Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal"

Transkript

1 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7 25,7 Randers Kommune 25,6 25,6 25,6 Ringkøbing-Skjern Kommune 24,7 24,7 24,7 Mariagerfjord Kommune 25,7 25,7 25,9 Kommuner i Region Midtjylland 25,1 25,1 25,1 Gennemsnit 25,3 25,4 25,5 Grundskyldpromille Syddjurs Kommune 34,0 34,0 33,8 Norddjurs Kommune 33,2 34,0 34,0 Favrskov Kommune 24,3 24,3 24,3 Randers Kommune 27,9 27,9 27,9 Ringkøbing-Skjern Kommune 29,6 29,6 29,6 Mariagerfjord Kommune 26,0 26,0 28,8 Kommuner i Region Midtjylland 25,3 25,3 25,3 Gennemsnit 29,3 29,3 29,6 Beskatningsniveau (pct.) Syddjurs Kommune 25,9 25,8 26,3 Norddjurs Kommune 24,8 25,2 25,6 Favrskov Kommune 25,3 25,3 25,5 Randers Kommune 25,6 25,5 25,7 Ringkøbing-Skjern Kommune 24,7 24,7 25,0 Mariagerfjord Kommune 25,5 25,5 26,0 Kommuner i Region Midtjylland 24,9 24,9 25,0 Gennemsnit 25,3 25,3 25,6 Beskatningsgrundlag pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

2 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudgifter pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttoanlægsudgifter pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til serviceydelser og adm. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til teknisk service pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

3 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudg. til folkeskoleområdet pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til uddannelse i øvrigt pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til bibl./kultur/folkeopl. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til sundhedsydelser pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

4 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudg. til børnepasning pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til ældreomsorg pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til anden social service pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til administration pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

5 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudg. til lønpuljer pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til overførsler pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udgifter i alt pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

6 ØKONOMI - INDTÆGTER Indtægter fra indkomstskat pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Indtægter fra ejendomsskat pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Indtægter fra selskabsskat pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Indtægter fra tilskud og udlign. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

7 ØKONOMI - INDTÆGTER Indtægter fra refusioner mv. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

8 GÆLD, LIKVIDITET OG SERVICE Likviditet efter kassekreditreglen pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ikast-Brande Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Serviceniveau (gns=1,00) Syddjurs Kommune 1,02 1,04 1,02 Norddjurs Kommune 0,98 0,98 1,01 Favrskov Kommune 0,97 0,99 0,98 Randers Kommune 1,03 1,03 1,01 Ikast-Brande Kommune 0,98 0,97 1,01 Mariagerfjord Kommune 1,00 0,99 0,99 Kommuner i Region Midtjylland 0,98 0,98 0,99 Gennemsnit 1,00 1,00 1,00 Skat/service-forhold (gns 1,00) Syddjurs Kommune 1,02 1,02 1,04 Norddjurs Kommune 1,00 1,01 1,02 Favrskov Kommune 1,02 1,01 1,04 Randers Kommune 1,01 1,02 1,02 Ikast-Brande Kommune 1,01 1,00 0,98 Mariagerfjord Kommune 1,03 1,03 1,05 Kommuner i Region Midtjylland 1,01 1,01 1,01 Gennemsnit 1,02 1,02 1,02

9 BØRNEPASNING Samlede pasningsudg. (brutto) pr årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. til søskenderabat og fripladser pr årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Månedl. takst for SFO for 6-9-årige Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune

10 UNDERVISNING Undervisningsudgifter (netto) pr. elev Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. til folkeskolen (brutto) pr. elev Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Gennemsnitlig skolestørrelse Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Gennemsnitlig klassekvotient Syddjurs Kommune 20,3 20,9 21,1 Norddjurs Kommune 20,7 19,8 19,8 Favrskov Kommune 21,5 21,6 22,0 Randers Kommune 20,4 20,9 21,0 Ringkøbing-Skjern Kommune 19,7 19,5 20,4 Mariagerfjord Kommune 20,9 22,1 22,5 Kommuner i Region Midtjylland 20,9 21,1 21,1 Gennemsnit 20,6 20,8 21,2

11 UNDERVISNING Privatskoleelever pr. 100 elever Syddjurs Kommune 17,1 18,5 19,3 Norddjurs Kommune 11,2 11,5 11,6 Favrskov Kommune 7,2 8,5 9,8 Randers Kommune 17,7 18,2 18,5 Ringkøbing-Skjern Kommune 16,6 16,6 10,3 Mariagerfjord Kommune 12,0 12,7 13,0 Kommuner i Region Midtjylland 13,1 13,5 13,7 Gennemsnit 14,2 14,9 14,4

12 ÆLDREOMSORG Ældreudg. (brutto) pr. 65+/67+-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg til forsørgelse mv. (netto) pr /66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. vedr. anbring. mv. af børn og unge pr årig 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Udg. til foranstaltn. for voksne handic. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

13 ÆLDREOMSORG Udg. til hjælpemidler pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. til sygedagpenge pr /66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg til førtidspension pr /66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. til kontanthjælp og revalidering pr 17-64/66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

14 ÆLDREOMSORG Udg. til aktivering pr /66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Sammenligningsgruppe for Norddjurs Kommune Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Norddjurs er: 11 Gruppen omfatter kommuner med under indb. Ressourcepresset er moderat Følgende kommuner indgår i sammenligningsgruppen: Odsherred Faxe Ringsted Stevns Middelfart Nyborg Nordfyns Billund Norddjurs Odder Brønderslev

15 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING Udskrivningsprocent Definition: Den primærkommunale udskrivningsprocent. Kommentar: For Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, der varetager både primær- og amtskommunale opgaver, er anført den samlede udskrivningsprocent. Ved udregningen af den gennemsnitlige udskrivningsprocent for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes udskrivningsprocent vægtet ift. kommunens andel af udskrivningsgrundlaget. Grundskyldpromille Definition: Den primærkommunale grundskyldpromille. Kommentar: Grundskyldspromillen fastsættes til mindst 16 promille og højest 34 promille. Før kommunalreformen i 2007 kunne de daværende amter opkræve grundskyld med 10 promille, og primærkommunerne mellem 6 og højst 24 promille. I forbindelse med kommunalreformen er kommunernes maksimale afgiftspromille forøget med amternes promille. Der kan derfor forekomme et spring i dækningsafgiftspromillen fra 2006 til Som følge af 'Lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet' skal grundskyldpromillen for med mindre kommunen har fået tilladelse til andet - være uændret ift for alle kommuner, der er en del af en kommunesammenlægning i forbindelse med kommunalreformen, mens grundskyldpromillen for de øvrige kommuner ikke kan hæves. Ved udregningen af den gennemsnitlige grundskyldpromille for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes grundskyldpromille vægtet ift. kommunens andel af grundværdierne. Beskatningsniveau (pct.) Definition: Kommunens indtægter fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i procent af kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier samt for et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for ,5 pct., for ,5 pct., for pct., for ,4 pct., for ,6 pct. og for ,7 pct. Frem til 2003 beregnes beskatningsniveauet på grundlag af endelige tal. Fra 2004 og frem beregnes beskatningsniveauet på grundlag af foreløbige opgørelser. For så vidt angår ejendomsværdiskatten foreligger der kun én opgørelse. Kommentar: Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat ift. Kommunens beskatningsgrundlag. For årene 1993 til 1999 vedrører beskatningsniveauet indtægter fra indkomstskat og grundskyld, mens nøgletallet fra tillige indeholder provenu fra ejendomsværdiskat. Ved udregningen af det gennemsnitlige beskatningsniveau for to eller flere kommuner er den enkelte kommune vægtet ift. kommunens andel af beskatningsgrundlaget. Beskatningsgrundlag pr. indb. Definition: Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat i kr. pr. indb. 1. januar. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for ,5 pct., for ,5 pct., for pct., for ,4 pct. og for ,6 pct.

16 Kommentar: Udskrivningsgrundlaget er udregnet som anført i nøgletallet ovenfor, dvs. som kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat inkl. skat af udlændinge med begrænset skattepligt. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1.

17 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudgifter pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-6 * : Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. Beskrivelse: Hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner vedrører både de brugerfinansierede og de skattefinansierede serviceydelser, som kommunerne varetager. Det drejer sig om byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, forsyningsvirksomheder m.v., transport og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhedsområdet, sociale opgaver og beskæftigelse samt administration. Kommentar: Udgifterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er i perioden korrigeret for amtskommunale udgifter. Den primærkommunale andel er fastsat til 60 pct., og den amtskommunale andel udgør 40 pct. af udgifterne. Se i øvrigt det indledende afsnit til ØKONOMI. I perioden fra 1996 til 2005 er der desuden foretaget korrektion for København og Frederiksberg kommuners indbetaling til Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttoanlægsudgifter pr. indb. Definition: Bruttoanlægsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-6 * : Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. Beskrivelse: Bruttoanlægsudgifter er kommunens udgifter til anlægsarbejder på hele et kommunale område. Hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner vedrører både de brugerfinansierede og de skattefinansierede serviceydelser, som kommunerne varetager. Det drejer sig om byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, forsyningsvirksomheder m.v., transport og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhedsområdet, sociale opgaver og beskæftigelse samt administration. Kommentar: Udgifterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er i perioden korrigeret for amtskommunale udgifter. Den primærkommunale andel er fastsat til 60 pct., og den amtskommunale andel udgør 40 pct. af udgifterne. Se i øvrigt det indledende afsnit til ØKONOMI. Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til

18 sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttodriftsudgifter til serviceydelser og administration pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , 5.01, 5.04, , , , 5.98 * 1994: Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , 5.01, 5.04, 5.05, , , , 5.98 * : Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , , 5.01, , , , 5.98 * 1998: Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , , , , , 5.98 * : Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , , , , , 5.98 * : Hkt. 0 og 2-6, ekskl. funktionerne , , , 5.98 * : Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne , , , , , , (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), , og * : Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne , , , , , , (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), og * Fra 2012: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne , , , , , , , (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), (grp ), og Beskrivelse: Hovedkonto 0-6 omfatter de samlede kommunale bruttodriftsudgifter. Bruttodriftsudgifter til serviceydelser og administration angives ved at undtage udgifter til forsyningsområdet og indkomstoverførsler. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Funktionerne , , og vedrørende 2007 er specifikke for Bornholms Kommune og er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttodriftsudgifter til teknisk service pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0 og 2 i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-2 ekskl. funktionerne og * Fra 2001: Hkt. 0 og 2 ekskl. funktion , som er specifik for Bornholms Kommune.

19 Beskrivelse: Hovedkonto 0 og 2 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturbeskyttelse, vandløbsvæsen, miljøbeskyttelse m.v, redningsberedskab, kommunale veje, kollektiv trafik samt havne. Kommentar: Hovedkonto 0 og 2 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturfredning, vandløbsvæsen, øvrige miljøforanstaltninger, naturbeskyttelse m.v., redningsberedskab, kollektiv trafik, havne samt vejvæsen. Kommunalreformen: Bemærk, at der på natur og miljøområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til folkeskoleområdet pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktionerne og * Fra 2007: Funktionerne , , samt (grp. 001 og 004). Beskrivelse: Funktionerne dækker folkeskoleområdet inkl. Pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunale specialskoler, kommunernes betaling for specialundervisning i regionale tilbud samt statslige og private skoler. Nøgletallet er eksklusive udgifter til skolefritidsordninger. Kommunalreformen: Bemærk, at der på specialundervisningsområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne. Ligeledes skal det bemærkes at "Amtscentralerne", som indgår i nøgletallet i perioden , pr. 1. januar 2007 er blevet selvejende institutioner i regi af CVU. Der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til uddannelse i øvrigt pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion og * 1999: Funktion og * : Funktion og * fra 2007: Funktion , (ekskl. grp. 001 og 004), , og Beskrivelse: Funktionerne vedrører alle udgifter på uddannelsesområdet med undtagelse af folkeskoleområdet. Disse inkluderer befordring af elever, sprogstimuleirng af tosprogede børn, efterskoler og ungdomskostskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, specialpædagogisk bistand, produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser, daghøjskoler samt tilskud til selvejende uddannelsesinstitution (for Bornholms Kommune tillige regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet). Bruttodriftsudgifter til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning m.v. pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : * Fra 2007:

20 Beskrivelse: Funktionerne dækker folkebiblioteker, kulturel virksomhed såsom museer, biografer, teatre og musikarrangementer samt folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Kommunalreformen: Bemærk, at der på kulturområdet flyttes en mindre række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion , * 1995: Funktion * : Funktion * Fra 2007: Hkt. 4 Beskrivelse: Funktionerne vedrører de kommunale udgifter til sundhedsområdet. Kommunalreformen: Bemærk, at der, som følge af kommunalreformen og ændringen i både opgaverne og finansieringen på sundhedsområdet, er databrud fra 2006 til Bruttodriftsudgifter til børnepasning pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 3.05 og funktionerne * : Funktion , og * Fra 2012: Funktion , (grp. 004) samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber samt særlige dagtilbud og åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Bruttodriftsudgifter til ældreomsorg pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), , , 5.80, 5.93 * 1994: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), , , 5.80 * : Funktion 5.02, 5.29, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), * 1997: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), * : Funktion 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), * Fra 2007: Funktion Beskrivelse: Funktionerne vedrører ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem og beskyttede boliger. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

21 Bruttodriftsudgifter til anden social service pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.03, , 5.33, , , 5.99 * 1994: Funktion 5.03, 5.09, , 5.33, , , 5.99 * 1995: Funktion 5.03, 5.09, , , , 5.99 * : Funktion 5.03, 5.09, , , , 5.99 * : Funktion , , , , 5.99 * : Funktion , , , , 5.99 * : Funktion , , , , 5.99 * : Funktion , , , , , , , , , , (grp. 004, 005 og 007), , samt * : Funktion , , , , , , , , , , (grp. 004, 005 og 007), , samt * Fra 2012: Funktion , , , , , , , , , , (grp. 004, 005 og 007), , (grp. 001, 002, 005, 006, 009 og 010), samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge; div. hjælpemidler til ældre og handicappede; vederlag og hjælp til pasning af døende i eget hjem; rådgivning; tilbud til voksne med særlige behov; revalidering, jobcentre og løntilskud til fleksjob, servicejob, seniorjob og andre løntilskudsstillinger samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål. Kommentar: Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem har kommunerne overtager ansvaret for finansieringen af udgifter til forsikrede ledige pr. 1. januar Dette medfører databrud mellem 2009 og Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til administration pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Hkt. 6 * : Hkt. 6 ekskl. funktion 6.70 * : Hkt. 6 ekskl. funktionerne , og * Fra 2010: Hkt. 6 ekskl. funktionerne og Beskrivelse: Funktionerne vedrører udgifter til politisk og administrativ organisation (f.eks. kommunalbestyrelsen, sekretariat og forvaltninger) samt erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

22 Budgetterede bruttodriftsudgifter til lønpuljer pr. indb. Definition: Budgetterede bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 6.70 * Fra 2007: Funktion Bemærk,at data for alle år er budgettal. Beskrivelse: Funktionen vedrører lønpuljer. Lønpuljer omfatter lønudgifter, som det ikke ved budgettets vedtagelse har været muligt at fordele på anvendelsesområde. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.01, 5.04, , , , 5.98 * 1994: Funktion 5.01, 5.04, 5.05, , , , 5.98 * : Funktion 5.01, , , , 5.98 * 1998: Funktion , , , 5.98 * : Funktion , , , 5.98 * : Funktion , , , 5.98 * : Funktion , , , , (ekskl. grp. 004 og 005), , samt * Fra 2012: Funktion , , , , (ekskl. grp. 004 og 005), , (grp ), samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser, revalidering samt beskæftigelsesordninger. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Udgifter i alt pr. indb. Definition: Samlede bruttodrifts- og bruttoanlægsudgifter (vedrørende både skattefinansieret virksomhed og forsyningsvirksomhed) i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-6 * : Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager.

23 ØKONOMI - INDTÆGTER Indtægter fra indkomstskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 8.90, 8.93 og 8.96, dranst 7, hovedart 7 og 8 * : Funktion 7.90, 7.93 og 7.96, dranst 7, hovedart 7 og 8 * Fra 2007: Funktion , og , dranst 7, hovedart 7 og 8 Kommentar: Indtægter fra indkomstskat vedrører kommunal indkomstskat, skat pålignet visse indkomster samt øvrige skatter og afgifter. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Indtægter fra ejendomsskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion * : Funktion 8.91, * : Funktion 7.91, , dranst 7 alle arter * Fra 2007: Funktion , dranst 7 Beskrivelse: Indtægter fra ejendomsskat på funktionerne omfatter ejendomsværdiskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom. Kommentar: Fra år (begge inkl.) indeholder nøgletallet provenu fra ejendomsværdiskat. Fra 2007 overgår ejendomsværdiskat til staten og udgår derfor igen af nøgletallet. Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenligne nøgletallet for 2000 med de tidligere år, ligesom det heller ikke umiddlebart er muligt at sammenlige nøgletallet for 2007 med tidligere år. Funktion 7.91 Ejendomsværdiskat er overtaget af staten fra 2007, og udgår derfor af dette nøgletal. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Indtægter fra selskabsskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 8.92, dranst 7, alle arter * : Funktion 7.92, dranst 7, alle arter * Fra 2007: , dranst 7 Beskrivelse: Indtægter fra selskabsskat er indtægter fra beskatning af aktieselskaber m.v. samt fonde. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Indtægter fra tilskud og udligning pr. indb.

24 Definition: Nettobeløb i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion , dranst 7, alle arter * : Funktion , dranst 7, alle arter * Fra 2007: , dranst 7 Beskrivelse: Nettoindtægter/udgifter fra udligningsordningerne dækker bl.a. udligning af forskelle i beskatningsgrundlag, udgiftsbehov, udlændinge, andre tilskud og udligningsordninger samt det generelle statstilskud. Reguleringer vedrørende tidligere år er også medregnet. Et negativt tal betyder, at kommunen er nettobidragyder til udligningen, mens et positivt tal betyder, at kommunen modtager penge i den mellemkommunale udligningsordning. Kommunalreformen: I forbindelse med kommunalreformen er der også vedtaget en ny udligningsreform, hvor grundlaget for beregning af udligning kommunerne imellem er ændret. Idet selve beregningsmetoden er ændret i udligningssystemet, er der tale om et databrud fra 2006 til Bemærk at Bornholms Kommune varetager en række udviklingsopgaver i regionalt regi. Som følge heraf modtager kommunen en del af statens tilskud til regionerne vedr. udviklingsopgaver. Varetagelsen af de regionale opgaver betyder ligeledes, at Bornholms Kommune er fritaget for at betale en væsentlig del af udviklingsbidraget fra kommune til region. Begge dele har en positiv effekt på nøgletallet for Bornholms Kommune. Indtægter fra refusioner mv. pr. indb. Definition: Indtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hovedkonto 0-6 (ekskl. funktionerne og ), dranst 1 og 2, hovedart 8 * Fra 2001: Hovedkonto 0 og 2-6, dranst 1 og 2, hovedart 8 Beskrivelse: Refusionsindtægter mv. på hovedkonto 0 og 2-6 vedrører statsrefusioner og statslige tilskud. Refusioner mv. er afgrænset ved hovedart 8, og ikke ved dranst 2. Herved opnås, at udover kommunens indtægter i form af statens bidrag til indkomstoverførsler og visse serviceområder, så indgår også en række statslige tilskud i nøgletallet. Statslige tilskud omfatter f.eks. grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

25 LIKVIDITET OG SERVICE Likviditet opgjort efter kassekreditreglen pr. indb. Definition: Likviditeten i kr. pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ultimo 4. kvartal - dog er 2012-tallet opgjort ultimo 1. kvt. Beskrivelse: Over årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne Likvide aktiver. Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Kilde: Kommunernes indberetning af likviditeten opgjort efter kassekreditreglen for 4. kvartal i året til Økonomi- og Indenrigsministeriet - dog er 2012-tallet opgjort ultimo 1. kvt. Serviceniveau (gns=1,00) Definition: Kommunens nettodriftsudgifter, korrigeret for regionale lønvariationer, i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov (landsudligningen) i kr. pr. indbygger 1. januar. Med vedtagelsen af L191 (Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) bliver beregningen af udgiftsbehovet ændret med virkning fra Bemærk, at nøgletallet her tager udgangspunkt i udgiftsbehovet, som det er defineret før vedtagelsen af L191. Beskrivelse: Serviceniveauet angiver forholdet imellem kommunens udgifter pr. indbygger og de udgifter, som kan henføres til udgiftsbehov som følge af den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen pr. indbygger. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, idet udgifter, udover udgiftsbehov grundet den befolkningsmæssige sammensætning, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet. I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser. Kommentar: Serviceniveauet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et serviceniveau over, under eller lig med 1, afhængigt af om nettodriftsudgifterne overstiger udgiftsbehovene eller omvendt. Et serviceniveau med en værdi større end 1 angiver at kommunen tilbyder en service der ligger over det gennemsnitlige niveau, mens et niveau under 1 indikerer at kommunen har valgt et serviceniveau lavere end gennemsnittet for landet. Bemærk, at ved beregning af serviceniveau før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område. Det skal endvidere bemærkes, at beregningen af serviceniveauet er foretaget ved en modelkørsel, der omfatter samtlige kommuner, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at udregne serviceniveauet for den enkelte kommune ved hjælp af de angivne kilder. Korrektionen af nettodriftsudgifterne for regionale lønforskelle sker, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et lavere serviceniveau for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder. Bemærk, at nøgletallet udgiftsbehov indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I nøgletallet serviceniveau er der anvendt et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter.

26 Kommunalreformen: Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i serviceniveauet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Bemærk især, at et fald eller en stigning i 2007 ikke nødvendigvis er udtryk for en ændring i det faktiske serviceniveau. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1. Skat/service-forhold (gns=1,00) Definition: Kommunens budgetterede beskatningsniveau normeret ift. det landsgennemsnitlige beskatningsniveau divideret med serviceniveauet. Beskrivelse: Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder. Beskatningsniveauet er et beregnet udtryk for kommunens beskatning af borgerne (jf. nøgletallet 'Beskatningsniveau'), mens serviceniveauet er udregnet ud fra kommunens nettodriftsudgifter ift. udgiftsbehovene, jf. nøgletallet 'Serviceniveau' ovenfor. Skat/service-forholdet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et skat/service-forhold over, under eller lig med 1. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning som borgerne oplever, mens et niveau større end 1 betyder, at borgerne i kommunen betaler en relativ høj skat set ift. den service som kommunen tilbyder. Kommentar: Skat/service-forholdet er et udtryk for kommunernes forskellige økonomiske vilkår. Skat/service-forholdets niveau kan således henføres til to faktorer - kommunens beskatningsgrundlag og/eller kommunens udgiftsbehov. Et lavt beskatningsgrundlag i kommunen vil have tendens til at give et højt beskatningsniveau som medfører et skat/service-forhold større end 1. Det skyldes, at kommuner med lavt beskatningsgrundlag er nødt til at fastsætte højere skatteprocenter for at opnå det tilstrækkelige provenu. Høje udgiftsbehov vil ligeledes trække i retning af et skat/service-forhold større end 1, eftersom større behov med de samme udgifter vil udtrykke et lavere serviceniveau. Et lavt beskatningsgrundlag og høje udgiftsbehov vil således alt andet lige medføre et højt niveau for skat/service-forholdet. Et lavt niveau for skat/service-forholdet skyldes omvendt et højt beskatningsgrundlag og/eller lave udgiftsbehov. Korrektionen af nettodriftsudgifterne for regionale lønforskelle sker, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et højere skat/service-forhold for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder. Bemærk, at nøgletallet udgiftsbehov indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I skat/service-forholdet indgår der via serviceniveauet et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter. Bemærk desuden, at ved beregning af skat/service-forhold før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område. Kommunalreformen: Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i skat/service-forholdet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1.

27 BØRNEPASNING UDGIFTER OG TILSKUD Samlede pasningsudgifter (brutto) pr årig Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr årig på flg. funktioner: * : Funktionerne 3.05, 3.10 grp. 04, 5.10 (ekskl. grp. 06), , 5.18 og * : Funktionerne , , (grp. 004), , samt * Fra 2012: Funktionerne , (grp. 004), (grp. 004), , samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogsike tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning, inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Udgifter til søskenderabat og fripladser pr årig Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr årig på flg. funktioner: * : Funktionerne 3.05 (grp ), 5.10 (grp , og 17) * : Funktionerne (grp. 002 og 003), (grp. 017), (grp. 002), (grp. 002) samt (grp. 007). * Fra 2009: Funktionerne (grp. 002 og 003), (grp. 017), (grp. 002) samt (grp. 007). Beskrivelse: Nøgletallet viser udgifter til søskenderabat og fripladser i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, puljeordninger og åbne pædagogiske tilbud. Kommentar: De omfattede bruttodriftsudgifter i dette nøgletal udgør en delmængde af bruttodiftsudgifterne i nøgletallet "Samlede pasningsudgifter (brutto) pr årig" Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige Definition: Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i dagpleje for børn i aldersgruppen 0-2 år. Kommentar: Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015 Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

Nøgletal på økonomiområdet

Nøgletal på økonomiområdet 1-2 3-4 5 6 7-8 9-10 11-12 13-14 15 16 17 18 Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger (opgøres både inkl. og ekskl. jordforsyning) Gns. Skattefinansieret bruttoanlægsniveau over

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016 soversigt til halvårsregnskab Drift 2.045.695 6.995 2.052.690 976.038 2.022.849 01 Teknik- og Miljøudvalget 140.701 1.745 142.445 58.914 140.567 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 17.983 776

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal ØIMs Kommunale Nøgletal. Intro/kontakt FAQ ToDo Nyt Definitioner Vælg data Tabelvisning Visualisering Tabelvisning Udvikling Pris- og lønregulering (PL) Sortering (tabelvisning 1) Datamatricens dimensioner

Læs mere

Budgetsammendrag i Hovedsekvens

Budgetsammendrag i Hovedsekvens 1 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 01 Fælles formål 1.456.800 0 1.447.800 0 2.143.900 0 2.143.900 0 02 Boligformål 0 0 0 0 25.000 0 25.000 0 03 Erhvervsformål 0 0

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4043 4414 5206 3730 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 56.918 56.809 56.786 56.960 10 Byudvikling 269 269 269 269 Byfornyelse 247 247 247 247 Fælles formål 2 2 2 2 Kommissioner, råd og nævn 20 20

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling Bevillingsoversigt Budgetforslag 2017-2020, 1. behandling 1.000 kr. (- for indtægt) 2017 2018 2019 2020 Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 59.346 59.520 59.497 59.473 10 Byudvikling

Læs mere

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2014 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 3875 4785 5123 3770 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Bevillingsoversigt til Budget 2017

Bevillingsoversigt til Budget 2017 Funktion Bevillingsoversigt til Budget 2017 I 1.000 kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration 156.413 131.286 B 128.129 002513 Andre faste ejendomme 1.224 053230 Ældreboliger

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 De kommunale og regionale budgetter 2013 Indhold Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 1.1.2 Oversigt over regionernes

Læs mere

Nøgletal for regnskab 2015

Nøgletal for regnskab 2015 ØKONOMI OG STYRING Dato: 9. juni 2016 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.01.10-P05-1-16 Nøgletal for regnskab 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET

HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET 0240 EGEDAL HOVEDOVERSIGT TIL Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give politikerne et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling i de

Læs mere

Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Sygedagpenge kr. pr årig. 66-årig

Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Sygedagpenge kr. pr årig. 66-årig Sammenligningsgrupper for de enkelte nøgletal -I Børnepasning kr. pr. 0-5-årig Folkeskolen kr. pr. 6-16- årig Tilbud til ældre kr. pr. 17- Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger kr. pr. 17- Sygedagpenge

Læs mere

Budgetsammendrag - Politisk organisation

Budgetsammendrag - Politisk organisation Økonomiudvalget 884.818-5.283.082 883.767-5.298.331 883.766-5.375.111 867.654-5.478.147 Fælles område -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 1 Drift -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 06 Fællesudgifter og administration

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET... 1 SAMMENDRAG AF BUDGET... 5 BEVILLINGSOVERSIGT... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET... 1 SAMMENDRAG AF BUDGET... 5 BEVILLINGSOVERSIGT... 13 0185 TÅRNBY INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET... 1 SAMMENDRAG AF BUDGET... 5 BEVILLINGSOVERSIGT... 13 BUDGETOVERSIGT PÅ SERVICEOMRÅDE: Økonomiudvalg... 36 Ejendomme og administrationsbygninger...

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Opdeling i rammebelagte områder 2016

Opdeling i rammebelagte områder 2016 Økonomiudvalget 877.681 170.810 0 0 Byudvikling Ubestemte formål -259 Driftsikring af boligbyggeri 2.117 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 13 Ældreboliger 575 Brand og redning Redningsberedskab

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Budgetrapporter. Investeringsoversigt Personaleoversigt Takster

Budgetrapporter. Investeringsoversigt Personaleoversigt Takster Økonomirapporter og oversigter Budgetrapporter Drift Anlæg Finansielle poster Investeringsoversigt Personaleoversigt Takster Budgetrapport på budgetniveau Drift (udkast) Regnskab Budget Budgetforslag Budgetoverslag

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

Forbrug per 30/6 STRUKTUREL BALANCE

Forbrug per 30/6 STRUKTUREL BALANCE Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt OPR Budget B per 30/6 FR Afvigelse R TB 2. FR 12 Overføres til 2013 Forventes overført til 2013 Indtægter m.m. Skatter -4.780.611-4.778.433-2.369.076-4.764.533

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

" #$ %& % ' & % ' &! ( ) "!

 #$ %& % ' & % ' &! ( ) ! ! " #$ %& "& % ' & % ' &! ( ) "! HOVEDOVERSIGT TIL REGNSKAB REGNSKAB 2013 HELE 1.000 KRONER A) DRIFTSVIRKSOMHED Regnskab 2013 Budget 2013 Omplacering Tillægsbevilling ( Inkl. refusion ) Udgift Indtægt

Læs mere

BESKÆFTIGELSES-, UDDANNELSES-, SOCIAL-, KULTUR- OG ERHVERVSUDVALGET

BESKÆFTIGELSES-, UDDANNELSES-, SOCIAL-, KULTUR- OG ERHVERVSUDVALGET BESKÆFTIGELSES-, UDDANNELSES-, SOCIAL-, KULTUR- OG ERHVERVSUDVALGET Uddannelse incl. SFO 135.148 90.210 132.577-2.571 1.315 Musik- og ungdomsskole 5.436 3.341 5.086-350 -350 Børn og unge 96.689 63.714

Læs mere

Opdeling i rammebelagte områder 2017

Opdeling i rammebelagte områder 2017 Økonomiudvalget 891.673-5.900 0 0 Byudvikling Ubestemte formål -265 Driftsikring af boligbyggeri 2.806 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 13 Ældreboliger 575 Brand og redning Redningsberedskab

Læs mere

Forventet regnskab kr.

Forventet regnskab kr. BUDGETOPFØLGNING 21 PR. 31.3.1 UDDANNELSE-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET 31.3.1 Politikområde 15 Uddannelse incl. SFO 145.678 37.937 149.74 3.396 16 Musik- og ungdomsskole 4.594 1.95 4.594 17 Børn og unge

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

:57. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt kr. netto. Overførsle r til senere.

:57. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt kr. netto. Overførsle r til senere. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt OPR Budget B FR Afvigelse R TB 1. FR 12 Overførsle r til senere Indtægter m.m. Skatter -4.780.611-4.780.611-4.778.433 2.178 2.178 Generelle

Læs mere

Bevillingsoversigt til Budget 2017

Bevillingsoversigt til Budget 2017 Bevillingsoversigt til Budget 2017 Funktion Økonomi- og Erhvervsudvalget 136.709 Kommunalbestyrelse og administration B 112.966 Rammestyring 123.855 064240 Fælles formål 88 064241 Kommunalbestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Talbog. Benyt venligt bogmærkerne i venstre side til at slå op. Tryk på. for at få adgang til bogmærkerne

Talbog. Benyt venligt bogmærkerne i venstre side til at slå op. Tryk på. for at få adgang til bogmærkerne Talbog Benyt venligt bogmærkerne i venstre side til at slå op Tryk på for at få adgang til bogmærkerne 5 HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Hovedoversigt til budget... Sammendrag af budget... Bevillingsoversigt...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Hovedoversigt til budget... Sammendrag af budget... Bevillingsoversigt... 0185 TÅRNBY NDHOLDSFORTEGNELSE Hovedoversigt til budget... Sammendrag af budget... Bevillingsoversigt... Budgetoversigt... Økonomiudvalg... Ejendomme og administrationsbygninger... Politisk organisation...

Læs mere

Befolkning

Befolkning RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2017, Svendborg kommune ECO-nøgletal Befolkning 01.01.2015 Svendborg Kommune Saml. Gruppe Syd Svendborg vs. syd Udgiftsbehov

Læs mere

HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET

HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET 12 HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give politikerne et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling i de

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE NØGLETAL 28 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 28 Nøgletal 28 Forord For første gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg sammen en nøgletalspublikation

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt UDDANNELSES-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET Uddannelse incl. SFO 142.521 36.443 141.321-1.200 Musik- og ungdomsskole 4.671 1.235 4.671 Børn og unge 99.209 21.521 97.745-1.464 Idrætshaller 1.010 267 1.010 Kultur

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedoversigt til regnskab 1-2. Regnskabssammendrag.. 3-14. Generelle bemærkninger 1-20. Sektorområderne kort fortalt..

Indholdsfortegnelse. Hovedoversigt til regnskab 1-2. Regnskabssammendrag.. 3-14. Generelle bemærkninger 1-20. Sektorområderne kort fortalt.. Indholdsfortegnelse Regnskab Bemærkning Hovedoversigt til regnskab 1-2 Regnskabssammendrag.. 3-14 Generelle bemærkninger 1-20 Sektorområderne kort fortalt.. 21-36 Regnskabsoversigt: 00 Byudvikling, bolig-

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Månedlig budgetopfølgning. Vejen Kommune Forbrug pr. 30/

Månedlig budgetopfølgning. Vejen Kommune Forbrug pr. 30/ Månedlig budgetopfølgning Vejen Kommune Forbrug pr. 3/11 214 1-12-214 2 - månedlig budgetopfølgning Forbrugsoversigt Opr. Budget Tillægsbev. og omplac. Korr. budget Forbrug ultimo sidste mdr. Forbrugsprocent

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse

Fakta om konkurrenceudsættelse HOVEDKONTO 0: BYUDVIKLING 0: Byudvikling. Byudvikling omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 1 Assens 96,2 2 Samsø

Læs mere

Børnepasning... 9. Folkeskolen... 11. Tilbud til ældre... 13. Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger... 17. Sygedagpenge...

Børnepasning... 9. Folkeskolen... 11. Tilbud til ældre... 13. Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger... 17. Sygedagpenge... Eco-nøgletal Regnskab 2014 og budget 2015 2 Indholdsfortegnelse Forbruget på 19 større udgiftsområder 4 Generelle Nøgletal. 6 Børnepasning... 9 Folkeskolen... 11 Tilbud til ældre... 13 Kontanthjælp og

Læs mere

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune MARIAGERFJORD 36,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Bilag 5 Budgetteringsforudsætninger

Bilag 5 Budgetteringsforudsætninger Bilag 5 Budgetteringsforudsætninger 1. Dagtilbudsområdet og SFO Budgetteringsforudsætningerne skal indberettes senest fredag den 25. oktober 2013 Spørgsmål vedrørende indberetningen om fritidshjem og klubtilbud

Læs mere

*** BEVILLINGSOVERSIGT *** KR. 10 Teknik- og Miljøudvalget U I

*** BEVILLINGSOVERSIGT *** KR. 10 Teknik- og Miljøudvalget U I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 10 Teknik- og Miljøudvalget U 135.744 123.194 124.680 124.678 124.701 I -51.581-56.570-51.669-51.669-51.669 12 Fritidsområder mv. U 10.249 10.005 9.999 9.997 10.020 00 Byudvikling,

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET

HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET 0185 TÅRNBY HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give politikerne et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.22.05-07 Renteindtægter af likvide aktiver. -285.000 Der er forudsat en forrentning på 0,8 % af en gennemsnitlige Kassebeholdning

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: RANDERS 64,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VIBORG 70,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 07.22 Renter af likvide aktiver -3.734-3.427-3.107-3.201 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HJØRRING 54,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere