Ny børnepasning koster arbejdsstyrken dyrt

Transkript

1 4. APRIL ARBEJDSSTYRKE Ny børnepasning koster arbejdsstyrken dyrt Op imod familier har børn mellem et og seks år - og er dermed i målgruppen for regeringens forslag om løn for at passe egne børn hjemme. Pengene følger barnet - værdi for typer af børnefamilier Kr. pr. år Dagpleje Vuggestue Børnehave 1 barn 2 børn 3 børn Kilde: Lovforslag 129 og egne beregninger Forslaget om, at forældre skal betales for at passe deres børn hjemme, vil få endnu mere arbejdskraft til at forlade den i forvejen trængte arbejdsstyrke. Især for familier med to eller flere børn i kommunale pasningstilbud bliver det attraktivt for den ene af forældrene at droppe arbejdsmarkedet for selv at passe børnene. For familier, der i dag har ét barn i vuggestue og et i børnehave, vil ordningen fx svare til en arbejdsindkomst på op imod kr. svarende til maksimale dagpenge - afhængigt af, hvordan kommunerne vælger at beregne tilskuddet. Det viser nye beregninger fra DA. Alligevel forudser regeringen, at kun tre pct. af den samlede målgruppe på op imod familier med børn på et til seks år vil benytte ordningen. Ifølge lovforslaget får kommunerne mulighed for, men ikke pligt til, at yde forældre tilskud til egen børnepasning på barn i børnehave og 1 barn i dagpleje barn i børnehave og 1 barn i vuggestue (vuggestuetakst) barn i børnehave og 1 barn i vuggestue (dagplejetakst) Note: Tilskuddet er her beregnet som 85 pct. af de kommunale udgifter. Søskenderabat forudsættes at reducere besparelsen på dagpasningsudgifter med 50 pct. af billigste egenbetaling for andet og tredje barn. For de mange familier med ét barn i vuggestue og ét i børnehave er regeringens tilbud om pasning af egne børn lige så godt som en arbejdsløn på kr. - det svarer til maksimale dagpenge. op til 85 pct. af de pasningsudgifter, kommunerne ellers ville have haft. Tilskuddet ydes i maksimalt ét år pr. barn og til højst tre børn pr. familie. Samtidig sparer forældrene imidlertid også egenbetalingen til de kommunale pasningstilbud, de ellers ville have deres børn i. Ordningen kan ses som et supplement til barselsorloven, der netop er blevet udbygget fra et halvt til et helt år - og åbner i realiteten for en samlet barselsorlov på op til to års varighed. God forretning for forældre Ordningen vil være tillokkende for mange af de forældre, der i dag får passet deres børn i offentlige dagtilbud, mens de selv er aktive på arbejdsmarkedet. Samtidig vil ordningen også være en appelsin i turbanen for dem, der allerede i dag går hjemme for egen regning og passer børn. De vil nu tilmed få løn for det. I tabellen til venstre er udregnet den arbejdsindkomst (før skat), der svarer til den samlede værdi af det nye pasningstilskud plus de pasningsudgifter, forældrene sparer ved selv at passe (også opgjort før skat). Som det ses, afhænger værdien af den nye ordning både af, hvor mange børn man har, og om de går i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Har man fx et barn i vuggestue og et barn i børnehave, bliver man med den nye ordning lige så godt stillet, som hvis man forblev på arbejdsmarkedet og tjente kr. - et beløb, der svarer til maksimale dagpenge. Udregner kommunen i stedet, som lovforslaget giver mulighed for, tilskuddet INTEGRATION Pengene-følger-barnetordning vil skade integrationen af indvandrerkvinder. Side 4 FØRTIDSPENSION Risikoen for at blive pensioneret i utide er størst for offentligt ansatte. Side 5 UDDANNELSE Uddannelsesvejledningen bør gøres mere sammenhængende, mener vejleder. Side 6

2 4. APRIL 2002 SIDE 2 til vuggestuebørn ud fra dagplejetaksten, der er lavere - svarer værdien af ordningen til en arbejdsindkomst på kr. eller 82 pct. af maksimale dagpenge. Tilsvarende er værdien af den nye ordning lavere for forældre, der kun har ét barn under seks år, mens den er endnu højere for forældre med tre børn. Gennemføres forslaget, vil det formentlig være slut med trillinger i dagpleje og vuggestue. Trillingeforældre får nemlig det, der svarer til en arbejdsindkomst på mellem og kr., ud af at passe deres børn selv. De præcise beløb vil være helt afhængige af bl.a. kommunernes faktiske udgifter til børnepasning og antallet af børn i friplads. Samtidig vil beløbet svinge afhængigt af, hvilken procentsats kommunen lægger til grund for tilskuddet, og af, om tilskuddet til vuggestuebørn udregnes efter vuggestuetaksten, der er høj, eller efter dagplejetaksten, der er lav. Kommuner får stort spillerum Med det nye forslag bliver det op til hver enkelt kommune at bestemme de præcise vilkår for den nye ordning. De kan fx selv bestemme tilskudsprocenten, så længe den ikke udgør mere end 85 pct. af de udgifter, kommunen ellers ville have haft til pasning af de pågældende børn. Kommunerne kan ligeledes vælge at give tilskuddet i en kortere periode end den maksimale tilskudsperiode på et år. Det er derfor uvist, hvordan forslaget, hvis det vedtages af Folketinget, vil blive udmøntet i landets 275 kommuner. Et rundspørge foretaget af dagbladet Politiken viste dog, at seks ud af ti kommuner umiddelbart påtænker at realisere ordningen i en eller anden form. For de kommuner, der reducerer deres udgifter til vuggestuer, børnehaver mv. i takt med, at de sender forældre hjem for at passe børn, bliver ordningen umiddelbart attraktiv. En ulempe for kommunen kan dog blive, at netop mange kommunalt ansatte, blandt fx hjemmehjælpere og pædagoger, vil benytte ordningen - hvilket den høje kvindeandel blandt offentligt ansatte kunne tale for. Bliver ordningen populær og udbredt i mange kommuner, giver faldet i arbejdsstyrken og beskæftigelsen imidlertid også anledning til et væsentligt fald i statens og kommunernes skatteindtægter. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget anslås de offentlige finanser at blive forringet med 325 mill. kr. i år 2003 stigende til 650 mill. kr. i 2005, hvis alle kommuner tilbyder ordningen. Arbejdsstyrken bliver taber Regeringen anslår selv, at omkring mennesker årligt forventes at ville benytte ordningen, hvis alle kommuner indfører den. Tabet for arbejdsstyrken vil dog blive noget mindre, omkring personer, vurderer regeringen, fordi de øvrige omkring personer allerede er væk fra arbejdsmarkedet for at passe børn. Det har de dog hidtil gjort for egen regning eller på anden offentlig forsørgelse. Især på kort sigt er det dog sandsynligt, at langt flere vil benytte ordningen, hvis de får mulighed for det. Regeringens anslåede personer udgør nemlig kun tre pct. af de op imod familier, der har børn på et til seks år og dermed er i målgruppen for forslaget. Lovforslagets krav om, at man skal have opholdt sig i Danmark i syv af de sidste otte år, afskærer en lille del af disse familier fra den nye ordning, men alligevel er det næppe sandsynligt, at hele 97 pct. af målgruppen takker nej til at få løn for at passe deres egne børn. Erfaringerne med børnepasningsorloven efter 1994 viste en meget hurtig udbredelse af ordningens popularitet. Allerede i 1995 var personer på børnepasningsorlov. Ordningens popularitet aftog først, da forældrene gradvist fik opbrugt deres orlovsrettigheder, og regeringen samtidig nedsatte orlovsydelsen fra 80 pct. til de nugældende 60 pct. af den maksimale dagpengesats. For mange familier med to eller flere børn på et til seks år vil det nye tilskud blive lige så eller endnu mere favorabelt end børnepasningsorloven er i dag. - fla

3 4. APRIL 2002 SIDE 3 ARBEJDSMILJØ Såvel arbejdsulykkerne som det sygefravær, der følger i kølvandet på ulykkerne, er faldet markant de seneste år. Kilde: DA-arbejdsulykker, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: Stadigt færre arbejdsulykker på DA-området For femte år i træk er der sket et markant fald i arbejdsulykkerne på DA-området. Ulykkesfrekvensen, målt som antallet af arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer, er faldet fra 46 til 35 fra 1997 til et fald på næsten 25 pct. Også sygefraværet på grund af ulykker på jobbet er faldet betydeligt i samme periode. Fortsat fald i arbejdsulykker og fravær Ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer Fravær pr præsterede timer Frekvens pr. mio arbejdstimer (venstre akse) 3, ,8 3,7 30 3,6 Fravær pr arbejdstimer (høje akse) 25 3, ,4 3,3 3,2 3,1 0 Tidsler i arbejdsmiljøloven ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdstilsynet kan ikke længere udstede administrative bøder på visse områder. Formelle organisatoriske overtrædelser - det vil sige, at eksempelvis manglende arbejdspladsvurderinger eller manglende tilslutning til en bedriftssundhedstjeneste ikke længere administrativt udløser en bøde fra Arbejdstilsynet. Det er et skridt i den rigtige retning, men også kun et skridt. For Arbejdstilsynet kan fortsat give en administrativ bøde for såkaldt materiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven. I praksis kan en virksomhed automatisk få en bøde, hvis virksomheden eller virksomhedens medarbejdere overtræder klare og velkendte regler på områder, hvor der er en dokumenteret risiko for ulykker. Når Arbejdstilsynet udsteder administrative bøder, så læner tilsynet sig op ad en bekendtgørelse og optræder i øvrigt som både udøvende og dømmende magt på en og samme tid. Efter DA s opfattelse burde regeringen fjerne enhver mulighed for, at Arbejdstilsynet kan udstede administrative bøder. I et retssamfund er det et grundlæggende princip, at afgørelser om bøder eller anden form for straf i forbindelse med en lovovertrædelse alene træffes af anklagemyndighed og domstole. Det viser en ny opgørelse fra DA-arbejdsulykker Opgørelsen er baseret på indberetninger fra over 500 virksomheder i Faldet i arbejdsulykkefrekvensen skyldes hovedsageligt et markant fald i ulykkerne i industrien. På bare fem år er ulykkesfrekvensen inden for fremstillingsvirksomhed faldet fra 49 ulykker pr. en million arbejdstimer til 37 ulykker. Desuden viser opgørelsen en tendens til et samlet fald i ulykkerne på handels, transport- og serviceområdet. På byggeog anlægsområdet viser tendensen derimod et uændret niveau på omkring 35 arbejdsulykker pr. million arbejdstimer. Også det sygefravær, der følger i kølvandet på arbejdsulykkerne er faldet i perioden. Fra 3,9 timers fravær pr timers arbejde i 1997 til 3,3 timer i et fald på lidt over 15 pct. - anl Den nuværende regering har desuden fremsat forslag om at ophæve det såkaldte gebyrfinansierede tilsyn. Den form for tilsyn indebærer, at alle virksomheder i 12 udvalgte miljøbelastede brancher skal underlægges et særligt tilsyn for egen regning. I realiteten er der tale om en ny skat på kontrolbesøg, som virksomhederne allerede har betalt for over skattebilletten. Grundlaget for den forhenværende arbejdsministers udpegning af de 12 brancher er mildt sagt tvivlsomt, ligesom det er helt uacceptabelt, at det gebyrfinansierede tilsyn rammer alle virksomheder i de 12 udvalgte brancher altså også de mange virksomheder, der i enhver henseende lever op til arbejdsmiljølovens krav om et godt og sikkert arbejdsmiljø. DA er naturligvis enig med regeringen i at ophæve ordningen, der blev indført af den tidligere regering. Men DA finder det uforståeligt, at ordningen ikke er ophævet for længst. Mange virksomheder oplever det særlige tilsyn som dybt uretfærdigt. Derfor haster det med at få Arbejdstilsynet til øjeblikkeligt at stoppe de særlige tilsyn og ikke først fra 2003 som foreslået i regeringens lovforslag.

4 4. APRIL 2002 SIDE 4 INTEGRATION Pengene-følgerbarnet-ordning i Norge har ført til, at indvandrerkvinder kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. Børnepasning hjemme skader integrationen En norsk pasningsordning efter princippet pengene-følger-barnet har skadet integrationen af indvandrere. Ordningen bliver især brugt af indvandrerkvinder fra mindreudviklede lande, der i langt højere grad end andre norske kvinder vælger at gå hjemme og passe børn. Det modvirker integrationen, da færre indvandrerbørn kommer i børnehave, og indvandrerkvinderne samtidig mister en del af kontakten til det norske samfund, konkluderer en undersøgelse fra den norske forskningsstiftelse FAFO. Også i Danmark vil pengene-følgerbarnet-modellen kunne skade integrationen af indvandrere, vurderer professor ved Århus Universitet, Nina Smith. Indvandrerkvinder bliver hjemme FAFO-undersøgelsen om kontantstøtte -ordningen, der blev indført i 1998, viser, at op mod 90 pct. af indvandrerne i undersøgelsen vælger helt eller delvist at passe deres børn hjemme på kontantstøtte, mens det blandt norske kontantstøttemodtagere kun er 60 pct. Forskelle på dansk og norsk ordning Norge Danmark Hvem er omfattet? Børn fra 1 til 3 år Børn fra 24 uger til ca. 6 år Varighed Max. 2 år Max. 1 år Antal tilskud Ingen krav Max. 3 pr. hustand Ydelse mdr. (skattefrit) Max. 85 pct. af billigste nettoudgift pr. plads i dagstilbud (skattepligtigt) Delvis ydelse. Ordningen giver mulighed Forslaget giver ikke mulighed for at kombinere deltidsarbejde med delvis ydelse delvis ydelse for at kombinere deltid og Krav om ophold Modtager og barn skal Ansøger skal have haft have haft ophold i Norge ophold i Danmark i de i mere end 12 mdr. sidste 7 ud af 8 år Kilde: Lovforslag 129 og Kontantstøtteloven. Der er tydelige forskelle mellem det danske lovforslag og den norske pasningsordning, men forslaget vil stadig få negative konsekvenser for integrationen, vurderer Nina Smith. De høje tal støttes af andre tal fra Barne- og Familiedepartementet, der viser, at der i 2000 var over børn, der udløste kontantstøtte - svarende til over 75 pct. af alle et- og to-årige børn. Ifølge rådgiver i Barne- og Familiedepartemenet, Marit Ingebrigtsen, er tallene så høje, blandt andet fordi nordmændene har mulighed for at arbejde på deltid, mens de får kontantstøtte, eller have en deltidsplads i børnehave kombineret med delvis kontantstøtte. De muligheder findes ikke i den danske model. Den tager til dels også højde for integrationsproblemet ved at kræve, at man skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af otte år for at få støtte og ved at begrænse støttens varighed og antallet af tilskud pr. familie (se tabel). Integration bliver skubbet baglæns Ifølge professor Nina Smith, er det dog næppe nok: Effekterne af ordningen vil formentlig blive mindre i Danmark, fordi der er lagt nogle bremser ind, men ordningen vil stadig få nogle meget negative effekter for integrationen af indvandrerkvinder. Hun peger på, at forslaget tilmed kan få konsekvenser for integrationen af anden- og tredjegenerationsindvandrere: Denne type ordning vil være meget attraktiv for indvandrerfamilier, hvor der er tradition for, at kvinderne går hjemme og passer børn. Den nyeste forskning om andengenerationsindvandrere viser imidlertid, at det er utroligt vigtigt, at netop mor er på arbejdsmarkedet, hvis integrationen skal lykkes. Derfor kan forslaget betyde, at integrationen bliver skubbet baglæns, og at anden eller tredje generation ikke bliver integreret, siger hun. Kvinderne væk fra arbejdsmarkedet En anden norsk undersøgelse fra Norges Statistiske sentralbyrå peger på, at kontantstøtten allerede har sænket norske kvinders beskæftigelse og i de kommende år vil trække et stigende antal kvinder bort fra arbejdsmarkedet. Den danske regering anslår (se forsideartikel) arbejdsstyrketabet med den danske model til personer, men målgruppen tæller op imod familier med børn på et til seks år. Ethvert skridt, der reducerer arbejdsstyrken yderligere, er et dårligt skridt, siger Nina Smith, og tilføjer, Det her forslag virker direkte imod både den forhenværende og den nuværende regerings økonomiske politik. - anl

5 4. APRIL 2002 SIDE 5 FØRTIDSPENSION Flere førtidspensionister fra offentlig sektor Risikoen for at ende på førtidspension er markant højere for ansatte i den offentlige sektor end i den private. Risikoen for i utide at måtte forlade arbejdsmarkedet på førtidspension er markant større for offentligt ansatte end for ansatte i den private sektor. Det viser en ny undersøgelse, Marginalisering blandt offentligt ansatte, fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF. Undersøgelsens resultat harmonerer med billedet fra DA s ArbejdsMarkeds- Rapport 2001, der viste, at ca. dobbelt så mange fra den offentlige sektor var på førtidspension i forhold til antallet fra den private. Uddannelse og alder har betydning Lav uddannelse og høj alder øger risikoen for at måtte forlade arbejdsmarkedet på førtidspension, viser undersøgelsen. Det er ofte personer, der ikke har uddannelse ud over folkeskolen, der overgår til førtidspension, og andelen af personer på denne type pension stiger ikke overraskende med alderen i begge sektorer. Der er i beregningerne i undersøgelsen korrigeret for, at der er flere ældre i den offentlige sektor. Forskelle mellem offentlige sektorer Selvom risikoen for at måtte forlade arbejdsmarkedet på førtidspension generelt er større i den offentlige sektor, er det ikke ligegyldigt, om man er ansat i staten, i amterne eller i kommunerne. Undersøgelsen viser nemlig, at ansatte i staten har mindre risiko for at ende på førtidspension i forhold til ansatte i amterne og kommunerne, både for mænd og kvinder. I amterne og kommunerne er der dog nogle kønsmæssige forskelle. Mænd ansat i amterne har den største sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet på førtidspension i forhold til mænd ansat i kommunerne og staten. Omvendt gælder det blandt kvinderne, at de ansatte i kommunerne har større sandsynlighed for at lande på førtidspension end kvinder ansat i amter og stat. Ifølge Thomas Lund, der er projektforsker i Arbejdsmiljøinstituttet, er det ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A førtidspensionister i 2001 Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af førtidspensionister er steget støt fra 1984 til 1998 for derefter at falde. I 1998 var der førtidspensionister, mens antallet i 1998 steg til I 1999 var antallet faldet til , og i 2001 faldt antallet yderligere til førtidspensionister. Tallene i undersøgelsen fra AKF er anderledes, fordi førtidspension og overgangsydelsen, som nu er stoppet, er slået sammen. blandt andet de mange omsorgsjob i kommuner og amter, der gør denne forskel. Og der er ofte mange kvinder ansat: Mange tunge job, som f.eks. socialog sundhedshjælperne, er placeret i den offentlige sektor, og det er ofte den type job, der producerer førtidspensionisterne, siger Thomas Lund. En teori er, at personer, der i forvejen har nedsat arbejdsevne, kommer ind i disse erhverv, da denne type job generelt ikke er ret attraktive og dermed ikke ret eftertragtede, siger han. Problemet kan forebygges Både for den enkelte person og for samfundet generelt er det ønskværdigt, at så få som muligt forlader arbejdsmarkedet som førtidspensionister, siger Thomas Lund og giver nogle forslag til, hvordan problemet kan forebygges: Man ved fra tidligere undersøgelser, at folks fysiske og psykiske arbejdssituation har stor betydning for deres risiko for at ende på førtidspension. Det er derfor oplagt at se på folks arbejdssituation. Tal fra DA s ArbejdsMarkedsRapport 2000 viser, at risikoen for en arbejdsulykke, der fører til førtidspension er størst i social- og sundhedssektoren og i bygge- anlægssektoren. -lil

6 4. APRIL 2002 SIDE 6 UDDANNELSE Hvorfor får mange unge problemer på vej gennem uddannelsessystemet. En vejleder giver sit bud - og et bud på fornyelsen. Af: Michael Bjørnbak Martensen, freelancejournalist Sammenhæng skal forbedre vejledning Ungdommen har ændret karakter. De unge har alt for ofte helt urealistiske planer, og så er de ellers hamrende ligeglade med, hvad regeringen og alle vi andre synes, at de skal - komme i gang med en uddannelse, finde et job osv. Sådan lyder meldingen fra én af dem, der hver dag har med unge at gøre, Bo Madsen, der er kommunal ungdomsvejleder i Svendborg Kommune. Han mener, at der er behov for at styrke ungdomsvejledningen. Og der skal to ting til, siger han: Dels skal vejledningen gøres mere sammenhængende, og dels skal vejledningen udvides ud over det 19. år, som loven i dag fastsætter som grænse for den kommunale ungdomsvejledning. I princippet skal vejledningen starte i skolen og først slutte, når den unge er kommet i gang med noget fornuftigt, siger han. Bo Madsens tanker er meget lig de ideer til en uafhængig, tværsektoriel og længerevarende vejledning, der sidste år i august blev fremsat af Undervisningsministeriet under den tidligere regering. Nyt forsøg på Sydfyn Bo Madsen og 14 kommuner i det sydfynske område får nu lejlighed til at gøre deres indsats mere sammenhængende i praksis. De har netop fået bevilget kr. ud af en samlet pulje fra Undervisningsministeriet på 20 mill. kr. til forsøg og udvikling, der kan bringe uddannelsesog erhvervsvejledningen videre. I det sydfynske forsøg er god kontakt og tålmodighed hovedingredienserne. Vi skal kende de unge godt, allerede når de går ud af skolen - og så ellers sørge for, at de kommer i gang med en uddannelse og ikke mindst en uddannelse, der er holdbar, siger Bo Madsen. Holdninger og kulturforskelle Bo Madsen oplever især problemer med de tyrkiske piger, når det drejer sig om at komme i gang med en uddannelse ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A unge udenfor En DA-analyse bragt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 2/2002 viste, at unge under 20 år ikke havde taget og heller ikke var i gang med en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. I mange år har den politiske målsætning været, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, men selv når man regner dem med, der langt op i årene tager fx en erhvervsuddannelse eller hf, er det stadig kun 81 pct. af en årgang, der får en sådan uddannelse. overhovedet: De ved godt, at uddannelse er godt for dem, men familien holder dem ofte tilbage. For familien drejer det sig mest om at få pigerne godt gift, og jeg tror, at det tager et par generationer, før billedet er blevet meget anderledes, siger Bo Hansen. Ligeledes mener han, at det er vigtigt, at de unges ønsker kommer ned på jorden: Har drømmen om at blive f.eks. kosmetolog sat sig godt fast, tager det også tid at få den unge ind i realistiske baner, for der er stort set ingen pladser - og alligevel går de samme ønsker igen og igen hos alt for mange unge piger. Her må det være vejledernes opgave at blive ved, indtil interessen for en uddannelse er både ægte og realistisk, siger han. Forældre overdriver med frihed Ifølge Bo Hansen skyldes de unges indstilling til uddannelse og job i høj grad deres forældre, der godt nok taler meget med deres børn, men gør det på en måde, hvor de samtidig fralægger sig ansvaret: Det, forældrene reelt gør, er at skubbe problemet fra sig og undgå at involvere sig. Når forældrene siger: Jamen, det går jo nok, og I skal jo selv bestemme, hvad I vil, så er det at overlade alt til de unge selv. Men så meget kan unge slet ikke overskue, og så står de reelt meget alene, siger han.

7 4. APRIL 2002 SIDE 7 NOTA BENE Stigende udgifter til overførsler Fra 2000 til 2001 steg de samlede udgifter til sociale overførsler med 6,8 mia. kr. svarende til 3,1 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. I 2001 blev der i alt udbetalt 228,1 mia. kr. i form af sociale overførsler. Heraf udgør pensioner den største post, og det er også udgifterne til pensioner, der tegner sig for den største stigning med 4,2 pct. Slut med roterende formandskaber Det kan meget vel blive sidste gang, at Danmark får EU-formandskabet alene, hvis et nyt forslag fra Ministerrådets generalsekretær, Javier Solana, bliver vedtaget. Solana har udarbejdet en rapport, hvori han blandt andet foreslår de roterende formandskaber, hvor hvert EUland på skift har formandskabet i et halvt år, afskaffet og erstattet med landegruppe-formandskaber, hvor for eksempel fem lande går sammen om et formandskab på 2 år. Herudover foreslår Solana, at hvert land udpeger en EU-minister, men på det punkt er Danmark allerede kommet ham i forkøbet. EU-strategi for sikkerhed i arbejdet EU-Kommissionen har lanceret en ny strategi for øget sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne i EU i perioden Formålet er blandt andet at modernisere reglerne, så de også dækker nye typer af risici såsom dårligt psykisk arbejdsmiljø og stressede arbejdsforhold. EU-Kommissionen understreger, at det er vigtigt at sætte fokus på sikkerhed i arbejdet før udvidelsen af EU med 6-10 nye lande, fordi ansøgerlandene generelt har flere arbejdsulykker end EU-landene. - lil Slut med krumme CV er Med sigte på at øge EU-borgernes mobilitet ved at gøre det nemmere at søge arbejde i de andre lande, har Kommissionen foreslået en fælles europæisk formular for udformningen af cv er. Den fælles cvformular skal give både arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner bedre mulighed for at vurdere ansøgernes kundskaber. Forslaget om cv-formularen er et led i en overordnet strategi for mere gennemsigtighed i kvalifikationerne på tværs af EUlandene.