Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Arbejdsprogram 2008

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsprogram 2008 Januar 2008

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning DMU s opgaver Strategisk forskning Natur- og miljøovervågning og data Forskningsbaseret rådgivning Formidling, teknologi- og videnoverførsel Forskeruddannelse og undervisning DMU`s afdelinger og projektområder Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) Afdeling for Ferskvandsøkologi (FEVØ) Afdeling for Marin Økologi (MAR) Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi (MIMI) Afdeling for Systemanalyse (SYS) Afdeling for Terrestrisk Økologi (TERI) Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet (VIBI) Stabsfunktioner Økonomi Produktprognose Bilag 1: Arbejdsprogram-mål 2008 (APmål) 3

4 1. Indledning DMU, som tidligere var en sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet, blev pr. 1/ integreret i Aarhus Universitet (AU) som nationalt miljøforskningscenter og placeret som en særlig enhed på niveau med universitetets fakulteter. DMU s formål er at tilvejebringe et videnskabeligt grundlag for de miljø- og naturpolitiske beslutninger i Danmark og EU. Arbejdsprogrammet er et vigtigt styringsinstrument for DMU s direktion, chefkreds og medarbejdere til at sikre, at DMU opfylder sit formål. Arbejdsprogrammet danner også grundlaget for information til både AU s ledelse og Miljøministeriet om DMU s faglige udmøntning af strategi og kontrakten med Miljøministeriet det pågældende år. Arbejdsprogram 2008 indeholder faglige målsætninger inden for strategisk forskning, forskningsbaseret rådgivning, natur- og miljøovervågning, forskeruddannelse og formidling, teknologi- og viden-overførsel. Arbejdsprogrammet har udgangspunkt i DMU s nye strategi for og skal ses i sammenhæng med den kontrakt for , som indgås mellem AU/DMU og Miljøministeriet. I arbejdsprogrammet redegøres endvidere for det økonomiske grundlag i form af bevillingen til kontrakten med Miljøministeriet (reservationsbevillingen på FFL08), globaliseringsmidler fra Videnskabsministeriet via AU, samt forventede eksterne indtægter og dermed de budgetter, som knytter sig til de faglige aktiviteter. Arbejdsprogrammet bygger på bidrag fra DMU s afdelinger og afspejler signaler og ønsker fra DMU s kunder og brugere, herunder bl.a. By- og Landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Klima- og Energiministeriet, Miljøcentrene, kommunerne, og Råstofforvaltningen i Grønland under Grønlands Hjemmestyre. Med AU/DMU s kontrakt med Miljøministeriet etableres et længerevarende strategisk samarbejde om videnopbygning og videnoverførsel af høj kvalitet om de strukturer, processer og sammenhænge, der er af betydning for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljø- og naturværdier. Arbejdet omfatter forskning og forskningsbaseret overvågning, rådgivning, forskeruddannelse og formidling. Gennem DMU s strategi sikres grundlaget for en højt kvalificeret forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening vedr. natur og miljø i det nye organisatoriske ophæng i AU. DMU s strategiarbejde er koordineret med strategien for det nye AU, som ledelsen af universitetet har udarbejdet. Som en del af AU finansieres DMU s drift som nævnt nu via tre kanaler: Bevillingen til kontrakten med Miljøministeriet (MIM), globaliseringsmidler fra Videnskabsministeriet via AU og ekstern projektfinansiering. Bevillingen fra Miljøministeriet til udførelse af myndighedsopgaver udgør i 2008 samlet 138,1 mio. kr. Globaliseringsmidlerne på 8,7 mio. kr. skal bl.a. anvendes til at øge omfanget af forskeruddannelse, og AU har tilsvarende fået pålagt en ph.d.-meroptagsforpligtelse, som DMU således bidrager til. Den eksterne projektfinansiering forventes i 2008 at ligge på ca. 146 mio. kr. Programforskningen i EU forventes at udgøre en betydelig del af den eksterne finansiering for DMU og udgør fortsat en central forudsætning for at DMU kan opretholde et kvalificeret og effektivt myndighedsberedskab på natur- og miljøområdet. Der er endnu ikke afklaring på huslejetilskuddet via SEA-ordningen fra UBST, men DMU har skønnet at det vil ligge på kr. 14 mio. kr. Det er heller ikke afklaret hvor stor en del af huslejetilskuddet der tillægges AU s basisbevilling og hvilken del der tillægges bevillingen til kontrakten 4

5 med Miljøministeriet. DMU anvender målstyret planlægning og skaber derved sammenhæng mellem aktiviteter, ressourcer og målsætninger på både langt og kort sigt. Elementerne i DMU s målstyring omfatter: AU Strategi AU Udviklingskontrakt DMU Strategi med strategiske videnbehov MIM Kontrakt med rullende 4-årig horisont Årlige Arbejdsprogrammer med 1-årige Arbejdsprogrammål (AP-mål) Projekter, ofte flerårlige, med milepæle indgår i arbejdsprogrammerne Ressourcer: Årsværk, basismidler, indtægter, støttefunktioner allokeres til projekterne Der er for alle områder opstillet arbejdsprogrammål for 2008 med tilhørende indikatorer for, om målene nås. Alle arbejdsprogrammål har ophæng i den pågældende afdelings langsigtede strategiske målsætninger ( ). 5

6 2. DMU s opgaver DMU s indsats ligger inden for kompetenceområderne atmosfærisk miljø, miljø og natur i hhv. ferske og marine vande, terrestrisk miljø og natur, arktisk miljø og natur, miljøkemi, mikrobiologi, samt systemanalyse (sammenhængene mellem samfundets aktiviteter og miljø- og naturforhold). På alle områder varetager DMU både forskning og udvikling, overvågning og datahåndtering, faglig rådgivning, undervisning og formidling. DMU s forskning er essentiel for udviklingen og optimeringen af miljøovervågningen, og omvendt er de omfattende miljødata en vigtig kilde til forskningsmæssige landvindinger. Den tætte sammenhæng i løsning af opgaverne giver anledning til et betydeligt udbytte, både forskningsmæssigt, i overvågningen, i den faglige rådgivning og i undervisningen. Bredden i kompetenceområderne og det betydelige samspil mellem dem er internationalt enestående og udgør tilsammen den grundlæggende forudsætning for at DMU kan udfylde sit formål. 2.1 Strategisk forskning DMU s forskningsaktiviteter skal understøtte den samfundsmæssige udvikling på natur- og miljøområdet, og fremskaffe et kvalificeret forsknings- og videnbaseret beslutningsgrundlag for myndigheder, politikere og andre beslutningstagere. DMU s forskere publicerer i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter med peer review. Det sikrer en løbende kvalificering og fungerer som en kvalitetsindikator for DMU s forskning. Prognosen for det samlede antal videnskabelige publikationer i 2008 er 298, hvilket svarer til en forøgelse på 30 % i forhold til sidste års arbejdsprogram. DMU deltager i vid udstrækning i den programfinansierede forskning, hvilket både udgør en væsentlig finansieringskilde og fungerer som et led i internationalisering, videnhjemtagelse og i fokusering af forskningen på områder med høj relevans for dansk og europæisk miljøpolitik. DMU budgetterer i 2008 med at hjemtage omkring 60 mio. kr. i alt fra forskningsprogrammer og forskningsråd, heraf ca. 13 mio. kr. fra EU s forskningsprogrammer. DMU bidrager til den forskningsstrategiske og forskningspolitiske udvikling i Danmark. Det sker bl.a. gennem rådgivning i forbindelse med forskningsprogrammer, herunder Forskningsprogrammet for Økologisk Jordbrug (FØJO III), Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter (ISMF), Vandmiljøplan III Forskningsprogrammet og Bekæmpelsesmiddelprogrammet, samt ved deltagelse i programkomitéen for Energi og Miljø under Det Strategiske Forskningsråd. DMU deltager ligeledes aktivt i forbindelse med Videnskabsministeriets og Forskningspolitisk Råd's initiativer til identificering af fremtidige strategiske videnbehov, senest Forsk2015. I 2008 vil især klimaforskningen være i fokus og ikke mindst koordineringen vedr. klimatilpasningsforskningen vil i nationalt regi blive løftet af DMU. Herudover forventer DMU at være koordinator i en større interessetilkendegivelse fra AU i forbindelse med Videnskabsministeriets UNIK-initiativ. DMU samarbejder med NAT og DJF om interessetilkendegivelsen inden for emnet klimaændringers effekt på økosystemer. Internationalt vil arbejdet med indspil til udformningen af særprogrammerne under EU s 7. rammeforskningsprogram fortsætte i 2008, bl.a. via PEER (Partnership for European Environmental Re- 6

7 search) og EURAQUA (European Aquatic Research Institutes) samt deltagelse i netværk under Videnskabsministeriet. DMU vil i 2008 etablere 7 nye professorater på strategisk vigtige forskningsområder. Dermed fordobles antallet af professorater på DMU. Professoraterne er strategisk vigtige som drivkraft i den faglige udvikling gennem tiltrækning af forskere, ph.d.-studerende og vigtige projekter i både nationalt og internationalt regi. Derudover imødekommer oprettelsen af de nye professorater to vigtige formål i regi af Aarhus Universitet, nemlig at styrke grundlaget for DMU s rådgivning af miljømyndighederne samt at understøtte forsknings- og uddannelsessamarbejdet med universitetets fakulteter. Flere problemstillinger på miljøområdet går på tværs af de faglige afdelingers kompetenceområder og kræver en tilsvarende tværfaglig tilgang i videnopbygningen. Udover det allerede igangværende tværfaglige samarbejde på tværs af afdelinger både internt i DMU og eksternt, har DMU i strategiperioden valgt at fokusere på 5 tværgående temaer, som i de kommende år vil kræve en særlig indsats. Klima DMU har en central rolle i forhold til klimaændringernes betydning for natur og miljø. Arbejdet omfatter effekter af klimaændringer på natur og miljø, både i Danmark og i Arktis, herunder scenarier for spredning og fremskrivning af drivhusgasser, og økonomisk vurdering af tilpasninger til klimaændringer. DMU s rolle i klimaforskningen er bl.a. grundlaget for, at DMU er blevet ansvarlig for den nationale koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning, der etableres som et led i regeringens strategi for klimatilpasning. Arbejdet for den nationale koordineringsenhed og DMU s særlige rolle i forhold til at koordinere AU s interesser inden for klimaområdet vil både fagligt, strategisk og organisatorisk involvere alle DMU s afdelinger samt medføre samarbejde på tværs både internt på AU og eksternt med andre universiteter. DMU forventer også i 2008 at bidrage til det tværvidenskabelige Klimaforskningscenter, som regeringen planlægger at oprette i Grønland. Biodiversitet Der er fokus på videnopbygning med det formål at understøtte Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark , Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og forpligtelserne i relation til Biodiversitetskonventionen. DMU arbejder f.eks. med udbredelse af levesteder og arter, indikatorer for tilstand og udviklingsprocesser, helhedsorienterede analyser af beskyttelse og benyttelse, næringsstoftab og biodiversitet, og samfundsøkonomiske analyser af virkemidler. Energi og Miljø Risikovurdering af nye energiformer forudsætter øget viden om alle led i kæden fra produktion af brændsel, emissioner, processer i atmosfæren til effekter på mennesker og miljø. DMU arbejder med udvikling af modeller for atmosfærekemiske/fysiske processer og med velfærdsøkonomiske analyser, eksempelvis ved øget brug af brintteknologi og nye brændstoffer i transportsektoren. Et større forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd om miljøeffekter af havvindmølleparker afsluttes i

8 Miljø og sundhed Hovedudfordringen er at udvikle analyser på tværs af DMU s kompetenceområder som grundlag for sundhedsmæssig risikovurdering af eksponering til miljøfaktorer, og af de samfundsmæssige omkostninger herved. Videnopbygningen skal koordineres med den sundhedsvidenskabelige videnopbygning, og et vigtigt led er udbygning af forskningsnetværk på området. Videnopbygningen støtter EU s Handlingsplan for Miljø og Sundhed og den danske, tværministerielle strategi på området. DMU har i forskellige sammenhænge etableret samarbejde med sundhedsfaglige miljøer. Det gælder forskning vedr. miljøfremmede stoffer, patogene mikroorganismer, luftforurening med ultrafine partikler osv., som alle har relation til den humane sundhed. Miljøtilstandsvurderinger og forvaltningsmodeller DMU arbejder med udvikling af modeller, der kan frembringe realistiske scenarier for virkningen på natur, miljø og sundhed af f.eks. klimaforandringer, udledning af forurenende stoffer til atmosfæren, af næringsstoffer til vandmiljøet, af transporten af miljøgifte til Arktis, af udviklingen på transportområdet og energiområdet mv. Som eksempel på et stærkt tværfagligt initiativ på området, deltager DMU som den ene af to værter for Baltic Nest Institute, der har til formål at udvikle forvaltningsrettede modeller for Østersøområdet. Det inddrager data og forskning vedrørende oplande, havmiljøet, vandfugle, økonomi og regulering. Initiativet slutter an til et BONUS-169 projektforslag fra EU Kommissionen om et bredt samarbejde om Østersøforskning samt til svenske initiativer i både offentligt og privat regi. Kommende havforskningsprogrammer under Det Strategiske Forskningsråd vil ligeledes kunne bidrage til understøtningen. Initiativet er bl.a. støttet af Miljøministeriet. I mange sammenhænge kobles de udviklede modeller med geodata. I 2007 blev fagområdet GIS og Miljø styrket, dels via opgradering af DMU s GIS-infrastruktur dels via et formaliseret netværk imellem forskere, rådgivere og andre, der arbejder med GIS og Miljø. I 2008 arbejder DMU i samarbejde med DJF og NAT videre på etablering af fælles GIS-center. DMU søgte i 2007 om støtte fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur til Danish National Centre for Environmental Modelling (DANACEM) et projekt til 20 mio. kr. FI har tilbudt en bevilling på i alt kr. til et fælles forprojekt med DTU, med henblik på at integrere DMU s ansøgning med en tilsvarende fra DTU. Forprojektet udføres i DMU deltager i LIFEWATCH en e-science- og forskningsinfrastruktur for biodiversitetsdata, som bla. skal danne grundlaget for videnbaseret naturforvaltning på global, europæisk og lokal skala. 2.2 Natur- og miljøovervågning og data DMU s overvågningsopgaver omfatter den nationale natur- og miljøovervågning og emissionsopgørelser, der udføres for Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet, samt en række overvågningsopgaver, der udføres for eksterne rekvirenter. Overvågningsprogrammet NOVANA blev påbegyndt 1. januar 2004 og omfatter natur- og miljøovervågning bredt i ferskvand, hav, luft og på land samt af kilderne til påvirkningerne. Hovedparten af den praktiske overvågning udføres regionalt af miljøcentrene i Miljøministeriet. NOVANA er målrettet EU s vandramme- og habitatdirektiver. 8

9 DMU s aktiviteter i NOVANA omfatter følgende delelementer: Fagdatacentre for luftdata, marine data, oplandsdata, ferskvandsdata og arts- og terrestriske naturdata. Desuden indgår havovervågning i de åbne farvande, artsovervågning, luftovervågning i byer og baggrundsområder samt særindsatser (udviklingsopgaver). DMU bruger i 2008 ca. 55 mio. kr. til at gennemføre NOVANA. DMU fortsætter implementeringen af projekt IT og data ifm. Kommunalreformen, hvor fagdatacentrene er værter for fælles databaser, som føder en "Danmarks Miljøportal" og ArealInfo med data for overfladevand, landbrug, luft og natur. DMU står for den fortsatte drift som databasevært på de fagdatacentre, der er placeret ved DMU. Arbejdet sker i et tæt samarbejde med Miljøministeriet, Danmarks Miljøportal og de øvrige parter i det fælles offentlige partnerskab. DMU udarbejder de danske opgørelser og fremskrivninger af emissioner til atmosfæren fra danske kilder. Emissionsopgørelserne udgør det faglige grundlag for vurderinger i forhold til Kyotoprotokollen, samt den danske opfølgning på internationale konventioner i regi af EU og UN-ECE. I 2007 evaluerede en international reviewgruppe under FN s Klimasekretariat det danske Nationale System for emissionsopgørelser i henhold til Kyoto-protokollen. Evalueringen førte til en række anbefalinger til forbedring af systemet, og DMU vil i 2008 drøfte opfølgningen på disse anbefalinger med Klima- og Energiministeriet. DMU varetager overvågning af natur og miljø i Grønland under Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP). Det sker bl.a. som led i opfyldelse af de danske forpligtelser i den internationale arktiske strategi for begrænsning af effekten af langtransporterede miljøgifte og klimaændringer. Overvågningen er især koncentreret omkring kontaminanter og klimaeffekter på den biologiske station Zackenberg i Nordøstgrønland og på overvågningsstationen, Nuuk Basic, i det sydvestlige Grønland. DMU medvirker til udarbejdelsen af AMAP s arktiske olieassessment, som vil foreligge i Forskningsbaseret rådgivning Det er en hovedopgave for DMU at yde forskningsbaseret rådgivning af offentlige myndigheder og forvaltninger til understøtning af beslutninger på natur- og miljøområdet. Den forskningsbaserede rådgivning omfatter både aktiviteter omfattet af kontrakten med Miljøministeriet og andre eksternt finansierede opgaver. Miljøministeriet i Danmark er sammen med Råstofdirektoratet i Grønland de primære målgrupper for DMU s forskningsbaserede rådgivning. Rådgivningen omfatter ad hoc opgaver med svarfrist på få dage - uger, f.eks. folketingsspørgsmål og anden hastende rådgivning, korte redegørelser til minister, departement og styrelser i Miljøministeriet samt Råstofdirektoratet i Grønland. DMU varetager disse ad hoc opgaver inden for rammerne af bevillingen til kontrakten med Miljøministeriet. Større udredninger og konsulentopgaver, der gennemføres over nogle måneder eller mere for rekvirenter i Miljøministeriet og Råstofdirektoratet i Grønland, gennemføres mod betaling. Endelig varetager DMU løbende rådgivningsopgaver (f.eks. risikovurderinger, analyseopgaver, udviklingsopgaver, deltagelse i permanente udvalg mv.). DMU vil i 2008 udføre rådgivning på følgende områder: Miljøministeriet: Vildtforvaltning, risikovurdering af bioteknologiske produkter, internationale direktiver og konventioner, referencefunktion og akkrediteringsopgaver, kontrolanalyse på bekæmpelsesmiddelområdet. Grønlands Hjemmestyre: Råstofforvaltning. Forsvarsministeriet: Olieanalyser. 9

10 DMU arbejder endvidere med vurderinger af Danmarks opfyldelse af forpligtelser vedrørende udledning af klimagasser, herunder omkostningsvurderinger. Danmark har valgt at anvende paragraf 3.4 i Kyoto-aftalen, som gør det muligt at inddrage binding af kulstof i jord i Kyoto-regnskabet. Det indebærer imidlertid en større dokumentationsopgave frem til DMU skal i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved AU og Skov og Landskab ved KU tilvejebringe det videnskabelige dokumentationsgrundlag. DMU er koordinator på dette arbejde, som har et budget på 72 mio. kr. DMU holder tæt kontakt med de primære rekvirenter i By- og Landskabsstyrelsen, Skov og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Råstofdirektoratet om fokusområder, ressourcer og forventninger mhp. en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer og DMU s kompetencer. DMU forventer i 2008 efterspørgsel på rådgivning og analyser fra Miljøministeriet vedrørende bl.a. implementeringen af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet, midtvejsevaluering af VMP III og naturgenopretning med særlig henblik på vandløb, søer og ådale. Desuden vil DMU også rådgivningsmæssigt bidrage til Regeringens klimatilpasningsstrategi for hvordan klimaforandringerne skal håndteres inden for forskellige sektorer. I forhold til Råstofdirektoratet i Grønland forventes yderligere rådgivning ifm. strategiske miljøkonsekvensvurderinger af råstofaktiviteter. Etableringen af Klima- og Energiministeriet medfører, at opgaver, som før er varetaget for Miljøministeriet, overgår til det ny ministerium, som dermed er blevet en ny væsentlig samarbejdspartner og rekvirent for DMU. DMU rådgiver også andre brugere og rekvirenter. Denne spredning af DMU s brugerkreds sker i takt med den generelle udvikling på natur- og miljøområdet, hvor reguleringen i stigende grad finder sted på EU niveau, og hvor der i øget omfang bliver truffet beslutninger vedrørende natur og miljø både i den private sektor og i andre dele af den offentlige forvaltning end Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet. DMU løser således en lang række rådgivnings- og konsulentopgaver for private rekvirenter, EU, herunder miljøagenturet, og f.eks. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Desuden forventer DMU i stigende omfang at skulle løse opgaver for kommuner og miljøcentre, og vil her gøre en ekstra indsats for at synliggøre DMU s kompetencer. I forhold til EU søger DMU at udvikle rådgiverrollen gennem samarbejdet i PEER-netværket og EURAQUA. DMU løser også opgaver i relation til dansk miljøbistand, omfattende såvel deltagelse i konkrete bistandsprojekter som twinning-opgaver med udviklingslande. I forhold til den private sektor nyttiggøres DMU s viden og kompetencer i samspil med erhvervsmæssige interesser, både i form af samarbejdsprojekter og konsulentopgaver. Det gælder f.eks. inden for landbruget, dansk akvakultur, kemikalieindustrien, vindmølleindustrien og rådgiverbranchen. Som eksempel kan nævnes, at DMU i regi af dansk Skaldyrscenter og i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser, By- og Landskabsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri rådgiver skaldyrsbranchens virksomheder om miljøvenlige og bæredygtige metoder til produktion af skaldyr. 10

11 2.4 Formidling, teknologi- og videnoverførsel DMU formidler viden og data om miljø og natur med henblik på at imødekomme offentlighedens behov for faglig information på området. Formidlingen skal synliggøre videnopbygningen og medvirke til videnspredning til brugere og samarbejdspartnere. Den primære målgruppe er miljøsektoren, undervisningssektoren og den almindelige borger/pressen. Formidlingsindsatsen omfatter således både populærfaglig formidling af viden og resultater i artikler, foredrag og præsentationer i en bredere offentlig sammenhæng og pressekontakt ved aktuelle begivenheder og nyheder. DMU's hjemmeside er det centrale formidlingsredskab i relation til offentliggørelse af resultater, publikationer, dataadgang samt populærfaglig formidling til forskellige målgrupper. DMU vil i 2008 gøre en ekstra indsats for at få synliggjort rådgivningskompetencer på hjemmesiden. Hjemmesiden er koblet med det elektroniske nyhedsbrev DMUNyt, som udkommer ca. 20 gange årligt med korte nyheder og har links til hjemmesidens uddybende tekst og rapportbibliotek. DMUNyt har pt abonnenter, hvilket er en forøgelse på 250 abonnenter ift. sidste år. DMU udgiver i samarbejde med forlaget Hovedland en serie temabøger under overskriften Miljøbiblioteket. Serien indeholder populærfaglig formidling af emner inden for DMU s forskningsområder rettet mod forvaltning, gymnasier og den interesserede offentlighed. I 2008 udgives yderligere 6 bøger i serien inden for følgende emner: Økologiske effekter af pesticider Partikler Miljø og geografisk planlægning Skarven Klimaændringer Drivhusgasser I 2008 udgives desuden en videnskabelig bog, der syntetiserer de første 10 års integreret forskning og overvågning af klimaeffekter på det højarktiske terrestriske økosystem i Zackenberg, Grønland. Hovedformålet med DMU s forskning er et kvalificeret videnbaseret beslutningsgrundlag for myndigheder, politikere og andre beslutningstagere. Her ud over udgør forskningen grundlaget for nye innovative ideer til produkter og teknologier, som kan bidrage til løsning af konkrete miljøproblemer. Den løsningsorienterede forskning og udvikling fremmer samarbejde med erhverv og forvaltninger, og vil være essentiel i ansøgninger til diverse udviklings- og forskningsprogrammer. DMU forventer i 2008 nye muligheder for initiativer vedr. teknologioverførsel og kommercialisering via det samlede universitets Tech-Trans-enhed, erhvervskontakter og -netværk. Konkret fortsætter DMU i 2008 et DFFE-projekt vedr. udviklingen af et patenteret testkit til påvisning af ukrudts herbicidresistens i samarbejde med DJF. I endnu et DFFE-finansieret projekt vil mulighederne for at producere Carragentang til fødevareproduktion blive undersøgt. Derudover arbejdes på at indgå en licensaftale med et internationalt firma vedr. Intelligent vial (en glasbeholder, som tillader en bedre opkoncentrering af hydrofobe stoffer i lave koncentrationer), som er søgt internationalt patenteret i

12 2.5 Forskeruddannelse og undervisning DMU bidrager til forskeruddannelse gennem ph.d.-stipendier, ph.d.-kurser samt vejledning. DMU har, som del af AU, fået medansvar for den nationale indsats for at øge omfanget af ph.d.- uddannede via globaliseringsforliget. DMU etablerer derfor samarbejde med relevante ph.d.-skoler ved AU med henblik på at kunne uddanne ph.d.-studerende ved DMU i større omfang. Desuden vil DMU i 2008 arbejde for at etablere samarbejde med private virksomheder gennem Videnskabsministerits erhvervs-ph.d.-initiativ. Ved udgangen af 2008 vil DMU have ca. 50 ph.d.-studerende tilknyttet institutionen, hvilket er en stigning på ca. 66% i forhold til antallet ved udgangen af DMU bidrager til uddannelse på kandidatniveau gennem tilknytning og vejledning af specialestuderende. DMU udarbejder forslag til specialeprojekter inden for alle kerneområder og rekrutterer via DMU's hjemmeside og universiteternes projektkataloger specialestuderende til konkrete projekter, som kan være grundlag for kandidatafhandlinger. I 2008 vil DMU have ca specialestuderende tilknyttet institutionen. Indsatsen bidrager samtidig til at understøtte rekrutteringen til forskeruddannelse ved DMU. Desuden bidrager DMU til undervisningen på kandidatniveau både på AU og andre universiteter. I forhold til AU vil DMU i 2008 indgå i undervisning ved en ny kandidatuddannelse i Landbrug, natur og miljø, som udbydes ved DJF. Herudover arbejdes der på at oprette dels et overbygningskursus i Arktisk Biologi og dels en masteruddannelse i Atmosfærisk Miljø, samt at understøtte AU s satsning vedr. uddannelse og efter/-videreuddannelse i regi af Danish University Cooperation on Climaite (DUCC). 12

13 3. DMU`s afdelinger og projektområder DMU s faglige opgaver varetages af otte forskningsafdelinger med hver deres særlige projektområder. Ved faglige opgaver, der går på tværs af afdelingerne, er ansvaret placeret i én afdeling. På områder, hvor der er behov for overordnet faglig koordinering er ansvaret herfor placeret i direktion og sekretariat (f.eks. overvågning, formidling, institutionelt samarbejde). Forskningsafdelingerne og deres projektområder er præsenteret i det følgende. Alle afdelingerne varetager forskning og langsigtet videnopbygning i samspil med overvågning og på baggrund heraf yder de forskningsbaseret rådgivning og konsulenttjenester, vejleder ph.d.- og specialestuderende, bidrager til den øvrige universitetsuddannelse og varetager formidlingsopgaver. En samlet oversigt over afdelingernes økonomi er vist i kapitel 4. 13

14 3.1 Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Nøgletal R2006 B2007* B2008 Løn 14,0 14,6 16,2 Driftudgifter 1 9,5 17,3 12,5 Udgifter 23,5 32,0 28,8 Internt køb 3,9 3,7 2,2 Internt salg 0,8 2,2 3,0 Intern handel, netto 3,1 1,5-0,8 Eksterne indtægter 21,7 27,8 24,2 Nettoudgift 4,8 5,6 3,7 Basisbevilling 4,3 5,5 5,6 Resultat før afskrivninger -0,5-0,1 1,9 Overført fra året før 0,4-0,1-0,2 Akkumuleret resultat -0,1-0,2 1,6 Årsværk *Løbende budget pr. 19/ Driftudgifterne i 2007 var højere end sædvanligt pga. investeringer ifm. opstart af NuukBasic-projektet. Produktprognose R2006 B2007 B2008 Videnskabelige publ. m. referee Faglige rådgivningsrapporter Populærfaglige rapporter /publ Phd.-prognose R2006 B2007 B2008 Ph.d.-afhandlinger Pr. 1/ Pr. 31/ Middel 2008 Ph.d.-studerende 8 9 8,5 AM opererer med 4 faglige projektområder. Under hvert projektområde varetager AM forskning, overvågning, forskningsbaseret rådgivning, uddannelse og formidling. AM s aktiviteter knytter sig især til 1) mineral- og olieaktiviteter i Grønland, 2) klimaændringers effekt i Arktis, 3) forurenende stoffers forekomst og effekt i det arktiske miljø og den humane eksponering og 4) havpattedyrs økologi i danske farvande. Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre og DANCEA er de vigtigste finansieringskilder for afdelingens aktiviteter i Grønland, med afledte opgaver til andre afdelinger i DMU. I er afdelingen endvidere involveret i flere projekter under Det Internationale Polarår, finansieret af Forskningsrådene og private fonde. Afdelingens kompetencer på havpattedyr understøtter den danske forvaltning på området og finansieres primært af Skov- og Naturstyrelsen. Projektområde AM 1: Klimaeffekter og systemmodellering Projektområdet omfatter forskning og overvågning af primært terrestriske økosystemer og biodiversitet og deres respons på klimaforandringer. Arbejdet indgår i Miljøstyrelsens bidrag til Arktisk Råds opgørelser af klimaeffekter. Forskning 14

15 I 2007/2008 udføres et IPY-projekt i Zackenberg med det formål at undersøge gasudveksling, sneudvikling og biologisk aktivitet i efterårs- og forårsperioden, som ikke er dækket i moniteringsprogrammet. I 2008 publiceres en videnskabelig bog, der syntetiserer de første 10 års integreret forskning og overvågning af klimaeffekter på det højarktiske terrestriske økosystem i Zackenberg (titel: The dynamics of a High Arctic terrestrial ecosystem ; udkommer på Elsevier Press). Som led i optakten til Klimakonferencen i 2009 afholdes en international workshop med det formål at vurdere klimaændringers effekt på arktiske terrestriske økosystemer. Syntesen heraf forventes udgivet i et højtrangerende tidsskrift og skal indgå i et efterfølgende cirkumpolært assessment (i regi af Arktisk Råd). I forbindelse med den planlagte oprettelse af et klimacenter i Grønland vil DMU bidrage til en koordination af forskning i klimaeffekter og -tilpasning i samarbejde med Grønlands Naturinstitut og andre partnere. Inden for det forskningsrådsfinansierede Centre for Integrated Population Ecology (CIPE) udvikles individbaserede modeller til vurdering af dynamik i bærekapacitet i dyre- og plantebestande i dynamiske landskaber, f.eks. landbrugsområder, hvor ressourcetilgængeligheden varierer i løbet af sæsonen. Overvågning Overvågningen i Zackenberg forventes fortsat som i 2007, og det nystartede overvågningsprogram i Nuuk-området (NuukBasic) udbygges med instrumentering og logistiske faciliteter i det intensivt overvågede område i Kobberfjorden og med etablering af ekstensive stationer i andre dele af Godthåbsfjorden. Forskningsbaseret rådgivning AM bidrager med fagligt input til AMAP Climate and UV Expert Group, der forbereder et cirkumpolært assessment som opfølgning på Arctic Climate Impact Assessment. I forbindelse med udgivelsen af den videnskabelige bog om Zackenberg planlægges en artikelserie i Naturens Verden, som vil fortælle om de væsentligste resultater i en populærfaglig form. Undervisning og formidling I 2008 fortsættes 2 igangværende ph.d.-projekter vedrørende henholdsvis tidsserieanalyser af klimaeffekter på fangstforhold i Vestgrønland og rumlig dynamik i arktiske dyrebestande. Ét specialeprojekt afsluttes, og ét specialeprojekt forventes startet. En Miljøbiblioteksbog om klimaændringer effekt, tilpasning og forebyggelse udgives som led i optakten til Klimakonferencen i NuukBasic programmet formidles i form af pjecer og andre oplysningsmaterialer til den grønlandske befolkning. I forbindelse med udgivelse af syntesen fra Zackenberg udarbejdes en stribe populærfaglige artikler i Naturens Verden. Projektområde AM 2: Anvendt arktisk miljøforskning Projektområdet omfatter forskning, overvågning og forskningsbaseret rådgivning i relation til miljøspørgsmål i forbindelse med råstofaktiviteter og andre påvirkninger af natur og miljø i Grønland. DMU er rådgiver for Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat. Forskning 15

16 Råstofdirektoratet for Grønland har åbnet udbudsområder for olieefterforskning og -udvinding i den sydøstlige Baffin Bugt (vest for Disko) og planlægger i de kommende år tilsvarende åbning af den nordlige Baffin Bugt, Østgrønland og Sydgrønland. AM koordinerer en strategisk miljøvurdering af områderne inden åbning og samarbejder med Grønlands Naturinstitut og flere andre DMUafdelinger om forskning, der kan tilvejebringe et forbedret datagrundlag for miljøvurderingerne. Programmet er finansieret af Råstofdirektoratet. I 2008 arbejdes der videre på baggrundsundersøgelser i Disko-området, den nordlige Baffin Bugt og Østgrønland. For Baffin Bugt og Østgrønland skal der foreligge en foreløbig strategisk miljøvurdering ved udgangen af Afhængigt af udviklingen i udbudsrunderne og licensaftaler skal der i de kommende år udvikles et samlet miljøprogram, inkl. datacenteraktivitet, der kan tilvejebringe regionale oversigter over miljøfølsomme områder og problemstillinger. I forbindelse med en planlagt aluminiumsmelter i Vestgrønland foretager AM i samarbejde med Grønlands Naturinstitut en strategisk miljøvurdering af området mellem Nuuk og Sisimiut, og i 2008 gennemføres bl.a. undersøgelser af fjeldørreder, fældende gæs og rensdyr. Overvågning I 2008 planlægges overvågning af tidligere miners udledning til det marine miljø (Maarmorilik) og i forbindelse med de igangværende mineaktiviteter ved Seqi og Nalunaq skal der ske overvågning og tilsyn med miljøforholdene. Forskningsbaseret rådgivning AM yder forskningsbaseret rådgivning til Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat med hensyn til vurdering af miljøspørgsmål ved råstofaktiviteter. Med den stigende interesse for råstofefterforskning og -udnyttelse i Grønland er der behov for miljøkonsekvensvurderinger af råstofaktiviteter i deres fulde livscyklus som grundlag for myndighedsbehandlingen. Undervisning og formidling Der arbejdes på at indgå aftale med Råstofdirektoratet om to erhvervs-ph.d. er vedrørende henholdsvis strategiske miljøvurderinger til havs og terræneffekter af minedrift og kørespor. Ét specialeprojekt afsluttes. Undersøgelserne udført i forbindelse med de strategiske miljøvurderinger formidles i grønlandske populære tidsskrifter. Projektområde AM 3: Langtransporterede kontaminanter i Arktis Projektområdet omfatter forskning, overvågning, forskningsbaseret rådgivning og formidling vedrørende de arktiske økosystemers og befolkningens eksponering til langtransporteret forurening med tungmetaller og persistente organiske forbindelser (POP Persistent Organic Pollutants). Forskning I AMAP-regi (Arctic Monitoring and Assessment Program) er der i samarbejde med Miljøstyrelsen iværksat studier af effekter af POP på isbjørne og slædehunde. I 2008 afsluttes de flerårige projekter. En doktordisputats forventes at blive forsvaret i 2008, og en anden disputats forventes indsendt til erhvervelse af doktorgrad. Inden for Det Internationale Polarår (IPY, ) gennemføres et stort cirkumpolært initiativ med hensyn til vurdering af isbjørnes sundhedstilstand i relation til klimaændringer, under ledelse af forskere i afdelingen. 16

17 Overvågning Inden for AMAP Core-programmet skal der i 2008 indsamles nye biotaprøver i Grønland. AM s AMAP-vævsprøvebank vil blive udnyttet til retrospektive analyser af udvalgte kemiske stoffers udvikling i det grønlandske miljø. Forskningsbaseret rådgivning AM medvirker til skrivning af AMAP s arktiske olieassessment, som vil foreligge i To medarbejdere fra DMU er endvidere udpeget til at være key experts i AMAP s kommende assessments. I vil AMAP assessments omfatte vurdering af tidstrenden af kviksølv og opdatering af den eksisterende viden om nye POP er i Arktis. Undervisning og formidling I 2008 fortsættes et ph.d.-projekt til belysning af hormonforstyrrende stoffer i arktiske dyr på højt trofisk niveau og et projekt vedrørende kviksølvkoncentrationer i arktiske dyrearter. AM er p.t. i dialog med Biologisk Institut, AU om oprettelse af et overbygningskursus i Arktisk Biologi, hvor AM-forskere med bidrag fra de tre projektområder (AM1-3) vil afholde en række forelæsninger og indgå i kollokvier. AM bidrager til populærfaglig formidling af AMAP s olie- og gas assessment. Projektområde AM 4: Menneskeskabte påvirkninger af havpattedyr Projektområdet omfatter forskning og overvågning af havpattedyr med henblik på forvaltningen i Danmark og i relation til de internationale forpligtelser under ASCOBANS (Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic and North Seas) og EU-direktiver. Forskning I samarbejde med ALTERRA i Holland udføres undersøgelser af effekter af havvindmøller på marsvin i det hollandske Vadehav. Undersøgelser af miljøeffekter af havvindmølleparker (se under MAR) afsluttes i AM bidrager med analyser af støjproblematik i forhold til havpattedyr og modellering af havpattedyrs fordeling i forhold til en række miljøvariable. Sælers brug af landgangspladser og effekter af menneskelig aktivitet undersøges på Anholt v.h.a. satellitsporing og fjernbetjent kamera, koblet med eksperimentel forstyrrelse. Overvågning Overvågning af sæler udføres under NOVANA. Der påbegyndes udvikling af et overvågningsprogram for marsvin baseret på undervandsakustiske metoder. Forskningsbaseret rådgivning AM rådgiver Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med VVM-redegørelser, nationale forvaltningsplaner for havpattedyr og international forvaltning gennem ASCOBANS, ICES og EU-direktiver. Undervisning og formidling Et ph.d.-projekt vedrørende rumlig modellering af havpattedyr fortsættes; et ph.d.-projekt vedrørende forstyrrelse af sæler fortsættes; 2 ph.d.-projekter vedrørende udvikling af metoder til overvågning af havpattedyr er startet i AM s forskere leverer gæsteforelæsninger på AU og SDU i forbindelse med eksisterende undervisningsforløb. Forskningsprojektet vedrørende sæler på Anholt formidles via netbaseret information og undervis- 17

18 ning på Kattegatcenteret og Københavns Zoologiske Have samt informationsmaterialer og observationsfaciliteter på Anholt. 18

19 3.2 Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) Nøgletal R2006 B2007* B2008 Løn 24,6 24,6 27,7 Driftudgifter 8,8 11,3 9,6 Udgifter 33,5 35,9 37,3 Internt køb 2,0 2,2 1,3 Internt salg 4,3 3,1 2,9 Intern handel, netto -2,3-0,9-1,6 Eksterne indtægter 16,3 20,1 19,5 Nettoudgift 15,0 14,8 16,2 Basisbevilling 14,8 17,1 17,8 Resultat før afskrivninger -0,2 2,3 1,6 Overført fra året før -1,7-2,0 0,3 Akkumuleret resultat -2,0 0,3 1,8 Årsværk *Løbende budget pr. 19/ Produktprognose R2006 B2007 B2008 Videnskabelige publ. m. referee Faglige rådgivningsrapporter Populærfaglige rapporter /publ Phd.-prognose R2006 B2007 B2008 Ph.d.-afhandlinger Pr. 1/ Pr. 31/ Middel 2008 Ph.d.-studerende Afdelingen er nationalt videncenter indenfor atmosfæriske målinger og modellering. Afdelingen udfører forskning og udvikling og forskningsbaseret overvågning, forskningsbaseret rådgivning, undervisning og formidling på internationalt niveau inden for det atmosfæriske miljø. Aktiviteterne dækker primært atmosfæriske luftforureningsmålinger og modelberegninger, og afdelingen har næsten 30 års erfaring indenfor området. Afdelingen består af ca. 65 medarbejdere med ca. lige andele akademiske medarbejdere og teknisk personale. Kompetencer dækker måling af organiske og uorganiske stoffer i luft, partikler og vand samt i biologiske prøver, og afdelingen råder over moderne analysefaciliteter. Afdelingen driver den nationale luftkvalitetsovervågning under NOVANA. Afdelingens luftforureningsmodeller dækker geografisk hele spektret fra global til lokal skala med høj tidslig og rumlig opløsning. Modellerne beskriver de styrende fysiske/kemiske processer og omfatter såvel gasser som partikler. Målinger og modeller anvendes til gensidig verificering og validering i forbindelse med såkaldt Integreret Monitering, hvorved der opnås høj geografisk opløsning, øget forståelse af de styrende processer samt information om bidraget fra forskellige kilder og kildetyper. Modellerne anvendes desuden til prognoser og scenarieberegninger og som beslutningsunderstøttende værktøj. Afdelingen vil i 2008 påbegynde arbejdet for oprettelse af en master-uddannelse i atmosfærisk mil- 19

20 jø ved Aarhus Universitet og uddannelsen vil blive etableret i samarbejde med en række institutioner på andre universiteter i Danmark. Afdelingen vil endvidere have fokus på fortsat formidling af viden om luftforureningen og dens effekter, dels via internettet, dels gennem undervisningsaktiviteter, hvor den igangværende undervisning på KU og SDU udbygges med undervisning på AU. Afdelingen har fokus på hurtig leverance af kvalitetskontrolerede overvågningsdata på Danmarks Miljøportal. I 2007 indleveredes en Dr.-afhandling til bedømmelse ved AU for den naturvidenskabelige doktorgrad. Afhandlingen understøtter afdelingens arbejde omkring integreret overvågning og miljøvurdering af luftforurening. Projektområde ATMI 1: Luftkvaliteten i Danmark Overvågning af luftkvaliteten og atmosfærisk afsætning i Danmark er baseret på en tæt kobling mellem målinger på et net af målestationer og en række modelsystemer, som kan beregne luftkvaliteten og afsætningen på såvel national som lokal skala. Der arbejdes på en fuld udbygning af partikelmodulet i DEHM (mass closure), på undersøgelse af effekter af klimaændringer på luftforureningen, på udarbejdelse af landsdækkende pollenprognoser samt på udvikling af en model for atmosfærisk transport af mikroorganismer, miljøøkonomiske beregninger og implementering af satellitdata i modeller. Endvidere indgår modellerne i forståelsen af sammenhænge mellem emissionsscenarier og luftforureningsniveauer og de evt. helbredsmæssige omkostninger (brintsamfund, biobrændsler, IPPC scenarier mv.). Forskning Overvågningsdata skal fortsat anvendes til styrkelse af afdelingens forskningsprojekter, eksempelvis på ammoniak- og partikelområdet. Overvågning Luftdelen i NOVANA skal gennemføres og rapporteres iht. indgåede aftaler. Revision af luftovervågningsprogrammet i forbindelse med ny programperiode for NOVANA skal forberedes. Akkrediteringen skal udvides for udvalgte komponenter. Drift og udvikling af Fagdatacenteret for Luftforurening skal gennemføres i samarbejde med regioner og kommuner, og resultaterne skal formidles til befolkning og myndigheder. Data skal løbende rapporteres til Danmarks Miljøportal. Modelsystemet skal videreudvikles med større opløsning og forbedret parametrisering af kemiske og fysiske delprocesser til brug for NOVANA-beregninger. Forskningsbaseret rådgivning Projektområdet udnytter overvågningsresultater til beslutningsunderstøttende aktiviteter, herunder vurdering af effekter af miljøzoner i større byer, vurdering af landbrugsreguleringen samt opbygning af fagligt grundlag for forvaltningen og fremtidige administrative initiativer på luftområdet, ikke mindst i relation til EU. Resultater fra luftovervågningen indgår endvidere som input til de nationale og internationale miljøvurderinger samt til eutrofierings- og eksponeringsvurderinger. Modellerne understøtter og benyttes ifm. regulering, overvågning, vurdering, prognoser, scenarier og som beslutningsstøtteværktøjer indenfor luftforureningseffekter på sundhed, natur, vandmiljø, samt effekter af klimaændringer, opfyldelse af direktiver, mv. Beslutningsstøtteværktøjer til prognoser og/eller scenarier anvendes til aktuelle problemstillinger, fx. partikelforurening, pollen, POP, mikroorganismer samt miljø- og sundhedsøkonomiske vurderinger. Undervisning og formidling Modelarbejde er grundlæggende for uddannelsen af bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende tilknyttet afdelingen. Området har 1 ph.d.-studerende tilknyttet. Yderligere en ph.d.-studerende til- 20

21 knyttes området i Desuden er specialestuderende tilknyttet bl.a. i samarbejde med KU, DTU, RUC, og SDU. Vi vil undersøge mulighederne for at bidrage til undervisningen ved alle universiteter i Danmark. Projektområde ATMI 2: Luftforurening og sundhed Indsatsen fokuserer på forståelsen af sammenhænge mellem udslip, koncentrationer, eksponering og sundhedseffekter. Til dette arbejde prioriteres bl.a. udviklingen af analysemetoder og analyser på luft og humane matricer. Sammensætningen af partikler anses for at være af stor betydning for partiklernes sundhedseffekter. Et særligt indsatsområde er forsat udvikling og anvendelse af måle- og beregningsmetoder til brug i eksponerings- og miljøøkonomiske vurderinger. Der er endvidere fokus på spredning og forekomst af pollen, bio-aerosoler, uorganiske og organiske forbindelser som eksempelvis pesticider, dioxin, PCB, PAH og TFC. Forskning Området skal indgå i et nationalt center for kobling af diverse miljøpåvirkninger til sundhedsdata samt indgå i et fremtidigt nationalt center for human biomonitering vedr. luftmatricer og udvalgte stoffer. Forskningen i luftforureningsprocesser, specielt på partikelområdet, baseret på feltstudier og modeludvikling fortsættes. Området bidrager til at udvikle nye, samt validere eksisterende modeller for human eksponering. Med henblik på risikovurdering af brugen af nye energiformer forskes og opbygges viden om alle led i kæden fra produktion af brændsel, emissioner, processer i atmosfæren til effekter på mennesker og miljø. Hertil skal modellerne for atmosfærekemiske/fysiske processer udbygges, eksempelvis i forhold til øget brug af brintteknologi og nye energiformer i transportsektoren. Samarbejdet med Instituttet for folkesundhed, AU skal udbygges omkring dioxin, PFOS, WHO-PCB og pesticider. Området udvikler analysemetoder til identifikation og kvantificering af organiske forbindelser på partikler. Overvågning Resultaterne anvendes til forbedring og effektivisering af overvågnings- og måleprogrammer og til vurderinger af luftkvaliteten. Forskningsbaseret rådgivning Området rådgiver om samt deltager i projekter om nye energiformer og deres konsekvenser for luftkvaliteten, herunder især vedrørende partikeldannelsen. Området rådgiver Miljøministeriet omkring godkendelse af kemikalier, pesticidaktivstoffer og -produkter i Danmark og EU samt godkendelse af parallelimporterede pesticidprodukter. Endvidere rådgives Miljøministeriet omkring forekomsten af bl.a. dioxiner, PFOS, pesticider i luft samt andre matricer samt om kemikalievurdering, pesticidkontrol og monografier. Beregninger af de økonomiske konsekvenser (EVA-systemet) af den humane eksponering for luftforurening fra forskellige sektorer, bl.a. transport og industri fortsætter ligeledes. Kvantificering af luftforureningens bidrag til spredning og forekomst af partikler er et vigtigt bidrag til at forstå effekter af disse samt muligheden for administrative indgreb overfor kilderne, herunder trafikken samt anvendelse af nye teknologier i industri- og energiproduktion. Undervisning og formidling Området bidrager til undervisning inden for miljø og arbejdsmedicin. En ph.d.-studerende er tilknyttet området (ph.d-projektet afsluttes i 2008). På det humane eksponeringsområde skal der ske en tilknytning af 1 ph.d.-studerende samt et antal specialestuderende, der i et vist omfang deltager i eller er direkte engageret i de løbende eksponeringsrelaterede projekter. På partikelområdet skal der ligeledes ske en tilknytning af 1 ph.d.-studerende til området. 21

22 Projektområde ATMI 3: Luftforurening og natur Området arbejder med kvantificering af afsætningen af næringsstoffer, især eutrofierende og forsurende stoffer, samt miljøfremmede stoffer, bl.a. pesticider til naturlige og seminaturlige økosystemer. Der arbejdes også med kvantificering af vegetationens påvirkning med ozon. På eutrofieringsområdet arbejdes med estimering af bidrag til både marine og terrestriske økosystemer, dels gennem målinger, dels gennem modelberegninger på både international, regional og lokal skala. En del af belastningen stammer fra udenlandske kilder og modellering af grænseoverskridende luftforurening er derfor af stor betydning. Af danske kilder er bidrag fra landbruget væsentlige både i relation til kvælstof og pesticider, idet 95 af ammoniakemissionen kommer fra landbruget. I forhold til det danske landbrug er der fokus på kilder, transport og modellering på lokalskala, regional belastning samt målinger via feltkampagner, bl.a. af tørafsætning af ammoniak til naturområder. Forskning Måling og modellering af processer med relation til pesticidfordampning, både under og efter sprøjtning, har fortsat høj prioritet. Tilsvarende gælder forskning, udvikling og modellering med relation til afsætning af ammoniak til naturområder samt forskningen omkring PFC i miljø og humane matricer, herunder i de arktiske områder. Helt centrale aktiviteter er feltstudier med målinger af afsætningen af ammoniak til terrestriske økosystemer, bl.a. til støtte for modellering af udvekslingsprocesserne samt tilvejebringelse af data til belysning af lokal spredning af ammoniak og pesticider i forbindelse med modeludvikling og validering. Området har øget fokus på klimaændringernes betydning for næringsstofbelastningen og skæbnen af pesticider. Overvågning Resultaterne anvendes til forbedring og effektivisering af overvågnings- og måleprogrammer og til vurderinger af luftkvaliteten. Området leverer vigtigt viden til at kvantificere luftforureningens belastning af naturen og fordelingen af bidrag fra bl.a. landbrugets aktiviteter. Effekterne kortlægges af andre forskergrupper indenfor og udenfor DMU, men helhedsforståelsen opnås gennem belysning af hele kæden fra kilder over transport til effekter som basis for regulering. Forskningsbaseret rådgivning Rådgivning med relation til luftforureningens påvirkning af natur og miljø, især vedr. ammoniak og pesticider. Gennem udvikling af beregningsmodeller bidrager området til miljøregulering af husdyrbrug samt anden regulering i forbindelse med brugen af pesticider. I forhold til fremtidens naturforvaltning er indarbejdelse af klimascenarier og forudsigelser af ændrede belastningsforhold relevant, eksempelvis klimaændringernes påvirkning af det atmosfæriske input til N-cyklus. Undervisning og formidling Området bidrager til uddannelse indenfor luft og natur på KU og SDU. På naturområdet skal der ske en opbygning af undervisningsforløb for både speciale- og ph.d.-studerende i samarbejde med AU og KU i tillæg til en igangværende ph.d.-studerende på SDU. Projektområde ATMI 4: Luftforurening og klima (globale processer) Ændringer i klimaet vil forårsage ændringer i luftforureningskomponenternes forekomst, skæbne og deres effekter. Klimaændringer vil også ændre emissionerne, herunder de naturlige emissioner. For at kunne belyse kæden fra global til lokal luftforurening er det nødvendigt at kvantificere de globale sammenhænge, herunder især mellem forureningskilder udenfor Arktis og forureningen og dens effekter i Grønland. Arktis er vigtig ifm. disse studier: Idet der næsten ikke er forureningskilder i 22