Borgerundersøgelse Struer Kommune

Transkript

1 Borgerundersøgelse Struer Kommune En undersøgelse, der afdækker borgernes ønsker og behov til den fremtidige udvikling af idrætsfaciliteterne i Struer Kommune Side 1 af 42

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Baggrund Borgerundersøgelsen Resume hovedkonklussioner Analyse idræts- og motionsområdet Billedet generelt i Struer Kommune Den store passive gruppe Idræt vinter- og sommerhalvåret Inden- og udendørsidræt Aktionsradius og transportform Muligheder for idræt og motion på arbejdet Tilskuere Tilskuere ved sportsbegivenheder Tilskuere ved teater-, underholdnings- og koncertaktiviteter Cafeterierne i idrætshallerne Anbefaling Respondenternes stamdata Literaturliste Bilag Side 2 af 42

3 1. Forord 1.1. Baggrund Målet med denne præsentation er, gennem en analyse af borgernes idræts- og motionsvaner, at pege på fremtidige muligheder for udvikling af idrætsfaciliteterne i Struer Kommune, herunder specielt de fremtidige planer med udvikling af Fritidscenter Struer. Idrætsbilledet i Danmark er ændret markant. Danskerne efterspørger idrætsmuligheder som aldrig før. Kort fortalt er ændringerne karakteriseret ved: At flere og flere dyrker idræt, og flere og flere gør det uden for idrætsforeningerne At væksten i idrætsdeltagelsen er båret af selvstændige og selvhjulpne voksne og ældre At mænd og kvinder er lige aktive At aktivitetsmønstret er blevet langt mere varieret og mangfoldigt At der blandt voksne kan konstateres en bevægelse væk fra aktiviteter, der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, til aktiviteter, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter At væksten i idrætsdeltagelsen er størst i aktiviteter, hvor den sundhedsmæssige og kropslige effekt er det primære Sammenfattende kan det konstateres, at der en en stadig stigende og stadig mere differentieret efterspørgsel efter tidssvarende idrætsfaciliteter især efter faciliteter af god kvalitet, og faciliteter der imødekommer kravene om fleksibilitet og åbenhed. Samtidig får idræt og motion en stadig stærkere placering i det forebyggende arbejde i sundhedssektoren. Disse markante ændringer er Struer Kommune meget opmærksomme på. Derfor blev det på møde i Kultur- og Fritidsudvalget, i Struer Kommune, den 25. november 28, besluttet, at igangsætte udarbejdelse af en Fritids- og Idrætspolitik. Fritids- og Idrætspolitikken blev godkendt på byrådsmøde, den 28. april 29. Se den formulerede Fritids- og Idrætspolitik i bilag 1. Udover formuleringen af Fritids- og Idrætspolitikken sætter Struer Kommune fokus på idrætsfaciliteterne og de fremtidige planer med udvikling af Struer Hallerne og Struer Svømmehal, således at disse bedst muligt kan imødekomme kravene til moderne idrætsfaciliteter. Side 3 af 42

4 Både i forhold til formuleringen af fritids- og idrætspolitikken og processen med udvikling af idrætsfaciliteterne anvendes borger- og brugerinddragelse i videst mulig omfang. En del af borgerinddragelsen har været en borgerundersøgelse om borgernes idræts- og motionsvaner. Det er denne borgerundersøgelse, der er beskrevet i nærværende præsentation Borgerundersøgelsen Borgerundersøgelsen fandt sted i perioden 21. marts 5. april 29. Rent praktisk blev der udsendt et brev med tilhørende password til borgere i aldersgruppen 16 til 7 år. Børn og unge under 16 år, er således ikke blandt respondenterne. Det kan overvejes, om denne gruppe skal høres, eventuelt i form af fokusgruppeinterviews, med henblik på at indhente informationer fra netop denne gruppe. Alle respondenterne er bosiddende i Struer Kommune. Passwordet gav adgang til Rambøll Management s webbaserede analyse værktøj Survey Xact. 452 borgere benyttede sig af muligheden. Det giver en svarprocent på 2,2, hvilket må betegnes som et tilfredsstillende og validt resultat. Spørgeskemaet blev udformet af Søren Sørensen, Gitte Damgaard og Søren Eriksen fra Struer Kommune og Charlotte Hvid, projektleder i DGI-huse og haller. Tak til de mange borgere, som gav sig tid til at svare på undersøgelsen! Side 4 af 42

5 2. Resume hovedkonklussioner I dette afsnit findes hovedkonklusionerne fra den information, vi har fået om borgernes vaner og ønsker. Analysen tager sit primære udspring i borger- og brugerundersøgelsen, idet der her er nogle kvantitative opgørelser over de berørte temaer ligesom respondenternes bemærkninger til temaerne, i et vist omfang, er medtaget. Disse er på en del områder sammenholdt med yderligere analyseresultater fra landsdækkende undersøgelser. DGI-huse og hallers anbefalinger på hovedkonklusioner findes i afsnit 6. Stor passiv gruppe Undersøgelsen viser, at der er en stor passiv gruppe (23,6 ), der ikke dyrker idræt og motion. Dog fremviser undersøgelsen, at 68,6 af respondenterne, der ikke dyrker idræt eller motion, overvejer at begynde. Idræt i foreningsregi Ved indendørsidræt 1 er der stort set lige mange, der gør det på egen hånd 2 og i foreningsregi. 3 I forbindelse med udendørsidræt 4 er der ligeledes en stor tilslutning til foreningsidrætten, men rigtig mange (71,3 ) dyrker den udendørs idræt på egen hånd. Stor tilslutning til individuelle og fleksible træningsformer Analysens mest populære inden- og udendørsaktiviteter er alle individuelle og bærer præg af at være aktiviteter, det er muligt at dyrke individuelt og fleksibelt. Nærhedsprincippet er væsentligt Det er vigtigt for borgerne, at der ikke er langt (geografisk) til det sted, hvor idrætten og motionen udøves. Madvanerne viser et paradoks Borgernes indkøb af kost i forbindelse med idrætsdeltagelse viser et interessant paradoks. Forholdsvis mange af respondenterne spiser usundt, men ønsker sund mad, når de besøger cafeterierne i idrætsfaciliteterne. 1 Idræt og motion der dyrkes indendørs. 2 Idræt og motion der dyrkes selvorganiseret udenom foreningerne og kommercielle udbydere. 3 Med foreningsidræt, menes idræt og motion der dyrkes i en forening, der kan henføres til Folkeoplysningsloven. 4 Idræt og motion der dyrkes udendørs i den frie natur. Side 5 af 42

6 Komme i form, godt helbred og fællesskab Komme i form, godt helbred og fællesskab angives som de vigtigste grunde til valg af fremtidige idræts- og motionsformer. Stort potentiale i nye tilbud Der er et stort potentiale i udvikling af nye aktiviteter. Sundhedsaktiviteter (kost, vejledning og vægttab) og forskellig idræt fra gang til gang (man er på et hold, men dyrker ikke den samme idræt hver gang) og aktiviteter for familien på samme tid (idræt for familien på samme tid og sted, men hver for sig) er topscorere. Side 6 af 42

7 3. Analyse idræts- og motionsområdet I det følgende afsnit beskrives de områder, der vedrører idræts- og motionsområdet. Afsnittet er opdelt, så der delkonkluderes på de forskellige områder: Billedet generelt i Struer Kommune Den passive gruppe de inaktive Idræt i vinter- og sommerhalvåret Inden- og udendørsidræt Aktionsradius og transportform til og fra idræt Muligheder for idræt og motion på arbejdet 3.1. Billedet generelt i Struer Kommune Dyrker du idræt og motion 24 Ja Nej 76 Godt ¾ af borgerne i Struer Kommune dyrker idræt og motion. I den landsdækkende analyse Danskernes motions- og idrætsvaner angives det, at 56 af den voksne del af respondenterne dyrker idræt og motion regelmæssigt. 5 Borgerne i Struer Kommune er meget aktive, når de vurderes i forhold til landsgennemsnittet fra 27. Det skal bemærkes, at sammenligningen finder sted i forhold til den landsdækkende undersøgelse fra 27, og der kan være sket meget siden da. Det ses i DGI s medlemstal for 28, at træning i motionscenter fra er gået frem med medlemmer, motion og friluftsliv med medlemmer, tennis med medlemmer, badminton med 3.43 medlemmer og fodbold med medlemmer. I alt er DGI s medlemstal fra steget med medlemmer. Udover stigningen i DGI s medlemstal skal lægges den fremgang der givetvis også er de øvrige idrætsorganisationers medlemstal og i forhold til den del af befolkningen, der dyrker idræt på egen hånd. 5 Danskernes motions- og sportsvaner 27. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 28. Side 7 af 42

8 Er du medlem af en idrætsforening Ja Nej Ved Ikke 1 Næsten 54 af borgerne i Struer Kommune, mellem 16 og 7 år, er medlem af en idrætsforening. Befolkningsprognosen for 29 angiver, at der i Struer Kommune, i samme aldersgruppe, er borgere borgere i Struer Kommune, i aldersgruppen 16 7 år, må således antages at være medlem af en idrætsforening. I den landsdækkende undersøgelse Danskernes motions- og idrætsvaner angives det, at 41 af de voksne er medlem af en forening. 6 I Struer Kommune er andelen af voksne borgere, som er medlem af en idrætsforening, markant højere end landsgennemsnittet. Er du frivillig i en idrætsforening Ja, jeg er frivillig leder Ja, jeg er frivillig træner Andet frivilligt arbejde Nej 19 af borgerne i Struer Kommune er frivillig i en idrætsforening. 6 Danskernes motions- og sportsvaner 27. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 28. Side 8 af 42

9 Udvalgsmedlem, træner, dommer, kasserer, revisor er de typiske områder respondenterne angiver, når de markerer, at de udfører andet frivilligt arbejde. Der findes ikke direkte sammenlignelige undersøgelser om frivilligheden i Danmark, men i 1998 blev der foretaget en undersøgelse om de idrætsaktives frivillige arbejde. 7 Her svarede 8 pct. af de idrætsaktive mellem 16 og 75 år, at de ofte udfører frivilligt arbejde i en idrætsforening, mens 14 pct. undertiden gør det. Da 58 pct. af respondenterne i denne undersøgelse svarede, at de dyrker idræt, kan disse tal omregnes til henholdsvis 5 pct. af befolkningen, der ofte udfører frivilligt arbejde i en idrætsforening, og 7 pct., der undertiden gør det 8. Tilsammen svarer det næsten til de 11 pct., som ifølge den seneste befolkningsundersøgelse udfører frivilligt arbejde i idrætssammenhænge (Koch-Nielsen 25). Borgerne i Struer Kommune er meget aktive i forhold til deltagelsen i frivilligt foreningsarbejde i idrætsforeningerne, når der sammenlignes med den seneste befolkningsundersøgelse på området. Struer Kommune angiver også selv i Profilbogen, at der er et rigt foreningsliv, med ikke mindre end 35 foreninger. Det giver i sig selv 35 foreningsformænd og et utal af bestyrelsesmedlemmer og ildsjæle, der udfører frivilligt arbejde. 9 Har du besøgt en idrætshal i Struer Kommune i 28/ Ja Nej 75 af borgerne i Struer Kommune har besøgt en idrætshal i kommunen i 28/ af de 432 respondenter har således besøgt en idrætshal i 28/29. 7 Guf og Gab, Foreninger og frivilligt arbejde i Københavns Kommune, Bjarne Ibsen og Ulla Habermann, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet 8. Disse tal skal dog tages med forbehold, fordi undersøgelsen ikke er landsdækkende men blev gennemført i fire forskellige områder af landet. 9 Profilbogen Struer Kommune Side 9 af 42

10 Respondenterne er blevet spurgt om, hvilke haller de har besøgt i perioden 1. januar 28 til 5. april 29. Tallet for antallet af besøg, bør ses i forhold til antallet af borgere i distriktet. I nedenstående tabel, er der derfor også indføjet en kolonne for antallet af borgere i skoledistrikterne. Antallet af borgere i skoledistrikterne er det tætteste, vi kommer befolkningsgrundlaget i og omkring hallerne. Hal Antal besøg i perioden 1. januar 28 til 5. april 29 Antal borgere i skoledistrikterne i Struer Kommune pr. 12. juni 29 Struer Hallerne Struer Svømmehal Bremdal Aktivitetscenter Midtpunkt Thyholm Gymnasiehallen Toftum Hallen Gimsinghallen Hjerm Hallen Langhøjhallen En kommunal gymnastiksal 25 Vejrum Fritidscenter Anden eller andre haller i Struer Kommune 14 Odby Hallen DGI-huse og haller har lavet en undersøgelse for Vejle Kommune, hvor kommunens 31 haller har været sat under lup. Også her svarede ¾ af borgerne, at de har besøgt en idrætshal. Der foreligger ikke andre sammenlignelige undersøgelser, men andelen af besøgende i Struer Kommunes idrætshaller svarer til andelen i Vejle Kommune. Side 1 af 42

11 Hvilke af følgende aktiviteter har du benyttet i 28/29 i den hal, du benytter hyppigst Mødelokaler Cafe/restaurant Udendørs boldbaner og idrætsanlæg Messe eller udstilling Konferencelokaler Wellness Svømmehal Fitness Idræts- og motionsfaciliteter Andre faciliteter Borgerne i Struer kommuner benytter oftest idræts- og motionsfaciliteterne, svømmehallen, cafeteriet og udendørsfaciliteterne, når de besøger hallerne. Denne tendens er forventelig, da netop disse facilitetsformer er mest udbredt i Struer Kommune. Billedet ville givetvis se anderledes ud, hvis alle hallerne udbød Fitness og Wellness, som er to af de aktiviteter, der optræder på TOP 1 listen over foretrukne indendørsidrætter. Respondenterne har haft mulighed for at komme med ideer, input, ønsker eller øvrige bemærkninger/kommentarer i forbindelse med deres anvendelse af hallerne i Struer Kommune. Nedenfor er listet et udpluk af disse tilbagemeldinger: 1. Kære Kommune. Lav gode muligheder for fysisk udfoldelse i alle de lokale områder her i denne skønne kommune. Hvis man vælger at samle alle aktiviteterne omkring Struer Hallerne, så er jeg bange for at aktiviteterne dør. 2. Computerpartyes. 3. Brochure over aktiviteter, så man kan se hvornår de forskellige ting foregår. 4. Vi har Folkets Hus og Biografen, hvorfor dog bruge hallen til det? 5. Lyt til brugerne. Måske kunne faciliteten bruges dobbelt så meget og af flere for Side 11 af 42

12 skellige brugerkategorier. 6. Længere åbningstid i svømmehallen med mulighed for madkøb. 7. Hallerne i direkte forbindelse med svømmehallen. 8. Struer Hallerne laves til Multihal. 9. Sammenhæng mellem hallerne, svømmehallen og boldbanerne. 1. Sats mere på fjorden. 11. Sjove motionsoplevelser for hele familien. 12. Stor ny springhal. 13. Der er for langt ind til byen. Mere og flere former for motions på lokalt plan. 14. Der burde være flere aktiviteter for de unge på landet. 15. Udnytte haller og sale optimalt. 16. Gode ledere der formår at skabe miljø. 17. Organiseret vinterbadning. 18. Struer Hallernes cafeterie gøres til kantine for Parkskolens elever. 19. Åben svømmehal i weekender. 2. Varmtvandsbassin 21. Mulighed for weekendbookning af eksempelvis badminton. 22. Bedre vedligeholdelse af faciliteterne, gerne mod højere kontingent. 23. Et sted de unge kan hænge ud. 24. Brug i stedet pengene på gode friluftsfaciliteter. 25. Det ville være dejligt, hvis man lavede basketball, volleyball og andet udendørs i byen, som frit kan benyttes af alle. 26. Især omklædnings- og badefaciliteter trænger til renovering. 27. Flere aktiviteter om dagen for seniorer. 28. Bedre plads til socialt samvær. 29. Plads til alternative fritidsbeskæftigelser, eksempelvis: Skak, coputertræf. 3. Mere idræt for hele familien. 31. Bedre offentlig transport fra Thyholm 32. Motionsrum i de lokale haller. 33. Flere wellness muligheder. 34. Danmarks hurtigste mand på 6 og 1 m er født og opvokset i Struer Kommune, men p.g.a. manglende faciliteter tilknyttet Atletik Klubben Holstebro. 35. Nemmere bookning af tider. 36. Bedre oplysning om tilbud. Side 12 af 42

13 3.2. Den store passive gruppe Næsten 25 af borgerne i Struer Kommune dyrker ikke idræt og motion. Har du overvejet at dyrke idræt og motion Ja Nej Ved ikke af besvarelser Af de 25 af borgerne der ikke dyrker sport og motion, overvejer 68,6 at gå i gang. Analysen Danskernes motions- og sportsvaner peger på, at de største barrierer for inaktive er, at de bruger tiden på familien, på arbejdet eller andre interesser. 1 Breddeidrætsudvalget har netop udgivet rapporten Idræt for alle. Her pointeres vigtigheden af, at der udvikles mere fleksible eller bedre koordinerede idrætstilbud. Eksempelvis udvidet åbningstid, lettere tilgængelighed, tilbud om familieidræt, der modsvarer de generelle forandringer, der er sket i danskernes familie- og arbejdsliv. Ligeledes peges der i rapporten på oprettelse af holdaktiviteter med vægt på det sociale samvær og en række andre målrettede tilbud, der appellerer til de inaktive, som primært søger fællesskab omkring aktiviteterne. 11 Blandt de inaktive borgere i Struer Kommune markerer 68 interesse for at dyrke idræt og motion. Landsdækkende undersøgelser peger på, at det ofte er hensyn til familie og arbejde som forhindrer idrætsdeltagelse. Derfor kan Struer Kommune med fordel fokusere på udvikling af fleksible motionsformer, og aktiviteter hvor hele familien kan dyrke idræt eller motion på samme tid og samme sted. Ligeledes vil holdaktivitet, med et socialt islæt, eksempelvis kom i gang idræt, givetvis være et godt udgangspunkt for at kunne tiltrække denne gruppe af brugere. 1 Dnskernes motions og sportsvaner 27. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport. Konklusioner og forslag. 29. Side 13 af 42

14 I en undersøgelse gennemført for Det Nationale Råd for Folkesundhed og Indenrigs- og Sundhedsministeriet opdeles den inaktive gruppe i tre kategorier. 12 Den første gruppe - de tidligere aktive - består af personer, som er inaktive i dag og som har været det de seneste år, men som tidligere, som børn og evt. som unge, har dyrket idræt eller motion. Nogle har endog været meget fysisk aktive og dyrket sport på konkurrenceniveau. Den anden gruppe de motionsfremmede - består af personer, som er inaktive i dag, og som kun har været meget lidt fysisk aktive i deres liv, eller stort set har haft en inaktiv livsstil det meste af deres liv Den tredje gruppe de ophængte - består af personer, som er inaktive i dag, og som oplever det som meget svært at få fysisk aktivitet passet ind i en presset hverdag. Mange i denne gruppe er kvinder i alderen 3 til 44 år, der har børn. Idræts- og motionstilbuddene i Struer Kommune kan tage sit udgangspunkt i disse tre kategorier. Her tænkes på aktivitetsudvikling specielt rettet på de tidligere aktive (Eks.: Fysisk genoptræning), de motionsfremmede (Eks.: Kom og vær med aktivitet med vægt på det sociale samvær og fællesskab), og den travle mor og far (Eks.: Leg/idræt for børn, mens mor og far motionerer) Idræt vinter- og sommerhalvåret Hvor ofte dyrker du idræt og motion i vinterhalvåret Ofte (2-3 gange om ugen) Jævnligt (1 gang om ugen) Sjældent (1-3 gange om måneden) Aldrig Meget ofte (mere end 3 gange om ugen) af besvarelser 12 Inaktivitetsundersøgelse, Institut for Idræt, Lektor, phd. Laila Ottesen og adjunkt phd. Ole Skjerk Side 14 af 42

15 9 af de borgere der dyrker idræt og motion i vinterhalvåret, dyrker det jævnligt (1 gang om ugen), ofte (2-3 gange om ugen) eller meget ofte (mere end 3 gange om ugen). Hvor ofte dyrker du idræt og motion i sommerhalvåret Ofte (2-3 gange om ugen) Jævnligt (1 gang om ugen) Sjældent (1-3 gange om måneden) Aldrig Meget ofte (mere end 3 gange om ugen) af besvarelser 91 af de borgere der dyrker idræt og motion i sommerhalvåret, dyrker det jævnligt (1 gang om ugen), ofte (2-3 gange om ugen) eller meget ofte (mere end 3 gange om ugen). Stort set lige mange dyrker idræt og motion i vinter- og sommerhalvåret. Der ses dog en tendens til, at der er flere der dyrker idræt og motion meget ofte i sommerhalvåret. Flere og flere danskere ønsker at dyrke idræt og motion udendørs, hvorfor denne tendens ikke er overraskende Inden- og udendørsidræt Hvor har du udøvet idrætten/motionen Aftenskole Forening Privat Egen hånd Indendørs Udendørs Side 15 af 42

16 Ca. 7 af de som dyrker udendørsidræt, dyrker idræt på egen hånd. Andelen af de som dyrker indendørsidræt på egen hånd, udgør ca. 45. Indendørs idræt dyrkes af 4 i foreningsregi. Udendørs idræt dyrkes af 2 i foreningsregi. I den landsdækkende undersøgelse Danskernes motions- og idrætsvaner fastslås det, at der er en større andel af voksne, der altid eller oftest dyrker sporten eller motionen udendørs. Foreningsdeltagelsen er svagt stigende i forhold til tidligere undersøgelser. 13 Tendenserne i undersøgelsen underbygges meget godt af rapporten: Danskernes motions- og sportsvaner 27. Der dyrkes i højere grad idræt på egen hånd og privat institut set i forhold til i forening. Ligeledes underbygges undersøgelsen af rapporten Dansernes motionsog sportsvaner 27 i forhold til, at rigtig mange vælger den udendørs idræt og motion. TOP 1 Hvilke former for indendørsidræt eller motion har du dyrket det seneste år Motionssvømning Styrketræning Dans Wii Aerobic Rytmisk gym. Bowling Fodbold Spinning og lign. Badminton Styrketræning, motionssvømning og badminton er de tre mest populære indendørs idrætsaktiviteter. Wii er nummer 9 på listen over de 1 mest dyrkede aktiviteter. Der findes ingen landsdækkende undersøgelser om motion- og idrætsvaner, der underbygger Wii s popularitet i Danmark. Det nærmes vi kan komme en undersøgelse om Wii s popularitet er en undersøgelse foretaget af analyse firmaet Nielsen NetRatings 14. Den viser at 36,5 af alle voksne i USA, er ejere af en spilkonsol. Som den mest populære konsol-udbyder ligger Nintendo, med deres Wii. 13 Danskernes motions og sportsvaner 27. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Side 16 af 42

17 Hvis man ser på, i hvilket regi de 3 mest populære idrætter dyrkes i Struer Kommune er fordelingen som følger: Styrketræning: I forening = 31,3 På egen hånd = 51,5 Privat institut = 28,3 Badminton: I forening = 67,8 I aftenskole = 1,7 På egen hånd = 28,8 Privat institut = 1,2 Det skal under badminton bemærkes, at Struer Kommune har meddelt, at badminton ikke dyrkes i aftenskoleregi. Den borger der har afkrydset feltet, må derfor have sat krydset forkert. Motionssvømning: I forening = 23,2 På egen hånd = 76,8 Privat institut = 3,7 Styrketræning er også den største indendørsidræt, i analysen Danskernes motions- og idrætsvaner, hvor styrketræning topper med 19 efterfulgt af gymnastik med 18 og aerobic med I skriftrækken fra Lokale- og Anlægsfonden: Idrætshaller for fremtiden angives det, at der tegner sig et billede af et idrætsmønster, der kræver begrænset organisering og få eller ingen forudgående aftaler. Løb, motionsgang, svømning, fitness, cykelsport og golf er alle karakteriseret ved ikke nødvendigvis at forudsætte andre deltagere. 16 Struer Kommune skal være opmærksom på denne udvikling. Breddeidrætsudvalget rapport Idræt for alle fastslår, at udviklingen i befolkningens idrætsvaner med bl.a. et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere sætter fokus på tilgængelighed, multifunktionalitet og kapaci- 15 Danskernes motions og sportsvaner 27. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Idrætshaller for fremtiden. En anden boldgade. Lokale- og Anlægsfondens skriftrække. Side 17 af 42

18 tet i de fysiske rammer for idrætsudøvelse. Ligeledes fastslår rapporten, at der er behov for løbende at modernisere, opgradere og udvikle nye typer anlæg, byrum og andre udearealer. Derudover er det en udfordring at sikre, at de eksisterende idrætsfaciliteter udnyttes fuldt ud. 17 Analysens 3 mest populære indendørsaktiviteter er alle individuelle og bærer præg af at være aktiviteter, der er mulighed for at dyrke individuelt og med fleksibilitet. Hallerne og idrætsforeningerne i Struer Kommune bør, med udgangspunkt i analysen og øvrige landsdækkende analyser og rapporter, indtænke muligheder for fleksibel og individuel idræt og motion, når der aktivitets- og facilitetsudvikles på idrætsområdet. Wii s popularitet kan tænkes at være den indendørsidræt, der afløser de gamle bordspil som billard, bordtennis, bordhockey, bordfodbold o.s.v., som tidligere var centreret i mange idrætsfaciliteters centrale områder, herunder café og foyer. TOP 1 Hvilke former for udendørsidræt eller motion har du dyrket det seneste år Løb Sejlsport Rulleskøjter Stavgang Golf Motionssvømning Skisport Fodbold Turcykling Vandreture Løb, vandreture og turcykling er de 3 mest populære udendørsaktiviteter. De 3 største aktiviteter for udendørsidræt og motion er ifølge den landsdækkende undersøgelse Danskernes motions- og sportsvaner 27 løb (14 af respondenterne), vandreture (18 af respondenterne) og cykelsport (9 af respondenterne) Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport. Konklusioner og forslag Danskernes motions og sportsvaner 27. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 28. Side 18 af 42

19 Mønstret er således ens i forhold til valget af indendørs- og udendørsidræt. Også de 3 største udendørsaktiviteter, er det muligt at dyrke individuelt og fleksibelt. De udendørsfaciliteter der er tilknyttet idrætsfaciliteterne bør derfor være en del af udviklingsplanerne. Attraktive udendørsaktiviteter vil givetvis tiltrække en del af de mange borgere, som dyrker de udendørs aktiviteter. Eksempelvis vil attraktive løbestier med udgangspunkt fra idrætsfaciliteten, scaterbaner og træningspavilloner, kunne give idrætsfaciliteterne mere liv og brugerne af udendørsfaciliteterne vil kunne blive en del af foreningslivet i og omkring faciliteten. Attraktive grønne områder omkring centret og de omkringliggende områder, parker o.s.v., vil ligeledes motivere eksempelvis forældre til at benytte disse områder til idræt og motion, mens børnene dyrker sport i centret. TOP 15. Hvilke former for idræt og motion ønsker du at dyrke indenfor det kommende år Jogging Løb Golf Aerobic og lign. Spinning og lign. Fodbold Turcykling Dykning Badminton Styrketræning Vandreture Motionssvømning Afspænding Skisport Senioridræt Det skal bemærkes, at alle respondenterne i borgerundersøgelsen er voksne (16 7 år). Børn og unges idrætsvaner er således ikke en del af analysen. I Danskernes motions- og idrætsvaner er det konkluderet, at børn og unge dyrker de traditionelle aktiviteter i fritiden, herunder fodbold, svømning og gymnastik Danskernes motions og sportsvaner 27. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 28. Side 19 af 42

20 Når man ser på hvilke former for idræt og motion de voksne borgere i Struer Kommune ønsker at dyrke i det kommende år, er der et klart billede af, at det udpræget er aktiviteter der kan dyrkes individuelt og fleksibelt, ligesom udendørsidrætterne klart topper listen. Det ses også af listen, at det kun er fodbold, der kræver planlægning og/eller koordinering med mere end én person. Tendenserne må derfor, både når man ser på hvad der dyrkes i dag, og hvad der ønskes fremover, siges at være meget klare. Idræt og motion der kan dyrkes individuelt, fleksibelt og udendørs efterspørges. Det er derfor vigtigt, at Struer Kommune i forbindelse med udviklingsplaner for idrætsfaciliteterne medtænker denne tendens. Samtidigt skal det sikres, at der tages hensyn til, specielt børn og unges, ønsker og behov for at kunne dyrke de traditionelle aktiviteter. Hvilke former for tværsportslige idræts- og motionsaktiviteter har du dyrket det seneste år, og hvor har du udøvet idrætten/motionen Handicapidræt Senioridræt Familieidræt 5 I forening I aftenskole På egen hånd Privat institut 5 af respondenterne dyrker handicapidræt. 3 af disse gør det i foreningsregi. 27 af respondenterne dyrker senioridræt. 27 af disse gør det i foreningsregi. 33 af respondenterne dyrker familieidræt. 13 af disse gør det i foreningsregi og 15 af de 33 gør det på egen hånd. De 15 der dyrker familieidræt på egen hånd er karakteriseret som følger. 1 mænd: - 5 af de 1 dyrker badminton på egen hånd - 6 af de 1 løb på egen hånd - 7 af de 1 dyrker idræt mere end 3 gange om ugen - 7 af de 1 boede -3 kilometer fra idrætsfaciliteten - 7 af de 1 er medlem af en idrætsforening - 6 af de 1 ville dyrker familieidræt i foreningsregi, hvis det blev udbudt Side 2 af 42

21 5 kvinder: - 2 af de 5 dyrkede motionssvømning - 2 af de 5 dyrkede vandreture - 3 af de 5 løb - 2 af de 5 er medlem af en idrætsforening - 2 af de 5 dyrker motion 1 gang om ugen - 4 af de 5 boede -3 kilometer fra idrætsfaciliteten - 3 af de 5 ville dyrke familieidræt i foreningsregi, hvis det blev udbudt Noget kan tyde på, at muligheden for fleksibilitet igen spiller en rolle i forhold til deltagelsen i aktiviteten. Forholdsvis flere seniorer dyrker idræt i en forening, hvor fleksibiliteten ikke er så stor i forhold til træningstider. Familier og handicappede benytter sig i højere grad af fleksible tilbud på egen hånd. Fleksible tilbud, der kan dyrkes, når der kan findes en ledig tid i kalenderen. Vil du være interesseret i en eller flere af følgende aktiviteter i din lokale hal, hvis den blev tilbudt Andet Forskellige idræt fra gang til gang Bevægelseshæmmede Sundhedsaktiviteter (kost, vægttab) Aktiviet for familien (samme tid) Senioraktivitet Baby, mor og far i form Sundhedsaktiviteter (kost, vejledning og vægttab) og forskellig idræt fra gang til gang (man er på et hold, men dyrker ikke den samme idræt hver gang) og aktiviteter for familien på samme tid (idræt for familien på samme tid og sted, men hver for sig) er topscorere. Det er kun 24,5 af alle respondenterne (432) der ikke vil være interesseret i et eller flere af tilbuddene, hvis Side 21 af 42

22 de blev udbudt i idrætsfaciliteterne. Alle respondenterne har svaret på dette spørgsmål, da der også har været mulighed for at svare, at man ikke ønsker at benytte aktiviteten, hvis den blev tilbudt. I analysen Arkitektur, idræt og kvinder fremføres det, at det spiller en stor rolle for kvinder, at de selv kan være idrætsaktive, mens børnene dyrker motion. 2 Der er meget store potentialer for foreningerne og hallerne i forhold til at udvikle nye tiltag og tilbud. Eksempler: Pasning/leg med børn mens mor dyrker sin idræt/motion, oprettelse af hold hvor det er vejret og/eller stemningen der afgør, hvilken aktivitet der skal dyrkes eller oprettelse af hold der har speciel fokus på vægttab. Hvilke af følgende aktiviteter benyttede du i 28/29 21,5 19,9 17,6 14,3 11,9 1,1 8,4 8,2 7,3 6,1 4,9 3,5 2,3,9,9,5 57,6 Ophold i park, skov eller st rand Fr i v i l l i gt a r be j de Har ikke delt aget Ak t i v i t e t på bi bl i ot e k Unde r v i sni ng og e f t e r udda nne l se Comput e r a k t i v i t e t e r Kr e a t i v e a k t i v i t e t e r, sy ni ng, t e gni ng, maling m. v. Af t e nsk ol e Ak t i v i t e t i be boe r hus, me dbor ge r hus Re l i gi øse a k t i v i t e t e r Musikalske akt ivit et er, bands, kor m.v. S pe j de r a k t i v i t e t Ak t i v i t e t e r i æl dr e k l ubbe r Teat ergruppe, cirkus et c. Ak t i v i t e t e r i ungdomssk ol e Ak t i v i t e t e r i ungdomsk l ubbe r Rol l e spi l 57,6 af de adspurgte har opholdt sig i park, skov eller strand. Borgerne benytter således, i vid udstrækning, de rige muligheder for naturoplevelser, som kommunen byder på. Dette matcher meget fint med Struer Kommunes ambitioner om at være en attraktiv bosætningskommune, på kommunens hjemmeside står således: 2 Arkitektur, kvinder og idræt. Lokale- og Anlægsfonden. Laura Munch, Mette Mogensen og Kirsten Kaya Roessler. Side 22 af 42

23 Med en kystlinie på 136 kilometer er Struer Kommune et oplagt sted til alle former strandliv, sejlads og lystfiskeri. Men også til naturoplevelser med fast grund under fødderne i et landskab præget af Limfjordslandets bugter og bakker - til glæde for både turister og fastboende Side 23 af 42

24 3.5. Aktionsradius og transportform Hvor mange kilometer er der til den idræts- og motionsaktivitet, du hyppigst deltager i kilometer 4-1 kilometer 11-2 kilometer 21-5 kilometer Mere end 5 kilometer 48 af respondenterne deltager hyppigst i en idræts- og motionsaktivitet indenfor -3 kilometer. 9 bevæger sig gerne mere end 21 kilometer for at dyrke idræt. Hvis fokus rettes mod i aldersgruppen 2 4 år (børnefamilier), er andelen af de som deltager indenfor -3 kilometer oppe på 54. Den procentuelle andel vokser til 56, hvis der alene fokuseres på kvindernes besvarelser. I Danskernes motions- og sportsvaner 27 fremføres det, at der signifikant er flere i aldersgruppen fra 3 59 år, som maksimalt bruger fem minutter på transport. Analysen fastslår også, at der er en klar sammenhæng mellem den tid, der bruges på transport, og tilbøjeligheden til at ville dyrke mere sport eller motion, hvis der var andre faciliteter i nærheden ,4 kvinder og 23,2 mænd finder, ifølge Arkitektur, idræt og kvinder at idrætsfacilitetens beliggenhed i forhold til hjemmet er meget vigtig, ligesom åbningstid og beliggenhed spiller en særlig stor rolle for kvinder mellem 31 og 5 år Danskernes motions og sportsvaner 27. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Arkitektur, kvinder og idræt. Lokale- og Anlægsfonden. Laura Munch, Mette Mogensen og Kirsten Kaya Roessler. Side 24 af 42

25 Endnu en rapport Forsamles og forenes om idræt konkluderer, at halvdelen af de idrætsaktive tillægger det stor betydning, at stedet, hvor de dyrker idræt, ligger tæt på, hvor de bor. Tilsvarende har det stor betydning, for mere end halvdelen, at der er adgang til at dyrke idræt på forskellige tidspunkter af dagen, det sted hvor de dyrker idræt. 24 Det må i forhold til de landsdækkende analyser og analysen i Struer Kommune klart konkluderes, at nærheden i forhold til idrætsfaciliteten er meget væsentlig, og der tegner sig et billede af, at børnefamilier og specielt kvinderne ikke ønsker lang transportvej til og fra idræt. Hvilket transportmiddel benyttede du for at komme frem til den seneste idræts- og motionsaktivitet, du deltog i Jeg gik Jeg tog toget det meste af vejen Jeg tog bus det meste af vejen Jeg cyklede Andet Jeg var i udlandet Jeg kørte selv bilen Jeg kørte med i en bil som passager Næsten 46 kørte selv bilen til den seneste idræts- og motionsaktivitet og næsten 26 cyklede. Det er bemærkelsesværdigt at 52,9 af respondenter, der kun havde - 3 kilometer, selv kørte bilen. Selv om de fleste benytter idrætsfaciliteter i nærheden, er der en meget stor del, der foretrækker at køre i egen bil. Dette betyder, at selv transport over korte afstande i dag foregår i bil, hvilket kan gøre det besværligt for familier at transportere alle til idræt og motion på tidspunkterne i ulvetimerne og på de tidspunkter, hvor langt de fleste aktiviteter bliver udbudt. Man kan overveje, om der kan laves kollektiv transport til idrætsfaciliteterne fra nærområderne, f.eks. i form af shuttlebusser og attraktive og indbydende stisystemer til gågængere 24 Forsamles og forenes om idræt. Lokale- og Anlægsfonden. Laila Ottesen og Bjarne Ibsen. Institut for Idræt, Københavns Universitet. Side 25 af 42

26 og/eller cykellister. I forhold til det nye Fritidscenter Struer er det vigtigt, at de grønne områder bliver en del af udviklingsplanerne. Det er vigtigt, at byens øvrige grønne områder, parker, stier o.s.v. tænkes sammen med de grønne områder omkring centret. Nærhedsprincippet (geografisk) til og fra idræt og motion er meget væsentlig, og det skal derfor gøres attraktivt at bevæge sig fysisk til idrætsfaciliteten, frem for at tage bilen Muligheder for idræt og motion på arbejdet Tilbyder din arbejdsplads idræt og motion i lokaler på arbejdspladsen 4 3 Ja Nej Ved ikke 66 3 af de adspurgte har tilbud om idræt og motion på virksomheden. Tilbyder din arbejdsplads idræt og motion i lokaler udenfor arbejdspladsen Ja Nej Ved ikke 54 af de adspurgte har tilbud om idræt og motion udenfor arbejdspladsen. Side 26 af 42

27 Hvilke af følgende arrangementer har din arbejdsplads tilbudt dig i 27/ Musiske opl. Personlig udvikling Action Kunst Teater Idrætsaktivitet Familiearrangemetner Foredrag Fest Fest, idrætsaktivitet og foredrag er de arrangementstyper der oftest tilbydes af virksomhederne i Struer Kommune. Arbejdspladsen er en væsentlig aktør i forhold til at give befolkningen mulighed for at leve et fysisk aktivt liv kombineret med et arbejds- og familieliv, fastslår rapporten Idræt for alle. Det er her, en stor del af befolkningen tilbringer en stor del af deres tid det er her, der bør sættes ind, for at få flere i fysisk aktivitet. Både for at øge trivslen og sundheden og for at nedsætte sygefraværet på arbejdspladserne. 25 Idræt og motion på arbejdspladsen er et oplagt område for at få flere til at være aktive. Et samarbejde mellem foreningerne, idrætsfaciliteterne, kommunen og virksomhederne i Struer Kommune, om eksempelvis instruktørgerningen og lokalefaciliteterne, vil givetvis kunne allokere flere nye brugere i idrætsfaciliteterne i kommunen. Virksomhederne i Struer Kommune kan blive et væsentligt forretningsområde for idrætsfaciliteterne og foreningerne. 25 Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport konklusioner og forslag. 29. Side 27 af 42

28 4. Tilskuere Struer Kommune har ønsket, at anskueliggøre de vaner som borgerne har i forhold til at være tilskuer ved en sportsbegivenhed eller teater,- underholdnings- og koncertaktiviteter. Dette sker for at få en fornemmelse af, hvorvidt disse begivenheder kan være et potentiale for kommerciel virksomhed i idrætsfaciliteterne Tilskuere ved sportsbegivenheder Hvilke af følgende sportsbegivenheder har du været tilskuer til i løbet af 27/28 TOP Fodbold Håndbold Gymnastik Antal respondenter Hvor ofte var du tilskuer til en sportsbegivenhed Sjældent (1-2 gange i 28/29) Meget ofte (mere end 12 gange i 28/29) Ofte (7-12 gange i 28/29) En gang imellem (3-6 gange i 28/29) Side 28 af 42

29 Betalte du entré til den seneste sportsbegivenhed, du var tilskuer til Ja Nej Ved ikke Hvor mange kilometer var der til den seneste sportsbegivenhed, du var tilskuer til kilometer 4-1 kilometer - 3 kilometer Mere end 5 kilometer 21-5 kilometer Undersøgelsen viser, at med hensyn til sportsbegivenheder, er det fodbold, håndbold og gymnastik, der har tiltrukket borgerne. Tilskuerne rekrutteres i størst omfang indenfor en radius af 1 km, og borgerne har i vidt omfang betalt entre. Over halvdelen af tilskuerne rekrutteres indenfor en radius af 1 km, hvilket vil sige ret lokale sportsbegivenheder. Side 29 af 42

30 4.2. Tilskuere ved teater-, underholdnings- og koncertaktiviteter Hvilke af følgende teater,- underholdnings- og koncertaktiviteter var du tilskuer til i 28/29 TOP Foredrag Rock og pop Biograf Teater Musical Antal respondenter Hvor ofte var du tilskuer teater, underholdning og koncerter i 28/ Meget ofte (mere end 12 gange i 28/29) Ofte (7-12 gange i 28/29) En gang imellem (3-6 gange i 28/29) Sjældent (1-2 gange i 28/29) Side 3 af 42

31 Betalte du entré til den seneste teater-, underholdnings- og koncertaktivitet, du var tilskuer til 13 1 Ja Nej Ved ikke 86 Hvor mange kilometer var der til den seneste teater-, underholdnings- og koncertaktivitet, du var tilskuer til kilometer - 3 kilometer 21-5 kilometer 11-2 kilometer Mere end 5 kilometer I forhold til udvikling af aktivitetstilbuddet i idrætshallerne er der stadigvæk et potentiale i at lave kulturelle arrangementer af forskellig art. Her vil borgerne godt bevæge sig efter det rigtige tilbud og samtidig betale for det. Side 31 af 42

32 5. Cafeterierne i idrætshallerne I forbindelse med udvikling af idrætsfaciliteter har Struer Kommune også ønsket at undersøge borgernes madvaner i forbindelse med halbesøg, bl.a. for at afdække ønskerne til det fremtidige cafeteria i idrætsfaciliteterne. Har du købt mad i forbindelse med dine halbesøg i 28/ Ja Nej 44 af respondenterne har købt mad i forbindelse med halbesøg i 28/29. Der er et stort potentiale i forhold til at tiltrække flere kunder i cafeterierne og dermed forøge indtjeningen. Hvilken mad og drikke købte du i forbindelse med dit seneste halbesøg TOP Slik Sandwich Pommes frites Sodavand Kaffe eller the Kildevand Frugt Saftevand Øl og vin Ristede pølser med brød / hotdog Side 32 af 42

33 Kaffe eller the, sodavand og pommes frites er de mest solgte produkter. 33,1 af respondenterne har købt pommes frites, da de senest besøgte cafeteriet i hallen. Hvilken mad og drikke ønsker du at købe i forbindelse med dit næste halbesøg Sandwich Kildevand Kaffe eller the Slik Sodavand Bland selv salat Frugt Øl og vin Dagens ret Pommes frites er ikke på listen over de 1 produkter borgerne ønsker at indtage i idrætsfaciliteternes cafeterier, hvorfor det må konkluderes, at borgerne i vidt omfang køber et produkt de reelt ikke ønsker at købe. Sandwich, frugt og bland selv salat foretrækkes i højere udstrækning end pommes frites. Endvidere er der interesse for at købe et varmt måltid i form af dagens ret. Hvor ofte køber du mad og drikke i forbindelse med dine halbesøg Aldrig Meget ofte (mere end 3 gange om ugen) Ofte (2-3 gange om ugen) Jævnligt (1 gang om ugen) Sjældent (1-3 gange om måneden) 5 af respondenterne køber aldrig mad i cafeteriet. Side 33 af 42

34 Aldersfordeling over dem der jævnligt køber mad, er som følger: Aldersgruppe af respondenterne Under 2 år 21,5 2 3 år 3, år 13, år 6, år 8, år 11,62 Det ses af tabellen ovenfor, at specielt de helt unge, og aldersgruppen med børn køber produkter i cafeterierne. Hvordan opfatter du den mad du køber i forbindelse med dine halbesøg Meget sund Overvejende sund Hverken sund eller usund Mindre sund Usund Næsten 6 af borgerne opfatter den mad de indtager i idrætshallernes cafeterier som mindre sund eller usund. Projekt mad i Bevægelse har lavet en undersøgelse for Kræftens Bekæmpelse i forhold til den dårlige og usunde mad, der sælges i landets idrætshaller, og i forhold til behovet for at forbedre adgangen til sund mad. Side 34 af 42

35 Mad i Bevægelse har derudover lavet en undersøgelse omkring sportshalscafeteriernes potentiale for at sælge sundere mad og drikke. Undersøgelsen frembringer følgende: Salg af slik og drikkevarer udgør 5 af omsætningen Cateringmåltider udgør af cafeterierne mener, at udbuddet hos cateringleverandøren har et rigeligt og spændende tilbud Køkken- og lagerkapacitet er ofte begrænset. (De fleste køkkener er under 5 m2), og 45 af cafeterierne foretrække produkter, der kan opbevares på frost, for at minimere risikoen for svind 62 af de adspurgte har ikke planer om at ændre udbuddet, mens 38 gerne vil ændre udbuddet 51 oplever, at der ikke er efterspørgsel på nye produkter 69 kunne godt tænke sig at tilbyde nye produkttyper, 1/3 har oplevet efterspørgsel på sundere produkter og lige så mange mener, at chancerne for at sælge sunde produkter er gode 26 Udpluk af input fra respondenterne i borgeranalysen, giver et billede af ønskerne til kvalitet og produkter i cafeterierne se nedenfor: 1. Øl og vin hører ikke hjemme i forbindelse med idrætsaktiviteter. 2. Mere sund mad. 3. Økologisk sund mad. 4. Mange haller er mest til pølser og pommes frites. 5. Mulighed for at lave mad sammen og hygge sig i cafeteriet. 6. Udbuddet er for kedeligt i dag. 7. Udbud af madvarer til sukkersygepatienter. 8. Maden er under al kritik. 9. Toftum Hallen har fået et meget varieret udbud af mad. Dette gør, at man har lyst til at spise i hallen. Undersøgelsen viser, at forholdsvis mange af borgerne i Struer Kommune køber pommes frites, men reelt ønsker sundere produkter som sandwich, frugt og bland selv salat. Den sunde bølge har også bredt sig i forhold til hvad borgerne i Struer Kommune ønsker at nyde i idrætsfaciliteternes cafeterier. 26 Sund mad i sportshallen. 25/sundmadsport.html Mad i bevægelse s undersøgelse: Sportshalscafeterier som marked for nye, sunde cateringprodukter Side 35 af 42

36 6. Anbefaling Borgerundersøgelsen har vist, at borgerne i Struer Kommune ikke adskiller sig væsentligt fra de tendenser, der tegner sig, når man ser på landsdækkende undersøgelser om borgernes idræts- og motionsvaner. På enkelte områder ses der dog en differentiering. I forhold til de landsdækkende undersøgelser adskiller Struer Borgeren sig dog på følgende områder: 76 af borgerne i Struer Kommune dyrker idræt og motion, mod 56 i den landsdækkende undersøgelse: Danskernes motions- og sportsvaner 54 af borgerne i Struer Kommune er medlem af en idrætsforening, mod 41 i den landsdækkende undersøgelse: Danskernes motions- og sportsvaner Struer Kommune formår, i større udstrækning, at rekruttere og fastholde frivillige ledere end hvis man ser på landsgennemsnittet. 19 af borgerne i Struer Kommune er frivillige i en idrætsforening mod 11 ifølge den seneste befolkningsundersøgelse om frivilligt arbejde i idrætssammenhænge (Koch-Nielsen 25) Wii dyrkes af forholdsvist mange borgere. Wii er på TOP 1 listen over de mest dyrkede aktiviteter. Der findes ingen landsdækkende undersøgelser om Wii s popularitet i Danmark, så om Wii s popularitet er bemærkelsesværdig i Struer Kommune vides ikke. Wii, og de muligheder computeraktiviteter i dag giver i forhold til idræt og motion, bør uanset de manglende landsdækkende undersøgelser indtænkes i udviklingsplanerne for Struer Fritidscenter. Sejlsport og skisport figurerer på TOP 1 listen over foretrukne udendørsidræt og motion, hvilket disse aktiviteter ikke gør i den landsdækkende undersøgelse: Danskernes motionsog sportsvaner. Limfjordens placering i kommunen er givetvis afgørende for, at der i forholdsvis stor udstrækning dyrkes sejlsport. De foreninger og klubber der har vandsportsaktiviteter bør inviteres indenfor i det kommende Struer Fritidscenter. Næsten 53 af de respondenter der kun havde -3 kilomter til den seneste idræts- og motionsaktivitet kørte i bil. 54 af borgerne bliver, via arbejdsgiveren, tilbudt idræt og motion i lokaler udenfor arbejdspladsen. Her er virkelig et potentiale i forhold til indgåelse af samarbejder virksomhederne og foreningerne imellem. Foreningerne har de dygtige instruktører og faciliteter og virksomhederne har de nye medlemmer og brugere af idrætsfaciliteterne i kommunen. Side 36 af 42

37 I forhold til de landsdækkende undersøgelser og borgeranalysens hovedkonklusioner adskiller Struer Borgeren sig IKKE på følgende områder. Stor passiv gruppe Undersøgelsen viser en stor passiv gruppe (23,6 ), der ikke dyrker idræt og motion. Dog fremviser undersøgelsen, at 68,6 af de respondenter, der ikke dyrker idræt eller motion, overvejer at begynde. Dette bør give anledning til, at den inaktive del af borgerne i Struer Kommune gøres til et indsatsområde i udviklingsplanerne for Struer Fritidscenter. Der bør sættes særligt fokus på udvikling af fleksible motionsformer, tilbud om aktiviteter hvor hele familien kan dyrke idræt eller motion på samme tid og samme sted. Ligeledes vil holdaktivitet, med et socialt islæt, givetvis være et godt udgangspunkt for at kunne tiltrække denne gruppe af brugere. Stor tilslutning i forbindelse med indendørs- og udendørsidræt og motionsaktiviteter Ved indendørsidræt er der stort set lige mange udøvere, som er aktive på egen hånd og i foreningsregi. I forbindelse med udendørsidræt er der ligeledes en stor tilslutning til foreningsidrætten, men rigtig mange (71,3 ) dyrker udendørs idræt på egen hånd. Analysens 3 mest populære indendørsaktiviteter og udendørsaktiviteter er alle individuelle og bærer præg af at være aktiviteter, der er mulighed for at dyrke individuelt og med fleksibilitet. Hallerne og idrætsforeningerne i Struer Kommune bør, med udgangspunkt i analysen og øvrige landsdækkende analyser og rapporter, indtænke muligheder for fleksibel og individuel idræt og motion, når der aktivitets- og facilitetsudvikles. Specielt dyrkes udendørsidrætten i meget vid udstrækning på egen hånd og altså udenom foreningerne. Det er vigtigt, at udendørsfaciliteterne udvikles, så de appellerer til de mange borgere, der gerne vil opholde sig udendørs. Eksempelvis vil attraktive løbestier med udgangspunkt fra idrætsfaciliteten, scaterbaner og træningspavilloner, kunne give idrætsfaciliteterne mere liv og brugerne af udendørsfaciliteterne vil kunne blive en del af foreningslivet i og omkring faciliteten. Stor tilslutning til individuelle og fleksible træningsformer Analysens mest populære inden- og udendørsaktiviteter er alle individuelle og bærer præg af at være aktiviteter, det er muligt at dyrke individuelt og fleksibelt. Hallerne og idrætsforeningerne i Struer Kommune bør indtænke fleksible og individuelle idræts- og motionstilbud, og området bør tænkes ind i udviklingsplanerne af Struer Fritidscenter. Side 37 af 42

38 Der kan eksempelvis arbejdes med: Kom og vær med tilbud, eksempelvis løb, med fælles udgangspunkt fra idrætsfaciliteten Mulighed for IT Booking af ledige haltimer til eksempelvis motionsbadminton. Badminton er en forholdsvis stor aktivitet i Struer Kommune Holdaktivitet, med forskellig idræt og motion fra gang til gang Motion for hele familien (samme tid og samme sted, men ikke nødvendigvis samme idræt/aktivitet) Udendørsarealerne bør tænkes ind og der bør tænkes i fleksibilitet i rumindelingen, så forskellige hold og udøvere kan dyrke motion på samme tid, men med hvert sit formål, og der bør være åbenhed mellem rummene, så forskellige aktiviteter er synlige for brugerne. Ligeledes kan det her anbefales, at de forskellige tilbud om aktivitet gøres tilgængelige på internettet, så man kan booke sig ind på de forskellige aktiviteter og booke ledige hal- og lokaletimer. Nærhedsprincippet er væsentligt Det er vigtigt for borgerne, at der ikke er langt (geografisk) til det sted, hvor idrætten og motionen udøves. Hallerne og idrætsforeningerne i Struer Kommune bør i videst mulig omfang have fokus på at tilbyde de mest populære idræts- og motionstilbud i de lokale idrætsfaciliteter, hvor der er befolkningsgrundlag for det. I forbindelse med Struer Fritidscenter kan man overveje forbedrede kollektive transportmuligheder til og fra centret eller forbedrede og indbydende stisystemer til gågængere og cykellister, så de mange der foretrækker bilen som transportmiddel til næridrætten, bliver fristet af en gå-, løbe- eller cykeltur. Det er vigtigt, at byens øvrige grønne områder, parker, stier o.s.v. tænkes sammen med de grønne områder omkring centret. Nærhedsprincippet (geografisk) til og fra idræt og motion er meget væsentlig, og det skal derfor gøres attraktivt at bevæge sig til centret uden at skulle starte bilen. Madvanerne viser et paradoks Madvanerne viser et interessant paradoks. Forholdsvis mange af respondenterne spiser usundt, men ønsker tilbud om sund mad, når de besøger cafeterierne i idrætsfaciliteterne. Resultatet bør give anledning til overvejelser om udvikling af et koncept for sund kost i idrætsfaciliteternes cafeterier eller, i en mindre målestok, forbedrede muligheder er for tilkøb af de sunde produkter. Specielt i forbindelse med en ny café i det nye Struer Fritidscenter, vil der være en oplagt mulighed for at arbejde med et koncept omkring Sund café. Det vil være fornuftigt, at man allerede fra starten indretter køkkenet, så der i videst muligt omfang tages de forholdsregler, der er i forhold til fremstilling og opbevaring af sunde produkter. Side 38 af 42