Børnene med i hverdagen. Dagplejepædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnene med i hverdagen. Dagplejepædagogik"

Transkript

1 Børnene med i hverdagen Dagplejepædagogik FOA og UdviklingsForum maj 2003

2 UdviklingsForum I/S og FOA. Undersøgelsen er udarbejdet af John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Layout og tryk: UdviklingsForum og FOA. 1. udgave, 1. oplag, udgivet i København april 2003 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets og forfatternes skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. ISBN-nummer:

3 Indhold 1. Forord Indledning Dagplejens historie og samfundsmæssige begrundelse erne: Sort, grå og hvid dagpleje erne og 1980 erne: Dagplejen som supplement erne: Ligestilling mellem daginstitutioner og dagpleje Dagplejen år FOA s undersøgelse...10 Værdiernes top ti...10 Tryghed og nærhed...12 Omsorg...13 Tid til det enkelte barn i små grupper Det særlige ved dagplejen...14 Hjemlige rammer Hjemlighed = tryghed Hjemmet...16 Dagplejen contra barnets eget hjem Hensyn til det enkelte barn Tiden som ressource og som mangel Selv bestemme og tilrettelægge arbejdet Børnene og de daglige gøremål Særlige aktiviteter Dagplejens udfordringer Behov for flere begreber og mere bevidsthed...21 Alenearbejde...22 Gæstedagplejen Uddannelse, kurser og temadage Bedre normeringer og mere tilsyn Børnefri tid...27 Dagplejepædagogen Synliggørelse og dokumentation...27 Legestue...27 Samarbejde...28 En manglende dagplejepædagogik Sammenfatning af afsnit

4 5. Dagplejen i kommunerne...30 Storeby...30 Organisation...30 Pædagogik...32 Uddannelse...33 Midtkøbing...34 Organisation...34 Pædagogik...34 Uddannelse...35 Landlille...36 Organisation...36 Pædagogik...37 Kompetenceudvikling og uddannelse...38 Havreby...39 Organisation...39 Pædagogik...40 Uddannelse...40 Perspektiver...41 Overordnet organisering eller behovsopståede netværk Udvikling formidlet udefra eller skabt indefra...41 Motivere eller finde energien Skriftlighed eller mundtlig kultur...42 Dagplejen mellem institutionsgørelse og hverdagspædagogik Sammenfatning af afsnit Dagplejepædagogik mellem privat hjem og offentlig institution...44 Dagpleje i et hjem...44 Det hjemlige er attraktivt I dagpleje hos en familie...45 Skal dagplejen have hjemkundskab på skemaet? Dagplejen som institution...46 Dagpleje uden for det private hjem Sammenfatning af afsnit Kompetenceudvikling og dagplejepædagogik...49 Dagplejepædagogens kompetenceudvikling Sammenfatning...50 Dagplejerens kompetenceudvikling Krav til dagplejeren ved ansættelsen Krav til dagplejerens kompetence Dagplejeres uddannelsesniveau Alder og almindelig skoleuddannelse Alder og kursusaktivitet PGU...52 Skolebaggrund og udbytte af og ønsker til tilsyn FOA s undersøgelse

5 Praksislæring...53 E-learning Sammenfatning af afsnit Dagplejepædagogik en sammenfatning...56 Dagplejen er godkendt og ligeværdig...56 Dagplejen har sine egne værdier og metoder Dagplejepædagogik under lokale vilkår Dagplejen er en offentlig institution i eget hjem...57 Uddannelse med udgangspunkt i praksis Referencer Bilag Om forfatterne

6 1. Forord Skrives af Ruth Taksigelser til de to følgegrupper med navnes nævnelse. Hertil kommer tak til dagplejer Anne Graversen og dagplejeleder Else Sall for udbytterige samtaler. 6

7 2. Indledning Denne undersøgelse og rapport er lavet ud fra den særlige situation, dagplejen aktuelt befinder sig i: - Dagplejen er i dag fuldgyldigt anerkendt som en del af det offentlige dagtilbud - Der er et klart ønske om kvalitetsudvikling og uddannelse - ikke mindst fra dagplejen selv. Formålet med rapporten er at udarbejde en status over tidens dagplejepædagogik, dens teori og organisering, samt perspektiverne for en forøget uddannelse af dagplejere og dagplejepædagoger. Rapporten skal danne grundlag for principielle drøftelser om dagplejepædagogikkens opgave og funktion og for en kvalificeret fagpolitisk stillingtagen til dagplejens fremtidige udviklingsmuligheder, herunder uddannelse. Udgangspunktet for rapporten er dagplejen - og ikke: - børns udvikling generelt - barndommen som alment fænomen - en diskussion af dagpleje kontra daginstitution - en diskussion af dagpleje kontra barnets eget hjem - en diskussion af forskellen mellem dagplejerens og pædagogens faglighed Til støtte for rapporten har FOA nedsat en uddannelsespolitisk og en teoretisk baggrundsog følgegruppe, som er fremkommet med ideer og inspiration til arbejdet med rapporten. Rapporten er delt i hovedafsnit. - En kort gennemgang af dagplejens historie. (afsnit 3) - En analyse af ca spørgeskemaer med seks spørgsmål, besvaret af deltagerne på FOA s Landskonferencer i maj Spørgsmålene er vedlagt som bilag sidst i rapporten og handler om det særlige ved dagplejepædagogikken, dens stærke og svage sider samt forslag til forbedringer af dagplejen. (afsnit 4) - Dagplejen i fire forskellige kommuner med fokus på organiseringen af dagplejen, pædagogikken og holdningen til, samt mulighederne for, kompetenceudvikling. (afsnit 5) - En teoretisk forståelse af dagplejepædagogikken mellem hjem og offentlig institution. (afsnit 6) - Overvejelser om det særlige ved kompetenceudvikling inden for dagplejen og forslag hertil. (afsnit 7) - Til sidst sammenfattes rapportens indhold (afsnit 8) 7

8 3. Dagplejens historie og samfundsmæssige begrundelse Her gives der en kort oversigt over dagplejens historie. Et kort rids, der kan placere dagplejen på det historiske og samfundsmæssige landkort erne: Sort, grå og hvid dagpleje Den kvindelige arbejdskraft bliver efterspurgt i 1960 erne og dermed stiger efterspørgselen på daglig pasning af de små børn. Der opstår fra starten både et sort og et gråt marked for børnepasning. Den grå dagpleje er privat formidlet, mod betaling, og må efter loven maximalt rumme to børn. Den grå dagplejemor skal selv opgive indtægterne til skattevæsenet. Den sorte dagpleje er en dagpleje, hvor en mor har adskillige børn (mere end to og nogle steder rigtig mange børn) i dagpleje, mod betaling. Her overtræder dagplejeren både sociallovgivningen og (eventuelt også) skattelovgivningen. Som et værn mod den sorte dagpleje opstår den offentligt formidlede dagpleje formelt i 1966, (den hvide dagpleje). Forud herfor har Mødrehjælpen haft tilladelse til at udstede plejetilladelser til private hjem, og Mødrehjælpen har anvendt forskellige godkendelseskrav og skemaer, som nu kommer til at danne udgangspunkt for den offentligt formidlede dagpleje. Der er krav til maksimum antal børn, til sikkerhed, kost m.v. Dette sker først i de store byer siden også i de mindre byer og på landet efterhånden som mødrenes behov for dagtilbud tager til. Samtidig får man den første dagplejebekendtgørelse fra Socialstyrelsen. Det sker blandt andet på baggrund af dagplejepædagogernes initiativ fra et landsmøde hvor der også er repræsentanter til stede fra Socialstyrelsen. Dagplejen er således oprindeligt delvist historien om foretagsomme nede-fra-og-op initiativer, der gradvist bliver godkendt af myndighederne erne og 1980 erne: Dagplejen som supplement Dagplejen bliver imidlertid ikke anset for at være en permanent løsning. I opbygningen af velfærdssamfundet er det stadig i 1970 erne den officielle politiske opfattelse, at dagplejen skal nedlægges, når der er udbygget tilstrækkeligt med vuggestuer. Men behovet er for stort. I begyndelsen af 1980 erne ændrer dagplejen derfor status fra en midlertidig nødløsning til en fuldgod dagplejeparagraf i bistandsloven ( 64), der nu taler om dagplejen som et supplement til daginstitutionerne. I 1982 slår den daværende socialminister fast, at den kommunale udbygning af vuggestuerne bør stilles i bero og erstattes af dagpleje. Dagplejen er nu både kommet for at blive og for at blive udbygget. Etableringen af den centrale pladsanvisning, bekendtgørelsen om uddannelse af dagplejere kan ses som et tydeligt tegn på dette. Vekslende kvalitetsstandarder i kommunerne forhindrer dog ikke, at dagplejen fortsat op gennem 1980 erne er et pædagogisk stedbarn blandt de fremstormende og velformulerede vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. 8

9 I dagtilbudscirkulæret fra 1990 bliver det endeligt slået fast, at dagpleje er et ligeværdigt tilbud på linje med daginstitutioner erne: Ligestilling mellem daginstitutioner og dagpleje Både under de forskellige ændringer af bistandsloven og under den nuværende servicelov er der tale om en formel og reel ligestilling mellem daginstitutioner og dagpleje. Servicelovens formålsbestemmelse gælder også for dagplejen, ligesom den enkelte kommunes børnepolitik naturligvis også gælder for dagplejen. Nogle kommuner har desuden særligt specificerede formålsbeskrivelser for dagplejen. I dag er dagplejen på alle områder veletableret. Der sættes ikke længere spørgsmål ved dens berettigelse og alene dens størrelse gør, at dagplejen er et uomgængeligt led i samfundets tilbud til de mindste børn. Der er i dag ca årige børn i dagtilbud i Danmark. Heraf er ca børn i vuggestue, ca børn i integreret institution men cirka børn er i dagpleje. Der er ansat ca dagplejere og ca dagplejepædagoger og -ledere. Mange (flere og flere) kommuner tilbyder kun dagpleje for 0-2 årige børn. Mange tilfredshedsundersøgelser viser, at forældrene generelt er meget tilfredse med dagplejen. Dagplejen er i dag en central del af de offentlige dagtilbud. 9

10 4. Dagplejen år 2002 FOA s undersøgelse Der findes som tidligere beskrevet en del statistik og andre undersøgelser, der kan belyse dagplejen antalsmæssigt. FOA har derudover formuleret nogle spørgsmål om, hvordan de mennesker, der har stor betydning for udformning af dagplejen, opfatter dens kvaliteter og særkender i år Undersøgelsen bygger på besvarelsen af et spørgeskema, der blev uddelt til alle deltagere på FOA s landskonferencer i maj dagplejere, dagplejepædagoger, fagforeningsfolk, forvaltningsansatte og politikere med tilknytning til dagplejen fik seks åbne spørgsmål, de skulle svare på skriftligt (se bilag). Deltagerne var cirka 1/3 dagplejere, 1/3 dagplejepædagoger og 1/3 politikere og embedsmænd med særlig interesse for dagplejen. Rent teknisk var undersøgelsen lagt til rette, så det ikke var muligt at skelne mellem de forskellige gruppers besvarelser. UdviklingsForum har efterfølgende stået for bearbejdningen af besvarelserne. Ved en grundig gennemgang er de hyppigst anvendte begreber i besvarelserne blevet identificeret. Dernæst er det optalt, hvor mange gange disse begreber er blevet anvendt i besvarelserne. Som udgangspunkt har hver svarperson kun brugt det samme begreb én gang i forhold til hvert spørgsmål, men der er enkelte undtagelser, hvor samme svarperson har brugt begrebet mere end én gang i sin besvarelse af det pågældende spørgsmål. Det er dog i så få tilfælde, at det ikke har betydning for tolkningen. Efter optællingen er den sammenhæng, svarpersonerne har brugt begrebet i, blevet analyseret. I det følgende er enkelte af de seks spørgsmål behandlet hver for sig, mens andre spørgsmål er slået sammen i temaer, da spørgsmål og tilhørende svar ligger tæt på hinanden. Værdiernes top ti Hvilke overordnede værdier synes du, dagplejen bygger på i dag? lød det første spørgsmål. Svarpersonerne sætter fokus på, hvad der er værdifuldt i et (dagpleje)liv, og hvad der er grundlæggende for, at børn og voksne kan leve et godt liv i dagplejen. Ud fra besvarelserne kan vi opstille de højest prioriterede værdier i dagplejen. De højest prioriterede værdier i dagplejen Værdi antal 1. Tryghed Nærhed Omsorg Tid Hensyn til individ/enkeltbørn Lille gruppe/små enheder Hjemligt miljø Samme voksne Forældresamarbejdet Lære noget 65 10

11 Tryghed og nærhed er de klart mest dominerende værdier. Tryghed nævnes i næsten alle besvarelser. De to fremtrædende begreber befinder sig inden for den samme referenceramme. De søger begge at indkredse en bestemt type relation mellem dagplejeren og børnene. En relation præget af følelser, varme og kontakt. Samtidig er de to værdier vanskelige at få entydige forståelser ud af. Vi har hver især nogle indre billeder af tryghed og nærhed noget med for eksempel kropskontakt, knus, ømhed, direkte samtaler, lydhørhed, plads til egne behov, kunne være sig selv men det er straks vanskeligere at finde en konkret fælles definition af begrebet. Omsorg er et andet ord der udtrykker nogle af de samme del-værdier. Nogle af svarpersonerne begrunder i øvrigt værdierne ud fra, at mange børn kommer fra hjem, der netop mangler de prioriterede værdier. Dét får de ikke derhjemme så skal de have det hér. Værdierne tid, hensyn til individet, de små enheder og det hjemlige miljø er også højt vægtet. Det hjemlige miljø er en væsentlig værdi. Det er værdifuldt med et hjemligt, trygt miljø med god tid, individuelle hensyn og nærhed. Dagplejerne tager med andre ord udgangspunkt i dét, de kender fra deres eget liv eller har som et personligt ideal i forbindelse med børns opvækst. Det er tydeligt, at mange af svarpersonerne mener, at dagplejen har værdier, som andre daginstitutioner ikke har. Langt nede på listen er værdien at lære (noget). Det rejser spørgsmålet: Hvad forstår vi ved at lære? Hvornår lærer man? I hvilke sammenhænge? Der er således ingen tvivl om, at mange af svarpersonerne vil mene, at børnene lærer meget i dagplejen og af det liv, der leves dér. Det bør fremhæves, at der er markant forskel på, hvor mange svarpersoner der har peget på mere følelsesmæssige værdier som tryghed, nærhed, omsorg, hjemlighed og hvor få der har peget på læringsmæssige værdier mod 65. Pointen er ikke, at disse værdier udelukker hinanden, men pointen er udelukkende den vægtning, svarpersonerne giver udtryk for. På baggrund af undersøgelsens resultater kan det antages, at der er bred enighed blandt dagplejere, dagplejepædagoger, forvaltningsfolk og politikere om, at dagplejens grundlag kan rummes i følgende udsagn: Dagplejen er karakteriseret ved tryghed, nærhed og omsorg med tid til det enkelte barn i små grupper i et hjemligt miljø, hvor den samme voksne er gennemgående dagen igennem. I de næste afsnit vil holdningen til de vigtigste værdier blive uddybet med bl.a. citater fra spørgeskemaerne. 11

12 Tryghed og nærhed Dagplejen giver barnet tryghed, ro og overskuelighed. Det er netop genkendelsen og forudsigeligheden samt det at blive set og respekteret, der giver det lille barn trygheden i hverdagen. Den tætte kontakt til få voksne er også en stærk side, da det giver tryghed for børnene Det giver tryghed med samme person, der tager imod og afleverer Få voksne i hverdagen, ro, kærlighed, tryghed At børnene oplever nærvær, tryghed, dagligdagsritualer, forældrene oplever kontakt til en person i dagplejen Kærlighed, tryghed og varme Det giver endvidere barnet en tryg hverdag, at det er sammen med den samme voksne hver dag. Forældrene bliver trygge ved at have kontakt med den samme voksne, både når de afleverer og henter barnet. Derudover nævner mange, at det giver barnet tryghed kun at skulle overskue en lille gruppe børn i hverdagen. De små grupper er en særlig tryghedsskabende faktor, som kendetegner dagplejen - småt er godt! Den basale tryghed giver barnet mulighed for at udvikle tillid til verden og en tilknytning til en voksen omsorgsperson, især moderen eller en anden betydningsfuld person (Bowlby 1994). Barnet får en oplevelse af at have en sikker base, hvorfra barnet kan gå ud i verden. Her kan barnet vende tilbage i sikker forvisning om, at det vil blive budt velkomment, når det kommer, få fysisk og følelsesmæssig støtte, blive trøstet, hvis det er ked af det, og beroliget, hvis det er bange. Det nære og tætte beskrives i form af muligheden for dagplejeren til at være nærværende. Det beskrives i form af det nære miljø og i form af nær kontakt med det enkelte barn. At dagplejen er en tryg overskuelig gruppe, der kan skabe ro, så de kan få fred til fordybelse, og alle børn kan blive hørt og set, at de lærer nære relationer både til de andre børn, men også til dagplejeren og hendes familie At der er god tid med god mulighed for at indlære og udøve nye færdigheder. Ingen stress i hverdagen, ro og hygge Det nære og tætte kobles til de andre begreber, som er omtalt: Ro, tryghed og muligheden for at give omsorg.. Der er mulighed for at opbygge en tæt fortløbende kontakt med et godt samvær fordi der i relationen mellem børnene og dagplejeren ikke er mange forstyrrelser udefra. Det kan give en nærhed og en ro, der kan komme både dagplejeren og børnene til gode. 12

13 Omsorg Udøvelsen af omsorg er dominerende i dagplejens arbejde. Det er en samfundsmæssig moderlig kompetence, som den enkelte har tilegnet sig gennem livet, og som er bundet til den kvindelige kønsrolle og identitet (Dybbroe 1996). Omsorgen nævnes i sammenhæng med de særlige muligheder, der er i dagplejen på grund af de små enheder med god tid til den enkelte. Vi lærer hurtigt at kende børns "sprog (kropssprog), så vi kan se, hvordan de trives og give dem den omsorg og ekstra kram de evt. må have brug for Det er små enheder, der giver store muligheder for omsorg af det enkelte barn At der er en voksen, som drager omsorg, har tid og ro, nærvær, tryghed At være omsorgsfuld, at tage hånd om det enkelte barns særlige behov er naturligvis centralt i de besvarelser, der er indkommet. Omsorg for et barn er forbundet med at tage vare på barnets eksistentielle væren, dets fysiske og psykiske velbefindende og tage vare på dets udvikling. Omsorg er et særligt forhold mellem dagplejeren og børnene, der indebærer, at dagplejeren er opmærksom, lydhør, imødekommende, interesseret, engageret og forsøger at leve sig ind i barnets, menneskets behov. Børns særlige omsorgsbehov kan præciseres i begreberne barnets afhængighed, følelsesmæssige udsathed og sårbarhed, samt at barnet er midt i et udviklingsforløb. Barnet befinder sig i en afhængig, svag og udsat position, og dagplejeren er den ansvarlige part i relationen. Dette stiller krav til dagplejeren om at udvise et særligt ansvar over for de børn, hun har i sin varetægt. Man skal være opmærksom på det skift, der er sket for fokus i forhold til børnenes omsorgsbehov. Sagt meget enkelt, så tog omsorgen i den tidlige dagpleje primært udgangspunkt i barnets fysiske behov. Børnene havde med datidens begreber brug for de tre R er Ro, Renlighed og Regelmæssighed, og der blev lagt megen vægt på ernæring og hygiejne. I dag er disse behov i det store og hele tilgodeset for et markant flertal af børnene og behovet for psykisk omsorg vokset markant. Børn har behov for kontakt til voksne. I den omsorg, som dagplejeren giver børn af i dag, er det specielt kontakten i omsorgen, der er helt afgørende. Børnene skal mærke, der er voksne omkring dem, der vil dem, og som engageret forholder sig til dem. Tid til det enkelte barn i små grupper Dagplejen er kendetegnet ved, at én dagplejer på egen hånd i eget hjem (se næste afsnit) har ansvaret for en lille gruppe børn dagen igennem. Arbejdet er organiseret inden for rammerne af en arbejdstid på 48 timer (eller 32 timer) med en åbningstid typisk fra kl Der er maksimalt fem børn i alderen 0-2 år og én dagplejer. Det vil sige, at alle børnene og dagplejeren er sammen i et uafbrudt, kontinuerligt forløb i 5-6 timer, fra det 13

14 sidste barn er modtaget, til det første barn forlader dagplejehjemmet. Barnet er sammen med den samme voksne hele dagen. Det fremhæves gang på gang, at hverdagen kan forløbe i fred og ro. Det modvirker den stress, børnene ofte oplever i deres eget hjem og børnene leger, lærer og oplever i omgivelser med muligheder for fordybelse i de små hverdagsoplevelser. Roen/tiden giver mulighed for at skabe en hyggelig stemning, hvor der er plads til, at alle bliver set og hørt. Den megen tid giver ro, så man kan fordybe sig og hvile i sig selv. Tiden er ikke blot positiv i sig selv. Den bruges til noget. Det tiden bruges til, er der stor enighed om. Det drejer sig om at udfolde en række af de værdier, som er beskrevet i rapporten. Derudover nævnes, at den gode tid gør det muligt - at inddrage børnene - at alle kan være med - at gøre det ordentligt - at fordybe sig - at lave uplanlagte aktiviteter, som børnene er med til at bestemme - at inddrage børnene i nogle opgaver, som forældrene ikke har tid til/magter i det daglige - at man har tid til at se på ting ude i naturen - at hjælpe børnene til at kunne mange ting selv, fordi de får tid til at prøve, hvad de kan - at det ikke er nødvendigt med faste tidsskemaer - at lave dagligdags husholdning til fordybelse i leg - at blive hørt og forstået - at tilgodese det enkelte barns behov Set ud fra besvarelserne er tiden og det hjemlige dagplejens afgørende omdrejningspunkter. Fordi der er tid, er det muligt at arbejde med de grundlæggende værdier. Tiden vil også blive omtalt ved det følgende spørgsmål - som et særligt kendetegn ved dagplejen. Det særlige ved dagplejen Hvilke konkrete ting synes du er særlige for dagplejen? lød det andet spørgsmål til de 1510 deltagere. På samme måde, som vi udarbejdede en top ti for de overordnede værdier, er der udarbejdet en top 10 for det særlige ved dagplejen. Det særlige ved dagplejen 1. Hjemlige rammer Hensyn til individ/enkeltbørn Tid Nærhed Samme voksne Tryghed Forældresamarbejde Ro/rolige omgivelser Selv bestemme/tilrettelægge arbejdet Børnene lærer noget

15 Hjemlige rammer Det er tydeligt, næsten alle hæfter sig ved, at det pædagogiske arbejde foregår i et hjem. Når værdierne skal indfries, er det vigtigt, at det foregår i hjemlige rammer. De hjemlige rammer giver mange fordele, men vægtningen af det hjemlige kan imidlertid også give problemer: Hvornår er dagplejehjemmet et hjem, og hvornår er det et offentligt rum? Det kan eksemplificeres ved, at der er en grænse for, hvor tæt på privat - dagplejeren vil have forældrene. Det er ofte en meget svær balancegang for de fleste dagplejere at markere dette. En dagplejer vil opleve sine hjemlige grænser overtrådt, når en forælder overskrider rammerne for det offentlige rum og går ind i dagplejerens private områder. For eksempel en forælder, der uden videre åbner dagplejerens køleskab eller køkkenskab. En forældre, der spankulerer rundt i hjemmet og studerer bogtitler og nips. Forældre der går ind med (beskidte) sko på. Forældre skal altid banke på/ringe på, inden de kommer ind i hjemmet. Selv om der er dagpleje i hjemmet, er det samtidig også privat område. Der er ikke tale om en tidsmæssig afgrænsning - ej heller en fysisk afgrænsning. Det er op til dagplejeren i situationen at markere, hvornår hjemmet er privat, og hvornår det er offentligt. Hjemlighed = tryghed Mange af svarerne har som både udtalt og uudtalt forudsætning, at når noget er hjemligt, er det samtidig trygt og hyggeligt. De små enheder, de få mennesker, samværet med dagplejerens egen familie, de overskuelige rammer er i sig selv en garanti for, at både børn og voksne trives bedre. Dette sættes i flere svar i modsætning til at skulle være i institution. Dagplejens kvalitet er netop siger man - at den ikke er en institution, men et hjem. Det skal ligne barnets eget hjem så meget som muligt (selv om mange samtidig er kritiske over for manglerne i netop barnets eget hjem). Hjemligt miljø med aktiviteter, der følger dags/uge/måned/rytme. Årets gang i for eksempel haven, naturen Hjemlig hygge, huslige gøremål, samvær m/dagplejers familie Næsten som hjemme Hjemlige rytmer Det er ikke så stor forskel mellem hjem og dagplejehjem At pasningen foregår i et privat hjem Så nært på det hjemlige som man kan komme i offentligt pasningstilbud God måde at udsluse fra hjemmet. Første skridt fra hjemmet ikke så overvældende Hjemlig funktion, "reservemoder", små overskuelige enheder, nærmiljøet, familiefunktion (ikke institution) Det hjemlige betyder, at mange af svarpersonerne opfatter dagplejen som en antiinstitution, og enkelte kan beskrive det hjemlige i næsten romantiske vendinger. 15

16 Hjemmet Hjemmet er, som vi har set, udgangspunktet for den gode dagplejepædagogik. Både i bogstavelig forstand og som et kernepunkt i pædagogikken. Der er flere opfattelser af, hvad hjemmet betyder for dagplejepædagogikken. 1. Det, at dagplejen foregår i dagplejens hjem, gør det tryggere for barnet, fordi der er mange genkendelige elementer, der gør overgangen mellem eget hjem og dagplejen lettere. Det er en lille genkendelig enhed. Et dagplejehjem ligner barnets eget hjem At tage børnene med i de daglige hjemlige opgaver, som ligner barnets egen familie Hjemlig hygge i en lille enhed, daglige oplevelser med børnene De hjemlige rammer og forholdsvis få børn pr. voksen, gør det muligt at se det unikke i hver enkelt barn og handle på det 2. Børnenes forældre er fortravlede, derfor er det godt, at børnene oplever et rigtigt hjem. Udgangspunktet er, at der er mangler i børnenes hjem, som dagplejen kan og skal kompensere for. Det at børnene oplever hjemlige situationer, som der ikke altid er mulighed for i deres "rigtige hjem" Børnene lærer, hvordan et hjem fungerer, da vi jo har børnene med i det, vi laver. (Forældrene laver jo tingene, inden barnet hentes) Stearinlys og hjemmebag og eftermiddagskaffe, hvor mange børn, som ikke går i dagpleje, kender til begrebet eftermiddagskaffe? I dagplejen oplever og gør børn basale ting som madlavning, indkøb, opvask, tøjvask, det vokser de med, er stolte over at være en del af flokken/fællesskabet 3. Dagplejerens hjem er et særligt lærested, hvor barnet kan lære en række hverdagsfunktioner at kende. Lærer de fundamentale ting som er naturlige i ens hverdag (netop fordi mange forældres hverdag tit er stresset) De lærer en masse, både sprogligt, motorisk, socialt m.m. i løbet af dagen. Det forgår i et almindeligt hjem, hvor børnene inddrages på en naturlig måde 4. Dagplejerens hjem er et rigtigt hjem, hvor alle de praktiske funktioner, som hører sig til, foregår. At børnene er en del af et "rigtigt" almindeligt hjem i et samfund, hvor man bliver tilmeldt en institution fra fødsel til grav At børnene passes i et hjemligt miljø, og derigennem oplever / deltager i dagligdagens gøremål. 16

17 Børnene lærer, hvordan et hjem fungerer. Børnene lærer ved at handle, og der er mange handlemuligheder i et dagplejehjem 5. Gennem dagplejen lærer barnet noget om familieliv. At børnene lærer det familiære at kende At det foregår i hjemmet som en familie Dagplejen contra barnets eget hjem En del af svarerne er kritiske over for både institutioner og over for forhold i barnets eget hjem. For eksempel fremhæves det, at der i mange hjem er for lidt tid, for lidt nærvær, for lidt samvær med børnene. Derfor ses det som et ekstra gode for barnet, at det kan opleve et normalt hjem (dvs. dagplejerens) og få nogle andre erfaringer og oplevelser med, hvad et hjem kan være. Barnet oplever dagligdagen i et almindeligt hjem, uden stress og jag At hverdagen bliver som den vil være hjemme, men uden stress. Man har tiden til børnene Hjemligt miljø, med tid Da mange børn er stressede i dag, er det vigtigt at have en rolig dag Mange af de daglige gøremål, vi har med børnene, sker ikke ellers, da mange forældre ikke prioriterer at tage børnene ind i disse Der ligger også underforstået en styrke i de mange fremhævelser af det hjemlige i, at i dagplejerens hjem er der tid til mange gøremål, som der ikke er tid til i børnenes eget hjem. Set i dette lys er der flere af besvarelserne, der tyder på, at dagplejepædagogik har som en del af sit formål at kompensere for det, børnene mangler hjemmefra. Hensyn til det enkelte barn Ifølge svarpersonerne er det et særkende for dagplejen, at man i så høj grad kan tage hensyn til individuelle behov hos barnet og se det enkelte barn. Det, at der kun er 4-5 børn, og at det er den samme voksne, der har med barnet at gøre, fører ifølge svarpersonerne til, at man får bedre føling med det enkelte barn og bedre kan tilgodese det enkelte barns behov. Og det fremhæves af flere, at man også bedre kan lære de enkelte forældre at kende. Der er ikke mange konkrete eksemplificeringer på, hvordan man tilgodeser det enkelte barn, men der er mange formuleringer omkring det principielle, det overordnede: Den samme person, bedre kendskab til det enkelte barn, mulighed for at tilrettelægge sin dag efter børnenes tarv Stor frihed til at planlægge dagen efter børnenes behov. Give sig tid til det 17

18 Tid til at "arbejde" med det enkelte barn, give det mulighed for at udvikle sig optimalt Nært miljø, trygt, god tid til fordybelse, tid til det enkelte barn, plads til forskellighed, den samme voksne hele dagen Tæthed, nærvær, leg. Indlæring efter det enkelte barns alderstrin, man lærer også at tage hensyn til andre børn - både små, ens egen aldersgruppe og større børn Tiden som ressource og som mangel Når dagplejens stærke side skal beskrives, er der ét begreb, der bruges markant mere end alle andre. Det begreb vi allerede har været inde på én gang tidligere i rapporten: Tid. Det at have tid fremhæves i mere end hver tredje besvarelse. Det at have tid udgør et af dagplejepædagogikkens stærkeste kort. Det er tankevækkende, at det er gennemgående for mange besvarelser, at tid fremhæves som et særskilt og konkret gode for dagplejen. At der er tid til det enkelte barn, tid til at lade barnet være med i dagligdags gøremål, tid til kommunikation med barnets forældre, tid til at være sammen selv om der også findes kritiske røster blandt svarpersonerne, der mener, tiden er for knap, når man har for eksempel fem børn og mere end én baby imellem. Mange undersøgelser blandt forældre viser nemlig, at tid tilsyneladende er den største mangelvare i det moderne samfund. Tid er vigtigt for det enkelte barns udvikling. Men til sammenligning er det meget mere karakteristisk for mange ansatte i daginstitutioner, at de synes, de mangler tid. Det er et interessant spørgsmål som falder uden for denne undersøgelses rammer om det er en objektiv kendsgerning, at normeringen i en dagpleje er så meget bedre end i en vuggestue. Der er som bekendt forskel på denne normering fra kommune til kommune, men det er ikke ualmindeligt, at der er tre ansatte til 12 børn i vuggestuen og som nævnt op til én ansat til maksimalt fem børn i dagplejen. Med et hurtigt regnestykke bliver normeringen bedre i vuggestuen, men et dækkende billede er naturligvis mere kompliceret. Det er en sandsynlig mulighed, at det er på grund af dagsrytmen i dagplejen, at det af dagplejeren opleves som om, der er god tid. Og dét er i så fald et positivt og interessant fænomen i sig selv. Selv bestemme og tilrettelægge arbejdet Mange af svarpersonerne fremhæver det som et vigtigt, konkret punkt der kendetegner dagplejen, at dagplejerne selv kan bestemme og tilrettelægge arbejdet i hverdagen. Man er ikke afhængig af kolleger, chefer, folk der blander sig. Selv planlægge sin hverdag i samråd med børnene At du selv kan tilrettelægge din dag og at de ting, som jeg forsøger at lære børnene, de har en effekt Små selvstændige enheder med mulighed for kollegaskab i mindre grupper At dagplejeren er "herre" i eget hus og derfor selv kan planlægge sin hverdag Dagplejeren har den tid, de behøver, og kan selv tilrettelægge dagen 18

19 God tid til hvert enkelt barn, selvstændigt arbejde, bestemmer "næsten" selv, hvad dagen skal indeholde Børnene og de daglige gøremål Det fremhæves af flere som noget særligt for dagplejen, at netop fordi det foregår i et hjem, er der gode muligheder for, at børnene kan være med i en families daglige gøremål og få oplevelser og erfaringer med dette. Giver forståelse for dagligdagens hjemlige gøremål Der er masser af pædagogik i de daglige gøremål og almindelige ting som at smøre mad, pusle et barn, spise mad sammen, osv. Få det til at fungere som havde børnene været hjemme (deltage i "husligt arbejde" hvis de kan) Hjælpe dem til at blive selvstændige (rustet til børnehaven) Børnene opdrages til at lære nogle ting i dagligdagen, som de måske ikke når derhjemme, el. som supplement til det derhjemme. Eks.: dække bord, rydde af, feje, vaske op, sidde pænt ved et veldækket og hyggeligt bord I undersøgelsens resultater er der en meget klar tendens til, at svarpersonerne peger på hverdagspædagogik som det helt centrale omdrejningspunkt. Som en antydning af omfanget kan vi anføre, at ordet daglig- forekommer i forskellige svar 673 gange, mens ordet hverdags- forekommer 774 gange, altså i alt 1447 gange. Sat i relation til, at der er 1510 svarpersoner i alt. Tankegangen er, at børnene oplever, lærer og erfarer mest og bedst ved at tage del i de naturlige, daglige funktioner i hjemmet. Det er herigennem, at de både udvikler sig individuelt samt opdager fællesskabet, fordi man ofte må arbejde sammen om de enkelte gøremål. Svarpersonerne nævner blandt andet nedenstående: - bage - støvsuge - lave mad - vaske op - tørre støv af - dække bord - skrælle æbler - feje - rede senge - tømme opvaskemaskine Det går igen i flere svar, at der naturligvis er individuelle forskelle på, hvad børnene kan magte, men at netop dagplejen med sine små børnegrupper har gode muligheder for denne individualisering. Blandt formuleringerne om hverdagspædagogik møder man: 19

20 Det er den pædagogik, der foregår i dagplejen, det vil sige ta r udgangspunkt i hjemmets hverdag/gang. Man behøver ikke en masse pædagogisk legetøj, men bruger de ting/opgaver, der er i hjemmet Børnene lærer gennem de daglige gøremål. De lærer at bruge deres sanser At børnene deltager i det daglige arbejde i et hjem, på deres egne præmisser Det er de daglige gøremål. Tøj i vaskemaskinen, hænge tøj op, lægge tøj sammen, bage, dække bord, lave mad, vaske op osv. Hverdagsoplevelser på familie-vilkår Der er også blandt besvarelserne flere, som har argumenter for, at netop denne pædagogik er den rette i en dagpleje: Dagplejepædagogik er de daglige gøremål, aktiviteter og rammer, som giver indholdet i hverdagen. Alle de store og små ting, som har stor betydning for børnenes begrebsverden, og som samtidig giver dem ro og tryghed på grund af de ens rammer "Dagplejepædagogik er lig med dagligdagspædagogik. Det er pædagogik, der er lagt ind i en families dagligdag, hvor moderen - her dagplejeren - videregiver sit bud på traditioner Giver børnene den hverdag de ikke får i eget hjem Særlige aktiviteter Blandt de mange tilhængere af dagligdags gøremål som pædagogisk kernepunkt, er der flere, som er direkte modstandere af legetøj, materialer og særlige aktiviteter. Men der er også nogle få (under 5 %), der nævner brugen af andre, særlige, pædagogiske aktiviteter. For eksempel: - naturen, legepladser og det lokale miljø (nævnes af flest) - sange, sanglege - gymnastik - lave ting med perler - lege med form og farver - høre historier - klippe - biblioteksbesøg Det er en tydelig pointe, at når man bliver bedt om at beskrive det særlige ved dagplejepædagogikken, så er det hverdagen, dagligdags gøremål og lignende, som fylder mest, mens de særlige aktiviteter fylder meget lidt. Dagplejens udfordringer Der er nogle, men ikke mange, eksempler på svarpersoner, som bruger almene pædagogiske begreber, når de beskriver, hvad de mener, børnene skal udvikle i forbindelse 20

21 med en særlig dagpleje-pædagogik. De peger på blandt andet motorik, sprog, sanseudvikling, sociale kompetencer og selvhjulpenhed. Mest markant peges der på, at børnene skal udvikle sproget skal lære at sætte begreber på de ting, de foretager sig i hverdagen og på hverdagens genstande. Andre har også det perspektiv med, at opholdet i dagplejen skal ruste børnene til senere børnehave og skole. At give barnet social og sproglig ballast til at styre videre i livet, børnehave og skole Indlæring af færdigheder som social adfærd, hensyn, glæde, sorg. Støtte til barnets selvværd, "hvem er jeg", dagplejeren kan være et forbillede til at gøre barnet bevidst om livet og styrke de kvaliteter, barnet har med sig fra vuggen Mange inddeler de almene pædagogiske mål i de individuelle og de sociale. Henholdsvis hvad skal det enkelte barn gerne udvikle hos sig selv, og hvad skal det udvikle af relationer til andre mennesker. Behov for flere begreber og mere bevidsthed Dagplejepædagogikken har behov for at få defineret begreber mere præcist, siger mange i deres svar. Der skal sættes flere ord på dét, man går og gør, og man skal blive mere bevidst på de pædagogiske pointer. Udefineret ord trods over 30 års praksis. Det er den til tider trange viden om praksis, der udøves af kvinder, der befinder sig i sit eget private regi Vi mangler kun at sætte ord på - at blive bevidste om det vi gør, at beskrive og synliggøre for os selv og omverdenen Det der foregår i dagplejen, men i mange tilfælde er det på et ubevidst plan At der i dagligdagen bliver sat ord på de tanker som ligger bag dagplejerens handlinger. Den kan/skal udbygges med teori og inspiration til hver enkelt dagplejer Ressourcerne og know-how'en ligger latent hos den enkelte dagplejer. Så det, der mangler, er udbygningen af muligheder for at træne formuleringen af handlinger Hvorfor har sproget en betydning for barnets udvikling? Hvorfor er det betydningsfuldt at se barnet som et enkelt individ? At bevidstgøre dagplejeren om betydningen af hendes daglige arbejde og rolle både i hjemmet ved børnene og hendes rolle i legestuen Svarpersonerne er en sammensat gruppe med forskellige forudsætninger for det alment pædagogiske. Nogle er meget præcise i deres ordvalg og laver fyldestgørende formuleringer om, hvad pædagogikkens særkende og mål er. Mange mangler ord til at beskrive deres pædagogiske intentioner, selv om de tilsyneladende meget godt véd, hvad det er, de vil i praksis. 21

22 Som vi senere skal komme tilbage til, er det et gennemgående behov i forbindelse med en udvikling af dagplejen, og en eventuel tilknyttet basisuddannelse, at der må sættes ord og begreber på dagligdagens pædagogik. I denne sammenhæng skal vi kort erindre om, at bevidsthed om, hvad det er, man foretager sig, er en vigtig forudsætning for at kunne udvikle en hensigtsmæssig pædagogik. Jo mere jeg ved, hvad jeg gør, og hvorfor jeg gør det, jo mere kan jeg bevidst bruge og udvikle pædagogikken i fremtiden. Det afgørende er, at der er meget potentiale til stede: Mange der vil noget med den daglige pædagogik i dagplejen, mange der har gjort sig egne tanker om mål og metoder men altså også mange der mener, at der mangler at blive sat ord og begreber på. Alenearbejde Cirka 200 svarpersoner (ud af de 1510) skriver på forskellige måder, at det, at der arbejdes så meget alene, er en af dagplejens svageste punkter. Det drejer sig om, at dagplejeren er: Alene om ansvaret, alene sammen med børnene, alene over for forældrene, alene med sig selv og at der opleves ensomhed i jobbet. Alene om ansvaret Mange fremhæver som et særtræk ved det at være dagplejer, at dagplejeren er alene om ansvaret for børnene det meste af tiden, og at dette er en af dagplejepædagogikkens svageste sider. Det at være alene kan give usikkerhed og en følelse af et ansvar, som man udøver og sjældent får tilbagemeldinger på. Arbejdet kræver en høj grad af sikkerhed på sig selv og en robusthed, der er kombineret med en åben søgen efter nye impulser. Ellers risikerer man at gå i stå og blive blind på sine egne rutiner. Og der ikke altid er en, man kan spørge til råds lige i øjeblikket Man er meget alene, skal tage stilling til mange ting, hvor der i en børnehave er mange om at nå en løsning Alene" arbejdet kan af nogle bruges til at "gemme" sig Ved "alene arbejde" kan der være dagplejere, som bare lader børn lege - " gå nu hen og leg " - og som aldrig lader børnene være med til noget, fordi de har den holdning, at de er for små, det er nemmere selv at gøre det. Vi passer for meget på børnene, vi overbeskytter børnene - fritgående børn ønskes En svaghed er, at dagplejeren sjældent får positive tilbagemeldinger på konkrete situationer, som er præget af liv og glæde. Der er ingen, der ser og bekræfter dagplejeren i de gode oplevelser, vi har med børnene i f.eks. pusle, spise, lege situationer. Det at arbejde alene giver også en stor frihed. Denne frihed kan bruges både til at tage de initiativer, man som dagplejer synes, er rigtige og gode for børnene, eller friheden kan bruges til at gemme sig. Det at være overladt til sig selv og til børnene kan ligeledes gøre dagplejeren sårbar i den betydning, at hendes tanker og handlinger ikke ofte nok udfordres af andre voksne. 22

23 Alene sammen med børnene Det at være alene som voksen sammen med børnene gør, at nogle føler en risiko for at dagens forløb nemt bliver for rutinepræget, og at man kan stå alene i konfliktsituationer, som burde deles med andre. Det fremhæves som et særligt problem, når man er sammen med et barn, der er i en svær hjemmesituation. Alene sammen med forældrene Det nævnes flere gange, at det er en særlig svaghed, at dagplejeren er alene sammen med forældrene, når der skal siges noget svært. forældrene forlanger megen fokus på deres barn. Faktisk mener jeg, at forældresamarbejdet trækker tænder ud. Det er klart vanskeligere at "magte", når man er alene på job Alene med sig selv Det at være alene med sig selv har for nogle den konsekvens, at det bliver sværere for dem at udveksle erfaringer og ideer med andre. Man bliver vant til at klare det hele selv, så det bliver sværere at dele både positive og problematiske oplevelser med sine kollegaer. Vi kan indimellem føle os meget alene, kan have svært ved at gå sammen med kollegaer og udveksle erfaringer og gode ideer Men man går alene, og er der et problem, kan det for nogle blive stort, inden der bliver taget vare på det At det er et alene job, tør ikke blande sig i hinandens arbejde. Hjælp er det ikke altid nemt at få Vi er meget alene i vores arbejde og skal "råbe" højt, hvis problemerne bliver for mange eller for store, for at få hjælp. Samlet kan konkluderes, at mange oplever, at det at være dagplejer er et alene arbejde, hvor risikoen er, at man går i sin egen lille verden med alt, hvad det kan betyde af ro, muligheder, usikkerheder og bekymringer. Ensomt at gå alene, små ting kan blive et stort problem Ensomheden gør, at man skal være god til selv hele tiden at sætte i gang Gæstedagplejen En ting er kontinuiteten i løbet af dagen. En anden ting er kontinuiteten i løbet af ugen og året igennem. Dagplejeren er ikke sammen med sine dagplejebørn hver dag. Ud over at børnene naturligvis holder fri, er syge, har fridage osv. kommer hertil, at dagplejeren selv har et vist fravær. Dette fravær kan opgøres på følgende måde: 23

24 Dagplejeres fravær Maksimalt Fraværsårsag antal perioder Maksimalt antal arbejdsdage 3 Ferie 25 3 Ferie-fridage 3 2 Overenskomstmæssig afspadsering 2 2 Afspadsering på grund af aftenmøder m.v. 2 2 Omsorgsdage for eget barn 2 2 Seniorfridage Sygdom. Sygdom svinger meget. Dette tal er et gennemsnitstal, der dækker både korttids- og langtidssygdom I alt 54 Kilde: Dagplejeafdelingen Centrum i Århus marts dagplejere Der er cirka 250 arbejdsdage på et år og heraf er der minimum tale om et fravær på 32 dage fordelt på minimum 7 perioder. Tæller man alle dagplejere med, bliver det til et gennemsnitligt fravær på 54 dage, hvilket i gennemsnit er hver femte dag. Få dagplejere har et fravær på mere end 54 dage, og når det sker skyldes det oftest langtidssygdom o.l. Der kan være tale om pludseligt opstået fravær (sygdom m.v.) og planlagt fravær (ferier m.v.) I ferier m.v. bliver fraværet koordineret med forældrene og kolleger, mens det pludselige fravær ofte vil betyde, at der finder et brud sted. Barnet kommer i gæstepleje ofte hos en kendt gæstedagplejer. 273 svarpersoner nævner gæstedagplejen i forbindelse med beskrivelsen af dagplejens svage sider. Dels nævnes de dårlige forhold, der i en del kommuner er for gæsteplejen, dels nævnes det, at det kan være utrygt for børn og forældre, at de med kort varsel skal et andet sted hen, end de regnede med. Der nævnes også, at børnene udsættes for mange skift, hvis gæstesystemet ikke fungerer optimalt. Mange skriver, at der kan være et problem, hvis/når gæsteplejen ikke fungerer, som den bør. Ud fra besvarelserne er det ikke ualmindeligt. Som en særlig problemstilling nævnes, at forældrene kan nære mistillid, og at de gerne vil have den samme gæstepleje hver gang. Barnet bliver udsat for mange skift af dagplejere, når dagplejeren er syg/har ferie m.m. Børnene skal flyttes i gæstepleje, gæstedagplejen er god nok, som dagplejer ikke noget at klage over, men det, at børnene skal et andet sted hen, kan virke utrygt for forældrene og børn. 17 Cirka 100 nævner forbedringer af gæstedagplejen som et væsentligt led i at forbedre vilkårene for pædagogikken. Der er tre former for ændringer, som kan være med til at forbedre pædagogikken for børnene. Det første er bedre normeringer for gæstedagplejen. Det drejer sig primært om et ønske om færre gæstebørn og flere 3-børns dagplejehjem, så gæstedagplejen får bedre vilkår. 24

25 Det andet er bedre organisering af gæstedagplejen: Fast gæsteplejeordning At reserve-dagplejen er kendt af barnet og forældrene. Overvej børnegrupper på 8-10 børn pr. 2 dagplejere. Nær tilknytning til 2 forskellige voksne. "Rene gæstedagplejere". Skiftende gæstebørn kan bremse op for pædagogiske tiltag. Det tredje er indførelsen af gæstedagplejehuse: Lave fælles dagplejehuse, hvor de faste gæstedagplejere kan passe børn fra syge dagplejere Stille krav til kommunerne om et gæsteplejehus for hver dagplejer, hvor børnene skal være hver gang, der er fravær Det fremgår af forslagene, at netop med hensyn til gæstedagplejen er der mange forskellige måder, kommunerne har grebet det an på og niveauet i de enkelte kommuner er meget forskellig. Det der af nogle fremsættes som forslag til forbedringer, er en selvfølgelighed i andre kommuner. Uddannelse, kurser og temadage Der er et udbredt ønske om uddannelse til både dagplejere og dagplejepædagoger. 441 gange bruges ordet kurser i en eller anden sammenhæng, og 264 beskriver behovet for uddannelse under forskellige former. For dagplejernes vedkommende ønskes en fælles grunduddannelse for alle dagplejere en egentlig dagplejeuddannelse, der kan betragtes som en grunduddannelse for dagplejere. Flere nævner PGU uddannelsen som en mulighed. En uddannelse skal bygge på den enkeltes individuelle behov, men også på de krav, kommunerne stiller. Mange nævner behovet for personlig udvikling samt betydningen af at lære at reflektere og blive bevidstgjort om egne handlinger og værdien heraf. Af konkrete temaer for en uddannelse af dagplejere nævnes: Børns udvikling, børns behov, pædagogik og samarbejde. Vi har ikke brug for endnu en "institutionspædagog" uddannelse En dagplejeuddannelse, som bygger på bevidstgørelse om børnenes behov og værdien af dagplejerens handlinger. Bedre uddannelse, give medarbejdere/dagplejere øgede kompetencer. Gøre dagplejere bevidste om arbejdets store betydning samfundsmæssigt inklusiv forebyggende indsats, stille klare krav til arbejdet ud fra dagplejerens forudsætninger 25

26 For dagplejepædagogernes vedkommende nævnes behov for øget efteruddannelse. Her er det især temaet voksenpædagogik, der er det centrale. Alle kommuner tilbyder dagplejerne grundkurser, mens efteruddannelse, kurser m.v. tilbydes meget forskelligt fra kommune til kommune. Det er et stort ønske både fra dagplejepædagogerne og fra dagplejerne, at der tilbydes endnu flere kurser i en erkendelse af, at det er nødvendigt at være inde i en stadig udvikling, hvor man får ny viden. Behovet for flere kurser som et redskab i forbindelse med at udvikle pædagogikken nævnes hyppigt. Eventuelt kan en hel legestue komme på samme kursus, da vi jo arbejder med hinandens børn, hører det sammen Jeg synes, at dagplejerne skal på kurser jævnligt for at få nye impulser og for ikke at gå i stå i deres egen lille verden At der vil blive kurser, hvor man får fortalt om, hvad man er god til Blandt de temaer, der nævnes for indholdet i kurserne, er alt fra at lære at give hinanden konstruktiv kritik over pædagogik til guitarspil. Temakurser nævnes som en mulighed for at tage det op, som rører sig i tiden, eller som der er et stort aktuelt behov for. F.eks. kurser om flygtninge, sprog og motorik, musik, beskæftigelse og psykologi samt kurser om børn med særlige behov nævnes af flere. Jeg synes, at man kan lave kurser om børn med særlige behov, da de findes hos næsten alle dagplejere. Jeg kunne godt tænke mig, at man fik redskaber til hjælp for disse børn Et vigtigt argument for, at dagplejerne skal på kurser, er, at de derved bliver mere sikre i deres job. For dagplejepædagogernes vedkommende er det især kurser, der gør, at de bliver bedre til at videregive og formidle, der sættes fokus på. Temadagene kan være med til, at det bliver lettere at få lukket øjnene op. For det handler stort set om at "få øje på", "arbejde bevidst med" og beskrive. Temadage gør dagplejerne mere bevidste om betydningen af de ting, de foretager sig med børnene. Så de bedre kan sætte ord på over for forældrene. Bedre normeringer og mere tilsyn Der er et klart ønske om bedre normeringer og dermed mulighed for at være mere sammen med det enkelte barn. Mindre børneantal for samme løn. Ikke så mange babyer samme sted. 26

27 Ca. faste mødetider+afhentingstider, så undgås spildtid for beskæftigelse/tur/have + undgår at børn bliver kede af det, hvis de f.eks. lige er gået i gang med noget og skal afbrydes. I 120 besvarelser fremkommer ønsket om mere tilsyn hos den enkelte dagplejer. Af formuleringerne kan ses, at det både er dagplejere og dagplejepædagoger, der har dette ønske. Det vil kræve en større normering af dagplejepædagoger i kommunerne eller en omlægning af arbejdet for dagplejepædagogerne, så de kan bruge mere til på deres sammenspil med dagplejere. Børnefri tid Det nævnes, at der skal være mere tid til samarbejdet med forældrene, mere tid til fordybelse og samarbejde. Kort sagt: Dagplejerne har brug for "børne-fri-tid. Jo større krav, der stilles til dagplejerne, jo større behov er der for, at dagplejerne kan være i dialog med hinanden uden at børnene er til stede. Der er behov for personalemøder, der kan sætte pædagogikken i fokus, og hvor der kan udveksles erfaringer fra hverdagen. I forlængelse heraf kan nævnes, at der mange steder vil være behov for mere sparring og supervision, når kvaliteten skal udvikles. Dagplejerne har brug for tid til at gå i dialog med hinanden, for at få den tavse viden frem Dagplejepædagogen Bedre normering på kontoret giver flere besøg, mere tid til pædagogisk tilsyn og dermed mere tid til dagplejerne. En skriver, at der maksimalt bør være 50 børn pr. fuldtidspædagog, så der er tid til at være i dagplejehjemmet og til at give supervision ved at have tilsyn med færre dagplejere og mere tid i det enkelte hjem. Det giver bedre muligheder for at støtte op ude hos den enkelte og for at få diskuteret dagplejerens og dagplejebørnenes hverdag. Synliggørelse og dokumentation Mange nævner, at der er behov for større synlighed, respekt og udbredelse af de værdier, som dagplejen bygger på. Der er tale om et stort ønske om, at dagplejernes og dagplejepædagogens arbejde respekteres mere end i dag, og at dagplejen bliver synlig i det kommunale landskab. Legestue Godt 130 af svarene drejer sig om at udvikle mulighederne i legestuerne. Gode fysiske rammer og heldagslegestue fremhæves af mange som et gode, især når det knyttes an til det at have dagplejehuse, hvor både børn og voksne kan have gode faciliteter. Egne huse til legestuen Heldags-legestuer hvor vi kan tale fagligt. Muligheden for flere fælles møder (dagplejere og pædagoger) Legestuen, stedet hvor dagplejere kan mødes 27

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje? Dagplejen Kære forældre Velkommen til dagplejen i Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt af Randers Kommune. Hvad er dagpleje? En dagplejer passer normalt 4 børn, og har i perioder

Læs mere

Vil du arbejde med børn? og have tid til nærvær

Vil du arbejde med børn? og have tid til nærvær Vil du arbejde med børn? og have tid til nærvær 2 VIL DU ARBEJDE MED BØRN? Vil du være en del af et barns vigtigste år? Som dagplejer skal du være optaget af små børns trivsel og udvikling og have lyst

Læs mere

VELKOMMEN I DAGPLEJEN

VELKOMMEN I DAGPLEJEN VELKOMMEN I DAGPLEJEN VELKOMMEN i Dagplejen Kære forælder Denne pjece indeholder praktiske oplysninger, som i ord og billeder fortæller om hverdagen hos en dagplejer. Indhold 3 Dagplejen er for børn fra

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

velkommen i dagplejen

velkommen i dagplejen velkommen i dagplejen velkommen i Dagplejen Kære forælder Denne pjece indeholder praktiske oplysninger, som i ord og billeder, fortæller om hverdagen hos en dagplejer. Indhold 3 Dagplejen er for børn fra

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Dagtilbuddet... 3 Kontaktoplysninger... 3 Dagplejens kendetegn... 3 Forbesøg... 3 Kontaktmødet... 4 En god start på dagplejelivet...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Kære forældre, Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud. For at sikre at du/i og dit/jeres barn får så god en start som mulig, er der udarbejdet denne

Læs mere

Hvis børn kunne vælge Om dagplejens pædagogik

Hvis børn kunne vælge Om dagplejens pædagogik public.dk Dagplejen, kort fortalt Kærlig omsorg for det enkelte barn Plads til individuelle hensyn Hjemlige og rolige omgivelser Barnet bliver passet af én og samme voksen Barnet lærer at fungere i en

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

DEN GODE OVERGANG. til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

MÅLSÆTNING FOR BØRNEHAVEN FIRKLØVERET

MÅLSÆTNING FOR BØRNEHAVEN FIRKLØVERET MÅLSÆTNING FOR BØRNEHAVEN FIRKLØVERET 1 Målsætning for daginstitutionen Firkløveret Sdr. Bjert. Udarbejdet af personalet og forældrebestyrelse. Børnehaven Firkløveret er en kommunal daginstitution normeret

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Myter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud Teori og Metodecentret & UdviklingsForum For FOA Myter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud Forskningsleder Bo Ertmann Teori og Metodecentret University College Copenhagen Påstande om de moderne

Læs mere

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. DAGPLEJEN SPROG Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Nyttige links. Dagplejen Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg Tlf.:

Nyttige links. Dagplejen Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg Tlf.: Nyttige links Læs mere om vores retningslinjer for kost, læreplaner mv. på: www.aalborg.dk/dagplejen Læs mere om smitsomme sygdomme hos børn i Sundhedsstyrelsens folder på: www.sundhedsstyrelsen.dk Orienter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1 Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /

Læs mere

Børn og forældres behov for tryghed, stabilitet og medindflydelse på hverdagen i perioder, hvor barnet er hos andre dagplejere end sin egen.

Børn og forældres behov for tryghed, stabilitet og medindflydelse på hverdagen i perioder, hvor barnet er hos andre dagplejere end sin egen. Kvalitetsstandard: Gæste-dagpleje I forbindelse med Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje er der opstået behov for at tydeliggøre, hvilke krav der stilles i forbindelse med placering af børn,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

NOTAT OM PASNING AF GÆSTEDAGPLEJEBØRN I NORDFYNS KOMMUNE

NOTAT OM PASNING AF GÆSTEDAGPLEJEBØRN I NORDFYNS KOMMUNE NOTAT OM PASNING AF GÆSTEDAGPLEJEBØRN I NORDFYNS KOMMUNE Dato 08.06.2009 Den nye overenskomst mellem FOA og KL omkring dagplejernes gæstevederlag betyder, at en dagplejer kan få op til to gæstevederlag

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud om gensidige forventninger I har nu fået tilbudt en plads i et dagtilbud i Herlev Kommune. Her kan I læse om, hvad I kan forvente af os, og hvordan vi forventer,

Læs mere

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen. Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig

Læs mere

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav

Læs mere

VORBASSE DAGPLEJE ANDEDAMMEN DRIVVEJEN 3 6623 VORBASSE

VORBASSE DAGPLEJE ANDEDAMMEN DRIVVEJEN 3 6623 VORBASSE VORBASSE DAGPLEJE VORBASSE DAGPLEJE ANDEDAMMEN DRIVVEJEN 3 6623 VORBASSE Kære Forældre Denne pjece er tænkt som information om de praktiske spørgsmål der kan være i forbindelse med Jeres barns start i

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere