Den grænseløse vækst
|
|
- Ingrid Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den grænseløse vækst Er eksponentiel vækst mulig? Siden den såkaldte finanskrise begyndte i 2008, har vi næsten dagligt hørt politikere og økonomer tale om vækst. Vi skal sætte gang i væksten, Vi skal have en vækstpakke for at kickstarte væksten uendelige gentagelser af det samme vækstmantra har lydt fra både højre og venstre side af det politiske spektrum. Men hvad er det egentlig for en vækst, der tales om, og hvorfor betyder den tilsyneladende så meget? Vi er jo ikke ligefrem blevet fattigere. I hvert fald ikke i Danmark, som på trods af finanskrise og en masse snak om økonomisk nedtur stadig er blandt verdens allerrigeste lande. Men vækst er nødvendig for at bibeholde beskæftigelse og velfærd, siger politikerne. Spørgsmålet er så, om vi overhovedet kan regne med at vende tilbage til de gyldne væksttider - om drømmen om den uendelige vækst overhovedet er realistisk, eller om vi allerede har overskredet grænserne for, hvor meget vores materielle forbrug kan vokse. NOAHs Forlag 2015
2 Hvad er vækst? Vækst er et velkendt begreb. Vi kender vækst fra naturen og os selv. Træer vokser, ihvertfald indtil et vist punkt. Mennesker vokser, fra de bliver født, til de er blevet voksne. Befolkningstallet på jorden vokser. Men hvad mener økonomer og politikere egentlig, når de siger, at væksten må i gang igen, og at det er nødvendigt med vækst for at holde hjulene i gang. Vi kender flosklerne til bevidstløshed, men hvad dækker de egentlig over? Lineær vækst De fleste forestiller sig vækst som en lineær proces. Det vil sige, at det, man begynder med, vokser med en fast størrelse i et konstant tidsrum. Hvis man for eksempel begynder med at have 100 kr., og derefter lægger 5 kr. til side hvert år, vokser ens pengemængde med 5 % årligt i forhold til udgangsbeløbet. Efter 10 år har man 150 kr. og efter 20 år 200 kr. osv. Udviklingen er lineær. Eksponentiel vækst Men når politikere og økonomer taler om vækst, er det normalt ikke lineær, men eksponentiel vækst, de taler om. Her vokser mængden ikke med en procentdel af udgangsmængden, men med en procentdel af den mængde, man til enhver tid har til sin rådighed. Hvis man begynder med de samme 100 kr. og frem for at lægge 5 % af udgangsbeløbet til side hvert år, lader pengene forrente f.eks. på en bankkonto med 5 % årligt, vil man efter det første år have 105 kr., efter det andet år 105 kr. + 5 % af 105 kr., dvs. 110,25 kr., efter det tredje år 115,76 kr. Herefter går det hurtigere og hurtigere, og allerede efter 14 år er de oprindelige 100 kr. fordoblet til 200 kr., efter 28 år firedoblet til 400 kr., efter 42 år 800 kr. osv. Selv hvis væksten i procent var væsentlig lavere end den lineære vækst på 5 procent, vi begyndte med, så ville den eksponentielle vækstkurve meget hurtigt komme over den lineære. Den eksponentielle vækstkurve er altså kendetegnet ved, at væksten er meget langsom i begyndelsen af kurven, men den stiger hurtigere og hurtigere med tiden og ender med at gå næsten lodret i vejret. Mængde År Lineær vækst. Væksten er en fast størrelse pr. tidsenhed. For eksempel kan forbruget vokse med en fast mængde pr. år Mængde År Eksponentiel vækst. Væksten udgør en procentdel af den til enhver tid eksisterende mængde. For eksempel kan forbruget stige med 5 procent om året. Sådan beregner du eksponentiel vækst Kn = Ko(1+r) n Hvor: Kn = slutværdi Ko = startværdi r = vækstprocent som decimal n = antal af ændringer Med en startværdi på 100 kr. og en vækst på 3,5 % har du f.eks. efter 20 år: 100(1+0,035) 20 kr. = 199,98 kr. 2
3 Eksempler på eksponentiel vækst Forestil dig, at du i Parken i København sidder lænket til en stol på den øverste række på tribunen og herfra overværer følgende: Klokken placeres der midt på banen én magisk dråbe vand, der fordobler sit volumen hvert minut. Forestil dig endvidere, at Parken er vandtæt. Hvornår vil Parken være fuldstændig fyldt med vand? Efter en dag? Efter en uge? Nej, efter ca. 43 minutter. Allerede klokken vil du begynde at drukne, hvis ikke du inden da er kommet fri af dine lænker. På mindre end tre kvarter har den oprindelige, beskedne dråbe vand formået at fylde hele Parken. Måske opdager du først faren for alvor, når Parken er kvart fyldt med vand. Men på det tidspunkt har du kun to minutter tilbage, før vandmængden er firedoblet, og du er ved at drukne. Tankeeksperimentet er hentet fra Chris Martensons videokursus om økonomi (www. chrismartenson.com). Hvor hurtigt tror du, Parken i København vil fyldes med vand med en magisk dråbe, der fordobler sit volumen hvert minut? Man kan opfinde mange andre eksempler på eksponentiel vækst. Prøv f.eks. at folde et stort stykke papir sammen. De første fire til fem gange, man folder sammen, går det nogenlunde. Men forestil dig, at du kunne folde papiret, som kun er en halv mm tykt, sammen 20 gange. Teoretisk set ville det sammenfoldede papir nu være over 500 meter højt. En af mest kendte historier om eksponentiel vækst er historien om skakspillets opfindelse. Opfinderen fik lov til at vælge sin egen belønning, da han præsenterede spillet for kejseren. Han valgte ydmygt at bede om 1 riskorn på brættets første felt, 2 på det andet, 4 på det tredje, 8 på det fjerde og så videre. Det ser jo ikke så voldsomt ud. Men faktisk betyder det, at der på det sidste felt skal ligge riskorn med en samlet vægt på over tons. En bunke på størrelse med Mount Everest. Eksponentiel vækst er altså kendetegnet ved, at mængden vokser meget langsomt til at begynde med og bliver afhængigt af vækstraten ved med det et godt stykke tid. Men på et tidspunkt vokser mængden dramatisk i forhold til udgangspunktet og fortsætter med det, indtil den i den virkelige verden rammer en fysisk grænse. Begynder man med et riskorn på det første felt af et skakbrædt og fordobler antallet for hvert af de 64 felter, ender man med en bunke på størrelse med Mount Everest. Mere ris, end der bliver dyrket i hele Kina. 3
4 Vækst i menneskets verden Eksponentiel vækst er altså eksplosiv vækst, som vi normalt aldrig ser i naturen, bortset fra når der er tale om sygdom som vildtvoksende kræftceller, eller når mennesket på en eller anden måde griber ind i naturen. Det kan f.eks. ske ved at indføre arter, som ikke har naturlige fjender i det økosystem, hvori de bliver indført. Det kan føre til en eksponentiel vækst i den såkaldt invasive art indtil det punkt, hvor den tilgængelige føde sætter en stopper for yderligere vækst med store skader på økosystemet til følge. Man kan næsten sige, at mennesket med sin succes og sin evne til at overvinde de naturlige fjender, der kunne holde menneskets befolkningstal i balance, selv er blevet til en invasiv art. Men det begyndte ikke sådan. De første mange tusinde år af menneskets historie var befolkningstallet næsten stabilt. Med landbrugets indtog begyndte befolkningstallet at vokse langsomt, men den stigende befolkningstæthed gav til gengæld grobund for epidemier, som satte befolkningstilvæksten tilbage. Men omkring 1600-tallet begyndte befolkningstilvæksten at tage til, og siden da er den steget eksponentielt. Mennesket havde på det tidspunkt brudt de grænser, som normalt begrænser den enkelte arts antal i et stabilt økosystem. Fra ca. 500 millioner mennesker midt i 1600-tallet nåede Jordens befolkningstal i år 1900 op på 1,6 De australske kaniner, som har spredt sig ukontrolleret, fordi de ikke har nogen naturlige fjender, er et eksempel på en invasiv art. milliarder, og i år 2000 havde det rundet de 6 milliarder. Befolkningstilvæksten ligger lige nu på mellem 1,1 og 1,2 procent årligt. Hvis vi forestiller os, at befolkningstilvæksten fortsætter med bare 1 procent årligt, vil vi i 2030 være 8,45 mia. mennesker, i ,3 mia. og i 2100 ca. 17 mia. mennesker på jorden. Den eksponentielle vækst i Jordens befolkningstal må selvfølgelig ophøre på et eller andet tidspunkt. Men hvor mange mennesker kan vi egentlig være, før vi når loftet? Hvor stor er jordens bæreevne? Mange forskere mener, at grænsen ligger på et sted mellem 9 og 11 milliarder mennesker. Hvis vi skal tro på dem, har vi altså bare mellem 20 og 30 år tilbage, før vi når dertil. Hvad der så sker, kan vi kun gisne om, men det kan godt blive ubehageligt. milliarder Jordens befolkningstal År 4
5 Økonomisk vækst Vi har set, at eksponentiel vækst i naturen eller det, vi kunne kalde for den virkelige verden ikke er en naturlig tilstand, men en tilstand, som uundgåeligt vil støde imod et fysisk loft, som vil forhindre yderligere vækst. Men hvad så med vores økonomi. Når økonomer taler om vækst, er det normalt økonomisk vækst, der er tale om, og økonomisk vækst er for en økononom eller en politiker det samme som vækst i landets bruttonationalprodukt eller BNP. Et lands bruttonationalprodukt defineres som summen af alle de varer og tjenester, landet producerer til privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport. BNP indeholder altså alt lige fra luksusbiler, tøj og mad til ferierejser, børnepasning, hospitalsophold og oprydning og reparationer efter stormvejr og skybrud. Det indeholder privat forbrug af synåle og bygning af motorveje. Alt, hvad der produceres, bygges og forbruges. Den økonomiske vækst er altså den procentvise vækst i BNP fra et år til det næste. Så længe BNP vokser med en fast (eller varierende) procent hvert år, vil BNP vokse eksponentielt. Hvis BNP vokser med f.eks. 3,5 procent årligt, hvilket de fleste økonomer og politikere ser som et realistisk og ønskværdigt mål, vil BNP groft sagt fordobles i løbet af 20 år, firedobles i løbet af 40 år og ottedobles i løbet af 60 år. Hvis det virkelig skulle ske, ville vi blive meget, meget rige i løbet af et par generationer. Men det er jo faktisk også det, der er sket, dvs. næsten. For selv om BNP er steget kraftigt efter 2. Verdenskrig, er det kun i en kort periode, det er steget med så meget som 3,5 procent. Og noget kunne tyde på, at drømmen om en uendelig økonomisk vækst ikke er meget andet end en drøm. Hvad er problemet? Problemet er, at økonomisk vækst ikke er en abstrakt ting, som eksisterer uafhængigt af den fysiske verden. Stort set alle de varer og tjenester, som skaber BNP og dermed den økonomiske vækst, er afhængige ikke bare af menneskelig arbejdskraft, men også af naturlige ressourcer som energi, metaller, ferskvand, dyrkbar jord osv. BNP bestemmes af så forskelligartede faktorer som reklamer, sygehusophold, udgifter ved oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Hvad er BNP? BNP er den samlede pengeværdi inklusive moms og afgifter af hele det offentlige og private forbrug inkl. investeringer i f.eks. ejendom og produktionsapparat. Dette inkluderer alle former tjenesteydelser samt eksport af varer og tjenester. Nogle værdier, som ikke indgår i BNP: - et godt miljø - en sund og varieret natur - et godt og ustresset liv - frihed fra sundhedstruende faktorer i arbejde og fritid - selvforsyning med mad og energi - frivilligt foreningsarbejde 5
6 De begrænsede ressourcer BNP måles altså i produktion og dermed også i forbrug af fødevarer - af materielle forbrugsgoder og af serviceydelser af alle mulige slags. Men alt dette kræver energi og råstoffer. Vores forbrug af disse ressourcer stiger stadigt hurtigere, og det samme gør belastningen af miljøet. For i forbruget af en lang række ressourcer ser vi den samme eksponentielle vækst som i den globale økonomi. Det gælder for verdens energiforbrug, for en lang række metaller, for forbruget af kunstgødning i landbruget, men også for mere lokale ressourcer som ferskvand, fisk i havet og tilgængelig landbrugsjord. Alt sammen ressourcer, som der er begrænsede mængder af. Den eksponentielle vækst viser sig også i degraderingen af vores miljø, i takt med at vores forbrug stiger. Verdens skove forsvinder i et stadigt stigende tempo. Det samme gør antallet af dyre- og plantearter på Jorden. Samtidig stiger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Overalt ser vi den samme eksponentielle vækst, som kendetegner vores økonomi og vores forbrug. Og med den nuværende udvikling vil vi uundgåeligt ramme loftet for yderligere vækst på et eller andet tidspunkt. Det største problem er måske, at advarselslamperne som for manden på den øverste række i det oversvømmede stadion først begynder at blinke i allersidste øjeblik. Men kan vi da ikke effektivisere vores ressourceforbrug og på den måde holde gang i væksten noget længere. Svaret er, at det kan vi, og det skal vi selvfølgelig, men det vil bare udskyde problemet i kortere eller længere tid, afhængigt af, hvor gode vi er til at effektivisere og til at genbruge. Så længe vores forbrug fortsætter med at vokse eksponentielt, vil forbruget af ressourcer også gøre det, også selv om vi kan få det til at ske i et lavere tempo. Og der er nogen ressourcer, som er næsten umulige at bruge mere effektivt, selv med støtte af et større forbrug af andre ressourcer. Det gælder f.eks. landbrugsjord. Hverken kunstgødning, pesticider eller genteknologi kan skaffe mere landbrugsjord, når den eksisterende bliver ødelagt af tørke, erosion eller oversvømmelser på grund af klimaændringerne. Vores forbrug af energi og råstoffer stiger stadigt hurtigere, og det samme gør belastningen af miljøet. Verdens skove forsvinder i et stadigt hastigere tempo. Det samme gør antallet af dyre- og plantearter på Jorden. Frugtbar landbrugsjord er en begrænset ressource, som er under kraftigt pres bl.a. på grund af ørkendannelse og klimaændringer. 6
7 Eksponentiel ressourceudtømning Når brugen af en ressource stiger eksponentielt, vil udtømningen af denne ressource også ske eksponentielt. Det gælder for de udtømmelige eller ikkegendannelige ressourcer som fossilt brændsel og metaller, men også for de gendannelige ressourcer som skov og fødevarer. Som vi så i eksemplet med Parken, kan varslet også her komme så sent, at man ikke når at reagere, før det er for sent. Et meget illustrativt eksempel på dette er kollapset af torskefiskeriet ved New Foundland i det nordøstlige USA. I lang tid helt frem til slutningen af 1950 erne var fiskeriet kun langsomt stigende fra til lidt under tons årligt. Med nye fiskemetoder og større både steg fiskeriet derefter eksplosivt, til det nåede op over ton årligt omkring Derefter faldt fangsterne brat, men på trods af det fortsatte fiskeriet med fangstmængder som langsomt igen kom op over tons årligt med mere effektive fangstmetoder. Mængde i procent År Eksponentiel ressourceudtømning. Forbruget vokser med 5 procent årligt med udgangspunkt i et forbrug på 1 procent af den samlede ressource. Men pludseligt omkring 1990 kollapsede bestanden, og fiskeriet styrtdykkede til stort set nul. Endnu den dag i dag er der næsten ingen torsk tilbage ud for New Foundland, og der er ingen tegn på, at bestanden vil genvinde sin tidligere størrelse inden for en overskuelig tid. Torskefiskeriets kollaps er et meget tydeligt eksempel på, hvad der sker, når man ikke tager hensyn til de første advarsler om, at man er ved at nå bunden af en ressource. Ved hjælp af mere effektive metoder kan man udskyde det tidspunkt, hvor en ressource kollapser, men vi risikerer samtidig, at faldet mod bunden bliver endnu mere brat. Vi er ved at nå grænsen for to livsvigtige ressourcer, som begge er meget ulige fordelt på Jorden. Det er tilgængelig landbrugsjord og brugbare ferskvandsressourcer. Presset på begge ressourcer er stigende, samtidig med at de begge er ved at blive ødelagt af forurening, ørkendannelse og klimaændringer. Samtidig stiger befolkningstallet på Jorden fortsat. Presset på olieressourcerne er også stadigt stigende, mens de tilgængelige ressourcer falder og bliver stadigt dyrere at udvinde. Det vil uundgåeligt betyde voldsomme prisstigninger på et eller andet tidspunkt. Hvornår ved vi ikke med sikkerhed, men måske blinker advarselslamperne først for alvor, når vi ikke kan nå at gøre noget ved det. Torskebestandens kollaps er et typisk eksempel på eksponentiel ressourceudtømning og samtidig på, hvor hurtigt det kan gå galt, når man ignorerer advarslerne fra naturens økosystemer. Måske blinker advarselslamperne først for alvor, når det er for sent at gøre noget ved det 7
8 Substitution af ressourcer Hvorfor bliver politikerne så ved med at påstå, at væksten skal fortsætte for næsten enhver pris? Den enkle forklaring er, at politikernes økonomiske rådgivere siger, at det godt kan lade sig gøre. Vejen ud af problemer kalder økonomerne for substitution eller erstatning af de ressourcer, der er knaphed på. Ifølge de klassiske økonomer, i Danmark repræsenteret ved f.eks. de økonomiske vismænd, kan det, de kalder for nedslidning af naturkapitalen (råstoffer, jord, vand osv.) kompenseres med en udvidelse af videns- og humankapitalen. Eller på almindeligt dansk: større viden og forbedret teknologi kan erstatte de naturressourcer, der efterhånden går tabt. Ifølge den teoretiske økonomi kan nedslidning af naturkapital (læs: ressourcer) substitueres med videns- og humankapital (forskning og teknologi) stort set uendeligt. I den virkelige verden ser det meget anderledes ud. Men er det nu også rigtigt? I nogle tilfælde er det til en vis grad rigtigt. Man kan substituere fossil energi med vedvarende energi, og hvis vi ser bort fra biomasse, er der næsten uendelige mængder energi at tappe fra solen. Men det også råstoffer og energi at bygge vedvarende energianlæg. Og det kræver plads at opsætte dem. Også her er der grænser for, hvor meget vi kan blive ved med at øge vores energiforbrug. Ferskvand er en af de livsvigtige ressourcer, der mange steder i verden er ved at være en kritisk knaphed på. Men, siger økonomerne, her kan man jo bare afsalte havvand. Men afsaltning kræver store anlæg, som igen kræver store mængder råstoffer at bygge og store mængder energi at drive. Vi har rigtig nok i teorien mulighed for at substituere mange ressourcer, men i virkelighedens verden vil det altid kræve et øget forbrug af andre råstoffer og af energi, og så flytter vi bare problemet. Solens stråler giver os næsten uendelige mængder energi. Men det kræver både energi og råstoffer at lave vedvarende energianlæg. Rent ferskvand er ved at være en kritisk ressource mange steder på Jorden. Afsaltningsanlæg kræver store mængder energi, så det er kun for de rige. Der er også ressourcer, som stort set er umulige at substituere. Dyrkbar jord er en af dem. Presset på den dyrkbare jord stiger voldsomt. Samtidig forsvinder der hver dag dyrkbar jord på grund af klimaændringer og andre former for menneskelige aktiviteter. Selv en nok så høj uddannelse og nok så meget teknologi kan ikke erstatte tabt landbrugsjord. Og i den sidste ende kan det faktisk være manglen på kapital, der med den stigende gæld også i den rige verden kan være den endelige forhindring for, at vi kan udnytte mulighederne for at effektivisere eller substituere naturressourcer. Dyrkbar jord kan ikke erstattes af viden. Heller ikke ved hjælp af genmodificerede afgrøder. 8
9 Film og pdf-hæfter om vækst Dette hæfte er udarbejdet som baggrundsmateriale til filmen Den grænseløse vækst, som kan ses på YouTube på NOAHkanalen. Filmen og det tilhørende hæfte er en del af en serie bestående af: Den grænseløse vækst Hvad er eksponentiel vækst? Den korte vækst Er økonomisk vækst overhovedet en normaltilstand? Den grønne vækst Hvad dækker begrebet grøn vækst over? Den arbejdsløse vækst Er økonomisk vækst en betingelse for flere arbejdspladser? Til de fire film er udarbejdet fire korte baggrundshæfter, der kan downloades som pdf-filer. Links til både film og hæfter kan findes på NOAHs hjemmeside: under materialer til undervisning. Såvel hæfter som film er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler. Den grænseløse vækst Er eksponentiel vækst mulig? Tekst: Stig Melgaard, NOAH Modvækst Udgivet af NOAHs Forlag, ISBN (kun som pdf-publikation): Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah@noah.dk Hjemmeside: NOAH, maj 2015
Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag
Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,
Læs mereDen korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag
Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt
Læs mereGrænser for Vækst. NOAHs Forlag
Grænser for Vækst I løbet af de seneste 100 år er velstanden og det materielle forbrug i den rige del af verden steget eksplosivt. Vi lever i dag i en hidtil uset overflod og forventer endda, at velstandsvæksten
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mere6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst
6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH
Læs mereDen arbejdsløse vækst
Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre
Læs mereProjekt 3.5 Når en population kollapser
Projekt 3.5 Når en population kollapser Logistisk vækst beskrives af en langstrakt S-formet graf, der blødt bevæger sig op mod en øvre grænse, som vi kalder for bæreevnen. Virkeligheden er ofte betydeligt
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6
Læs mereMiljøorganisationen NOAH
1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs merePrutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:
Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i
Læs mereTeori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen
Modeller af befolkningsudvikling Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Af Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium Forord. Data er udtrukket fra Danmarks Statistiks interaktive
Læs mereKapitel 5 Renter og potenser
Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereBæredygtighed de mange forskellige tolkninger
Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?
Læs mereGrundbegreber om bæredygtig udvikling
Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereEksponentielle funktioner for C-niveau i hf
Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...
Læs mereOm Circular Computing
Om Circular Computing Vores mission er at ændre verdens syn på køb af IT. Bæredygtighed er altafgørende men må ikke gå på kompromis med ydeevne og kvalitet. På den måde kan alle leve i en bedre verden
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereFlad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder
Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i
Læs mereØvelse 3 a) x ,9 1,2 1,5 2 2,6 3,4 4,4 5,7 7,4 9,7 12,6
1 af 15 Facitliste Udskriv siden Kapitel 6 ØVELSER Øvelse 1 Efter 1 år: kr. Efter 2 år: kr. Efter 5 år: kr. Øvelse 2 Efter 10 år: kr. Efter 15 år: kr. Øvelse 3 a) x -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 0,9 1,2 1,5
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE Formelsamling... side Grundlæggende færdigheder... side 4 a Finde konstanterne a og b i en regneforskrift (og p eller r)... side 4 b
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereHvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?
status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores
Læs mereLektion 1 Grundliggende regning
Lektion 1 Grundliggende regning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division - brug af regnemaskine... Talsystemets opbygning - afrunding af tal... Store tal og negative tal...
Læs merePermakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk
Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen
NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten
Læs mereRammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh
Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereHårde nanokrystallinske materialer
Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses
Læs mereBIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereHvor foregår jobvæksten?
2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereProjekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler
Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereSMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane
SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter
Læs mereCapital in the 21st Century
Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud
Læs mereQUIZ Et forslag til et besøg i en 9.klasse med faget matematik
QUIZ Et forslag til et besøg i en 9.klasse med faget matematik Formål: Vi ønsker at skærpe elevernes interesse for naturvidenskabelige fag og specielt for matematik. Vi ønsker at give eksempler på matematisk
Læs mereSelvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.
1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereSolceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag
Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereFremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv
Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereVORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereBaggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D
Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 Indhold Kernestof... 1 Supplerende stof... 1 1. Differentialligninger (Baggrundsmateriale til Minigame 3)... 1 2. Reaktionsorden (Nulte-, første- og andenordensreaktioner)...
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereDanmarks grønne nationalregnskab en status
Danmarks grønne nationalregnskab en status Jørgen Elmeskov Rigsstatistiker Landstingssalen, Christiansborg 26. april 2017 Grønt nationalregnskab for Danmark Et grønt nationalregnskab for Danmark er opbygget
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereVækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk
Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For
Læs mereGrundliggende regning og talforståelse
Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mere