Kommunerne trodser regeringen på børnepasningsområdet
|
|
- Sven Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D Indsigt Nummer februar 27 Kommunerne trodser regeringen på børnepasningsområdet af Chefkonsulent Steen Nielsen, snn@di.dk 5 9 Europæiske arbejdstagere søger uden om Danmark Selvom Danmark har akut mangel på arbejdskraft, udgør borgere fra andre EU-lande kun omkring 1 pct. af den danske arbejdsstyrke. Hvis Danmark tiltrak europæisk arbejdskraft på niveau med EU-15, kunne det øge arbejdsstyrken med 2. og bidrage til økonomien med omkring 11 mia. kr. Globale handelsbarrierer Ny stor DI-undersøgelse sætter fokus på de problemer, danske virksomheder møder på det globale marked. Næsten 5 pct. af alle virksomhederne står overfor handelshindringer på de udenlandske markeder. Non-tariff-barrierer er generelt de største barrierer, men barriererne ændrer sig fra region til region og fra branche til branche. På trods af gældende regler og regeringens ønske om at øge udbuddet af private børnepasningsinstitutioner giver kommunerne kun minimale tilskud til privat børnepasning. Ekstraregningen for at få passet et barn i en privat vuggestue er 2.7 kr. pr. måned, mens den er på 2. kr. pr. måned i en privat børnehave. Derfor har brugerne ikke et reelt valg mellem private og offentlige leverandører. I dag er kun 1 pct. af de 5 årige børn i private pasningsordninger. Erfaringer fra udlandet viser, at mere konkurrence har en gavnlig virkning på kvalitet og tilfredshed. Regeringen har sat fokus på at øge kvaliteten af den offentlige velfærdsservice. Et af redskaberne er at tilbyde brugerne frit valg mellem offentlige og private udbydere. Derved må institutionerne konkurrere om brugerne, hvilket fører til bedre kvalitet og øget opmærksomhed om brugernes behov. Inden for børnepasning er der imidlertid ikke skabt reel valgfrihed i forhold til private leverandører. Det hænger sammen med, at kun en mindre del af det offentlige tilskud følger med, hvis man vælger privat børnepasning. I gennemsnit falder tilskuddet til godt det halve. Privat pasning er således 2.7 kr. dyrere pr. måned for forældre til vuggestuebørn og 2. kr. dyrere pr. måned for børnehavebørn. Lavt tilskud til privat børnepasning Gennemsnitligt tilskud pr. måned på tværs af kommuner, 27 Kr Privat Vuggestue Offentlig Børnehave Anm.: Tilskuddet til privat pasning viser kommunernes maksimale tilskud. Tilskuddet til offentlig pasning består i kommunens samlede udgift minus forældrebetalingen. Der indgår oplysninger fra 74 kommuner. Kilde: DI-beregninger indsigt.di.dk Forskellen er formentlig endnu større, fordi kommunerne typisk ikke medtager samtlige udgifter. En række udgifter til administration og en række udgifter til bygninger og deres drift og vedligehold er således med stor sandsynlighed udeladt i opgørelsen af de kommunale udgifter til børnepasning.
2 Lovgivning har ikke ændret praksis Privat pasning er stadig ikke et reelt alternativ Kommunerne bremser de private leverandører Forskellen mellem tilskuddet til privat og offentlig børnepasning er til stede på trods af, at lovgivningen blev strammet fra oktober 25. På det tidspunkt blev det obligatorisk for kommunerne at fastsætte et tilskud til privat pasning af børn på til 5 år. Kommunerne fastsætter selv tilskuddets størrelse efter nærmere regler, men behøver ikke tilbyde tilskuddet til hele aldersgruppen. Hensigten bag stramningen var at forhindre, at kommuner giver meget lave tilskud til forældrene for at undgå oprettelse af private pasningsordninger (Familie- og forbrugerministeren ved fremlæggelsen af lovforslaget). I dag må det imidlertid konstateres, at ændringen i praksis ikke har virket efter hensigten. I første omgang var kommunerne i tvivl om virkningen af lovændringen. Derfor afsatte kommunerne i budgetterne for 26 omkring tre gange så mange penge til formålet, som de havde brugt i 25. Blot et års tid senere er kommunerne imidlertid nået til den erkendelse, at lovændringen kun får ganske beskeden virkning. I budgetterne for 27 har kommunerne således afsat et beløb, der ikke er meget højere end niveauet for 25, dvs. før lovændringen. Grunden til lovændringens beskedne virkning er, at privat pasning ikke er et reelt alternativ, når forskellen i tilskuddet som nævnt er så markant. 1 Kommunerne regner kun med beskeden virkning af ændringen i tilskud til privat børnepasning Faste priser, korrigeret for demografi Mio. kr Anm.: Oplysninger frem til 25 bygger på regnskaber, mens 26 7 bygger på budgetter. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Omkring 4. danske børn passes med tilskud i private pasningsordninger. Det svarer blot til omkring 1 pct. af de 5-årige børn, der passes i offentlige og selvejende institutioner. 23 kommuner har intet afsat til privat børnepasning I hovedparten af kommunerne regner man kun med beskedne udgifter til privat pasning. I seks ud af ti kommuner har man således afsat mindre end 1 mio. kr. i 27. Det svarer til, at man i hver af disse knap 6 kommuner regner med at have færre end 2 børn i privat pasning. I 23 af de 6 kommuner har man endda intet afsat. 1 Hvis flere børn blev passet privat, ville tilsvarende færre børn blive passet kommunalt, og den samlede udgift burde derfor være uændret. 2
3 Seks ud af ti kommuner giver mindre end 1 mio.kr. i tilskud til privat pasning 27 Antal kommuner Under 1 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Over 1 mio. kr. Hvem ka? Nacka Erfaringer med frit valg af børnepasning i andre lande I en række andre lande forsøger man i disse år at skabe lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører af børnepasning. I Holland og Australien har man i løbet af de seneste ti år gjort tilskuddene ens for privat og offentlig børnepasning, og i Sverige er flere kommuner gået i samme retning. Nacka kommune i Sverige har i en årrække været en foregangskommune med hensyn til frit valg. Kommunen er en forstad til Stockholm, og den har 8. indbyggere. I Nacka har man siden 1994 tildelt borgere med behov for børnepasning en check, som frit kan bruges til at betale både autoriserede private og kommunale udbydere. Det betyder, at kommunale og private udbydere konkurrerer på lige vilkår. Internt i kommunen er bestiller- og udførerrollerne samtidig blevet adskilt. Ifølge kommunen fører konkurrencen mellem udbyderne til kvalitetsforbedringer, flere valgmuligheder og mere indflydelse til brugerne. Øget frit valg fører til, at beslutningerne flyttes fra kommunen til brugerne. Det frie valg mellem private og kommunale udbydere har ført til, at omkring hvert andet barn inden skolealderen i dag passes i private institutioner eller dagplejer. Hvert andet barn passes privat i Nacka Privat pasning i dagpleje og børnehave/vuggestue inden skolealder Pct Kilde: Siffror som talar, 26 3
4 Høj svensk tilfredshed med privat børnepasning Brugernes tilfredshed med børnepasningen i Nacka er steget gennem årene og ligger nu i både børnehaver og dagplejer over målsætningen, som er mindst 9 pct. tilfredse brugere. Høj tilfredshed med børnepasningen i Nacka Antal tilfredse brugere, 26 Pct Børnehave/vuggestue Dagpleje Kilde: Kundundersökning 26 Ifølge OECD fører indførelsen af frit valg mellem privat og offentlig børnepasning generelt til en mere fleksibel tilpasning til efterspørgslen og øget fokus på brugernes ønsker. 2 Samtidig fastslår OECD, at konkurrencen er gavnlig for de offentlige udbyderes effektivitet. 4 2 OECD Economic Studies nr. 35, 22.
5 Europæiske arbejdstagere søger uden om Danmark af cand. scient. pol. Trygve G. Ilkjær, Selvom Danmark har akut mangel på arbejdskraft, udgør borgere fra andre EU-lande kun omkring 1 pct. af den danske arbejdsstyrke. Hvis Danmark tiltrak europæisk arbejdskraft på niveau med EU-15, kunne det øge arbejdsstyrken med 2. personer og bidrage til økonomien med omkring 11 mia. kr. Kun 1,5 pct. af EU-borgerne bor i andre lande Selvom Ministerrådet 1 allerede i 1968 fastslog, at arbejdskraftens fri bevægelighed gælder inden for hele det europæiske fællesskab, er europæerne fortsat meget bundne til deres hjemland. Kun,1 pct. af arbejdsstyrken i EU flytter hvert år til et andet EU-land, og kun 1,5 pct. af EU-borgerne bor i et andet land, end de er født i. Geografiske forskelle i ledighed, ledige i pct. af arbejdsstyrken Finland Sverige Estland Letland Danmark Litauen Irland Storbritannien Holland Tyskland Belgien Luxembourg Polen Tjekkiet Slovakiet Frankrig Østrig Ungarn Slovenien Portugal Spanien Italien Grækenland Malta Cypern Bem.: = -5 pct; = 5-8 pct; = over EU-gennemsnittet på 8 pct. Kilde: Eurostat, september Forordning 1612/68/EØF 5
6 Lav mobilitet som for 3 år siden Stagnerende arbejdskraftmobilitet Mens EU s indre marked for varer bliver stadig tættere integreret, stagnerer det indre marked for arbejdskraft, og arbejdskraftmobiliteten i EU-15 har ikke ændret sig i de sidste 3 år. Set i lyset af den europæiske beskæftigelsessituation er det problematisk. Danmark har i øjeblikket det laveste arbejdsløshedsniveau i EU og akut mangel på arbejdskraft, mens arbejdsløsheden er over 1 pct. i Tyskland og Polen. Kunne Danmark få del i dette reservoir af arbejdskraft, ville det øge arbejdskraftudbudet betragteligt og være til stor gavn for den enkelte lønmodtager i de lande, der er plaget af høj arbejdsløshed. I Danmark udgør udenlandske EU-borgere i øjeblikket kun omkring 1 pct. af arbejdsstyrken 2, men hvis Danmark kunne tiltrække europæisk arbejdskraft på samme niveau som gennemsnittet i EU-15, ville det øge arbejdsstyrken med næsten 2. personer. Med en produktivitet og arbejdstid som den nuværende danske arbejdsstyrke, ville denne udvidelse af arbejdsstyrken bidrage til økonomien med mere end 11 mia. kr. Kun,1 pct. flytter mellem EU-landene Øget mobilitet ligger lige for Mens det kun er,1 pct. af arbejdsstyrken i EU-15, der hvert år flytter til et andet EU-land, er det eksempelvis hele 2,8 pct. af den amerikanske arbejdsstyrke, der årligt flytter fra én stat til en anden. EU er ganske vist både sprogligt og kulturelt mindre homogent end USA, ligesom USA har dobbelt så mange stater, som EU har medlemslande. Men sproglige forskelle og geografiske afstande giver ikke en udtømmende forklaring på den lave mobilitet i EU. Kigger man således på den regionale mobilitet i EU, så er mobiliteten fortsat lavere end i USA. Det tyder på, at EU er blevet en region af fastlæggere. Målt på NUTS-1-niveau 3 (de 72 regioner, som EU-15 inddeles i), er det kun 1 pct. af befolkningen i EU-15, der årligt flytter fra én region til en anden, og det til trods for, at der tales enten tysk eller fransk i næsten hver anden NUTS-1 region. Årlig arbejdskraftmobilitet i EU og USA Pct. af arbejdsstyrken EU-15 (Land) EU-15 (NUTS-1) USA (Stat) Kilde: European Employment Report 26, US Census Bureau 25 Arbejdstagere fra de nye EU-lande går efter faglærte og ufaglærte jobs Forskelle på de nye og gamle EU-lande Der er stor forskel på, hvilke jobs de mobile arbejdstagere indtager i EU. Mens hele 55 pct. af de mobile arbejdstagere fra EU-15 landene får ansættelse i højtuddannede funktionærjobs, er den tilsvarende andel for mobile arbejdstagere fra de nye medlemslande (EU-1) 4 kun 16 pct. Omvendt er det over halvdelen af de mobile arbejdstagere fra EU-1, der besætter faglærte og ufaglærte jobs, 6 2 European Employment Report 26 3 Nomenclature of Territorial Units for Statistics 4 Undersøgelsen er baseret på data fra 26, altså inden Rumænien og Bulgarien kom med i EU fra 1. januar 27.
7 mens den tilsvarende andel er under 25 pct. for mobile arbejdstagere fra EU-15. Geografisk mobile arbejdstagere i EU-15 inddelt efter beskæftigelse Pct Højtuddannede funktionærer Lavtuddannede funktionærer Arbejdstagere fra EU-15 lande Faglærte Ufaglærte Arbejdstagere fra EU-1 lande Ar Ar Kilde: European Employment Report 26 Skal Danmark tiltrække højtuddannede arbejdstagere, er det derfor afgørende, at vi bliver bedre til at tiltrække den mobile arbejdskraft fra EU-15. Derfor er det vigtigt at se på de barrierer, der afholder højtuddannet arbejdskraft fra at flytte til Danmark. Undersøgelser viser her, at det høje danske skatteniveau figurerer højest på de udenlandske videnarbejderes liste over negative forhold ved Danmark. 5 EU s udvidelse som motor Borgerne i de nye EU-lande er generelt mere tilbøjelige til at rejse udenlands end vesteuropæerne, og i alt forventes mere end 1,1 mio. østeuropæere at forlade Østeuropa til fordel for EU-15 inden for de næste fem år. Arbejdstagere fra EU-8, der forventer at flytte til et andet EU-land inden for de næste fem år Litauen Estland Letland Polen Slovakiet Ungarn Slovenien Tjekkiet,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Pct. af arbejdsstyrken Kilde: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions 26, Eurostat og DI-beregninger Sker dette, vil det udgøre et væsentligt bidrag til at skabe et mere geografisk mobilt europæisk arbejdsmarked, og EU s udvidelse mod øst kan på denne måde blive en katalysator for større arbejdskraftmobilitet i EU. Det kræver til gengæld, at de gamle EU-lande, der fortsat har restriktioner på indvandringen af østeuropæisk arbejdskraft herunder Danmark ophæver de nuværende restriktioner. 5 Erhvervs- og Boligstyrelsen (23): Til- og fravalg af Danmark 7
8 I det omfang østeuropæere finder vej til det danske arbejdsmarked, er det værd at bemærke en DI-undersøgelse 6 tidligere på året, der viste, at danskerne ikke frygter konkurrence om arbejdspladserne. 64 pct. af befolkningen i Danmark opfatter arbejdskraftens fri bevægelighed i EU som en mulighed for den økonomiske udvikling i Danmark, og kun 12 pct. anser den fri bevægelighed for en økonomisk trussel. Tilsvarende har 73 pct. af befolkningen forståelse for, at danske virksomheder i disse år rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, mens blot 18 pct. er imod. 6 DI survey blandt 1519 borgere. Undersøgelsen er foretaget for DI af Epinion i juli 26. 8
9 Erhvervsøkonomisk Barometer Globale handelsbarrierer af konsulent Rasmus Wendt, Ny DI-undersøgelse sætter fokus på de problemer, danske virksomheder møder på det globale marked. Næsten 5 pct. af alle virksomhederne står over for handelshindringer på de udenlandske markeder. Non-tariff-barrierer er generelt de største barrierer, men barriererne ændrer sig fra region til region og fra branche til branche. Kina er mest problematisk at eksportere til. Og særligt producenter af måleudstyr og fødevarer oplever fordyrende barrierer i forbindelse med eksport. Bedre adgang til det globale marked er forudsætning for økonomisk udvikling Eksport og adgang til udenlandske markeder er en forudsætning, hvis Danmark skal fastholde den økonomiske udvikling og den høje beskæftigelse. Samtidig er nem og billig udveksling af varer og tjenesteydelser en forudsætning for at drage fordel af globaliseringen. Både regeringen og EU-kommisionen er lige nu i gang med at udarbejde nye bilaterale handelspolitiske planer. Regeringens udspil, Den offensive handelspolitik, bliver lanceret i maj måned. DI s nye undersøgelse blandt en lang række eksportorienterede virksomheder viser, at eksportbarrierer stadig er et stort problem. Næsten halvdelen af virksomhederne møder barrierer på de udenlandske markeder. Omkring halvdelen af virksomhederne møder handelsbarrierer Pct Ja Nej Ved ikke Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar 27 Told er et mindre problem end tidligere Non-tariff-barrierer bliver større og større Mens told traditionelt beskrives som den væsentligste barriere for eksport, er det i dag hovedsagelig såkaldte non-tariff-barriers, der udgør den største forhindring for, at danske virksomheder kan eksportere varer og tjenesteydelser til de udenlandske markeder. Virksomhederne peger særligt på bureaukratiske procedurer i forbindelse med indhentning af certifikater og tilladelser, tekniske handelshindringer i form af ugennemskuelige standarder og dyr dokumentation. Først på fjerdepladsen anfører virksomhederne høj told som en handelshindring. Toldsatserne er dog meget uens lande og produkter i mellem, og yderligere toldreduktion vil kunne fremme dansk eksport på nogle af vækstmarkederne, som eksempelvis Indien, hvor de stadig er meget høje. 9
10 Forekomsten af handelsbarrierer Bureaukrati Tekniske handelshindringer Langsommelig toldbehandling Høj told Korruption Dårlig infrastruktur Forretningskultur Negativ forskelsbehandling ift. nationale selskaber IPR problemer Lukkede detail Diskrimination ved offentlige indkøb Antal Anm.: Virksomhederne kunne svare Ja til mere end en kategori. Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar 27 Kinesisk bureaukrati forhindrer mange Kina er det største problem Kina er det land, der opstiller langt de fleste handelsbarrierer. Mere end 5 pct. af de danske virksomheder, der er aktive på det kinesiske marked, anfører, at de møder handelsbarrierer. Bureaukrati er langt det største problem, men også blødere handelsbarrierer som forretningskultur spiller en rolle. Kina har flest handelshindringer Pct EU15 Nye EU lande Øvrige udviklede lande Kina Øvrige Asien Øvrige verden Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar 27 Højindkomstlande uden for EU er mere problematiske end udviklingslandene Danske virksomheder møder også handelsbarrierer på markeder, der almindeligvis anses som åbne. Over 2 pct. af virksomhederne møder handelsbarrierer i højindkomstlande uden for Europa, mens lidt over 25 pct. af virksomhederne møder barrierer i udviklingslande uden for Asien. I begge tilfælde er det igen non-tariff-barrierer, der udgør de største problemer. De danske virksomheder møder også stadig relativt mange handelsbarrierer på EU s indre marked. Her er det navnlig i de nye EU lande, at virksomhederne møder barrierer. DI s undersøgelse peger også på, at kopiprodukter er et særligt problem for Kina og i anden række det øvrige Asien. Mere end 2 pct. af de virksomheder, der er aktive på det kinesiske marked, nævner overtrædelse af IPR 1 som en barriere ) Intellectual Property Rights 2) Omkring 8 pct. af de forfalskede varer, der konfiskeres i tolden ind til USA, stammer fra Kina.
11 IPR er stadig et stort problem i Kina Pct EU15 Nye EU lande Øvrige udvikliede lande Kina Øvrige Asien Øvrige verden Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar 27 Fødevareindustrien hårdt ramt Handelsbarrierer betinget af branche Antallet af handelsbarrierer er ikke alene afhængig af hvilke markeder, der eksporteres til. Der kan ligeledes spores en væsentlig forskel brancherne imellem. Mere end 7 pct. af de virksomheder, der fremstiller måleudstyr og lign. svarer, at de møder handelsbarrierer i forbindelse med forretninger på udenlandske markeder. 68 pct. af fødevare producenterne svarer, at de oplever handelsbarrierer. Til sammenligning er gennemsnittet på tværs af brancherne som nævnt oven for ca. 5 pct. De brancher, der er ramt af handelsbarrierer, er typisk brancher, der sælger produkter til endelig anvendelse, og hvor der derfor stilles højere krav til standarder og dokumentation. Men det meget høje antal virksomheder, der møder handelsbarrierer inden for disse områder, vidner om et markant behov for lettere markedsadgang her. Handelsbarrierer fordelt på brancher Handelsbarrierer fordelt på de største brancher, der indgår i undersøgelsen Fremstilling af måleudstyr mm. Fødevarer Fremstilling af elektrisk udstyr Engroshandel Fremstilling af maskiner Gennemsnit Fremstilling af metal, værktøj Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar Pct. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 11
12 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 12. februar 27 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12
Et åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereDanmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser
Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereØkonomisk analyse. Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU
Økonomisk analyse 3. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU - De seneste fem
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereØsteuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereEr den danske arbejdstid lav?
29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mere16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa
ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere