BA. ØKONOMI- STUDERENDE / BACHELOR STUDENTS / EXCHANGE STUDENTS

Transkript

1 BA. ØKONOMI- STUDERENDE / BACHELOR STUDENTS / EXCHANGE STUDENTS Summer exams / Sommereksamen 2009 Ordinær eksamen / Ordinary exam Written exam / Skriftlig prøve: Selskabsret Duration / Varighed: 3 hours / timer Supplementary material allowed at the examination / Hjælpemidler: Alle Personselskaber Kasper, Jesper og Jonathan, der hidtil havde drevet hver sin personligt ejede virksomhed som restauratør, stiftede i september 2005 interessentskabet Kardemomme I/S. De indskød hver deres respektive virksomheder, idet værdien af disse blev fastsat til kr for hhv. Kasper og Jesper, medens værdien af Jonathans virksomhed blev fastsat til kr Det blev derfor aftalt, at Jonathan skulle indskyde kr kontant. De tre interessenter var i øvrigt enige om, at Jonathan kunne vente med at foretage sit indskud, indtil interessentskabet havde behov for pengene. Selskabets formål var at byde på nogle bestemte catering opgaver i forbindelse udlicitering af 4-6 plejehjem i Århus Kommune. Det var usikkert, om udliciteringen omfattede 4 eller 6 opgaver. Udliciteringsopgaverne havde en varighed på indtil udgangen af 2009, hvilket blev indsat i vedtægternes formålsbestemmelse. Endvidere fremgik det af vedtægternes 7, at en interessent, der havde gjort sig skyldig i en væsentlig misligholdelse, ikke havde krav på at få udbetalt sin interessentandel i forbindelse med vedkommendes udtræden. Kardemomme I/S optog ved stiftelsen et lån på kr i Århus PengeBank. Det blev aftalt, at lånet skulle afvikles over fire år, således at det sidste afdrag skulle betales ved udgangen af Interessentskabet indgik tillige en aftale med leasingselskabet Hurtig Leasing A/S angående leasing af en varebil af mærket VW transporter. Alle tre interessenter skrev under på leasingaftalen. Kardemomme I/S vandt licitationen af en række opgaver vedrørende catering til plejehjem i Århus Kommune. Arbejdet forløb planmæssigt. I juli 2007 vurderede Århus kommune Kardemomme I/S s kvalitet, og kommunen fandt, at Kardemomme I/S kunne fortsætte som planlagt indtil udgangen af

2 I december 2008 blev Jonathans kæreste, Kamomilla, ramt af en alvorlig kræftsygdom. Jonathan ønskede derfor at udtræde af interessentskabet med øjeblikkelig virkning. Han meddelte dette til Kasper og Jesper. Kasper svarede, at det ville medføre tab for interessentskabet, såfremt Jonathan trådte ud straks, hvorfor han ikke kunne acceptere Jonathans udmelding. Interessentskabets egenkapital udgjorde pr. 31. december 2008 kr Jesper gjorde opmærksom på, at Jonathan fortsat manglede at indbetale kr af sit oprindelige indskud, hvorfor han efter Jespers opfattelse i henhold til vedtægternes 7 ikke havde krav på udbetaling af sin interessentandel i forbindelse med sin udtræden. 1. Du bedes give en begrundet redegørelse for, om Jonathan er berettiget til at opsige sin deltagelse i interessentskabet med øjeblikkelig varsel i december Du bedes på baggrund af de givne oplysninger gøre rede for, hvilket beløb Jonathan ville kunne få udbetalt fra interessentskabet ved en udtræden pr. december Der skal i den forbindelse ikke henses til besvarelsen i spørgsmål 1. I januar 2009 lykkedes det Kasper og Jesper at indgå en aftale med Halfdan om, at Halfdan straks skulle indtræde i interessentskabet ved at overtage Jonathans interessentandel. Jonathan trådte herefter ud af interessentskabet pr. 1. februar 2009, hvilket blev meddelt kommunen samt en række andre medkontrahenter. Den 3. februar 2009 blev interessentskabets VW Transporter totalskadet ved en trafikulykke. Kasper ringede straks til Hurtig Leasing A/S, idet Kasper ønskede at lease en ny Transporter. Bastian, der var salgschef i dette selskab, havde udarbejdet en ny kontrakt, der skulle supplere den hidtidige leasingaftale. Bastian, der ikke havde modtaget meddelelsen vedrørende Jonathans udtræden, spurgte i forbindelse med kontraktens underskrivelse Kasper; Nu er I vel stadig tre interessenter, hvilket Kasper bekræftede. Den 1. maj 2009 meddelte kommunen, at man havde besluttet at reducere antallet af opgaver til 4 i overensstemmelse med udliciteringskontrakten med Kardemomme I/S. Dette havde den konsekvens, at opgaverne blev færdig den 30. maj Den 1. juni 2009 besluttede Kasper, Jesper og Halfdan at opløse Kardemomme I/S med øjeblikkelig virkning. De besluttede at dele selskabets aktiver (kr ) ligeligt imellem sig, idet de forinden betalte hovedparten af selskabets udestående fordringer. 2

3 Den 5. juni opgjorde Århus PengeBank, der ikke havde modtaget betaling i forbindelse med likvidationen af Kardemomme I/S, sit restkrav mod interessentskabet til kr Samme dato rykkede Hurtig Leasing A/S Kasper, Jesper, Jonathan og Halfdan for betaling af leasingafgiften vedrørende selskabets VW Transporter for perioden den d. 3. februar 2009 til den 31. december 2009, idet kontraktens opsigelsesvarsel udløb ved udgangen af Det skyldige beløb udgjorde kr Jonathan modtog den 6. juni 2009 påkrav om betaling af de fulde beløb (i alt kr ) fra Århus PengeBank og Hurtig Leasing A/S. Jonathan meddelte straks ved enslydende skrivelser til Kasper, Jesper, Århus PengeBank og Hurtig Leasing A/S, at han ikke ønskede at betale, da han var udtrådt af interessentskabet den 1. februar Såfremt han måtte komme til at betale, ville han kræve det fulde beløb erstattet hos Kasper, Jesper og Halfdan. 3. Du bedes give en begrundet redegørelse for, om hhv. Århus PengeBank og Hurtig Leasing A/S kan gøre de nævnte krav gældende over for Jonathan. Du bedes tillige gøre rede for, om Jonathan i givet fald kan søge de beløb, han skal erlægge, helt eller delvist tilbage fra hhv. Kasper, Jesper og Halfdan. Efter sin udtræden af selskabet lykkedes det ikke Jonathan at finde et nyt job. Han besluttede derfor at starte en cafe sammen med sin kæreste Kamomilla, som nu var blevet rask. De stiftede et aktieselskab med en kapital på kr , som de hver ejede 50 % af. Da de ønskede at spare penge, oprettede de alene en minimumsvedtægt (vedlagt) og indgik ikke en aktionæroverenskomst. De var sikre på, at de kunne enes om at lede selskabet og passe Cafeen sammen. Selskabet havde en bestyrelse, som bestod af Kamomilla, Jonathan og Kamomillas mor Sofie og Jonathans far Tobias. Herudover var der en direktion, som bestod af Kamomilla og Jonathan. Det viste sig dog snart, at Kamomilla og Jonathan havde svært ved at enes, og de kom ofte op at skændes. Efterhånden blev deres problemer så store, at de konstant var uenige om alt i direktionen og derfor ikke kunne træffe beslutninger om noget som helst. Det samme gjorde sig gældende i bestyrelsen, hvor Sofie stemte som Kamomilla og Tobias som Jonathan. Kamomilla ønskede derfor at komme ud af selskabet, og da hun efterhånden hadede Jonathan, ville hun enten helt ud eller beholde sine 50 %, så hun i hvert fald kunne irritere ham. Kamomilla meddelte dette til Jonathan og fortalte samtidig, at hun flyttede til København og derfor ikke længere kunne arbejde i Cafeen. Jonathan, der var godt træt af situationen, var for så vidt villig til at lade Kamomilla komme ud af selskabet, men havde ikke råd til at købe hendes aktier. Det var derfor kun, hvis det kunne lade sig 3

4 gøre at anvende selskabets midler. De var enige om, at i lyset af, at selskabet lige løb rundt, så var kursen fortsat pari (100). 4. Kan Kamomilla købes ud af selskabet for selskabets midler? Jonathan, der frygtede måske fortsat at skulle samarbejde med Kamomilla, ringede til en advokat og spurgte, om der var nogen mulighed for at tvinge hende ud af selskabet, når hun ikke længere ville arbejde i selskabet, sådan som det var forudsat. 5. Tag begrundet stilling, hvad advokaten skal svare. Sofie og Tobias var trætte af hele situationen og var bange for at ifalde erstatningsansvar, fordi striden kunne ende med, at selskabet gik konkurs. Samtidig synes de, det var svært at stemme mod deres børn, så situationen var ret fastlåst. De ville derfor gerne forlade bestyrelsen og spurgte en advokat, om det var muligt. Samtidig spurgte de, om der var problemer forbundet med, at de nu overlod bestyrelsen til stridshanerne, da de var klar over, at det næppe var muligt at få andre til at sidde i bestyrelsen. 6. Tag begrundet stilling til de to spørgsmål. Striden mellem Kamomilla og Jonathan fortsatte, og de store problemer, som selskabet på grund af striden mellem Kamomilla og Jonathan var ude i, betød, at der var en dårlig stemning i cafeen og folk begyndte at blive væk. Cafeen begyndte at give underskud og havde snart tabt kr af kapitalen, og der var intet, der tydede på, at udviklingen ville vende. Jonathan, der konstant frygtede at ifalde erstatningsansvar, ringede til sin advokat for at høre, hvordan de var stillet efter aktieselskabsloven. 7. Tag stilling til, om der påhviler parterne nogle pligter i henhold til aktieselskabsloven, og hvordan de skal agere for at undgå et erstatningsansvar, hvis selskabet senere går konkurs. Jonathan sad en aften sammen med en af sine venner, Sørensen, og klagede sin nød. Sørensen havde lige vundet kr i en stor pokerturnering og havde tit tænkt på, at han gerne ville have en cafe. Han tilbød derfor at indskyde kr i selskabet, men han eneste betingelse var, at man kunne finde en løsning, hvor selskabets underskud kunne fjernes, inden han skød penge ind, så han ikke deltog i at dække det gamle underskud. Han ville have aktier for kr Alternativt ville han leve med underskuddet, men så ville han have en rabat på aktierne, så han kunne tegne kr. 4

5 i aktiekapital, men kun betale kr for dem. Jonathan ringede straks næste morgen igen til advokaten for at høre, hvad der kunne lade sig gøre. 8. Tag begrundet stilling til, hvad advokaten skal svare. Selv efter Sørensen indtrådte i selskabet, fortsatte striden mellem Kamomilla og Jonathan, og selskabet tabte fortsat penge, da cafeen ikke løb rundt økonomisk. Selskabet havde snart igen tabt 50 % af kapitalen, og på et møde mellem Jonathan, Sørensen og Kamomilla gjorde Sørensen det klart for Kamomilla og Jonathan, at det ikke kunne fortsætte. Sørensen tilbød derfor at købe Kamomillas aktier, og hun slog til, og Sørensen købte herefter aktierne. Herefter besluttede Jonathan og Sørensen at gøre et sidste forsøg på at få cafeen til at give overskud. Sørensen havde nogle ideer om at have musikaftener, foredragsaftener osv., som kunne trække folk til. De var dog klar over, at de skulle af med gælden. De kr skyldte de til ØLKUSKEN, som var et lokalt bryggeri, som leverede al øl til cafeen. De tilbød ejeren af Ølkusken Syversen at konvertere sit tilgodehavende til aktiekapital og blive medejer. Syversen syntes godt om Sørensens ideer vedrørende cafeens udvikling og var villig til at konvertere sit tilgodehavende til aktiekapital. De var dog i tvivl om en række ting. For det første var de i tvivl om, hvorvidt det var nødvendigt at træffe beslutningen på en generalforsamling? For det andet var de i tvivl om, hvem der i givet fald havde stemmeretten for Jonathans aktier, som han havde pantsat i banken for et lån, han havde optaget til køb af en motorcykel? For det tredje var de klar over, at Ølkuskens fordring nok ikke reelt var kr værd på grund af selskabets dårlige økonomiske situation, men måske kun kr Det rejste spørgsmålet, om Ølkusken kun kunne få aktier for kr , eller om han kunne få aktier for kr , svarende til hovedstolen på fordringen. 9. Tag begrundet stilling til de to spørgsmål vedr. gældskonverteringen. 5

6 Vedtægter for KJ Cafe A/S 1 Selskabets navn er KJ Cafe A/S. Selskabets hjemsted er Århus Kommune. Selskabets formål er at udøve virksomhed med cafe og restaurant. Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt i aktier á kr og multipla heraf. 2 På generalforsamlingen giver hver aktiebeløb på kr én stemme. 3 Aktierne skal lyde på navn og være noteret på navn i selskabets aktiebog. Aktierne er ikke omsætningspapirer. Generalforsamlinger indkaldes med 14 dages varsel ved anbefalet brev til hver enkelt aktionær. 4 5 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning samt årsberetning til godkendelse. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 6. Valg af revisor. 7. Eventuelt. 6 Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af 3-5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for 1 år ad gangen. Bestyrelsen ansætter en direktion. 6

7 Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse eller af en direktør alene. 7 Selskabets årsregnskaber revideres af en af generalforsamlingen valgt registreret eller 8 statsautoriseret revisor, som vælges for 1 år ad gangen. Selskabets regnskabsår løber fra til