Den grænseløse vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den grænseløse vækst"

Transkript

1 Den grænseløse vækst Er eksponentiel vækst mulig? Siden den såkaldte finanskrise begyndte i 2008, har vi næsten dagligt hørt politikere og økonomer tale om vækst. Vi skal sætte gang i væksten, Vi skal have en vækstpakke for at kickstarte væksten uendelige gentagelser af det samme vækstmantra har lydt fra både højre og venstre side af det politiske spektrum. Men hvad er det egentlig for en vækst, der tales om, og hvorfor betyder den tilsyneladende så meget? Vi er jo ikke ligefrem blevet fattigere. I hvert fald ikke i Danmark, som på trods af finanskrise og en masse snak om økonomisk nedtur stadig er blandt verdens allerrigeste lande. Men vækst er nødvendig for at bibeholde beskæftigelse og velfærd, siger politikerne. Spørgsmålet er så, om vi overhovedet kan regne med at vende tilbage til de gyldne væksttider - om drømmen om den uendelige vækst overhovedet er realistisk, eller om vi allerede har overskredet grænserne for, hvor meget vores materielle forbrug kan vokse. NOAHs Forlag 2015

2 Hvad er vækst? Vækst er et velkendt begreb. Vi kender vækst fra naturen og os selv. Træer vokser, ihvertfald indtil et vist punkt. Mennesker vokser, fra de bliver født, til de er blevet voksne. Befolkningstallet på jorden vokser. Men hvad mener økonomer og politikere egentlig, når de siger, at væksten må i gang igen, og at det er nødvendigt med vækst for at holde hjulene i gang. Vi kender flosklerne til bevidstløshed, men hvad dækker de egentlig over? Lineær vækst De fleste forestiller sig vækst som en lineær proces. Det vil sige, at det, man begynder med, vokser med en fast størrelse i et konstant tidsrum. Hvis man for eksempel begynder med at have 100 kr., og derefter lægger 5 kr. til side hvert år, vokser ens pengemængde med 5 % årligt i forhold til udgangsbeløbet. Efter 10 år har man 150 kr. og efter 20 år 200 kr. osv. Udviklingen er lineær. Eksponentiel vækst Men når politikere og økonomer taler om vækst, er det normalt ikke lineær, men eksponentiel vækst, de taler om. Her vokser mængden ikke med en procentdel af udgangsmængden, men med en procentdel af den mængde, man til enhver tid har til sin rådighed. Hvis man begynder med de samme 100 kr. og frem for at lægge 5 % af udgangsbeløbet til side hvert år, lader pengene forrente f.eks. på en bankkonto med 5 % årligt, vil man efter det første år have 105 kr., efter det andet år 105 kr. + 5 % af 105 kr., dvs. 110,25 kr., efter det tredje år 115,76 kr. Herefter går det hurtigere og hurtigere, og allerede efter 14 år er de oprindelige 100 kr. fordoblet til 200 kr., efter 28 år firedoblet til 400 kr., efter 42 år 800 kr. osv. Selv hvis væksten i procent var væsentlig lavere end den lineære vækst på 5 procent, vi begyndte med, så ville den eksponentielle vækstkurve meget hurtigt komme over den lineære. Den eksponentielle vækstkurve er altså kendetegnet ved, at væksten er meget langsom i begyndelsen af kurven, men den stiger hurtigere og hurtigere med tiden og ender med at gå næsten lodret i vejret. Mængde År Lineær vækst. Væksten er en fast størrelse pr. tidsenhed. For eksempel kan forbruget vokse med en fast mængde pr. år Mængde År Eksponentiel vækst. Væksten udgør en procentdel af den til enhver tid eksisterende mængde. For eksempel kan forbruget stige med 5 procent om året. Sådan beregner du eksponentiel vækst Kn = Ko(1+r) n Hvor: Kn = slutværdi Ko = startværdi r = vækstprocent som decimal n = antal af ændringer Med en startværdi på 100 kr. og en vækst på 3,5 % har du f.eks. efter 20 år: 100(1+0,035) 20 kr. = 199,98 kr. 2

3 Eksempler på eksponentiel vækst Forestil dig, at du i Parken i København sidder lænket til en stol på den øverste række på tribunen og herfra overværer følgende: Klokken placeres der midt på banen én magisk dråbe vand, der fordobler sit volumen hvert minut. Forestil dig endvidere, at Parken er vandtæt. Hvornår vil Parken være fuldstændig fyldt med vand? Efter en dag? Efter en uge? Nej, efter ca. 43 minutter. Allerede klokken vil du begynde at drukne, hvis ikke du inden da er kommet fri af dine lænker. På mindre end tre kvarter har den oprindelige, beskedne dråbe vand formået at fylde hele Parken. Måske opdager du først faren for alvor, når Parken er kvart fyldt med vand. Men på det tidspunkt har du kun to minutter tilbage, før vandmængden er firedoblet, og du er ved at drukne. Tankeeksperimentet er hentet fra Chris Martensons videokursus om økonomi (www. chrismartenson.com). Hvor hurtigt tror du, Parken i København vil fyldes med vand med en magisk dråbe, der fordobler sit volumen hvert minut? Man kan opfinde mange andre eksempler på eksponentiel vækst. Prøv f.eks. at folde et stort stykke papir sammen. De første fire til fem gange, man folder sammen, går det nogenlunde. Men forestil dig, at du kunne folde papiret, som kun er en halv mm tykt, sammen 20 gange. Teoretisk set ville det sammenfoldede papir nu være over 500 meter højt. En af mest kendte historier om eksponentiel vækst er historien om skakspillets opfindelse. Opfinderen fik lov til at vælge sin egen belønning, da han præsenterede spillet for kejseren. Han valgte ydmygt at bede om 1 riskorn på brættets første felt, 2 på det andet, 4 på det tredje, 8 på det fjerde og så videre. Det ser jo ikke så voldsomt ud. Men faktisk betyder det, at der på det sidste felt skal ligge riskorn med en samlet vægt på over tons. En bunke på størrelse med Mount Everest. Eksponentiel vækst er altså kendetegnet ved, at mængden vokser meget langsomt til at begynde med og bliver afhængigt af vækstraten ved med det et godt stykke tid. Men på et tidspunkt vokser mængden dramatisk i forhold til udgangspunktet og fortsætter med det, indtil den i den virkelige verden rammer en fysisk grænse. Begynder man med et riskorn på det første felt af et skakbrædt og fordobler antallet for hvert af de 64 felter, ender man med en bunke på størrelse med Mount Everest. Mere ris, end der bliver dyrket i hele Kina. 3

4 Vækst i menneskets verden Eksponentiel vækst er altså eksplosiv vækst, som vi normalt aldrig ser i naturen, bortset fra når der er tale om sygdom som vildtvoksende kræftceller, eller når mennesket på en eller anden måde griber ind i naturen. Det kan f.eks. ske ved at indføre arter, som ikke har naturlige fjender i det økosystem, hvori de bliver indført. Det kan føre til en eksponentiel vækst i den såkaldt invasive art indtil det punkt, hvor den tilgængelige føde sætter en stopper for yderligere vækst med store skader på økosystemet til følge. Man kan næsten sige, at mennesket med sin succes og sin evne til at overvinde de naturlige fjender, der kunne holde menneskets befolkningstal i balance, selv er blevet til en invasiv art. Men det begyndte ikke sådan. De første mange tusinde år af menneskets historie var befolkningstallet næsten stabilt. Med landbrugets indtog begyndte befolkningstallet at vokse langsomt, men den stigende befolkningstæthed gav til gengæld grobund for epidemier, som satte befolkningstilvæksten tilbage. Men omkring 1600-tallet begyndte befolkningstilvæksten at tage til, og siden da er den steget eksponentielt. Mennesket havde på det tidspunkt brudt de grænser, som normalt begrænser den enkelte arts antal i et stabilt økosystem. Fra ca. 500 millioner mennesker midt i 1600-tallet nåede Jordens befolkningstal i år 1900 op på 1,6 De australske kaniner, som har spredt sig ukontrolleret, fordi de ikke har nogen naturlige fjender, er et eksempel på en invasiv art. milliarder, og i år 2000 havde det rundet de 6 milliarder. Befolkningstilvæksten ligger lige nu på mellem 1,1 og 1,2 procent årligt. Hvis vi forestiller os, at befolkningstilvæksten fortsætter med bare 1 procent årligt, vil vi i 2030 være 8,45 mia. mennesker, i ,3 mia. og i 2100 ca. 17 mia. mennesker på jorden. Den eksponentielle vækst i Jordens befolkningstal må selvfølgelig ophøre på et eller andet tidspunkt. Men hvor mange mennesker kan vi egentlig være, før vi når loftet? Hvor stor er jordens bæreevne? Mange forskere mener, at grænsen ligger på et sted mellem 9 og 11 milliarder mennesker. Hvis vi skal tro på dem, har vi altså bare mellem 20 og 30 år tilbage, før vi når dertil. Hvad der så sker, kan vi kun gisne om, men det kan godt blive ubehageligt. milliarder Jordens befolkningstal År 4

5 Økonomisk vækst Vi har set, at eksponentiel vækst i naturen eller det, vi kunne kalde for den virkelige verden ikke er en naturlig tilstand, men en tilstand, som uundgåeligt vil støde imod et fysisk loft, som vil forhindre yderligere vækst. Men hvad så med vores økonomi. Når økonomer taler om vækst, er det normalt økonomisk vækst, der er tale om, og økonomisk vækst er for en økononom eller en politiker det samme som vækst i landets bruttonationalprodukt eller BNP. Et lands bruttonationalprodukt defineres som summen af alle de varer og tjenester, landet producerer til privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport. BNP indeholder altså alt lige fra luksusbiler, tøj og mad til ferierejser, børnepasning, hospitalsophold og oprydning og reparationer efter stormvejr og skybrud. Det indeholder privat forbrug af synåle og bygning af motorveje. Alt, hvad der produceres, bygges og forbruges. Den økonomiske vækst er altså den procentvise vækst i BNP fra et år til det næste. Så længe BNP vokser med en fast (eller varierende) procent hvert år, vil BNP vokse eksponentielt. Hvis BNP vokser med f.eks. 3,5 procent årligt, hvilket de fleste økonomer og politikere ser som et realistisk og ønskværdigt mål, vil BNP groft sagt fordobles i løbet af 20 år, firedobles i løbet af 40 år og ottedobles i løbet af 60 år. Hvis det virkelig skulle ske, ville vi blive meget, meget rige i løbet af et par generationer. Men det er jo faktisk også det, der er sket, dvs. næsten. For selv om BNP er steget kraftigt efter 2. Verdenskrig, er det kun i en kort periode, det er steget med så meget som 3,5 procent. Og noget kunne tyde på, at drømmen om en uendelig økonomisk vækst ikke er meget andet end en drøm. Hvad er problemet? Problemet er, at økonomisk vækst ikke er en abstrakt ting, som eksisterer uafhængigt af den fysiske verden. Stort set alle de varer og tjenester, som skaber BNP og dermed den økonomiske vækst, er afhængige ikke bare af menneskelig arbejdskraft, men også af naturlige ressourcer som energi, metaller, ferskvand, dyrkbar jord osv. BNP bestemmes af så forskelligartede faktorer som reklamer, sygehusophold, udgifter ved oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Hvad er BNP? BNP er den samlede pengeværdi inklusive moms og afgifter af hele det offentlige og private forbrug inkl. investeringer i f.eks. ejendom og produktionsapparat. Dette inkluderer alle former tjenesteydelser samt eksport af varer og tjenester. Nogle værdier, som ikke indgår i BNP: - et godt miljø - en sund og varieret natur - et godt og ustresset liv - frihed fra sundhedstruende faktorer i arbejde og fritid - selvforsyning med mad og energi - frivilligt foreningsarbejde 5

6 De begrænsede ressourcer BNP måles altså i produktion og dermed også i forbrug af fødevarer - af materielle forbrugsgoder og af serviceydelser af alle mulige slags. Men alt dette kræver energi og råstoffer. Vores forbrug af disse ressourcer stiger stadigt hurtigere, og det samme gør belastningen af miljøet. For i forbruget af en lang række ressourcer ser vi den samme eksponentielle vækst som i den globale økonomi. Det gælder for verdens energiforbrug, for en lang række metaller, for forbruget af kunstgødning i landbruget, men også for mere lokale ressourcer som ferskvand, fisk i havet og tilgængelig landbrugsjord. Alt sammen ressourcer, som der er begrænsede mængder af. Den eksponentielle vækst viser sig også i degraderingen af vores miljø, i takt med at vores forbrug stiger. Verdens skove forsvinder i et stadigt stigende tempo. Det samme gør antallet af dyre- og plantearter på Jorden. Samtidig stiger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Overalt ser vi den samme eksponentielle vækst, som kendetegner vores økonomi og vores forbrug. Og med den nuværende udvikling vil vi uundgåeligt ramme loftet for yderligere vækst på et eller andet tidspunkt. Det største problem er måske, at advarselslamperne som for manden på den øverste række i det oversvømmede stadion først begynder at blinke i allersidste øjeblik. Men kan vi da ikke effektivisere vores ressourceforbrug og på den måde holde gang i væksten noget længere. Svaret er, at det kan vi, og det skal vi selvfølgelig, men det vil bare udskyde problemet i kortere eller længere tid, afhængigt af, hvor gode vi er til at effektivisere og til at genbruge. Så længe vores forbrug fortsætter med at vokse eksponentielt, vil forbruget af ressourcer også gøre det, også selv om vi kan få det til at ske i et lavere tempo. Og der er nogen ressourcer, som er næsten umulige at bruge mere effektivt, selv med støtte af et større forbrug af andre ressourcer. Det gælder f.eks. landbrugsjord. Hverken kunstgødning, pesticider eller genteknologi kan skaffe mere landbrugsjord, når den eksisterende bliver ødelagt af tørke, erosion eller oversvømmelser på grund af klimaændringerne. Vores forbrug af energi og råstoffer stiger stadigt hurtigere, og det samme gør belastningen af miljøet. Verdens skove forsvinder i et stadigt hastigere tempo. Det samme gør antallet af dyre- og plantearter på Jorden. Frugtbar landbrugsjord er en begrænset ressource, som er under kraftigt pres bl.a. på grund af ørkendannelse og klimaændringer. 6

7 Eksponentiel ressourceudtømning Når brugen af en ressource stiger eksponentielt, vil udtømningen af denne ressource også ske eksponentielt. Det gælder for de udtømmelige eller ikkegendannelige ressourcer som fossilt brændsel og metaller, men også for de gendannelige ressourcer som skov og fødevarer. Som vi så i eksemplet med Parken, kan varslet også her komme så sent, at man ikke når at reagere, før det er for sent. Et meget illustrativt eksempel på dette er kollapset af torskefiskeriet ved New Foundland i det nordøstlige USA. I lang tid helt frem til slutningen af 1950 erne var fiskeriet kun langsomt stigende fra til lidt under tons årligt. Med nye fiskemetoder og større både steg fiskeriet derefter eksplosivt, til det nåede op over ton årligt omkring Derefter faldt fangsterne brat, men på trods af det fortsatte fiskeriet med fangstmængder som langsomt igen kom op over tons årligt med mere effektive fangstmetoder. Mængde i procent År Eksponentiel ressourceudtømning. Forbruget vokser med 5 procent årligt med udgangspunkt i et forbrug på 1 procent af den samlede ressource. Men pludseligt omkring 1990 kollapsede bestanden, og fiskeriet styrtdykkede til stort set nul. Endnu den dag i dag er der næsten ingen torsk tilbage ud for New Foundland, og der er ingen tegn på, at bestanden vil genvinde sin tidligere størrelse inden for en overskuelig tid. Torskefiskeriets kollaps er et meget tydeligt eksempel på, hvad der sker, når man ikke tager hensyn til de første advarsler om, at man er ved at nå bunden af en ressource. Ved hjælp af mere effektive metoder kan man udskyde det tidspunkt, hvor en ressource kollapser, men vi risikerer samtidig, at faldet mod bunden bliver endnu mere brat. Vi er ved at nå grænsen for to livsvigtige ressourcer, som begge er meget ulige fordelt på Jorden. Det er tilgængelig landbrugsjord og brugbare ferskvandsressourcer. Presset på begge ressourcer er stigende, samtidig med at de begge er ved at blive ødelagt af forurening, ørkendannelse og klimaændringer. Samtidig stiger befolkningstallet på Jorden fortsat. Presset på olieressourcerne er også stadigt stigende, mens de tilgængelige ressourcer falder og bliver stadigt dyrere at udvinde. Det vil uundgåeligt betyde voldsomme prisstigninger på et eller andet tidspunkt. Hvornår ved vi ikke med sikkerhed, men måske blinker advarselslamperne først for alvor, når vi ikke kan nå at gøre noget ved det. Torskebestandens kollaps er et typisk eksempel på eksponentiel ressourceudtømning og samtidig på, hvor hurtigt det kan gå galt, når man ignorerer advarslerne fra naturens økosystemer. Måske blinker advarselslamperne først for alvor, når det er for sent at gøre noget ved det 7

8 Substitution af ressourcer Hvorfor bliver politikerne så ved med at påstå, at væksten skal fortsætte for næsten enhver pris? Den enkle forklaring er, at politikernes økonomiske rådgivere siger, at det godt kan lade sig gøre. Vejen ud af problemer kalder økonomerne for substitution eller erstatning af de ressourcer, der er knaphed på. Ifølge de klassiske økonomer, i Danmark repræsenteret ved f.eks. de økonomiske vismænd, kan det, de kalder for nedslidning af naturkapitalen (råstoffer, jord, vand osv.) kompenseres med en udvidelse af videns- og humankapitalen. Eller på almindeligt dansk: større viden og forbedret teknologi kan erstatte de naturressourcer, der efterhånden går tabt. Ifølge den teoretiske økonomi kan nedslidning af naturkapital (læs: ressourcer) substitueres med videns- og humankapital (forskning og teknologi) stort set uendeligt. I den virkelige verden ser det meget anderledes ud. Men er det nu også rigtigt? I nogle tilfælde er det til en vis grad rigtigt. Man kan substituere fossil energi med vedvarende energi, og hvis vi ser bort fra biomasse, er der næsten uendelige mængder energi at tappe fra solen. Men det også råstoffer og energi at bygge vedvarende energianlæg. Og det kræver plads at opsætte dem. Også her er der grænser for, hvor meget vi kan blive ved med at øge vores energiforbrug. Ferskvand er en af de livsvigtige ressourcer, der mange steder i verden er ved at være en kritisk knaphed på. Men, siger økonomerne, her kan man jo bare afsalte havvand. Men afsaltning kræver store anlæg, som igen kræver store mængder råstoffer at bygge og store mængder energi at drive. Vi har rigtig nok i teorien mulighed for at substituere mange ressourcer, men i virkelighedens verden vil det altid kræve et øget forbrug af andre råstoffer og af energi, og så flytter vi bare problemet. Solens stråler giver os næsten uendelige mængder energi. Men det kræver både energi og råstoffer at lave vedvarende energianlæg. Rent ferskvand er ved at være en kritisk ressource mange steder på Jorden. Afsaltningsanlæg kræver store mængder energi, så det er kun for de rige. Der er også ressourcer, som stort set er umulige at substituere. Dyrkbar jord er en af dem. Presset på den dyrkbare jord stiger voldsomt. Samtidig forsvinder der hver dag dyrkbar jord på grund af klimaændringer og andre former for menneskelige aktiviteter. Selv en nok så høj uddannelse og nok så meget teknologi kan ikke erstatte tabt landbrugsjord. Og i den sidste ende kan det faktisk være manglen på kapital, der med den stigende gæld også i den rige verden kan være den endelige forhindring for, at vi kan udnytte mulighederne for at effektivisere eller substituere naturressourcer. Dyrkbar jord kan ikke erstattes af viden. Heller ikke ved hjælp af genmodificerede afgrøder. 8

9 Film og pdf-hæfter om vækst Dette hæfte er udarbejdet som baggrundsmateriale til filmen Den grænseløse vækst, som kan ses på YouTube på NOAHkanalen. Filmen og det tilhørende hæfte er en del af en serie bestående af: Den grænseløse vækst Hvad er eksponentiel vækst? Den korte vækst Er økonomisk vækst overhovedet en normaltilstand? Den grønne vækst Hvad dækker begrebet grøn vækst over? Den arbejdsløse vækst Er økonomisk vækst en betingelse for flere arbejdspladser? Til de fire film er udarbejdet fire korte baggrundshæfter, der kan downloades som pdf-filer. Links til både film og hæfter kan findes på NOAHs hjemmeside: under materialer til undervisning. Såvel hæfter som film er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler. Den grænseløse vækst Er eksponentiel vækst mulig? Tekst: Stig Melgaard, NOAH Modvækst Udgivet af NOAHs Forlag, ISBN (kun som pdf-publikation): Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah@noah.dk Hjemmeside: NOAH, maj 2015

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag Grænser for Vækst I løbet af de seneste 100 år er velstanden og det materielle forbrug i den rige del af verden steget eksplosivt. Vi lever i dag i en hidtil uset overflod og forventer endda, at velstandsvæksten

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Den arbejdsløse vækst

Den arbejdsløse vækst Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre

Læs mere

Projekt 3.5 Når en population kollapser

Projekt 3.5 Når en population kollapser Projekt 3.5 Når en population kollapser Logistisk vækst beskrives af en langstrakt S-formet graf, der blødt bevæger sig op mod en øvre grænse, som vi kalder for bæreevnen. Virkeligheden er ofte betydeligt

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen

Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Modeller af befolkningsudvikling Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Af Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium Forord. Data er udtrukket fra Danmarks Statistiks interaktive

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...

Læs mere

Om Circular Computing

Om Circular Computing Om Circular Computing Vores mission er at ændre verdens syn på køb af IT. Bæredygtighed er altafgørende men må ikke gå på kompromis med ydeevne og kvalitet. På den måde kan alle leve i en bedre verden

Læs mere

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

NATUR OG BIODIVERSITET

NATUR OG BIODIVERSITET NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

1. december Resumé:

1. december Resumé: 1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Øvelse 3 a) x ,9 1,2 1,5 2 2,6 3,4 4,4 5,7 7,4 9,7 12,6

Øvelse 3 a) x ,9 1,2 1,5 2 2,6 3,4 4,4 5,7 7,4 9,7 12,6 1 af 15 Facitliste Udskriv siden Kapitel 6 ØVELSER Øvelse 1 Efter 1 år: kr. Efter 2 år: kr. Efter 5 år: kr. Øvelse 2 Efter 10 år: kr. Efter 15 år: kr. Øvelse 3 a) x -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 0,9 1,2 1,5

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE Formelsamling... side Grundlæggende færdigheder... side 4 a Finde konstanterne a og b i en regneforskrift (og p eller r)... side 4 b

Læs mere

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Fremtiden er bæredygtigt landbrug Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

Lektion 1 Grundliggende regning

Lektion 1 Grundliggende regning Lektion 1 Grundliggende regning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division - brug af regnemaskine... Talsystemets opbygning - afrunding af tal... Store tal og negative tal...

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten

Læs mere

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Hårde nanokrystallinske materialer

Hårde nanokrystallinske materialer Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses

Læs mere

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

QUIZ Et forslag til et besøg i en 9.klasse med faget matematik

QUIZ Et forslag til et besøg i en 9.klasse med faget matematik QUIZ Et forslag til et besøg i en 9.klasse med faget matematik Formål: Vi ønsker at skærpe elevernes interesse for naturvidenskabelige fag og specielt for matematik. Vi ønsker at give eksempler på matematisk

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030 2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 Indhold Kernestof... 1 Supplerende stof... 1 1. Differentialligninger (Baggrundsmateriale til Minigame 3)... 1 2. Reaktionsorden (Nulte-, første- og andenordensreaktioner)...

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Danmarks grønne nationalregnskab en status

Danmarks grønne nationalregnskab en status Danmarks grønne nationalregnskab en status Jørgen Elmeskov Rigsstatistiker Landstingssalen, Christiansborg 26. april 2017 Grønt nationalregnskab for Danmark Et grønt nationalregnskab for Danmark er opbygget

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere