Børne- og Ungdomsudvalget

Transkript

1 Børne- og Ungdomsudvalget Protokol kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Mette Schmidt Olsen Jens Timmermann Morten Normann Jørgensen Karsten Lomholt deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog var fraværende var fraværende Der var afbud fra Morten Normann Jørgensen (F). I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Der var afbud fra Karsten Lomholt. (C) Fra administrationen deltog Ulla Agerskov, Erik Petersen, Lone Nygaard Jensen og Lene Stangerup Side 1 af 24

2 Indholdsfortegnelse Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 2. Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område 3. Etablering af psykologisk rådgivningstilbud til unge under 25 år 4. Drøftelse af kvalitetsrapport Hensigtserklæring om tilskud til pasning af egne børn 6. Internationale klasser/skoler i folkeskoleregi - ny lovgivning. 7. Forslag program for besøg på skoler og daginstitutioner 8. Høring af ny regional uddannelsesstrategi 9. Anmodning fra (A) om optagelse af sag på Børne- og Ungdomsudvalget 10. Meddelelser til udvalgets medlemmer - juni 2015 Side 2 af 24

3 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Sagsfremstilling Økonomiudvalget behandlede den 7. maj 2015 forvaltningens redegørelse vedrørende 1. anslået regnskab for Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af de bevillinger, der er gældende marts 2015 samt med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts Efter indstilling fra forvaltningen drøftede Økonomiudvalget konsekvenserne af redegørelsen og besluttede at: tage redegørelsen vedrørende 1. anslået regnskab 2015 til efterretning, oversende redegørelsen til fagudvalgene, idet der for så vidt angår Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget skal udarbejdes modgående initiativer, notatet om styring af det sociale område oversendes til Social- og Sundhedsudvalget, finansiering af merudgifter til ledsagerordningen forventes afholdt inden for Social- og Sundhedsudvalgets område. På indeværende møde skal Børne- og Ungdomsudvalget behandle det fremlagte skøn over forventet regnskab 2015 for udvalgets område. Resultatet af udvalgets behandling oversendes til behandling i Økonomiudvalget den 18. juni Resultatet af budgetopfølgningen på Børne- og Ungdomsudvalgets område er vist nedenfor. De enkelte afvigelser er beskrevet nærmere i det sagen vedlagte notat af 30. april 2015 om "1. anslået regnskab 2015, pr " (bilag). Hovedtallene i 1. anslået regnskab 2015: Tabel 1 Side 3 af 24

4 1.000 kr. netto Budget = mindreudgift/merindtægt + = merudgift/mindreindtægt * Budget 2015 inkl. overførsler og tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen i oktober 2014 til og med marts Korrigeret Anslået Afvigelse budget regnskab i forhold * til korr. budget Det samlede regnskab på Børne- og Ungdomsudvalgets område skønnes at balancere i forhold til det korrigerede budget. Regnskabet dækker over et mindreforbrug på Skoler på -3,4 mio. kr., mindreforbrug på Dagtilbud på -0,53 mio. kr. og merforbrug på Udsatte børn på 3,92 mio. kr. Afvigelse i forhold til opr. budget Uddannelse og Pædagogik - Skoler Uddannelse og Pædagogik - Dagtilbud Klubber Udsatte børn Børne- og Ungdomsudvalget i alt På aktivitetsområde "Skoler" er der et samlet mindreforbrug på -3,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes overvejende følgende: mindreforbrug på Specialundervisning i andre kommuner på -3,0 mio. kr. mindreforbrug på Specialundervisning i regionale tilbud på -0,25 mio. kr. mindreforbrug på pulje til "manglende forældrebetaling", SFO på -0,15 mio. kr. På aktivitetsområde "Dagtilbud" forventes et mindreforbrug på 0,53 mio. kr. på pulje til "etablering af ny struktur på dagtilbudsområdet". På aktivitetsområder "Klubber" er der ingen afvigelser til korrigeret budget, men de foreløbige prognoser tyder dog på, at det også i 2015 vil blive en udfordring for klubberne, at tilpasse forbruget til aktiviteten, også selvom der er mindreforbrug på fællesområdet. På aktivitetsområde "Udsatte børn" er der et samlet merforbrug på 3,92 mio. kr. Det skønnede merforbrug skal ses i sammenhæng med, at der blev givet tillægsbevillinger i 2014 for 6,1 mio. kr., som ikke blev videreført i Området for udsatte børn og unge er kendetegnet ved et markant stigende antal underretninger vedrørende bekymringer for børn og unge. Der fremlægges en sag for Børne- og Ungdomsudvalget i juni måned 2015 om de forebyggende initiativer, der kan iværksættes på tværs af Center for Social Indsats og Center for Uddannelse og Pædagogik for at imødegå tilgang og udfordringer på børneområdet. Side 4 af 24

5 Der er ingen konsekvenser for årene jf. ovenfor. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at redegørelsen vedrørende 1. anslået regnskab 2015 tages til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 Taget til efterretning. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Bilagsfortegnelse ans Side 5 af 24

6 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 30. april 2015 forvaltningens fremlagte effektiviseringsforslag, der var udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning af 13. november 2014 om, at forvaltningen skulle fremkomme med forslag til effektiviseringer på 1,5 pct. (svarende til 37,5 mio. kr.), og at disse skulle danne grundlag for udvalgenes stillingtagen til en samlet 1 pct. -løsning. Børne- og Ungdomsudvalget anbefalede at sende forslag SK1 i høring. Morten Normann Jørgensen deltog ikke i behandlingen af SK1 pga. inhabilitet. Herudover anbefalede Børne- og Ungdomsudvalget at sende alle de øvrige forslag i høring, med bemærkningen om, at høringsparterne anmodes, som et generelt punkt, at forholde sig til Økonomiudvalgets tidligere beslutning om, at effektiviseringsniveauet i overslagsårene vil blive nedskrive med det beløb, der måtte overstige det vedtagne effektiviseringsniveau på 1 pct. for året Udvalget anbefalede desuden, at forslaget DA3 blev tilføjet modeller for udfasning ved naturlig afgang, før det sendes i høring. Bodil Kornbek (A) var fraværende. Henrik Bang (Ø) var fraværende og i stedet deltog Henrik Brade Johansen (B). I henhold til budgetprocessen er forslagene sendt i høring i perioden fra den 8. maj 2015 til den 29. maj Der er på Børne- og Ungdomsudvalgets område indkommet 28 svar (bilag). I indeværende møde skal Børne- og Ungdomsudvalget endelig fastlægge, hvilke effektiviseringsforslag udvalget vil anbefale overfor Økonomiudvalget. Økonomiske konsekvenser De anbefalede effektiviseringsforslag vil blive indarbejdet i det administrative budgetforslag Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning behandles af Økonomiudvalget den 19. juni 2015 og af Kommunalbestyrelsen den 25. juni Side 6 af 24

7 Indstilling Forvaltningen foreslår, 1. at høringssvarene tages til efterretning, 2. at Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler effektiviseringsforslag for mindst 1 pct. samt 2,3 mio. kr., som svarer til efterslæbet fra Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 De oplistede effektiviseringsforslag oversendt til Økonomiudvalget. Henrik Bang (Ø) stemte imod med den begrundelse, at de oplistede effektiviseringsforslag er uprioriterede og konsekvensserne er for dårligt belyst. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag BUU. 2. Brev Sorgenfriskolens bestyrelse - BUU. 3. Samlede høringssvar på BUUs område. 4. Høringssvar Dagplejens forældrebestyrelse Side 7 af 24

8 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Etablering af psykologisk rådgivningstilbud til unge under 25 år Sagsfremstilling Som en del af udmøntningen af budgetaftalen for etableres et gratis åbent og tværfagligt rådgivningstilbud for børn, unge og familier, jf. udmøntningsplan forelagt udvalget på møde d. 26. marts Rådgivningstilbuddet bemandes af et tværfagligt team på tre personer bestående af en psykolog (fra PPR), en sundhedsplejerske (fra Sundhedstjenesten) og en socialrådgiver (fra Modtagelsen under Center for Social Indsats). Børne- og Ungdomsudvalget besluttede derudover d. 30. april 2015, at der iværksættes en 2-årig forsøgsperiode med psykologordning til unge under 25 år. Formålet er at tilbyde unge, der oplever vanskeligheder, en hurtig og gratis støtte. Forvaltningen foreslår, at denne psykologordning integreres med det åbne rådgivningstilbud, idet der her allerede er en psykolog tilknyttet, og idet behovet for såvel psykologstøtte som for det åbne rådgivningstilbud ikke kendes på forhånd. Ved denne løsning vil den unge endvidere kunne få rådgivning eller vejledning af en eller flere af de tre fagpersoner afhængig af den unges konkrete behov. Det skal bemærkes, at det åbne rådgivningstilbud ikke er beregnet til længerevarende egentlige behandlingsforløb, men at der som udgangspunkt tilbydes rådgivning og vejledning i op til tre samtaler. Det åbne rådgivningstilbud vil herudover henvise til øvrige relevante instanser, hvis problemstillingen ikke kan håndteres og afhjælpes inden for den åbne rådgivning. I forhold til kommunale tilbud om (støtte til) egentlig psykologbehandling kan kommunen i særlige tilfælde visitere til psykologbistand, hvis borgeren falder inden for den relevante lovgivnings målgruppe. Efter aktivlovens 82 kan der visiteres til psykologbehandling, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, og behandlingen skal som udgangspunkt ske inden for det offentlige behandlingssystem. Efter servicelovens 102 kan kommunen visitere til psykologbehandling til borgere over 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, hvis dette er nødvendigt for at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og hvor dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. De alment Side 8 af 24

9 praktiserende læger kan også henvise til psykologhjælp efter sundhedsloven, og kommunen kan efter en trangsvurdering efter aktivlovens 82 yde økonomisk støtte til borgerens egenbetaling for denne psykologhjælp. Henvisning efter sundhedsloven kræver, at lægen vurderer, at borgeren har været udsat for en nærmere specificeret krisebegivenhed som fx volds- eller overgrebsoffer, alvorligt invaliderende sygdom, pårørende ved dødsfald, mv., eller at den voksne borger lider af let til moderat depression eller angst. Endelig skal det bemærkes, at børn og unge i den skolepligtige alder kan få psykologisk råd og vejledning hos kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Forvaltningen er i øjeblikket ved at udarbejde informationsmateriale i form af hjemmesidetekst, pjecer, annoncer og plakater vedrørende det åbne rådgivningstilbud, og heraf vil også muligheden for at henvende sig for unge under 25 år fremgå. Ordningen evalueres løbende, dels med hensyn til monitorering af ressourcetræk, målgruppebehov og den tværfaglige teamstruktur. Rådgivningen ydes anonymt, dvs. der føres ikke journal og cpr-numre registreres ikke. Forvaltningen vil dog registrere de overordnede problematikker, antallet af samtaler samt køn, alder o.lign. på de fremmødte med henblik på at tilvejebringe en samlet evaluering af Åben Rådgivning. Denne evaluering forventes forelagt udvalgene et år efter tilbuddets opstart, dvs. efteråret Udvalgene vil dog blive forelagt en status på rådgivningstilbuddets anvendelse og udvikling ultimo Økonomiske konsekvenser Afholdes inden for rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget for så vidt angår rådgivning i forhold til børn og familier indtil det 18. år. Social- og Sundhedsudvalget for så vidt angår målgruppen mellem år, når rådgivningen har et socialt- og sundhedsmæssigt sigte. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget for så vidt angår målgruppen mellem år, når rådgivningen har et beskæftigelsesmæssigt sigte. Indstilling Forvaltningen foreslår, at kommunens Åben Rådgivning til børn, unge og familier i en forsøgsperiode på to år også tilbyder psykologrådgivning for målgruppen unge op til 25 år. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 9. juni 2015 Godkendt for så vidt angår målgruppen mellem 18 og 25 år, når rådgivningen har Side 9 af 24

10 et beskæftigelsesmæssigt sigte. Anne Jeremiassen (I) stemte imod. Henrik Brade Johansen (B), Jakob Engel-Schmidt (V) og Curt Købsted (O) var fraværende. I stedet for Curt Købsted deltog Henriette Breum (V). Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Godkendt, for så vidt angår målgruppen mellem 18 og 25 år, idet udvalget ønsker, at tilbuddet tænkes ind i allerede eksisterende ordninger. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 Godkendt for så vidt angår børn og deres familier indtil det 18. år, idet udvalget ønsker, at tilbuddet tænkes sammen med allerede eksisterende ordninger. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Side 10 af 24

11 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Drøftelse af kvalitetsrapport Sagsfremstilling Kvalitetsrapporten for er den første fælles kvalitetsrapport i Lyngby- Taarbæk Kommune, som er udarbejdet på tværs af 0-18 årsområdet. Formålet med kvalitetsrapporten er at tilvejebringe dokumentation om det kommunale skolevæsen og dagtilbudsområde. Kvalitetsrapporten skal forbedre kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar i forhold til tilsynet med skolevæsenet og dagtilbudsområdet, give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til kvaliteten inden for de to områder og træffe beslutning om opfølgning herpå samt bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde. Kvalitetsrapporten for blev drøftet på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 26. februar og blev herefter endeligt godkendt på Kommunalbestyrelsen møde den 19. marts. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede dog under deres drøftelse af rapporten, at de gerne ville have kvalitetsrapporten op til en yderligere drøftelse på deres møde i juni. Samtidig vil kvalitetsrapporten for blive drøftet på Udvidet Skole- og Småbønsdialog den 27. maj. Kvalitetsrapporten for samt opsamlende høringsnotat (bilag). Økonomiske konsekvenser Opgaven er udført inden for rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Kvalitetsrapport drøftes med henblik på at kvalificere det fremadrettede arbejde med rapporten. Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 Drøftet, idet udvalget forelægges resultatet af forvaltningens opfølgning overfor de enkelte skoler. Forvaltningen anmodes om at pege på udvalgte temaområder til brug for udarbejdelse af næste års kvalitetsrapport. Side 11 af 24

12 Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bodil Kornbek (A) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Kvalitetsrapport Opsamlende høringsnotat Kvalitetsrapport Præsentation Skole- og småbørnsdialog - skole. 4. Referat skole og småbørnsdialog - fælles opsamling. 5. Præsentation Udvidet skole- og småbørnsdialog - dagtilbud. Side 12 af 24

13 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Hensigtserklæring om tilskud til pasning af egne børn Sagsfremstilling I forbindelse med Budgetaftalen for indgår en række hensigtserklæringer, herunder At det undersøges om det i forbindelse med det stigende pres på pasningsområdet er hensigtsmæssigt at genindføre ordningen med betaling for pasning af egne børn. Tilskud til pasning af egne børn reguleres af Dagtilbudsloven 86, der angiver, at " Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan (desuden) beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe". Kommunalbestyrelsen kan således vælge at yde tilskud til pasning af egne børn i aldersgruppen fra 24 uger til skolestart eller til en bestemt aldersgruppe. Lyngby-Taarbæk Kommune har tidligere haft en tilskudsordning til pasning af egne børn, der var begrænset til vuggestuebørn (24 uger 3 år). I 2009 valgte kommunen at afskaffe ordningen af såvel pædagogiske som økonomiske årsager. En uønsket bieffekt af ordningen var bl.a., at en række børn, for hvem et daginstitutionstilbud var formålstjenligt for fx at sikre tilstrækkelig dansk sprogstimulering, blev passet hjemme. I dag kan forældre vælge privat børnepasning, dvs. en anden person ansættes af forældrene til pasning af barnet og eventuelt andres børn. Såfremt der skulle blive tale om en genindførelse af muligheden for tilskud til pasning af egne børn, foreslår forvaltningen, at aldersgruppen for dette tilskud begrænses til vuggestuebørn (fra 24 uger til 3 år). Læringsprocessen indenfor sociale og sproglige kompetencer, som de 3 6 årige børn gennemgår i børnehaven inden skolestart, er vigtig for deres videre skole / uddannelsesforløb. Det kan oplyses, at ud af 10 adspurgte kommuner i hovedstadsområdet har 7 ikke en tilskudsordning til forældre for pasning af egne børn. Senest har København lukket for ordningen fra januar I Gentofte Kommune gives tilskuddet til pasning af egne børn, men kun til tvillingforældre. Side 13 af 24

14 I Rudersdal Kommune gives tilskud til pasning af egne børn, i alt ca. 25 forældre benyttet sig af ordningen pt. Ordningen gælder forældre med børn fra 26 uger, og til børnene starter i børnehaveklasse. Tilskuddet kan gives for én samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år. I Hørsholm kommune gives tilskud til pasning af egne børn, i alt 12 forældre benytter sig af ordningen pt. Kommunen oplyser, at ordningen af nogle forældre benyttes i perioden op til den søgte institutionsplads bliver ledig. Økonomiske konsekvenser Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud til pasning af egne børn og tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet vil i dag udgøre ca kr. pr. måned for børn fra 24 uger til 3 år, svarende til ca. det samme som gives i tilskud til privat børnepasning. Til sammenligning er den gennemsnitlige nettoudgift til en dagplejeplads kr. pr. måned og en vuggestueplads kr. pr. måned. I bemærkninger til loven står, at "Ansøgeren kan ikke samtidig modtage kontanthjælp, barselsdagpenge, førtidspension eller andre offentlige ydelser. Tilskuddet til pasning af egne børn er dermed et alternativ til at være til rådighed og have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke hensigten, at tilskuddet til pasning af egne børn skal være et supplerende forsørgelsesgrundlag til en offentlig overførelsesindkomst eller en arbejdsindtægt." Det er forvaltningens vurdering, at målgruppen for dette tilbud ikke vil være stor, hvorfor den udgift, som måtte komme, vil kunne holdes indenfor de midler, som pt. er afsat til merindskrivning i dagtilbud. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter hensigtserklæringen. Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 Anbefalet, at ordningen etableres fra barnets 24. uge op til 1 år. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Bodil Kornbek (A) var fraværende. Side 14 af 24

15 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Internationale klasser/skoler i folkeskoleregi - ny lovgivning. Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget anmodede på sit møde den 6. november 2014 forvaltningen om en sag vedr. internationale klasser/skole på én eller flere af kommunens folkeskoler. På mødet 26. marts 2015 blev der forelagt en sag herom. Udvalget udsatte sagen med henblik på afklaring af de lovgivningsmæssige rammer. Disse rammer er nu afklaret med Folketingets vedtagelse af lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler. Forvaltningen har derudover, jf. lovens krav herom, indhentet oplysning om, hvorvidt områdets private skoler har planer om at oprette internationale linjer. De private skoler har alle tilkendegivet, at de ikke har planer herom. Det omfatter også Lyngby Private Skole, der tidligere har samarbejdet med Vidensbyen og Lyngby-Taarbæk Kommune om en mulig realisering af et sådant initiativ. Lov nr. 609 giver hjemmel til at oprette kommunale internationale grundskoler som fritstående skoler uden for folkeskoleloven, med selvstændig skoleleder og selvstændig skolebestyrelse. Undervisningssproget er efter Kommunalbestyrelsens bestemmelse engelsk, tysk eller fransk, i danskundervisningen dog dansk. Inden en skole oprettes, skal kommunen vurdere, om der er tilstrækkelig kapacitet til at dække behovet på de private internationale skoler i området. Hvad begrebet fritstående skoler betyder i praksis, kan f.eks. ses i et ministersvar under Folketingets udvalgsbehandling (spørgsmål 6 til L 130, svar afgivet 2. marts 2015), hvor det bl.a. hedder, at der er derfor ikke mulighed for, at kommunale internationale grundskoler bliver en integreret del af den almindelige folkeskole. Et vist sambrug af lokaler og anlæg kan lade sig gøre, men det forudsætter en klar institutionel adskillelse. De ønskede internationale klasser kan altså ikke oprettes på en folkeskole. Derimod kan det lade sig gøre at oprette en selvstændig international skole med selvstændig ledelse og bestyrelse, egne medarbejdere osv. Det er næppe ulovligt, at den internationale skole har sin basis i fysisk nærhed af en eksisterende skole, og at der i et vist omfang deles lokaler og anlæg, men der vil i dette tilfælde formentlig være endnu større opmærksomhed på, at den institutionelle adskillelse er fuldstændig. Mht. de indholdsmæssige krav er udgangspunktet det samme som i Side 15 af 24

16 folkeskoleloven, men der kan formentlig ske en international profilering af undervisningen. Hvis der er et politisk ønske om at oprette en international grundskole, bør det afklares, om eleverne herfra kan optages i SFO og klub på en folkeskole. Økonomiske konsekvenser Da der ikke kan opkræves forældrebetaling, skal alle udgifter til den internationale grundskole finansieres af kommunen. Hvis det forudsættes, at gennemsnitsudgiften pr. elev er på højde med gennemsnitsudgiften i folkeskolen, vil der ikke være væsentligt forøgede driftsudgifter, da udgifterne enten erstatter udgifter i Lyngby-Taarbæk Kommunes folkeskoler eller skal finansieres af andre kommuner, hvis eleverne kommer derfra. Der vil dog under alle omstændigheder være udgifter til den selvstændige ledelse. Der vil være etableringsomkostninger til lokaler mv., alt afhængig af den konkrete konstruktion. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. En endelig beslutning om etablering af en international grundskole skal træffes af Kommunalbestyrelsen. Indstilling Det indstilles, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, om der på baggrund af ovenstående redegørelse skal arbejdes videre med planlægning af en kommunal international grundskole. Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 Besluttet at anmode forvaltningen om at arbejde videre med at undersøge grundlaget for at etablere en kommunal international skole. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Bodil Kornbek (A) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Lov om kommunale internationale grundskoler. 2. Lovforslag med bemærkninger. Side 16 af 24

17 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Forslag program for besøg på skoler og daginstitutioner Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget fremlagde ved udvalgets møde i november 2014, ønske om at besøge udvalgte skoler og dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Udvalget ønskede at se, hvordan skoler og dagtilbud arbejder indenfor de politisk vedtagne rammer og få mulighed for at gå i dialog med medarbejdere og ledelse. Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til skoler og daginstitutioner, der kan besøges. - Lindegårdsskolen, hvor der er besluttet ombygning og etablering af tandlægepraksis. - Kongevejens skole, hvor der er overvejelser om at placere de yngste velkomsthold. - Institutioner der foreslås slået sammen, Vuggestuen I.H. Mundtsvej (kommunal) og Børnehaven Princessehøj (selvejende) - Børnehuset Askevænget og Børnehuset Skovbakken (begge kommunale) - Børnehuset Lille Ørholm og Børnehuset Bulderby (begge kommunale) - Lærkereden, som pr. 1 juni 2015 bliver et kommunalt dagtilbud, fra at have været selvejende. Dagtilbuddet har det sidste år været under stor politisk bevågenhed. - Langs Banen, hvor de systematisk anvender aktionslæring som en del af deres pædagogiske praksis. Besøget vil være i tidsrummet Forvaltningen har følgende forslag til datoer: - Onsdag d. 26. august Mandag d. 31. august Onsdag d. 2. september 2015 Økonomiske konsekvenser Afholdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter forslag til besøg på skoler og Side 17 af 24

18 daginstitutioner. Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 Besøgene planlægges via en doodle-anmodning til udvalgets medlemmer. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Bodil Kornbek (A) var fraværende. Side 18 af 24

19 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Høring af ny regional uddannelsesstrategi Sagsfremstilling I regi af KKR Hovedstaden er der udarbejdet fælles uddannelsesstrategi for de velfærdsuddannelser (bilag), som kommunerne som arbejdsgiver er aftagere af. Hensigten er at understøtte en fælles tilgang i kommunernes varetagelse af kommunernes interesser i uddannelserne, herunder i relation til uddannelsesinstitutionerne. KKR Hovedstaden besluttede på møde 23. februar, at strategien skal sendes til behandling og høring i de enkelte kommunalbestyrelser. Forvaltningen har udarbejdet forslag til høringssvar (bilag), som udvalgets drøftelser kan tage udgangspunkt i. Uddannelsesstrategien er dels tænkt som et ståsted for de repræsentanter, som KKR Hovedstaden udpeger til bestyrelser og uddannelsesudvalg på professionshøjskoler mv., og dels som et udgangspunkt for kommunernes arbejde med som arbejdsgivere at udvikle kvaliteten i velfærdsuddannelserne bl.a. i forbindelse med praktikophold. Formålet med strategien er at sikre bedre sammenhæng mellem udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og kommunernes opgavemæssige udfordringer. Kompetent personale er afgørende for en effektiv opgavevaretagelse i kommunerne. Strategien skal derfor bidrage til at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne via fælles strategiske udviklingsmål. Strategien omhandler strategiske pejlemærker rettet med hhv.: Udbydere i form af uddannelsesinstitutionerne Aftagere i form af kommunerne selv De enkelte uddannelser dvs. indholdsmæssige krav til de enkelte velfærdsuddannelser. Pejlemærkerne rettet mod uddannelsesinstitutionerne omhandler bl.a. sikring af sammenhæng mellem skole og praktik, samt fokus på tværfaglighed, kommunikation og brug af ny teknologi. Anbefalingerne rettet mod kommunerne selv vedrører især muligheden for via praktikforløbene at skabe de bedste rammer for de studerende og medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelserne samt opfodring til at kommunerne stiller Side 19 af 24

20 praksisviden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne. Endelig er der opstillet en række pejlemærker til konkretisering af udviklingsbehovet for de enkelte velfærdsuddannelser, som er omfattet af strategien. Sagen behandles i denne fagudvalgsrunde i Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Sagen oversendes fra fagudvalgene med evt. kommentarer til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Afholdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter forslag til fælles uddannelsesstrategi. Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget den 9. juni 2015 Drøftet, idet udvalget anbefaler, at høringssvaret tilrettes, således at der lægges vægt på tværfaglighed. Henrik Brade Johansen (B), Jakob Engel-Schmidt (V) og Curt Købsted (O) var fraværende. I stedet for Curt Købsted deltog Henriette Breum (V). Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 Anbefalet. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Bodil Kornbek (A) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Udkast til uddannelsesstrategi. 2. LTK høringssvar regional uddannelsesstrategi Side 20 af 24

21 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Anmodning fra (A) om optagelse af sag på Børne- og Ungdomsudvalget Sagsfremstilling Bodil Kornbek har den 28. maj 2015 anmodet om optagelse af følgende sag på BUU's dagsorden: "Indtil undersøgelsen vedrørende virkningerne af inklusion er tilendebragt og resultatet drøftet i Børne og ungdomsudvalget, bør der ikke iværksættes nye tiltag på inklusionsområdet i form af yderligere inklusion, forsøg mv." Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 Drøftet, idet der er enighed om, at yderligere tiltag på inklusionsområdet afventer evalueringen af inklusionsområdet i efteråret Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Bodil Kornbek (A) var fraværende. Side 21 af 24

22 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Meddelelser til udvalgets medlemmer - juni 2015 Sagsfremstilling 1. Gensidig orientering om afholdte møder og arrangementer. 2. Model for skolesocialrådgiveren Under behandling af sag om ledelsesinformation på udvalgets møde i april, spurgte udvalget, hvordan skolerne er informeret om den nye indsats med socialrådgivere på skoler og daginstitutioner. Til orientering er vedhæftet den beskrivelse af tilbuddet (bilag), der er tilgået skolerne. 3. Status indmeldte i fritidsklubber og ungdomsklubber Udvalget har bedt om information om antal indmeldte i fritidsklubber og ungdomsklubber. Vedlagt er: - opgørelse af medlemmer af fritidsklubber og ungdomsklubber i perioden udviklingen i antallet af indskrevne i fritids- og ungdomsklubber i januar til maj herunder en prognose for udviklingen i den resterende del af året. Prognosen for resten af 2015 baserer sig på udviklingen i indskrivningen i perioden juni til december Den opgjorte mindreindskrivning har en begrænset økonomisk nettoeffekt for klubområdet under ét. Afregningen af mindreindskrivningen mellem fællesområdet og klubberne er med prognosen samlet opgjort til størrelsesordenen 0,6 mio. kr. På udvalgets møde i august forelægges sag om analyse af klubstruktur og ungdomsskole, som udvalget godkendte kommissorium for på mødet i april. 4. Resultatet af kommunernes skoletrafiktest 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune har igen i år deltaget i kommunernes skoletrafiktest. "Rådet for Sikker Trafik" har undersøgt kommunernes arbejde med at skabe sikker skoletrafik. Undersøgelsen fokuserer på kommunernes samarbejde med blandt andet skoler og politi om at give børn og unge gode trafikvaner. Gentofte Kommune og Tønder Kommune blev med 97 point vinder af skoletrafiktesten. Lyngby-Taarbæk Kommune har scoret 68 point i testen, mod 60 point i Forudsætning for flere point i kommunernes skoletrafiktest er følgende: Side 22 af 24

23 Kommunens skoler skal alle udarbejde en trafikpolitik og kommunen skal systematisk følge op på skolernes arbejde med trafikpolitik. Kommunen skal bakke op om, og sikre at der undervises i færdsel både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, samt beslutte, at alle skoler skal afholde cyklistprøver for eleverne Kommunen skal sætte "sikker skoletrafik" på dagsorden på fokusmøder mellem skolebestyrelserne og kommunalbestyrelsen Kommunen skal fastsætte mål for, hvad kommunen vil opnå på området "sikker skoletrafik" i Lokalrådet, der organiseres af det lokale politi. Kommunen skal arrangere kampagner og arrangementer, der oplyser om færdsel og som har fokus på at ændre adfærd i trafikken. Det kan oplyses, at Skolerne er i gang med at udarbejde trafikpolitik, jf. næste punkt Fælles læseplan for færdselsundervisningen på alle klassetrin bliver drøftet i Det lokale Trafiksikkerhedsråd på møde d. 1. juni 2015 Forvaltningen undersøger muligheden for at sætte "Sikker skoletrafik" på dagsordenen på fokusmøder og Lokalrådet Kommunen deltager i et fåtal af kampagner i modsætning til de kommuner, der får høj score. Der er ikke et separat budget til kampagner. 5. Status for skolernes arbejde med trafikpolitik Trafikpolitik på skolerne indgår som et indsatsområde i kommunens planer for at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Da mange af kommunens skoler endnu ikke har udarbejdet en trafikpolitik, har Teknik- og Miljøudvalget derfor på mødet den 7. oktober 2014 besluttet, at alle skoler skal anmodes om at udarbejde en trafikpolitik samt give tilbagemelding om, hvornår de forventer at en plan kan godkendes af skolebestyrelsen. Der er sendt brev til skolerne. Alle folkeskoler, samt 3 ud af 4 private skoler har givet en positiv tilbagemelding. 5 skoler har udarbejdet en trafikpolitik, 2 skoler er igang med en revision af deres trafikpolitik, som de forventer at være færdig med i maj skoler er igang med udarbejdelse af en trafikpolitik, der forventes færdig senest august 1 skole påbegynder arbejdet i næste skoleår Forvaltningen sender status til skolerne og følger op på deres arbejde med trafikpolitik. 6. Muligheder for tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse Se brev fra Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet af 19. maj 2015 (bilag). 7. Skoleavis Forvaltningen og Børne- og Ungdomsudvalget har modtaget en henvendelse fra Side 23 af 24

24 Det Grønne Områdes temaredaktør Signe Steffensen, med et forslag om at lave en skoleavis på nettet. Her på lokalavisen er vi ofte i kontakt med kommunens skoler, når de har et særligt arrangement eller initiativer de gerne vil have dækket. Andre gange har de haft temauger, hvor en pressegruppe har produceret artikler, som de ønsker optaget. Det er langt fra alt, der kommer i avisen, og derfor tænkte jeg, at vi kunne lave en skoleavis på nettet for kommunens skoler. Et mere uformelt forum end skoleintra, hvor eleverne selv har mulighed for at producere nyheder og artikler. Forvaltningen har efterfølgende været i dialog med Det Grønne Område. De understreger, at henvendelsen er en forespørgsel med mange ubekendte. Det Grønne Område vil gå videre i egen organisation, hvis forvaltningen er interesseret. Der findes allerede et nationalt avisprojekt, men forvaltningen ser muligheder i samarbejdet med Det Grønne Område for evt. at udvikle et koncept, som kan skabe mulighed for længevarende forløb for skolerne. Forvaltningen arbejder videre med at afklare mulighederne for samarbejde med Det Grønne Område om en skoleavis. Børne- og Ungdomsudvalget den 11. juni 2015 Taget til efterretning. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Hanne Agersnap (F). Karsten Lomholt (C) var fraværende. Bodil Kornbek (A) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Beskrivlese af ordning for skolesocialrådgiver. 2. Prognose medlemstal resterende Pladser i klub 2013 til maj Brev fra undervisnings- og kirkeministeren. 5. Pladser i klub - skoleår Side 24 af 24

25 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -1 af ANSLÅET REGNSKAB 2015 pr april 2015 J.nr

26 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -2 af 62 INDHOLD side Hovedoversigt... 3 Bemærkninger til hovedoversigt... 5 Konsekvenser for årene Driftsvirksomheden... 9 Sammendrag af driftsvirksomhed Bemærkninger til aktivitetsområderne (drift) Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder Anlægsvirksomheden Sammendrag af anlægsvirksomhed Investeringsoversigt 2015 (specificeret anlægsforbrug) Bemærkninger til anlægsvirksomhed og ejendomssalg Renter og finansiering Balanceforskydninger Likviditetsafrapportering... 61

27 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -3 af 62 HOVEDOVERSIGT Hovedoversigten giver et summarisk overblik. Oversigten er opdelt i: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Ejendomssalg D. Renter E. Finansiering F. Finansforskydninger G. Afdrag på lån H. Optagelse af lån Indtægter er markeret med minus (-) foran beløbet.

28 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -4 af 62 HOVEDOVERSIGT kr. netto 4 OPR. Over- Løn Tillægs- KORR. 1. ans. AFVIG- BUDGET Overf. førsler -0,6% KMB- Tekn. bevilling BUDGET regnskab ELSE AR /15 beslutn. omplac Korr.bud. (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)=(2-6) (8)=(1+7) (9) (10)=(9-8) A. DRIFTSVIRKSOMHED Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Forventede overførsler 15/ B. ANLÆGSVIRKSOMHED Børn og Ungdom Kultur og Fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø Økonomi Forventede overførsler 15/16 C. EJENDOMSSALG DRIFT OG ANLÆG I ALT D. RENTER E. FINANSIERING Udligningsordninger Skatter F. FINANSFORSKYDNINGER G. AFDRAG PÅ LÅN H. OPTAGELSE AF LÅN BEVÆGELSE I LIKVIDER Likvide midler primo Bevægelse i Kursregulering LIKVIDE MIDLER ULTIMO

29 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 5 Bilag 1 - Side -5 af 62 Bemærkninger til hovedoversigt Generelt Samlet er der tale om et 1. anslået regnskab 2015 der giver en forbedring på drift, anlæg og ejendomssalg på -32,4 mio. kr. Forbedringen skal dog ses i lyset af, at -36,6 mio. kr. skyldes tidsforskydning af anlægsprojekter/ejendomssalg til Korrigeres herfor er der tale om en forværring på 4,2 mio. kr. Derudover er der tale om balanceforskydninger på ca. 50 mio. kr. som følge af ændret afregning af A-skat. Det skal bemærkes, at 1. anslået regnskab 2015 er opgjort pr og således er eksklusiv konsekvenserne af mødesager i april 2015 samt konsekvenserne af hjemfaldsmidlerne. I nedennævnte er der nærmere redegjort for afvigelserne inden for de enkelte hovedområder. Driftsvirksomheden (A) Totalt set forventes der merudgifter på 4,2 mio. kr. Den største del af budgetafvigelsen vedrører udviklingen på Udsatte børn, Misbrug, Sundhed og Omsorg, Trafikanlæg samt Kommunale ejendomme. Omvendt er der en forbedring på dels skoleområdet, dels beskæftigelsesområdet og puljebeløb som dog ligger uden for serviceudgifterne, og i princippet kan blive modregnet ved midtvejsreguleringen i forbindelse med kommuneaftalen. Inden for udsatte børn forventes merudgifter på 3,9 mio. kr. Merforbruget ligger under regnskabsresultatet for 2014, og skal ses i lyset af et markant stigende antal underretninger, og et afledt stigende sagsantal, idet flere børn og unge modtager foranstaltninger. Indenfor omsorg er der dels tale om et merforbrug på hjælpemidler samt tilbagebetaling af uretmæssig opkrævning af husleje på kommunens midlertidige pladser 3 år tilbage. Derudover er der tale om et merforbrug på Lystoftebakken, som afvikles i 2016 og På kommunale ejendomme er der tale om merudgifter på en række poster inden for ejendomsdrift af kommunale bygninger. Posterne er specificeret i bemærkningerne til kommunale ejendomme. På skoleområdet skyldes mindreudgifterne færre udgifter på kommunale specialskoler som følge af inklusionsindsatsen i LTK s egne skoler og tilbud. På beskæftigelsesområdet forventes mindreudgifter i 2015 på netto -6,4 mio. kr. Mindreforbruget dækker over en række mindreudgifter på bl.a. kontanthjælpsreformen og førtidspensioner, men modsvares af merudgifter til bl.a. dagpenge til forsikrede ledige og sygedagpenge. F.s.v.a. afvigelser på de øvrige områder henvises til de specificerede bemærkningerne til disse. Konsekvenser af kapacitetstilpasningen er alene indarbejdet i denne budgetopfølgning med de konsekvenser, der gælder for 2015, idet konsekvenserne for børnehaveklasserne allerede er indarbejdet. F.s.v.a. reguleringen for 2016 og frem vil denne indgå i budgetforslag Anlægsvirksomheden (B) Den samlede anlægsportefølje for 2015 udgør 266,0 mio. kr. (inkl. ejendomskøb) efter at der er genbevilliget overførsler fra 2014 til 2015 på 68,4 mio. kr. i forbindelse med 3. anslået regnskab 2014 og ved overførselssagen i marts En gennemgang af den nuværende anlægsportefølje viser, at der p.t. vil være et behov for anlægsforskydninger fra 2015 til 2016 på 40,7 mio. kr., heraf bl.a. Lindegårdsskolen, Lyngby Idrætsby, Samling af tandplejen. Ejendomssalg (C) Budgettet for ejendomssalg er på 94,4 mio. kr., idet forskydning af uafsluttet ejendomssalg i 2014 (-34 mio.kr.) er indarbejdet. Der forventes p.t. indtægter på 90,3 mio. kr., idet en ejendom først forventes solgt i 2016.

30 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 6 Bilag 1 - Side -6 af 62 Bemærkninger til hovedoversigt Renter og Finansiering (D+E) Inden for renter og finansiering forventes samlet ingen ændringer. Det skal dog bemærkes, at SKAT har foretaget nedsættelser af ejendomsvurderingerne af en lang række ejendomme. En række af disse er blevet behandlet i 2014, og konsekvenserne heraf er indregnet i regnskab Der resterer dog stadigvæk en stor del sager, og konsekvenserne heraf vil indgå i de anslåede regnskaber i takt med behandlingen af de enkelte sager. Balanceforskydninger (F+G+H) Inden for balanceforskydninger forventes balanceforskydninger som følge af ændret afregning af A- skat. A-skatten afregnes ikke længere den 1. i den kommende måned men i stedet for den sidste hverdag i måneden, hvilket betyder 13 afregninger i Konsekvenser for budgetårene Forvaltningen har inden for de enkelte hovedområder opgjort konsekvenserne af afvigelserne i budgetårene Resultaterne er vist på side 7. Likviditetsudviklingen I dette anslåede regnskab forventes en ultimobeholdning 2015 på 262,1 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget 2015 (173,7 mio. kr.) er der tale om en forbedring på 88,4 mio. kr. Forbedringen i 2015 vil dog blive modsvaret af en forværring i 2016, idet hovedparten af forbedringen skyldes overførsel af anlægsmidler til Derudover er en del af forbedringen disponeret til idrætsdaginstitution jfr. beslutning i kommunalbestyrelsen i april I sidste afsnit i redegørelsen er vist kommunens likviditetsudvikling i Servicerammen Mio. kr. Serviceudgiftsramme ,6 Serviceudgifter budget 2014 (ekskl. buffer 24,1 mio. kr.) 2.406,5 Overførsler , service 47,0 Forventet overførsel (skønnet) -40,0 Sager, tekniske korrektioner m.m.* 1,3 1. anslået regnskab ,8 Serviceudgifter i alt pr ,6 Overholdelse af serviceramme 1,0 * ekskl. justeret lønskøn Øvrige bemærkninger En konsekvens af det 3-årige forlig med Forhandlingsfællesskabet og overenskomster med de enkelte organisationer for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018 er, at der alt i alt tale om en markant sænkning af lønskønnet for årene 2015 og 2016, da den offentlige sektors lønudvikling i en periode har ligget over den private sektors. I økonomiaftalen for 2015 mellem KL og regeringen er lønbudgetterne justeret med 2,00 procent. Budgetårsvirkningen af forliget er 1,38 procent i Resultatet ligger således 0,62 procentpoint under det niveau, som de kommunale lønbudgetter er opskrevet med fra 2014 til Forvaltningen har i marts 2015 indarbejdet nedskrivningen (-0,62 procentpoint), så institutionernes styringsgrundlag for 2015 er korrekt. Nedskrivningen svarer til ca. 9,5 mio. kr., idet dette beløb dog alt andet lige må forventes at blive reguleret i midtvejsreguleringen af kommunens bloktilskud. Derudover betyder forliget, at nogle overenskomstområder indebærer en større omlægning af løndele. Forvaltningen er i færd med at analysere dette, og forventer at resultatet heraf kan indgå i 2. anslået regnskab 2015.

31 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 7 Bilag 1 - Side -7 af 62 KONSEKVENSER FOR ÅRENE kr. netto Driftsvirksomhed SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET... Træning og omsorg Handicappede og sociale indsatser TEKNIK- OG MILJØUDVALGET... Grønne områder og kirkegårde samt trafik... - Trafikanlæg mv ØKONOMIUDVALGET... Puljer Kommunale ejendomme Nettodriftsområder i alt Anlæg i alt Ejendomssalg i alt SAMLET KONSEKVENS Det skal bemærkes, at forbedringen inden for beskæftigelse i 2015 ikke er videreført i budgetoverslagsårene.

32 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -8 af 62

33 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -9 af 62 DRIFTSVIRKSOMHED BEMÆRKNINGER

34 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -10 af 62 SAMMENDRAG AF DRIFTSVIRKSOMHED kr. netto 10 OPR. Over- Løn KMB- Tillægs- Korr. 1. ans. Afvig- BUDGET 3.AR førsler -0,6% be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else Driftsvirksomhed /15 slutn. omplac pct korr.bud. BØRNE- OG UNGDOMSUDV... Uddannelse og pædagogik... - Skoler ,8% Dagtilbud ,0% Klubber ,8% Udsatte børn ,4% KULTUR- OG FRITIDSUDV... Fritid og Kultur... - Fritid ,0% Idræt ,2% Folkeoplysning ,9% Bibliotek ,6% Kultur ,3% SOCIAL- OG SUNDHEDSUDV... Sundhed og Omsorg ,1% Handicappede og Soc. indsatser ,0% TEKNIK- OG MILJØUDV... Grønne områder og kirkegårde samt trafik... - Grønne områder og kirkegårde ,0% Trafikanlæg mv ,2% Miljø og natur ,0% ØKONOMIUDV... Beredskab ,3% Administration ,7% Puljebeløb ,8% Kommunale ejendomme ,7% ERHVERV- OG BESKÆFTIG.UDV... Beskæftigelse ,5% Ydelser og overførsler ,2% Erhverv ,6% Nettodriftsområder i alt ,2% = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

35 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 11 Bilag 1 - Side -11 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning 501 Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen 336 Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Teatre 102 Ungdomsskolevirksomhed Motorikhuset Kapacitetspujle -965 I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Kapacitetstilpasninger som følge af de faktiske folketal i 2015 er kun indarbejdet i Demografireguleringen af 2016 og frem vil indgå i det administrative budgetforslag Kapacitetstilpasning SFO (foreløbig afventer forventet SFO tal i egne institutioner) Der forventes en stigning i pladsbehov svarende til 16 SFO pladser fra 1. august Hver plads koster årligt ca kr. netto (medregnet indtægter fra forældrebetaling). I 2015 kapacitetstilpasses derfor med 5/12 effekt svarende til ca. 0,15 mio. kr. Kapacitetstilpasning Privatskoler og privat SFO Afregning for privatskoler og privat SFO sker forskudt, således at den afregning, der sker i 2015, er betaling for antallet af elever pr. 5. september Det reelle optag på privatskoler og privat SFO var lidt højere i 2014 end forventet ved befolkningsprognosen Optaget på privatskole var således 5 elever højere end forudsat og optaget i privat SFO var 3 børn mere end forventet. Den årlige takst pr. privat skoleelev udgør ca kr. og årstaksten pr. privat SFO plads udgør ca kr. Taksterne er desuden steget lidt ifht. taksterne i 2014 og den samlede kapacitetstilpasning bliver derfor ca. 0,24 mio. kr. i Kapacitetstilpasning - Efterskoler Afregning for elever på efterskoler sker forskudt, således at den afregning, der sker i 2015 er betaling for antallet af elever pr. 5. september Der har været en lidt højere procentandel af de årige, der valgte efterskole, end forventet ved forrige befolkningsprognose. Således er der seks flere elever end forudsat, der har valgt at gå på efterskole. Taksten er pr. elev er ca kr. Området kapacitetstilpasses derfor med ca. 0,2 mio. kr. Kapacitetstilpasning UU-Nord Budgettet til UU-Nord tildeles på baggrund af antal 7-16-årige i kommunen. I 2015 tildeles der ca. 660 kr. pr. barn udregnet på baggrund af gennemsnitsantal 7-16-årige i kommunen i perioden Der er 49 flere børn i 2015 end forudsat i befolkningsprognosen Området kapacitetstilpasses derfor med 0,03 mio. kr.

36 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 12 Bilag 1 - Side -12 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED Kapacitetstilpasning Produktionsskoler Afregning for elever på produktionsskoler sker forskudt, således at den afregning, der sker i 2015, er betaling for antallet af elever, som har gået på produktionsskole i Søgningen til produktionsskoler har været højere end forventet to flere elever under 18 år og fem elever mere over 18 år er blevet optaget på produktionsskole. Taksten pr. elev er ca kr. for elever under 18 og ca kr. for elever over 18. Udgiften til produktionsskoler kapacitetstilpasses derfor med ca. 0,35 mio. kr. i Kapacitetspulje Skoleområdet opretter fire børnehaveklasser færre pr. 1.august 2015 end indarbejdet i budgettilpasningen jf. Klassedannelsessag (Model 3) BUU 5. marts 2015 svarende til en reduktion i 2015 på -1,3 mio. kr. Heraf gives særskilt 0,2 mio. kr. til Engelsborgsskolen og Virum Skole, som følge af større børnehaveklasser. Mindreudgiften på -1,1 mio. kr. blev indlagt i en pulje til finansiering af fremadrettede kapacitetstilpasninger. Dele af puljen nemlig 0,965 mio. kr. anvendes til finansiering af ovenstående kapacitetstilpasninger. SFO Der forventes et mindreforbrug på puljen til manglende forældrebetaling svarende til -0,15 mio. kr. Specialundervisning i regionale tilbud Med det nuværende antal visitationer til regional specialundervisning 18 pladser i alt, forventes et samlet forbrug på ca. 3,1 mio. kr. Budgettet på området udgør ca. 3,4 mio. kr. Der anslås derfor et mindreforbrug på -0,25 mio. kr. Kommunale Specialskoler Som følge af inklusionsindsatsen i LTK s egne skoler og tilbud, forventes udgiften til kommunale specialtilbud (køb og salg af pladser) med det nuværende antal visitationer (primo april 2015) at udvise et samlet mindreforbrug på godt -6,0 mio. kr. Det forventede forbrug i 2015 er på linje med de seneste års mindreforbrug på området. Det forventes dog, at der i løbet at 2015 vil blive yderligere udgifter til enkeltintegration af flere børn. På denne baggrund nedreguleres budgettet til kommunal specialundervisning foreløbigt med -3,0 mio. kr. Det samlede mindreforbrug dækker følgende afvigelser: Kommunal Specialundervisning - Køb Der forventes et fald i udgiften til køb af pladser vedrørende specialundervisning i andre kommuner på ca. -7,5 mio. kr. heraf vedrører ca. -0,7 mio. kr. kørsel. Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud til specialskole er ca. 0,36 mio. kr. Der er visiteret svarende til 26 helårspladser til tilbud i andre kommuner, hvilket giver en forventet udgift på ca. 9,4 mio. kr. Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud til specialtilbud vedr. fritidsdelen er ca. 0,21 mio. kr. Der er 7,5 helårselever visiteret til tilbud i andre kommuner, hvilket giver en forventet udgift på ca. 1,6 mio. kr. Inklusive udgifter til kørsel på 1,8 mio. kr. er de samlede forventede udgifter til køb af kommunal specialundervisning derved (9,4 mio. kr. + 1,6 mio. kr. + 1,8 mio. kr.) = 12,8 mio. kr. Budgettet til køb af pladser udgør ca. 20,3 mio. kr. - der forventes derfor et samlet mindreforbrug på køb af specialundervisning på ca. -7,5 mio.kr. Kommunal Specialundervisning - Salg Der forventes et fald i indtægterne vedrørende salg af kommunal specialundervisning på ca. 0,15 mio. kr. På området er der en indtægtsforventning på ca. 5,4 mio. kr. Gennemsnitsprisen pr. solgt

37 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 13 Bilag 1 - Side -13 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED plads (skole+fritid) er ca. 0,58 mio. kr. Der sælges 9 helårspladser, hvilket giver en forventet indtægt på ca. 5,25 mio.kr Dag og døgntilbud På området for køb af døgn og dagtilbud er der en forventet merudgift på ca. 0,7 mio. kr. Budgettet udgør ca. 6,1 mio. kr. Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud er ca. 0,24 mio. kr. Der er 28,5 helårselever visiteret til tilbud, hvilket giver en forventet udgift på ca. 6,8 mio. kr. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Nedbringelse af akkumuleret merforbrug på Trongårdsskolen Der er indgået aftale med ledelsen på Trongårdsskolen om, at skolens akkumulerede merforbrug i 2011 skal afvikles endeligt i 2015 svarende til ca. 1,2 mio. kr. Skolen har udarbejdet en særlig handleplan for regnskab 2015 og vil på baggrund heraf nedbringe merforbruget i 2015, hvorved skolens regnskab i 2015 forventeligt vil være i balance.

38 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 14 Bilag 1 - Side -14 af 62 BØRNE- OG UNDGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - DAGTILBUD DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Teatre 421 Fælles formål Dagpleje Daginstituioner Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til Puljeordninger og privatinstitutioner I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Fælles formål I forbindelse med en tidligere omstrukturering på dagtilbudsområdet blev der bevilget en pulje etablering af ny struktur på dagtilbudsområdet på godt 0,5 mio. kr. Denne strukturimplementering er nu indfaset og der er ikke længere brug for puljen. I forbindelse med effektivisering og omstillingskataloget 2016 til 2019 er denne puljenedlæggelse ligeledes foreslået. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Fælles formål Kapacitetstilpasningspulje På dagtilbudsområdet er der dannet en kapacitetstilpasningspulje, der er resultatet af de demografireguleringer, der sker ifm. den årlige befolkningsprognose og evt. ned- og opnormeringer foretaget de foregående år. Puljen dannes i praksis i forbindelse med, at den samlede budgetramme skal fordeles på de enkelte institutioner og udmeldes inden budgetåret starter. Her fordeles budgettet i forhold til de normerede pladser i hver institution. Det er herefter forventningen, at det ikke-udmøntede beløb anvendes i løbet af året til demografi- og administrative ændringer. Kapacitetspuljens korrigerede nettobudget i 2015 er på 1,9 mio. kr. Kapacitetspuljeoverskuddet er et resultat af, at der er udmøntet færre pladser i kommunens institutioner, end der er bevilget i budgettet. Belægningsregnskab og mellemkommunale refusioner Det korrigerede udgiftsbudget til mellemkommunale refusioner er i 2015 på 1,7 mio. kr. Det vurderes, pt. at de mellemkommunale refusioner i 2015 kommer ud med en forventet nettoindtægt på 2,1 mio. kr., hvilket er samme niveau som i Svarende til en afvigelse på -3,8 mio. kr. Belægningsregnskabet har de seneste to år betydet en merindskrivningsudgift på ca. 2,0 mio. kr., som ikke er budgetlagt og det samme niveau forventes i Denne udgift skal ses i sammenhæng med den mellemkommunale merindtægt. Udviklingen på de to områder følges og det vurderes i forbindelse med 2. anslået regnskab om budgettet kan reduceres. Særlige dagtilbud og særlige klubber I 2014 var der et merforbrug på særlige dagtilbudspladser til børn efter servicelovens 32 på 1,4 mio. kr. set i forhold til det oprindelige budget, men et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. ift. korrigerede budget, idet Særlige dagtilbud fik tilført 2,0 mio. kr. ifm. 2 anslået regnskab Denne ekstra bevilling blev ikke videreført i 2015, men alligevel forventes 2015 budgettet pt. overholdt. Særlige dagtilbud har historisk set vist sig svært styrbart, og området er derfor under særlig observation. De decentrale institutioner

39 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 15 Bilag 1 - Side -15 af 62 BØRNE- OG UNDGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - DAGTILBUD DRIFTSVIRKSOMHED På baggrund af en simpel fremskrivning af de enkelte institutioners forbrug pr. 31. marts 2015, vurderes det, at de fleste institutioner ved årets udgang vil holde sig inden for grænserne +/- 5%. Herudover forudsættes det at institutionerne ikke har ændret adfærd, hvilket betyder at institutionernes samlede forbrugsniveau ved årets afslutning vil være i overensstemmelse med det udmeldte budget, dog med et overførselsniveau svarende til 2014/15. Børnehuset Lærkereden forventes at aflevere en handleplan vedrørende gældsafvikling vedrørende merforbruget på 0,8 mio. kr. i Handleplanen kommer på BUU 11. juni Vuggestuen Christian X er i gang med 2. år i en 3-årig handleplan. Denne forventes overholdt. Bruttoudgifter og forældrebetaling Lyngby-Taarbæk Kommune har ansøgt puljen ny pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud. LTK forventer 2,5 mio. kr. fra denne pulje. Denne pulje var en del af finanslov 2015 og administreres af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. På Børne- og Ungdomsudvalgets møde 26. februar 2015 godkendte udvalget at de afsatte midler søges indenfor kategorien bedre normering i ydertimerne. Udvalget godkendte endvidere at forældrebetalingsandelen først justeres fra 2017, hvor puljen gives permanent til landets kommuner ifm. Lov og cirkulæreprogrammet. Lønbudgetterne i budget 2015 er fastlagt på baggrund af KL s pris- og lønudviklingsskøn. I forhold til den faktiske aftale i de netop gennemførte kommunale overenskomstforhandlinger har dette skøn vist sig at være for højt, og lønbudgetterne efterreguleres derfor med 1,1 mio. kr. De 2 nævnte forhold har begge indflydelse på bruttoudgifterne og dermed på det grundlag, der gælder for forældrebetalingen. Da de er modsatrettede, vil nettopåvirkningen være meget begrænset, hvorfor der ikke er foretaget ændringer i forældrebetalingstaksterne.

40 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 16 Bilag 1 - Side -16 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS UDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - KLUBBER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Klubberne - fællesområdet Klubberne, inkl. Club Taarbæk Fritidscenter 982 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt ØVRIGE BEMÆRKNINGER Indskrivning og aktivitetstilpasning i klubberne Prognoserne for indskrivningen og forbruget i 2015 er forbundet med stor usikkerhed særligt fordi opgørelserne baserer sig på medlemstal før indskrivningen af de nye klubmedlemmer 1. maj. De foreløbige prognoser tyder dog på, at det også i 2015 vil blive en udfordring for klubberne, at tilpasse forbruget til aktiviteten, også selvom der er mindreforbrug på fællesområdet. Der er to særlige udfordringer i forhold til det forventede regnskab på klubområdet: Prognose for indskrivningen. De foreløbige prognoser for indskrivningen på klubområdet tyder på, at der kan forventes en mindreindskrivning i fritidsklubber i 2015 og merindskrivning i ungdomsklubber. Prognoserne er usikre hvilket bl.a. skyldes, at der i forlængelse af skolereformen har været en nedgang tilmeldingen til fritidsklubber samt generelt store udsving i medlemstallene i årets løb. Der er udarbejdet to scenarier for udviklingen i indskrivningen. Begge vil give en mindreindskrivning i fritidsklubber på pladser og merindskrivning i ungdomsklubber på pladser. Såfremt indskrivning følger prognoserne vil klubbernes budgetter skulle nedskrives med 0,8-1,6 mio. kr. Tilpasning af aktivitet til den lavere indskrivning. Klubberne skal tilpasse aktiviteten til dels den generelt lavere normering i 2015, dels eventuel mindreindskrivning i løbet af 2015, jf. ovenfor. Med en lineær fremskrivning af klubbernes forbrug i det første 3 måneder, vil klubberne (inkl. Taarbæk Fritidscenter), få et merforbrug på 3,5 mio. kr. før afregning af mindreindskrivning. Prognosen tager imidlertid ikke højde for de allerede besluttede tilpasninger og eventuelt nye tilpasninger der først får fuld effekt efter marts 2015 (der er bl.a. opsagt to medarbejdere ultimo februar og ultimo marts). Derudover har der i årets første måneder har været særligt høje udgifter til en række aktiviteter prognosen tager heller ikke højde herfor. Som en konsekvens af afregningen af mindreindskrivningen forventes der mindreudgifter på fællesområdets poster for forældrebetaling, fripladser og søskenderabat. Derudover forventes mindreudgifter vedrørende mellemkommunale betalinger, ligesom det afsatte budget til den nye ledelsesstruktur på klubområdet, jf. Økonomiudvalgets beslutning i maj og juni 2014, overstiger udgifterne til den af Børne- og Ungdomsudvalget endeligt valgte model juni Samlet indebærer prognoserne, at der kan forventes mindreudgift på fællesområdet på i alt -1,7 til -1,9 mio. kr. Grundet usikkerhed om afregning af indskrivningen fastholdes budgetrammerne på fællesområdet foreløbigt. Klubberne blev en del af skolernes organisation 1. august blev anset som et overgangsår, hvor ansvaret for klubbernes økonomi var placeret på centralt niveau. Et merforbrug i klubberne på 3,2 mio. kr. blev derfor finansieret af mindreforbrug på fællesområderne på klubområdet og skoleområdet. Klub Lyngbys økonomi blev herefter afsluttet med udgangen af 2014 og ansvaret er pr. 1. januar 2015 overgået til de enkelte skoler. Uanset et eventuelt mindreforbrug på fællesområdet vil merforbrug på klubberne efter de almindelige styringsprincipper skulle finansieres inden for egne decentrale budgetrammer. Det er derfor afgørende for de enkelte skoler/klubber, at der er fokus på at følge udviklingen i indmeldelsestallet tæt og løbende arbejde med at tilpasse ressourceforbruget til den aktuelle aktivitet.

41 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 17 Bilag 1 - Side -17 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Indtægter fra den centrale refusionsordning Særlige klubtilbud Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Ledsageordninger Kontantydelser Flygtninge Udsatte børn - myndighed i alt Gl. Vartov Forebyggelsescentret Udsatte børn - udfører i alt Udsatte børn i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ved udgangen af 1. kvartal 2015 forventes der et merforbrug på 3,9 mio. kr. på aktivitetsområdet Udsatte børn i forhold til det korrigerede budget. Det disponeret forbrug er 2,3 mio. kr. lavere end regnskabsresultatet for Det skønnede merforbrug skal ses i sammenhæng med, at der blev givet tillægsbevillinger i 2014 for 6,1 mio. kr., som ikke blev videreført i 2015, da der var usikkerhed om konsekvenserne ind i overslagsårene endte med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. (som ikke blev overført til 2015), og således var regnskab ,9 mio. kr. højere end budgettet i Der indarbejdes p.t. ikke ændringer i overslagsårene. Der fremlægges en sag for Børne- og Ungdomsudvalget i juni måned 2015 om de forebyggende initiativer, der kan iværksættes på tværs af Center for Social Indsats og Center for Uddannelse og Pædagogik for at imødegå tilgang og udfordringer på børneområdet. På det grundlag vurderes styringsmulighederne og budgetbehovet for , så det kan indgå i budgetdrøftelserne. Området for udsatte børn og unge er kendetegnet ved et markant stigende antal underretninger vedrørende bekymringer for børn og unge og et dermed afledt stigende sagsantal, idet flere børn og unge modtager foranstaltninger. Det stigende antal underretninger og foranstaltninger skyldes bl.a. en generel øget opmærksomhed på området i medier og landspolitisk samt en række større lovændringer herunder Barnets reform fra 2011 og Overgrebspakken fra 2013, der begge skærpede kravene til myndighedsarbejdet og et øget fokus på underretningspligten blandt borgere og fagfolk. Det seneste KL udspil, De udsatte børn Fremtiden er deres, fra marts 2015 skærper ligeledes opmærksomheden på området, som bl.a. handler om nytænkning af de specialiserede indsatser og styrkelse af sagsbehandlingen.

42 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 18 Bilag 1 - Side -18 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED Udsatte Børn Myndighed: Indtægter fra den centrale refusionsordning Der skønnes merindtægter på -2,3 mio. kr.. De forventede merindtægter for 2015 på -5,1 mio. kr. ligger på niveau med 2014 på -4,9 mio. kr., og merindtægterne er en følge af, at der er merudgifter på især Døgninstitutioner. Særlige klubtilbud Budgettet i 2015 er højere end regnskabet for Dette skyldes, at der blev givet tillægsbevillinger i 2014 for -1,3 mio. kr., som ikke blev videreført i Mindreforbruget på -2,4 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. Herudover er fire børns foranstaltninger i løbet af 2014 overgået til Folkeskoleloven svarende til en netto merindtægt på 0,9 mio. I den forbindelse overføres 0,8 mio. kr. i budget til Folkeskoler til dækning af forbruget i 2015 og overslagsårene. Det forventede forbrug for 2015 ligger markant lavere end forbruget i Mens antal helårspersoner er faldet markant er gennemsnitsprisen steget. Antal helårspersoner: 2015: 4,0. Regnskab 2014: 11,3. Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 1,6 mio. kr. Regnskab 2014: 3,2 mio. kr. Plejefamilier og opholdssteder Budgettet i 2015 er lavere end i Dette skyldes, at der blev givet tillægsbevillinger i 2014 for 1,9 mio. kr., som ikke blev videreført i Merforbruget på 1,6 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. Det forventede forbrug for 2015 ligger på niveau med forbruget i Mens antal helårspersoner er faldet svagt er gennemsnitsprisen steget svagt. Antal helårspersoner: 2015: 54,6 Regnskab 2014: 60,9 Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 27,7 mio. kr. Regnskab 2014: 27,9 mio. kr. Forebyggende foranstaltninger Der blev givet 6,8 mio. kr. i tillægsbevillinger til Forebyggende foranstaltninger i Hovedårsagen er, at der i 2014 kunne konstateres markant opdrift i antallet af sager på Forebyggende foranstaltninger, som skyldtes følgerne af en række krav, der stilles i Overgrebspakken, som trådte i kraft 1. oktober Denne indebærer hurtig og systematisk vurdering af underretninger om børns mistrivsel samt beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af overgreb mod børn. Kravene fortsætter i Budgettet i 2015 er lavere end i Dette skyldes, at ud af tillægsbevillingen på 6,8 mio. kr. i 2014, blev der i 2015 kun tilført 2,6 mio. kr. Merforbruget i 2015 på 5,4 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. I forhold til regnskabet for 2014 er der sket en stigning i forbrug på Aflastningsordninger på 1,0 mio. kr. og en stigning i forbrug på Fast kontaktperson for barnet eller den unge på 1,3 mio. kr., i form af støtte-kontaktperson til unge på eget værelse. Herudover er der sket mindre fald i forbruget på andre grupperinger under Forebyggende foranstaltninger, og samlet set ligger det forventede forbrug i ,0 mio. kr. højere end forbruget i Mens antal helårspersoner er steget er gennemsnitsprisen faldet svagt. Antal helårspersoner: 2015: 169 Regnskab 2014: 155 Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 23,5 mio. kr. Regnskab 2014: 22,4 mio. kr.

43 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 19 Bilag 1 - Side -19 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED Døgninstitutioner Der blev givet 5,9 mio. kr. i tillægsbevillinger til Døgninstitutioner i Dette skete på baggrund af en tilgang af få dyre døgninstitutionsanbringelser af børn og unge med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt omplacering af én dyr sag fra Sikrede døgninstitutioner til Døgninstitutioner for børn og unge. Budgettet i 2015 er lavere end i Dette skyldes, at ud af de 5,9 mio. kr. blev 5,1 mio. kr. ikke videreført til 2015, og merforbruget i 2015 på 5,6 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. I forhold til regnskabet for 2014 er der sket en stigning i forbruget på Døgninstitutioner på 0,6 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt én ny sag på Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer. Mens antal helårspersoner er faldet svagt er gennemsnitsprisen steget svagt. Antal helårspersoner: 2015: 14,3 Regnskab 2014: 14,6 Gennemsnitspriser: 2015: 1,4 mio. kr. Regnskab 2014: 1,3 mio. kr. Forbrug: 2015: 19,7 mio. kr. Regnskab 2014: 19,1 mio. kr. Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Budgettet i 2015 er højere end i Dette skyldes, at der blev givet tillægsbevillinger i 2014 for - 0,9 mio. kr., som ikke blev videreført i Mindreforbruget på -1,6 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. Ud over at budgettet således i 2015 er 0,9 mio. kr. højere end i 2014, så ligger det forventet forbrug for ,6 mio. kr. under forbruget i Mens antal helårspersoner er faldet markant er gennemsnitsprisen stabil. Antal helårspersoner: 2015: 4,0 Regnskab 2014: 22,1 Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 0,1 mio. kr. Regnskab 2014: 0,7 mio. kr. Kontantydelser Mindreforbruget på -1,3 mio. kr. skyldes hovedsageligt, at der i forhold til regnskabet for 2014 på 10,8 mio. kr. er der sket et fald i forbruget på Kontantydelser på -1,6 mio. kr., så der forventes et forbrug i 2015 på 9,2 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt et fald i forbruget på Merudgifter. Mens antal helårspersoner er steget er gennemsnitsprisen faldet. Antal helårspersoner: 2015: 324 Regnskab 2014: 289 Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 9,2 mio. kr. Regnskab 2014: 10,8 mio. kr. Udsatte Børn Udfører: Forebyggelsescentret Udgifterne til Familieplejekonsulenter på ca. 1,3 mio. kr. er hidtil blevet konteret under Forebyggende Foranstaltninger. Forbruget til disse er ud fra en faglig synsvinkel flyttet til Forebyggelsescentret i 2015, og der flyttes derfor tilsvarende budget fra Forebyggende foranstaltninger. I den forbindelse flyttes kr. i budget til brug for overheadudgifter til telefon, kørsel mv., som hidtil er konteret på under Økonomiudvalget, til Forebyggelsescentret under Børne- og Ungdomsudvalget. Øvrige bemærkninger Historisk har Forebyggelsescentrets budget været en del af de Forebyggende foranstaltninger, da de ydelser som Forebyggelsescentret leverer er en del af de bevilligede forebyggende foranstaltninger. I løbet af 2015 vil Forebyggelsescentret få tildelt et særskilt budget fra Forebyggende Foranstaltninger med henblik på at etablere et selvstændigt økonomisk styringsgrundlag for Forebyggelsescentrets aktiviteter.

44 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 20 Bilag 1 - Side -20 af 62 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Aktivitetsområde: FRITID OG KULTUR DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Kulturfonden i alt inkl. kulturkontrakter 671 Kultur øvrige Sophienholm Lyngby Stadsarkiv Kultur i alt Idræt Folkeoplysning Øvrig fritid 529 Templet 463 Musikskolen Fritid i alt Bibliotek I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Sophienholm Sophienholm havde i 2012 et underskud på 0,8 mio. kr. Merforbruget blev udlignet af et mindreforbrug på øvrige områder under aktivitetsområdet, og der blev iværksat en handleplan for tilpasningen af forbrug og budget. Forbrug på Sophienholm regnskab 2013 og 2014 Regnskab 2013 Korrigeret Restbudget Forbrugsandel budget pct. Kr./pct. Udgifter Indtægter I alt Løbende priser Regnskab 2014 Korrigeret Restbudget Forbrugsandel Kr./pct. budget pct. Udgifter Indtægter I alt Løbende priser I 2013 er handleplanen stort set lykkedes, idet resultatet for året blev et merforbrug på knap kr., der blev overført til Regnskabsresultatet for 2014 viser et merforbrug på kr. hvis der ses bort fra overførslen fra 2013 har merforbruget i 2014 således været kr. Besøgstal for Sophienholm Antal besøgende Indeks ,3 103,9 Besøgstallene har været forholdsvis stabile i perioden 2012 til Dog har der været en stigning i besøgstallet i 2014 særligt som følge af én meget velbesøgt udstilling i sommeren.

45 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 21 Bilag 1 - Side -21 af 62 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Aktivitetsområde: FRITID OG KULTUR DRIFTSVIRKSOMHED I lyset af de seneste to års regnskabsresultat og udviklingen i antallet af besøgende forekommer det, at Sophienholm har vanskeligt ved at nå helt i mål i forhold til at tilpasse forbrug og indtægter til den forudsatte budgetramme. Der vurderes således at være et mindre strukturelt underskud på Sophienholm i størrelsesordenen 0,1 mio. kr. Det ses umiddelbart vanskeligt at øge de samlede indtægter ved at øge taksterne for entré på Sophienholm idet dette må forventes at påvirke antallet af besøgende. En adgangsbillet til Sophienholm koster 65 kr. for voksne, 55 kr. for pensionister, studerende og grupper, mens børn under 16 har gratis adgang. Et årskort koster 135 kr. Med henblik på at understøtte muligheden for at opnå balance mellem budget, forbrug og indtægter på Sophienholm løftes budgetrammen for Sophienholm med 0,1 mio. kr. i 2015 og frem. Arrangementskontoen Budgettet til arrangementskontoen er tiltænkt aktiviteter og arrangementer på institutionsniveau pt. primært Kulturhuset. Budgettet udgør 0,623 mio. kr. i 2015 i marts 2015 er der disponeret 0,05 mio. kr. fra puljen. I regnskab 2014 udviste kontoen et mindreforbrug på 0,331 mio. kr. Arrangementskontoen indgår ikke i effektiviseringsforslagene for budget På denne baggrund reduceres arrangementskontoen med -0,1 mio. kr. som modgående initiativ i forhold til at løfte budgetrammen for Sophienholm, jf. ovenfor.

46 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 22 Bilag 1 - Side -22 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Administration - personalekonti Sekretariat Visitation Frit valg-puljen Hjælpemidler Køb og salg Øvrigt Træning Træning fælles Hjemmeplejen Virum/Sol/ Hjemmeplejen Baune/Lundtofte Service-Team/Madservice Områdecentre Områdecentre fælles Plejehjem Virum/Sol Plejehjem Brede/Baune Plejehjem Lystoftebakken Ældre-pujlen I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Sekretariat Social- og Sundhedsudvalget besluttede i november at iværksætte initiativer med henblik på at tilbagebetale uretmæssig opkrævning af husleje på kommunens midlertidige pladser 3 år tilbage. Man har pt. behandlet 60 % af de forventede sager og afholdt udgift på 0,75 mio. kr. Den samlede udgift vurderes at antage ca. 1,3 mio. kr. Konsekvenser af de manglende huslejeindtægter i 2015 og fremadrettet ved den ændrede opkrævningspraksis blev indarbejdet ifm. 3. anslået regnskab 2014, og det er således udelukkende tilbagebetalingen for perioden som medtages ved dette anslåede regnskab. Visitationen Frit valg I 2014 var der et merforbrug på Frit Valgs området, der blandt andet stammede fra, at det generelt var vanskeligt at styre Frit valg-området i Årsagen var, at der manglede valide aktivitetsdata i store dele af året. Endvidere viste det sig, at arbejdet med tidlig opsporing, triage og paradigmeskiftet krævede en øget vidensdeling og koordinering i det daglige arbejde ude i områderne. Frit Valgs området er i 2015 igen udfordret af samme problematik. Som konsekvens heraf er der igangsat et analyse- og udviklingsprojekt på hjemmeplejeområdet i samarbejde med eksterne konsulenter fra BDO. Områdecentre Plejehjem Bredebo/Baunehøj I forbindelse med lukningen af Demenscenter Borrebakken 1. august 2014 hjemtog man et betydeligt stordriftsrationale, idet Demenscenter Borrebakken med 20 pladser var væsentligt dyrere at drifte pr. plads end de store plejehjem med over 100 pladser. Det har imidlertid vist sig, at der i det ekstra budget som Demenscenter Borrebakken qua de manglende stordriftsfordele - havde fået tilført indgik udgifter til rengøring/øvrig drift af det tilknyttede aktivitetscenter. Der er således tale om, at man har hjemtaget et for stort rationale, og at der bør tilbageføres budget til rengøring/øvrig drift af aktivitetscentret på 0,2 mio. kr. i 2015 og fremadrettet. Aktivitetscentret er organisatorisk placeret under Områdecenter Bredebo, hvorfor forholdet vil skulle berigtiges hér.

47 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 23 Bilag 1 - Side -23 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED Områdecentre - Plejehjem Lystoftebakken Der forventes et samlet merforbrug på ca. 2 mio. kr., hvor af ca. 1 mio. kr. kan henføres til Områdecenter Lystoftebakken har igangsat en handleplan med henblik på at bringe balance i deres budget. Denne plan indbefatter bl.a. reduktion af én medarbejder i ledelsen samt én medarbejder blandt sygeplejerskerne. Endvidere er der indført nye og strammere regler for brug af timelønnede og vikarbureau ifm. sygdom m.v. Der er fra Lystoftebakkens side fremlagt en handleplan for afvikling af merforbruget, således at der med udgangen af 2017 vil være balance i budgettet. Der er ikke planlagt en fuld afvikling af merforbruget i 2015, idet der skal afholdes afviklingsudgifter til opsagte medarbejdere. Med henblik på at bringe i balance i Områdecenter Lystoftebakkens budget anbefales en model, hvor Områdecenter Lystoftebakken tilføres 2 mio. kr. i 2015 og reduceres med 1 mio. kr. i henholdsvis 2016 og Ældre-puljen Kommunen er blevet tildelt 12,065 mio. kr. i 2015 fra regeringens Ældremilliard, hvorfor der budgetteres med denne forventede indtægt på 12,065 mio. kr., såvel som med en forventet udgift på 12,065 mio. kr. Set under ét er der for kommunen tale om en økonomisk neutral foranstaltning. Øvrige bemærkninger: Visitation - Hjælpemidler De to sidste år har det samlede forbrug på hjælpemiddelområdet ligget på ca. 24 mio. kr. årligt. Til sammenligning er det oprindelige budget i 2015 på 21,7 mio. kr. Herudover er der fra 2014 overført et merforbrug på 1,5 mio. kr. Der synes ikke at være en aftagende efterspørgsel på hjælpemidler, men der påregnes at være en række områder med mindreforbrug, som delvis vil kunne kompensere herfor. På den baggrund er der planlagt en analyse af området, hvor man vil identificere de styrbare områder, herunder i hvilket omfang man kan påvirke området. Analysen forventes at kunne være afsluttet i sensommeren 2015, hvorefter eventuelle tiltag vil kunne implementeres. Der vil ifm. 2. anslået regnskab blive afgivet en status herpå.

48 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 24 Bilag 1 - Side -24 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Aktivitetsbestemt medfinansiering Specialiseret genoptræning Genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri fysioterapi Sundhedsfremme og forebyggelse Færdigbehandlede patienter Hospice Frivillighed I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet Forbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering ved årets udgang skønnes via en prognosemodel, som baserer sig på aktuelt forbrug og historiske tendenser. Prognosen indikerer umiddelbart et merforbrug i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. ved årets udgang. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, KL og Danske Regioner har i 2014 aftalt, at bloktilskuddet vedr. medfinansieringen nedjusteres ved en midtvejsregulering i sidste kvartal af 2015 med et beløb på i alt 822 mio. kr. Nedjusteringen skyldes en fejlberegning af sygehustaksterne for 2015, som udgør grundlaget for beregningen af den kommunale medfinansiering. Da kommunens prognose endnu kun bygger på tre måneders forbrug, er der stor usikkerhed forbundet med det skønnede årsforbrug. Forvaltningen har derfor pt. ikke grundlag for at vurdere de samlede konsekvenser for udgifterne i Lyngby-Taarbæk Kommune og dermed heller ikke, om reduktionen i bloktilskuddet vil påføre kommunen et tab. Det skal i den forbindelse nævnes, at beregninger fra Region Hovedstaden viser, at kommunen som en del af bloktilskuddet i år, kan forvente at modtage tilbageførte medfinansieringsmidler fra Beløbets størrelse vil først stå klart ved 2. anslået regnskab, hvor forvaltningen vil vurdere problemstillingen på ny. Genoptræning og vedligeholdelsestræning Der er i 2015 en meget stor udfordring med at hjemtage færdigbehandlede sygehusindlagte borgere. Derfor godkendte Kommunalbestyrelsen den 19. marts 2015 en udvidelse af de eksisterende plejepladser på træningscenter Møllebo med yderligere tre pladser i tre måneder (1. februar april). Merudgifterne hertil skulle indgå i 1. anslået regnskab, og de er opgjort til kr. Forvaltningen har efterfølgende indstillet til Social- og Sundhedsudvalget, at de tre pladser på Møllebo opretholdes året ud. Beslutter udvalget på sit møde den 29. april 2015 at følge denne indstilling, bliver den økonomiske konsekvens en yderligere merudgift på kr. Beløbet er indarbejdet i 1. anslået regnskab. Ud over presset på de midlertidige pladser oplever selve træningsområdet et pres, som skønnes at medføre et merforbrug i år. Udfordringerne skyldes primært større krav til kommunens ambulante træningsindsats og en hurtigere udskrivning fra hospitaler, som giver mere plejekrævende borgere. Forvaltningen har, på baggrund heraf, igangsat en undersøgelse og vil, ud fra denne, vurdere det fremadrettede budgetbehov i forbindelse med 2. anslået regnskab. Der forelægges en selvstændig sag for Social- og Sundhedsudvalget medio 2015.

49 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 25 Bilag 1 - Side -25 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED DRIFTSVIRKSOMHED Færdigbehandlede patienter Der er store vanskeligheder med hjemtagelse af færdigbehandlede patienter fra sygehusene. Efter årets første kvartal var der allerede brugt 82 % af det oprindelige og 100 % af det korrigerede budget (budgettet er reduceret pga. et overført merforbrug fra 2014). Social- og Sundhedsudvalget fik i februar måned forelagt en handlingsplan for nedbringelse af de døgn, hvor færdigbehandlede skal ligge på et hospital og vente på at komme hjem. Da forvaltningen endnu ikke har set effekterne af handlingsplanen, er det for tidligt at skønne årets resultat. Dog indarbejdes ved 1. anslået regnskab en merudgift på kr., som svarer til at løfte området til det oprindelige budget. Social- og Sundhedsudvalget vil få forelagt status på handlingsplanen inden udgangen af 2. kvartal, og eventuelle yderligere økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet ved 2. anslået regnskab. Hospice Første kvartal viser indikation på et højt forbrug på hospice. Ca. halvdelen af årsbudgettet er således brugt. Det høje forbrug skyldes især, at andelen af borgere, som opholder sig på hospice længere end en måned er fordoblet fra 2014 til Kommunens udgift til hospice er kr. pr. borger pr. døgn. Det skal nævnes, at kommunen ikke har indflydelse på udgifterne til hospice, da den hverken visiterer til opholdene eller beslutter behandlingsniveauet. Forbruget ligger desuden usystematisk over året, og det er derfor svært at forudsige. Eventuelle økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet ved 2. anslået regnskab.

50 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 26 Bilag 1 - Side -26 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE OG SOCIAL INDSATSER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Den centrale refusionsordning Voksenspecialundervisning Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Pleje og Omsorg Forebyggende Indsats Botilb. personer m. særlige sociale problemer Alkoholbehandling Stofmisbrugsbehandling Længerevarende botilbud Midlertidige botilbud Kontakt og Ledsagerpersonordningen Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Særligt sociale formål Boliger til flygtninge Boligsocialt arbejde 847 Handle- og Strateplan Udførerøkonomien Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt På handicapområdet skønnes ved udgangen af 1. kvartal 2015 et merforbrug på 2,522 mio. kr. Det forventede merforbrug angår: Merforbrug på 1,328 mio. kr. vedr. udgifter til boliger til flygtninge, hvor der ikke er afsat budget inden for handicapområdet, men som ventes finansieret af et øget tilskud. Et skønsmæssigt højere udgiftsbehov på misbrugsbehandlingsområdet, hvor bl.a. reformerne på beskæftigelsesområdet vurderes at have medført en øget efterspørgsel på behandlingsforløb (1,130 mio. kr.), Øgede indtægter fra den centrale refusionsordning (-0,555 mio. kr.) Budgetterede takstindtægter under udførerøkonomien, som ikke realiseres (0,619 mio. kr.) Der gøres opmærksom på, at prognosen er forbundet med en vis usikkerhed. Den er på visse områder baseret på fremskrevet forbrug (kompenserende specialundervisning, misbrugsbehandling, herberg, kvindekrisecentre, ledsagelse og aflastning), fordi der er tale om ydelser, hvor borgeren selv henvender sig eller borgeren kan trække på en ydelse inden for en vis ramme, som ikke nødvendigvis benyttes fuldt ud. Opgørelsen forudsætter desuden, at der vil være forskydning i fremsendelse af regninger fra områdets eksterne leverandører svarende til forskydningen fra 2014 til Boliger til flygtninge Inden for området handicappede og sociale indsatser afholdes udgifter til boliger til flygtninge, hvor der ikke er afsat budget. Der er tale om udgifter, som dækkes af grundtilskud til flygtninge inden for de første 3 år. Grundtilskuddet til flygtningen forvaltes af Center for Arbejdsmarked. I øvrigt skal merudgiften ses i sammenhæng med den samlede økonomiske finansiering af flygtningeområdet. Der skal arbejdes med at skabe et samlet økonomisk overblik på flygtningeområdet, der også vil gælde for kommende år.

51 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 27 Bilag 1 - Side -27 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE OG SOCIAL INDSATSER DRIFTSVIRKSOMHED Misbrugsbehandling Der har i de senere år været stigende udgifter til behandling af borgere med alkohol- og stofmisbrug. Som følge af lovændring bl.a. om øget adgang til anonym behandling kan der forventes yderligere pres på kommunens tilbud om behandling. Der har i starten af 2015 været et højt forbrug sammenlignet med forrige år, men det vurderes, at det samlede forbrug i år 2015 vil ligge på niveau med regnskabet for Den centrale refusionsordning Under forudsætning af, at udgifterne til særligt dyre enkeltsager vil være på niveau med udgifterne i 2014, skønnes ved udgangen af 1. kvartal merindtægter på godt -0,6 mio. kr. på den centrale refusionsordning. Udførerøkonomi På fællesområde under udførerøkonomi er der budgetteret med en indtægt på takstreguleringskonto på -0,619 mio. kr. i 2015 og -0,218 mio. kr. i 2016 og hvert følgende år, som ikke realiseres. Beløbet er et resultat af en differencen, der opstår mellem de fremskrevne budgetterede takster og de senere beregnede takster, der ligger til grund for den faktiske takstopkrævning. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Længerevarende og midlertidige botilbud Der har været tilgang af nye sager på området længerevarende og midlertidige botilbud. En række sager kommer fra børneområdet, og andre sager vedrører borgere, som ikke tidligere har modtaget ydelser fra kommunen. Derudover er der ændringer i eksisterende sager, hvor borgernes støttebehov er blevet mere omfattende og dermed dyrere. Der har således været et merforbrug i 2014 på ca. 1,2 mio. kr. som med helårseffekt i 2015 ville svare til knap 2 mio. kr. Udfordringen følges tæt i 2015 ved månedlig opfølgning med sigte på at søge mindre indgribende foranstaltninger i overensstemmelse med rehabiliteringsparadigmet. Der gives status i forbindelse med 2. anslået regnskab. Institutionsdrift Institutionen Magneten er udfordret i forhold til at overholde budgettet i En af årsagerne er, at da beskæftigelsestilbuddet i stadscafeen blev etableret i 2004, blev der ikke afsat budget til den løbende drift, så udgifterne er afholdt inden for Magnetens samlede ramme. Problemstilling om Magnetens samlede udfordringer og drift af tilbud forventes forelagt senere. Botilbuddet Chr. X Allé havde i 2014 et merforbrug på 2,6 mio. kr. Institutionen har redegjort for en række forhold, der har ført til det ekstraordinære merforbrug i 2014, og har udarbejdet en 2- årig handleplan for afvikling af merforbruget. Merforbruget forventes i overensstemmelse med planen nedbragt med 1,4 mio. kr. i 2015 og det resterende merforbrug på 1,2 mio. kr. til overførsel til 2016 holdes inden for den almindelige overførselsadgang.

52 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 28 Bilag 1 - Side -28 af 62 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Grønne områder og kirkegårde Aktivitetsområde: Grønne områder og kirkegårde Korr. budget Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF kr. netto Fælles formål - Grønne områder og naturpladser Stadions og idrætsanlæg - Andre fritidsfaciliteter 448 Kirkegårde Lystbådehavne mv. 497 Kystbeskyttelse 21 Andre kulturelle opgaver 425 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Grønne områder og Kirkegårde Vurderet ud fra det nuværende forbrug, skønnes det, at den samlede budgetramme kan overholdes i Der er iværksat en analyse af kirkegårdsområdet, for at sikre, at der er balance i forbrug og budget. Budgettet forventes overholdt indenfor aktivitetsområdets ramme. I 2013 var der et merforbrug på området på 2,1 mio. kr. Baggrunden for merforbruget i 2013 var, at området har gennemgået en stor tilpasning som følge af de besparelseskrav, der er blevet stillet til området over de seneste år, dels i forbindelse med konkurrenceudsættelsen i 2012, dels effektiviseringskrav i forbindelse med sammenlægning af det grønne og det sorte område. Der blev udarbejdet en handleplan godkendt af Teknik- og Miljøudvalget 11. juni 2014 der skulle sikre en indhentning af merforbruget over en 3 årig periode. Handleplanen følges tæt, og i 2014 er merforbruget nedbragt med 0,8 mio. kr. og i 2015 forventes den også overholdt. AFVIGELSER Trafikanlæg Korr. budget 1000 kr. netto 2015 Fælles formål 938 Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF Parkering Vejvedligeholdelse mv. 471 Busdrift Delramme for Center for Miljø og Plan, i alt Fælles formål Arbejder for fremmed regning Vejvedligeholdelse mv Belægninger mv Vintertjeneste Turisme Delramme for Center for Areal og Ejendomme, i alt Trafikanlæg mv., alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Center for Miljø og Plan Parkeringskontrol udviser et forventet merforbrug på 0,6 mio. kr., som bl.a. kan henføres til at man får overført et merforbrug fra 2014 på 0,4 mio. kr. Der er således tale om, at man i 2015 isoleret set forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til en nedgang i indtægterne, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med lukning af det meste af parkeringspladsen på Kanalvej.

53 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 29 Bilag 1 - Side -29 af 62 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG DRIFTSVIRKSOMHED Merudgiften kan blive større, men forvaltningen vil iværksætte en forstærket indsats på skiltning og opstregning af P- og spærreflader. Den konkrete effekt forventes at kunne nærmere præciseres ved 2. anslået regnskab. På det nuværende grundlagt vurderes det, at der vil være et merforbrug i 2015 på 0,6 mio. kr., og 0,2 mio. kr. i overslagsårene. Center for Areal og Ejendomme Vurderet ud fra det nuværende forbrug, skønnes det, at den samlede budgetramme kan overholdes i 2015.

54 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 30 Bilag 1 - Side -30 af 62 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: MILJØ OG NATUR DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2014 og B kr. netto Budget Naturforbaltningsprojekter 121 Natura Fælles formål (vand) 43 Jordforurening 599 Bærbare batterier 105 Miljøtilsyn (virksomheder) 486 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Fælles formål (varme) Skadedyrsbekæmpelse 336 Erhvervsaffald 3 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt ØVRIGE BEMÆRKNINGER Med udgangen af marts er forbrugsprocenten på 28 %, hvilket alt andet lige vurderes at ligge på et normalt niveau. I beregningen af forbrugsprocenten er taget højde for, at aktivitetsområdet har fået overført et mindreforbrug på driften fra 2014 på 1,9 mio. kr., hvoraf alene 1,3 mio. kr. knytter sig til indsatsplaner under Øvrig planlægning mm. Der har i de tidligere år været overført store mindreforbrug på aktivitetsområdet (2,8 mio. kr. fra 2013 til 2014), som ligeledes primært har vedrørt indsatsplanerne. Mindreforbruget de tidligere år har været forårsaget af forsinkelser fra statens side. Grundlaget for indsatsplanerne er nu på plads og mindreforbruget er disponeret, således at der i 2015 forventes balance i regnskabet.

55 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 31 Bilag 1 - Side -31 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: BEREDSKAB DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Fælles formål Forebyggende -494 Afhjælpende indsats I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser.

56 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 32 Bilag 1 - Side -32 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: ADMINISTRATION DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Driftssikring af boligbyggeri 429 Jernbanedrift 15 Andre kulturelle opgaver 293 Øvrige sociale formål Fælles formål 189 Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn 727 Valg m.v Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling DK Tjenestemandspension I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkedsprojekter (0-løsninger) Lyngby Taarbæk Kommune har i 2015 modtaget statstilskud til et arbejdsmarkedsprojekt som gennemføres af Center for Arbejdsmarked. Der er alene tale om en bruttoficering af beløbene. (1.000 kr) Fleksjobambassadører 628 Fleksjobambassadører - statstilskud -628

57 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 33 Bilag 1 - Side -33 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: PULJER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Analysepulje 626 Barselspulje 993 Ekstra praktikpladser Grønt Lys 555 Helhedsplan Dyrehavegårds Jorder 814 Jubilæumsgratialer 561 Kapacitetstilpasning børn Konsulent afgift Konsulentbistand 266 Lønpulje til særligt formål Pulje priskorrektion Pulje til regulering af serviceudgifter Pulje til udskiftning af software Tilskud til særlige fleks job 191 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Lønpulje til særligt formål Der er afsat en pulje på 0,611 mio. kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med ophør af åremålsansættelser. LTK har ikke åremålsansættelser, der udløber i 2015, og puljen indarbejdes således i 1. anslået regnskab Pulje til priskorrektion Puljen reduceres med 0,5 mio. kr. i 2015 og 0,7 mio. kr., idet der alene skønnes at være behov for en mindre pulje. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Reduktion af konsulentbistand (status) I budget er det besluttet, at udgifterne til ekstern konsulentbistand skal reduceres. Der er således indarbejdet et sparekrav på i alt 1,6 mio. kr., som skal hentes ved en pålæggelse af en afgift ved anvendelse af eksterne konsulenter. Afgiften udmøntes som en budgetreduktion på de konti der har bogførte udgifter til eksterne konsulenter. Følgende budgetreduktioner er udført efter 1. kvartal kr. Samlet sum forbrugt på ekstern konsulentbistand Samlet budgetreduktion 1. kvartal - drift kvartal - anlæg I alt

58 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 34 Bilag 1 - Side -34 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. budget Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF kr. netto Ubestemte formål -44 Fælles formål Beboelsesejendomme Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme 0 Ejendomsdrift kommunale bygninger Adm.bygninger og Intern service I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Kommunale ejendomme Ejendomsdrift kommunale bygninger: Budgettet forventes overholdt, dog med følgende punkter til stillingtagen som giver budgetudfordringer i Vand- og vandafledningsafgift (0,6 mio. kr.) Afledt drift Lyngby Idrætsby (1,2 mio. kr.) Borrebakken og Lykkens Gave (1,15 mio. kr.) Malmmosevej og Kaningårdsvej (0,33 mio. kr.) Jægersborgvej 47 og Jægersborgvej 49 (0,08 mio. kr.) Gyrithe Lemches Vej 20, Ungdomsskolen (1,7 mio. kr.) Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud (-1,097 mio. kr.) Ejendomsdrift kommunale bygninger Vand- og vandafledningsafgift Der forventes en merudgift på 0,6 mio. kr. på vand- og vandafledningsafgift. Efter 3 måneder er 49 pct. af budgettet til vand allerede brugt. Merudgiften kan henføres til et øget forbrug af vand. Vandforbruget er på idrætsområdet steget med ca. 26 pct. Stigningen kan primært henføres til øget aktivitet på stadion, hallerne og svømmehallerne som følge af en øget aktivitet i forbindelse med skolereformen. Forbruget af vand er steget betydeligt i 2. halvår 2014 sammenhold med året før. Tendensen er fortsat for de første 2 måneder i Det anslås, at det øgede forbrug af vand (m3) vil betyde en merudgift på mellem 0,5 og 0,6 mio. kr. svarende til en stigning på pct. i forhold til sidste år forbrug i Afledt drift på Lyngby Idrætsby Der er med udbygningen af Lyngby Idrætsby ikke budgetteret med en aktivitets- og arealudvidelse. Den øgede aktivitet og nye arealer betyder øgede driftsudgifter på Lyngby Idrætsby. Aktivitets- og arealudvidelse betyder en årlig merudgift på 1,6 mio. kr.

59 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 35 Bilag 1 - Side -35 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME DRIFTSVIRKSOMHED De afledte driftsudgifter udgør: Indvendig vedligeholdelse (30 kr. x m2 ) Udvendig vedligeholdelse (27 kr. x m2) Teknisk vedligeholdelse (49 kr. x m2 ) Vedligeholdelse af inventar, idrætsudstyr (20 kr. x m2 ) Forsikring (anslået) Øvrigt varekøb Drift grønne arealer Rengøring - hverdag og weekend Energi (varme og el) Driftsudgifter til ny atletikbane og bueskytteanlæg I alt Endeligt har udvidelsen af selve Lyngby Stadion betydet øgede driftsudgifter i forhold til vedligehold af opvisningsbane og tribuner samt teknik. Lyngby Boldklub A/S skal betale deres andel af driftsudgifter i henhold til Konkurrencestyrelsens regler. Såfremt der indgås en ny lejeaftale med højere lejebetaling med Lyngby Boldklub A/S med forelagte økonomiske konsekvenser i lejeaftalen, kan driften af opvisningsbane og tribuner holdes inden for den nuværende økonomiske ramme. Driftsudgifterne til aktivitets- og arealudvidelsen betyder en merudgift på 1,2 mio. kr. i 2015 svarende til 9/12-del af det ekstra driftsbudget (start april) og fuld effekt i overslagsårene på 1,6 mio. kr. ( ). Ejendomsbudget vedr. Lykkens Gave og Borrebakken Som følge af, at Lykkens Gave og Borrebakken ikke er solgt i 2015, og der ikke er afsat driftsbudget i 2015, søges der om driftsbudget til de to ejendomme. Beløbene udgør 0,5 mio. kr. for Borrebakken, og 0,65 mio. kr. for Lykkens Gave i Malmmosevej og Kaningårdsvej Ejendomsdrift forventer en merudgift på de tre ejendomme på Malmmosevej og Kaningårdsvej på 0,33 mio. kr. i Denne udgift er beregnet på årlig basis, og er under forudsætning af, at ejendomme er solgt inden udgangen af Jægersborgvej 47 og Jægersborgvej 49 Forvaltningens køb af ejendommene - Jægersborgvej 49 pr. 15. januar 2015 samt - Jægersborgvej 47 pr. 1. maj 2015 vil medføre øgede driftsudgifter for Ejendomskontoret. P.t. er der ikke truffet beslutning om kommende anvendelse af disse ejendomme. Udgifterne begrænses indtil videre til mindre forbrugsudgifter, forsikring samt skatter- og afgifter. Det skønnes, at disse udgifter i 2015 vil udgøre omkring 0,08 mio. kr. Hvis ejendommene sættes i drift, skal der påregnes yderligere udgifter til drift- og vedligeholdelse. Ved udlejning til flygtningeboliger, afregnes efter satser/normtal, der ikke forventes at dække udgifterne på ejendommen. Ved udlejning på markedsvilkår forventes udgifterne dækket.

60 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 36 Bilag 1 - Side -36 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME DRIFTSVIRKSOMHED Gyrithe Lemches Vej 20, Ungdomsskolen Sagen vedr. genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole(LTU) som blev behandlet af ØK 11. december 2014, hvor det blev besluttet, at udgifterne til flytning af inventar bl.a. skal dækkes af bygningsdriftsbudget på 1,36 mio. kr. Fra 2015 er der indarbejdet et indtægtskrav til udlejning på 1,2 mio. kr. årligt under forudsætning af genopbygning efter branden. Da genopbygningen ikke er foretaget og ejendommen sælges, kan lejeindtægten ikke oppebæres. Den manglende lejeindtægt medtages i det administrative budgetforslag for og i 1 anslået regnskab Driftsudgifterne videreføres til den nye placering af LTU. Der gøres endvidere opmærksom på, at udgiften til leje af stillads på ejendommen LTU kun er budgetlagt for Kontrakten for leje udløber i februar 2015 og ville skulle forlænges ½ år, hvilket medfører en ikke budgetlagt udgift for kommunen på ca. 0,5 mio. kr., som medtages ved 1. anslået regnskab Samlet set vil der være behov for 1,7 mio. kr. i tilførsel til LTU i Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud Puljen Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud er reserveret til den nye idrætsinstitution på Lyngby Stadion. Da institutionen først forventes klar i 2016 kan puljebudgettet på 1,097 mio. kr. i 2015 overføres fra Dagtilbud (CUP) til Kommunale Ejendomme (CAE), hvilket kan medvirke til at nedbringe et merforbrug under Kommunale Ejendomme. Fra 2016 og frem overføres 0,8 mio.kr til Kommunale Ejendomme (CAE) der har udgifterne til el, varme og indvendig vedligeholdelse, mens dagtilbudsområdet fortsat har udgiften til rengøring. Den årlige rengøringsudgift er estimeret til ca. 0,3 mio.kr.

61 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 37 Bilag 1 - Side -37 af 62 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Tilbud til udlændinge - integration mv.: Introduktionsprogram og introduktionsforl Kontanthjælp til udlændinge omfattet af in Førtidspensioner og personlige tillæg: Personlige tillæg til pensionister Førtidspensioner Indkomsterstattende - og andre kontantydelser: Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge forsikrede ledige Boligydelse Boligsikring Sociale formål Andre sundhedsudgifter Revalidering mv.: Revalideringsydelse Løntilskud og ledighedsydelse Ressource- og jobafklaringsforløb Arbejdsmarkedsforanstaltninger: Erhvervsgrunduddannelsers Driftsudgifter til aktivering Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige ansat i 749 Servicejob -14 Seniorjob Beskæftigelsesordninger Erhvervsservice mv.: Turisme 125 Innovation og anvendelse af ny 862 Erhvervsservice og iværksætteri Aktivitetsområde Beskæftigelse i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt På baggrund af regnskabsresultatet for 2014 vurderes det, at en række konti også i 2015 vil vise et mindreforbrug, som kun delvist vil blive opvejet af de budgetmæssige udfordringer, der skønnes at være forbundet med de indarbejdede konsekvenser af sygedagpengereformen og revurderingen af udgifterne til medfinansiering af a-dagpenge. Skønnet for aktivitetsområdet viser en række modgående bevægelser, som samlet set svarer til et mindreforbrug på -6,4 mio. kr. Skønnet er sammensat af et forventet merforbrug til sygedagpenge og a-dagpenge på samlet 11,7 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på en række øvrige konti på samlet -18,1 mio. kr. Der er ikke lagt korrektioner ind i overslagsårene, idet eventuelle tilpasninger af rammen vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af budgetgrundlaget for 2016.

62 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 38 Bilag 1 - Side -38 af 62 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED Tilbud til udlændinge integration mv. Sammenholdt med regnskabsresultatet for 2014 forventes udgifterne til introduktionsprogram og introduktionsydelse at stige i løbet af 2015 som konsekvens af den øgede tilgang af flygtninge til kommunen. Antallet af borgere med forsørgelsesbevillinger under introduktionsprogrammet udgjorde i 1. kvartal i gennemsnit 97 svarende nogenlunde til det dobbelte af niveauet for samme periode året før. I henhold til de fastlagte kommunekvoter skal Lyngby-Taarbæk modtage 97 nye flygtninge i Der afventes en udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet af de særlige puljer til flygtningeområdet, som skal medgå til finansieringen af de kommunale merudgifter. Opjusteringen af budgetrammerne til hhv. introduktionsprogram og introduktionsydelse forventes indregnet i skønnet for 2. anslået regnskab. Førtidspension og personlige tillæg: Førtidspension En lineær fremskrivning af forbruget indikerer, at området er overbudgetteret. En prognose baseret på det faktuelle antal førtidspensionister og afgangen fra ordningerne på grund af alder over de næste 3. kvartaler understøtter en nedjustering af budgetrammen. Sammenholdt med budgetrammen for de gamle ordninger vurderes mindreforbruget til -5,0 mio. kr. Størrelsen af det forventede mindreforbrug skal ses i sammenhæng med den indsats, der er iværksat i forlængelse af førtidspensions- og fleksjobsreformen, og som har skabt bedre resultater end forudsat og dermed bremset presset på den samlede ramme til førtidspension. Personlige tillæg Med afsæt i en lineær fremskrivning af forbruget vurderes kontoen i forbindelse med 1. anslået regnskab at udvise et mindreforbrug på -0,5 mio. kr. Udviklingen på kontoen er præget af 2 modsatrettede effekter, hvor den generelle stigning i pensionisternes private pensionsindtægter trækker forbruget ned, mens de supplerende udbetalinger til huslejebetaling i forbindelse med etablering af en række nye plejeboliger i kommunen omvendt trækker forbruget op. Nettoeffekten kan ikke umiddelbart opgøres, og skønnet er derfor opgjort svarende til halvdelen af den teknisk fremskrevne budgetafvigelse. Indkomsterstattende og andre kontantydelser Sygedagpenge Prognosen for udviklingen i helårspersoner viser ifølge Effektivindsats.dk en stigning i forhold til budgettet på 40 helårspersoner for sygedagpenge og jobafklaringsforløb under ét. Opgjort med udgangspunkt i den budgetterede gennemsnitspris for sygedagpenge på kr. svarer stigningen til en merudgift på 5,7 mio. kr. Merforbruget skal ses i sammenhæng med de indarbejdede konsekvenser af sygedagpengereformen, hvor reformens konsekvenser i form af færre på sygedagpenge ikke er slået igennem som forudsat, hvilket er en generel tendens for hovedparten af kommunerne. De foreløbige aktivitetstal indikerer samtidig en stigning i de langvarige sygeforløb uden refusion, som øger udgiftspresset yderligere. Hertil kommer, at presset på sygedagpenge øges i takt med, at kommunen i disse år oplever en stigende nettotilgang til arbejdsstyrken. Tilsvarende ligger andelen af sygedagpengemodtagere, der overgår til jobafklaringsforløb efter 22. uge, stadig lavt sammenholdt med reformens forudsætning på 23 pct. Beregninger viser, at andelen siden reformens ikrafttræden har ligget i gennemsnit ca. 10 procentpoint under. En forklaring kan være, at effekten først slår igennem senere, og at noget af udgiftspresset på sygedagpenge herefter vil aftage.

63 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 39 Bilag 1 - Side -39 af 62 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED Kontanthjælp Prognosen for udviklingen i forbruget til kontanthjælp viser ifølge en beregning på Effektivindsats.dk et forventet antal ledige på 573 helårspersoner svarende til en forventet nettodriftsudgift på 63,6 mio. kr. Tillagt en forventet nettodriftsudgift til særlig støtte på 2,7 mio. kr. fås et samlet skøn på 66,3 mio. kr. svarende til et forventet mindreforbrug på -3,2 mio. kr. A-dagpenge og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Baseret på en beregning på Effektivindsats.dk viser prognosen for udviklingen i forbruget til a- dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse en forventet nettodriftsudgift på hhv. 66,8 mio. kr. og 3,3 mio. kr. svarende til samlet 70,1 mio. kr. Skønnet baserer sig på den aktuelle fordeling af ledige i forhold til aktiveringsgrad, løntilskud mv. Hertil kommer en forventet udgift til a-dagpenge vedr. gammelt regnskabsår på 3,0 mio. kr., som skyldes en forsinket afregning fra a-kassernes side. Center for Arbejdsmarked forventer at kunne nå en målsætning om at fordoble antallet af ledige i løntilskudsjobs svarende til budgetrammen på kontoen til beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige, hvilket reducerer udgiftsbehovet på kontoen for a-dagpenge til 68,9 mio. kr. svarende til et forventet merforbrug på netto 6,0 mio. kr. Sociale formål Med afsæt i en lineær fremskrivning af forbruget viser et forsigtigt skøn for kontoen et mindreforbrug på -0,5 mio. kr. Skønnet skal ses i sammenhæng med regnskabsresultatet for 2014, hvor der kun i begrænset omfang blev gjort brug af de fra centralt hold udmøntede midler til udsatte lejere. Revalidering mv.: Revalideringsydelse Aktiviteten for revalideringsydelse har igennem en længere periode ligget nogenlunde stabilt på ca. 35 helårspersoner, og det skønnes på baggrund af forbruget i 1. kvartal, at kontoen for året som helhed vil udvise et mindreforbrug på -1,0 mio. kr. Løntilskud og ledighedsydelse Forskellen på den løbende afgang fra de gamle fleksjobordninger og den løbende tilgang til den nye fleksjobordning skønnes samlet set at dæmpe udgiftspresset på kontoen. Virkningen af denne forskydning blev i forbindelse med regnskabet for 2014 opgjort til -1,5 mio. kr., og det forventes, at denne effekt også vil gøre sig gældende i Hertil kommer, at aktiviteten for ledighedsydelse i 1. kvartal 2015 ligger ca. 17 pct. under niveauet for samme periode året før, hvilket ligeledes medvirker til at dæmpe udgiftspresset svarende til -0,5 mio. kr. For løntilskud og ledighedsydelse under ét skønnes der således et mindreforbrug på -2,0 mio. kr. Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Med udgangspunkt i regnskabsresultatet for 2014 skønnes det ikke, at der vil blive iværksat vejledning og opkvalificeringsforløb for ressourceforløbsmodtagere svarende til nettodriftsrammen på 3,6 mio. kr. På regnskabet for 2014 er der bogført udgifter svarende til knapt 0,1 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes, at man har løftet en del af indsatsen internt i stedet for at købe ydelser til tværfaglig indsats hos anden aktør. På den baggrund skønnes det, at kontoen i 2015 umiddelbart er overbudgetteret svarende til et forventet mindreforbrug på -1,8 mio. kr.

64 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 40 Bilag 1 - Side -40 af 62 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED Arbejdsmarkedsforanstaltninger: Driftsudgifter til aktivering I forbindelse med finansloven for 2015 blev der foretaget en genberegning af driftsloftet for med henblik på at kunne fastholde den faktiske refusionsprocent for kommunerne under ét. Genberegningen ændrer isoleret set kun marginalt ved rådighedsbeløbet pr. helårsperson, men i lyset af regnskabsresultatet for 2014 skønnes der ikke at være grundlag for at opretholde det råderum, som blev besluttet i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen. På den baggrund er der foretaget en genberegning af den forventede refusionsindtægt, som viser en difference i forhold til rammen på -2,8 mio. kr. i 2015, som kontoen foreslås nedjusteret med. Seniorjob Indførelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har begrænset tilgangen til seniorjobordningen, hvilket udgiftsudviklingen på kontoen også afspejler. På baggrund af regnskabsresultatet for 2014 skønnes nettodriftsudgifterne til allerede etablerede seniorjob til 3,5 mio. kr. i Hertil kommer en endelig restafregning vedr. feriepenge på 0,4 mio. kr. svarende til et samlet udgiftsskøn for kontoen på 3,9 mio. kr. Med begrænsede muligheder for adgang til ordningen skønnes et forventet mindreforbrug på -1,0 mio. kr. Beskæftigelsesordninger Med vedtagelsen af finansloven for 2015 foreligger den endelige ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte, som for LTK er fastlagt til knapt 1,8 mio. kr. Sammenholdt med rammen for 2014 er rammebeløbet reduceret med -0,3 mio. kr. Regnskabsresultatet for kontoen viste et mindreforbrug på -1,4 mio. kr. og på den baggrund vurderes det, at budgetrammen kan justeres svarende til faldet i rammebeløbet for refusionen. Der skønnes på den baggrund et mindreforbrug på - 0,3 mio. kr. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Tilbud til udlændinge integration mv. Sammenholdt med regnskabsresultatet for 2014 forventes udgifterne til introduktionsprogram og introduktionsydelse at stige i løbet af 2015 som konsekvens af den øgede tilgang af flygtninge til kommunen. Antallet af borgere med forsørgelsesbevillinger under introduktionsprogrammet udgjorde i 1. kvartal i gennemsnit 97 svarende nogenlunde til det dobbelte af niveauet for samme periode året før. I henhold til de fastlagte kommunekvoter skal Lyngby-Taarbæk modtage 97 nye flygtninge i Der afventes en udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet af de særlige puljer til flygtningeområdet, som skal medgå til finansieringen af de kommunale merudgifter. Opjusteringen af budgetrammerne til hhv. introduktionsprogram og introduktionsydelse forventes indregnet i skønnet for 2. anslået regnskab. Erhvervsservice mv.: Der forventes udelukkende marginale afvigelser, og udgifterne under ét forventes derfor overholdt.

65 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 41 Bilag 1 - Side -41 af 62 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE TEKNISK OMPLACERING MELLEM AKTIVITETSOMRÅDER kr. netto Aktivitetsområde Omplacering mellem aktivitetsområder: Overflytning af Kapacitetspuljen Puljer -965 do. Skoler 965 Ejendomsudgifter til nyt dagtilbud Dagtilbud do. Kommunale ejendomme Drift af plejehjem Plejehjem Virum/Sol Omsorg Plejehjem Brede/Baune Omsorg Plejehjem Lystoftebakken Omsorg Kommunale ejendomme Komm. ejendomme Berigtigelse af ½ stilling Beredskab do. Administration Borgerrettede udgifter Administration do. Beskæftigelse do. Handicap Dyrehavegårds jorder og Grønt lys Administration do. Puljer Familieplejekonsulenter Administration do. Udsatte børn Konsekvenser af ændret lønskøn 2014/2015 Alle områder do. Finansiering Offentlige toiletter Grønne omr. og kirkeg do. Trafik do. Kommunale ejendomme Søndagsåbent på Stadsbiblioteket Bibliotek -100 do. Komm. Ejendomme 100 Takststigning på vand og spildevand Komm. Ejendomme do. Puljer Overgang til folkeskoleloven Udsatte børn do. Skoler Nulstilling af reserve til serviceudgifter Puljer do. Balanceforskydninger Netto = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

66 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 42 Bilag 1 - Side -42 af 62 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE Kapacitetstilpasning Skoler Skoleområdet opretter fire børnehaveklasser færre pr. 1.august 2015 end indarbejdet i budgettilpasningen jf. Klassedannelsessag (Model 3) BUU 5. marts 2015 svarende til en reduktion i 2015 på -1,3 mio. kr. Heraf gives særskilt 0,2 mio. kr. til Engelsborgsskolen og Virum Skole, som følge af større børnehaveklasser. Mindreudgiften på -1,1 mio. kr. fremgår ikke af tabellen, da den efter BUU-mødet blev indlagt i bevillingssystemet under aktivitetsområdet Puljer. Dele af puljen nemlig 0,965 mio. kr. skal imidlertid flyttes tilbage Skoler og finansiere kapacitetstilpasninger på området. Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud Puljen Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud er reserveret til den nye idrætsinstitution på Lyngby Stadion. Da institutionen først forventes klar i 2016 kan puljebudgettet på 1,097 mio. kr. i 2015 overføres fra Dagtilbud (CUP) til Kommunale Ejendomme (CAE), hvilket kan medvirke til at nedbringe et merforbrug under Kommunale Ejendomme. Fra 2016 og frem overføres 0,8 mio.kr til Kommunale Ejendomme (CAE) der har udgifterne til el, varme og indvendig vedligeholdelse, mens dagtilbudsområdet fortsat har udgiften til rengøring. Den årlige rengøringsudgift er estimeret til ca. 0,3 mio.kr. Drift af plejehjem tilbageførsel til omsorg fra kommunale ejendomme I forbindelse med at CAE overtog ansvaret for drift af kommunens plejehjem blev der overført driftsmidler fra CSO til CAE. Der blev i denne forbindelse ikke taget højde for, at driftsmidler fra 2015 skulle falde med 1,16 mio. kr., som forudsat som følge af nedlæggelse af Demenscenter Borrebakken og Lokalcenter Lykkens Gave, som plejehjem. Da det forventede fald i ejendomsudgifterne var indarbejdet i plejehjemmenes budgetter, står plejehjemsområdet i den situation, at det har reduceret ekstraordinært i plejen for at imødekomme den indarbejdede reduktion. For at berigtige dette forhold vil der være tale, at der overføres driftsmidler fra CAE til plejehjemsområdet. For de 4 kommunale plejehjem og det selvejende plejehjem der i alt tale om at 1,16 mio. kr. skal overføres fra CAE i 2015 og fremadrettet. Beredskab Der berigtiges budgetmæssigt placeringen af en ½ stilling fra Administration til Beredskabet i 2015 og overslagsårende. Budgettet placeres således hvor opgaven reelt udføres og er blevet udført i de senere år. Den ½ stilling indgår i virksomhedsoverdragelsen ved den kommende sammenlægning af beredskabet. Borgerrettede udgifter I forbindelse med regnskabet for 2014 kunne det konstateres, at der under aktivitetsområdet Administration bliver afholdt en række borgerrettede udgifter, der har tæt sammenhæng med indsatserne på hhv beskæftigelses- og handicapområdet. Der foretages således en overførsel af budgettet og det dertil hørende forbrug fra administration til aktivitetsområderne Beskæftigelse og Handicap. Det drejer sig i alt om et budget på 1,930 mio. kr., fordelt med 1,576 mio. kr. på beskæftigelsesområdet og 0,354 mio. kr. på handicapområdet. Dyrehavegårds Jorder og Grønt Lys Da projekterne Helhedsplan Dyrehavegårds Jorder og Grønt Lys er i fuld drift, overføres budgettet med dertil hørende forbrug fra aktivitetsområdet Puljer til Administration (1,369 mio. kr.). Familieplejekonsulenter I forbindelse overflytningen af Familieplejekonsulenterne til Forebyggelsescenteret overføres der samtidig kr. i overhead-udgifter fra Administration til Udsatte børn.

67 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 43 Bilag 1 - Side -43 af 62 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE Konsekvenser af ændret lønskøn 2014/2015 En konsekvens af det 3-årige forlig med Forhandlingsfællesskabet* og overenskomster med de enkelte organisationer for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018 er at der alt i alt tale om en markant sænkning af lønskønnet for årene 2015 og 2016, hvilket skal ses i lyset af, at Danmark nu forventes at komme lidt langsommere ud af krisen samt, at den offentlige sektors lønudvikling i en periode har ligget over den private sektors. I økonomiaftalen for 2015 mellem KL og regeringen er lønbudgetterne justeret med 2,00 procent. Budgetårsvirkningen af forliget er 1,38 procent i Resultatet ligger således 0,62 procentpoint under det niveau, som de kommunale lønbudgetter er opskrevet med fra 2014 til Forvaltningen har i marts 2015 indarbejdet nedskrivningen (-0,62 procentpoint), så institutionernes styringsgrundlag for 2015 er korrekt. Nedskrivningen svarer til ca. 9,5 mio. kr., idet dette beløb dog alt andet lige må forventes at blive reguleret i midtvejsreguleringen af kommunens bloktilskud. Derudover betyder forliget, at nogle overenskomstområder indebærer en større omlægning af løndele. Dette gælder især lærerområdet og døgnområdet. Forvaltningen er i færd med at analysere dette, og forventer at resultatet heraf kan indgå i 2. anslået regnskab * Forhandlingsfællesskabet er i efteråret 2014 dannet af de tidligere forhandlingsfællesskaber KTO og Sundhedskartellet (SHK). Offentlige toiletter Budgettet til offentlige toiletter flyttes fra Arealdrift til Kommunale ejendomme, hvor udgifterne afholdes i Søndagsåbent på Stadsbiblioteket I forbindelse beslutning om, at holde søndagsåbent på Stadsbiblioteket, omplaceres 0,1 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget med henblik på afholdelse af udgifter til teknisk service herunder lys, varme og lønudgifter jfr. Økonomiudvalgets beslutning af 5. marts Takststigning på vand og spildevand Merudgiften kan primært henføres til en takststigning fra Lyngby-Taarbæk Forsyning. Prisen er steget med 17,7 pct. fra 49,65 kr. i 2014 til 58,46 kr. i 2015 inkl. moms pr. m3 og er kommet efter budget 2015 s vedtagelse. Det kommunale budget på vand- og vandafledningsafgift er fremskrevet med 2,1 pct. hvilket giver en difference på 15,6 procentpoint. Budget til vand- og vandafledningsafgift er i 2015 på 2,5 mio. kr. Såfremt budgettet var fremskrevet svarende til den reelle takststigning ville budgettet med en fremskrivning på 17,7 pct. være på 2,9 mio. kr. svarende til en budgetstigning på 0,4 mio. kr. Pulje til imødegåelse af pris- og lønkonsekvenser finansierer stigningen. Overgang til Folkeskoleloven Eleverne på Skovmoseskolen (institutionen Espevangen) hører fra 1. august 2014 under folkeskolelovgivningen. Udgifterne til eleverne bogføres således ikke længere på Udsatte børn, men på specialundervisning under Skoler. I konsekvens heraf skal der overføres budgetmidler fra Udsatte Børn til Skoler på 0,8 mio. kr. svarende til fire børn, som går på institutionen. Nulstilling af reserve til serviceudgifter Som led i at opretholde den udmeldte udgiftsramme for kommunen er der budgetteret med en generel reserve. Reserven er alene af teknisk karakter (og ikke af finansiel karakter) og skal sikre at eventuelle merudgifter eller udsving i overførslerne mellem årene ikke medfører at kommunen overskrider den udmeldte udgiftsramme. Reserven nulstilles, da denne alene havde en teknisk karakter i budget 2015.

68 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -44 af 62

69 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -45 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHED INVESTERINGSOVERSIGT MED BEMÆRKNINGER Investeringsoversigten viser rådighedsbeløbene i 2012 i udvalgsog aktivitetsområdeorden

70 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -46 af 62 SAMMENDRAG AF ANLÆGSVIRKSOMHED kr. netto 46 Opr. Over- Løn KMB- Tillægs- Korr. 1. ans. Afvigbudget 3.AR førsler -0,6% be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else Anlæg /15 slutn. omplac pct korr.bud. BØRN OG UNGDOM... Skoler ,5% Dagtilbud ,5% 569 KULTUR OG FRITID... Idræt ,8% Kultur ,1% SOCIAL OG SUNDHED... Træning og omsorg ,9% Handicappede ,4% Sundhed TEKNIK- OG MILJØ... Grønne områder og kirkegårde ,9% Trafikanlæg mv ,7% Miljø og natur ØKONOMI... Administration ,8% Puljebeløb Kommunale ejendomme ,3% Nettoanlægsområder i alt ,9% Ejendomssalg ,8%

71 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 47 Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -47 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 ANLÆGSUDGIFTER SKOLER FOLKESKOLEN M.M. 01 Folkeskoler IT folkesk. Forsøg digitale læringsmidl. U Lindegårdsskolen. Udbygning/ indskoling U Folkesk.reform-Renov.modern.faglok. U FOLKEOPLYSN., FRITIDSAKTIVITET. M.V. 76 Ungdomsskolevirksomhed Ombygn.Trongårdsskole genhusn.ltu U SKOLER I ALT N BØRN DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE 14 Daginstitutioner (indtil skolestart) Taarbæk Børnehus. Samling på Taarbæk Strandvej 84 U Trinbrættet - 20 ekstra børnehavepl. U BØRN I ALT N IDRÆT FRITIDSFACILITETER 31 Stadion og idrætsanlæg Lyngby Idrætsby - Perman.lysløsning U Bagsværd Rostadion-Opgra.træn.fac. U FOLKESKOLEN M.M. 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge Lyngby Idrætsby: - Lyngby Idrætsby. Breddeidrætsfaciliteter U Lyngby Idrætsby. Svømmehal (varmtvandsbassin) U Lyngby Idrætsby. Nedrivning og leje af pavilloner U Lyngby Idrætsby. Opvisnings-/ U superligastadion I Lyngby Idrætsby. Institutioner U Lyngby Idrætsby - Sydtribune (udskilles fra Lyngby Idrætsby - Institu.) U Lyngby Idrætsby. Retablering af atletikfaciliteter U Lyngby Stadion. Renov. forhus m.v. U Lyngbyhallen U Styrkelse af breddeidræt. Kunstgræsbaner U IDRÆT I ALT N

72 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 48 Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -48 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 KULTUR FOLKEBIBLIOTEKER 50 Folkebiblioteker Mikrobiblioteker U KULTUREL VIRKSOMHED 64 Andre kulturelle opgaver 0 Udvikl. kulturelle faciliteter (kulturhus) U KULTUR I ALT N TRÆNING OG OMSORG FASTE EJENDOMME 18 Driftssikring af boligbyggeri Baunehøj. 118 boliger. Serviceareal. U Bredebo. Kommunal andel af anlæg af 96 nye boliger. Serviceareal U Bredebo. Serviceareal 96 boliger. Statstilskud I Solgården III. Nyt aktivitetscenter U Solgården III. Øvr. adm. arealer U Solgården III. Komm. andel af anlæg af 30 nye boliger. Serviceareal U Solgården III. Statstilskud til anlæg af 30 nye boliger. Serviceareal I Omsorgsboliger. Helhedsplan U TILBUD ÆLDRE OG HANDICAPPEDE 30 Ældreboliger Etablering 40 omsorgsboliger (uden Lån momsafløftning) U Omsorgsbol.Budd.vej 50 - Montering U Plejehjem og beskyttede boliger Bredebo. Montering. U Solgården. Montering. U TRÆNING OM OMSORG I ALT N HANDICAPPEDE TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Kvindekrisecenter - Flytning U Botilbud til længerevarende ophold Slotsvænget. Etablering af 32 boliger Lån (uden momsafløftning) U Slotsvænget. Montering U Slotsvænget. Øvrige administrationsarealer U Slotsvænget. Servicearealer U Slotsvænget. Statstilskud I Strandberg. Boliger (uden momsaf- Lån løftning) U Strandberg. Monteringsudgifter U Strandberg. Serviceareal U Strandberg. Statstilskud I

73 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 49 Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -49 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Caroline Amalievej Ombygning til almene boliger (uden moms- Lån afløftning) U HANDICAPPEDE I ALT N SUNDHED SUNDHEDSUDGIFTER M.V. 85 Kommunal tandpleje Samling tandplejen - Stor klinikenhed U Samling tandplejen - Lille klinikenhed U SUNDHED I ALT N GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE FRITIDSOMRÅDER 20 Grønne områder og naturpladser Etablering af sundhedsstier og -pladser U Sti ved Garderhøj Fort U I Kanalvejsgrunden - Byrumsforskøn. U Bellevue Strandpark - Helhedsplan, fase 2 U KIRKEGÅRDE 40 Kirkegårde Renovering af kirkegårde U HAVNE 41 Lystbådehavne mv. Taarbæk Havn - Istandsættelse 2015 og frem U GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE I ALT N TRAFIKANLÆG KOMMUNALE VEJE 22 Vejanlæg Trafik og infrastruktur i bymidten. P-henvisning. Rest rådighedsbel. '10 U Dialogprojekt - byvision langs Ring 3. LTKs andel af projektleder (Ringbyletbane-samarbejdet) U Renovering af broer U Slidlag. Retablering af veje 2015 og frem. Rådighedsbeløb U Støj: - Støjhandlingsplan - facadeisolering U Støjhandlingsplan - støjskærme/ støjvolde U

74 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 50 Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -50 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 Cykelstier: - Etablering af cykelstier Hovedgaden syd ml. Jernbanepladsen/ Jægersborgvej U Supercykelstier - Allerødruten U I Supercykelstier - Ring 4-ruten U I Kommunal andel - Supercykelstisekretariatet U Cykelkælder ved Lyngby Station U I Skoleveje: - Sikring af skoleveje. (Rådighedsbeløb rest tidl. år) U Skoleveje. Skiltning mv. ved inst. U TRAFIKANLÆG MV. I ALT N MILJØ OG NATUR FORSYNINGSVIRKSOMHEDER 04 Vandforsyning Lån LAR-projekt, Sorgenfrigård Nord U U Lån LAR-projekt, Bondebyen U U MILJØ OG NATUR I ALT N ADMINISTRATION ADMINISTRATIV ORGANISATION 50 Administrationsbygninger Rådhuset. Borgerservicefaciliteter U Nyt rådhus (saml.,ren.,opsig.lejemål T12) U Sekretariat og forvaltninger Etablering af fibernet (WAN) U Implementering af printstrategi U ADMINISTRATION I ALT N PULJEBELØB FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål Lån Grøn klimainvesteringspulje U Byudvikling Virum, Sorgenfri, Lyngby U Pulje Byudvikling-lysmaster-rostadion U Andre faste ejendomme Pulje Genopretning-modernisering bygningsmasse U PULJEBELØB I ALT N I alt anlægsudgifter (netto) N

75 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 51 Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -51 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME KOMM. EJENDOMME/KØB M.M FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål 13 Andre faste ejendomme Budgetaft.-pakket sum,øk maj+aug.14 U Bud.vej.50.Rådgiv.,udvikl.(fejlkonter.) U 0 Trongårdsvej 18 U Byfornyelse Byfornyelse Plovvej og Bauneporten U I KOMMUNALE EJENDOMME I ALT N EJENDOMME - EJENDOMSSALG Erhvervsformål Pakket nettosum - KMB N Ubestemte formål Frikøb af tilbagekøbsdeklarationer '15 N 0 Aflysn.tibagekøbsret.bo.org.ram.aftKK U (KMB ) I FASTE EJENDOMME 11 Beboelse Salg af ejendom - Salgspakkke 2 U 0 I Andre faste ejendomme Salg af diverse ejendomme U I Salg af grunde, hvor Strandberg U ligger nu I Salg Nordstrandsv. 101, Nykøbing Sj. U Salg Nordstrandsv. 101, Nykøbing Sj. I Salg af Gyrithe Lemches Vej 20 I Salg af grund, omsorgsboliger I Salg af ejendom I Salg af ejendom I EJENDOMSSALG I ALT N Køb m.m. og salg af ejendomme i alt N Nettoanlægsportefølje total N Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

76 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 52 Bilag 1 - Side -52 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN INVESTERINGSOVERSIGT 2015 MED BEMÆRKNINGER På baggrund af anlægsopfølgningen pr er der redegjort for forventet anlægsforbrug i 2015, herunder konklusioner omkring et samlet justeringsbehov på 36,658 mio. kr. Samtidig har det effekter i overslagsårene således, at 35,157 mio. kr. reguleres i 2016, -0,676 mio. kr. i 2017 og 2,018 mio. kr. i Samlet påvirker det totalrammen med -0,157 mio. kr. over hele perioden (hhv. -0,101 mio. kr. i 2015, 0,028 mio. kr. i 2016, og 0,028 mio. kr. i 2017). Beløbet vedrører tilbageførsler af prisjusteringer på udvalgte projekter. I korrektionerne indgår 3 tidsforskydninger: Det drejer sig om den ordinære anlægsportefølge under samlepulje for Byudvikling-lysmaster-rostadion (indenfor årene ) samt 2 forhold under salg af ejendomme (inden for årene ). Som det fremgår af investeringsoversigten, forventes under den ordinære anlægsportefølje et nettoanlægsforbrug (inkl. Ejendomskøb) på 225,312 mio. kr. Dette anlægsforbrug fremkommer således: Oprindeligt nettoanlægsbudget 2015 ekskl. ejendomssalg ,122 mio. kr. Forskydninger til 2015 i 3. anslået regnskab ,575 mio. kr. Anlægsoverførsler fra regnskab 2014 til 2015 (ekskl. ejendomssalg)... 35,843 mio. kr. Etablering af 40 omsorgsboliger Buddingevej 50, KMB ,500 mio. kr. Fremrykning af ejendomskøb fra 2015 til ,345 mio. kr. Ekstra pavillon vedr. Trinbrættet 20 børnehavepladser, KMB ,400 mio. kr. Konsulentafgifter (status pr ) ,108 mio. kr. Tidsforskydninger fra 2015 til ,662 mio. kr. Justering ejendomskøb ( )... 0,088 mio. kr. Øvrige ændringer i budgetopfølgning pr ,101 mio. kr. Korr. investeringsoversigt ekskl. ejendomssalg ,312 mio. kr. Forskydninger fra ordinær anlægsportefølje Der foreslås flg. budgetkorrektioner grundet tidsforskydninger og øvrige forhold: Aktivitetsområde (mio. kr., 3 dec.) Justering Hele perioden Tidsforskydning til Byudvikling (periodisering) Grønne områder og kirkegårde 4,541 4,541 4,541 2,018 15,640 Puljebeløb -4,541-5,100-6, ,640 Øvrige ændringer -0,101-0,028-0, ,157 Trafikanlæg I alt -40,763 40,075-1,487 2,018-0,157 (+: Udgifter, -: Indtægter) Forskydninger fra køb m.m. og salg af ejendomme Aktivitetsområde (mio. kr. 3 dec.) Justering Hele perioden Trongårdsvej 18 0,088 0,088 Salg af div. ejendomme 6,000-4,918 1,082 Pulje ext. salgsfr. omk. -0,899 0,811-0,088 Nordstrandsvej 101-1,082-1,082 I alt 4,107-4,918 0, (+: Udgifter, -: Indtægter)

77 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 53 Bilag 1 - Side -53 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Forskydninger fra total anlægsramme Aktivitetsområde (mio. kr. 3 dec.) Justering Hele perioden Total -36,658 35,157-0,676 2,018-0,157 (+: Udgifter, -: Indtægter) Bemærkninger vedr. tidsforskydninger ordinær anlægsportefølje: Der forventes tidsforskydninger på følgende projekter: Lindegårdsskolen udbygning/indskoling ,285 mio. kr. Lyngby Idrætsby institutioner ,492 mio. kr. Etablering af 40 omsorgsboliger... -2,500 mio. kr. Samling af tandplejen... -6,385 mio. kr. I alt ,662 mio. kr. Bemærkninger vedr. øvrige ændringer ordinær anlægsportefølje: Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE Byrumsforskønnelse - Kanalvej Ifm. Budgetaftale omlagdes 15,640 mio. kr. som del af ny samlepulje for Byudviklinglysmaster-rostadion (budgetområde puljebeløb). Fordelingen mellem årene genetableres til tidligere fordeling. Samtidig anbefales bevillingssiden genetableret med (gen)opskrivning på 15,640 mio. kr. således at samlet meddelt anlægsbevilling igen udgør 16,140 mio. kr. Aktivitetsområde: TRAFIKANLÆG - Cykelkælder ved Lyngby Station - Supercykelstier - Allerødruten - Supercykelstier Ring 4-ruten - Kommunal andel - supercykelstisekretariat Da økonomien er fastlåst i sammenhæng med ekstern medfinansiering, skal projekterne hverken på udgifts- eller indtægtssiden prisfremskrives. Derfor tilbageføres samlet netto 0,101 mio. kr. Aktivitetsområde: PULJEBELØB Byudvikling Virum, Sorgerfri, Lyngby Ifm. Budgetaftale omlagdes 9,081 mio. kr. som del af ny samlepulje for Byudviklinglysmaster-rostadion (budgetområde puljebeløb). Fordelingen mellem årene genetableres til tidligere fordeling. Pulje Byudvikling-lysmaster-rostadion I sammenhæng med ovenstående bemærkninger nedskrives puljen med samlet -24,721 mio. kr. som følge af forslag om genudlodninger vedr. byudvikling og byrumsforskønnelse. Der vil efterfølgende restere en anlægssum på 1,039 mio. kr. til anvendelse i andre sammenhænge. Supplerende informationer ordinær anlægsportefølje: Lyngby Idrætsby Institutioner Sydtribunens anlægssum og bevilling på 4,0 mio. kr. udskilles til eget projekt.

78 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 54 Bilag 1 - Side -54 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME Aktivitetsområderne: (KØB M.M. AF) KOMMUNALE EJENDOMME OG SALG AF EJENDOMME Ejendomssalg var budgetteret med en nettoindtægt på -60,488 mio. kr. Dertil skal lægges området for køb m.m. af ejendomme, som udgør 29,0 mio. kr. Samlet delramme for Køb m.m. og salg af ejendomme udgjorde derfor ved årets start 31,488 mio. kr. Som led i 3. anslået regnskab 2014 blev tidsforskudt ca. -34,110 mio. kr. under ejendomssalg til Samtidig periodiserede man 0,264 mio. kr. til indarbejdelse i 2015 under køb m.m. af ejendomme. Altså en samlet forskydningseffekt på ca. -34,110 mio. kr. fra Budget 2014 til I forbindelse med regnskab 2014 blev derudover overført netto 19,039 mio. kr. vedr. køb m.m. af ejendomme og 0,211 mio. kr. under ejendomssalg altså samlet 19,251 mio. kr. Derudover har der på baggrund af udvalgssager været foretaget forskydninger under køb af ejendomme med fremrykninger af beløb fra 2015 til Disse faktorer er årsagen til, at der pr opereres med et fordoblet nettobudgetgrundlag på ca. -65,428 mio. kr. for køb/salg af ejendomme fordelt med 28,958 mio. kr. vedrørende køb af ejendomme og -94,386 mio. kr. Bemærkninger vedr. tidsforskydninger - ejendomssalg: Der tidsforskydes salgskrav (1 ejendom) på -6,0 mio. kr. fra 2015 til Ydermere periodiseres ca. 0,811 mio. kr. fra Budget 2015 til 2017 under puljen for salgsfremmende omkostninger. Bemærkninger vedr. øvrige ændringer køb m.m. og salg af ejendomme: På baggrund af yderligere 2 realiserede salg af sommerhusgrunde på Nordstrandsvej justeres projektet med netto ca. -1,082 mio. kr. i Provenuet anvendes til nedbringelse af dele af det endnu ikke adresselagte salgskrav i Projekt Nordstrandsvej 101 ajourføres tilsvarende på bevillingssiden med udgiftsbevilling på kr. og indtægtsbeviling på -1,129 mio. kr. Projektet for salg af div. ejendomme påvirkes ikke af det nedskrevne salgskrav. Via puljen for eksterne salgsfremmende omkostninger (salg af ejendomme) omdirigeres kr. i 2015 til projekt Trongårdsvej 18 (under køb af ejendomme). Beløbet skal dække ekstra udgiftsposter med procenttillæg forbundet med tilbagekøb, ekstern skødebehandling, tinglysningsafgift samt ejendomsskat. Bevillingssiden afstemmes tilsvarende med hhv. opskrivning af udgiftsiden med kr. under projekt Trongårdsvej 18 og nedjustering af udgiftsbevilling under projekt Salg af diverse ejedomme (puljen for eksterne salgsfremmende omkostninger).

79 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 55 Bilag 1 - Side -55 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Tekniske bevillingsjusteringer den samlede anlægsramme: Som følge af anlægssummernes p-/l-justeringer i Budgetaftalen , anmodes om godkendelse af flg. tekniske bevillingsjusteringer: Projekt Lyngby Stadion Renovering af forhus : kr./udgiftsbevilling, Projekt Lyngby Idrætsby Breddeidrætsfaciliteter : kr./udgiftsbevilling, Projekt Lyngby Idrætsby Svømmehal : kr./udgiftsbevilling, Projekt Lyngby Idrætsby Nedrivning + leje af pavilloner : kr./udgiftsbevilling, Projekt Taarbæk Havn Istandsættelse 2015 : +900 kr./udgiftsbevilling, Projekt Taarbæk Havn Istandsættelse 2016 : +900 kr./udgiftsbevilling, Projekt Taarbæk Havn Istandsættelse 2017 : +900 kr./udgiftsbevilling, Projekt Skoleveje Skiltning og afmærkning ved institutionerne : kr./udgiftsbevilling, Projekt Støjhandlingsplan Støjskærme/støjvolde : kr./udgiftsbevilling, Projekt Renovering af broer : kr./udgiftsbevilling, Projekt IT Etablering af fibernet (WAN) : kr./udgiftsbevilling, Pakket projektsum ang. KMB : kr./beløbet dækker 2 udgiftsbevillinger, Projekt cykelstier hovedgaden syd ml. Jernbanepladsen/Jægersborgvej : -258 kr./udgiftsbevilling (regulering vedr. 2011). Præcisering - bevillingsfrigivelse: Pba. lukket udvalgssag i KMB pr , pkt. 12 har forvaltningen fortolket beslutningen således, at det samtidig er indforstået, at der gives anlægsbevilling. Justeringer på vej pba. udvalgsbehandlinger i KMB : Dagsorden pkt. 12:Det er godkendt, at den samlede tandplejeenhed placeres under Lindegårdsskolen. Forud skal indeklimaundersøgelse for skolen afsluttes. De nye indholdsmæssige forudsætninger betyder, at den tidligere budgetopdeling i lille og stor klinkikenhed fjernes. Dagsorden pkt. 5: Hjemfaldspenge/budgetlægning af beløb med -100,0 mio. kr. i Budget 2015 (modpost til finansiering af ekstraordinær låneafvikling). Restprovenu til afklaring på maj-mødet. Dagsorden pkt. 14: Permanent placering af 10. klassecenter og modtageklasser på Trongårdsskolen: 4,0 mio. kr. flyttes væk fra projektet Lyngby Idrætsby Institutioner og over på nyt projekt Trongårdsskolen - Bygningsoptimering. Alternativt vil beløbet indgå samme sted som det nye projekt for Permanent placering af 10.klassecenter og modtageklasse Trongårdsskolen. Sidstnævnte finansieres vha. omlægning af 11,90 mio. kr. fra dele af anlægssummen under Lyngby Idrætsby Institutioner. Dagsorden pkt. 15: Den nye beslutning om at etablere 2 idrætsdaginstitutioner, med knap en fordobling af normeringen (oprindeligt 100 børn - nu 196), vil blive budgetlagt under nyt delprojekt Lyngby Idrætsby - 2 idrætsdaginstitutioner. Af de 40,0 mio. kr. i samlet anlægssum, som placeres dette sted, omdirigeres 20,0 mio. kr. fra oprindeligt projekt Lyngby Idrætsby Institutioner, og de resterende 20,0 mio. kr. finansieres af en forbedret likviditet i regnskab Tilbageværende rest under projektet Lyngby Idrætsby Institutioner afventer stillingtagen vedr. fremtidig løsning for LTU. Analyse for klubstruktur med selvstændig afdækning af muligheder for ungdomsskoletilbud forelægges politisk i august Belysning for central/decentral løsning skal ske både med pædagogisk, fagligt og økonomisk afsæt. Derudover skal modeller være på tværs af skoledistrikter.

80 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -56 af 62

81 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -57 af 62 RENTER OG FINANSIERING BEMÆRKNINGER

82 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 58 Bilag 1 - Side -58 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: RENTER OG FINANSIERING RENTER OG FINANSIERING AFVIGELSER kr. netto Renter af langfristede tilgodehavender 500 Renter af langfristet gæld -500 Renter i alt Finansiering i alt Renter og finansiering i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt RENTER Renter af langfristede tilgodehavender Der forventes en mindreindtægt på renter af lån til betaling af ejendomsskatter for pensionister m.fl. som en konsekvens af fastsættelsen af renten for 2015 til 1,54 pct. Renter af langfristet gæld Der forventes mindreudgifter på renter af langfristet gæld grundet det lave renteniveau. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Grundskyld/dækningsafgifter Kommunen har fra SKAT i 2014 modtaget nedsættelser af ejendomsvurderingerne af en lang række ejendomme. En række af disse er blevet behandlet i 2014, og konsekvenserne heraf er indregnet i regnskab Der resterer dog stadigvæk en stor del sager, og konsekvenserne heraf vil indgå i de anslåede regnskaber i takt med behandlingen af de enkelte sager.

83 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -59 af 62 BALANCEFORSKYDNINGER BEMÆRKNINGER

84 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 60 Bilag 1 - Side -60 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: BALANCEFORSKYDNINGER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER kr. netto Balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Balanceforskydninger Afregningen af A-skat er flyttet fra 2015, så denne ikke længere afregnes den 1. i den kommende måned men i stedet for den sidste hverdag i måneden, hvilket betyder 13 afregninger i Dette skønnes balanceforskydningsmæssigt at reducere beholdningen ultimo Der kalkuleres skønsmæssigt med en ændring på ca. 50 mio. kr.

85 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -61 af 62 LIKVIDITETSAFRAPPORTERING

86 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 62 Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -62 af 62 Likviditetsbudget 2015 I Oprindeligt budget 2015 Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Budgetteret (primo 260,9) 451,4 423,7 356,6 297,4 245,8 190,1 374,7 304,3 268,0 230,0 214,9 173,7 II Faktisk Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Faktisk (primo 391,9) 529,3 498,2 709,2 Gennemsnit i måneden (faktisk) 693,6 669,6 654,0 Gennemsnit senest 12 mdr. 561,9 575,5 590,4 Likvide aktiver ultimo måneden og månedens gennemsnit (faktisk) Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Gennemsnit (faktisk) Gennemsnit senest 365 dage - kassekreditreglen Budgetteret Faktisk Kassebeholdningen ligger ultimo marts væsentligt over det budgetterede niveau. Dette skal dels ses i lyset af en større primobeholdning 2015 på 131 mio. kr., og dels en konsekvens af ændringer i 2015 på 222 mio. kr., som ikke er budgetlagt (primært hjemfaldsmidler). Den større primobeholdning 2015 kan primært henføres til følgende: - Større anlægsoverførsler fra 2014 til 2015 (ca. 43 mio. kr.) - Forbedringer i regnskabet 2014 på renter, ejd.salg, tilskud samt kursregulering (ca. 15 mio. kr.) - Betalingsforskydninger som følge af ændringer i betalingsflowet samt ifm. overførslen af en række opgaver til Udbetaling Danmark (ca. 58 mio. kr.) - Forskydninger i byggelån (ca. 15 mio. kr.) Konsekvensen af ændringer i 2015 kan primært henføres til følgende: - Indtægter fra frikøb af tilbagekøbsrettigheder (221 mio. kr. - heraf skal dog afregnes 66 mio. kr. til Kbh.) - Ændret afregning af A-skat mm. (-45 mio. kr.) - Mindreforbrug på drift og anlæg (16 mio. kr.)

87 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 1 - Side -1 af 45 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april/maj 2015, kr. Nr. Emne I alt Børne- og Ungdomsudvalget (-13,3 mio. kr. samt -2,3 mio. vedr. B ): SK1 Ændret ledelse og administrationsstruktur på LTU 10. klasse SK2 Bortfald af børnehavenormering til tidlig SFO-start SK3 Specialundervisning SK4 Strukturanalysen Sammenlægning af Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen SK5 Strukturanalysen ledelse på Sorgenfriskolen SK6 Strukturanalysen 25 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH SK6a Strukturanalysen 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH SK7 Skoler nyt bibliotekssystem SK8 BUU beslutning 26. februar 2015 vedr. klassedannelse 2015/ SK9 Afskaffelse af pulje til dækning af manglende forældrebetaling SFO SK10 Ændring af skoledistrikter SK11 Reduktion af ledelsesressourser på Taarbæk skole SK12 Effektiviseringsramme på skolerne DA1 Strukturanalysen - Sammenlægning af institutioner 3x DA2 Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver DA3 Strukturanalysen Dagplejereduktion DA4 Puljenedlæggelse: "Etablering af ny struktur for dagtilbud" DA5 Opførelse af idrætsdaginstitution i Lyngby Idrætsby KU1 Club 10 og Vandværket sammenspil med klubber og ungdomsskole UB1 Udvikling og udvidelse af Kvindekrisecentret (BUU-andel) UB2 Anvendelse af Borås-modellen og systematisk inddragelse af netværket UB3 Indførelse af kvalitetsstandarder på børneområdet I alt = mindreudgift, merindtægt += merudgift, mindreindtægt Forslag er allerede godkendt.

88 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK1 Bilag 1 - Side -2 af 45 Titel: Ændret ledelse og administrationsstruktur på LTU 10. klasse Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for uddannelse og pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse I den nuværende organisering består LTU af 10. Klassetilbud, modtageklasser og Ungdomsskole. Til at varetage ledelsen af LTU, er der ansat en overordnet leder af LTU, en leder af ungdomsskolen og en leder af 10. klasserne. Den overordnede administration af LTU varetages af en kontorleder samt to deltidsansatte kontorassistenter. Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. april 2015, at 10. klasserne ud fra et hensyn til kvalitet og faglighed placeres permanent på Trongårdskolen, idet der gøres plads til 4 klasser, hvormed kommunens eget behov som minimum dækkes. Det blev endvidere besluttet, at der inden for midler afsat til bygningsoptimeringen skal sikres et ungdomsmiljø. Det antages derfor, at den ændrede organisering af 10. klassetilbuddet kan medføre en ændring af organiseringen vedrørende den resterende del af LTU, hvor ungdomsskolen fortsætter med egen selvstændig ledelse og administration, mens den overordnede ledelse og administration af LTU ikke længere er nødvendig. Der gøres opmærksom på, at det i forslaget forudsættes, at administrationen af modtageklasserne løses inden for den samlede tildeling af administrative ressourcer på skoleområdet.

89 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK1 Bilag 1 - Side -3 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,0-1,9-1,9-1,9 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 520 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Som følge heraf vurderes det, at der ved flytningen af 10. klasse til Trongårdsskolen kan gennemføres en effektivisering på 1,0 mio. kr. vedrørende overordnet ledelse og administration af LTU, samt 0,3 mio. kr. på øvrigt drift. I implementeringsåret 2016 forudsættes halv effekt. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Umiddelbart ingen. Implementering Implementeres med halv effekt i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Bestyrelsen på LTU

90 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK2 Bilag 1 - Side -4 af 45 Titel: Bortfald af børnehavenormering til tidlig SFO-start Kategori: 3. Øvrig Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse I forbindelse med Budget 2012 blev det besluttet, at elever til børnehaveklassen i august modtages i SFO'en fra 1. maj i en "tidlig SFO start". For at sikre en god start på ordningen blev det besluttet, at der i perioden 1. maj til 1. august tildeles ressourcer til de nye SFO børn svarende til børnehavenormeringen på 11,86 børn pr. pædagog. Efter at ordningen nu har fungeret i en årrække og er vel indkørt, foreslås det, at ressourcetildelingen til tidlig SFO start tilpasses den øvrige SFO normering på 14,30 børn pr. pædagog, svarende til en reduktion på 0,75 mio. kr. årligt. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,9-1,9-1,9-1,9 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 390 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Normeringen for kommende indskolingsbørn i SFO vil blive reduceret. Implementering Forslaget kan implementeres ved budgettildelingen til SFO , med effekt fra 1. maj 2016.

91 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK2 Bilag 1 - Side -5 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslaget nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Forslag er fremlagt Børne- og Ungdomsudvalget 3. april 2014, jf. processen om effektiviserings- og omstillingskatalog for budget Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelser.

92 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK3 Bilag 1 - Side -6 af 45 Titel: Specialundervisning Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Visitationen til specialtilbud i andre kommuner har i en række år ligget under det budgetterede niveau. Regnskab 2014 udviste et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. og de foreløbige visitationer til specialundervisning i andre kommuner i 2015 viser et tilsvarende niveau. Området forekommer derfor at være overbudgetteret. På baggrund heraf vurderes det, at budgettet kan reduceres med mindst 3 mio. kr. i 2016 og frem. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ingen Implementering Kan hjemtages med fuld effekt for Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja

93 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK3 Bilag 1 - Side -7 af 45 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej

94 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK4 Bilag 1 - Side -8 af 45 Titel: Kategori: Strukturanalysen sammenlægning af Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Forslaget udspringer af strukturanalysen, der blev gennemført på 0-18 års området i Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen sammenlægges organisatorisk og administrativt, men almindelig drift fortsættes på begge matrikler. Det skønnes herved, at de samlede udgifter til ledelse og administration kan reduceres med 1 mio. kr. årligt. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 500 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Det forudsættes, at reduktionen på 1 mio. kr. tilvejebringes ved en kombination af reduktioner i lederstillinger og sammenlægning af skolernes administration. Den konkrete udmøntning skal ske i samarbejde med skolernes ledelse. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Umiddelbart ingen. Implementering Kan implementeres med halv effekt fra 2016.

95 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK4 Bilag 1 - Side -9 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne på Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen

96 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK5 Bilag 1 - Side -10 af 45 Titel: Strukturanalysen ledelse på Sorgenfriskolen Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Forslaget udspringer af strukturanalysen, der blev gennemført på 0-18 års området i Ledelsen på Sorgenfriskolen reduceres, så den tilbageværende ledelse skal dække både skolens undervisning og fritidstilbud. Den nuværende ledelsesstruktur på skolerne (ekskl. Taarbæk, LTU og Heldagsskolen) tager udgangspunkt i forligsaftalen for Budget vedr. en ny og ensartet ledelsesmodel for skolerne. Forligspartierne forudsætter i den forbindelse, at der er én SFO leder på hver skole undtaget herfra Taarbæk Skole. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,0-1,0-1,0-1,0 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 400 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) De samlede ressourcer til ledelse reduceres. Det drøftes med Sorgenfriskolens ledelse, hvordan forslaget mest hensigtsmæssigt kan implementeres. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Færre ledelsesressourcer til Sorgenfriskolens SFO. Implementering Kan implementeres fra 2016.

97 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK5 Bilag 1 - Side -11 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Sorgenfriskolens bestyrelse

98 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK6 Bilag 1 - Side -12 af 45 Titel: Strukturanalysen 25 elever pr. klasse ved dannelse af nye børnehaveklasser Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Forslaget udspringer af strukturanalysen, der blev gennemført på 0-18 års området i Den nuværende årlige klassedannelse af nye børnehaveklasser er baseret på 24 elever pr. klasse. Det foreslås, at klassedannelsen fra og med skoleåret 2016/2017 baseres på 25 elever pr. klasse. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Med udgangspunkt i den nuværende beregnede børnehaveklassedannelse (Befolkningsprognose/Skoleprognosen 2014) skønnes det, at der ved fremadrettet at basere klassedannelsen på 25 elever pr. klasse i gennemsnit kan oprettes to færre børnehaveklasser årligt end budgetteret. Udgiften pr. klasse udgør efter skolereformen ca. 0,9 mio. kr. Ved oprettelse af to færre børnehaveklasser i skoleåret 2016/2017 er mindreudgiften i 2016 derfor 0,9 mio. kr. * 2 klasser * 5/12 = 0,75 mio. kr. I 2017 er mindreudgiften den fulde effekt af de to færre klasser (der bliver til to færre 1. klasser) svarende 1,8 mio. kr. + 5/12 effekt af igen to færre oprettede børnehaveklasser skoleåret 2017/2018 i alt -2,55 mio. kr. i 2017.

99 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK6 Bilag 1 - Side -13 af 45 Effekten af de færre oprettede klasser akkumulerer således over årene, hvilket i 2019 giver en samlet mindreudgift på 6,15 mio. kr. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Fremtidige børnehaveklasser vil blive dannet på baggrund af 25 elever pr. klasse. Implementering Forslaget implementeres fra klassedannelsen vedrørende skoleåret 2016/2017. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej. Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk? Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne.

100 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK6A Bilag 1 - Side -14 af 45 Titel: Strukturanalysen 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye børnehaveklasser Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Forslaget udspringer af strukturanalysen, der blev gennemført på 0-18 års området i Den nuværende årlige klassedannelse vedrørende nye børnehaveklasser er baseret på 24 elever pr. klasse. Det foreslås, at klassedannelsen fra og med skoleåret 2016/2017 baseres på 26 elever pr. klasse. I forhold til forslag SK6, hvor klassedannelsen er baseret på 25 elever pr. børnehaveklasse, vil en klassedannelse på 26 børn pr. klasse give en yderligere effektivisering på én børnehaveklasse i 2017 og overslagsår - svarende til 0,375 mio. kr. i 2017, 1,275 mio. kr. i 2018 og 2,175 mio. kr. i Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Fremtidige børnehaveklasser vil blive dannet på baggrund af 26 elever pr. klasse. Implementering Forslaget implementeres fra klassedannelsen vedrørende skoleåret 2016/2017.

101 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK6A Bilag 1 - Side -15 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej. Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk? Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne.

102 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK7 Bilag 1 - Side -16 af 45 Titel: Skoler nyt bibliotekssystem Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Borgerservice og Digitalisering Kontaktperson: Jakob Sylvest Nielsen Beskrivelse I første kvartal 2016 forventes Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne og kommunens skolebiblioteker at skulle gå over til et nyt fælles bibliotekssystem kaldet Cicero. Cicero er en helt ny biblioteksplatform udviklet under ledelse af Kombit, og projektet involverer 90 danske kommuner. Målet med Cicero er at have et bibliotekssystem, hvor snitflader er baseret på anerkendte standarder og med integration til andre kommunale systemer; dvs en løsning, der ikke forudsætter, at hvert bibliotek/kommune har sit eget lokale it-driftsmiljø, og som i langt højere grad end i dag er baseret på anvendelse af fælles nationale databaser/kataloger og dermed eliminerer behovet for lokale databaser. Cicero bliver bygget til primært at understøtte back-office funktion og understøtte beholdningsregistrering, status for hvert enkelt materiale, accession (indkøb), stregkode- og RFID læsere samt en række andre funktioner. Projektets overordnede målsætninger og prioriteringer er at: 1. Muliggøre driftsmæssig effektivisering ved afløftning af dele af systemadministration i den enkelte kommune og konsolidere driften i færre enheder og herigennem bidrage til lavere itudgifter på bibliotekssystemområdet på et ikke monopoliseret marked 2. Skabe et system, der favner og understøtter et samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker.

103 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK7 Bilag 1 - Side -17 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) På skolerne anslås de sparede driftsudgifter at udgøre kr. i 2016 og kr. i 2017 og frem. De samlede udgifter til systemet udgør kr. årligt fra 2017 og frem. Udgifterne fordeles forholdsmæssigt mellem biblioteks- og skoleområdet efter de sparede driftsudgifter, således at investeringsudgiften på skoleområdet udgør Der vil ikke være systemudgifter i 2016, da systemet er gratis i brug i implementeringsåret. Den samlede nettoeffektivisering på tværs af biblioteks- og skoleområdet udgør kr. i 2016 og kr. i 2017 og frem. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Serviceniveauet for borgerne forbliver uændret Implementering Det lægges forudsætningsmæssigt til grund, at opsigelsesvarsel hos den nuværende leverandør ikke forhindrer en inddrivelse af den fulde besparelse i 2016, hvilket igen forudsætter, at systemet fra leverandørens side er klar til at kunne tages i anvendelse pr. 1. juli Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Forslaget er den del af FK9 på Fritids- og Kulturområdet. Den beskrevne besparelse er beregnet hos kommunens IT funktion ud fra en vurdering baseret på oplyste priser fra ny leverandør sammenholdt med hidtidig udgiftsstruktur. Høring Skal forslag i høring: Nej Hvis ja, angives hvem der skal høres:

104 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK9 Bilag 1 - Side -18 af 45 Titel: Afskaffelse af pulje til manglende forældrebetaling SFO Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse På SFO fællesområdet er der afsat 0,6 mio. kr. i puljemidler til kompensation for manglende forældrebetaling, i tilfælde af, at antallet af børn i SFO i løbet af året afviger negativt fra det oprindeligt budgetterede antal. Puljen har ikke været udmøntet de seneste budgetår og der skønnes ikke at være behov for puljen fremadrettet. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ingen konsekvenser. Implementering Kan implementeres umiddelbart. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja

105 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK9 Bilag 1 - Side -19 af 45 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Nej Hvis ja, angives hvem der skal høres:

106 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK10 Bilag 1 - Side -20 af 45 Titel: Ændrede Skoledistrikter Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Ved at ændre de nuværende ni skoledistrikter til f.eks. tre skoledistrikter, forventes det, at der vil kunne dannes færre børnehaveklasser fremadrettet, idet større skoledistrikter giver mulighed for at udnytte klassekvotienten til fulde og pakke klasserne bedre. Med udgangspunkt i ét skoledistrikt og en ren teoretisk børnehaveklassedannelse, hvor det samlede antal børnehaveklassebørn i Lyngby-Taarbæk deles med klassekvotienten uden hensyntagen til f.eks. afstand mellem skolen og elev, søskendegaranti mv. vil der kunne oprettes 4-6 klasser færre. Der arbejdes i øjeblikket med at få dispensation fra Undervisningsministeriet til færre skoledistrikter. Hvis ikke dette lykkedes, bliver det vanskeligt at realisere effektiviseringen. Derfor vurderes det skønsmæssigt, at der kan oprettes 2 færre børnehaveklasser årligt fra 2016 og frem end forudsat ved de øvrige forslag om klassedannelse. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

107 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK10 Bilag 1 - Side -21 af 45 Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Der kan være konsekvenser for serviceniveauet herunder længere afstand for kommende elever til skole, men det vil afhænge af de konkrete nye skoledistrikter. Implementering Forslaget kræver en analyse, af hvilke skoledistrikter, der mest hensigtsmæssigt kan ændres/lægges sammen under hensyntagen til antal klasser, afstand til skole og søskendegaranti mv. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelser

108 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK11 Bilag 1 - Side -22 af 45 Titel: Reduktion af ledelsesressourcer på Taarbæk Skole Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for uddannelse og pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Taarbæk Skole tildeles i dag ledelsesressourcer til to fuldtidsledere for skole, SFO og klub. Desuden er der afsat 36 ugentlig ledelsestimer til Taarbæk børnehus, normeret til 28 vuggestuepladser og 28 børnehavepladser. Det vurderes, at den samlede ledelsesressource kan reduceres med 0,25 mio. kr. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0,5-0,5-0,5-0,5 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 550 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Reduceret antal ledelsesressourcer Implementering Kan implementeres fra 2016, men afhænger af konkrete opsigelsesvarsler Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja.

109 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK11 Bilag 1 - Side -23 af 45 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelsen Taarbæk.

110 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK12 Bilag 1 - Side -24 af 45 Titel: Effektiviseringsramme på skolerne Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for uddannelse og pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse For at nå det fastlagte mål for effektiviseringsrammen på Børne- og Ungdomsudvalgets område foreslås det at fordele 1,7 mio. kr. af effektiviseringsrammen ud på hver enkelt skole i Effektiviseringen vil udgøre i størrelsesordenen 0,4 pct. af institutionernes driftsbudgetter (løn og øvrig drift). Det vil være op til de enkelte skoler at udmønte rammen ud fra egne ideer og viden om, hvad der mest hensigtsmæssigt kan justeres eksempelvis via digitalisering, strømlining af arbejdsgange og -processer, organisering af institutionernes aktiviteter, prioritering af overhead-udgifter mv. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift -170 Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -3,3 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 465 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Det samlede budget på skolerne (skoler, specialskoler, SFO og ungdomsskolen) udgør i 2016 ca. 418 mio.kr. En besparelse på 1,7 mio. kr. svarer til en rammereduktion på 0,4 pct. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det er udgangspunktet for institutionernes implementering, at det så vidt muligt ikke skal berøre serviceniveauet på skolerne.

111 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK12 Bilag 1 - Side -25 af 45 Implementering Kan implementeres i budgetterne i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: I forbindelse med behandling af effektiviserings- og omstillingskatalog for Budget Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne

112 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA1 Bilag 1 - Side -26 af 45 Titel: Strukturanalysen Sammenlægning af daginstitutioner 3x2 Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse I Strukturanalysen blev der foreslået flere effektiviseringsforslag, heriblandt tre sammenlægninger på dagtilbudsområdet. Der skønnes et effektiviseringspotentiale på 0,5 mio. kr. Det drejer sig om følgende institutioner: Børnehuset Lille Ørholm og Børnehuset Bulderby Børnehuset Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej Børnehuset Askevænget og Børnehuset Skovbakken Sammenlægningsforslaget går ud på, at hver af de 3 nye sammenlagte institutioner har to matrikler, men kun én ledelse. Der lægges op til at Børnehuset Prinsessehøj (selvejende) og Vuggestuen I.H. Mundtsvej (kommunal), skal være én selvejende institution. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,0-1,0-1,0-1,0 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 511 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

113 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA1 Bilag 1 - Side -27 af 45 I dag har hver af de 6 institutioner 31 timer til ledelse- og administrative opgaver. Ved en sammenlægning af institutioner anslås det, af de nye fusionerede institutioner i gennemsnit vil få 50 timer til ledelse og administration. Der opnås med andre ord en effektivisering på gennemsnitligt 12 timer pr. sammenlægning. Ved de 3 foreslåede sammenlægninger vil der være en samlet effektivisering på ca. 36 timer svarende til kr. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ingen konsekvenser Implementering Forslaget skal i høring og enkelte medarbejdere skal virksomhedsoverdrages, der skal udarbejdes ny driftsaftale. Forslaget kan implementeres fra 1. januar Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: De berørte institutioners forældrebestyrelser.

114 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA2 Bilag 1 - Side -28 af 45 Titel: Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver Kategori: 1. Proces- og ressource optimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Det foreslås som effektivisering, at ledelsestiden på dagtilbudsområdet reduceres, samtidig med at de administrative opgaver på området løses centralt. I givet fald skal der ansættes 2 medarbejdere på centralt niveau til at løse opgaverne, og ledelsestiden skal på baggrund heraf reduceres med 1,8 mio. kr. Det drejer sig om opgaver vedr. personaleadministration og økonomisk administration (bogføring mv.), som hidtil har skullet varetages af dagtilbudslederne selv. Alle beslutninger vedr. ansættelser, indkøb mv. forbliver på institutionerne. Fordelen ved forslaget er, at de administrative ressourcer samles og koncentreres, så de medarbejdere, der har de bedste kompetencer i forhold til opgaven, løser den - mens de faglige ledere får tid og rum til at koncentrere sig om den pædagogiske udvikling og personaleledelsen. En model for samarbejdet mellem centeret og institutionerne om den administrative opgaveløsning skal udvikles.

115 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA2 Bilag 1 - Side -29 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,8-2,8-2,8-2,8 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Budgetreduktionen gennemføres ved en justering af ledelsestidsmodellen, således at alle institutioners ledelsestid reduceres. Institutionernes ledelsestid reduceres med gennemsnitligt 4 timer ugentligt, hvilket svarer til 1,8 mio. kr. Der ansættes to centrale medarbejdere, og disse skal finansieres med ca. 0,8 mio. kr., og den årlige effektiviseringsgevinst er derfor 1,0 mio. kr. En reducering af ledelsestiden betyder at de respektive institutioners leder/souschef skal bruge 4 timer mere om ugen på pædagogisk arbejde i stedet for ledelse og administration. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ledelsestiden reduceres, men dog stadig med plads til sparring mellem leder og souschef på alle institutioner. Ledelsen på dagtilbud kan koncentrere sig om kerneopgaven. Implementering Der foreslås implementeret med mindre effekt i 2016, da det kan forventes, at omstillingen til den nye opgaveløsning vil tage tid. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Alle netværksråd

116 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA3 Bilag 1 - Side -30 af 45 Titel: Strukturanalysen Dagplejereduktion Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for uddannelse og pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Dagplejen reduceres fra 140 til 60 pladser. Disse pladser bliver forbeholdt sårbare børn. Ved 60 pladser anslås gevinsten at være -2,6 mio. kr. Der skal findes 80 pladser i vuggestuer. I dag er der i dagplejens administration ansat 1 leder, 3 tilsynsførende pædagoger, 5 vikarer samt 1 administrativ medarbejder. Forudsætningen for effektiviseringsforslaget er, at der fremadrettet skal være ansat 2 tilsynsførende pædagoger samt 2 vikarer. En del af de ledelsesmæssige- og administrative opgaver skal i fremtiden løses i et centerunderstøttende samarbejde med fællesadministrationen i CUP. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -3,6-7,2-7,2-7,2 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Det forudsættes, at reduktionen på 1,3 mio. kr. i 2016 og 2,6 mio. kr. fra 2017 og frem kan tilvejebringes ved at effektivisere dagplejens administration, og delvis anvende eksisterende dagtilbud kombineret med effektive nybyggede institutioner. Effektiviseringsgevinsten i 2016 er reduceret i forhold til 2017 og frem, da de kapacitetsmæssige anlægsforbedringer ikke er til rådighed før 2017.

117 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA3 Bilag 1 - Side -31 af 45 Alternativt forslag Dagplejen reduceres fra 140 til 80 pladser. I dag er der i dagplejens administration ansat 1 leder, 3 tilsynsførende pædagoger, 5 vikarer samt 1 administrativ medarbejder. Et skøn vil være, at der ved 80 pladser vil være behov for 2 tilsynsførende pædagoger og 3 vikarer. Der vil fortsat være behov for en samlet ledelse af dagplejen, mens administrationen ville kunne reduceres. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,5-3,1-3,1-3,1 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Det forudsættes, at reduktionen på 0,55 mio. kr. i 2016 og 1,1 mio. kr. fra 2017 og frem kan tilvejebringes ved at effektivisere dagplejens administration, og delvis anvende eksisterende dagtilbud kombineret med effektive nybyggede institutioner. Effektiviseringsgevinsten i 2016 er reduceret i forhold til 2017 og frem, da de kapacitetsmæssige anlægsforbedringer ikke er til rådighed før Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Nogle forældre foretrækker dagplejen som en alternativ mulighed til traditionelle daginstitutionspladser. Med forslaget reduceres denne mulighed. Konsekvensen af forslaget er derudover at dagplejebelægningen optimeres og flere børn vil blive tilbudt pladser i Børnehuse, hvor børnene vil opleve et helhedsorienteret tilbud og en nemmere overgang fra vuggestue til børnehave. Implementering I forbindelse med høringsperiode og opsigelsesvarsel har forslaget kun halv effekt i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf:

118 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA3 Bilag 1 - Side -32 af 45 Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Dagplejens forældrebestyrelse.

119 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA4 Bilag 1 - Side -33 af 45 Titel: Puljenedlæggelse: Etablering af ny struktur for dagtilbud Kategori: 2. Opgavebortfald uden reduktion i serviceniveau Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse I forbindelse med en tidligere omstrukturering på dagtilbudsområdet blev der bevilget en pulje. Denne strukturimplementering er nu indfaset og der er ikke længere behov for puljen. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ingen konsekvenser Implementering Forslaget kan implementeres med fuld effekt i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja

120 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA4 Bilag 1 - Side -34 af 45 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Nej

121 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA5 Bilag 1 - Side -35 af 45 Titel: Opførelse af idrætsdaginstitution i Lyngby Idrætsby Kategori: 1. Proces- og ressource optimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Kommunalbestyrelsen vedtog den 16. april 2015 at bygge en ekstra idrætsdaginstitution i Lyngby Idrætsby. Der er dermed planlagt opførelse af to idrætsdaginstitutioner. Den første idrætsdaginstitution blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 21. maj 2012 for at imødegå et øget fremtidigt pladsbehov i distrikterne Lyngby, Virum og Lundtofte. Den anden idrætsdaginstitution foreslås at afløse den bygning, hvori børnehuset Carlshøj har til huse. Børnehuset Carlshøj lejer sig i dag ind i en utidssvarende omkostningsineffektiv bygning, der ikke er ideel til daginstitutionsdrift. Børnehuset Carlshøjs eksisterende bygning er i flere etager og Carlshøj får derfor i dag grundet bygningens beskaffenhed et tilskud for fysiske forhold ifm. udmøntning af ressourcetildelingsmodellen. Det forudsættes at dette tilskud bortfalder såfremt Carlshøj flytter til den nye bygning i idrætsbyen. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0,47-0,94-0,94 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Carlshøj flytter til nye tidssvarende og omkostningseffektive bygninger i et hus der er bygget til moderne dagtilbudsdrift. Implementering Den nye idrætsinstitution forventes først at stå klar til indflytning medio 2017.

122 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA5 Bilag 1 - Side -36 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Ja Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Idet der er tale om mere tidssvarende og omkostningseffektive bygninger, vil der blive en driftsbesparelse på Kommunale Ejendomme. Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: De berørte institutioners forældrebestyrelser.

123 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog KU1 Bilag 1 - Side -37 af 45 Titel: Club 10 og Vandværket sammenspil med klubber og ungdomsskole Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Klubber Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktpeson: Erik Pedersen Beskrivelse Club 10 afholder en række tværgående aktiviteter for de unge i Lyngby Taarbæk kommune, herunder festarrangementer. Vandværket er et opholds- og aktivitetssted for de unge i Lyngby Taarbæk kommune. Det foreslås, at omstrukturere Club 10 og Vandværket, således at de tværgående arrangementer i Club 10 og Vandværket fremover sker i et samarbejde mellem ungdomsklubberne og ungdomsskolen. Som en konsekvens heraf bortfalder det nuværende budget til Club 10 og Vandværket svarende til i alt kr. årligt. Placeringen af ungdomsskolen blev drøftet på Kommunalbestyrelsens møde den 16. april Det blev her godkendt, at placeringen af ungdomsskolen afventer en analyse af klubstrukturen, der tillige skal indeholde en selvstændig afdækning af mulige løsninger for ungdomsskoletilbud. Børne- og Ungdomsudvalget forelægges et udkast til kommissorium på møde i april samt en endelig analyse på møde i august. Både en central løsning på stadion eller anden lokation samt mere decentrale løsninger skal belyses ud fra pædagogiske, faglige såvel som økonomiske parametre. Der belyses endvidere flere modeller, der sikrer, at kommunens unge samles på tværs af skoledistrikter. Den konkrete tilrettelæggelse af de tværgående aktiviteter vil derfor afhænge af analysen af klubstrukturen og beslutningerne i forlængelse heraf.

124 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog KU1 Bilag 1 - Side -38 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,8-2,3-2,3-2,3 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 390 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Budgettet til Club 10 udgør kr. årligt, hvoraf kr. vedrører løn. Budgettet til Vandværket udgør kr., hvoraf kr. vedrører løn. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau De tværgående tilbud til de unge vil fremover blive afviklet i samarbejde mellem ungdomsklubberne på de enkelte skoler og ungdomsskolen. Aktiviteterne vil eventuelt kunne placeres rundt om i kommunen i løbet af året, så de unge får større nærhed til aktiviteterne. Implementering Den konkrete tilrettelæggelse af opgaven afhænger af analysen vedrørende klubstrukturen og beslutningerne i forlængelse heraf. Analysen skal foreligge på Børne- og Ungdomsudvalgets møde i august. Det forventes på denne baggrund, at forslag kan implementeres med virkning fra 1. april Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej. Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Forslag om en omlægning af initiativer i Club 10 til fremover at ske i regi af ungdomsklubber og ungdomsskolen er fremlagt Børne- og Ungdomsudvalget 3. april 2014, jf. processen om effektiviserings- og omstillingskatalog for budget Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne og bestyrelsen på LTU.

125 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB1 Bilag 1 - Side -39 af 45 Titel: Udvikling og udvidelse af Kvindekrisecentret Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget / Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Udsatte børn / handicappede og sociale indsatser Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Kvindekrisecentret flytter til Borrebakken, og der er i den forbindelse mulighed for at udvide Kvindekrisecentret til også at rumme 1-2 pladser til mor/barn-anbringelser, når der skal udarbejdes forældrekompetenceundersøgelser (i samarbejde med Forebyggelsescentret). Disse pladser ville i dag i vidt omfang blive købt udenbys, og der kan derfor være et besparelsespotentiale. Oprettelsen af pladser indebærer dog en risiko for, at kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud, og der skal derfor være opmærksomhed på, at der ikke opstår tomgangsudgifter. Muligheden for salg af de oprettede pladser ved tomgang, evt. i 4K-regi, skal derfor undersøges nærmere, eller det kan overvejes at finde alternative anvendelsesmuligheder for Lyngby-Taarbæk Kommune fx i forbindelse med efterværn for kvinder, der har opholdt sig på et kvindekrisecenter, enten på LTK s eget center eller et center i en anden kommune. I regeringens 2020 mål skal gengangere reduceres med mindst 30 %, og en af måderne til at opnå dette mål kan være etablering af udslusningsboliger eller aflastningspladser. Det er forvaltningens vurdering, at dette er foreneligt med Kvindekrisecentrets nuværende målgruppe. Udover det økonomiske potentiale vil fordelen ved etablering af sådanne pladser være, at borgerne bliver i nærmiljøet, hvilket giver borgerne forbedret mulighed for at bevare tilknytning til netværk, arbejdsplads, mv., ligesom det giver en lettere adgang til tæt opfølgning fra myndighedsafdelingen, når ydelsen leveres af egne tilbud i kommunen.

126 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB1 Bilag 1 - Side -40 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Budgettet til mor/barn-anbringelser er på 1,1 mio. kr. i Den daglige drift af 1-2 pladser på Kvindekrisecentret forventes at koste ca kr. om året. I forbindelse med mor/barn-anbringelserne skal bruges ca. 20 psykologtimer om ugen svarende til ca kr. om året. Besparelsespotentialet er herefter 1,1 0,3 = 0,8 mio. kr. om året. Grundet sagernes individuelle karakter vil alle anbringelser udenbys ikke kunne undgås. Ud fra en faglig vurdering mener Center for Social Indsats, at under halvdelen af alle anbringelserne kan foregå via pladserne på Kvindekrisecentret. Herefter vurderes besparelsespotentialet at være kr. Pladserne til mor/barn-anbringelser forventes ikke brugt hele året. Ved tomgang kan pladserne udnyttes af Kvindekrisecentret, og man kan undgå køb udenbys. Herved opnås en besparelse på ca kr. på aktivitetsområdet handicappede og sociale indsatser. Da Kvindekrisecenteret er en KKR-institution, og oprettelsen af de forslåede pladser til morbarn anbringelser skal godkendes af det sociale tilsyn, forventes kun halvårseffekt af forslaget i Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det er forvaltningens vurdering, at forslaget ikke indebærer et ændret serviceniveau, men at forslaget vil få den positive effekt, at mødre der skal parallelanbringes med deres børn vil kunne blive i deres nærmiljø. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at et udvidet samarbejde mellem Kvindekrisecentret, Forebyggelsescentret og myndighedsafdelingen fremadrettet kan give mulighed for nye, fleksible løsninger overfor voldsramte kvinder med børn, fx i form af forløb i eget hjem, kortere og bedre forløb i LTK frem for køb af udenbys pladser, mv. Implementering Det skal bemærkes, at Kvindekrisecentret er en takstfinansieret institution under rammeaftalen i KKR-regi. Hvis der oprettes de foreslåede pladser, skal disse godkendes særskilt af Socialtilsynet til det ønskede formål. Forslaget forventes derfor kun at have halvårs effekt i 2016.

127 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB1 Bilag 1 - Side -41 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: De foreslåede pladser har indgået i tidligere sagsfremstillinger vedrørende flytning af Kvindekrisecentret, dog uden at et besparelsespotentiale har været indregnet. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej. Hvis ja, angives hvem der skal høres:

128 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB2 Bilag 1 - Side -42 af 45 Titel: Anvendelse af Borås-modellen og systematisk inddragelse af netværket Kategori: 3. Øvrige Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget / Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Udsatte børn Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Forvaltningen foreslår, at der gennemføres et projekt vedrørende en delvis omlægning af indsatsen overfor udsatte børn og unge i retning af et øget fokus på forebyggelse og normalisering. Omlægningen skal ske efter svensk forbillede den såkaldte Borås-model -, der bl.a. er kendetegnet ved: - Relativt flere børn anbringes i familiepleje frem for i institutionelle tilbud - Anbringelsestiden er kortere, og indsatsen under anbringelsen er mere målrettet - Der arbejdes systematisk med at opstille konkrete mål for de visiterede ydelser - Der følges hyppigt op på sagerne - Sagsbehandlerne er mere specialiserede i fx udredning, børnesamtaler, mv. - Der er et stærkt fokus på faglig vidensbasering og på at inddrage ny forskning En sådan omlægning kræver en kulturforandring blandt myndighedssagsbehandlerne i Børneog Ungeafdelingen i CSI. Derudover er det nødvendigt med et intensiveret samarbejde med Center for Uddannelse og Pædagogik, herunder særligt PPR. De kulturforandringer, der ønskes, kræver erfaringsmæssigt tid og kompetenceudvikling, men også et skarpt fokus på styring og organisering. Projektet vil kræve ansættelse af yderligere sagsbehandlere, da hyppigere opfølgning på sagerne er en central del af modellen. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at der ansættes ekstra sagsbehandlere, således at sagsbehandlere med nedsatte sagsstammer vil kunne udføre anvendelsen af Borås-modellen i LTK. Sagsarbejdet tager udgangspunkt i de gode erfaringer med anvendelsen af ICS og Signs of Safety, hvor der foretages socialfaglige risikovurderinger med fokus på beskyttelsesfaktorer og på samarbejde og partnerskab med familien. Sagsbehandlerne organiseres i et selvstændigt tværfagligt team, hvor også PPR og sundhedsplejen indgår. Forvaltningen vil følge tæt op på, hvilke resultater og andre konsekvenser omlægningen af indsatsen til Borås-modellen medfører. Som en del af den kvartalsvise ledelsesinformation til Børne- og Ungdomsudvalget vil forvaltningen afrapportere på centrale nøgletal til det politiske niveau.

129 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB2 Bilag 1 - Side -43 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Effektiviseringspotentialet baserer sig på, at der med en målrettet indsats kan flyttes årsværk fra dyre og langvarige anbringelser til mindre indgribende og mindre omkostningstunge forebyggende foranstaltninger og/eller netværkanbringelser. Effektiviseringspotentialet forudsætter som nævnt investeringsomkostninger i form af udgifter til ekstra sagsbehandlerårsværk. Det skal bemærkes, at der i 2015 er tilført kr. i budget til Udsatte Børn til implementering af forslaget. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Jf. ovenfor forventes forslaget ikke at gå ud over kvaliteten i sagsbehandlingen. Implementering Implementering påbegyndes i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Økonomiudvalget 19. juni Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej. Hvis ja, angives hvem der skal høres:

130 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB3 Bilag 1 - Side -44 af 45 Titel: Indførelse af kvalitetsstandarder på børneområdet Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Udsatte børn Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Lyngby-Taarbæk Kommuner har på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge. Forvaltningen foreslår derfor, at der indføres kvalitetsstandarder på de økonomiske ydelser i servicelovens 41 (merudgifter), 42 (tabt arbejdsfortjeneste) og 52 a (økonomisk støtte til forældre). Forvaltningen foreslår ligeledes, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for de forebyggende rådgivnings- og vejledningsforløb efter servicelovens 11, som enten Forebyggelsescentret eller Modtagelsen under Center for Social Indsats varetager. En kvalitetsstandard beskriver målet med en bestemt ydelse, dens indhold, kriterier for tildeling af ydelsen, egenbetaling, sagsbehandlingsfrist, klagevejledning, mv. Dermed bidrager kvalitetsstandarder til at beskrive og konkretisere det politisk vedtagne serviceniveau, som de fastsatte økonomiske rammer afspejler. De skaber desuden åbenhed for borgerne, der kan se hvilke ydelser de kan forvente, og de understøtter ensartethed og tydelighed i visitationen. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

131 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB3 Bilag 1 - Side -45 af 45 Provenuet er anslået ud fra et fagligt skøn af, at gennemgangen af sagerne vil medføre en ensretning og en sikring af, at alle ydelser er bevilget i overensstemmelse med kommunens serviceniveau og med borgerens aktuelle behov og udnyttelse af ydelsen. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Konsekvenserne afhænger af den konkrete udmøntning af kvalitetsstandarderne, som skal politisk godkendes. Det er forvaltningens opfattelse, at det vil være muligt i begrænset omfang at reducere serviceniveauet inden for lovens rammer. Implementering Kvalitetsstandarderne skal udarbejdes og politisk godkendes. Kvalitetsstandarder vil herefter umiddelbart kunne finde anvendelse på nye sager, men gamle sager vil som udgangspunkt først blive bragt i overensstemmelse med kvalitetsstandarderne i takt med, at der revisiteres til ydelsen. Fuld indfasning vil således tage et år, da der skal ske revisitation en gang årligt. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej Hvis ja, angives hvem der skal høres:

132 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 2 - Side -1 af 2 Til Børne og Ungdomsudvalget i Lyngby Taarbæk Kommune Vedr. SK 5 Ledelse på Sorgenfriskolen Bestyrelsen på Sorgenfriskolen er blevet opmærksom på, at man har et punkt på dagsordenen til det kommende møde i Børne og Ungdomsudvalget omkring besparelse af SFO lederens stilling på Sorgenfriskolen. Der er således lagt op til at Sorgenfriskolen på én gang mister 33% af den samlede ledelses tid og tilmed målrettet en gruppe af medarbejdere, som er mest udfordret mht. de nye arbejdsbetingelser, skolereformen kræver. Bestyrelsen er meget uforstående overfor forslaget, idet Sorgenfriskolens SFO har et medarbejderantal, der efter Engelsborgskolen og Virum skole, er større en resten af kommunens SFO er. Nedlægges lederens stilling, vil opgaverne skulle fordeles blandt den øvrige ledelse og administration, som i forvejen er belastet med mange komplekse opgaver, som både den nye skolereform har budt på, samt den nye sammensætning af børn med langt flere udfordringer end tidligere. Da Sfo en på Sorgenfriskolen ikke opererer med lukkeuger, er der også en 100% åbningstid, modsat skoledelen, hvorfor det yderligere vil belaste den tilbageværende ledelse og derved belaste kvaliteten af det udførte arbejde og indsatsområderne. Forslaget virker som et rent spareforslag, uden relevant begrundelse, men vi frygter, at det bare er første skridt på vejen til at fjerne SFO ledere på resten af kommunens skoler. Hvis dette ikke er tanken, kan vi kun opfatte forslaget som udtryk for manglende viden og anerkendelse af det arbejde, som udføres dagligt på Sorgenfriskolen med nogle af kommunens mest udfordrede børn, og forslaget vil ikke være i tråd med, hvorledes man behandler de andre skoler i et fælles skolevæsen. Skolebestyrelsen er derfor meget bekymret for det sfo tilbud man fremadrettet vil kunne tilbyde, både overfor børnene, men sandelig også overfor de ansatte. Vi opfordrer på den baggrund det samlede Børne og Ungdomsudvalg til at forslaget trækkes. På bestyrelsen vegne Tanya Brösen Formand

133 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 2 - Side -2 af 2

134 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -1 af 110 Oversigt over høringssvar til effektiviseringsforslagene Børne og Ungdomsudvalget Børne og Ungdomsudvalget 1 Fuglsanggårdsskolen Skolebestyrelsen og MED udvalg 2 Hummeltofteskolen Skolebestyrelsen 3 Trongårdsskolen Skolebestyrelsen (indgår også under ØKU, KE8) 4 Engelsborgskolen Skolebestyrelsen 5 Kongevejens Skole Skolebestyrelsen (indgår også under KFU, KU1) 6 Taarbæk Skole Skolebestyrelsen 7 Virum Skole Skolebestyrelsen 8 Heldagsskolen Fuglsanggård Skolebestyrelsen 9 Heldagsskolen Fuglsanggård MED udvalg 10 Sorgenfriskolen Skolebestyrelsen 11 Sorgenfriskolen MED udvalg 12 Dagplejen Forældrebestyrelsen Bilag 1 33 vedr. reduktioner i den kommunale dagpleje 13 Dagplejen MED udvalg 14 Børnehuset Bulderby Bestyrelsen Bilag vedr. kommunens planer om at slå Bulderby og Lille Ørholm børnehuse sammen 15 Børnehuset Bulderby Forældrene Bilag vedr. Børnehuset Bulderby 16 Børnehuset Lille Ørholm Forældrebestyrelsen 17 Brede Børnehave Bestyrelsen 18 Børnehuset Askevænget Forældrebestyrelsen Bilag 1, 2 og 3 vedr. store kontra små institutioner 19 Skovbakkens Børnehave Forældrebestyrelsen 20 Vuggestuen I.H. Mundtsvej og Børnehaven Prinsessehøj Bestyrelserne 21 Netværksrådet HLL 22 LTU Bestyrelse og MED udvalg (indgår også under KFU, KU1) 23 BVI netværket 24 L.U.N. netværket 25 Lyngby Taarbæk Lærerforening 26 Handicaprådet (indgår vedr. UB3) 27 Virum Sorgenfri Netværksråd 28 BUPL Nordsjælland Tværgående 1 Referat af mødet mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget den 19. maj 2015

135 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -2 af 110 Kommunalbestyrelsen Børne- og Ungdomsudvalget Rådhuset 2800 Lyngby Skolebestyrelsen 25. maj 2015 Høringssvar vedr. effektiviseringsforslag Skolebestyrelsen og skolens lokale MED-udvalg har drøftet de fremsendte forslag til effektivisering med henblik på en budgetreduktion på 1 % årligt i 2016 og overslagsårene. Da der er fuld overensstemmelse mellem synspunkterne i skolebestyrelse og MED, fremsendes dette høringssvar som et fælles svar for begge. Indledningsvis ønsker vi at beklage at den politiske prioritering, der er foretaget, skal medføre så store budgetreduktioner, som der er tale om. Af samme grund kan vi under ingen omstændigheder anbefale, at der spares mere end det angivne sparemål i første år. Uanset det forhold, at det vil reducere sparebehovet i de følgende år. Fælles for de foreslåede besparelser synes at være, at det er de mest udsatte børn og familier, der rammes mest af reduktionerne. Reduktioner på specialskoler (SK4 og SK5), inddragelse af sparede midler i forbindelse med inklusionsprocessen (SK3) og afskaffelse af pulje til manglende forældrebetaling (SK9). Når man derefter ser på de forskellige forslag, der er oplistet til besparelser, ser vi dem falde i to forskellige kategorier. For en kategori af besparelser, er besparelsen meget lille i forhold til det afledte kvalitetstab. Her kan nævnes børnehavenormering i tidlig SFO (SK2) og Nyt bibliotekssystem i skoler (SK 7). Dette gælder også sammenlægningen af Fuglsanggårdsskolen og Heldagsskolen (SK4). Se nærmere vedr. SK4 nedenfor. På grund af dette udtalte misforhold mellem lille besparelse og stort kvalitetstab frarådes disse forslag på det bestemteste. De forslag, som er de mest tålelige er efter vores opfattelse, dem som sigter på at optimere klassedannelsen ved større klassekvotient og ændrede skoledistrikter (SK6, SK6a, SK8 og SK10). Disse forslag indbringer tilsammen 37,5 mio. over de 4 år. Tæt på det samlede sparemål på ca. 40 mio. kr. Besparelsen er relativt stor og kvalitetstabet tilsvarende mindre, og disse forslag har desuden den store fordel, at de enkelt kan føres tilbage til nuværende standard, hvis den økonomiske situation skulle lette, eller hvis det skulle vise sig, at kvalitetstabet skulle være større end først antaget. Forslaget om sammenlægning af Fuglsanggårdsskolen og Heldagsskolen finder vi helt uacceptabelt. Dels er der tale om en ændring med meget stort kvalitetstab for alle implicerede parter for en meget lille besparelse ca. 3,5 % af den samlede besparelse i forslagskataloget! Dels er der tale om en ændring, som vil være overordentlig vanskelig at omgøre. Fuglsanggårdsskolen Askevænget Virum Tlf Fax fuglsanggaard@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune

136 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -3 af 110 Side 2/2 I en tid, hvor alle forandringer i folkeskolen kalder på øget og tilstedeværende ledelseskraft, forekommer det helt igennem uigennemtænkt, at foreslå en reduktion på ledelse og administration i det omfang, der er tale om her. I de seneste år, har der været flere nedskæringer på ledelsesresurserne i kommunen. Det betyder for Fuglsanggårdsskolen vedkommende, at der nu kun bevilges resurser til to fuldtidsstillinger på undervisningsområdet, og det bliver til stadighed vanskeligere at opretholde den ledelsesmæssige nærhed med kærneopgaven i forhold til medarbejdere og elever, som personale- og læringsledelse kræver. Det er ind til nu lykkedes os på Fuglsanggårdsskolen, at prioritere det i denne forandringstid med reform og øget inklusion, men denne prioritering udfordres fatalt med den foreslåede sammenlægning. Den administrative ledelse ved kontorledere, som forventes ansat på alle skoler, har fra de første kontorlederes ansættelse været underfinansieret. Der er hverken tid til det fulde sekretariat eller til kontorlederens fulde løn. Samtidigt med dette er kontorledernes opgaver forøget først med SFOs og senest med klubbens bogføring og regnskab. På en skole som Heldagsskolen er der om muligt endnu mere brug for lederens fulde nærvær, opbakning og støtte overfor elever, forældre og personale. I løbende konferencer og møder og i dagligdagens under tiden udfordrende situationer. Dette kræver en ledelseskraft, som ikke er forenelig med mindre end to ledere. Ikke mindst fordi skolen er opdelt på to matrikler. Der er brug for, hvert sted, der kan tage telefon, håndtere henvendelser og akut opståede situationer i hele åbningstiden. Samlet set er det umuligt at se, hvordan en øverste leder og en kontorleder kan løfte den samlede opgave kvalitativt og forsvarligt på en stor sammenlagt skole med så komplekse opgaver. Hvilket vil have stor negativ effekt for alle skolens interessenter medarbejdere, forældre og ikke mindst eleverne, hvoraf særligt udsatte børn og elever med særlige behov synes at skulle betale prisen. Sidstnævnte strider åbenlyst imod allerede anlagte strategier på special- og inklusionsområdet, skal vi bemærke. Dette forslag vækker naturligt nok stor bekymring blandt medarbejderne, og man kan frygte, at en sammenlægning, som den foreslåede, kan føre til en uro med personaleflugt til følge, ganske som det har været kendt i andre kommuner i forbindelse med implementeringen af nye arbejdstidsregler. Vi må på det alvorligste advare mod at sætte den store værdi, der ligger i to så velfungerende skoler over styr, for en så lille økonomisk gevinst, som der her er tale om. På skolebestyrelsens vegne På MED-udvalgets vegne Morten Frouvne Vincentz formand for skolebestyrelsen Søren Güllich formand for MED

137 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -4 af 110 Høringssvar over LTKs Effektiviseringsforslag, april/maj 2015 Med de effektiviseringsforslag, som kommunen lægger op til i perioden , ser skolebestyrelsen for Hummeltofteskolen reelt en afvikling af nogle af de værdier og traditioner, som kommunen står for. Hvis der skæres på serviceniveauet, hvad angår skolernes driftsbudgetter, LTU, specialundervisning og tidlig SFO start, ser vi ikke kommunen som et trygt, stabilt og innovativt centrum i Nordsjælland. De foreslåede besparelser på 75 mio.kr. på skoleområdet ud af målsætningen om en samlet besparelse på 100 mio. kr. gør det svært, hvis ikke umuligt at sikre, at kommunen bliver den vidensby og det trygge og innovative centrum, som man ønsker. Særlige bemærkninger Klassekvotienter og skoledistrikter (SK 6, 6a, 10): Bestyrelsen kan tilslutte sig at hæve klassekvotienten til 25 elever under forudsætning af, at der er ressourcer til at støtte elever, der har behov. Derimod er 26 elever for mange, fordi vi erfaringsmæssigt får tilflyttere, der også skal være plads til. Skolebestyrelsen kan ikke tilslutte sig forslaget om ændrede skoledistrikter. Det er et urealistisk forslag, der ikke kan hænge sammen for hverken familier eller børn. Specialskolerne (SK 3, SK 4): Bestyrelsen kan ikke tilslutte sig nedskæring af budgettet for specialundervisning. Vi frygter, at det kommer til at betyde, at elever med specialundervisningsbehov, der inkluderes i normalklasser, ikke får den støtte, de har behov for. Vi undrer os over, at overbudgetteringen på specialområdet på 5 mio. kr. for 2014 ikke er kommet børnene til gode, således at de kan bidrage til samfundet med de ressourcer, de besidder (s. 6, BUU). Besparelserne har også konsekvenser for de øvrige elever i klassen, som også skal støttes til at blive så dygtige, de kan. Bestyrelsen vil gerne bede om et svar på, hvor de penge er, som tidligere er bragt i spil på dette område.. Vi kan kun se negative konsekvenser af at sammenlægge ledelserne på Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen. Ledelse på Heldagsskolen kræver daglig tilstedeværelse og stor faglighed og fleksibilitet for at lykkes. Vi opfordrer kraftigt til, at forvaltningen lytter til fagpersonalets vurderinger. Effektiviseringsramme (SK 12): Vi kan ikke tilslutte os forslaget om yderligere besparelser på de enkelte skolers budget. Skolernes budgetter er gennem mange år beskåret eller centraliseret, og det hænger ikke sammen med hverken de politiske mål og krav eller behovet blandt familier og børn. Vi opfordrer kraftigt til, at skolerne i stedet tilføres midler for at sikre, at kommunen udvikler sig som vidensby. LTU Ungdomsskoletilbud (SK 1): Vi oplever, at kommunens 10. klasses tilbud forringes markant. Fremover får de unge begrænsede muligheder for at forfølge deres interesser både kreative og boglige, og det går også ud over det sociale samvær. Vi opfordrer til, at kommunen sikrer et godt og bredt 10. klasses tilbud, som skaber modne og robuste borgere og ser frem til et svar på, hvordan kommunen vil sikre dette. Tidlig SFO start (SK 2): Forslaget risikerer at medføre en dårlig skolestart og dermed mindre læring. Desuden stemmer besparelsen ikke overens med kommunens fokus på overgang fra børnehave til skole. Ressourcerne på området bruges til at vurdere fx klassedannelse og sætte ind, hvor børnenes læringsparathed er størst. Skolereformen betyder, at det pædagogiske personale skal give understøttende undervisning og modtage elever til tidlig SFO start det kræver ekstra ressourcer. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen Hummeltofteskolen, Grønnevej 218, 2830 Virum Tlf Mail: Hummeltofte@ltk.dk

138 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -5 af 110 Hermed fremsendes Trongårdsskolens høringssvar til effektiviseringsforslag til budget : SK1 Ændret ledelse og administrationsstruktur på LTU 10. klasse Trongårdsskolen vil gerne igen fremhæve i forhold til SK1 Ændret ledelse og administrationsstruktur på LTU 10. klasse at det er blevet stillet Trongårdskolen i udsigt sammen med beslutningen af den permanente placering af 10. klasserne på Trongårdsskolen, at finansiering af årsværk og den direkte ledelsesårsværk fulgte med 10. klasserne til Trongårdsskolens økonomi i det nye skoleår. Det er en vital forudsætning at der ikke skabes tvivl om det forhold i den transformation som vi står overfor. Bestyrelsen bad i forbindelse med behandlingen af effektiviseringsforslag i BUU at det blev gjort tydeligere, at effektiviseringsforslaget alene vedrører årsværk/lønsum ifht. den overordnede ledelse på LTU og ikke lederstillingen tilknyttet til 10. klasserne, som vil overgå til Trongårdsskolens lønsum. Forslag om rammebesparelser Det er med stor bekymring at vi på Trongårdsskolen betragter sparekataloget høje indhold af forslag som i der egentlige substans bare er besparelse på rammer med et kvalitetsfald til følge. Dette forhold lader sig ikke ændre af at præsentere forslagene under overskriften effektiviseringog omstillingsforslag. Det ville klæde det politiske niveau at stå ved ansvaret for tilvalg af besparelser og den afledte accept af kvalitetsnedgangen, således at vi som forældre og borgere i kommunen kan tage disse politiske til- og fravalg op til overvejelse efterfølgende. Det bliver aldrig let for os som bestyrelser, forældre og borgere i kommunen at være tilfredse overfor besparelser og kvalitetstab på skoleområdet, men det føjer spot til skade, når vi foregøgles et effektiviseringsindhold som ikke findes. SK2 Bortfald af børnehavenormering til tidlig SFO-start Trongårdsskolen må betragtes dette forslag som en rammebesparelse på vores lønsum til SFOpersonale og dens afledte konsekvens for mulighederne for at understøtte vores børn både i deres skolestart og deres generelle SFO liv. Et område som af flere omgange har været under pres efter gentagne sparerunder og skolereformen. Det er dybt beklageligt. SK12 Effektiviseringsramme på skolerne Overskriften og beskrivelse af forslaget er misvisende og en hån til det hårde arbejde der foregår til dagligt hos skoleledere og bestyrelser for at drive skolerne bedst muligt indenfor de rammer som gives fra politisk hold. Forslaget er en engangs- rammereduktion på 0,4% - for de fleste skole formentlig implementeret på vikarbudgettet eller lignende. Hvis forslaget havde den titel og indholdsbeskrivelse, så kunne vi som bestyrelse tage det til efterretning om end med bekymring for stramme rammer i et kommende år som endnu er præget af arbejdet med skolereformen. Men formuleringen af forslaget antyder at skolerne har et kendt med ikke-realiseret effektiviseringspotentiale på ikke nærmere definerede områder. Et potentiale som åbenbart kan realiseres øjeblikkeligt, men som på den anden side ikke skal have budgetvirkning i de kommende år. Og evt. tiltag må i øvrigt så vidt muligt ikke berøre serviceniveauet. Her vender vi tilbage til at føje spot til skade! Vi må kraftigt opfordre politikerne til at stå ved indholdet af forslaget og hvis det vedtages, give os plads til at implementere det med en accept af de følger som det må have for indhold og serviceniveau!

139 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -6 af 110 SK6 Strukturanalysen 25 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH SK6a Strukturanalysen 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH Som det kunne ses ved klassedannelsen for 2015/2016, så betyder en klassekvotient på 24 elever alligevel reelt at denne kvotient i pressede overskrides for at få klassedannelsen til at gå op på en række skoler, da der ikke ville være plads til at oprette flere spor. Men overskridelse følges typisk op med en økonomiske kompensation til de skoler som må danne store klasser. En klassekvotient på 24 elever er en størrelse som i store træk er det maksimale for de bygningsmæssige rammer som i hvert fald Trongårdsskolen har for sin indskoling. En klassekvotient på 24 betyder, at vi i perioder og skoleår skal rumme lidt flere elever i en klasse f.eks. 26. En klassekvotient på 25 eller endnu værre 26 ville betyde at vi med større sandsynlighed skulle rumme 27 og 28 elever i klasserne. Det er uacceptabelt under de nuværende forhold. En tilpasning og opgradering af de bygningsmæssige rammer omkring større klasser er der ikke taget stilling til i forslaget. Som bestyrelse og forældre savner vi i høj grad at der i forslaget er reflekteret over hvordan kvaliteten i undervisningen kan opretholdes ikke mindst under skolereformens øgede krav, men også kommunens egne ambitioner. Vi mangler også en nuancering af om store klasser ved netop skolestart er optimalt. Især hvis/når vi oplever, at skolestart i stigende grad er en udfordring ifht. børnenes modenhed. SK 10 Ændring af skoledistrikter Som forældre er det meget vigtigt, at det er transparent hvilken skole man kan forvente at ens barn/børn bliver tilbudt, når man vælger sin bolig i kommunen. Hvis politikerne vælger at have færre skoledistrikter end der er skoler, så vil en øget indsats for at kommunikere, hvordan dette har betydning for hvilken skole ens børn kan blive tilbudt og betydning for søskendegarantier mv., være meget nødvendigt. Vi vil som forældre endnu en gang meget gerne fremhæve behovet for transparens, stabilitet og et nærhedsprincip i forhold til børnenes skoletilbud. Nærhedsprincippet har både et logistisk, sundhedsmæssigt og socialt aspekt som er vigtige elementer i at få livet som børnefamilie til at hænge fornuftigt sammen. Forslaget beskriver at der vil blive taget hensyn til nærhedsprincipperne, men når muligheden først åbnes så ved vi erfaringsmæssigt også at fristelsen for at opnå de ønskede effektiviseringer kommer, og så bliver grænserne presset. Det er som bestyrelse også rigtig vigtigt for os som led i den politiske behandling af dette forslag at få en klar politisk udmelding om, at fælles distrikter på tværs af flere skoler ikke er en start på administrative fællesskaber i mellem skolerne og senere eventuelt også en minimering af den demokratiske repræsentation som de enkelte skolebestyrelser i dag er et udtryk for. KE8 Budgetgennemgang af Kommunale Ejendomme Det er med bekymring at vi ser forslaget om en servicereduktion på skoler og daginst. fra CAE. Skolernes egne muligheder for at supplere eller kompensere er væk siden budgetterne til vedligehold er centraliseret. Serviceniveauet for vinterbekæmpelse og vedligehold af udearealer opleves i forvejen som værende på et historisk lavpunkt. Når skolerne i stigende grad bliver bedt om at optimere og presse alle potentiale ud af indhold og rammer for udøvelsen af skolevirksomhed, så er det vigtigt at rammerne omkring skolen ikke svigter hverken på

140 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -7 af 110 rengøring, bygningstilpasninger og vedligehold ude/inde. Det perspektiv synes vi i stigende grad bliver tabt, når tiltag på skoleområde og de kommunale ejendomme fremlægges som enkeltsager. Afslutningsvis vil vi i bestyrelsen på Trongårdsskolen tillade os at minde BUU men også ØU om - at vores henvendelse om at indlede en dialog om hvordan vores regnskabsforhold fremover skal behandles, endnu ikke er besvaret. Bestyrelsen ønsker fortsat at fremlægge et forslag til hvordan dialogen vedrørende Trongårdsskolens regnskab kan forløbe mere konstruktivt fremadrettet. Med venlig hilsen Pernille Schøller Larsen Formand for skolebestyrelsen - Trongårdsskolen

141 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -8 af 110 Lyngby 28. maj 2015 Høringssvar Budget 2016 Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen glæder sig over, at der i fremlæggelsen af det kommunale budget blev understreget, at kommunes økonomi er i balance. Skolebestyrelsen finder det da også afgørende, at der ikke lægges op til store besparelser i en tid, hvor implementering af en reform af folkeskolen og en fortsat udrulning af inklusion i folkeskolen stadig fylder rigtigt meget og vil gøre det i årene, der kommer. Skolebestyrelsen finder, at det er vigtigt at bruge den gunstige økonomi, Lyngby-Taarbæk har lige nu til at få reform og inklusion til at fungere godt. Reform af folkeskolen Implementeringen af en reform af folkeskolen kræver ekstra resurser til skolen. Skolens ledelse og medarbejdere arbejder hårdt på at få implementeret reformen med stor pædagogisk kvalitet. Skolebestyrelsen er derfor meget bekymret over SK6/6a, hvor det forslås at øget elevtallet i klasserne. Bekymringen går ikke alene på antallet af elever, men i særlig grad på den resurse, der følger eller rettere ikke følger. Pt. håndterer Engelsborgskolen klasser på op til 29 elever, men det lader sig kun gøre på pædagogisk forsvarlig vis, fordi der følger ekstra resurser med, så vi kan lave holddeling, tolærerordning mm. Hvis elevtallet generelt øges og den ekstra resurse ikke følger med, vil det give meget ringe vilkår for fortsat at lave god skole og leve op til reformens intentioner. I forlængelse heraf mener skolebestyrelsen heller ikke, at det giver mening at gennemføre en generel besparelse, som foreslået med SK12, således at skolerne selv skal finde effektiviseringer for i alt 1,7 mio. kr. (0,4 % af driftsbudgettet på den enkelte skole). Dette har Engelsborgskolen kun mulighed for at udmønte ved reduktioner i vikarbudgettet der er simpelthen ikke pædagogisk forsvarligt at reducere i dette. Skolestart Skolebestyrelse er endvidere meget bekymret for den med SK2 foreslåede nedskæring i normeringen for den fremskudte skolestart, hvor man vil fjerne børnehavenormeringen i indkøringen før sommerferien. Dette er meget problematisk og vil lige præcis fjerne grundlaget for de gode resultater, man har haft med den fremskudte indkøring. En god og tryg 1

142 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -9 af 110 start på skolelivet er altafgørende for børnenes skolegang. Fjernes den ekstra resurse fjernes grundlaget for den gode og trygge start for vores børn. Inklusion Skolebestyrelsen er bekymret for, om kommunens gode bestræbelser for øget inklusion i hhv. Handleplan for inklusion på skoleområdet og Den kommunale inklusionsstrategi drukner i fokus på reform af folkeskolen. Vi oplever en skole, der er udfordret af inklusionsbestræbelserne og stadig arbejder hårdt på at få det til at fungere. Det foreslås med SK3, at specialundervisningen beskæres væsentligt dette forudsætter i vores optik, at inklusionsopgaven er løst og det er lang fra tilfældet. Skolebestyrelsen mener derfor, at midler der spares på specialundervisning bør anvendes i almenundervisningen til inklusionsfremmende tiltag. På vegne af skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen Julie Kock Clausen, formand for skolebestyrelsen 2

143 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -10 af 110 Center for Økonomi og Personale Att.: Dorthe Randeris Økonomichef Center for Økonomi og Personale Koncernstyring Administrationsbygningen Toftebæksvej Kgs. Lyngby Sendt som mailbrev til: horing@ltk.dk Bestyrelsen på Kongevejens Skole har modtaget Økonomiudvalgets høring vedr. forslag til effektiviseringer og afbureaukratiseringer på forskellige forvaltningsområder gældende i budgetperioden Bestyrelsen har følgende bemærkninger til de af Økonomiudvalget fremsendte effektiviserings og afbureaukratiseringsforslag: SK4 og SK5, Strukturanalysen sammenlægning af ledelsen på Fuglsanggårdskolen og Heldagsskolen samt sammenlægning af ledelsen (undervisning og fritidstilbud) på Sorgenfriskolen Skolebestyrelsen er bekymret over, hvorvidt sammenlægning af Fuglsanggårdsskolen og Heldagsskolens ledelse kan danne præcedens for andre skoler i kommunen. Som leder skal man være tilgængelig for medarbejderne, og man skal udfylde sit ledelsesrum. Der er i den forbindelse en naturlig begrænsning for, hvor mange lærere og pædagoger, man kan være leder for. Og i særlig grad når ledelsesopgaven i dette tilfælde spænder over så forskelligartet skoletilbud og pædagogisk/didaktisk praksis. Reduktion i ressourcerne på Heldagsskolen påvirker også de øvrige skoler. Heldagsskolen bidrager til at sikre, at de børn, der er klar, indsluses på normalområdet og til de rigtige skoler, så vi sikrer succesfuld inklusion og succesoplevelser for det enkelte barn. Heldagsskolens specialviden er af afgørende betydning for vores samlede skolevæsens succes med inklusion og øget læring for alle børn. Endvidere vil vi gerne gøre opmærksom på, at inklusionsmidler fra børnehaven ikke følger det enkelte barn med over på skoleområdet. Det må skyldes, at man fra forvaltningens side antager, at der ikke er behov for at afsætte midler til inklusion længere, idet barnet er vurderet egnet til at kunne inkluderes i folkeskolen. Det giver alvorlige udfordringer, når de nye børnehaveklasse børn begynder i folkeskolen i maj og mange børn har brug for ekstra støtte og vejledning i det nye. Der er behov for særlig megen pædagogisk støtte, når inklusionsbørn indsluses i folkeskolen. Det komme alle børn og lærere til gode, når der følger ressourcer med inklusionsbørn. SK 2, Bortfald af børnehavenormering v. tidlig SFO start

144 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -11 af 110 Det er helt generelt vigtigt med børnehavenormering til førskolebørnene, når de begynder i børnehaveklasse i maj måned. Det er i den første tid, at disse børn kræver ekstra megen pædagogisk personale til at hjælpe dem tilrette i folkeskolen. Herunder er der en stor forældregruppe, som også har brug for at tale med det pædagogiske personale i forbindelse med deres børns skolestart. Det er bestyrelsens holdning, at de ekstra lønressourcer, der anvendes i forbindelse med børnehavebørnenes skolestart i maj, er godt givet ud og kan være med til tidligt at forebygge, at der senere opstår problemer for den enkelte elev med at falde til i folkeskolen. SK 10, Skoledistrikter Skolebestyrelsen på Kongevejens skole ønsker, at der arbejdes videre med større skoledistrikter. Bestyrelsen ser det som en stor fordel, at der fra kommunal side arbejdes i retning af mere jævne skoledistrikter. I modsat fald kan kommunen risikere, at der på visse skole eksempelvis Kongevejens skole skal foretages investeringer i udbygninger, mens at man på andre skoler ikke udnytter arealet fuldt ud. Det er ineffektivt og utilfredsstillende for skatteyderne i kommunen, såfremt dette scenarie bliver en realitet. SK10 er et forslag, der både giver stor gevinst for kommunens økonomi og bedre drift for den enkelte skole. Skolebestyrelsen støtter forvaltningens dialog med Undervisningsministeriet i den sammenhæng. SK6 og SK6A, Strukturanalysen 25 og 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH Hvis elevnormeringen bliver 26 i stedet for de nuværende 24, betyder det i praksis, at man kan ende op med elever i hver klasse, fordi søgningen til eksempelvis Kongevejens skole er stor, og der sker tilflytninger til det nuværende skoledistrikt henover sommeren. Tilflyttere kan vi ikke sige nej til, selvom klasserne for så vidt er meget fyldt op i forvejen. Det hænger ikke sammen med fokus på inklusion og trivsel, hvis der fremadrettet skal være så højt et antal elever pr. lærer. KU 1, Ungdomsklub Club 10 + Vandværket er udmærkede steder at effektivisere. Alternativet må blot ikke være en sammenlægning af ungdomsklubberne til én samlet på ét sted. Erfaringer fra Køge og Fredensborg kommuner viser, at det ikke er en god løsning. Til gengæld styrker man netværksdannelse og sociale miljøer blandt de unge, ved at bevare ungdomsklubberne, hvor de er: I de unges nærmiljø. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Kongevejens skole

145 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -12 af 110 Til Børne- og Fritidsforvaltningen Taarbæk Høringssvar ang. Klassedannelse og SK 11 Skolebestyrelsen på Taarbæk Skole har på ordinært skolebestyrelsesmøde fået forelagt sagen om effektiviseringsforslag, etc. På Taarbæk skole har vi, som bekendt, rullende indskoling, og kan med glæde sige, at vi i skoleåret får 27 elever. Vedrørende forslag SK11 som er særligt relevante for Taarbæk skole, qua at SK11 handler om reducering af ledelsesressourcer på Taarbæk skole, udtaler skolebestyrelsen: Taarbæk skole er lige nu midt i en 2 - årig forsøgsperiode for Disktriktsledelse, hvilket betyder en fælles ledelse for Skole SFO Center Klub Børnehave og Vuggestue. Det er således stærkt forundrende, at der fremsættes et forslag om besparelse på ledelsen midt i en forsøgsperiode. Det ville betyde, at de to år i forsøgsperioden ikke bliver sammenlignbare. Derved vil BUU ikke kunne foretage en beslutning på et sammenlignbart grundlag ved forsøgsperiodens udløb foråret Ledelsesressourcen for Distriktet Taarbæk (Skole SFO Center Klub Børnehave og Vuggestue) er i dag normeret til én skoleleder, én viceskoleleder, og én leder af børnehuset. Altså 3 personer. Således har vi allerede vist vores store velvilje til at skære kraftigt, og til at skabe samarbejde på tværs, og derved styrke et fremtidssikret Distrikt. I udgangspunktet er Taarbæk Skole nok den skole, der har været mest åben og modtagelig for ændringer igennem de sidste 7 år, og som altid har været klar til en proaktiv konstruktiv dialog, om alle aspekter, og dannet forbillede for andre skoler i LTK. Den rolle vil vi fortsat indtage, og foreslår derfor, at vi efter den før omtalte prøveperiode, analyserer de samlede ledelsesopgaver for Distrikt Taarbæk, og der vurdere hvordan vi sammen kan gøre det endnu bedre. Hvad resultatet/besparelsen eksakt bliver, vil vi ikke fastsætte på forhånd, men vi synes det vil være naturligt at kende udfaldet inden vi implementerer. Analysen kan passende starte i forbindelse med ansættelsen af den nye Distriktsleder. En Distriktsleder som vi endnu ikke har fået lov til at ansætte, hvilket i sig selv er ultra frustrerende og skødesløst, når der fra politisk hold er et bredt ønske om at videreudvikle LTK s gode skoletilbud. Vi har af den årsag tæret ekstra hårdt på personalet, og ikke haft mulighed for at iværksætte flere nye tiltag, som måske ville have været forbilledligt for LTK. Med venlig hilsen Jochum Kirsebom Formand for Skolebestyrelsen Taarbæk Skole

146 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -13 af 110 Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Virum Skole Dato: Ref: P.nr.: Høringssvar vedrørende effektiviseringsforslag, budget Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 7. maj 2015 at sende en række effektiviseringsforslag i forhold til budget i høring. På skoleområdet omhandler 3 af i alt 13 forslag kommunens specialområde, SK3 Specialundervisning, SK4 Strukturanalysen Sammenlægning af Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen samt SK5 Strukturanalysen Ledelse på Sorgenfriskolen. Lyngby-Taarbæk Kommunes specialtilbud er i dag meget velfungerende og rigtig gode for de elever, som har behov for et specialtilbud i kortere eller længere tid, og det synes derfor umiddelbart bekymrende, at man fremsætter effektiviseringsforslag på netop dette område. Når færre elever med særlige behov sendes til specialtilbud uden for kommunen, hvorved det tilsyneladende er muligt at reducere budgettet hertil med 3 mio. kr., synes det særlig vigtigt, at kommunens egne tilbud bibeholder den nuværende høje standard til gavn for eleverne. Det er som udgangspunkt den gode ledelse, der får tingene til at ske, og ved at reducere ledelsen på to af kommunens specialtilbud må man frygte, at det vil have konsekvenser for såvel elever som medarbejdere. Tre af de øvrige fremsatte effektiviseringsforslag på skoleområdet har alle til formål at reducere antallet af børnehaveklasser i forbindelse med de kommende års klassedannelse, SK 6 Strukturanalysen 25 elever pr. klasse ved dannelse af nye børnehaveklasser, SK6a Strukturanalysen - 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye børnehaveklasser samt SK10 Ændring af skoledistrikter. Der er ingen tvivl om, at det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte initiativer, som kan afhjælpe de allerede eksisterende og ligeledes prognosticerede problemer for de kommende år med en skæv fordeling af elever i de nuværende skoledistrikter. Man skal imidlertid være opmærksom på, at et antal på 25 og 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye børnehaveklasser, ligeledes er det antal elever, som har udløst ekstraressourcer de seneste år til de skoler, der har været nødsaget til at danne klasser med mere end 24 elever pr. klasse. Virum Skole Skolebakken Virum Tlf virum@ltk.dk Center for Uddannelse og Pædagogik

147 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -14 af 110 Side 2/2 Endelige fremsættes et forslag om at reducere skolernes budgetter i 2016 med 0,4%, SK12 Effektiviseringsramme på skolerne. 0,4% svarende til 1,7 mio. kr. på skolerne (skoler, specialskoler, SFO og Ungdomsskolen) synes ikke umiddelbart af så meget, men da der allerede i 2014 er truffet politisk beslutning om, at de decentrale institutioner i 2016 skal finansiere 2,8 mio.kr. af udgifterne til implementering af den digitale handleplan, vil den samlede rammebesparelse på området være ca. 4,5 mio. kr. svarende til ca. 0,6 mio. kr. for Virum Skole hvilket alt andet lige må forventes at få konsekvenser for elever og medarbejdere. Venlig hilsen Susanne Hjernøe Skolebestyrelsesformand

148 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -15 af 110

149 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -16 af 110

150 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -17 af 110

151 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -18 af 110

152 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -19 af 110 Høringssvar vedr. effektiviserings- og omstillingsforslag for budget , herunder forslag SK 5 Skolebestyrelsen på Sorgenfriskolen har en grundlæggende forståelse for, at der skal ske effektiviseringer på skoleområdet, men stiller sig helt uforstående over for Børne- og Ungdomsudvalgets forslag (SK 5) om at reducere udgifterne til den daglige ledelse på Sorgenfriskolen med kr , hvilket svarer til en tredjedel af den tildelte samlede ledelsestid. Der er ikke knyttet effektiviseringstiltag til forslaget, som derfor fremstår som en ren spareøvelse uden relevant begrundelse. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at forslaget, hvis det gennemføres, vil have meget dybtgående konsekvenser for skolens muligheder for at leve op til de faglige og ledelsesmæssige krav der stilles fra kommunens side. Det vedrører især tre områder 1. Synlig læring. Kommunen har iværksat projektet Synlig Læring i samarbejde med 3 andre kommuner, hvilket stiller store krav til ledelsen og dens interaktion med medarbejderne. Der foreligger stor evidens for, at en velfungerende ledelse, har direkte indflydelse på, hvorvidt eleverne tilegner sig læring. Vil man have, at projektet skal lykkedes, virker det derfor både besynderligt og meget bekymrende, at man fratager Sorgenfriskolen en så stor del af ledelsesressourcerne. De udfordringer som personalet møder i forhold til den meget komplekse børnesammensætning på Sorgenfriskolen, kræver daglig sparring ledelsen og medarbejderne imellem og bestyrelsen kan kun frygte at der ikke længere vil være den nødvendige tid eller ressourcer til at fastholde det nødvendige pædagogiske niveau, således at det i sidste ende vil gå ud over børnenes trivsel og indlæring. 2. Daglig ledelse. Hvis ledelsen reduceres som foreslået, vil de to tilbageværende ledere have ansvar for omkring 30 medarbejdere hver, heraf 26 medarbejdere mere indenfor et kompetenceområde de ikke er direkte uddannet eller har ledelsesmæssig erfaring med. Der er et stort administrativt arbejde knyttet til opgaven og der vil ikke være plads til medarbejderpleje og sikring af godt arbejdsmiljø. Især i et miljø som Sorgenfriskolen, med de udfordringer lærer og pædagoger møder dagligt, er det meget vigtigt med en tilgængelig og synlig ledelse. 3. Pædagogisk ledelse. Reduktionen vil gå stærk ud over den pædagogiske faglighed, idet den tilbageværende ledelse vil få meget vanskeligt ved at varetage de opgaver som knytter sig til at vedligeholde og udvikle den pædagogiske linje, herunder især kvalificeret faglig sparring med medarbejderne Samlet set er det skolebestyrelsens vurdering, at det faglige miljø vil lide ubodelig skade med store konsekvenser for både børn og ansatte. Som nævnt indledningsvis, har bestyrelsen grundlæggende forståelse for at der skal spares og effektiviseres. Bestyrelsen vil derfor stille to alternative forslag: 1. Besparelsen lægges i første år som en del af SK17 (kr. 1,7 mio.) (og evt.) med en forhøjelse heraf med kr Samtidig anbefales det, at der gennemføres en tilbundsgående analyse med henblik på at udpege mere relevante besparelser.

153 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -20 af Besparelsen på kr tages fra den samlede ledelse på alle kommunens skoler. Besparelsen rammer her alle lige og beløbet for den enkelte skole er langt mindre at skulle forholde sig til, end hvis det rammer én enkelt skole. Efterfølgende har man mulighed for at få foretaget en analyse af hvordan ledelsesstrukturen på alle kommunens skoler skal se ud. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Sorgenfriskolen Tanya Brösen Formand

154 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -21 af 110 Sorgenfriskolens MED udvalgs udtalelse vedrørende forslag SK 5 Ledelse på Sorgenfriskolen Vi skal først udtrykke vores underen over forslagets fremkomst. Da forslaget står alene og ikke er en del af en strategi, der ud fra begrundelser, giver mening ind i en større helhed, så må vi betragte forslaget som en simpel besparelse uden perspektivering. Det perspektiv vi kan se, er at forslaget vil forhindre vores proces med at skabe større synlighed af skoleledelsen, som var et af kardinalpunkterne ved den seneste medarbejdertrivselsundersøgelse på skolen. Lærerne savnede tilstrækkelig tilgængelighed til skolelederen og viceskolelederen, da de ofte har opgaver og møder udenfor skolens område. Når den daglige ledelse af medarbejderne nu også skal omfatte pædagogerne, bliver medarbejdergruppen næsten fordoblet. Det vil dette skabe en endnu større udfordring, da denne opgave hidtil har været uddelegeret til SFO lederen. Der foregår i øjeblikket en betydelig vejledning og støtte til og motivering af medarbejderne i den fortsatte implementering af folkeskolereformen. Det drejer sig om at være tæt på den enkelte medarbejder, som skal medvirke til en progression i processen. Sorgenfriskolens andel i inklusionsstrategien er betydelig, da skolen optager et nyt segment af elever, der tidligere har været visiteret ud af kommunen til et, for de flestes vedkommende, udgiftstungt skoletilbud. Dette har kun kunne lade sig gøre gennem en målrettet indsat af både ledelse og medarbejdere. Vi frygter, at opgaven vanskeliggøres ved tabet af en tredjedel af ledelsesressourcerne. Den samlede indsats overfor børn og forældre har fyldt meget i forsøget på at opnå succes i vores inklusionsarbejde. Arbejdet med eksterne samarbejdspartnere, så som CSI, de forskellige børnepsykiatriske institutioner, VISO og netværksgrupper har for en stor del været ledelsens opgave. Ledelsen af undervisning og fritid har gennem mange år været tæt forbundet, da vi hele tiden tilstræber at frembringe et helhedstilbud for børnene for at skabe mening og udvikling for alle børnene gennem et stort kendskab til medarbejdernes kompetencer. Det kan kun lade sig gøre gennem medarbejdernes gensidige respekt i den samlede indsats for børnenes læring og sociale kompetencer, som ledelsen går foran for at forstærke. SFO ledelsen har haft stort fokus på pædagogernes faglighed, og har løbende været garant for, at pædagogerne har kunne matche kravene om at kunne løse mere og mere komplicerede opgaver i takt med børnenes større og mere sammensatte udfordringer.

155 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -22 af 110 Lyngby, 26. maj Høringssvar angående nedskæringer i den kommunale dagpleje. På baggrund af kommunalbestyrelsens/børne- og ungeudvalgets forslag til nedskæringer og besparelser i den kommunale dagpleje, har forældrebestyrelsen udarbejdet følgende høringssvar. I forslaget er hensigten at bevare dagplejen som et dagtilbud i kommunen, hvilket vi i forældrebestyrelsen anerkender og sætter stor pris på. Kommunen råder nemlig over en yderst velfungerende dagpleje, hvor vores børn passes af kompetente og engagerede dagplejere, der har tid til at se og høre hvert enkelt barn og som kan tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling samtidig med at der konstant tages udgangspunkt i det enkelte barns zone for nærmeste udvikling. Dagplejens store force er det lille, trygge og nære miljø, hvor de udviklende relationsdannelser opstår gennem den tilknytning der dannes mellem det lille barn og de få omkringværende voksne, hvilket i dagplejeregi er barnets faste dagplejer, idet det enkelte barn bliver passet af én dagplejer sammen med tre andre børn. Dette giver masser af nærvær, rum og ro til fordybelse og udvikling af de færdigheder, barnet skal tilegne sig i alderen 0-3 år, som vurderes at være den periode af deres liv, hvor barnet udvikler sig allermest, hvilket er af afgørende betydning, idet perioden danner fundamentet og dermed grundlaget for barnets videre udvikling til at blive et sundt og selvstændigt individ, der formår at begå sig i et hastigt udviklende samfund. Al viden, forskning og erfaring indenfor udviklingspsykologien, den kliniske børnepsykologi, kritisk/dynamisk orienteret psykiatri samt erfaringer med familier og familieterapi peger tydeligt på, at børns udvikling er betinget af interaktioner med andre, og at uhensigtsmæssige relationer eller adfærd og omsorg kan hæmme eller påvirke børns udvikling i en negativ retning. Dette betyder på ingen måde at daglejen skal tolkes som et specialtilbud, som fremover bliver et dagtilbud for børn med særlige behov eller udfordringer, da mange børn trives i og mange forældre påskønner det lille trygge miljø, som dagplejen tilbyder. Vi må derfor henstille til, at dagplejen forbliver et pasningstilbud på lige niveau med de resterende dagtilbud i Lyngby-Taarbæk kommune, så mangfoldigheden i henhold til pasningstilbud opretholdes. I Lyngby-Taarbæk kommune er visionen at være Danmarks bedste læringsmiljø, hvis dette skal realiseres må der igen henstilles til mangfoldigheden, som dagplejen bidrager med ved at være et alternativ til store så vel som små vuggestuer. I dagplejen arbejdes der ud fra diverse fagrelevante udgangspunkter, herunder relationer og tilknytning, som blev omtalt i det forrige. Derudover følger og arbejders der i dagplejen ud fra de pålagte læreplans temaer, Systematisk analyse af læringsmiljøer (SAL), Aktionslæring (AL) og

156 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -23 af 110 didaktik, som alle er nyttige redskaber på henholdsvis individ eller gruppeniveau, som sikrer refleksion over muligheder, sammenhænge og begrundelser samtidig med at de fungere som værn imod vanetænkning og uovervejede ufaglige handlinger. På den måde bidrager dagplejen, også til et inkluderende miljø for både børn og forældre. For både børn og forældre er det trygt, at barnet afleveres hos den samme person hver dag og det giver en stor grad af kontinuitet, at barnet passes af én og samme person dagen igennem. Man får et fyldigt referat af barnets dag, når man henter det om eftermiddagen, hvilket er rart og tilfredsstillende. På baggrund af denne nære kontakt med hele barnets familie, mener vi også at dette bidrager til at fremme integrationen i kommunen, og det er vores oplevelse at der er et behov for dette i forhold til de udenlandske familier, der findes i kommunen bl.a. i forbindelse med DTU og den nye videns by, som Lyngby gerne vil være, hvilket også tiltrækker de udenlandske familier. For at ovenstående kvalitet kan forblive en realitet kræves der visse normeringer. For tiden er der stor opmærksomhed på netop normeringer. Vi forældre værdsætter den gode normering, der er i dagplejen, hvor vi er garanteret at der maximalt er 5 børn pr voksen og for det meste kun 4 børn. På baggrund af ovenstående og med et blik på bruger tilfredsheds undersøgelser de seneste år, er det trist at der skal spares på børne- og ungeområdet og især på den kommunale dagpleje, som er så velfungerende og tilmed ligger højest på de seneste tilfredsheds undersøgelse. Når der alligevel skal foretages disse besparelser, ser vi i forældrebestyrelsen os nødsaget til at indgå et kompromis og henstiller derfor til jeres forslag 2B, hvor dagplejen bevares og der sikres et højt fagligt niveau. Heri prioriteres en ledelse, som vurderes at være af stor betydning for driften og kvaliteten i at drive en organisation, som i høj grad praktiseres gennem fjernledelse med særlige kompetencer. Ledelsen og pædagogerne i dagplejen bidrager med fagligt kvalificeret sparring, rådgivning og vejledning, og besidder en indsigt og viden omkring dagplejen, hvor de tæt følger børnene og dagplejerne, hvilket gør en betydelig forskel for både dagplejerne, børnene og forældrene. På den måde sikres kvaliteten i dagplejen, idet dagplejere, pædagoger og ledelsen i fællesskab engagerer sig i netop dette dagtilbud, hvormed dagplejen fortsat anskues som en helhed med ledelse og tilsyn. I forslaget indgår også, at dagplejen nedskæres gennem naturlig afgang og over en kortere periode, hvilket må foretrækkes, på trods af risikoen for at hæmme udviklingen i dagplejen, idet der ikke komme nye unge kræfter til og vores kære dagplejer som os andre ældes med tiden. Derudover undres vi over, at når man foretager et hurtigt overslag over pladserne på hele børne- og ungeområdet (dagpleje, vuggestue, børnehave, folkeskole), som udgør godt pladser udgør pladserne i den kommunale dagpleje ca. 140 pladser, hvilket svarer til at 1,4% af kommunens børn

157 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -24 af 110 skal tage enten 8,4% eller 19,5% af de samlede besparelser i forhold til procentdelingen (i forhold til budgetter er antallet selvfølgelig anderledes). Dette betyder at dagplejen er sat til at varetage en markant større del af besparelserne i det samlede budget i forhold til andre områder, hvilket vi i forældrebestyrelsen stiller os uforstående overfor og i øvrigt finder dybt uretfærdigt. Som bilag til dette høringssvar vedlægges samtlige henvendelser fra forældre og andre interesserede, som forældrebestyrelsen er bekendt med, som har til formål, at underbygge behovet for at bevare den kommunale dagpleje bedst muligt. I lighed med dagplejernes tillidsrepræsentant opfordrer vi i forældrebestyrelsen til at nytænke en dagpleje i udvikling og ikke en dagpleje i afvikling. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Dagplejen

158 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -25 af 110 Bilag til høringssvar angående nedskæringer i den kommunale dagpleje. I det følgende er alle s og læserbreve samlet. Disse er udarbejdet af forældre og andre interessenter, der er imod nedskæringer af den kommunale dagpleje, og sendt til medlemmer i børne- og ungeudvalget samt til forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje. Materialet indeholder udelukkende de henvendelser, som bestyrelsen er bekendt med. Samtlige bilag er indsat uredigerede, hvilket er valgt for at bevare den originale stand og oprigtigheden i henvendelserne. Overordnet set beskrives det i samtlige bilag, at forældrene er yderst tilfredse med Lyngby-Taarbæk kommunes dagpleje og er kede af, frustrerede, forargede og vrede over de besparelser, som står dagplejen for døren. For forældrene er det uvurderligt at kunne få deres lille barn passet i et trygt lille miljø, hvor det passes af den samme voksne hele dagen igennem og er der sammen med 3-4 andre børn, samt at børnene også er i legestue, hvor det får erfaringer med en større børnegruppe og flere voksne. Forældrene er også tilfredse med vikarordningen, hvor det prioriteres, at børnene kommer hos de samme voksne. Samtidig stiller forældrene sig uforstående overfor, at man i kommunalbestyrelsen og børne- og ungeudvalget vægter økonomiske besparelser højere end børnenes udvikling og fremtid.

159 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -26 af 110 Bilag 1: Kære medlemmer i børne-ungeudvalget. Jeg skriver til jer på opfordring fra den kommunale dagpleje, som jeg kan forstå er i vanskeligheder, da I sætter dem under hårdt pres og vil spare store dele af dagplejen væk. Det er trist og jeg tror ikke, at I er klar over, hvilken betydning det vil have for børnenes udvikling på længere sigt. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet i kommunens vuggestuer i en årrække, og på nuværende tidspunkt er jeg igang med at lægge sidste hånd på mit speciale i pædagogisk psykologi på IUP (DPU). Derudover er jeg mor til to børn på hhv. 2 og 5 år, som min mand og jeg af helt bevidste årsager har valgt at sætte i dagpleje. Nu skal jeg prøve at fortælle jer lidt om hvorfor. Det lille barn har brug for få nære relationer til voksne, som det kan knytte sig til. Her taler vi tilknytning, som er hele fundamentet for det lille barns udvikling til at blive en voksen person, der formår at navigere rundt i en hverdag i vores, til tider, stressede samfund. Denne ballast er altså guld værd! De få nære relationer vil selvfølgelig være barnets forældre, men samfundet presser også de fleste børnefamilier til pasning i dagtilbud, for at kunne få familien til at hænge sammen rent økonomisk, og det er netop her dagplejen kommer ind i billedet. I den kommunale dagpleje knyttes de små børn til én fast dagplejer, som barnet danner en tryg relation til og den faste dagplejer bliver barnets tilknytningsperson i dagplejen. I vores tilfælde har vi været så heldige at begge børn har gået hos Lone og jeg kan ikke tænke på noget bedre sted at aflevere mine børn, når vi selv som forældre eller mormor og morfar er forhindrede i at tage os af børnene. Lone formår på bedste vis af se det enkelte barn og give det netop dén omsorg, som lige netop dét barn har brug for her og nu. Hjemme hos den enkelte dagplejer går der i alt fire børn (en sjælden gang fem), som er den lille børnegruppe, som barnet kan forholde sig til og det er hér, de bedste venner befinder sig. Det er Lone der er sammen med børnene hele dagen - lige fra de hver især kommer om morgenen og til de bliver hentet igen om eftermiddagen. Én voksen, som er sammen med børnene og har mulighed for at agere en af de få betydningsfulde tilknytningspersoner i det lille barns liv. En til to gange om ugen mødes dagplejerne med de andre dagplejere i gruppen og deres børn i legestuen, hvis fysiske rammer ligner vuggestuerne. Her stifter børnene bekendskab med en større børnegruppe, hvilket er med til at ruste dem til livet i børnehaven. I legestuen lærer børnene også de andre voksne i gruppen at kende og får opbygget nogle venskaber og relationer til andre voksne, som de kan få brug for, når deres faste dagplejer har ferie eller bliver syg. Men alt dette foregår igen fra børnenes trygge base:

160 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -27 af 110 den éne faste trygge dagplejer. I vuggestuerne har medarbejderne andre arbejdstider, der svinger over hele dagen, så der hele tiden er personale til at tage vare på børnene. Disse arbejdstider bevirker, at det måske er en medarbejder, der modtager barnet om morgen, en anden der udfører aktiviteter,ed barnet i løbet af den og en tredje der udlevere barnet til forældrene om eftermiddagen - og det er bare et minimum af voksne gennem en dag i vuggestuen. I vuggestuerne er der altså betydelig flere voksne, som tager sig af barnet i løbet af en dag, hvilket ikke giver mulighed for den trygge tilknytning og sikre base, som det lille barn har brug for. I vuggestuerne er der også langt flere børn på stuerne, hvilket giver flere behov, der skal tilfredsstilles, flere børn der har brug for omsorg og langt flere indtryk, som det lille barn skal forholde sig til. Hvis I vil hjælpe os småbørnsfamilier, der vælger det lille trygge sted hos dagplejen til vores børn og hvis I vil være med til støtte udviklingen af nogle sunde og stærke samfundsborgere, så skal I bevare den kommunale dagpleje I sin fulde størrelse. Hvis I vælger at skære ned på dagplejen dræber i noget unikt, som er så betydningsfuldt, for det lille barns udvikling. Jeg håber inderligt, at I ombestmmer jer og prioriterer vores kommunale dagpleje. Mvh. Micael & Maria Blum Krell-Jørgensen, forældre til Oscar & Cornelia. Pædagog og Cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Vinkelvej 16, 2th 2800 Lyngby.

161 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -28 af 110 Bilag 2 Kære Borgmester og Kommunalbestyrelse Dagplejen i Lyngby-Taarbæk Kommune (LTK) Vores oplevelser af dagplejen Vi er forældre til Nikolaj, som siden sin 1 års fødselsdag har været i dagpleje hos Gitte Øholt på Nonnebakken 3 i Virum. Nikolaj har fra første dag elsket at være hos Gitte sammen med de 3 andre børn. Han stortrives og er glad for de trygge og rene rammer, som dagplejen kan give ham. Det ville ikke have været godt for vores Nikolaj, hvis han var kommet i vuggestue, hvor der er mange flere børn og af den grund naturligt nok ikke den samme nærhed og omsorg for det enkelte barn, som dagplejen kan give. Vi er sikre på, at Nikolajs start på livet i den store vide verden er rigtig godt begyndt hos Gitte. Dagplejen i LTK fungerer rigtig godt. Der er søde gæstedagplejere, der kan tage over, når Gitte er syg eller har ferie. Der er mulighed for, at der kan tages individuelle hensyn til det enkelte barn. Dagplejen i LTK består af ildsjæle, der ønsker det bedste for deres dagplejebørn, og det kan vi som forældre mærke. Børnene kommer på ture i skoven, til rytmik og kommer, når vejret tillader det, ud i haven og lege. Gitte er god til at indvie de små i naturens mysterier og fortælle dem om blomsterne, træerne og dyrene. Da der for et stykke tid siden var solformørkelse, fik børnene lov til at se den på fjernsynet, og de snakkede om solen og månen mv. Dagen efter spurgte vi Nikolaj, om han kunne huske, at han havde set solformørkelse i fjernsynet hos Gitte sammen med de øvrige børn og det kunne han godt huske og fortalte os om Solen og Månen. Vi føler som forældre, at vi er tæt på Nikolajs hverdag, fordi Gitte ofte skriver dagbog på Børnelynet.dk om børnenes oplevelser, og hvad de har lavet. Det er alletiders portal, og Gitte er flittig til at bruge den, hvilket er en luksus for os som forældre, der bliver indviet i, hvad Nikolaj har lavet i løbet af sin dag, ligesom der også udlægges billeder, hvor vi kan se, hvor sjov, skør og sød, han kan være. Hos Gitte bliver vi ofte mødt med duften af hjemmebagte boller, når vi afleverer Nikolaj om morgenen. Der er fokus på, at børnene får sund og nærerig mad hver dag! Når vi henter Nikolaj,

162 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -29 af 110 fortæller Gitte altid, hvordan Nikolaj har haft det, om han har sovet godt, spist godt, og om han har været glad, træt eller aktiv. For Nikolaj har legestuen ikke været noget hit. Han savner det nære miljø hos Gitte. Men legestuen har med Gittes hjælp fungeret for Nikolaj, men også kun fordi Gitte har taget et stort hensyn til Nikolaj, når der var legestue. Hun har sørget for at være synlig for ham, og dermed tryggere. Det kræver et kæmpe overskud at gøre det, men vi er meget taknemmelige for det, således at vores Nikolaj har en god dag, selv om han er i legestue. Desto mere glade er vi for, at han ikke er i vuggestue, hvor hverdagen da ville ligne det, han oplever i legestuen. Nedskæringen Det er derfor fatalt for os at høre, at LTK vil skære i dagplejen! Vi mener ikke, at det kan forsvares over for såvel børnene som forældrene og ej heller over for de dygtige dagplejemødre, som hver dag lægger et kæmpe arbejde i at få kommunens små nye borgere beredt til den store verden. Dette er et synspunkt vi deler med rigtig mange medborgere, som vi møder i vores hverdag. Det er endvidere kommet os for øre, at I mener, at der ikke er nogen forældre i LTK, der har valgt dagplejen som første prioritet. Det er faktuelt forkert! Vi har valgt dagplejen, som førsteprioritet for Nikolaj, og vi var så heldige at få vores første prioritet opfyldt. Vi ved også, at de øvrige børns forældre hos Gitte, har valgt dagplejen som første prioritet for deres børn! Hvis I vælger at nedskære dagplejen, mener vi, at det medfører en svækkelse af dagplejen i en grad, som vil kunne mærkes negativt. Vi føler, at det efterlader et så svækket dagpleje system, at ingen forældre til sidst vil vælge det, og at der så om nogle år kan lukkes helt ned for dagplejen til fordel for store og billigere institutioner. Med disse ord vil vi anmode jer om at annullere dette forslag om en nedskæring af dagplejen! Med venlig hilsen Simon og Majken Ross-Hansen

163 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -30 af 110 Bilag 3 Hej Jeg vil så gerne gøre et opråb for dagplejen i Lyngby Tårbæk kommune. Jeg er netop blevet gjort opmærksom på at I som kommune har i tankerne at nedskære på dagplejere, og jeg vil derfor gerne have lov til at dele min historie med jer, som et eksempel på hvor vigtig dagplejen er for os. Jeg håber du vil læse med Faktisk var min første tanke at min datter skulle i vuggestue. Og hvorfor egentlig? Ja, det ved jeg faktisk ikke. Måske af sådan en helt logistisk årsag. Jeg havde altså ikke gjort mig de store overvejelser om at skulle vælge det ene eller det andet. Men da hun ikke fik plads i vuggestue, kom hun i dagpleje i stedet for. Og hvor har jeg mange gange været glad for det. Nu har jeg jo ikke en vuggestue at sammenligne med, men sammenligner med de dage hvor de er i legestue, da jeg tænker det giver et meget godt billede af hvordan det er i en vuggestue dagligt. Hver morgen bliver min datter og jeg mødt med et roligt godmorgen, et smil og et kram, af Anette, vores dagplejer. Min datter elsker Anette. Fra første dag, har Anette formået at skabe et bånd af tryghed og varme. Der er slet ingen tvivl om at Anette har et særligt bånd til alle 4 børn hun har i sin dagpleje. Det er så dejligt at være en del af. Havde jeg fra start vidst at dagplejen kunne skabe denne ro, tillid og nærvær - havde jeg aldrig været i tvivl om hvorvidt jeg skulle vælge dagpleje eller vuggestue. Min datter Marlyn er en stille pige, der holder af nærhed og mange kram. Ja, det tænker jeg de fleste børn selvfølgelig holder af. Men for min lille pige er det særligt vigtigt at der er ro. En ro, som der ikke kan skabes på samme måde, når der er mange børn. Jeg er så taknemmelig for at vi endte i dagplejen, og jeg ved at mange forældre har det på samme måde som jeg. Jeg siger ikke at der ikke kan være ro og nærvær i vuggestuen, jeg siger bare at det er forskelligt fra

164 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -31 af 110 en hverdag i en dagpleje. Og jeg siger, at jeg mener der burde være plads til begge dele. Vi, som forældre, bør have mulighed for at have det valg. Valget om hvad vi synes der er bedst for vores barn. Jeg håber I, i Lyngby Tårbæk kommune, gør plads til os alle, også os der er meget glade for dagplejen. Med ønske om at blive lyttet til, Bedste Hilsner Janne R. Mortensen Sportpsykologisk konsulent Website: Tlf.: Skype: janne.reffstrup.mortensen mail: janne@mentalmotion.dk

165 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -32 af 110 Bilag 4 Kære børne- og ungeudvalg (cc. Det Grønne Område, kommunalbestyrelsen og borgmester Sofia Osmani) Jeg må indrømme, at jeg bliver rasende ved tanken om, at I ønsker stort set at nedlægge kommunens tilbud om dagpleje. Min søn har fået verdens bedste start på livet hos Annette, dagplejer i Lundtofte. Det har været den bedste løsning for en førstegangsmor, der havde svært ved at aflevere sønnike for at gå på arbejde og tjene skattepenge. At kunne aflevere ham til en, der faktisk fungerer som en primær omsorgsperson, betyder så meget for hans humør og udvikling, for min og min mands ro og hverdag. Det er tydeligt, at vores søn er mere træt og overstimuleret efter dage i legestuen - en hverdag, der ligner vuggestue, og som vi helt bevidst har fravalgt for vores søn. Jeg får på fornemmelsen, at kommunen tænker at skære drastisk på dagplejen for at financiere en kæmpe idrætsinstitution, der har et eller andet prestigeformål. Jeg vil under ingen omstændigheder have vores kommende barn til at gå i sådan en kæmpeinsitution. Så vil jeg langt hellere fravælge offentlige tilbud - selvom jeg mener, at det er vigtigt for vores samfund, at de rige ikke sender deres børn i private institutioner for at få en ordentlig kvalitet. Hvorfor dog nedlægge et så velfungerede tilbud, som dagplejen er? For at spare peanuts? Kan vi ikke finde de håndøre på en anden måde fx ved selv at medbringe bleer, se på rengøringen og frekvens i legestuen? Eller spare på noget administration? I udvalgets bilag ser det ud som om, at administrationen har gjort alt hvad den kan for at undergrave de forskningsresultater der findes for, at større institutioner ER dårligere end små. Det er efter min mening uhørt ikke at være lydhør over for forskningsresultater. Og det er uhørt, at administrationen har sin egen dagsorden. Det siger mig, at kommunen er interesseret i at gennemføre beslutninger stædigt, uanset om de gavner kommunens borgere eller ej. Bedsteforældregenerationen er også rasende. Vi vil vælge det bedste tilbud til vores børn. Så lad vores dagpleje være. Så vil vi overveje at stemme på andre end venstre og enhedslisten i fremtiden.

166 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -33 af 110 Mange hilsner Julie Marie Isager Sverigesvej 18B 2800 Kgs. Lyngby Tlf Julie Marie Isager Pædagogisk konsulent, Cand.mag.

167 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -34 af 110 Bilag 5 Den 21/03/2015 kl skrev Elise Elmgreen <elise.elmgreen@gmail.com>: Hej med jer Som mor til to guldklumper kender jeg dagplejen indefra og det er et fantastisk sted for børn og voksne! Jeg kan ikke forstå hvordan man kan sende sit barn i vuggestue! Og slet ikke hvordan man kan overveje at nedlægge dette fantastiske tilbud og erstatte den med kæmpeinstutioner! Hvilke børn er det man forventer at få ud derfra? Jeg hører i min omgangskreds som i inkl vuggestuepædagoger, om institutioner uden vikarbudgetter, hvor man løser fravær internt, hvor er ikke er tid og overskud til at lave noget med børnene, det er bare fodring, bleskift osv, det lyder forfærdeligt for børn og voksne! Tænk på de stakkels børn sådanne steder, og ja, der er selvfølgelig ingen der planlægger det skal være sådan, men det bliver det jo nemt, når der hele tiden skrues på spareskruen!!!! Jeg får ondt i maven af at tænke på hvor mange børn vi skal ofte på stordriftens alter, inden det går op for politikerne at den er helt galt og udviklingen kan gå den anden vej. Dagplejen er et fantastisk sted, men også sårbart, for det kan fungere er det nødvendigt at der er mange, for at aflaste ved ferie og sygdom, men også for at børnene lærer at indgå i større sammenhæng. Hvis man skærer i dagplejen, frygter jeg at nogle forældre vælger det fra, af nød, men fordi det fx ikke kan hænge sammen at aflevere børn i den anden ende af kommunen, for det er der gæstedagplejen er, den dag! Dagplejen er fantastisk, men sårbar, det er så nemt at ødelægge (bespare) men så svært at genopbygge igen, så lad os passe på den. En anden ting, hvordan kan man finde på at nedlægge den når der mangler pladser i kommunen? Det giver ingen mening overhovedet! Venlig hilsen Elise

168 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -35 af 110 Bilag 6 From: pernille.danielle@gmail.com Subject: Bevarelse af dagplejen Date: Thu, 26 Mar :07: Dagplejen for mig har betydet alt, min dreng Sebastian har nu været hos Ulla Larsen, dagplejer i over 2 år og det har været intet mindre end fantastisk. Hver eneste dag har jeg trygt og sikkert afleveret min dreng, jeg har fået tilbage melding hver dag om hvad de alle har leget og lavet. De tre kammerater som Sebastian har i sin dagpleje er blevet så tætte og gode venner, de har lavet så mange kreative ting og der er blevet taget ekstra hånd om dem, fordi der er netop er tid og overskud. Dagplejen tilbyder endvidere en dag om ugen i legestue, her mødes alle dagplejerne i Lyngby og leger sammen og nyder godt af hinandens selskab, i takt med at det er en blid overgang til børnehaven. I dagplejen er der tid, ro, ro, ro og særligt fokus på hvert enkelte barn. Jeg har ikke lyst til at undværer dagplejen, det ville være forfærdeligt! Og jeg ville ikke være interesseret i at have mit barn i en kæmpe institution! Mvh Pernille

169 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -36 af 110 Bilag 7 Kære borgmester Sofia Osmani og den samlede kommunalbestyrelse. Lad os endelig bevare den velfungerende dagpleje. Det er afgørende væsentligt for børnenes udvikling, at de er i disse rolige og overskuelige omgivelser,- med en eller få voksne, der kender dem, har tid til at være i kontakt med dem og til at inspirere dem. Er der for mange indtryk og for lidt god kontakt, bliver børnene utrygge, ukoncentrerede og stressede. Dette vil forstyrre deres gode harmoniske personlige udvikling og læringsmuligheder. Dette gælder i sær de helt små, men også større børn trives bedst og med størst udbytte, hvis de er i mindre enheder med relativt få og kendte voksne. Det er mit inderlige håb, at vores velfungerende dagpleje bevares i dens nuværende form og omfang! Med venlig hilsen Lene Isager cand. psych. aut. specialist i psykoterapi og klinisk psykologi Caroline Amalie Vej Kongens Lyngby lisager@kabelmail.dk

170 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -37 af 110 Bilag 8 From: belajic85@hotmail.com Subject: Bevar Dagplejen! Date: Wed, 25 Mar :28: To: Msol@ltk.dk; Mnjo@ltk.dk; Boko@ltk.dk; Biha@ltk.dk; Henba@ltk.dk; Meth@ltk.dk; Karsl@ltk.dk; Annej@ltk.dk; Henrb@ltk.dk Kære børne-ungeudvalg Vi er som forældre til to piger i dyb chok over man overvejer at lukke dagplejen! Begge vores piger, Elena på 5 og Katja på 2, har været og er i dagplejen. Da vi dengang skulle foretag valget mellem vuggestuen eller dagplejen var min kone og jeg ikke i tvivl om at vi følte dagplejen var det rigtige valg. Tanken om sætte vores ældste datter, som var et meget to sproget barn med en tilbageholdenhed ind i en stor gruppe, ville have haft store konsekvenser for hende i dag. Istedet gik vi ind i dagplejen med tanken om at styrke vores datters selvtillid og sørget for hun fik støtte og selvtillid som en dagpleje kan gi, uden at et barn falder i mængden. Udover det er vi som forældre overbevidste om at netop en dagpleje er det tætteste på at være en erstatning til os nu hvor hverdagen trykker så meget på. Et barn skal lære at knytte sig til en i 6m-3års alderen for at udvikle egenskaber som senere i livet skal gavne dem til at skabe trygge og kærlige rammer men ens forældre, venner og senere ens egen familie. Vi har i dag et fantastisk forhold til vores dagpleje og har alrdig været i tvivl om vores yngste datter også skulle i dagplejen. Lad os nu ikke institutionere børnene i for tidlig en alder "bare" fordi økonomien skal prioritres anderledes. Sørger for at forældre og børnene har et valg! Mvh. Elena, Katja, Mila og Boris Bulajic

171 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -38 af 110 Bilag 9 Kære Børn og Ungdoms udvalg Vi kan forstå, at det diskuteres, hvorvidt vi fortsat skal have en dagpleje i Lyngby Taarbæk i det format, som vi kender i dag. ( Hermed vores input til jeres videre overvejelse. Vi har de sidste 2 år haft vores søn i den kommunale dagpleje. Vi valgte dagplejen, da vi ønskede at vores søns første tid uden for hjemmet skulle være i et trygt miljø, med tæt personlig kontakt og under rolige og hjemlige forhold. Det var vores vurdering, at specialt støj-/aktivitetsniveauet, var 'for højt' i vuggestuerne. Endvidere lagde vi vægt på, at der ikke var skiftende pædagoger (dagplejens lange arbejdstider) I øvrigt var såvel pasning og skole en årsag til at vi flyttede fra København til Lyngby Taarbæk og evt. forringelser i stil med ovenstående ville så afgjort kunne have påvirket vores valg af kommune. Vi har været utroligt glade for pasningstilbuddet, og vores søn har fået en god, tryg og rolig opstart. Vi har været glade for vores dagplejer, og der har været et godt mix mellem hverdagen i hjemmet og samling i fælleshuset. Pasning i forb. med ferie og (de meget få) sygedage har fungeret perfekt, da vores søn kendte den faste reserve dagplejer godt fra dagene i legestuen. Så den nuværende model fungerer godt. Min hustru er gravid igen, og vi håber, at vi også vil få mulighed for at få vores næste barn passet i dagplejen.

172 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -39 af 110 Vi vil følgeligt begræde en udvikling, som trækker fra det nære til store institutioner, i øvrigt med reference til dagens diskussioner omkring børnemiljø. Vi håber, at Lyngby Taarbæk kommune besinder sig, og finder de nødvendige ressourcer til at holde dagplejen åben i det format, som den er kendt. Med tanke på sygedage, stabilitet og (manglende husleje) virker det ikke rimeligt at forvente, at en institution kan levere en ydelse af samme kvalitet billigere. Kind regards/med venlig hilsen Kasper Selch Larsen Head of department, Cert. ICM Danske Bank Transaction Banking Product Development ksel@danskebank.com (office) & (mobile)

173 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -40 af 110 Bilag 10 Fra: Jeanne Rasmussen <jeannerossing@hotmail.com> Dato: 15. maj 2015 kl CEST Til: "Edita@dita.dk" <edita@dita.dk> Emne: Til LTK kommunalbestyrelse Det er netop kommet mig for øre, at Lyngby Taarbæk kommune har tænkt sig at skære meget kraftigt ned i antallet af dagplejer i kommunen. Vi har været glade brugere af den kommunale dagpleje, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre start for vores lille pige. Vi vil derfor ønske, at I overvejer, hvad det er I gør, når I ønsker at erstatte dagplejen med flere storinstitutioner. Til LTKs kommunalbestyrelse Vi har oplevet en dagplejemor og familie med ekstrem hjertevarme og kærlighed, som vi ikke senere er blevet mødt med. Vi blev, da jeg stadig var på barsel med min datter, anbefalet af vores sundhedsplejerske, at vores sensitive pige ville have bedst af at starte i en dagpleje fremfor en vuggestue med mange børn og skiftende voksne. Det var en svær beslutning, for da jeg selv er uddannet pædagog, var jeg overbevist om, at mit barn skulle passes af uddannede pædagoger med høj faglighed. Heldigvis lyttede vi til anbefalingen, og vi fik så meget mere end høj faglighed. Vi fik en helt fantastisk ekstra omsorgsperson for vores barn. En dagplejemor med så meget indlevelsesevne og kærlighed, som gjorde alt hvad der stod i hendes magt for, at vores datter og de øvrige børn i dagplejen havde det godt, og udviklede sig på netop det udviklingstrin, som børnene var på. Vi oplevede en ekstrem tryghed ved at aflevere vores datter et sted, hvor vi blev lyttet til, når vi kom om morgenen, og hvor vi fik en personlig beretning og overlevering af vores barns dag, når vi hentede om eftermiddagen, fordi det altid var den samme, som vi afleverede til og hentede hos, og som havde været sammen med vores datter gennem hele dagen. Vi oplevede et samarbejde omkring vores barn, som er så vigtigt og værdifuldt, når man afleverer en lille størrelse, som endnu ikke mestrer sproget og ikke selv kan videregive de vigtige oplysninger, som er grobunden for barnets trivsel og overskud til at udvikle sig og lære. Jeg har selv været ansat i en af jeres institutioner i vuggestueafdelingen, og jeg må desværre berette,

174 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -41 af 110 at den ovennævnte omsorg og samarbejde ikke er en mulighed i en vuggestue med skiftende personale. De mange flere børn, deres forældre og personale giver ikke samme mulighed for ro, tryghed, indlevelse og kærlighed. Vuggestue er et fint sted for nogle børn og deres familier, men absolut ikke for alle. Dagplejen er et rigtig godt alternativ til vuggestuen for de børn og forældre, som ønsker en anden og blidere start på institutionslivet med færre børn og voksne, mere ro og større tryghed, og jeg håber derfor, at I kraftigt vil overveje, hvad det er for et velfungerende pasningstilbud, I er ved at skære ned på, og hvad det er for et tilbud, som I sætter i stedet for. Med venlig hilsen Jeanne Rasmussen

175 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -42 af 110 Bilag 11 Til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommune Jeg er dagplejer og har været ansat i Lyngby-Taarbæk kommune i snart 32 år. Jeg er samtidig tidligere mor til et barn i dagplejen og jeg har haft mit eget barn og senere et barnebarn i dagpleje, så jeg kender institutionen fra alle sider og igennem mange år. Da vi i sin tid i 1980 blev tilbudt en dagplejeplads til vores datter, anede vi som så mange andre forældre ikke hvad det var, men opdagede hurtigt, at det var STEDET for vores barn og for os som nybagte forældre, der overhovedet ingen erfaring havde med små børn og som derfor var usikre på mange ting. Vi oplevede den meget nære kontakt, som dagplejeren havde til vores barn (og til os). Hun kunne fortælle os lige nøjagtig hvad vores datter havde lavet hele dagen, hvor meget hun havde spist og sovet, og hvordan humøret havde været. Desuden kunne hun give masser af gode råd og guide os, når vi var usikre. Vi oplevede på den måde en tryghed og en vished for at vores barn blev set og hørt, og det var lige det, vi havde brug for, samtidig med at vi kunne mærke, at den person, der passede vores barn, var glad for sit arbejde, selv om det bød på mange udfordringer, dengang, som i dag. Da vi fik barn nummer 2, fik jeg lyst til selv at passe hende sammen med et par andre børn, inspireret af vores dagplejer og et par andre dagplejere, jeg kendte og blev så ansat i dagplejen. Dette job ville jeg have indtil vores datter skulle i børnehave, men da den tid kom, var jeg ikke færdig med børn og udskød det til hun skulle i skole, men nu er det vist udskudt på ubestemt? tid. Dagplejen har ændret sig på rigtig mange områder i årenes løb. Vi har fået en helt anden struktur på børnepasningen med bl.a. læreplanerne, og vi har i årenes løb haft masser af kurser i bl.a. børns udvikling,

176 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -43 af 110 psykologikurser, beskæftigelseskurser, selvudviklingskurser og meget andet. Jeg oplever, at dagplejerne er de samme dedikerede mennesker, nu som dengang, som brænder for at give små børn og deres forældre en tryghed og ro i hverdagen. Jeg tror, at det er af stor betydning, at forældre kan vælge frit mellem dagpleje og vuggestue, da vi som mennesker er meget forskellige og jeg, og mange kolleger, er da tit kommet tilbage fra kurser og har været glade for, og stolte af, at vi bor i en kommune, hvor der virkelig har været et frit valg og et ligeværdigt valg mellem dagpleje og vuggestue. Når vi får børn fra både pædagoger, læger og andre højtuddannede forældre, og når vi bliver ved med at få søskende til gamle eller nuværende dagplejebørn, må det vel være fordi vi kan give det, forældrene efterlyser, nemlig primært nærhed og omsorg. Jeg kan ikke forstå, at man i en kommune som Lyngby-Taaarbæk sætter tal højere end mennesker. Jeg ved godt, at vi har et vist beløb at gøre godt med, og at alle skal tilgodeses, men mener også, at det er vigtigt at vi, som gerne promoverer os på at ville være en vidensby, kan tiltrække nye børnefamilier ved bl.a. at give dem et frit valg mellem dagpleje og vuggestue. Jeg har hørt, at dagplejen i formindsket udgave skal bruges til såkaldt svage børn, som ikke så let vil kunne rumme uroen og skiftende voksne i en vuggestue, men jeg mener ikke, at det kun er børnene, det handler om. Min erfaring er, at det lige så meget er børnenes forældre, der har brug for den tryghed det er, at aflevere og afhente barnet hos den samme voksne (og ved sygdom og ferie hos en af de faste vikarer). Jeg ved ikke, hvor meget I som kommunalpolitikere har sat jer ind i, hvordan dagplejen egentlig fungerer, men gætter på, at det ikke er meget, når I kan foreslå så drastiske nedskæringer, som I har gjort i den institution, som scorer højest i forældretilfredshedsundersøgelsen. Det kommer i alt fald ikke til at give et frit valg hverken for nybagte forældre, forældre til tidligere

177 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -44 af 110 eller nuværende dagplejebørn, som gerne vil have næste barn i dagpleje eller for tilflyttere. Jeg har i DGO læst, at kommunen har fået 154 millioner kroner efter en hjemfaldsaftale med boligselskaberne og at disse skal bruges til at afvikle gæld bygge boliger skolemøbler og til et løft af Lundtofteområdet. Altsammen helt fint og nødvendigt, men der er også afsat penge til at gøre den nye idrætsby færdig + der er en pulje til senere udmøntning, og da er det, man kan spørge sig selv: Hvad er vigtigst? Børns trivsel eller idrætten??? Ingen tvivl om at der er mest prestige i at promovere sig som en videns- og idrætskommune men mon ikke at nybagte forældre og tilflyttere også gerne og måske især, ser at deres børn først og fremmest har et godt liv. Jeg håber at I vil overveje de drastiske nedskæringer endnu engang. Med venlig hilsen en som er glad for sit job Lone Güllendorff Jægersborgvej Lyngby

178 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -45 af 110 Bilag 12 DEBAT: En hyldest til dagplejemødrene og mangfoldigheden Sisse Bay & Tue Alstrup Avnby, Frederiksdalsvej 174 Vi føler det som et privilegium, at vi afleverer vores barn 5 dage om ugen til pasning med ro i maven. Men det burde være en selvfølge når nu normalen er at både far og mor arbejder. Vores søn på 2 år går i Lyngby Taarbæks kommunale dagpleje, og lillebror er skrevet op samme sted. Det er de, fordi vi synes det fungerer, ikke bare godt, men overordentlig godt. At vores ældste kom i dagplejen var lidt tilfældigt, men lillebror, der er vi ikke i tvivl, han skal i dagpleje. For der er en ro, glæde, stabilitet og fleksibilitet som vi synes er godt for vores børn og for os forældre. Det er den samme voksne, der er med barnet hele dagen, og der er få børn, det giver et roligt barn. Dagplejemødrene møder vores barn med glæde og overskud. De virker oprigtigt glade for deres arbejde, er aktive i forhold til børnene og arrangerer ture rundt til hinanden. Deres glæde, kan vi mærke på børnene. Det, at der er én voksen på vores barn, betyder at der er én vi arrangerer hverdagen sammen med og en vi snakker om vores søn med. Det giver en utrolig stabilitet og fleksibilitet. Hvorfor ændre noget der ikke bare fungerer, men fungerer overordentlig godt. I brugerundersøgelser blandt forældre ligger dagplejen højt. Det kan også ses på, at der er mange søskende som kommer til den samme dagplejemor. Det er ikke en kritik eller afstandtagen til andre pasningstilbud. Vi er forskellige børn og forskellige forældre og har derfor forskellige behov. Vi opfordrer til, at man fastholder dagplejens størrelse og dermed fastholder flere typer af pasningstilbud til vores helt små, så vi kan bibeholde mangfoldigheden i Lyngby Taarbæk kommune. Kommentarer Publiceret: 25. Marts :06 Læserbrev i det grønne område:

179 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -46 af 110 Bilag 13 DEBAT: Dagplejen må og skal bestå Elise Elmgreen, Baunehøjvej 30 her i Lyngby Som mor til to børn, der begge har været/er i dagplejen, tilmed det samme hjem, får dagplejen den varmeste anbefaling fra mig. Jeg elsker at min dagplejer har hund, så min datter lærer at omgås dyr, hvilket ellers kan være svært som byboer. Jeg er tryg ved at vide det er den samme voksen der passer mit barn hele dagen, der er ikke situationer hvor min datter har fået en rift, skiftetøj på eller lign, uden jeg kan få at vide hvad der er sket, ligesom jeg også altid kan få klar besked om hvor meget hun har sovet/spist/bleer osv. Jeg er glad for at jeg kan få ovenstående info mund til mund, i stedet for at læse mig til det på en tavle! Jeg elsker den glæde min datter viser for sin dagplejer og hendes familie og den kærlighed der kommer retur til hende, som indbefatter kys og kram. Jeg synes det er nyttigt for mit barn at blive passet i et privat hjem, da det jo er personligt, på en måde som aldrig vil kunne ske i en institution, der bliver passet på tingene og der stilles krav til barnets adfærd, hvilket jeg oplever kommer til gavn i andre sociale sammenhæng. Jeg elsker at min datter lærer at vise hensyn og omsorgfor de andre børn, lærer bordmaner, køkultur, sammenhold osv., sociale kompetencer, som jeg oplever vuggestuebørn have sværere ved. Det gør ondt helt ind i hjertet, når jeg tænker på den udvikling børnepasningen tager, med kæmpe institutioner, uden vikarbudgetter, hvor er ikke er tid og mulighed for at gøre noget som helst for og med børnene. Stakkels børn!!!! Hvem ved sine fulde fem kan stå inde for den slag børneopbevaring?! Dagplejen står i den skarpeste kontrast hertil. Vi har noget fantastisk i den kommunale dagpleje, som er så let at ødelægge og svært at genopbygge, så lad os da for søren passe på den! Hilsen Elise, mor til Victor og Alvilda Kommentarer Publiceret: 24. Marts :12 Læserbrev i det grønne område:

180 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -47 af 110 Bilag 14 DEBAT: Dårlig prioritering, der rammer mange rigtig hårdt N. Andersen, Lundtoftevej Nu slibes sparekniven igen i kommunen. Man føler sig næsten hensat til gamle tider, hvor sparekataloger for 5-6 år siden var de årlige udgivelser fra kommunen. På børneområdet er det ikke småting, der er i spil. Lige fra halvering af dagplejen til sammenlægning af institutioner og flere elever i klasserne. Men samtidig med dette kan jeg så med stor forbavselse læse, at der ikke spares på alle områder, men at der på nogle udvalgte steder bliver brugt langt flere penge end i resten af Danmark. Her i kommunen har politikerne nemlig valgt at bruge mange penge på ekstra forberedelsestid til lærerne. En aftale som gør, at de er nogle af de bedst stillede lærere i hele Danmark. Og det havde også været dem vel undt, hvis olien havde sprunget i baghaven. Men når man sideløbende kan læse om de mange besparelser, som andre områder lider under, så er der vist nogen, der har været for rundhåndede med de kommunale midler. Politikerne vil sikkert kalde det investering i en god folkeskole men når det sker på bekostning af mange andre børn i kommunen, som nu skal igennem spareplaner for 13 mio. kr. som læreaftalen kostede, kan man også kalde det en rigtig dårlig prioritering. Kommentarer Publiceret: 23. Marts :53 Læserbrev i det grønne område:

181 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -48 af 110 Bilag 15 DEBAT: Storinstitutioner nej tak! Bevar dagplejen! Michael Lyngemark og Signe Ropeid Arildsen, Eremitageparken 75, 2800 Vi er overraskede over at erfare, at dagplejen står overfor store besparelser og i stedet skal børnepasningsområdet i LTK effektiviseres og ressourcerne bruges på nye storinstitutioner. Dagplejen er det tætteste man kommer på et pasningstilbud, der minder om familien. Vores søn er blevet taget imod i vores dagplejers hjem med varme, engagement og professionalisme. Vi har kun oplevet dagplejere, som har tid og nærvær til at se det enkelte barn, og vi har altid haft en god dialog om, hvordan dagen er gået i dagplejen. Dette har været enormt trygt for os som forældre til et lille barn, som lige er startet i sit første pasningstilbud, og det har været tydeligt at se, at vores søn har udviklet sig og stortrives i dette miljø. Vi bekræftes i, at dagplejen er det rette pasningstilbud, når vi fra flere i vores omgangskreds hører, hvordan hverdagen kan være i en institution med mange børn. Det er især beklagelser over, at forældrene ikke kan få at vide, hvordan dagen har været for deres barn, fx ift hvor meget mad barnet har spist, hvor lang tid det har sovet eller bare om humøret har været godt. Problemet kan både være, at det kan være svært at finde en pædagog, som har tid til at tage dialogen, at der er flere forskellige pædagoger, der er i kontakt med barnet i løbet af en dag, eller at det enkelte barn simpelthen forsvinder lidt i mængden. Dette er ikke en hverdag vi ønsker for vores familie, og vi frygter, hvordan dialogen og opmærksomheden på det enkelte barn vil være, hvis besparelserne i LTK føres ud i livet, og dagplejen i stedet erstattes af storinstitutioner. Antallet af børn i private pasningstilbud har været kraftigt stigende gennem de sidste år. Mange forældres begrundelse for at vælge de private pasningstilbud er ofte, at forældrene ønsker rolige rammer og tid til det enkelte barn. Vores oplevelse er, at det præcis er disse egenskaber den kommunale dagpleje besidder, og at effektiviseringer på børnenes pasningstilbuddet i form af storinstitutioner, vil presse flere forældre til at vælge de private pasningstilbud fremfor de kommunale. Vi har nu boet i LTK i 1,5 år. Som tilflyttere i kommunen har det været enormt positivt at opleve en så velfungerende dagpleje, som har været med til at give vores søn den bedste start på livet i et

182 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -49 af 110 pasningstilbud. Vi er ikke sikre på, at vi havde valgt at flytte til kommunen, hvis vi i forbindelse med huskøb og undersøgelse af mulighederne i kommunen, havde erfaret, at det eneste pasningstilbud vores søn kunne få i det kommunale regi var en storinstitution. I stedet for at lave kraftige nedskæringer i dagplejen, opfordrer vi kommunen til at være stolte af og bevare det fremragende pasningstilbud som den kommunale dagpleje i LTK er. Kommentarer Publiceret: 22. Marts :11

183 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -50 af 110 Bilag 16 DEBAT: Bevar dagplejen! Bevar det nære Lyngby-Taarbæk! Anders Pall Skött, Sverigesvej 18B, 2800 Kgs. Lyngby, Lundtofte Jeg kan til min forfærdelse læse, at Børne- og Ungeudvalget overvejer at skære kraftigt på dagplejen i kommunen. Det vil være et stort tab for både kommunen og kommunens børn, hvis I vælger at beskære dagplejen. Vi håber også vores kommende børn får muligheden for at gå i dagpleje. Vi havde egentligt tænkt at vores søn Vilhelm skulle gå i vuggestue, men efter at have besøgt dagplejer og vuggestuer var vi ikke i tvivl han skulle i dagpleje. Han skulle ned til Annette og have den ro og det nærvær det giver at være i et rigtigt hjem fremfor vuggestuerne. Vuggestuerne havde flinke pædagoger, men lydniveauet var meget højere og nærværet i den store børnegruppe var langt fra det samme. Vi har nogle hjertevarme og engagerede dagplejere i Lyngby-Taarbæk og særligt kender vi dagplejerne i Lundtofte/Hjortkjær, hvor vores søn Vilhelm, der lige er fyldt to år, går. Dagplejerne formår at skabe et godt miljø for børnene og give dem gode oplevelser og nære venskaber. Vilhelm nyder hver eneste dag og råber begejstret Annetteee når vi nærmer os hans dagplejemor. Vi har det godt med at aflevere ham hos Annette frem for i Institutionen. Dagplejen er ikke kun Annette. Det er også et fagprofessionelt netværk. Dagplejerne mødes i legestuen eller laver aftaler, hvor børnene leger sammen, så når Annette har ferie er vi trygge ved at aflevere ham hos Inez, Janne eller en af de andre dagplejemødre som han kender. Vi har en rigtig god dialog med den tilknyttede dagplejepædagog, der skaber en ro i maven ved blandt andet at henvise os til motorikhuset. Jeg har læst mig ned i referaterne fra møderne i Børne- og Ungeudvalget. Jeg kan se I overvejer at nedlægge dagplejepladser eller helt op mod dagplejepladser ud af de kun 140 pladser og sende dem i den nybyggede storinstitution og muligvis bygge en helt ny institution til 11 mio. kr.. Det sker for at finde besparelser på op mod 3,3. mio. kr. Det vil sige den relativt lille dagpleje i kommunen skal stå for 3,3 mio. ud af besparelsen på 13,3 mio. kr. på hele det samlede børne- og

184 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -51 af 110 ungeområde! Det er ikke fair. Det må være muligt at finde andre måder at få budgettet til at hænge sammen. Vi leverer gerne en pakke bleer om ugen, hvis det kan sikre, at vores kommende barn også vil få mulighed for at gå i dagpleje. Julie og jeg flyttede til Kommunen i Vi flyttede hertil fra Nørrebro, fordi vi mente, at det er en god kommune, der tænker på og inddrager dens borgere. Vores eneste kontakt med kommunen er via dagplejen. Vil kommunen virkelig gøre det, som forskerne fraråder i disse tider: skabe kæmpestore institutioner som er kendetegnet ved alt det modsatte af dagplejen? Det undrer os. Jeg håber I vil tage den rette beslutning og bevare dagplejepladserne for Lyngby-Taarbæks små borgere. Med venlig hilsen Anders Pall Skött, Sverigesvej 18B, 2800 Kgs. Lyngby, Lundtofte Kommentarer Publiceret: 17. Marts :00 Læserbrev i det grønne område:

185 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -52 af 110 Bilag 17 DEBAT: Vi kan ikke undvære dagplejen Henriette Breum, kommunalbestyrelsesmedlem (Venstre) Dagplejen er et fantastisk tilbud til de små i kommunen og vi er heldige at have 41 dygtige, engagerede og erfarne dagplejemødre, som hver dag åbner deres hjem for at kunne tilbyde børn pasning i rolige og hjemlige rammer. For Venstre er det vigtigt, at vi i kommunen har valgmuligheder, der opfylder forældrenes behov og ønsker, om det er dagpleje, vuggestue, børnehave eller integrerede institutioner. Der er lagt op til voldsomme besparelser på dagplejeområdet. Besparelser, som kan betyde mere end en halvering af dagplejen og dermed en voldsom reduktion i vores mangfoldighed af daginstitutionstilbud i kommunen. Argumenterne har været, at dagplejen ikke er et søgt tilbud og at der ikke er fyldt op. Men det er jo langtfra tilfældet og flere dagplejere har nu 5 i stedet for de normale 4 børn. Der er fuldt hus i alle vores institutioner og det er ikke mere end 3 måneder siden flere institutioner blev presset til at tage ekstra børn ind. Der er simpelthen ikke fysisk plads til at proppe flere ind i bygningerne nu! Tiden er ikke til at nedlægge pladser. Var børnetallet faldende og havde vi tomme børnehuse var det en helt anden situation. Og blindt at stole på befolkningsprognoser har tidligere vist sig at være yderst naivt og farligt for de holder sjældent stik. På børneområdet er der lagt op til vi skal finde 13 mio. kr. til effektiviseringer i børne- og ungdomsudvalget. At dagplejen lige nu står til at skulle bidrage med knap 20 % af dette effektiviseringskrav er dog ikke rimeligt set i forhold til dagplejens relativt lille budget. Vi bliver nødt til at tænke mere langsigtet og investere i nye tidssvarende og energivenlige institutioner så vi på den måde kan nedbringe driftsomkostningerne. Se, det vil være at effektivisere. At reducere dagplejen så voldsomt lige nu, hvor pladserne mangler, er en meget kortsigtet besparelse og omkostningerne vil blot lande et andet sted. For børnene ja, de er der jo

186 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -53 af 110 stadig! Kommentarer Publiceret: 15. Marts :41 Læserbrev i det grønne område:

187 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -54 af 110 Bilag 18 DEBAT: Lyt til forældrene. Lad den kommunale dagpleje vokse og gro Anna Mogensen, Lindevangen 93, 2830 Virum Vores lille familie mor, far og datter på 2 år er inviteret til fest for at fejre, at den kommunale dagpleje fylder 50 år. Alberte synger, borgmesteren holder tale, og dagplejere, forældre og børn kan lege og hygge sig sammen en formiddag i slutningen af marts. Og der er bestemt grund til at feste for den kommunale dagpleje, der nu har udviklet sig til en pædagogisk kulturinstitution, der bygger på mange års erfaring med at skabe trivsel og udvikling for små børn i trygge rammer. Men hvor er det synd, at fødselsdagsfesten skal foregå i lyset af besparelser og stordriftstanker, der skærer dagplejen ned til et minimum og på sigt ender med at lukke den helt. Når det i et referat fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde nøgternt konstateres, at dagplejens volumen reduceres til samlet pladser, lyder det tilforladeligt nok. Det, der dog rent faktisk sker, er, at næsten halvdelen af de nuværende dagplejepladser barberes væk nu. I fremtiden er dagplejen ikke længere en pasningsmulighed i Lyngby-Taarbæk Kommune, kan man forstå på baggrund af andre referater. På den måde afskæres rigtig mange børn fra et tilbud, der sikrer dem optimale betingelser for trivsel og udvikling. En af begrundelserne for at nedlægge eller ødelægge dagplejen er, at forældrene ikke ønsker dagplejen som et tilbud til deres børn. Det er en indholdsløs påstand. Vi forældre står i kø for at få vores børn i den kommunale dagpleje. Samtlige dagplejere i det område, vi tilhører, har fået en telefonopringning inden for de seneste uger, hvor de bliver bedt om at tage et femte barn ind i stedet for de fire, der er normeringen for en dagplejer i dag. Nå nej, forældrene vil ikke have deres børn i dagpleje?! Så er der selvfølgelig den økonomiske begrundelse. Tanken er, at samle småbørn i en integreret institution i stedet for at tilbyde dem de gode, trygge og stabile rammer, som vi oplever, de dybt professionelle og engagerede dagplejere giver dem i deres hjem. Det klassiske politikerargument er jo, at man sagtens kan samtænke økonomiske besparelser med en udviklende børnekultur og inspirerende læringsmiljøer for 200 blebørn ved at samle dem i en kæmpe institution. Til trods for at forsker efter forsker nu dokumenterer, at stordrift hæmmer børns trivsel

188 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -55 af 110 og udvikling. Noget af det værste, der kan ske er, at børn forsvinder i mængden og ikke bliver set som de individuelle små mennesker, de er. Troldeunger. Tag jeres flyverdragter på, kan man næsten høre en pædagog råbe i en megafon i stordriftsinstitutionen. Ingen tid til det enkelte barn, og ingen tid til hjælp og omsorg. Det er dybt frustrerende, at vi som forældre oplever, at et sundt, velfungerende og professionelt pasningstilbud til vores børn bliver taget fra os. Men det er endnu mere frustrerende, at det sker på baggrund af en argumentation, der ikke holder. Tillykke med fødselsdagen, kære, dygtige dagpleje! Stefan Katic og Anna Mogensen Lindevangen Virum Kommentarer Publiceret: 13. Marts :12 Læserbrev i det grønne område:

189 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -56 af 110 Bilag 19 DEBAT: Bevar vores Dagpleje i LTK Gitte Øholt Der er lagt op til store besparelser i dagplejen. Jeg har valgt som privat person og ansat dagplejer i LTK at skrive følgende brev til Borgmesteren og Kommunal bestyrelses medlemmerne i håb om at de kan se hvilket godt dagtilbud de er ved at ødelægge. Kære Borgmester og Kommunal bestyrelses medlemmer. Det er med tungt hjerte at jeg vælger at skrive til Jer. Jeg er dagplejer i LTK og er ansat på 5.år. Jeg elsker mit arbejde, jeg elsker den forskel jeg er med til at gøre for Lyngby-Taarbæks nye små borgere. I dagplejen har vi virkelig mulighed for at gøre en forskel, vi har tid hver evig eneste dag til at se børnene, til at være i børnehøjde, til at være omsorgsgivere, til at føle empati og ikke mindst har vi tiden til at gøre et meget stort pædagogisk arbejde for de små børn. Vi har mulighed for at give dem en tryg og rolig hverdag, hvor der hver dag kan tages kærlig hånd om de små og store udfordringer det er at vokse sig større og de lære verdenen at kende på en omsorgsfuld og tryg måde. Det betyder at når de er 3 år, er de klædt godt på til at komme ud i den store vide verden. Vi har dagligt stor glæde af vores sparring med vores dygtige pædagoger som er ansat i dagplejen. De er med til at højne at vi har et kompetent og højt fagligt pædagogisk niveau. De er altid til rådighed hvis man har brug for at få vendt ting fra hverdagen. Det ville være et stort tab for Lyngby Taarbæk kommune samt børn og forældre at bespare så meget at dagplejen blev indskrænket til det som der er lagt op til. Jeg er stolt af mit arbejde, jeg er stolt af at jeg møder forældre til børn jeg har passet, der mener at det er min skyld at deres barn fungerer så godt i barnets videre liv i børnehave. Det ville være en katastrofe at beskære os så kraftigt, det er jo en stor mærkesag at kommunens børn kommer trygt og godt ud i samfundet og kan bidrage konstruktivt til det, når de bliver voksne. Dagplejen skal være et dagtilbud på lige fod med vuggestue. Vi skal jo leve op til at LTK vil være Danmarks bedste læringsmiljø ikk'??

190 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -57 af 110 Mange hilsner Gitte Øholt 2830 Virum Kommentarer Publiceret: 10. Marts :59 Læserbrev I det grønne område:

191 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -58 af 110 Bilag 20 Lyngby den 18.maj 2015 Bevar Dagplejen, Integreret institution? Det er da smart! Vi kan som forældre lige vippe ungerne af samme sted og hente samme sted. Vi tog som forældre beslutningen om, at vores yngste skulle starte i vuggestue. Det valg kom vi pænt til at fortryde. Jeg (mor) skulle køre vores lille pige ind i vuggestue. Jeg var der sammen med hende de første dage. Første gang jeg skulle gå fra hende græd hun selvfølgelig. Tænkte, at det jo er helt naturligt. Som dagene går mærker jeg desværre ingen bedring og det gør ondt i hjertet, at hun er så "ødelagt" når jeg skal gå. Hun spiser ingenting i vuggestuen - hun "sultestrejker" som personalet kalder det. Ugerne skrider frem og der er ingen forbedring. Jeg går fra en sønderknust pige kl. ca. 9:30 hver dag. (Alt efter om jeg lige hjælper til med at rydde op i vuggestuen inden mit barn kan afleveres) Hun bliver tilbudt mad kl.: 10:15-10:30 og herefter lagt til at sove. Hun sover ca. 1½ time. Et par enkelte dage tog hun 3 timer. Jeg henter hende hver gang straks efter, at hun er vågnet. Det betyder altså, at hun er vågen 1 time - maks 1½ time i vuggestuen! På hendes "gode" dage hvor hun har været glad - har hun siddet og leget i sin barnevogn (selvfølgelig fastspændt). (Barnevognen er et pædagogisk redskab) Jeg kunne mærke på mig selv, at det her slet ikke tiltalte min datter og heller ikke mig. Efter 1½ måned var hun stadig ikke kørt ind. Hun var der i meget få timer (til alt "held" er jeg arbejdsløs). Det hele kulminerer en torsdag. Jeg sætter mig med min datter - som jeg plejer - inde på stuen. Der er ingen pædagoger - de skal nemlig til møde. Der render en pædagogmedhjælper rundt med et grædende indkøringsbarn. 11 børn leger/slås/whatever på gulvet. Til de børn er der 1 vikar. Ud af de 11 børn er et af dem OGSÅ et indkøringsbarn. (Ergo er der tre indkøringsbørn på samme tid - ingen pædagoger) Min datter knuger sig ind til mig og vender sig bort når vikaren ser på hende. Vikaren siger pænt til mig (jeg har siddet der i ca 20. min) at jeg bare kan aflevere til hende når jeg skal gå. Jeg ser på min datter og ved I hvad? Jeg kunne FANDME ikke få mig selv til at gå fra hende. Jeg går ud i garderoben og begynder at give min datter tøj på. Det her vil jeg ikke være med til. Pædagogmedhjælperen går stadig rundt med den her ulykkelige dreng (moderen til drengen spurgte mig på et tidspunkt om min datter stadig græd når jeg gik..."øøøhhhh ja desværre" - hvad skulle jeg sige til hende?) Pædagogmedhjælperen spørger om jeg går hjem. Til det svarer jeg, at jeg jo ikke har nogen at aflevere mit barn til. Vikaren skal da ikke have ansvar for 12 børn inklusiv 2

192 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -59 af 110 indkøringsbørn. Hun siger til mig: "Ja vi kan jo ikke bede forældrene om at blive hjemme med deres børn" - Det har hun fuldstændig ret i - vi betaler for at få vores børn PASSET! Jeg kommer hjem og min datter liver helt op og går straks i gang med at lege med sit legetøj. Mor her bryder fuldstændig sammen. Jeg ringer til min gamle dagplejemor som min store datter var hos! Jeg ringer til kommunen og ja - jeg beder om dagplejeplads ASAP! Desværre havde min søde dagplejemor Rikke ikke plads, men får tilbudt en lige så vidunderlig dagplejemor Helle. Dog først fra midten af måneden - ergo må jeg holde min datter hjemme i 16 dage, selv om jeg har vuggestueplads. (Selv om man er ledig, har man forpligtelser der skal overholdes og det er svært når man er nødsaget til at hive sit barn ud af vuggestuen!) Jeg får et kontaktmøde med Helle. Fortæller hvordan forløbet har været og at jeg er en smule usikker ved pasning af min lille pige. Min datter er kørt fuldstændig ind efter en uge. Jeg får sendt billeder af en glad pige der leger OG spiser. (Ja I læste rigtigt - hun spiser - meget endda, men det er nok de hjemmebagte bollers skyld) Jeg har en glad pige hver dag nu! Hun er i hjemlige omgivelser hver dag og er så glad for sin dagplejemor. Jeg afleverer og henter hos samme fantastiske menneske - min datter stortrives! Hvad kan vi som forældre så lære af det? Dagplejen SKAL bevares. Ikke alle børn kan klare store "ikke-hjemlige" institutioner - hvor de ikke har den samme "kontakt" person hele dagen. Ikke alle børn kan klare det støjniveau der åbenlyst jo er, når mange børn er samlet på et sted. Jeg er dog sikker på en ting - ALLE børn kan klare sig hos en vidunderlig dagplejemor! BEVAR DAGPLEJEN --> Det er trods alt vores børn det handler om - vores fremtid Venligst en NU tilfreds mor - Forresten - ikke flere børn fra hverken min søster eller jeg, hvis vi kun har vuggestuen som valgmulighed! Samfundet mangler børn - det ved vi!

193 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -60 af 110 Bilag 21 Att.: LTK Vi skriver til Jer, idet vi gennem en årrække med stor tryghed og tillid har gjort brug af dagplejeordningen i Lyngby-Tårbaak Kommune. Dels har vores ældste søn været tilknyttet ordningen ved Pia Ladefoged fra første færd, indtil han skulle påbegynde børnehaven, og dels har vores yngste søn nu også glæde af den trygge og kærlige hverdag hos Pia. Det er ikke ukendt for os, at der hele tiden drøftes tilpasninger og nedskæringer for en række pasningsmuligheder inden for kommunen og det er netop i denne anledning vi ønsker, at kommunen også fremover først og fremmest tager hensyn til de yngstes særlige behov. Dette vel og mærke de helt basale og nødvendige behov for, at blive mødt med kærlighed, nærvær og tryghed frem for trængsel, underbemanding og alt for høje pasningskvotienter. F.s.v.a. fordelingen af borgernes skattekroner har det altid været vores indtryk, at især Lyngby- Tårbæk Kommune i denne sammenhæng - har tilgodeset og forstået mennesket, som helhed. Dette på en sådan vis, at der tages hensyn til såvel yngre som ældre, hvormed det ikke overlades til tilfældighederne om eksempelvis barnet fra sine allerførste år, naturligvis skal have det bedste udgangspunkt for, at være rustet optimalt for sin videre færd i tilværelsen. Vi håber virkelig som forældre og som mennesker der har valgt, at leve vores liv her i kommunen, at denne også fremover bibeholder en pasningsordning som dagplejen på de nuværende vilkår. Dette således, at det frie valg altid respekteres og især hvor det giver mening og bevirker det bedste udgangspunkt. Mvh, Julie P. Jensen og Thomas C. Hansen

194 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -61 af 110 Bilag 22 Bevar dagplejen Vi synes det vil være et stort tab for børnefamilier i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvis antallet af pladser i den kommunale dagpleje reduceres så kraftigt, som der er lagt op til. Begge vores døtre er blevet passet i dagplejen af en fantastisk, kompetent og dybt engageret dagplejer. Dagplejens force er det lille trygge miljø, hvor der er plads og ro til, at det enkelte barn bliver set og hørt. Det er et pasningstilbud af høj kvalitet og med en god normering. Ens barn er sammen med den samme voksne fra det bliver afleveret om morgenen til det bliver hentet om eftermiddagen. Begge vores piger knyttede stærke bånd til både dagplejer og til de andre børn i gruppen. Den yngste knyttede så tætte bånd til et af de andre børn, at de to piger jævnligt kommer på besøg hos hinanden, selvom de nu er startet i hver sin børnehave. Vores datter omtaler den anden pige som sin bedste ven. Det at den samme person er sammen med barnet dagen igennem gør, at man får et fyldigt referat af barnets dag, når man kommer og henter det. Der er altid helt styr på hvor meget og hvad barnet har spist, hvor længe det har sovet, hvad det har sagt eller gjort af små finurlige ting mm. I denne tid, hvor politikerne år efter år byder på nye forringelser og flere og flere børn per voksen i daginstitutionerne, må vi stå sammen om at bevare dette helt unikke pasningstilbud til vores børn. Det siges at dagplejen er dyrere end de øvrige pasningstilbud, der er i Lyngby-Taarbæk kommune, men man får sandelig noget for pengene! Anders Keldsen & Johanne Hillerup.

195 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -62 af 110 Bilag 23 Til medlemmerne af Børne- og ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk kommune I 2012 havnede vores ældste søn ved et tilfælde i den kommunale dagpleje. Det var faktisk af nød. Vi havde ikke fået plads i en daginstitution på det tidspunkt, hvor vi havde brug for det og fik i stedet tilbudt en plads hos en lokal dagplejer. Den venlige dame på pladsanvisningen fortalte os, at dagplejeren hed Pia og boede 2 min. fra vores bopæl. Allerede fra første besøg kunne vi fornemme, at Pia ikke bare er en rutineret dagplejer med styr på børnene, hun er også en dedikeret dame, der går op i, at børnene får sund mad, lære at behandle hinanden pænt og i det hele taget tager aktivt del i børnenes udvikling og opdragelse. Oplevelsen med vores første barn i dagplejen har været så god, at vi ikke var et sekund i tvivl om, at vores anden søn skulle sendes samme vej. Faktisk kunne vi slet ikke forestille os, at det kunne være anderledes og valgte, at betale for pladsen i fire måneder før vores behovsdato for at være sikre på at få den. Og det er ikke kun Pia. Ordningen med gæstedagplejere og legestuen har givet os et godt indtryk af mange af de andre dagplejere, som vi med ro i sindet har efterladt vores børn hos. For os er fordelen ved den kommunale dagpleje, at de helt små børn møder et trygt og roligt miljø, hvor de kan vænne sig til hverdagen uden far og mor. Forholdet mellem børnene i den enkelte dagplejers gruppe bliver hurtigt rigtigt godt, og de får meget ud af de tætte relationer. I legestuen, hvor dagplejerne mødes en gang om ugen, lærer børnene at begå sig i en større gruppe, og de store børn har stor glæde af at få lov til at lege med børnene fra de andre grupper. Med vores rigtig gode oplevelser med den kommunale dagpleje står vi helt uforstående overfor kommunens overvejelser omkring nedskæringer på området. Vi håber, kommunen vil genoverveje mulighederne og sørge for, at der også i fremtiden bliver plads til en tryg og rummelig ordning som den kommunale dagpleje. Med venlig hilsen Ida Katrine Linnemann og Rune Rogren,Frem 8

196 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -63 af 110 Bilag 24 Virum d. 17/ Kære Børne- og ungeudvalg Vi er forældre til et af de ca. 160 børn, der lige nu bliver kigget godt efter i Lyngby Taarbæk Kommunes Dagpleje. Faktisk startede vi ud med, kun at ville have vuggestue til Benjamin men kunne ikke få det. Faktisk kunne vi slet ikke få en plads i Virum, hvor vi bor. Vi blev henvist til én plads. hos en dagplejer i Lyngby!! Og det er det BEDSTE, der kunne ske for os. Benjamin viste sig at have meget svært ved at starte op i dagtilbud, og vi er overbeviste om, at det fik så godt og hurtigt et udfald, som det har, fordi vi fik en dagplejeplads. At det var den samme voksne, der tog imod hver morgen, de samme få børn Benjamin skulle forholde sig til, og de varme hjemlige omgivelser, han skulle lære at kende, gjorde at han forholdsvis hurtigt vænnede sig til livet uden mor og far. Selv da vores dagplejer skulle have fri kort efter vores opstart, blev der gjort alt for, at Benjamin skulle finde sig til rette. Med vikarordningen i Lyngby Taarbæk Kommunes Dagpleje var det muligt at Benjamin kun skulle forholde sig til en anden voksen end den faste dagplejer. Det var muligt, at blive væk fra legestuen i de første uger, til Benjamin var faldet til og var tryg ved sin dagplejemor og de andre børn. I en vuggestue havde det ikke været en valgmulighed. Som det er nu følges Benjamin med de samme børn, hvilket giver en ro og tryghed, som Benjamin har haft rigtig godt af. Det er kun i yderst pressede situationer, at Benjamin og de tre andre børn bliver delt ud på flere dagplejere. Og som forholdene er i dagplejen i dag, har Benjamin altid mødt den, der skal passe ham inden, og det er fortsat i mindre og trygge rammer. Endnu en kæmpe force i Dagplejen er, at vi altid ved, hvad der er hændt Benjamin i løbet af dagen. Det er den samme voksne, der modtager om morgenen og afleverer om eftermiddagen, hvilket giver en meget tæt kontakt og dermed en lettere dialog, også hvis der er problemer, som ellers kan være lidt svære at tage fat på. Alt andet lige er risikoen for fejlkommunikation betydeligt mindre, når informationer ikke skal gives videre og dermed risikere at gå tabt. Endelig oplever vi, at Dagplejen går højt op i, at komme ud på tur hver dag. Stort set uanset vejr og vind kommer børnene på gåtur hver formiddag og gerne på legeplads om eftermiddagen i de gode måneder af året. De kommer rundt i byen og ikke kun ud på den samme legeplads dag ud og dag ind. Med venlig hilsen Aske og Anita, Virum

197 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -64 af 110 Bilag 25 Til Børne- og ungeudvalget UFORSTÅENDE.!!!!! Det er vel det mest rammende ord jeg kan komme på. Lyngby Taarbæk Kommune er glade for DTU. Der udbygges og udvides og Lyngby er med på landkortet som en videns by og videnskabs by. Med til det hører rigtig mange udenlandske studerende, professorer og arbejdere, og mange af dem har familie og små børn. Lyngby Taarbæk Kommune laver glad og fro aftale med Microsoft, og de får lov at bygge et nyt hus på Kanalvej. Med til det hører udenlandske medarbejdere, hvor nogle af dem vil have familie og små børn. Hvor mange af dem, tror I vil rose Lyngby Taarbæk Kommune for at afskaffe dagplejen med den kapacitet, den har i dag??? Afskaffe muligheden for at rumme de små flersprogede børn, der kommer hertil sammen med deres, ikke dansk talende, forældre.. Når disse børn bliver anbragt i institutioner, hvor en voksen må have ansvar for et tocifret antal børn alene, vil de uværgeligt blive overset, være meget længe om at falde til og få svært ved at lære sproget. Det vil påvirke dem op igennem deres barndom og på længere sigt koste kommunen flere penge at reparere på, end det ville have kostet at holde en dagplejeplads kørende. Og hvad med de børn, der af den ene eller den anden årsag, har behov for ekstra omsorg eller opsyn. Hvis vi begynder at inkludere børn allerede mellem 0-3 år, så går det galt. Det virker ikke for de større børn i skolen og det vil ikke virke på de små børn i dagpleje og vuggestue alderen. Der SKAL i Lyngby Taarbæk Kommune være mulighed for at vælge det bedst mulige tilbud til et hvert barn ud fra dets specielle behov, hvad enten det er medfødte behov eller behov, der er opstået i kraft af familiesammensætningen og etnicitet. De omkostninger det ellers vil få, både menneskeligt og økonomisk, mener jeg ikke Lyngby Taarbæk har råd til. Vores omdømme som en god og familievenlig kommune, med gode og fornuftige valgmuligheder, vil blive ødelagt og kommer til at koste os skatteindtægter, når borgerne begynder at søge mod bedre kommuner. Man kan ikke tvinge borgere til at aflevere der guld et sted, der ikke rummer det. Så finder de andre steder at bo. Det er ikke fordi, jeg kun er fortaler for dagplejen, men jeg mener ubetinget, at vi skal bibeholde mulighederne for at kunne vælge. Det er valgmulighederne, der gør Lyngby til en attraktiv by at flytte til. Det kan lige så vel være at et barn har brug for at flytte fra dagpleje til vuggestue pga.

198 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -65 af 110 familiens dagsrytme eller lignende, men det kan også være et barn, der viser sig at få brug for den meget tættere og mere familielignende omsorg, som dagplejen kan levere i forhold til en institution med næsten 20 børn pr voksen. Det, jeg mener, er vigtigst er, at vi i Lyngby Taarbæk kommune fortsat kan tilbyde valgmuligheder. At vi ikke lukker af for noget, der er godt blot for at spare lige her og nu. Det bliver ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen, og det er som bekendt ikke særligt lønsomt. Stop med at tænke så kortsigtet og red vores kommune fra at begå en kæmpe fejl. Vi har i dagplejen en samling meget kompetente, engagerede og veluddannede personale, som det vil være en stor fejl at smide på gulvet. Vi har brug for et vifte af tilbud ikke kun på lokationer men også på indhold. JEG FORSTÅR IKKE BESLUTNINGEN og jeg mangler stadig at høre eller læse de overbevisende argumenter. De er der ligesom ikke. Venlig hilsen Lena Edholm Mor til Nadia, der i den grad har haft fordel af valgmulighederne i Lyngby Taarbæk Kommune igennem sit indtil videre 14 årige liv.

199 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -66 af 110 Bilag 26 Hej Vi er en familie på mor, far og 4 børn mellem 1 og 17 år. Vi har selvsagt mange års erfaring med at få passet vores børn. Vi har haft børn i store og små institutioner, hos privat og offentlig dagplejer i Danmark og i udlandet. Heldigvis for det meste gode oplevelser, som vi er meget taknemmelige for. Og det er ikke tilfældigt hvad der har gjort pasning af vores børn til en god oplevelse. Den alt afgørende faktor for at vores børn har følt sig trygge og været glade, er den personlige nærværende kontakt til en primær omsorgsperson. Og det er lige præcis det vi får i rigt mål hos dagplejen her i Virum. De to ældste børn blev passet i vuggestuer, mens vi med fuldt overlæg valgte dagpleje til de to yngste. Det har været en succes på alle planer. Ikke alene har vi oplevet meget omsorgsfuld og nærværende pasning af vores børn, men også haft stor glæde af den gode, udviklende daglige dialog med dagplejeren. Dertil har vores børn passet i dagplejen haft langt færre infektioner end deres søskende passet i vuggestue (De har alle haft astmatisk bronkitis i de første leveår, så sygedage har virkelig været en stor belastning for både børn og forældres trivsel) Det er både trist og uforståeligt at Lyngby Tårbæk ønsker at nedprioritere og skære i den meget velfungerende dagpleje her i kommunen. Det er jo netop her vi oplever at kommunen er super serviceorienterede ved at give os et dagtilbud skræddersyet til vores børns behov. Hvorfor ikke bruge dagplejen til at udvide servicen og f.eks. Indføre mulighed for deltidspasning, som man har i udlandet? Netop dagplejen har en fleksibilitet, der gør det muligt at tænke ud af boksen, og styrke kommunens service, frem for at begrænse den. Lad dagplejen bestå, så der fortsat er personlig kontakt, nærvær og kvalitet til vores små børn. Med venlig hilsen Malene Ronnenberg Kirk Parcelvej Virum

200 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -67 af 110 Bilag 27 Kære Maria, Jeg ved ikke om det allerede er for sent, men vores dagplejemor fortjener denne mail ligesom de andre vi møder i legestuen. Disse mennesker yder en kæmpe indsats 5 dage om ugen, hvor mor og far er på arbejde, men sørger for at give den trygge familiefølelse til vores lille guldklump. Vores dagplejemor Britt har givet vores lille August en rigtig tryg start på arbejdslivet. Hun har givet sig tid til at rumme alle hans særlige behov og vaner, har taget ham med i haven hvor de har ordnet og plantet, har lært ham at spise nye ting og til tider lavet hans yndlingsmåltid... Listen er lang. Derudover har Britt to store børn, som har taget imod August med åbne arme. De leger, krammer og hygger sig. August har været dobbelt heldig ikke kun at have fået en fantastisk dagplejemor, men en fantastisk dagplejefamilie. De bedste hilsener fra Helle Espersen Med venlig hilsen HELLE GRY ESPERSEN Kreativ layouter Vallensbæk Torvevej Albertslund Denmark Telefon

201 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -68 af 110 Bilag 28 Kære forældrebestyrelse/maria Blum Krell-Jørgensen Jeg har desværre hørt om besparelserne i Lyngby-Taarbæk kommune som kommer til at gå ud over dagplejerne i kommunen. I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at fortælle vores historie og hvorfor vi til en hver tid vil vælge dagpleje igen. Da vi ventede vores søn havde vi skrevet ham op til de institutioner (vuggestuer/integrerede institutioner) som lå mest bekvemt for os. Da kommunen så ringede og sagde at vi havde fået en dagplejeplads i stedet for var vi slet ikke forberedt men tog imod tilbuddet efter at have mødt dagplejeren, og gudskelov for det!!! Da vores søn begyndte at få fast føde blev det hurtigt klart for os at han nok ikke var klar på daværende tidspunkt, som andre børn normalt er. Han var dagligt ved at blive kvalt i maden og en dag gik det næsten galt. Han fik maden galt i halsen og blev livløs. Vi fik dog banket liv i ham igen men var selvfølgelig ude af os selv. Dagen hvor han skulle starte i dagpleje var vi rædselsslagen over at en anden nu skulle give ham mad. Vi havde en snak med dagplejen hvor vi gjorde udtryk for vores bekymring. Dagplejen var meget forstående og gjorde alt hvad hun kunne for at vores søn skulle have varieret mad trods dette problem med fejlsynkning/kvælning. En dag gik det dog også næsten galt i dagplejen men dagplejeren handlede hurtigt og som forventet og fik det ud igen. Den dag i dag er vi lykkelige for at vi ikke havde fået en vuggestueplads med børn og stressede pædagoger der selvfølgelig ikke kan have et øje på alle børn hele tiden. Jeg tør slet ikke tænke på hvis han havde siddet i blandt 20 andre børn og ikke lige var blevet set på det rette tidspunkt. Og jeg er ikke sikker på at jeg havde turde sende min søn i vuggestue med den udfordring vi stod overfor. Stadigvæk i dag, hvor vores søn er 15 måneder har han svært ved at spise og skal have lidt mindre stykker end de andre, men dagplejeren gør alt det rigtige og viser kæmpe støtte til os forældre samtidig med at hun udfordre vores søns spisemønster på en forsvarlig måde. Vuggestuer kan være rigtig gode for nogle børn/forældre men mindre gode for andre som os der har lidt udfordringer at kæmpe med. Jeg synes bestemt at forældrene skal have muligheden for at vælge. Og hvis ikke dagplejerne var populære var de vel allerede skilt fra? Jeg ved at bugetter bliver revurderet hele tiden og at der skal spares hvor spares kan. I vores tilfælde er jeg dog dybt taknemlig over at vi kunne få lov til at få vores søn i dagpleje. Og om muligt ville jeg vælge den samme dagplejer til kommende børn.

202 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -69 af 110 Nogle gange skal man gå på kompromis, men ikke med børn jeg betaler gerne lidt ekstra for at vores søn kan få den støtte og omsorg han har brug for i en dagpleje når vi ikke har mulighed for at passe ham der hjemme. Jeg håber inderligt, at kommunen vil se på nedskæringen igen og revurdere antallet af afskedigelser. Venlig hilsen Maria Wulff-Nielsen

203 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -70 af 110 Bilag 29 Hvorfor dagpleje? Fordi, dagplejen giver vores lille datter rolige og vante rammer, med de samme børn og samme voksen. Den ro, det giver, for helt små børn, at kunne udvikle deres sociale færdigheder og sociale relationer, når der kun er få at forholde sig til, noget noget som kun dagplejen kan tilbyde - og bestemt ikke stor-institutioner. En nedlæggelse af dagplejen, vil gøre kommunen mindre akttaktiv som arbejdsplads - og ønsker man virkelig det, med bla Microsoft og Mærsk som nye virksomheder. En rig og innovativ kommune, skal kunne tilbyde, forskelligeartede pasningstyper til ligeså forskelligartede behov - både børnenes, som også forældrenes. -- Anders Mehlbye Mobil:

204 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -71 af 110 Bilag 30 Til rette vedkommende. Vores dreng har gået i den kommunale dagpleje i Lyngby-Taarbæk kommune de sidste 2 år, og det er med forfærdelse, at jeg nu erfarer, at kommunen vil skære ned i dagplejen. Dagplejen har simpelthen været det BEDSTE valg, som vi nogen sinde har taget for vores dejlige dreng, for der har han kunne få lov til at vokse og føle sig tryg og sikker og blive elsket, når vi ikke har kunne være om ham pga. arbejde. Hos vores faste dagplejemor og hos virkarerne har vi ALTID mødt varme og støtte, og vores dreng har følt sig helt tryg allerede fra de første uger der. Der har været et roligt og trygt miljø, hvor han har kunne udvikle sine sociale kompetencer i sit eget tempo, uden at blive overstimuleret og bange, da der aldrig har været mere end 5 børn ad gangen, og i den ugentlige legestue har han stille og roligt kunne udvide sin bekendskabskred. Det vil simpelthen være det STØRSTE tab, hvis dagplejen bliver reduceret, for det er simpelthen det bedste dagtilbud, man kan finde, og hvis vi nogen sinde får brug for det igen, er der igen tvivl om vores valg. Vi vil VÆLGE dagplejen. Vi håber, at disse ord vil blive taget i betragtning. Med venlig hilsen Hans-Jørgen Kirstein og Sidsel Antonia Larsen Frederiksdalsvej 21, 1, sal. Virum.

205 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -72 af 110 Bilag 31 Til forældrebestyrelsen i dagplejen i LTK, Maria Blum Krell-Jørgensen Med denne mail, vil vi gerne give udtryk for, at vi er MEGET kede af at besparelserne på børne- og ungeområdet i LTK kommer til at gå ud over dagplejen. Vi har vores søn i dagpleje i Virum og er meget tilfredse med det. Vi ser en glad og harmonisk dreng, når vi kommer og henter ham og ser at han har gavn af at være et sted, hvor der er færre børn og mere ro på. Vi oplever, at den tætte kontakt til dagplejemoderen gør ham tryg og glad og vi har ingen problemer overhovedet. Også indkøringen var fuldstændig uproblematisk. Det er set med vores øjne helt tæt på. Men hvis man ser i det store hele, hvor er det dog trist og ubehageligt at alt ting skal rykkes sammen i større enheder, således at den personlige, nære kontakt mellem mennesker træder i baggrunden for at spare penge inden for så vigtigt et område!!!!!! Med venlige hilsener Casper Juul Andersen Lise Søndergaard

206 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -73 af 110 Bilag 32 Kære Maria Vi vil meget gerne fortælle, hvorfor vi er utrolig glade for dagplejen, og håber ikke det er for sent, at mailen bliver sendt videre. Vores datter Salome på halvandet har gået i dagpleje hos Lone i ca. et halvt år. Lige fra første besøg kunne vi mærke, at Lone gjorde sig særligt umage med at skabe god kontakt til vores datter. Netop dette betød enormt meget for den videre trivsel, og Salome græd meget lidt i sin indkøringsperiode. Vi har oplevet at denne trygge tilknytning, og de faste og rolige rammer i dagplejen, har haft afgørende betydning for Salomes trivsel. I dag glæder hun sig hver morgen til at komme afsted og spørger " Lone, Lone?":) Vores datter har altid skulle bruge lidt tid på at komme ind på nye voksne, og det er der på en særlig måde taget hensyn til i dagplejen. Samtidig lærer hun at fungere i større sociale sammenhænge i legestuen. Vi oplever også, at der bliver taget hensyn ved sygdom, så Salome så vidt muligt kommer ud til en anden kendt voksen. Tempoet og stimuleringen er en anden i store institutioner. Det ved jeg (mor til Salome) fordi jeg selv har arbejdet i flere forskellige institutioner. Især de helt små børn kan komme i klemme i en verden der er egentlig er "for stor" til deres alder og udvikling. Denne mail skal ikke handle om smagsdommeri - om dagplejen er bedre end institutionerne eller omvendt. Men vi vil blot appellere til, at vi imødekommer den mangfoldighed af børn med forskellige personligheder og behov, som nu engang er virkeligheden. Lyngby kommune nedlagde allerede for år tilbage den ordning som gjorde, at forældre kunne vælge at passe eget barn mod betaling. Nu vil man også skære ned i dagplejen. Er det virkelig vejen frem, at alle vores børn skal enspores i store institutioner fordi det er billigere for kommunen? Bør det ikke være en del af vores stolthed som samfund, at vi giver forældrene den bredeste vifte af valgmuligheder, så de kan beslutte, hvad der er den bedste løsning for deres barn? Hvilke børn får vi ud på den anden side, hvis vi ikke giver plads til forskelligheder? Med venlig hilsen Lene og Christian Dalsgaard Thomsen

207 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -74 af 110 Bilag 33 Jeg kan til min forfærdelse læse, at I i Børne- og Ungeudvalget overvejer at skære kraftigt på dagplejen i kommunen. Det vil være et stort tab for både kommunen og kommunens børn, hvis I vælger at beskære dagplejen. Vi håber også vores kommende børn får muligheden for at gå i dagpleje. Vi havde egentligt tænkt at vores søn Vilhelm skulle gå i vuggestue, men efter at have besøgt dagplejer og vuggestuer var vi ikke i tvivl han skulle i dagpleje. Han skulle ned til Annette og have den ro og det nærvær det giver at være i et rigtigt hjem fremfor vuggestuerne. Vuggestuerne havde flinke pædagoger, men lydniveauet var meget højere og nærværet i den store børnegruppe var langt fra det samme. Vi har nogle hjertevarme og engagerede dagplejere i Lyngby-Taarbæk og særligt kender vi Lundtofte/Hjortkjær, hvor vores søn Vilhelm, der lige er fyldt to år, går. Dagplejerne formår at skabe et godt miljø for børnene og give dem gode oplevelser og nære venskaber. Vilhelm nyder hver eneste dag og råber begejstret Annetteee når vi nærmer os hans dagplejemor. Vi har det godt med at aflevere ham hos Annette frem for i Institutionen. Dagplejen er ikke kun Annette. Det er også et fagprofessionelt netværk. Dagplejerne mødes i legestuen eller laver aftaler, hvor børnene leger sammen, så når Annette har ferie er vi trygge ved at aflevere ham hos Inez, Janne eller en af de andre dagplejemødre som han kender. Vi har en rigtig god dialog med den tilknyttede dagplejepædagog, der skaber en ro i maven ved blandt andet at henvise os til motorikhuset. Jeg har læst mig ned i referaterne fra møderne i Børne- og Ungeudvalget. Jeg kan se I overvejer at nedlægge dagplejepladser eller helt op mod dagplejepladser ud af de kun 140 pladser og sende dem i den nybyggede storinstitution og muligvis bygge en helt ny institution til 11 mio. kr.. Det sker for at finde besparelser på opmod 3,3. Det vil sige den relativt lille dagpleje i kommunen skal stå for 3,3 mio. ud af besparelsen på 13,3 mio. kr. på hele det samlede børne-og ungeområde! Det er ikke fair. Det må være muligt at finde andre måder at få budgettet til at hænge sammen. Vi leverer gerne en pakke bleer om ugen, hvis det kan sikre, at vores kommende barn også vil få mulighed for at gå i dagpleje.

208 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -75 af 110 Julie og jeg flyttede til Kommunen i Vi flyttede hertil fra Nørrebro, fordi vi mente, at det er en god kommune, der tænker på og inddrager dens borgere. Vores eneste kontakt med kommunen er via dagplejen. Vil kommunen virkelig gøre det, som forskerne fraråder i disse tider: skabe kæmpestore institutioner som er kendetegnet ved alt det modsatte af dagplejen? Det undrer os. Jeg håber I vil tage den rette beslutning og bevare dagplejepladserne for Lyngby-Taarbæks små borgere. Med venlig hilsen Anders Pall Skött, Sverigesvej 18B, 2800 Kgs. Lyngby, Lundtofte

209 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Virum d Bilag 3 - Side -76 af 110 Høringssvar vedrørende effektiviserings- og omstillingskatalog Nr. DA3 Dagplejereduktion I Lyngby-Taarbæk kommune vil man gerne kendes for Danmarks bedste læringsmiljøer med fokus på kerneydelsen i viften af skoler og dagtilbud. Heldigvis har man gennem 50 år netop haft en dagpleje, som opfylder disse krav og derfor har ligget højest i brugertilfredshed. I dagplejen dyrker vi mangfoldigheden, rummeligheden og de inkluderende miljøer. Der er altid tid til nærvær og omsorg for det enkelte barn og stort fokus på synlig læring ved hjælp af en didaktisk tilgang og dermed refleksion over egen praksis. En loyal og stabil medarbejder stab er et stort aktiv når forandringens vinde blæser over kommunen og man pludselig befinder sig i orkanens øje. Økonomiudvalget har endnu engang sat sig i spidsen for at implementere politikkernes behov for en evig potentiale jagt. Dagplejen har redet den efterhånden MEGET lange storm af, hvorunder vi blandt andet måtte tage afsked med vores leder gennem 20 år. Trods dette har samtlige medarbejdere holdt fokus på kerneopgaven i forhold til børn, forældre og forvaltning. Dagplejepædagogerne er vigtige i dette dagtilbud. Hun varetager et utal af opgaver fra fokus på det enkelte barns udvikling til fokus på dagplejerens udvikling som medarbejder. Hun er sparringspartner og sikrer kvalitet og læring på alle planer. MED udvalget anerkender, at der i de forskellige scenarier er prioriteret en helhedsorienteret dagpleje med egen ledelse og pædagoger. Med udvalget forholder sig dermed til scenarie 2b. med på sigt 80 pladser, 1 leder, 2 pædagoger og 3 vikarer. samt en kortsigtet besparelse opnået efter 4 år. Hvad høringsmaterialet derimod er helt blottet for, er en vision for den fremtidige dagpleje. Disse modeller vil på sigt betyde en langsom men sikker død for et unikt dagtilbud, hvor medarbejderne blot bliver færre og ældre. En moderne dagpleje anno 2015 er et yderst tidssvarende og udviklende pasningstilbud på linje med vuggestuer. Al nyere forskning peger på, at helt små børn har brug for et trygt, overskueligt miljø med genkendelige og nærværende voksne. Vi ønsker dialog og samarbejde i forhold til det fremtidige arbejde i dagplejen og, at vi også fremover kan føle os inkluderet og anerkendt for vores særlige kompetencer. På MED udvalgets vegne TR Anne-Vibeke Søs Feilberg

210 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -77 af 110 På vegne af Bestyrelsen i Børnehuset Bulderby, formand for bestyrelsen Lisa Stolt Rasmussen. Tel: Lyngby d Høringssvar, angående ledelsessammenlægning af Børnehuset Bulderby og Lille Ørholm I forbindelse med strukturanalysen foreslår kommunen at foretage en sammenlægning på ledelsesniveau af institutionerne Børnehuset Bulderby og Lille Ørholm; to integrerede daginstitutioner, beliggende dør om dør. Umiddelbart ser det indlysende ud; en mulighed for besparelse og en mere rationel drift af børneinstitutioner. I det regnestykke vil kommunen spare 1 lederstilling. Er kommunen klar over at Børnehuset Bulderby har noget helt særegent? Bulderby er blandt de institutioner i kommunen med den højeste medarbejderanciennitet og det laveste sygefravær! Hvad siger det i sig selv om medarbejdertilfredshed og trivsel? Vi frygter at det gode miljø i Bulderby vil lide skade, hvis vores leder må vige i en ledelsessammenlægning. Det er en skam for medarbejderne, og fra forældrenes synspunkt, en stor skam for vores børn. Bestyrelsen vil med dette høringssvar, problematisere forslaget. Vi har indvendinger, som vi vil sikre os at både politikere og Center for Uddannelse og pædagogik, overvejer. Når vi forholder os til en sammenlægning er vores perspektiv naturligvis på Bulderby, som er den institution, vi kender. Vi ved ikke meget om Lille Ørholm, eller Lille Ørholms ledelse. Spørgsmålet er hvor meget politikere og embedsmænd i virkeligheden kender til ledelsernes kvalitative ligheder og forskelle? Er det de samme holdninger til medarbejderledelse og pædagogisk retning, som de to ledelser står for, eller forskelligt? Og hvad vil der ske når to kulturer skal forenes under én leder? Vi tror ikke på at ledelsesposten blot er en administrativ rolle, som omkostningsfrit kan bespares. 1. Vi mener at det at spare en leder væk, vil koste kommunen mange flere penge, end besparelsen 2. Vi har ikke tillid til at den høje kvalitet, som vi kender, vil blive bevaret, eller udviklet efter vores kriterier, efter en ledelsessammenlægning I det følgende vil vi redegøre for, hvad vi mener med høj kvalitet efter vores kriterier. Ledelsens perspektiv på organisering af arbejdsopgaver, løsning af problemstillinger og holdning til læring og pædagogik er afgørende! Derfor er ledelse afgørende for kultur, værdier og det kollegiale miljø. Ledelse påvirker alle sociale relationer, alle beslutningsgange, alle handlinger og holdninger. Derfor er ledelsen ikke bare en legoklods man udskifter. Vi ser det snarere sådan, at tager man en bærende klods ud, må hele strukturen bygges om. En ombygning af de større burde tænkes som en investering; for at bygge og opbygge noget nyt, må hele strukturen gentænkes. Billedligt kan man sammenligne med store byggeprojekter. Måske en sådan investering vil betale sig på sigt? Måske. Men det er ikke kommunens plan at investere. Planen er alene at spare. Vi tror på at det kommer til at koste mere, i penge og menneskelige ressourcer, fordi kommunen ikke har indset, hvad der sker når man sparer en leder væk.

211 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -78 af 110 På vegne af Bestyrelsen i Børnehuset Bulderby, formand for bestyrelsen Lisa Stolt Rasmussen. Tel: Lyngby d Det er en kendt sag at ledelse har afgørende betydning for trivsel, tilfredshed og arbejdsmiljø. Ligeledes at ledelse har betydning for graden af sygefravær. Det er også en kendt sag at omstruktureringer og organisationsændringer medfører usikkerhed for medarbejdere og utilfredshed. Derfor påvirker organisatoriske omstruktureringer sygefraværet negativt med deraf personlige tab for den sygemeldte til følge, for slet ikke at tale om de høje økonomiske omkostninger for organisationen. Den minimale besparelse på 1 lederløn, vil hurtigt blive ædt op af omkostninger til sygefravær. Sygefravær, som er forventelige i forbindelse med enhver organisatorisk ændring. Men det er værd at bemærke at kommunen, i stedet for at bruge en institution som Bulderby som model for det gode arbejdsmiljø, foreslår at ændre på organisationen, i stedet for at lære af eksemplet! Bulderby er en populær institution, og har en lang venteliste! Mange af vores forældre fortæller at de bevidst har søgt Bulderby. Mange forældre har også søgt Bulderby, for at flytte deres børn fra andre institutioner, som de ikke var tilfredse med! Miljøet er særegent godt! Børnene trives, er glade, udvikler sig og lærer, i et positivt og varmt miljø. Vi er flere forældre som ved af erfaring, at det kan man desværre ikke tage for givet! God stemning og et godt læringsmiljø, kommer ikke af sig selv. Det er i høj grad LEDELSESBÅRET!! Hvis kommunens medarbejdere har brug for en fornemmelse for, hvad pædagogisk kvalitet er, foreslår jeg sammenlignende deltagerobservation i kommunens egne daginstitutioner snus til stemningen, se på børnene! Hvor tror I at det går godt? Se på Bulderby! Her er et eksempel på kvalitet! Og vi er sikre på, at hvis man vil, kan det også kvantificeres, og fremvises som et godt eksempel, der kan følges i andre institutioner. Bulderby har en innovativ ånd! Noget som kommunen, og nationen, i høj grad efterspørger, på hele børne- og uddannelsesområdet. Medarbejderne kaster sig med stort gå- på- mod og nysgerrighed, ud i alt fra aktionslæring, SAL og Science-projekter, og har dette forår også deltaget i et forskningsprojekt under DPU om inklusion. Derudover er et af Bulderbys særkender at bruge det æstetiske, som historiefortælling, drama, musik, natur og skabende aktiviteter, aktivt i pædagogiske læreprocesser. Et fokus på det æstetisk-kreative, som det er særligt for Bulderby at følge på så metodisk og reflekteret niveau! Bulderby har igennem mange år erfaring med borgerinddragelse og frivillighed. Vi ved at Bulderby er anerkendt for det i kommunen, og at institutionen i flere tilfælde har samarbejdet med jobcentret. Det er også godt for børnene, fordi det giver en levende og åben institution, de erfarer forskellighed, mangfoldighed og lærer tillid til mangfoldighed. På den måde har Bulderby allerede et inklusionsperspektiv, hvor de voksne også viser vejen for rummelighed imellem voksne, og det er vigtigt for børns dannelse. Kort sagt, mener vi at det er alt for risikabelt at ændre ved en så velfungerende institution som Bulderby, for en minimal besparelse. En organisatorisk ændring vil være helt anderledes meningsfuld og konstruktiv i forbindelse med en tiltrængt ombygning af hele institutionsområdet, på de to matrikler.

212 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -79 af 110 Høringssvar i anledning af kommunens planer om at slå Bulderby og Lille Ørholm børnehuse sammen Det lyder umiddelbart meget fornuftigt at slå de to børnehuse sammen, hvis det betyder at endnu flere børn i kommunen kan få gavn af Winniesofias, fantastiske børnehaveledelse. Det er lykkedes Winniesofia at få skabt et børnehus, hvor de voksne ikke fører magtkampe med børnene. Hvis børnene ikke trives eller ikke opfører sig ønskeligt, er det aldrig bare forældrene eller børnene, der er noget i vejen med. I Bulderby arbejder man målrettet på at se, hvordan man selv kan ændre sin tilgang til børnene, så de dårlige situationer undgås. Børnene bliver behandlet med respekt, og der er fokus på ikke at optrappe konflikter. Winniesofia har en utrolig evne til at få det bedste frem i medarbejderne, der alle har egne ansvarsområder og som virkelig gør det rigtig godt. Hun styrer sikkert institutionen efter sine høje etiske værdier og får alle de generelle tiltag fra kommunens side implementeret loyalt i en positiv ånd af, at nu kan vi få chancen for at lære noget nyt. Der er så mange teorier om, hvordan man skal håndtere børn kærligt og respektfuldt, men alle der selv har børn ved, hvor svært det kan være i praksis ikke at insistere på, at man selv er rigtig (ved bedst)og børnene forkerte i en konfliktsituation. I Bulderby funger det i praksis, der er en tydelig voksenledelse, men børnene bliver ikke gjort forkerte, hvis de ikke passer ind i skemaet eller rytmen. I Bulderby finder man fleksible løsninger, så ingen taber ansigt. Bulderby er i øjeblikket en lille oase for børnene et sted, hvor børnene bliver bygget op og støttet i deres udvikling uden, at de bliver talt ned til. Der er tale om en helt unik ånd og en høj etik i forhold til, hvordan man taler respektfuldt til børn. Vi er ikke bare glade og tilfredse med Bulderby, vi taler jævnligt om, hvor fantastisk det er at vores yngste datter får lov at gå i børnehave sådan et sted. Det er helt specielt, er ikke antallet af ture, børnene kommer på, frugtordninger, stue inddelinger, de fysiske rammer eller den slags håndgribelige ting det helt unikke ved Bulderby er Winniesofias fantastiske ledelse, hendes ånd af respekt og mellemmenneskelig forståelse, der trænger helt ud i den daglige kontakt mellem pædagogerne og børnene og pædagogerne og forældrene. En sammenlægning af de to børneinstitutioner, som giver flere børn lov til at vokse op i et miljø, hvor de ikke bliver kritiseret eller gjort forkerte, vil virkelig være en rigtig god gerning. En sammenlægning der mindsker Winnie Sofias mulighed, for at præge medarbejderne og børnene med hendes høje etiske standard for, hvordan man skal omgås børn og forældre, vil virkelig være et stort tab. Venlig hilsen Helle Bitsch Bay Kulsviervej Kgs. Lyngby (Mor til Inge Bay, der flyttede fra Troldebo til Bulderby i maj )

213 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -80 af 110 Katastrofe at spare på ledelse i Bulderby! Efter flere års uro og nedskæringer på børneområdet, foreslås der i Effektiviserings- og omstillingskataloget en sammenlægning af ledelsen i 3x2 daginstitutioner herunder børnehusene Lille Ørholm og Bulderby. Det er jeg som forælder nødt til at opponere kraftigt imod! Gennem adskillige år har Børnehuset Bulderby været foregangsbillede for kommunens institutioner og er blevet brugt som pragteksempel også over for andre kommuner på, hvordan lavt sygefravær, stort engagement og inddragelse af frivilligt og socialt arbejde kan gå hånd i hånd. Det store arbejde har især været båret af Bulderbys leder Winnie Sophia Nielsen, som har formået at bringe børnehuset på ret køl en opgave, som endda blev formuleret af kommunen. Og det har hun i den grad evnet. Børnehuset Bulderby har ualmindelig høj social kapital og usædvanligt lavt sygefravær. Og den slags kommer ikke ud af ingenting, kære venner! På trods af nedskæringer og besparelser, omstruktureringer af netværk og senest en trist fyringsrunde har medarbejderne fundet sig i at blive flyttet rundt, de strækker sig og løber hurtigere helt uden sygefravær, stress eller gnidninger. Alle giver en hånd med, er fleksible og børnene har intet mærket til det psykiske pres, som medarbejderne har været under. Kvalitet, stærke samarbejdsrelationer og tillid kan kun gennemføres, når ledelsen går forrest. I Bulderbys tilfælde skyldes det det stærke, tillidsfulde samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne, som har skarpt fokus på kerneopgaven, nemlig vores børn. Det er der i øvrigt forskningsbeviser for senest en analyse fra CABI om fraværet på daginstitutionsområdet, som dokumenterer, at god ledelse og kultur på arbejdspladsen har afgørende betydning for lavt sygefravær. Alt det satser I nu på et bræt for at spare nogle få hundrede tusinde kroner. I risikerer, at ødelægge en fantastisk institution og et stærkt sammenhold ved at splitte en velfungerende arbejdsplads, som er kommunens foregangsbillede i forhold til lavt sygefravær og inddragelse af socialt og frivilligt arbejde for at spare en lederløn. Og så beregner I jer oven i købet frem til i effektiviseringskataloget, at forslaget ingen konsekvenser har for serviceniveauet. Der, kære venner, er jeg simpelthen nødt til at bede jer om at fremvise disse beregninger. Hvordan i alverden kan det ingen konsekvenser have at fjerne en leder? For selvom de to sammenlagte institutioner får en leder i stedet for to, så bliver der jo dobbelt så mange medarbejdere og dermed halvt så meget lederkontakt som før for den tilbageværende leder ikke sandt? Hvilke ledelsesopgaver er det helt konkret, I har regnet jer frem til, der kan undværes, uden at det får betydning for personalet og serviceniveauet? Det her kommer beviseligt til at blive dyrt i sygefravær, stress, uforudsigeligt arbejdsmiljø og frustrationer over en ny organisation, som skal på plads. Og allerværst det kommer til at gå ud over vores børn. Så hold fingrene væk. Det er vores institution. Ikke jeres. Og vi vil ikke have konsekvenserne af jeres lille besparelse. På vegne af forældrene i Børnehuset Bulderby Malene Mølgaard Vejporten 40, Lyngby malene@storyseller.dk Bilag: Vedlagt artikel fra Fagbladet Børn & Unge Bulderby vandt over sygefraværet, som også kan ses på

214 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -81 af 110

215 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -82 af 110

216 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -83 af 110 Høringssvar vedr. DA1 Lyngby d Effektiviserings- og Omstillingskatalog Fra forældrebestyrelsen i Lille Ørholm Ifbm effektiviseringsforslag herunder om sammenlægningen af de to børnehuse Lille Ørholm og Bulderby, ønsker vi som forældrebestyrelse at udtrykke vores skepsis og modstand over for det forslag, der er blevet fremlagt. Vi har følgende bemærkninger: - Det er uklart, hvad vi som forældrebestyrelse egentlig skal forholde os til. Vi tolker forslaget som en sammenlægning af udelukkende administrative opgaver, og et ønske om at spare en lederstilling. Vi har dog svært ved at forstå, hvad man (både kommune og institution) vil få ud af en sådan sammenlægning, da besparelsen ved den foreslåede sammenlægning er minimal, og idet budgettet er gældende for hele tre sammenlægninger. - Vi forstår ikke sammenhængen mellem en sammenlægning/effektivisering/ sparerunde og Lyngby Tårbæks målsætning om at skabe Danmarks bedste læringsmiljø inden for dagtilbudsområdet. Denne generelle målsætning matcher ikke en sammenlægning af daginstitutioner. Flere forskningsprojekter fra både Danmark og Norge, viser at sammenlægninger giver dårligere institutioner, og at institutioner med færre end 50 børn har bedre kvalitet, sundere børn og et bedre læringsmiljø. Anbefalinger fra flere forskere lyder, at en daginstitution skal have maksimum 60 børn! 1 - Vi er som forældrebestyrelse bekymret for, om dette forslag blot er en begyndelse på flere sparetiltag, som vi antager naturligt vil følge med en sammenlægning og som vi blot endnu ikke er blevet orienteret om. Vi har i Lille Ørholm og Bulderby to yderst velfungerende daginstitutioner, som er blandt de bedst evaluerede blandt forældre i kommunen. Og vi har svært ved at forstå, hvorfor man vil forringe dette, for at opnå en så lille besparelse, som man gør. De relativt begrænsede midler, det drejer sig om, bør det være muligt at finde andetsteds end lige på børneområdet, som i forvejen er presset til det yderste. Som forældrebestyrelse ønsker vi mere tydelighed og klarhed om de overordnede visioner for kommunens daginstitutionspolitik for fremtiden samt en plan for, hvordan kommunen konkret agter at ville eksekvere målsætningen om at skabe Danmarks bedste læringsmiljø i daginstitutioner. I bedes venligst bekræfte, at I har modtaget dette høringssvar. Mvh forældrebestyrelsen I Lille Ørholm 1 Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog, lektor og forsker i daginstitutioner ved Aarhus Universitet. Politiken, d. 19. Maj

217 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -84 af 110 Høringssvar fra Bestyrelsen i Brede Børnehave angående Effektiviserings- og omstillingskatalog Det er Brede Børnehaves Bestyrelses forståelse, at det fremlagte Effektiviserings- og omstillingskatalog omfatter alle de forslag, der sættes til høring i brugerbestyrelserne; og at det er blandt disse forslag Kommunalbestyrelsen udvælger hvilke forslag, der skal implementeres i budgettet for Skulle der mod vores forventning inddrages forslag i beslutningsprocessen, der ikke er præsenteret i Effektiviserings- og omstillingskataloget forudsætter vi, at der bliver igangsat en separat høringsproces for nye forslag inden den endelige beslutning tages. Under forslag DA2 flyttes opgaver fra den enkelte kommunale daginstitution til en medarbejder i forvaltningen. Vi forstår dette som en centralisering af de administrative opgaver, der relaterer sig til den løn og regnskabsadministration, som for de kommunale institutioner ligger hos forvaltningen. Vores institution og andre lignende institutioner samarbejder med private administrationsselskaber, der varetager vores lønudbetaling og øvrige regnskab. Vi har derfor ikke mulighed for at overgive de administrative opgaver og den kapacitet som forslaget foreslår fra vores institution til en medarbejder i forvaltningen og derved opnå en tilsvarende besparelse i ledelsestiden. På vegne af bestyrelsen i Brede Børnehave Camilla Gensby Badsted, formand Brede Børnehave, Brede 81, 2800 Lyngby. Tlf

218 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -85 af 110 Brede Børnehave, Brede 81, 2800 Lyngby. Tlf

219 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets Børnehusets område Askevængets Høringssvar Bilag 3 - Side -86 af 110 Titel: Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Vedr. Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver på Børnehuset Askevænget Grundlæggende stiller forældre og bestyrelsen i Børnehuset Askevænget sig kritisk over for forslaget om høringsbeskrivelsen. Høringsbeskrivelsen virker generelt ikke gennemtænkt. I høringsbeskrivelsen står der f.eks. i gennemsnit 4 timer ugentligt. Forældrebestyrelsen mener ikke, at det er belyst hvor mange timer det vil være for vores institution (både før og efter en evt. sammenlægning)? Ligeledes er det også uklart præcist, hvori besparelsen ligger. Reduceringen af ledelsestiden i alle dagtilbud på 4 timer Der lægges i forslaget op til, at de administrative opgaver skal varetages fra centralt hold, således at den daglige leder ikke skal bruge tid på dette. Vi mener imidlertid, at mange af lederens administrative opgaver bruges på forhold, som ikke kan varetages fra centralt hold, da mange forhold kræver tilstedeværelse i og kendskab til institutionen; herunder fx. sygefravær, ferieplanlægning etc. I andre forhold vil der være tale om dobbeltarbejde, når den daglige leder skal give informationer videre til centralt hold, som så derefter skal effektuere efterspørgslen. Med andre ord vil der så være 2 personer inde over administrationen i stedet for den ene, daglige leder i institutionen, og det kan ikke karakteriseres som optimering af hverken tid eller økonomi. Vores konklusion: Reduceringen af ledelsestiden i børnehaven ved en sammenlægning af de to institutioner forekommer os at være noget hypotetisk, da der fortsat vil gå meget tid for den daglige leder ved at videreformidle budskaber til centralt hold, der af gode grunde ikke kan vide, hvad der er på færde i den daglige ledelse. Således vil der være tale om, at der sidder 2 personer med administrative opgaver i stedet for 1 daglig leder, og det kan dårligt betragtes som optimering. Samlet konklusion Børnehuset Askevængets forældrebestyrelse mener at centraliseringen af en del af ledelsesopgaverne vil skabe mere arbejde snarere end effektivisering, da den daglige leder nødvendigvis må bruge tid på videreformidling af diverse opgaver til centralt hold. Der henvises i øvrigt til vores høringssvar vedr. ledelsesmæssig Sammenlægning af dagsinstitutioner 3x2 Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen for Børnehuset Askevænget

220 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets Børnehusets område Askevængets Høringssvar Bilag 3 - Side -87 af 110 Titel: Sammenlægning af daginstitutioner 3x2 Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Vedr. ledelsesmæssig sammenlægningen af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave. Bestyrelsen og forældre i Børnehuset Askevænget stiller sig kritisk over for forslaget om en ledelsesmæssig sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave og opstiller følgende kritikpunkter: 1. Børnehuset Askevænget en institution præget af kontinuerlig forandring 1. maj 2014 blev Børnehuset Askevængets Anneks; en vuggestue med 10 børn, nedlagt og slået sammen med den eksisterende vuggestue i Børnehuset Askevængets hovedhus. Dette var kulminationen på en langvarig politisk proces, der varede fra foråret Den langtrukne proces resulterede i, at der fortsat blev visiteret børn til huset, hvorfor Børnehuset Askevænget siden lukningen af Annekset har måtte arbejde med en overnormering af børn i institutionen. Dette har først tilpasset sig 1. Maj Da nedlægningen af Annekset endeligt var en realitet indebar det desuden afskedigelsen af 3 medarbejdere i Børnehuset Askevænget. Denne langvarige proces har haft store konsekvenser for kvaliteten og læringsmiljøet i Børnehuset Askevænget, da personalegruppen af gode grunde har været under pres grundet både uvished om fremtiden samt det at skulle håndtere overnormeringen af børn. Derudover deltog Børnehuset Askevænget i årene 2010 til 2012 i ledelsesforsøg og var under områdeledelse. Vi er derfor en af de institutioner der også har skulle lægge om til netværksledelse. I Børnehuset Askevænget frygter vi endnu en tumultarisk periode i forbindelse med en eventuel ledelsesmæssig sammenlægning med Skovbakkens Børnehave. I vores optik er det udelukkende på papiret, at der er tale om en besparelse ved ledelsesmæssig sammenlægning. De ressourcer som en sammenlægning ville kræve, og de konsekvenser sammenlægningen vil få, vil efter vores mening koste langt mere end den besparelse der er planlagt. En sådan sammenlægning vil påvirke læringsmiljøet i institutionen. Ved en ledelsesmæssig sammenlægning, skal én leder fungere i to separate huse, og skabe kvalitet begge stedet, hvilket vi mener er en stor udfordring. Vores konklusion: Børnehuset Askevænget har været igennem store kontinuerlige forandringer henover de sidste år, herunder lukningen af Annekset. Denne proces havde betydelige konsekvenser for personalegruppen, hvilket i sidste ende til stadighed influerer på kvaliteten af læringsmiljøet for børnene. I henhold til en potentiel ledelsesmæssig sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave påpeger vi, at der ikke udelukkende vil være tale om en ledelsesmæssig sammenlægning, men derimod at denne sammenlægning nødvendigvis vil have konsekvenser for kvaliteten af læringsmiljøet.

221 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 2. 3 Størrelsen - Side -88 på af Børnehuset 110 Askevænget og Skovbakkens Børnehave i tilfælde af sammenlægning I den sidste tid har der været landsdækkende fokus på størrelsen af børnehaver (se bilag 1-3 for artikler herom). Den generelle kritik er, at kommunerne lægger flere og flere børnehaver sammen på grund af besparelser og sådanne sammenlægninger må nødvendigvis have konsekvenser for både ledelsen samt personale og børnegruppe. I store børnehuse må synlig ledelse nødvendigvis være udfordrende, hvilket i sidste ende kan have konsekvenser for kvaliteten af læringsmiljøet i institutionen. Ved en evt. ledelsesmæssig sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave stiller vi os ligeledes undrende overfor, hvordan man kan vedligeholde synlig og kvalificeret ledelse på tværs af to både fysiske og kulturelt separerede huse. Vores konklusion: Synlig og kvalificeret ledelse må forventes at blive kompromitteret ved en evt. ledelsesmæssig sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave. Dette vil ydermere potentielt udfordre kvaliteten af læringsmiljøet i de to separerede huse. 3. Sammenlægning af to kulturer Herunder er det ligeledes et spørgsmål om, hvorvidt LTK har mulighed for at give borgerne (her forældrene) muligheden for at vælge en børnehave, der har en passende pædagogik til det individuelle barn. Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave har begge ry for at være gode børnehaver, men er dog to meget forskellige børnehaver, med to meget forskellige kulturer. Uanset, at der argumenteres for, at det udelukkende er en ledelsesmæssig sammenlægning, så kan det ikke undgås, at der vil være tale om en sammenlægning af to forskellige pædagogiske kulturer. Det vil være meget usandsynligt, at det ikke kommer til at tage både tid og kræfter hos både ledelse samt personalegruppe at håndtere sådan et kulturskifte, hvilket i sidste ende uundgåeligt vil påvirke personalet og højst sandsynligt kvaliteten af læringsmiljøet i børnegruppen. Vores konklusion: En ledelsesmæssig sammenlægning vil nødvendigvis fordre en kulturel sammenlægning. Dette vil kræve ressourcer fra både ledelses- samt personalegruppe; ressourcer der nødvendigvis må påvirke kvaliteten af læringsmiljøet i institutionen. I sidste ende vil det indebære, at borgerne (forældrene) ikke har valget mellem to forskellige institutioner med hver deres pædagogiske greb, der således kan vælges til/fra afhængigt af det individuelle barn. Samlet konklusion Børnehuset Askevængets forældrebestyrelse mener At en ledelsesmæssig sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens børnehave rækker ud over blot lederens administrative funktioner. At det planlagte sammenlagte børnehus grundet størrelsen og det arbejde der ligger i en evt. sammenlægning kræver en meget synlig ledelse, men at denne synlighed kan være udfordret på grund af de fysisk separerede huse. Huse der ikke kan kobles sammen pga. de fysiske rammer husene ligger i. At en ledelsesmæssig sammenlægning potentielt vil have konsekvenser for det kvalitative læringsmiljø, da der vil være tale om to forskellige kulturer, der nødvendigvis er nødsaget til at møde hinanden under én leder. Der henvises i øvrigt til vores besvarelse på dagsordenspunktet vedr. Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen for Børnehuset Askevænget

222 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -89 af pendocument Store daginstitutioner giver problemer for børn og pædagoger Ny forskning advarer mod daginstitutioner med over 100 børn. BUPL opfordrer kommunerne til at sikre ressourcer til bedre organisering og planlægning i de store institutioner. Af Vibeke Bye Jensen Flere og flere kommuner samler vuggestuer og børnehaver i store daginstitutioner, men det sker på bekostning af børns trivsel, læring og udvikling, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Rapportens hovedkonklusion er, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Forskerne kan derfor ikke anbefale, at kommunerne opretter store daginstitutioner med 100 børn eller mere. Ifølge Elisa Bergmann, formand for BUPL, bør rapporten få advarselslamperne til at blinke ude i kommunerne. Daginstitutionernes størrelse er et område, som har undergået store forandringer de senere år, men som rent forskningsmæssigt ikke har været ordentligt belyst.»de nye resultater er et vink med en vognstang til kommunerne om at sikre ressourcer til bedre organisering og planlægning i de store daginstitutioner. Det er vigtigt, at pædagogerne kan give børnene tryghed og nærvær både i store og små daginstitutioner. Fokus er i for høj grad gledet over på økonomi og stordriftsfordele i stedet for at være på børnene, som er dem, det hele handler om,«siger Elisa Bergmann. Ufleksible strukturer Forskningen, som er støttet af BUPL s forskningsfond, viser, at i de store institutioner er der typisk flere børn på mindre stuer og færre voksne. Børn i store institutioner står også mere i kø, venter og irettesættes mere på grund af en strammere og mindre fleksibel struktur, lyder konklusionen i rapporten. For pædagogernes vedkommende fastslår rapporten, at de har mere belastende arbejdsvilkår i store institutioner på grund af større grupper i mindre rum. Pædagogerne arbejder mere ud fra struktur end pædagogiske overvejelser og børnenes behov i store institutioner.»når mange ansatte skal koordinere med hinanden, er det vigtigt, at pædagogerne sikres en ordentlig forberedelse. Derudover skal det stadig være muligt at dele børnene op i små børnegrupper i løbet af dagen. Vi ved jo fra vores medlemmer, at der er flere store daginstitutioner, hvor hverdagen fungerer godt, hvor børn og personale trives, og hvor der er stort fokus på at skabe det nære miljø i det store fællesskab. De gode eksempler skal i højere grad deles mellem de enkelte kommuner,«siger Elisa Bergmann. Hun vil på baggrund af rapportens resultater tage kontakt til Kommunernes Landsforening og børneminister Manu Sareen for at sikre, at politikerne er opmærksomme på udfordringerne i de store daginstitutioner. Læs om forskningen og hent rapporten 'Pædagogisk kvalitet i små og store daginstitutioner'

223 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -90 af 110 Børn har det bedre i små børnehaver og vuggestuer end i store institutioner med over 100 børn, viser en undersøgelse. (arkivfoto) colourbox Redigeret af: Line Kjærgaard Larsen Små børnehaver er bedre end store 27. feb Indland Flere kommuner bygger store børnehaver og vuggestuer. Men børnene har det bedre i små institutioner, viser ny undersøgelse. De seneste år har mange kommuner slået børnehaver og vuggestuer sammen eller bygget store institutioner med plads til over 100 børn. Men nu viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at børn lærer mere og har det bedre i små institutioner. - Vi kan ikke anbefale, at der bygges for store institutioner til børn, siger psykolog og lektor Grethe Kragh-Müller, som har været med til at lave undersøgelsen. Det er mere nærvær i små institutioner Undersøgelsen viser, at børn i små vuggestuer og børnehaver har mere kontakt og nærvær med hinanden og de voksne end i store institutioner med mere end 100 børn. I de små institutioner bliver børnene for eksempel ikke lige så tit uvenner, de driller hinanden mindre, og de kan bedre lege uden at blive forstyrret. De små institutioner har også ofte færre børn per pædagog, og derfor kender pædagogerne børnene bedre, og de kan nemmere trøste dem og hjælpe dem i gang med at lege. Pædagoger i små institutioner er også ofte bedre uddannet. Kommunerne bør lytte til undersøgelsen Grethe Kragh-Müller fra Aarhus Universitet er meget bekymret over, at kommunerne bygger flere store institutioner: - Det bekymrer mig faktisk rigtigt meget, fordi de første år i et barns liv er jo de aller, aller vigtigste for, hvordan barnet kommer til at få det senere hen, siger hun. Elisa Bergmann er formand for pædagogernes fagforbund, BUPL. Hun mener, kommunerne bliver nødt til at tage undersøgelsen alvorligt og ikke bare fortsætte med at bygge nye og større institutioner.

224 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Ny forskning fraråder daginstitutioner med mere end 100 børn Bilag 3 - Side -91 af 110 Flere kommuner bygger store daginstitutioner, men små institutioner er bedre for børns trivsel, fastslår ny undersøgelse. 27. Feb kl. 06:57 Af Laura Marie Sørensen og Ditte Bannor-Kristensen Flere steder i landet slår kommuner børnehaver og vuggestuer sammen eller bygger store daginstitutioner. Men børns dagligdag er på mange måder bedre i de små end i de store institutioner. Det fastslår den første danske forskningsrapport, der har undersøgt, hvad daginstitutionens størrelse betyder for børns trivsel, læring og udvikling. Om undersøgelsen Undersøgelsen bygger dels på kvalitative studier i 12 daginstitutioner - både store og små. Institutionerne er udvalgt, så de er sammenlignelige med hensyn til børnenes socioøkonomiske baggrund og etnicitet. Undersøgelsen bygger desuden på spørgeskemaer, hvor der er svar fra 488 institutionsledere og 388 stuepædagoger. SFO'er indgår ikke i undersøgelsen. Du kan læse mere om metoden i rapportenher. Rapporten, der er udarbejdet på Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet og støttet med midler fra BUPL's forskningsfond, har en klar konklusion: - Vi ikke kan anbefale, at der bygges for store institutioner til børn. Hermed mener vi institutioner over 100 børn, siger psykolog og lektor Grethe Kragh-Müller, der er medforfatter til rapporten. Mere nærvær i små institutioner Forskerne har fundet adskillige forhold, der er bedre for børnenes trivsel i små frem for store institutioner med mere end 100 børn. I de små institutioner er der for eksempel mere kontakt og nærvær, og undersøgelsen viser, at børn i små institutioner sjældnere bliver uvenner med hinanden, der er færre drillerier, og de kan bedre lege uden at blive forstyrret. Normeringerne er en smule dårligere i de store institutioner end i de små, og der er typisk 4-5 flere i en børnegruppe i en stor daginstitution. Læs også Ekspert: Dårlig normering kan måles i børns urin Derudover er personalet i højere grad uddannet i de mindre institutioner, og i de store institutioner er det ikke alle voksne, der kender alle børn, og det kan gøre det vanskeligt at trøste eller hjælpe børnene i gang med gode lege. - Børnenes muligheder for at trives, lære noget og udvikle sig bliver dårligere, når forholdene er på den måde, siger Grethe Kragh-Müller. Store institutioner er udbredt Ifølge rapporten er der de seneste år dukket flere store institutioner op - særligt i de store byer.

225 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets Daginstitutioner område under pres De Bilag seneste 3 - Side år er af der 110 blevet næsten 60 procent flere børn pr. voksen i landets daginstitutioner. Det betyder, at de voksne ofte er alene med børnene. I DR Nyheder sætter vi i øjeblikket fokus på hverdagen i daginstitutionerne. Du kan læse vores historier om emnet på temasidenher. Hvis du vil dele dine gode eller dårlige erfaringer med daginstitutioner, kan du skrive til os på pasning@dr.dk Enten har kommunerne bygget stort, eller også er mindre institutioner blevet sammenlagt til store. En rundspørge, som DR Nyheder har foretaget blandt alle landets kommuner, bekræfter, at det er almindeligt at have store institutioner i kommunerne. Tre ud af fire kommuner svarer, at mindst en daginstitution i kommunen har 100 børn eller mere. - Meget bekymret Grethe Kragh-Müller finder det alvorligt, at de store institutioner vinder frem. - Det bekymrer mig faktisk rigtigt meget, fordi de første år i et barns liv er jo de aller, aller vigtigste for, hvordan barnet kommer til at få det og fungerer senere hen, siger hun. Ifølge Elisa Bergmann, der er formand for pædagogernes fagforbund, BUPL, bliver kommunerne bliver nødt til at tage rapportens konklusioner alvorligt. - Der er jo sket en rivende udvikling med daginstitutionerne. Det betyder, at man mange steder bygger nyt og stort, og der er altså nogle ting i rapporten, som man bliver nødt til at tage højde for, siger hun. Gode råd Undersøgelsen viser, at hvis de store institutioner skal afværge nogle af ulemperne ved at være stor, er det vigtigt, at de enkelte afdelinger er fysisk adskilt fra hinanden med egne pædagoger og egen legeplads. - Det er ikke tilstrækkeligt med en opdeling i stuer eller afdelinger,hvis disse fysisk er placeret i den samme bygning eller på forskellige etager, står der i rapporten. Derudover er det vigtigt, at pædagogerne ikke bliver flyttet rundt på stuerne, at stuerne ikke bliver slået sammen, og at lederne er til stede på de enkelte stuer og sikrer efteruddannelse. Du kan læse mere om DR Nyheders dækning af dagligdagen i daginstitutionerne på vores temaside. Og hvis du har gode eller dårlige oplevelser fra en stor daginstitution, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til pasning@dr.dk.

226 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -93 af 110 Høringssvar Skovbakkens Børnehave Opsummering af forslaget Central løsning på administrative opgaver. Institutionens leder skal bruge færre timer på administration og flere timer på pædagogisk arbejde og ledelse. På denne måde skal 1,8 mio. frigøres årligt. To administrative (centralt) ansatte finansieres med 0,8 mio. kr. Forældrebestyrelsen i Skovbakkens Børnehaves tilbagemelding Forældrebestyrelsen stiller sig meget kritisk til forslaget, da vi ser mange uhensigtsmæssige konsekvenser af det. Det er uklart hvilke faglige overvejelser Center for Uddannelse og Pædagogik har gjort sig i forhold til implementering af foreslåede ændringer både i forhold til proces og tidslinie, og hvordan den pædagogiske forankring sikres. Der nævnes ikke noget om den fremtidige ledelsesmodel og tid for 2 huse med ca. 120 børn - hverken administrativ som pædagogisk, og dette er et forankringspunkt for at sikre børnenes pædagogiske udvikling. Yderligere er det uklart hvori besparelsen ligger. Som eksempel har Skovbakkens Børnehave allerede tilkøbt en administrativ medarbejder i forbindelse med betaling af fakturaer, kontraktudarbejdelse, etc. Dette koster kr /mdr. og har allerede frigivet mere tid til pædagogik - og samme service har det andet hus Askevænget, som det påtænkes ledelsesmæssigt at slå sammen med Skovbakken, også tilkøbt. Vi sætter derfor spørgsmåltegn ved den reelle besparelse ved at ansætte 2 administrative medarbejdere centralt, når en større del af den administrative byrde i Skovbakkens Børnehave allerede er elimineret for et meget lavt månedligt beløb. Desuden har Skovbakken Børnehave de seneste 7 år haft overskud på budgettet, uagtet at der har været nedskæringer, nedlæggelse af skovbussen Ronja med dertil nedlæggelse af stillinger og nednormering af børnetal fra 80 til 60 børn. Skovbakkens Børnhave er ikke blevet spurgt om de selv havde mulighed for at finde besparelse på kr over 3 år, hvilket burde være én af de muligheder der undersøges. Normering Vi opfatter centraliseringens konsekvenser således, at det betyder færre personaletimer sammen med vores børn. Idag prioriterer Skovbakkens Børnehave ca. 3-4 voksne pr. 24 børn kva forskellige besparelsestiltag i den daglige drift, hvor vi er bekymrede om nye besparelser, der kan betyde normering mod 2 voksne pr. 24 børn. Antallet af børn pr. voksne har stor betydning for børnenes udvikling og personalets trivsel. Der er idag en meget stor prioritering af børnenes trivsel og læring, personalefokus og timer, som forældre bemærker og bifalder. Der er tæt kontakt til forældrene, og personalet er opmærksomt og kan fortælle om børnenes dagligdag og udvikling. God ledelse og trivsel i institutionen sikres bl.a. ved opmærksomt personale og minimum af forstyrrelser (møder, tlf. opkald, etc.), og at lederen er på gulvet er absolut kritisk for personale, børn og forældre. Ved en sammenlægning kan vi risikere distanceledelse, og at lederen bruger tid på administrativ ledelse, ikke synlighed og være det pædagogiske Page 1

227 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -94 af 110 Høringssvar Skovbakkens Børnehave fyrtårn alle forventer. Det er vigtigt, at sikre fast, synlig ledelse hele dagen i hver institution, både for børn og personale. Historik Skovbakkens Børnehave har i forvejen været hårdt ramt rent strukturelt kva afvikling af skovbussen Ronja i 2014, og skal nu have mulighed for at kunne fokusere og fastholde de værdier og den kultur, der er genopbygget efter vores tab. Yderligere nedskæringer skønnes at kunne bidrage negativt til en i forvejen udfordret institution der lige har fundet sig til rette efter Ronja. Ledelsen har håndteret processen om sammenlægning med ro, men vi må påpege at to ændringsprocesser indenfor 2 år ikke er hensigtsmæssigt. Ligeledes kan tidslinjen være med til at skabe dårlig psykisk arbejdsmiljø og trivsel, da det er et enormt pres for en personalegruppe at gå med uvisheden om deres fremtidige vilkår i ½ år. Faktorer de ikke selv har indflydelse på, men som er centralt styret. Sygefraværet i Skovbakkens Børnehave er signifikant reduceret og kurven peger fortsat i nedadgående retning. Det betyder, at institutionen har et lavt forbrug af vikarer. Arbejdsopgaver er klart defineret, arbejdsgangen kommunikeret og forankret hos personalet. Forældrene oplever høj trivsel i institutionen idag hos personale og børn. Og institutionen holder fast i mange traditioner, der bl.a. sikrer børnene trygge og forudsigelige rammer. Sammenlægning af 2 institutioner på 2 matrikel numre er uhensigtsmæssigt, da der lægges op til nednormering af ledelsestimer og den daglige drift kan være svær at varetage på 2 matrikelnumre i tråd med synlig ledelse. Ledermøder ude af huset, andre møder i forhold til netværksstrukturen vil tage meget tid. Daginstitutionerne må ikke blive for store Ny forskning viser at flere og flere kommuner samler vuggestuer og børnehaver i store daginstitutioner, men det sker på bekostning af børns trivsel, læring og udvikling. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og dermed giver børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Forskerne kan derfor ikke anbefale, at kommunerne opretter store daginstitioner med 100 børn eller mere. Ved en evt. sammenlægning af Skovbakkens Børnehave og Askevænget vil børnetallet være ca. 120 børn. Sammenlægning Forældrebestyrelsen i Skovbakkens Børnehave kan identificere nogle fordele ved en centralising og sammenlægning af 2 institutioner. Der bliver en større ressourcepool at trække på ift. sygdom, ferier, etc. Dog vil det være et krav at personalekontrakter ændres for at sikre ressourcefleksibiliteten mellem 2 institutioner. Page 2

228 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -95 af 110 Høringssvar Skovbakkens Børnehave Som alternativ til sammenlægningen ønsker Skovbakkens Børnehave at få en vuggestuegruppe for at få større integration i forhold til børnene, og ledelsen er gearet til dette allerede. Konklusion Det er klart hvad kommunens politiske ledelse ønsker at opnå, men meget uklart hvordan det skal ske. Vi kan gætte på at kommunen reelt ønsker børnehus på to adresser. I forhold til besparelser ser vi hellere, at der i kommunen åbnes flere børnehuse og lukkes institutioner med dyr/dårlig beliggenhed. Det rationale giver bedre mening for os. Forældrebestyrelsen i Skovbakkens Børnehave er 100 % enige i, at en centralisering forventes at have en negativ effekt på institutionerne både for børn, forældre og personale. Forslaget medfører en besparelse på normeringen, og der er stor bekymring for, at en sammenlægning medfører, at traditioner og værdier påvirkes negativt og udelivet som er en af grund værdierne i Skovbakkens Børnehave reduceres. Børn skal beherske ord ved skiftet til skolen, og det er kritisk, at børnenes læring (motorik, sociale kompetencer, etc. ) må ikke udsættes negativt. Vi kan ikke risikere at give vores børn et reduceret råderum. Vi er en enig forældrebestyrelse og -gruppe, som ikke ønsker at gå på kompromis med de værdier og synlig kontakt mellem personale og forældre som Skovbakkens Børnehave repræsenterer idag. På forældrebestyrelsens vegne Gerald Dehn-Jensen 25/ Kilde: KORA, 2015 om ledelse og trivsel Page 3

229 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -96 af 110 Høringssvar på Effektiviseringsforslag : Fusion af Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej Vi ønsker, at bestyrelsen i den kommunale institution Vuggestuen I.H. Mundtsvej og bestyrelsen i den selvejende institution Børnehaven Prinsessehøj indgiver et samlet høringssvar på Effektiviseringsforslag , nærmere betegnet punkt 1, DA1 som angivet i referatet fra Børne- og Unge Udvalgsmødet d. 30 april Forslaget udspringer af Strukturanalysen og fokuserer på tre sammenlægninger mellem seks institutioner. Kernen i sammenlægningsforslaget er, at den nye sammenlagte institution har to matrikler, men kun én ledelse. Der lægges op til at Børnehuset Prinsessehøj (selvejende) og Vuggestuen I.H. Mundtsvej (kommunal), skal være én selvejende institution. Holdningen i de to forældrebestyrelser til en mulig fusion af de to ovennævnte institutioner er, at vi er positive overfor en sammenlægning af Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej men det må naturligvis ikke ske på bekostning af det gode barneliv og det er afgørende at den samme høje kvalitet kan tilbydes i hele det nye fælles børnehus. Vi ønsker at styrke sammenhængskraften og kvaliteten i det pædagogiske arbejde, hvilket vil være målet efter en sammenlægning. Vi mener, fusionen om at skabe et børnehus for de 0-6 årige vil være en fornuftig løsning, men har følgende kommentarer: Forberedelse af fusion: Som forældrebestyrelser føler vi, at fusionen allerede så småt er begyndt at tage form, idet Ulla Jørgensen (leder i Børnehaven Prinsessehøj) trådte til som midlertidig leder af vuggestuen pr 1. marts. Denne ordning er godkendt af bestyrelsen i Børnehuset Prinsessehøj og bliver betragtet som en investering i forberedelsen af fusionen. Denne midlertidige periode ser dog ud som om den bliver længere end ventet, da en endelig ikrafttrædelse af fusionen vil blive pr 1. januar Det er derfor meget vigtigt for os alle, at der i denne periode eksisterer et ledelsesrum, der er frit og åbent, så der kan ageres efter bedste evne i begge huse og ikke på bekostning af det ene, samtidig med at der udvikles en samlet kultur og de pædagogiske planer kan igangsættes og forenes. Vi forventer også, at der vil være et konstruktivt samarbejde mellem CUP, MDI, vuggestuen, børnehaven, forældrebestyrelserne og andre intressenter i forhold til at gennemføre fusionen og fortsætte som en selvejende institution. Ligeledes forventes det, at der i den midlertidige periode bliver stillet administrative ressourcer til rådighed i kommunalt regi, sådan at vuggestuens drift kan forløbe så enkelt som muligt. Ønsker i forhold til fusion: Vi ønsker ét hus - for at sikre det gode barneliv og den pædagogiske udvikling, er det vigtigt, at det nye hus er samlet på én matrikel. Dette vil i første omgang være en økonomisk udgift, men vil være en nødvendighed, for at få et velfungerende hus. I forhold til krav og ønsker om synlig og nærværende ledelse er det endnu et argument for at samle husene på én matrikel, da vi ellers ser en risiko for, at der netop vil opnås det stik modsatte, hvis man fusionerer to institutioner, men bibeholder to matrikler.

230 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -97 af 110 Pædagogisk udvikling med fokuserede børneaktiviteter på tværs, udnyttelse af personalets kompetencer, gensidig sparring og faglig udvikling i personalegruppen, bedre ressourceudnyttelse mv. forudsætter også fysisk nærhed altså at man er sammen. Der vil imidlertid være en ikke ubetydelig risiko for, at der i stedet vil være et mer-personaleforbrug, hvis børnene og personalet skal flytte sig fysisk mellem de to institutioner risikoen er også at de to institutioner i stor udstrækning fortsætter som to autonome enheder. I et nyt børnehus vil man også kunne indtænke et produktionskøkken og dermed inddrage dette som et pædagogisk værktøj med de mange muligheder for at sanse og lære, som dette vil kunne give. Det vil også være nemmere at udnytte den fleksibilitet, som kunne gives i forhold til børnetal/normering, hvis både vuggestue og børnehave var samlet på en matrikel, idet de samme fysiske rammer ville være indrettet, så de effektivt kunne tilpasses til efterspørgslen i området på et givent tidspunkt. Som de to nuværende forældrebestyrelser ønsker vi at blive inddraget i fusions processen, så vi derved kan bidrage mest muligt til en vellykket fusion og en opretholdelse af det gode barneliv, som vi kender til i dag. Vi er altså indstillet på en sammenlægning efter en periode, hvor de to huse indgår i et tæt, forpligtende samarbejde, hvor pædagogik, struktur, ledelse, forældresamarbejde, kommunikation, årsrytme, kompetencer, overgange mellem vuggestue og børnehave mv. udvikles og koordineres, således at selve fusionen kan gennemføres smidigt. Vi forventer, at de økonomiske ressourcer vil blive stillet til rådighed, så ingen ændringer vil ske på bekostning af det vi oplever som værende vores kerneområde nemlig det gode barneliv. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Vuggestuen I.H. Mundtsvej og Bestyrelsen i Børnehaven Prinsessehøj

231 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -98 af 110 Høringssvar vedr. effektiviseringsforslag DA2 Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver Fra netværksrådet HLL Efter drøftelse i Netværksrådet har vi følgende kommentarer til forslaget: Vi ser en uoverensstemmelse i forslagets ordlyd. På den ene side skulle det give tid og rum til at koncentrere sig om den pædagogiske udvikling og personaleledelsen, og på den anden side at leder/souschef skal bruge 4 timer mere om ugen på pædagogisk arbejde i stedet for ledelse og administration. Netværksrådet mener, at det vil være det sidste, der vil blive konsekvensen. Samtidig må vi påpege, at de institutioner, der ikke har mere end fuld ledelsestid, vil være tvunget til at hente den økonomiske besparelse ved at reducere i det pædagogiske personale. Det forudsættes, at der ansættes 2 administrative medarbejdere (2 x 37 timer = 74 timer) til at løse opgaver svarende til 4 timer pr. dagtilbudsleder (4 timer x 45 institutioner = 180 timer). Da vi ikke formoder at lederne er mere end dobbelt tid om opgaverne end en administrativ medarbejder, må det nødvendigvis betyde, at lederne på nuværende tidspunkt bruger tid på andre opgaver, hvilket vil betyder, at lederne derfor ikke vil få frigivet tid svarende til 4 timer. Lederne har vanskeligt ved at finde opgaver, der på nogen måde kan matche 4 timer pr. uge. Desuden vil den påståede tidsbesparelse skulle modsvares den arbejdstid som lederen skal bruge i forhold til at fodre en administrativ medarbejder, som fysisk er adskilt fra institutionen og lederen. Dvs. at kommunikationen skal foregå pr. mail, telefon eller ved møde. Til sidst må vi stille spørgsmål ved, hvordan man er nået frem til 4 timer, når hverken opgaver eller modellen er defineret og udviklet. Derfor må det være forventeligt, at den enkelte leder er med til at definere hvilke opgaver den administrative medarbejder skal løse, svarende til lederens nuværende tidsforbrug på 4 timer. Netværksrådet er bekendt med at der er ledere, som allerede bruger nogle få ledelsestimer på administrativt personale. Vi har fuld tillid til, at lederne i HLL-netværk allerede disponerer ledelsestiden optimalt, og er bekymret for at dette forslag ikke aflaster lederne, men derimod vil få modsatte effekt, da lederne skal prioritere mellem at have mindre tid til pædagogisk udvikling og personaleledelse, eller mindre tid til pædagogisk arbejde med børnene. Vi mener desuden, at en af grundene til at vores institutioner drives og fungerer så godt skyldes at der bliver prioriteret tid til ledelse og styring fra lederen og souschefens side. På vegne af netværksrådet, Venlig hilsen Stine Adrian Møller Formand for HLL netværksråd

232 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10.klassecenter Bilag 3 - Side -99 af 110 Lyngby, 29. maj 2015 Bestyrelsen & MED-udvalget v. LTU ønsker at komme med et samlet høringssvar til effektiviseringsforslagne SK1 & KU1 vedr. budgetarbejdet : Bestyrelsen & MED-udvalget har svært ved at se sammenhængen mellem de politiske udmeldinger bla. på Kommunalbestyrelsens møde d. 16. april 2015 om en fortsat ambitiøs og udviklingsorienteret kommunal ungdomsskole; og de forslåede besparelser på henholdsvis Ungdomsskolens ledelse & administrationsstruktur(sk1) samt det fremtidige aktivitetsniveau for kommunens unge(ku1). Samtidig vurdere bestyrelsen & MED-udvalget, at den foreslåede besparelse på ledelses & administration i SK1, vil betyde at den fremtidige ungdomsskole i Lyngby-Taarbæk Kommune, vil få så lavt et ledelses- & administrativt niveau, at det vil blive svært at servicere ungdomsskoleeleverne og deres forældre i hele Ungdomsskolens åbningstid kl i løbet af Ungdomsskolesæsonen. I forbindelse med ovennævnte besparelse(sk1) bør man også kigge på det fremtidige niveau for ledelse & administrativt på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole i forhold til andre ungdomsskoler og musikskoler i sammenlignelige kommuner. Udarbejdet med baggrund i drøftelser og beslutninger på MED-Udvalget & Bestyrelses møder d. 19/ Kenneth Brandt Skoleleder LTU

233 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -100 af 110 Høringssvar til DA2 i Effektiviserings- og omstillingskatalog Vi er skeptiske overfor om en konvertering af 4 timers administrativt arbejde til 4 timers pædagogisk har den tiltænkte aflastende effekt. For at få indblik i, hvilke opgaver der reelt tænkes varetaget centralt, bad vi om at få dette uddybet. D. 23. maj blev følgende opgaveliste udsendt af administrativ medarbejder, Suzanne Palm, på foranledning af Erik Pedersen: Alle former for personalesager herunder ansættelser, fratrædelser m.v. Bogføring, budgetrapporter og andre økonomiopgaver Kontantudlæg Lønaftaler Indberetninger af vikarløn, tillæg, fravær, langtidssygdom m.v. Ansøge om tilskud til Personlig Assistance Ansøge om tilskud af vikarmidler ifm langtidssygdom Vejledning og rådgivning af lederne Så vidt vi kan se, vil denne opgaveløsning ikke reducere ledernes arbejdsbyrde, da lederne fortsat skal bruge tid på at rapportere tal og data ind til forvaltningen i stedet for at registrere selv samme oplysninger direkte i systemerne eller selv udfylde data i ansøgningsformularer og lignende. For os ligner det dobbeltarbejde. Hvis ikke ledernes ugentlige mængde af administrativt arbejde rent faktisk reduceres med de 4 timer, som er beregnet, vil den direkte konsekvens være at der er færre pædagogtimer i institutionen. Der mangler dokumentation for hvordan de foreslåede 4 timers reduktion pr. institution til løsning af denne liste af administrative opgaver er udregnet. Et udgangspunkt kunne være at spørge lederne om hvor meget arbejdstid, der går med indsamling af data kontra inddatering af data i systemerne. Ydermere er det uklart i forslaget, om beregningen er lavet på baggrund af 4 timers lederløn eller pædagogløn. Hvis beregningen er lavet på baggrund af 4 timers lederløn kan vi frygte et større fald i pædagogtimer end de nævnte 4 timer. Hvis det er tilfældet vil en vedtagelse af forslaget give en direkte forringelse af det pædagogiske arbejde og dermed af kommunens dagtilbud. Vi kunne desuden frygte, at dette fald i indtægt ville få de implicerede pædagoger til at søge andre stillinger med et højere timetal. Vi vil dog også pointere, at ideen med administrativ aflastning som udgangspunkt er god, men ville give en mere reel arbejdsreduktion for lederne, hvis den administrative medarbejder selv kunne trække tallene. Det kunne måske løses ved at den administrative medarbejder har faste ugentlige timer i de enkelte institutioner, men selv da, virker det urealistisk at leder/souschef ikke skal være involveret i løsningen af ovenstående opgaver. Med venlig hilsner BVI netværket

234 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -101 af 110 Høringssvar til Effektiviserings- og omstillingskatalog DA2 fra L.U.N. netværket Overordnet er vores høringssvar nærmere en række spørgsmål. Vi mener nemlig at formuleringen: En model for samarbejdet mellem centeret og institutionerne om den administrative opgaveløsning skal udvikles. vidner om, at besparelsen ved effektiviseringen ikke er funderet i en endelig vurdering af en konkret omlægning. Spørgsmålene i det efterfølgende går således på indholdet af omlægningen. Efter at have spurgt lederne af dagtilbudende i vores netværk om grænsefladen mellem personaleadministration / ansættelser og bogføring / indkøb, tegner der sig ikke et klart billede af procedurer uden en del dobbeltadministration. Et eksempel, ved indkøb får lederen en faktura/kvittering skal denne så mailes med diverse yderligere oplysninger til en central medarbejder, der skal bogfører denne. Vi vil gerne have beskrevet denne arbejdsdeling, således vi er sikre på, at reduktionen i ledelsestiden på de 4 timer ikke bare medfører at lederen i den tilbageværende ledelsestid skal bruge ekstra tid til videreformidling. Vi er ligeledes bekymrede for, hvilke konsekvenser, denne omlægning af 4 af lederens timer til pædagogisk arbejde, får for den øvrige struktur i institutionerne og hermed nomeringen. Hvis ledelsestiden skæres med 4 timer om ugen og lederen i stedet skal bruge 4 timer om ugen på pædagogisk arbejde. Skal disse 4 timer tages fra en anden medarbejder, da nomeringen ikke skal røres. Det må jo så nødvendigvis være fra en anden pædagog med samme anciennitet, for igen ikke at ændre nomeringen. Kan denne rokade lade sig gøre uden at miste værdifulde pædagogiske ressourcer? Vi er også bekymrede for konflikten mellem ledelsesansvaret og den forøgede andel af pædagogisk arbejde for lederen. Hvis lederen indgår fast med mindst de 4 timer i vagtplanen. Hvordan tænkes dette tilpasset med dels mødepligt til ledelsesmøder og dels den fleksibilitet en leder skal kunne udvise i forhold til at børnenes dagligdag ikke påvirkes med uro. Hvilken form i fordelingen mellem ledelsestid og pædagogisk tid er der tænkt på i dette forslag? Afslutningsvis er vi således bekymrede for om ønsket om reduktion i bugettet via effektivisering af ledelsen kommer for tidlig i forhold til en grundig beskrivelse og analyse af følgevirkningerne på timeomlægninger og børnenes struktur i hverdagen.

235 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Lyngby-Taarbæk Lærerforening Bilag 3 - Side -102 af 110 Danmarks Lærerforening Kreds 22, Sorgenfrivej 12, 2800 Lyngby 022@dlf.org Tlf maj 2015 Til Lyngby-Taarbæk Kommune Høringssvar fra Lyngby-Taarbæk Lærerforening vedrørende effektivisering- og omstillingsforslag til kommunens budget for I indledningen til forslagene på Børne- og Ungdomsudvalget står der, at der skal fremstilles forslag for 13,3 mio. samt yderligere 2,3 mio. I den forbindelse synes vi, at det er rimeligt at pege på, at der rent administrativt blev fjernet 3 mio. til aldersreduktion i ressourcetildelingen til skolerne sidste år. Aldersreduktion er stadig en rettighed for en række lærere. Derudover valgte administrationen ikke at give ressourcer til vikardækning på det øgede timetal. Med disse forhold taget i betragtning mener vi ikke, at skoleområdet kan skylde noget - snarere tværtimod. SK3 er et forslag om at spare 3 mio. på specialundervisning. Det mener vi er en dårlig ide. Allerede i dag er der almindelige elever og inklusionselever, der ikke får det undervisningstilbud, de har brug for. Ganske vist ligger pengene umiddelbart i forvaltningen og bliver ikke anvendt, men i stedet for at fjerne dem, mener vi de skal ud på skolerne øremærket til arbejdet med de elever, der har særlige vanskeligheder og udfordringer. En lang række af de øvrige forslag går på at øge klassekvotienten. Det kan vi ikke anbefale. Det forholder sig helt enkelt sådan, at antallet af elever og lærerens mulighed for at have kontakt med det enkelte barn forringes, når antallet af elever øges. Der er allerede mange elever i de almindelige folkeskoleklasser i LTK. SK12, en ikke nærmere beskrevet rammebesparelse, mener vi ikke er en god ide. I sidste ende vil besparelsen sandsynligvis påvirke lærere og elevers vilkår negativt. Samlet set vil besparelserne give et ringere skoletilbud til elever og forældre, og lærerne vil få endnu vanskeligere ved at løfte undervisningsopgaven Venlig hilsen Ole Porsgaard Lyngby-Taarbæk Lærerforening

236 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -103 af 110

237 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -104 af 110 HØRINGSSVAR udarbejdet af netværksrådet (VSN) Titel: Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver Kategori: 1. Proces- og ressource optimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Opsummering af forslaget: Central løsning på administrative opgaver. Institutionens leder bruger dermed færre timer på administration og flere timer på pædagogisk arbejde. På denne måde skal 1,8 mio. frigøres årligt. To administrative (centralt) ansatte finansieres med 0,8 mio. kr. Netværksrådets tilbagemelding: Rådet stiller sig kritisk til forslaget, da det finder flere uhensigtsmæssige konsekvenser ved det. Høringsbeskrivelsen er kort, og det er uklart hvordan nedskæringen ville ramme forskellige institutioner. I høringsbeskrivelsen står f.eks. i gennemsnit 4 timer ugentligt. Hvor mange timer indebærer det for den enkelte institution? Da det ikke er beskrevet hvilke administrative opgaver der tænkes løst centralt er det uklart, hvori besparelsen ligger. Overordnet kan kritikken deles i tre punkter: 1. Forslaget indebærer en markant besparelse på normeringen. Da de timer der spares på ledelsestiden betyder, at ledelsen enten skal gå ned i arbejdstid eller tage timerne fra den pædagogiske børnenormering. 2. Rigtig mange af lederens administrative opgaver kan ikke varetages af en centralt placeret person, da oplysningerne man skal bruge til at udføre opgaven kun kan hentes i den enkelte institution. Det vil sige, at den enkelte institution vil få endnu mindre pædagogisk ledelse, hvis forslaget gennemføres. 3. Netværksrådet vurderer, at forslaget medfører meget dobbeltarbejde, da lederen fortsat skal taste oplysninger ind for at sende opgaver videre. Uddybning af punkt 1. Da lederen skal bruge i gennemsnit 4 timer ugentligt på pædagogisk udvikling og personaleledelse, skal tilsvarende tid reduceres fra andre medarbejdere for at budgettet skal gå op. Det betyder færre personaletimer sammen med vores børn. Når lederen har timer sammen med børnene, er det stadig med forstyrrelser som telefonopkald, møder etc. Dette finder vi som forældre uhensigtsmæssigt for børnene. En god ledelse bliver mest synlig ved at styre en velfungerende institution ikke nødvendigvis ved at have flere pædagogiske timer. Endvidere mener vi, at de institutioner, der står overfor sammenlægninger, i forvejen er hårdt ramt rent strukturelt og skal have mulighed for at kunne fokusere på at skabe en velfungerende ny ledelse. Yderligere nedskæringer skønnes at kunne bidrage negativt til en i forvejen udfordrende periode.

238 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -105 af 110 Uddybning af punkt 2 og 3. Det meste af den administrative ledertid bruges på planlægning af pædagogiske aktiviteter i institutionen, forberedelse af personalemøder, uddannelse og kompetenceudvikling af personalet, organisering af dagen og året, samarbejde med bestyrelsen og den dagligdage kontakt med forældrene omkring deres børns trivsel. Ledelsesopgaver der kræver god tid og er uundværlige, hvis LTK ønsker at stræbe efter at have dagtilbud af en høj kvalitet Netværksrådet efterlyser en generelt mere langsigtet tankegang i besparingsprocessen. Det er ikke mange år siden, at dagtilbuddene oplevede, at flere opgaver blev decentraliseret (uden at der blev givet ledelsestid til det), fordi det ikke var hensigtsmæssigt at opgaverne blev løst centralt. Denne høring foreslår centralisering igen og så skal dagtilbuddene oven i købet betale dyrt for noget de egentligt løser bedre selv. Forslag til alternativ Der findes en pulje til etablering af ny struktur på dagtilbud, som består i kr. årligt indtil Denne etablering er nedlagt. Netværksrådet foreslår at denne pulje inddrages til erstatning for den pågældende effektiviseringsgevinst. Konklusion Virum-Sorgenfri-netværksrådets medlemmer er 100 % enige i, at en centralisering skønnes at have en negativ effekt på institutionerne. Forslaget medfører en besparelse på normeringen, og kan hverken ses som en fordel for børn, forældre eller institutioner i kommunen. Netværksrådet holdning er, at hvis LTK vil stræbe efter dagtilbud af høj kvalitet, skal de prioritere, at der er ordentlig ledelsestid på det enkelte dagtilbud.

239 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 3 - Side -106 af 110 Høringssvar til budget BUPL Nordsjælland vil i det følgende kommentere på de fremlagte forslag til budget SK2 Da ordningen i sin tid skulle "sælges" til forældrene, var vægtningen af den forhøjede normering betragtelig, og dermed stærkt medvirkende til at gøre den nye overgang spiselig for både ansatte, forældre og børn. De pædagogiske overvejelser var klare og tydelige, hvorfor betragtningen om at den nye ordning nu er vel indkørt og dermed ikke længere nødvendig, vækker undren. Vi er ligeledes nysgerrige med hensyn til hvilke faglige overvejelser, man gør sig ved dette forslag, når man samtidig ønsker at skabe rum for begreber som Inklusion og Børnefællesskaber. I en hverdag, hvor skolereformen med små skridt er ved at blive implementeret, og skolerne/sfo'erne er præget af (forståelig) kaos for de voksne, kan man med rette spørge hvor de nye skolebørn skal gå hen når der er endnu færre voksne til rådighed? SK5 At reducere den pædagogiske ledelse på en skole, hvor en ganske stor del af det fastansatte personale er pædagoger, vækker ligeledes undren. Hertil kommer at man før har reduceret i ledelsen på SFO'erne i LTK, da man fjernede souscheferne. Det er vores vurdering at pædagoger forsat vil være en betragtelig del af skolen, ikke mindst på specialskolerne. At fravælge pædagogfaglig ledelse, rejser spørgsmål, som endnu er uafklarede. Hvorfor netop Sorgenfriskolen? Er Lyngby-Taarbæk på vej mod mono-faglig ledelse, på skolerne? DA2 Det er BUPLs opfattelse at forslaget rejser en række spørgsmål, som endnu står ubesvarede. Hvorledes er man endt på 4 timer? Hvilke administrative opgaver er der tale om? Og endelig er det uklart hvad "kerneopgaven" for lederne er, samt hvordan den forudsættes udført? Desuden er ledelses opgavens omfang således at den egentlige konsekvens af forslaget vil berøre de menige pædagoger. I en hverdag som i forvejen styres ganske tæt på den økonomiske ramme, vil dette betyde nedsat arbejdstid for de ansatte, hvilket vi mener bør være tydeligt ved evt. vedtagelse. Vi stiller os til rådighed for yderligere spørgsmål og uddybning af ovenstående. BUPL Nordsjælland Katja Bank Christensen & Peter Winding kbc@bupl.dk & pwi@bupl.dk

240 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Journalnr.: Bilag 3 - Side -107 af 110 Skrevet af: kbj Dato: REFERAT Af møde mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget onsdag den 19. maj 2014, kl i kommunalbestyrelsens spisestue, Rådhuset, 5. sal Økonomiudvalget Sofia Osmani Simon Pihl sørensen Søren P. Rasmussen Dorthe la Cour Henrik Brade Johansen Hovedudvalget Ledelsesrepræsentanter: Kommunaldirektør Søren Hansen Direktør Ulla Agerskov Direktør Pernille Holmgaard Direktør Bjarne Holm Markussen Personalechef Zita Korsholm Personalerepræsentanter: Fuldmægtig Leif Luxhøj-Pedersen Social- og sundhedsassistent Britta Markussen Pædagogmedhjælper Jonna Rønnest Overlærer Ole Porsgaard Pædagog Peter Winding Sygeplejerske Rikke Wellendorph Jacobsen Magister Lise Skjøt-Pedersen Filialklinikleder Pia Christophersen Gæster Centerchef René Rasmussen Referent: Kontorchef Kim Bjernvig Afbud fra: Specialarbejder Jørgen H. Olsen Specialarbejder Sussie Johansen Social- og sundhedshjælper Heidi F. Matthiassen Dagsorden 1. Indledning ved Borgmesteren. Status for budgetprocessen Referat Sofia Osmani bød velkommen. Orienterede kort om den aktuelle status for budgetprocessen, herunder behandling i fagudvalgene. Alt budgetmateriale er sendt i høring. Der er møde med brugerbestyrelserne i morgen aften og borgermøde i næste uge. 2. Bemærkninger til fagudvalgenes effektiviseringsforslag Leif Luxhøj-Pedersen fremhævede i sit indlæg følgende punkter: Den vedtagne 1% besparelse årligt i den nuværende valgperiode lægger et voldsomt pres på medarbejderne overalt i LTK. Der opleves et øget arbejdspres på mange arbejdspladser. Det kan have betydning for sygefraværet. Er bekymret for om vi også vil se

241 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Journalnr.: Bilag 3 - Side -108 af 110 Skrevet af: kbj Dato: stigende sygefravær de kommende år. Der er et opsving på vej i samfundet, hvilket formodentligt vil bevirke, at det på sigt bliver sværere at rekruttere personale på visse områder. Opfordrede til at der blev set nærmere på om der er opgaver vi selv kunne løse billigere. Foreslog at der til budget 2017 blev udarbejdet et katalog over opgaver der kunne hjemtages. Roste ledelsen for fokus på kerneopgaven i Forslaget om at nedlægge sundhedsordningen vil sende et mærkeligt signal, idet sundhedsordningen er et forebyggende og sundhedsfremmende tiltag på tværs af kommunens arbejdspladser. Det er en god ting at budgettet stort set er på plads inden sommerferien. Opfordrede til at der ved serviceeftersynet af den nuværende centerstruktur snarest muligt skabes ro omkring CAE. Der er et voldsomt pres på mange områder i administrationen (HK). Vi har brug for flere hænder. Var i øvrigt overrasket over, at der nu var fremsat et nyt politisk spareforslag på 3 mio. kr. vedr. administrationen. Britta Markussen lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende: Reducerede vikarudgifter, hvor der lægges op til en besparelse på 3 mio. kr. årligt. Med afsæt i ændret week-end frekvens lægges der op til at medarbejdernes rulleplaner ændres, så udgangspunktet bliver at medarbejderne arbejder hver 3. week-end i stedet for hver 4. week-end. Foa mener at forslaget vil give en masse uro samt utryghed hvis man varsler medarbejdere til weekvagt hver 2. eller 3. week-end eller begynder at ændre i vagter til f.eks. flerholdsskift. Rikke Wellendorph Jacobsen lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende: Var helt enig i synspunkterne fra Britta Markussen omkring besparelsen på de 3 mio. kr. Er bekymret ved evt. hyppigere week-end vagter. Det vil komme til at koste personaleressourcer (sygeplejersker) på hverdage. I øvrigt er der slet ikke opgaver nok til sygeplejerskerne i weekenden, hvis der er flere sygeplejersker på arbejde i week-end. Hertil kommer en forringelse af servicen til borgerne på hverdage, hvis sygerplejerskernes week-endvagtfrekvens ændres eller hvis de skal arbejde i skiftende vagter. Der blev omdelt et fælles kommentarpapir omkring dette effektiviseringsforslag fra FOA og DSR til Økonomiudvalget.

242 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Journalnr.: Bilag 3 - Side -109 af 110 Skrevet af: kbj Dato: Ole Porsgaard lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende forhold: Der er sparet meget på folkeskoleområdet siden Det er således svært at se at man kan blive ved med at spare. Der bruges færre penge på skolerne i LTK end i andre kommuner. Forslaget om at spare 3 mio. kr. på specialundervisning (SK3) er bekymrende. Der er allerede i dag elever der ikke får den optimale specialundervisning. Forslaget om at hæve klassedannelsen (SK 6) Sofia oplyste, at forslaget om at hæve klassekvotienten fra 24 elever til 26 elever skulle ses i lyset af, at vi tidligere har haft en klassekvotient på 26 elever i folkeskolen i LTK, så dybest set går vi blot tilbage til et niveau, der tidligere har været gældende på kommunens skoler. Peter Winding lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende forhold: Konsekvensbeskrivelserne er på nogle områder mangelfulde. Økonomiudvalget havde enkelte supplerende spørgsmål og bemærkninger til indlæggene fra medarbejdersiden i Hovedudvalget, bl.a. til hjemtagelse af opgaver eller omvendt, folkeskolereformen med særlig fokus på samarbejdet mellem lærerne og pædagoger og på ældreområdet spørgsmål omkring køretid til/fra borgerne og serviceringen af ældre borgere i Lyngby Vest. Sofia Osmani oplyste, at bemærkningerne fra medarbejdersiden i Hovedudvalget, høringssvar og yderligere bemærkninger fra MED-systemet (logbog), møde med brugerbestyrelserne og borgermøde i næste uge m.v.,½ vil indgå i den videre politiske proces. 3. Evt. -

243 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Journalnr.: Bilag 3 - Side -110 af 110 Skrevet af: kbj Dato: Referatet er godkendt digitalt af Hovedudvalgets formand og næstformand før udsendelse. Søren Hansen Leif Luxhøj-Pedersen

244 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 4 - Side -1 af 2 Kære Børne- og Ungdomsudvalget (cc. Det Grønne Område, Kommunalbestyrelsen og Borgmester Sofia Osmani) Dagplejens Forældrebestyrelse: Dagplejen skal udvikles, ikke afvikles I har stadig mulighed for at bevare alle de 140 pladser i dagplejen, når I skal stemme om besparelser på børne- og ungdomsudvalgsmødet torsdag den 11. juni. Det mener vi i Forældrebestyrelsen, at I burde gøre. Ellers håber vi, at I kæmper for den bedste af de foreslåede spareløsninger: Nedskæring til 80 pladser. Vi håber, at I vil arbejde for, at der ikke sker fyringer af vores dygtige dagplejere. Vi mener, dagplejen bør være et tilbud til alle børn ikke kun dem med særlige behov. Vi håber, at I vil tilgodese forældre og bedsteforældres behov for at føle sig sikre på, at deres mindste har en tryg og kærlig hverdag. Hvis nedskæringen kommer, håber vi, at kommunalbestyrelsen vil komme med en hensigtserklæring om at udvikle dagplejen frem for at afvikle den. I har i partierne i Lyngby-Taarbæk Kommune en helt konkret mulighed for at vise, hvad I står for på børnepasningsområdet en uge før valget. Mange af jer stiller op til Folketinget inklusive udvalgets formand. Ønsker jeres partier at investere i nærhed og voksenkontakt for, at vores mindste børn kan udvikle sig? Eller ønsker jeres partier at skære på dagplejen og lade byens mindste betale en uforholdsmæssig stor del af besparelserne i kommunen? Pladserne på hele børneog ungeområdet udgør pladser. Fordelingen er: Dagpleje 140, vuggestue 1025, børnehave 1845, privat pasning 13, folkeskole I dette tal er ikke medregnet pladser i fritidsklub (1635), og pladser i ungdomsklub (652) samt andre særlige tilbud. Dagplejens børn udgør kun 1,4 % af pladserne i kommunen, men står i de to spareforslag til at påtage sig enten 8,4 % eller 19,5 % af de samlede besparelser og en meget markant beskæring på enten 60 eller 80 af de 140 pladser. Vi har en fantastisk dagpleje i kommunen. I kommunens seneste tilfredsundersøgelse scorer dagplejen bedst af alle tilbud på børne- og ungdomsområdet i kommunen, og vi glæder os til at se resultaterne fra den nyeste måling, der slutter den 14. juni. Vi har engagerede dagplejere, der har en tæt daglig dialog med forældrene, og møder os med et smil og nærvær, når vi afleverer og henter vores børn. Her kan vi aflevere og hente vores børn ved én og samme person, og de tilbringer ikke dagen i en institution, men i et hjem. Årsagen til at dagplejen er så velfungerende er blandt andet, at dagplejerne indgår i stærke faglige fællesskaber med løbende sparring med dagplejepædagoger, der sikrer et højt fagligt niveau, der sikrer vores børns udvikling. Vi frygter og tror, at de faglige fællesskaber uundgåeligt kommer til at lide under færre dagplejere og deraf større afstande imellem dem. Vi tror ikke, at en dagpleje med 60 eller 80 børn vil kunne holde samme kvalitative niveau, som vi kender det i dag. Vi frygter, at det i praksis og på sigt vil kunne tage livet af dagplejen. Mange borgere og forældre trodsede regnen ved demonstrationen den 21. maj og har skrevet mange breve for at vise deres støtte. Deres engagement er et tydeligt tegn på, hvor godt et tilbud kommunen tilbyder, og hvor tilfredse forældrene er. Vi ved, at vi blot udgør en lille del af kommunens borgere og en lille del af kommunens samlede dagtilbud. Vores stemme udgør ikke så stor en stemme, men det er en stemme for de mindste børn i kommunen. Dagplejen kan være et fleksibelt alternativ med den stigende udvikling i børnetallet. Udviklingen i forhold til vuggestue- og dagplejebørnene viser et entydigt billede: Den samlede struktur vil i de kommende år komme under pres i forhold til at tilbyde og rumme pasning af vuggestuebørnene. For Lyngby-Taarbæk

245 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 4 - Side -2 af 2 Kommune som helhed vil der ifølge tal fra forvaltningen være en underkapacitet i forhold til antal vuggestue- og dagplejepladser på ca. 100 i 2015, ca. 130 i 2018, ca. 250 i 2021 og op til ca. 450 i Når vi ser på denne udvikling, undrer vi os over, at man overvejer at skære enten 60 eller 80 pladser i dagplejen, der er et efterspurgt og skalerbart alternativ til institutionerne. Vi har netop konstitueret en ny forældrebestyrelse, og vi fortsætter vores forgængeres kamp for at bevare dagplejen. Vi kvitterer for deres store arbejde for at samle forældrene i kampen for dagplejen, og vi vil opfordre jer til at læse det høringssvar, som de har indsendt for bestyrelsen. Her kan I læse solide faglige argumenter for dagplejen, og hvorfor den bør have en plads i kommunens pallette af dagtilbud. Med i høringssvaret er også de mange støttehenvendelser fra forældre og borgere, som bestyrelsen har modtaget. Dagplejen er et tilbud, vi ønsker vores kommende børn skal have, og vi vil stærkt anbefale det til andre. Vi er klar over, at politik er en række kompromiser og kampe. Skal vi ikke diskutere, hvordan dagplejen kan beholde sine 140 pladser på en måde, der er acceptabel for alle parter? Bedste hilsner Dagplejens Forældrebestyrelse Formand for Dagplejens Forældrebestyrelse Anders Pall Skött Sverigesvej 18B, 2800 Kgs. Lyngby

246 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Bilag 5 - Side -1 af 45 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april/maj 2015, kr. Nr. Emne I alt Børne- og Ungdomsudvalget (-13,3 mio. kr. samt -2,3 mio. vedr. B ): SK1 Ændret ledelse og administrationsstruktur på LTU 10. klasse SK2 Bortfald af børnehavenormering til tidlig SFO-start SK3 Specialundervisning SK4 Strukturanalysen Sammenlægning af Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen SK5 Strukturanalysen ledelse på Sorgenfriskolen SK6 Strukturanalysen 25 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH SK6a Strukturanalysen 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH SK7 Skoler nyt bibliotekssystem SK8 BUU beslutning 26. februar 2015 vedr. klassedannelse 2015/ SK9 Afskaffelse af pulje til dækning af manglende forældrebetaling SFO SK10 Ændring af skoledistrikter SK11 Reduktion af ledelsesressourser på Taarbæk skole SK12 Effektiviseringsramme på skolerne DA1 Strukturanalysen - Sammenlægning af institutioner 3x DA2 Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver DA3 Strukturanalysen Dagplejereduktion DA4 Puljenedlæggelse: "Etablering af ny struktur for dagtilbud" DA5 Opførelse af idrætsdaginstitution i Lyngby Idrætsby KU1 Club 10 og Vandværket sammenspil med klubber og ungdomsskole UB1 Udvikling og udvidelse af Kvindekrisecentret (BUU-andel) UB2 Anvendelse af Borås-modellen og systematisk inddragelse af netværket UB3 Indførelse af kvalitetsstandarder på børneområdet I alt = mindreudgift, merindtægt += merudgift, mindreindtægt Forslag er allerede godkendt.

247 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK1 Bilag 5 - Side -2 af 45 Titel: Ændret ledelse og administrationsstruktur på LTU 10. klasse Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for uddannelse og pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse I den nuværende organisering består LTU af 10. Klassetilbud, modtageklasser og Ungdomsskole. Til at varetage ledelsen af LTU, er der ansat en overordnet leder af LTU, en leder af ungdomsskolen og en leder af 10. klasserne. Den overordnede administration af LTU varetages af en kontorleder samt to deltidsansatte kontorassistenter. Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. april 2015, at 10. klasserne ud fra et hensyn til kvalitet og faglighed placeres permanent på Trongårdskolen, idet der gøres plads til 4 klasser, hvormed kommunens eget behov som minimum dækkes. Det blev endvidere besluttet, at der inden for midler afsat til bygningsoptimeringen skal sikres et ungdomsmiljø. Det antages derfor, at den ændrede organisering af 10. klassetilbuddet kan medføre en ændring af organiseringen vedrørende den resterende del af LTU, hvor ungdomsskolen fortsætter med egen selvstændig ledelse og administration, mens den overordnede ledelse og administration af LTU ikke længere er nødvendig. Der gøres opmærksom på, at det i forslaget forudsættes, at administrationen af modtageklasserne løses inden for den samlede tildeling af administrative ressourcer på skoleområdet.

248 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK1 Bilag 5 - Side -3 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,0-1,9-1,9-1,9 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 520 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Som følge heraf vurderes det, at der ved flytningen af 10. klasse til Trongårdsskolen kan gennemføres en effektivisering på 1,0 mio. kr. vedrørende overordnet ledelse og administration af LTU, samt 0,3 mio. kr. på øvrigt drift. I implementeringsåret 2016 forudsættes halv effekt. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Umiddelbart ingen. Implementering Implementeres med halv effekt i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Bestyrelsen på LTU

249 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK2 Bilag 5 - Side -4 af 45 Titel: Bortfald af børnehavenormering til tidlig SFO-start Kategori: 3. Øvrig Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse I forbindelse med Budget 2012 blev det besluttet, at elever til børnehaveklassen i august modtages i SFO'en fra 1. maj i en "tidlig SFO start". For at sikre en god start på ordningen blev det besluttet, at der i perioden 1. maj til 1. august tildeles ressourcer til de nye SFO børn svarende til børnehavenormeringen på 11,86 børn pr. pædagog. Efter at ordningen nu har fungeret i en årrække og er vel indkørt, foreslås det, at ressourcetildelingen til tidlig SFO start tilpasses den øvrige SFO normering på 14,30 børn pr. pædagog, svarende til en reduktion på 0,75 mio. kr. årligt. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,9-1,9-1,9-1,9 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 390 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Normeringen for kommende indskolingsbørn i SFO vil blive reduceret. Implementering Forslaget kan implementeres ved budgettildelingen til SFO , med effekt fra 1. maj 2016.

250 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK2 Bilag 5 - Side -5 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslaget nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Forslag er fremlagt Børne- og Ungdomsudvalget 3. april 2014, jf. processen om effektiviserings- og omstillingskatalog for budget Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelser.

251 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK3 Bilag 5 - Side -6 af 45 Titel: Specialundervisning Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Visitationen til specialtilbud i andre kommuner har i en række år ligget under det budgetterede niveau. Regnskab 2014 udviste et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. og de foreløbige visitationer til specialundervisning i andre kommuner i 2015 viser et tilsvarende niveau. Området forekommer derfor at være overbudgetteret. På baggrund heraf vurderes det, at budgettet kan reduceres med mindst 3 mio. kr. i 2016 og frem. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ingen Implementering Kan hjemtages med fuld effekt for Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja

252 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK3 Bilag 5 - Side -7 af 45 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej

253 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK4 Bilag 5 - Side -8 af 45 Titel: Kategori: Strukturanalysen sammenlægning af Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Forslaget udspringer af strukturanalysen, der blev gennemført på 0-18 års området i Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen sammenlægges organisatorisk og administrativt, men almindelig drift fortsættes på begge matrikler. Det skønnes herved, at de samlede udgifter til ledelse og administration kan reduceres med 1 mio. kr. årligt. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 500 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Det forudsættes, at reduktionen på 1 mio. kr. tilvejebringes ved en kombination af reduktioner i lederstillinger og sammenlægning af skolernes administration. Den konkrete udmøntning skal ske i samarbejde med skolernes ledelse. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Umiddelbart ingen. Implementering Kan implementeres med halv effekt fra 2016.

254 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK4 Bilag 5 - Side -9 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne på Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen

255 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK5 Bilag 5 - Side -10 af 45 Titel: Strukturanalysen ledelse på Sorgenfriskolen Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Forslaget udspringer af strukturanalysen, der blev gennemført på 0-18 års området i Ledelsen på Sorgenfriskolen reduceres, så den tilbageværende ledelse skal dække både skolens undervisning og fritidstilbud. Den nuværende ledelsesstruktur på skolerne (ekskl. Taarbæk, LTU og Heldagsskolen) tager udgangspunkt i forligsaftalen for Budget vedr. en ny og ensartet ledelsesmodel for skolerne. Forligspartierne forudsætter i den forbindelse, at der er én SFO leder på hver skole undtaget herfra Taarbæk Skole. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,0-1,0-1,0-1,0 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 400 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) De samlede ressourcer til ledelse reduceres. Det drøftes med Sorgenfriskolens ledelse, hvordan forslaget mest hensigtsmæssigt kan implementeres. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Færre ledelsesressourcer til Sorgenfriskolens SFO. Implementering Kan implementeres fra 2016.

256 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK5 Bilag 5 - Side -11 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Sorgenfriskolens bestyrelse

257 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK6 Bilag 5 - Side -12 af 45 Titel: Strukturanalysen 25 elever pr. klasse ved dannelse af nye børnehaveklasser Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Forslaget udspringer af strukturanalysen, der blev gennemført på 0-18 års området i Den nuværende årlige klassedannelse af nye børnehaveklasser er baseret på 24 elever pr. klasse. Det foreslås, at klassedannelsen fra og med skoleåret 2016/2017 baseres på 25 elever pr. klasse. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Med udgangspunkt i den nuværende beregnede børnehaveklassedannelse (Befolkningsprognose/Skoleprognosen 2014) skønnes det, at der ved fremadrettet at basere klassedannelsen på 25 elever pr. klasse i gennemsnit kan oprettes to færre børnehaveklasser årligt end budgetteret. Udgiften pr. klasse udgør efter skolereformen ca. 0,9 mio. kr. Ved oprettelse af to færre børnehaveklasser i skoleåret 2016/2017 er mindreudgiften i 2016 derfor 0,9 mio. kr. * 2 klasser * 5/12 = 0,75 mio. kr. I 2017 er mindreudgiften den fulde effekt af de to færre klasser (der bliver til to færre 1. klasser) svarende 1,8 mio. kr. + 5/12 effekt af igen to færre oprettede børnehaveklasser skoleåret 2017/2018 i alt -2,55 mio. kr. i 2017.

258 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK6 Bilag 5 - Side -13 af 45 Effekten af de færre oprettede klasser akkumulerer således over årene, hvilket i 2019 giver en samlet mindreudgift på 6,15 mio. kr. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Fremtidige børnehaveklasser vil blive dannet på baggrund af 25 elever pr. klasse. Implementering Forslaget implementeres fra klassedannelsen vedrørende skoleåret 2016/2017. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej. Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk? Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne.

259 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK6A Bilag 5 - Side -14 af 45 Titel: Strukturanalysen 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye børnehaveklasser Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Forslaget udspringer af strukturanalysen, der blev gennemført på 0-18 års området i Den nuværende årlige klassedannelse vedrørende nye børnehaveklasser er baseret på 24 elever pr. klasse. Det foreslås, at klassedannelsen fra og med skoleåret 2016/2017 baseres på 26 elever pr. klasse. I forhold til forslag SK6, hvor klassedannelsen er baseret på 25 elever pr. børnehaveklasse, vil en klassedannelse på 26 børn pr. klasse give en yderligere effektivisering på én børnehaveklasse i 2017 og overslagsår - svarende til 0,375 mio. kr. i 2017, 1,275 mio. kr. i 2018 og 2,175 mio. kr. i Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Fremtidige børnehaveklasser vil blive dannet på baggrund af 26 elever pr. klasse. Implementering Forslaget implementeres fra klassedannelsen vedrørende skoleåret 2016/2017.

260 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK6A Bilag 5 - Side -15 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej. Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk? Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne.

261 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK7 Bilag 5 - Side -16 af 45 Titel: Skoler nyt bibliotekssystem Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Borgerservice og Digitalisering Kontaktperson: Jakob Sylvest Nielsen Beskrivelse I første kvartal 2016 forventes Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne og kommunens skolebiblioteker at skulle gå over til et nyt fælles bibliotekssystem kaldet Cicero. Cicero er en helt ny biblioteksplatform udviklet under ledelse af Kombit, og projektet involverer 90 danske kommuner. Målet med Cicero er at have et bibliotekssystem, hvor snitflader er baseret på anerkendte standarder og med integration til andre kommunale systemer; dvs en løsning, der ikke forudsætter, at hvert bibliotek/kommune har sit eget lokale it-driftsmiljø, og som i langt højere grad end i dag er baseret på anvendelse af fælles nationale databaser/kataloger og dermed eliminerer behovet for lokale databaser. Cicero bliver bygget til primært at understøtte back-office funktion og understøtte beholdningsregistrering, status for hvert enkelt materiale, accession (indkøb), stregkode- og RFID læsere samt en række andre funktioner. Projektets overordnede målsætninger og prioriteringer er at: 1. Muliggøre driftsmæssig effektivisering ved afløftning af dele af systemadministration i den enkelte kommune og konsolidere driften i færre enheder og herigennem bidrage til lavere itudgifter på bibliotekssystemområdet på et ikke monopoliseret marked 2. Skabe et system, der favner og understøtter et samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker.

262 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK7 Bilag 5 - Side -17 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) På skolerne anslås de sparede driftsudgifter at udgøre kr. i 2016 og kr. i 2017 og frem. De samlede udgifter til systemet udgør kr. årligt fra 2017 og frem. Udgifterne fordeles forholdsmæssigt mellem biblioteks- og skoleområdet efter de sparede driftsudgifter, således at investeringsudgiften på skoleområdet udgør Der vil ikke være systemudgifter i 2016, da systemet er gratis i brug i implementeringsåret. Den samlede nettoeffektivisering på tværs af biblioteks- og skoleområdet udgør kr. i 2016 og kr. i 2017 og frem. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Serviceniveauet for borgerne forbliver uændret Implementering Det lægges forudsætningsmæssigt til grund, at opsigelsesvarsel hos den nuværende leverandør ikke forhindrer en inddrivelse af den fulde besparelse i 2016, hvilket igen forudsætter, at systemet fra leverandørens side er klar til at kunne tages i anvendelse pr. 1. juli Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Forslaget er den del af FK9 på Fritids- og Kulturområdet. Den beskrevne besparelse er beregnet hos kommunens IT funktion ud fra en vurdering baseret på oplyste priser fra ny leverandør sammenholdt med hidtidig udgiftsstruktur. Høring Skal forslag i høring: Nej Hvis ja, angives hvem der skal høres:

263 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK9 Bilag 5 - Side -18 af 45 Titel: Afskaffelse af pulje til manglende forældrebetaling SFO Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse På SFO fællesområdet er der afsat 0,6 mio. kr. i puljemidler til kompensation for manglende forældrebetaling, i tilfælde af, at antallet af børn i SFO i løbet af året afviger negativt fra det oprindeligt budgetterede antal. Puljen har ikke været udmøntet de seneste budgetår og der skønnes ikke at være behov for puljen fremadrettet. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ingen konsekvenser. Implementering Kan implementeres umiddelbart. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja

264 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK9 Bilag 5 - Side -19 af 45 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Nej Hvis ja, angives hvem der skal høres:

265 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK10 Bilag 5 - Side -20 af 45 Titel: Ændrede Skoledistrikter Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Ved at ændre de nuværende ni skoledistrikter til f.eks. tre skoledistrikter, forventes det, at der vil kunne dannes færre børnehaveklasser fremadrettet, idet større skoledistrikter giver mulighed for at udnytte klassekvotienten til fulde og pakke klasserne bedre. Med udgangspunkt i ét skoledistrikt og en ren teoretisk børnehaveklassedannelse, hvor det samlede antal børnehaveklassebørn i Lyngby-Taarbæk deles med klassekvotienten uden hensyntagen til f.eks. afstand mellem skolen og elev, søskendegaranti mv. vil der kunne oprettes 4-6 klasser færre. Der arbejdes i øjeblikket med at få dispensation fra Undervisningsministeriet til færre skoledistrikter. Hvis ikke dette lykkedes, bliver det vanskeligt at realisere effektiviseringen. Derfor vurderes det skønsmæssigt, at der kan oprettes 2 færre børnehaveklasser årligt fra 2016 og frem end forudsat ved de øvrige forslag om klassedannelse. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

266 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK10 Bilag 5 - Side -21 af 45 Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Der kan være konsekvenser for serviceniveauet herunder længere afstand for kommende elever til skole, men det vil afhænge af de konkrete nye skoledistrikter. Implementering Forslaget kræver en analyse, af hvilke skoledistrikter, der mest hensigtsmæssigt kan ændres/lægges sammen under hensyntagen til antal klasser, afstand til skole og søskendegaranti mv. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelser

267 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK11 Bilag 5 - Side -22 af 45 Titel: Reduktion af ledelsesressourcer på Taarbæk Skole Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for uddannelse og pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Taarbæk Skole tildeles i dag ledelsesressourcer til to fuldtidsledere for skole, SFO og klub. Desuden er der afsat 36 ugentlig ledelsestimer til Taarbæk børnehus, normeret til 28 vuggestuepladser og 28 børnehavepladser. Det vurderes, at den samlede ledelsesressource kan reduceres med 0,25 mio. kr. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0,5-0,5-0,5-0,5 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 550 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Reduceret antal ledelsesressourcer Implementering Kan implementeres fra 2016, men afhænger af konkrete opsigelsesvarsler Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja.

268 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK11 Bilag 5 - Side -23 af 45 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelsen Taarbæk.

269 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK12 Bilag 5 - Side -24 af 45 Titel: Effektiviseringsramme på skolerne Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Skoler Center: Center for uddannelse og pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse For at nå det fastlagte mål for effektiviseringsrammen på Børne- og Ungdomsudvalgets område foreslås det at fordele 1,7 mio. kr. af effektiviseringsrammen ud på hver enkelt skole i Effektiviseringen vil udgøre i størrelsesordenen 0,4 pct. af institutionernes driftsbudgetter (løn og øvrig drift). Det vil være op til de enkelte skoler at udmønte rammen ud fra egne ideer og viden om, hvad der mest hensigtsmæssigt kan justeres eksempelvis via digitalisering, strømlining af arbejdsgange og -processer, organisering af institutionernes aktiviteter, prioritering af overhead-udgifter mv. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift -170 Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -3,3 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 465 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Det samlede budget på skolerne (skoler, specialskoler, SFO og ungdomsskolen) udgør i 2016 ca. 418 mio.kr. En besparelse på 1,7 mio. kr. svarer til en rammereduktion på 0,4 pct. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det er udgangspunktet for institutionernes implementering, at det så vidt muligt ikke skal berøre serviceniveauet på skolerne.

270 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SK12 Bilag 5 - Side -25 af 45 Implementering Kan implementeres i budgetterne i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: I forbindelse med behandling af effektiviserings- og omstillingskatalog for Budget Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne

271 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA1 Bilag 5 - Side -26 af 45 Titel: Strukturanalysen Sammenlægning af daginstitutioner 3x2 Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse I Strukturanalysen blev der foreslået flere effektiviseringsforslag, heriblandt tre sammenlægninger på dagtilbudsområdet. Der skønnes et effektiviseringspotentiale på 0,5 mio. kr. Det drejer sig om følgende institutioner: Børnehuset Lille Ørholm og Børnehuset Bulderby Børnehuset Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej Børnehuset Askevænget og Børnehuset Skovbakken Sammenlægningsforslaget går ud på, at hver af de 3 nye sammenlagte institutioner har to matrikler, men kun én ledelse. Der lægges op til at Børnehuset Prinsessehøj (selvejende) og Vuggestuen I.H. Mundtsvej (kommunal), skal være én selvejende institution. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,0-1,0-1,0-1,0 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 511 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

272 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA1 Bilag 5 - Side -27 af 45 I dag har hver af de 6 institutioner 31 timer til ledelse- og administrative opgaver. Ved en sammenlægning af institutioner anslås det, af de nye fusionerede institutioner i gennemsnit vil få 50 timer til ledelse og administration. Der opnås med andre ord en effektivisering på gennemsnitligt 12 timer pr. sammenlægning. Ved de 3 foreslåede sammenlægninger vil der være en samlet effektivisering på ca. 36 timer svarende til kr. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ingen konsekvenser Implementering Forslaget skal i høring og enkelte medarbejdere skal virksomhedsoverdrages, der skal udarbejdes ny driftsaftale. Forslaget kan implementeres fra 1. januar Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: De berørte institutioners forældrebestyrelser.

273 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA2 Bilag 5 - Side -28 af 45 Titel: Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver Kategori: 1. Proces- og ressource optimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Det foreslås som effektivisering, at ledelsestiden på dagtilbudsområdet reduceres, samtidig med at de administrative opgaver på området løses centralt. I givet fald skal der ansættes 2 medarbejdere på centralt niveau til at løse opgaverne, og ledelsestiden skal på baggrund heraf reduceres med 1,8 mio. kr. Det drejer sig om opgaver vedr. personaleadministration og økonomisk administration (bogføring mv.), som hidtil har skullet varetages af dagtilbudslederne selv. Alle beslutninger vedr. ansættelser, indkøb mv. forbliver på institutionerne. Fordelen ved forslaget er, at de administrative ressourcer samles og koncentreres, så de medarbejdere, der har de bedste kompetencer i forhold til opgaven, løser den - mens de faglige ledere får tid og rum til at koncentrere sig om den pædagogiske udvikling og personaleledelsen. En model for samarbejdet mellem centeret og institutionerne om den administrative opgaveløsning skal udvikles.

274 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA2 Bilag 5 - Side -29 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,8-2,8-2,8-2,8 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Budgetreduktionen gennemføres ved en justering af ledelsestidsmodellen, således at alle institutioners ledelsestid reduceres. Institutionernes ledelsestid reduceres med gennemsnitligt 4 timer ugentligt, hvilket svarer til 1,8 mio. kr. Der ansættes to centrale medarbejdere, og disse skal finansieres med ca. 0,8 mio. kr., og den årlige effektiviseringsgevinst er derfor 1,0 mio. kr. En reducering af ledelsestiden betyder at de respektive institutioners leder/souschef skal bruge 4 timer mere om ugen på pædagogisk arbejde i stedet for ledelse og administration. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ledelsestiden reduceres, men dog stadig med plads til sparring mellem leder og souschef på alle institutioner. Ledelsen på dagtilbud kan koncentrere sig om kerneopgaven. Implementering Der foreslås implementeret med mindre effekt i 2016, da det kan forventes, at omstillingen til den nye opgaveløsning vil tage tid. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Alle netværksråd

275 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA3 Bilag 5 - Side -30 af 45 Titel: Strukturanalysen Dagplejereduktion Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for uddannelse og pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Forslag 1a Dagplejen reduceres fra 140 til 60 pladser. Disse pladser bliver forbeholdt sårbare børn. Ved 60 pladser anslås gevinsten at være -2,6 mio. kr. Der skal findes 80 pladser i vuggestuer. En reducering på 80 dagplejepladser svarer til 20 dagplejere. I dag er der i dagplejens administration ansat 1 leder, 3 tilsynsførende pædagoger, 5 vikarer samt 1 administrativ medarbejder. Forudsætningen for effektiviseringsforslaget er, at der fremadrettet skal være ansat 2 tilsynsførende pædagoger samt 2 vikarer. En del af de ledelsesmæssige- og administrative opgaver skal i fremtiden løses i et centerunderstøttende samarbejde med fællesadministrationen i CUP. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -3,6-7,2-7,2-7,2 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Det forudsættes, at reduktionen på 1,3 mio. kr. i 2016 og 2,6 mio. kr. fra 2017 og frem kan tilvejebringes ved at effektivisere dagplejens administration, og delvis anvende eksisterende dagtilbud kombineret med effektive nybyggede institutioner. Effektiviseringsgevinsten i 2016 er reduceret i forhold til 2017 og frem, da de kapacitetsmæssige anlægsforbedringer ikke er til rådighed før 2017.

276 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA3 Bilag 5 - Side -31 af 45 Forslag 1b Ved naturlig personaleafgang Ved tilpasning af administrationsressourcer kan der alternativt tages udgangspunkt i naturlig personaleafgang af dagplejere, hvilket er estimeret til to dagplejere årligt. Dagplejen justeres fra 140 pladser til 60 pladser ved naturlig afgang af dagplejere. For at opretholde det samme administrative serviceniveau reduceres administrationsudgifterne i takt med dagplejepersonale afgangen. Effektiviseringsprovenuet på 2,6 mio. kr. vil derfor kunne opnås efter ca. 10 år. Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0,8-1,5-2,3-3,1 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Forslag 2a Dagplejen reduceres fra 140 til 80 pladser. En reducering på 60 dagplejepladser svarer til 15 dagplejere. I dag er der i dagplejens administration ansat 1 leder, 3 tilsynsførende pædagoger, 5 vikarer samt 1 administrativ medarbejder. Et skøn vil være, at der ved 80 pladser vil være behov for 2 tilsynsførende pædagoger og 3 vikarer. Der vil fortsat være behov for en samlet ledelse af dagplejen, mens administrationen ville kunne reduceres. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,5-3,1-3,1-3,1 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Det forudsættes, at reduktionen på 0,55 mio. kr. i 2016 og 1,1 mio. kr. fra 2017 og frem kan tilvejebringes ved at effektivisere dagplejens administration, og delvis anvende eksisterende dagtilbud kombineret med effektive nybyggede institutioner. Effektiviseringsgevinsten i 2016 er reduceret i forhold til 2017 og frem, da de kapacitetsmæssige anlægsforbedringer ikke er til rådighed før Forslag 2b Ved naturlig personaleafgang Ved tilpasning af administrationsressourcer kan der alternativt tages udgangspunkt i naturlig personaleafgang af dagplejere, hvilket er estimeret til to dagplejere årligt. Dagplejen justeres fra 140 pladser til 80 pladser ved naturlig afgang af dagplejere. For at opretholde det samme administrative serviceniveau reduceres administrationsudgifterne i takt

277 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA3 Bilag 5 - Side -32 af 45 med dagplejepersonale afgangen. Effektiviseringsprovenuet på 1,1 mio. kr. vil derfor kunne opnås efter 4 år. Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0,8-1,5-2,3-3,1 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Nogle forældre foretrækker dagplejen som en alternativ mulighed til traditionelle daginstitutionspladser. Med forslaget reduceres denne mulighed. Konsekvensen af forslaget er derudover at dagplejebelægningen optimeres og flere børn vil blive tilbudt pladser i Børnehuse, hvor børnene vil opleve et helhedsorienteret tilbud og en nemmere overgang fra vuggestue til børnehave. Implementering I forbindelse med høringsperiode og opsigelsesvarsel har forslaget kun halv effekt i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Strukturanalyse genbehandling BUU møde Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Dagplejens forældrebestyrelse.

278 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA4 Bilag 5 - Side -33 af 45 Titel: Puljenedlæggelse: Etablering af ny struktur for dagtilbud Kategori: 2. Opgavebortfald uden reduktion i serviceniveau Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse I forbindelse med en tidligere omstrukturering på dagtilbudsområdet blev der bevilget en pulje. Denne strukturimplementering er nu indfaset og der er ikke længere behov for puljen. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ingen konsekvenser Implementering Forslaget kan implementeres med fuld effekt i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja

279 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA4 Bilag 5 - Side -34 af 45 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring: Nej

280 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA5 Bilag 5 - Side -35 af 45 Titel: Opførelse af idrætsdaginstitution i Lyngby Idrætsby Kategori: 1. Proces- og ressource optimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Beskrivelse Kommunalbestyrelsen vedtog den 16. april 2015 at bygge en ekstra idrætsdaginstitution i Lyngby Idrætsby. Der er dermed planlagt opførelse af to idrætsdaginstitutioner. Den første idrætsdaginstitution blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 21. maj 2012 for at imødegå et øget fremtidigt pladsbehov i distrikterne Lyngby, Virum og Lundtofte. Den anden idrætsdaginstitution foreslås at afløse den bygning, hvori børnehuset Carlshøj har til huse. Børnehuset Carlshøj lejer sig i dag ind i en utidssvarende omkostningsineffektiv bygning, der ikke er ideel til daginstitutionsdrift. Børnehuset Carlshøjs eksisterende bygning er i flere etager og Carlshøj får derfor i dag grundet bygningens beskaffenhed et tilskud for fysiske forhold ifm. udmøntning af ressourcetildelingsmodellen. Det forudsættes at dette tilskud bortfalder såfremt Carlshøj flytter til den nye bygning i idrætsbyen. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0,47-0,94-0,94 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 359 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Carlshøj flytter til nye tidssvarende og omkostningseffektive bygninger i et hus der er bygget til moderne dagtilbudsdrift. Implementering Den nye idrætsinstitution forventes først at stå klar til indflytning medio 2017.

281 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog DA5 Bilag 5 - Side -36 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Ja Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Idet der er tale om mere tidssvarende og omkostningseffektive bygninger, vil der blive en driftsbesparelse på Kommunale Ejendomme. Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: De berørte institutioners forældrebestyrelser.

282 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog KU1 Bilag 5 - Side -37 af 45 Titel: Club 10 og Vandværket sammenspil med klubber og ungdomsskole Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Klubber Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktpeson: Erik Pedersen Beskrivelse Club 10 afholder en række tværgående aktiviteter for de unge i Lyngby Taarbæk kommune, herunder festarrangementer. Vandværket er et opholds- og aktivitetssted for de unge i Lyngby Taarbæk kommune. Det foreslås, at omstrukturere Club 10 og Vandværket, således at de tværgående arrangementer i Club 10 og Vandværket fremover sker i et samarbejde mellem ungdomsklubberne og ungdomsskolen. Som en konsekvens heraf bortfalder det nuværende budget til Club 10 og Vandværket svarende til i alt kr. årligt. Placeringen af ungdomsskolen blev drøftet på Kommunalbestyrelsens møde den 16. april Det blev her godkendt, at placeringen af ungdomsskolen afventer en analyse af klubstrukturen, der tillige skal indeholde en selvstændig afdækning af mulige løsninger for ungdomsskoletilbud. Børne- og Ungdomsudvalget forelægges et udkast til kommissorium på møde i april samt en endelig analyse på møde i august. Både en central løsning på stadion eller anden lokation samt mere decentrale løsninger skal belyses ud fra pædagogiske, faglige såvel som økonomiske parametre. Der belyses endvidere flere modeller, der sikrer, at kommunens unge samles på tværs af skoledistrikter. Den konkrete tilrettelæggelse af de tværgående aktiviteter vil derfor afhænge af analysen af klubstrukturen og beslutningerne i forlængelse heraf.

283 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog KU1 Bilag 5 - Side -38 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,8-2,3-2,3-2,3 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 390 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Budgettet til Club 10 udgør kr. årligt, hvoraf kr. vedrører løn. Budgettet til Vandværket udgør kr., hvoraf kr. vedrører løn. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau De tværgående tilbud til de unge vil fremover blive afviklet i samarbejde mellem ungdomsklubberne på de enkelte skoler og ungdomsskolen. Aktiviteterne vil eventuelt kunne placeres rundt om i kommunen i løbet af året, så de unge får større nærhed til aktiviteterne. Implementering Den konkrete tilrettelæggelse af opgaven afhænger af analysen vedrørende klubstrukturen og beslutningerne i forlængelse heraf. Analysen skal foreligge på Børne- og Ungdomsudvalgets møde i august. Det forventes på denne baggrund, at forslag kan implementeres med virkning fra 1. april Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej. Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Forslag om en omlægning af initiativer i Club 10 til fremover at ske i regi af ungdomsklubber og ungdomsskolen er fremlagt Børne- og Ungdomsudvalget 3. april 2014, jf. processen om effektiviserings- og omstillingskatalog for budget Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Skolebestyrelserne og bestyrelsen på LTU.

284 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB1 Bilag 5 - Side -39 af 45 Titel: Udvikling og udvidelse af Kvindekrisecentret Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget / Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Udsatte børn / handicappede og sociale indsatser Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Kvindekrisecentret flytter til Borrebakken, og der er i den forbindelse mulighed for at udvide Kvindekrisecentret til også at rumme 1-2 pladser til mor/barn-anbringelser, når der skal udarbejdes forældrekompetenceundersøgelser (i samarbejde med Forebyggelsescentret). Disse pladser ville i dag i vidt omfang blive købt udenbys, og der kan derfor være et besparelsespotentiale. Oprettelsen af pladser indebærer dog en risiko for, at kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud, og der skal derfor være opmærksomhed på, at der ikke opstår tomgangsudgifter. Muligheden for salg af de oprettede pladser ved tomgang, evt. i 4K-regi, skal derfor undersøges nærmere, eller det kan overvejes at finde alternative anvendelsesmuligheder for Lyngby-Taarbæk Kommune fx i forbindelse med efterværn for kvinder, der har opholdt sig på et kvindekrisecenter, enten på LTK s eget center eller et center i en anden kommune. I regeringens 2020 mål skal gengangere reduceres med mindst 30 %, og en af måderne til at opnå dette mål kan være etablering af udslusningsboliger eller aflastningspladser. Det er forvaltningens vurdering, at dette er foreneligt med Kvindekrisecentrets nuværende målgruppe. Udover det økonomiske potentiale vil fordelen ved etablering af sådanne pladser være, at borgerne bliver i nærmiljøet, hvilket giver borgerne forbedret mulighed for at bevare tilknytning til netværk, arbejdsplads, mv., ligesom det giver en lettere adgang til tæt opfølgning fra myndighedsafdelingen, når ydelsen leveres af egne tilbud i kommunen.

285 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB1 Bilag 5 - Side -40 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Budgettet til mor/barn-anbringelser er på 1,1 mio. kr. i Den daglige drift af 1-2 pladser på Kvindekrisecentret forventes at koste ca kr. om året. I forbindelse med mor/barn-anbringelserne skal bruges ca. 20 psykologtimer om ugen svarende til ca kr. om året. Besparelsespotentialet er herefter 1,1 0,3 = 0,8 mio. kr. om året. Grundet sagernes individuelle karakter vil alle anbringelser udenbys ikke kunne undgås. Ud fra en faglig vurdering mener Center for Social Indsats, at under halvdelen af alle anbringelserne kan foregå via pladserne på Kvindekrisecentret. Herefter vurderes besparelsespotentialet at være kr. Pladserne til mor/barn-anbringelser forventes ikke brugt hele året. Ved tomgang kan pladserne udnyttes af Kvindekrisecentret, og man kan undgå køb udenbys. Herved opnås en besparelse på ca kr. på aktivitetsområdet handicappede og sociale indsatser. Da Kvindekrisecenteret er en KKR-institution, og oprettelsen af de forslåede pladser til morbarn anbringelser skal godkendes af det sociale tilsyn, forventes kun halvårseffekt af forslaget i Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det er forvaltningens vurdering, at forslaget ikke indebærer et ændret serviceniveau, men at forslaget vil få den positive effekt, at mødre der skal parallelanbringes med deres børn vil kunne blive i deres nærmiljø. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at et udvidet samarbejde mellem Kvindekrisecentret, Forebyggelsescentret og myndighedsafdelingen fremadrettet kan give mulighed for nye, fleksible løsninger overfor voldsramte kvinder med børn, fx i form af forløb i eget hjem, kortere og bedre forløb i LTK frem for køb af udenbys pladser, mv. Implementering Det skal bemærkes, at Kvindekrisecentret er en takstfinansieret institution under rammeaftalen i KKR-regi. Hvis der oprettes de foreslåede pladser, skal disse godkendes særskilt af Socialtilsynet til det ønskede formål. Forslaget forventes derfor kun at have halvårs effekt i 2016.

286 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB1 Bilag 5 - Side -41 af 45 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: De foreslåede pladser har indgået i tidligere sagsfremstillinger vedrørende flytning af Kvindekrisecentret, dog uden at et besparelsespotentiale har været indregnet. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej. Hvis ja, angives hvem der skal høres:

287 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB2 Bilag 5 - Side -42 af 45 Titel: Anvendelse af Borås-modellen og systematisk inddragelse af netværket Kategori: 3. Øvrige Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget / Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Udsatte børn Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Forvaltningen foreslår, at der gennemføres et projekt vedrørende en delvis omlægning af indsatsen overfor udsatte børn og unge i retning af et øget fokus på forebyggelse og normalisering. Omlægningen skal ske efter svensk forbillede den såkaldte Borås-model -, der bl.a. er kendetegnet ved: - Relativt flere børn anbringes i familiepleje frem for i institutionelle tilbud - Anbringelsestiden er kortere, og indsatsen under anbringelsen er mere målrettet - Der arbejdes systematisk med at opstille konkrete mål for de visiterede ydelser - Der følges hyppigt op på sagerne - Sagsbehandlerne er mere specialiserede i fx udredning, børnesamtaler, mv. - Der er et stærkt fokus på faglig vidensbasering og på at inddrage ny forskning En sådan omlægning kræver en kulturforandring blandt myndighedssagsbehandlerne i Børneog Ungeafdelingen i CSI. Derudover er det nødvendigt med et intensiveret samarbejde med Center for Uddannelse og Pædagogik, herunder særligt PPR. De kulturforandringer, der ønskes, kræver erfaringsmæssigt tid og kompetenceudvikling, men også et skarpt fokus på styring og organisering. Projektet vil kræve ansættelse af yderligere sagsbehandlere, da hyppigere opfølgning på sagerne er en central del af modellen. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at der ansættes ekstra sagsbehandlere, således at sagsbehandlere med nedsatte sagsstammer vil kunne udføre anvendelsen af Borås-modellen i LTK. Sagsarbejdet tager udgangspunkt i de gode erfaringer med anvendelsen af ICS og Signs of Safety, hvor der foretages socialfaglige risikovurderinger med fokus på beskyttelsesfaktorer og på samarbejde og partnerskab med familien. Sagsbehandlerne organiseres i et selvstændigt tværfagligt team, hvor også PPR og sundhedsplejen indgår. Forvaltningen vil følge tæt op på, hvilke resultater og andre konsekvenser omlægningen af indsatsen til Borås-modellen medfører. Som en del af den kvartalsvise ledelsesinformation til Børne- og Ungdomsudvalget vil forvaltningen afrapportere på centrale nøgletal til det politiske niveau.

288 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB2 Bilag 5 - Side -43 af 45 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Effektiviseringspotentialet baserer sig på, at der med en målrettet indsats kan flyttes årsværk fra dyre og langvarige anbringelser til mindre indgribende og mindre omkostningstunge forebyggende foranstaltninger og/eller netværkanbringelser. Effektiviseringspotentialet forudsætter som nævnt investeringsomkostninger i form af udgifter til ekstra sagsbehandlerårsværk. Det skal bemærkes, at der i 2015 er tilført kr. i budget til Udsatte Børn til implementering af forslaget. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Jf. ovenfor forventes forslaget ikke at gå ud over kvaliteten i sagsbehandlingen. Implementering Implementering påbegyndes i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Økonomiudvalget 19. juni Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej. Hvis ja, angives hvem der skal høres:

289 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB3 Bilag 5 - Side -44 af 45 Titel: Indførelse af kvalitetsstandarder på børneområdet Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Udsatte børn Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Lyngby-Taarbæk Kommuner har på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge. Forvaltningen foreslår derfor, at der indføres kvalitetsstandarder på de økonomiske ydelser i servicelovens 41 (merudgifter), 42 (tabt arbejdsfortjeneste) og 52 a (økonomisk støtte til forældre). Forvaltningen foreslår ligeledes, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for de forebyggende rådgivnings- og vejledningsforløb efter servicelovens 11, som enten Forebyggelsescentret eller Modtagelsen under Center for Social Indsats varetager. En kvalitetsstandard beskriver målet med en bestemt ydelse, dens indhold, kriterier for tildeling af ydelsen, egenbetaling, sagsbehandlingsfrist, klagevejledning, mv. Dermed bidrager kvalitetsstandarder til at beskrive og konkretisere det politisk vedtagne serviceniveau, som de fastsatte økonomiske rammer afspejler. De skaber desuden åbenhed for borgerne, der kan se hvilke ydelser de kan forvente, og de understøtter ensartethed og tydelighed i visitationen. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

290 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Børne- og Ungdomsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB3 Bilag 5 - Side -45 af 45 Provenuet er anslået ud fra et fagligt skøn af, at gennemgangen af sagerne vil medføre en ensretning og en sikring af, at alle ydelser er bevilget i overensstemmelse med kommunens serviceniveau og med borgerens aktuelle behov og udnyttelse af ydelsen. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Konsekvenserne afhænger af den konkrete udmøntning af kvalitetsstandarderne, som skal politisk godkendes. Det er forvaltningens opfattelse, at det vil være muligt i begrænset omfang at reducere serviceniveauet inden for lovens rammer. Implementering Kvalitetsstandarderne skal udarbejdes og politisk godkendes. Kvalitetsstandarder vil herefter umiddelbart kunne finde anvendelse på nye sager, men gamle sager vil som udgangspunkt først blive bragt i overensstemmelse med kvalitetsstandarderne i takt med, at der revisiteres til ydelsen. Fuld indfasning vil således tage et år, da der skal ske revisitation en gang årligt. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej Hvis ja, angives hvem der skal høres:

291 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -1 af 56 Kvalitetsrapport 0-18 år Lyngby-Taarbæk Kommune

292 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -2 af Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapportering på skoleområdet Rammebetingelser på skoleområdet... 6 Samlede antal spor i skolevæsenet... 6 Kommunens samlede antal klasser... 6 Fravalg Resultater på skoleområdet Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolens 10. klasse prøver Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Socioøkonomisk reference af afgangsprøve Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Læse- og staveresultater Personaledata på skoleområdet Kompetencedækning i undervisningen Data på personale og ledelse Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet Elevfravær...28 Inklusion...30 Arbejdet med SAL/AL Data på elevers overgange fra skole til ungdomsuddannelse Søgemønster...34 Overgangsfrekvenser Profilmodel 95 procent-målsætningen Kvalitetsrapportering på dagtilbudsområdet Rammebetingelser på dagtilbudsområdet...41 Typer af dagtilbud Resultater på dagtilbudsområdet Sprogvurderinger af 3-årige Personaledata på dagtilbudsområdet Data på personale og ledelse...49 Uddannelsesniveau hos ledere og medarbejdere Indikatorer på pædagogisk kvalitet på dagtilbudsområdet Antal børn som har fået tilbudt særlige indsatser eller specialtilbud Arbejdet med SAL og AL Data på børns overgange fra dagtilbud til skole Udsat undervisningspligt Tidlige skolestartere

293 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -3 af Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Lovkravene til de kommunale kvalitetsrapporter om folkeskolen er ændret og forenklet. Fremover er der kun krav om at kommunalbestyrelserne udarbejder en kvalitetsrapport hver andet år. Dog skal der både udarbejdes en kvalitetsrapport til vedtagelse senest d. 31 marts 2015 og igen en til vedtagelse senest d. 31 marts Ligeledes er kravet til indholdet på skolerapporteringen forenklet, således at man nu kun skal rapportere på et mindre antal obligatoriske indikatorer. I Lyngby-Taarbæk Kommune er det politisk besluttet, at kvalitetsrapporter på hhv. skole og dagtilbudsområdet fra og med skoleåret 2013/14 afrapporteres i en fælles samlet rapport. Nærværende rapport er den første pilotudgave af den nye fælles rapport og den indeholder alle de obligatoriske indikatorer på skoleområdet, samt forskellige lokalt udviklede kvalitets- og rammeoplysninger på dagtilbud og skole. Den fuldt udfoldede fælles kvalitetsrapport bliver udarbejdet for skoleåret 2014/15 og denne rapport kommer, udover de obligatoriske indikatorer, samt de nuværende kvalitets- og rammeoplysninger, også til at indeholde nye indikatorer for trivsel og læring/kvalitet på både skole- og dagtilbudsområdet. Nærværende rapport er bygget op om fire hovedområder, som der afrapporteres på både for skoleog dagtilbudsområdet. Disse fire områder er: Resultater, personaledata, indikatorer på pædagogisk kvalitet og overgange. Inden for de fire hovedområder lægges forskellige typer af data frem, som på forskellig vis belyser det pågældende hovedområde. I tillæg til de fire hovedområder indeholder kvalitetsrapporten også en række rammeoplysninger på både skole- og dagtilbudsområdet. Endelig indeholder rapporten også en vurderende sammenfatning, hvor rapportens konklusioner trækkes frem. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik. Rapporten har været i høring hos skolebestyrelserne, forældrebestyrelserne på dagtilbuddene, de faglige organisationer, samt Fælleselevrådet. 2

294 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -4 af Sammenfattende helhedsvurdering I dette afsnit samles de overordnede konklusioner på tværs af skole- og dagtilbudsområdet inden for de fire temaer - resultater, personaledata, pædagogisk kvalitet og overgange. Overordnet set giver kvalitetsrapporten et billede af et 0-18-årsområde, som fungerer tilfredsstillende. Rapporten er dog kendetegnet ved, at langt de fleste data findes på skoleområdet, hvilket betyder, at det er dette område, som rapporten tegner det mest tydelige billede af. Resultater I rapportens afsnit omkring resultater kan man på skoleområdet konstatere, at kommunens fravalgsprocent har været stabil gennem de sidste tre skoleår. Den varierer dog en del fra skole til skole. Karakterer, nationale tests og læseresultater Rapporten viser, at i 2014 opnåede eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune et gennemsnit på 7,9 i forhold til et landsgennemsnit på 6,7. Det opnåede resultat i 2014 ligger 0,1 karakterpoint lavere end i 2013, men 0,2 karakterpoint højere end i Kommunens karaktergennemsnit dækker over en stor variation mellem skolerne, hvor Lundtofte skole i 2014 har det laveste gennemsnit på 7,0 karakterpoint og Engelsborgskolen har det højeste gennemsnit på 8,7. Alle skoler i kommunen ligger dog forsat højere end landsgennemsnittet. På de to specialskoler har karaktergennemsnittet varieret mellem 3,2 og 4,2 henover de sidste tre afgangsår, hvoraf karaktergennemsnittet for 2012/13 har været det højeste med 4,2. Karaktergennemsnittet på fra 10. klassecentret på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole er faldet ganske svagt siden fra afgangsår 2013 til afgangsår 2014, så det i 2014 ligger på 5,5 i stedet for 5,6. Omvendt kan man se, at landsgennemsnittet er steget 0,2 karakterpoint i samme periode og ligger således på 5,6 i Hvad angår den socioøkonomiske reference viser rapporten, at skolerne i kommunen præsterer forventeligt henover den treårige periode 2011/ /14. Forskellen mellem skolernes forventelige karaktergennemsnit og deres faktiske karaktergennemsnit er for de flestes vedkommende tæt på nul. Kun for to af skolerne er der tale om, at de faktiske karakterer adskiller sig signifikant fra de forventede. Engelsborgsskolen, hvor eleverne i 2013/2014 præsterede 0,7 karakterpoint bedre end forventet, samt Virum skole, hvor eleverne i skoleåret 2011/2012 og i skoleåret 2012/2013 præsterede hhv. 0,5 og 0,6 karakterpoint bedre end forventet. Resultaterne fra de nationale tests for Lyngby-Taarbæk kommune viser, at hvad angår læsning, så opfylder kommunen målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse inden for den treårige periode, der måles på. I forhold til matematik er der henover den treårige periode en svag tendens til at kommunen underpræsterer, hvad angår indskolingen. Resultaterne viser dog, at ever resultatmæssigt indhenter målsætningen på mellemtrinnet. Hvad angår målsætningen om, at flere elever opnår resultatet fremragende i de nationale tests over tid, viser resultaterne for kommunen, at det særligt er i de ældste klasser, at der er findes en positiv udvikling. Dette gør sig gældende for både læsning og matematik. Hvad angår målsætningen om, at færre elevers formåen skal karakteriseres som ikke tilstrækkelig, viser resultaterne overordnet set, at hvad angår elevernes læsefærdigheder, er der ikke en entydig udvikling i retningen af færre elever, hvis formåen karakteriseres som ikke tilstrækkelig. Hvad angår matematik kan det ses, at der er sket et lille fald i antallet af elever, som ikke præsterer tilstrækkeligt. Det er ikke muligt at drage konklusioner på elevernes resultater med udgangspunkt i deres sociale baggrund, fordi det tilgængelige datamateriale er ufuldstændigt. 3

295 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -5 af 56 Endelig viser rapporten, at kommunens læse- og staveresultater er tilfredsstillende. Kommunens elever præsterer højt, sammenlignet med landsreferencen. Men der er dog ikke udelukkende tale om en entydig positiv udvikling over tid. Der er ligeledes en del variation mellem skolerne. Sprogvurdering på dagtilbud Lyngby-Taarbæk Kommunes resultater inden for sprogvurdering på dagtilbud passer med ministeriets forventning om, at 15 pct. har sproglige resultater, der ligger udenfor den generelle indsats. Dog er der i Lyngby-Taarbæk Kommune et overtal af 3-årige, der tildeles den særlige indsats, frem for den fokuserede indsats. Personaledata Rapporten viser, at kommunens gennemsnitlige kompetencedækningsgrad på skoleområdet lever op til de lovmæssige krav, der er på området. I afsnittet kan det også læses, at der i på skoleområdet i skoleåret 2013/14 var i alt 55 personer i uddannelse, hvilket er en lille stigning fra året før. På dagtilbudsområdet viser afsnittet, at der er 48 pct. af lederne, der har et eller flere fag i diplom i ledelse. For souschefernes vedkommende er det 55 pct. Rapporten viser endvidere på dagtilbudsområdet, at der er variation imellem dagtilbuddenes personaledækning på vuggestue/dagpleje og på børnehavepladser i Lyngby-Taarbæk Kommune. Variationen i personaledækningen på børnehavepladserne er større end i vuggestue og dagpleje, således, at på børnehavepladserne er variationen fra én daginstitution til en anden næsten 5 børn pr. fuldtidsansat pædagogisk medarbejder. I vuggestue og dagpleje er variationen næsten 1,5 barn pr. fuldtidsansat pædagogisk medarbejder, undtaget en enkelt institution som afviger. Hvad angår tildelingen af ledelsestid på dagtilbudsområdet, viser rapporten at den gennemsnitlige tildelte ledelsestid pr. institution er 36,4 timer. Indikatorer på pædagogisk kvalitet Rapporten viser, at omkring indikatorer på pædagogisk kvalitet, kan man se en svagt større andel lovligt fravær og sygefravær i LTK end på landsplan, men til gengæld har eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune noget lavere antal ulovlige fraværsdage sammenlignet med landsgennemsnittet. Heldagsskolen har et markant højere elevfravær end de øvrige skoler i kommunen Rapporten viser endvidere, at LTK lever op til KL s aftale med kommunerne om en inklusionsprocent på 96 procent, ide kommunen har en inklusionsprocent på 96,6. Rapportens data viser endvidere, at børnene bevæger sig mellem almenområdet og specialtilbudsområdet med udgangspunkt i deres behov på det givne tidspunkt og på den måde danner specialtilbuddene og almenområdet tilsammen rammen om det samlede inkluderende skolevæsen. Hvad angår kommunens fælles metoder til at arbejde med inklusion og pædagogisk kvalitet, viser rapporten, at på både dagtilbud og skole angives SAL, som en mere integreret del af den pædagogiske praksis end Aktionslæring. Overgange Rapportens data viser, at langt de fleste unge i Lyngby-Taarbæk kommune søger ind på en gymnasial uddannelse efter endt grundskoleforløb. Søgning til erhvervsuddannelser som i hele perioden ligger på et meget lavt niveau er fortsat faldende henover den treårige periode. Søgningen til 10. klasse er faldet siden sidste år. Andelen af de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og som fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole har der været svagt faldende i perioden Fastholdelsesprocenten ligger meget tæt på landsresultatet. 4

296 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -6 af 56 Rapporten viser, at der findes en forventning om en svagt stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011 til Hvad angår børnenes overgang fra dagtilbud til skole, viser rapporten, at antallet af børn der starter tidligt eller udsætter skolestart er stabilt i perioden og jævnt fordelt på skolerne. Klagesager Det er lovgivningsmæssigt bestemt, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Ankenævnet for specialundervisning. Der har i skoleåret 2013/14 været tre klager over kommunen til Ankenævnet for specialundervisning. Alle tre sager er nu afsluttet. 5

297 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -7 af Kvalitetsrapportering på skoleområdet 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet I Lyngby-Taarbæk Kommune er der 9 distriktsskoler, der alle har skolefritidsordning (SFO). Derudover har kommunen en Ungdomsskole og et 10. klassecenter (LTU) samt 2 specialskoler. Sorgenfriskolen er Lyngby-Taarbæk Kommunes specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og for elever med autisme (0.-5. klasse). Heldagsskolen er en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Herudover har kommunen 2 gruppeordninger. En gruppeordning på Hummeltofteskolen (4 klasser) for elever med autisme (6.-9. klasse) og en gruppeordning på Lundtofte Skole (2 klasser) for elever med ADHD. Alle børn, der indskrives i børnehaveklasse til og med 3. klasse, får tilbudt plads i en skolefritidsordning (SFO). Samlede antal spor i skolevæsenet Skolestrukturen i kommunen i skoleåret 2013/14 er bygget op omkring 25 spor fordelt på de 9 distriktsskoler. Fordelingen ser således ud: 4 spor: Virum Skole og Engelsborgskolen 3 spor: Fuglsanggårdsskolen, Hummeltofteskolen, Kongevejens Skole og Trongårdsskolen 2 3 spor: Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole 1 spor: Taarbæk Skole Alle skoler rummer 0. til 9. klassetrin, undtagen Taarbæk Skole som har klassetrin. LTU varetager undervisningen af 10. klasseelever. Herudover er der specialskolerne Sorgenfriskolen og Heldagsskolen, der varetager undervisningen af elever med særlige behov Kommunens samlede antal klasser Lyngby-Taarbæk kommune havde i skoleåret 2013/2014 i alt 257 normalklasser plus klasser. I figuren nedenfor vises antal klasser. Tabellen viser, at antallet af klasser i skolevæsenet i skoleåret 2013/14 er steget med 4 klasser i forhold til skoleåret 2012/2013. Fordelingen på de enkelte skoler er således, at på 3 skoler er antallet af klasser uændret i forhold til 2012/13 (Engelsborg, Taarbæk og Virum). På 5 skoler er antallet af klasser steget med 1 (Fuglsanggård, Hummeltofte, Kongevejen, Lindegård, Lundtofte) og på Trongårdsskolen er antallet af klasser faldet med 1. 6

298 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -8 af 56 Tabel 1: Klasse- og elevtal. Opgjort for perioden Status Skoleåret 2011/2012 Status Skoleåret 2012/2013 Status Skoleåret 2013/2014 Almenundervisning Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever Bh. Klasse klasse I alt Øvrig undervisning Modtagelsesklasser (og velkomsthold+ LTP) Tale/læseklasse VI Læseklasse LI Specialskoler: Sorgenfriskolen Heldagsskolen Gruppeordning HU Gruppeordning LU I alt Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Fravalg I dette afsnit beskrives, hvor mange børn fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der enten går i privatskole, på efterskole, i andre kommuners folkeskoler mv. Tabel 2: Elever, der går i privatskole, efterskole, andre kommuners folkeskoler eller lignende. Opgjort på antal og i pct. for perioden / / /2014 Undervisningspligtige elever i distrikterne Elever i andre kommuners folkeskoler Elever på privatskoler Elever på frie efterskoler og lign Elever der ikke har valgt folkeskolen i LTK total Andel i procent af kommunens 17,8 17,6 17,3 samlede antal elever i almenundervisning Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Ovenstående tabel 2 viser, at andelen af børn der har valgt at gå i privatskole, på efterskole eller i en almindelig folkeskole i en anden kommune ligger stabilt på 17,3-17,5 pct. i løbet af de tre skoleår. 7

299 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -9 af 56 Tabel 3: LTK elever i udenbys skoler, privatskoler, efterskoler pr. 5/9 2013, fordelt på skoledistrikter Distriktselever EN FU HU KO LI LU TAA TRO VI I alt Elever i distriktet (129) Elever på udenbys folkeskoler (7) Elever på frie grundskoler (18) Elever på frie kostskoler* (0) I alt elever som ikke undervises i LTK egne almene skoler (25) Andel af elever på private skoler i 13,7 4,6 6,5 7,3 32,3 10,4 28,4 17,6 4,7 12,5 pct. (19,4) * Frie kostskoler indbefatter efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og ungdomsskoler. Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Ovenstående tabel 3 uddyber den gennemsnitlige kommunale fravalgsprocent ved at se på hvor mange elever fra de enkelte skoledistrikter, der går på andre typer skoler end Lyngby-Taarbæks almene folkeskoler. Som en del af denne analyse har vi valgt at se på andelen af elever, der vælger at gå i privatskole frem for distriktsskolen, da denne type af fravalg er det mest forekommende, af de forskellige typer fravalg eleverne kan gøre. Som det kan ses i tabellen, er der stor forskel på fravalgsprocenten i de forskellige distrikter. De laveste fravalgsprocenter findes hos Fuglsanggårdsskolen (4,6 pct.), Virum skole (4,7 pct.), Hummeltofteskolen (6,5 pct.) og Kongevejens Skole (7,3 pct.). De højeste fravalgsprocenter findes hos Taarbæk Skole (28,4 pct./ 19,4 pct.) og Lindegårdsskolen (32,3 pct.) 1. Nedenstående tabel viser antallet af elever i Lyngby-Taarbæk Kommune, der går i en af de fire privatskoler beliggende i kommunen. Som det ses af tabellen, ligger antallet af elever stabilt omkring ca. 500 elever i perioden , ud af et samlet elevgrundlag på hhv. 6438, 6540 og 6681 elever. 1 For Taarbæk Skoles vedkommende er der en særlig udfordring, når der udregnes fravalgsprocent, fordi antallet af undervisningspligtige børn i Taarbæk Skoles distrikt også indbefatter elever på klassetrin. Det vil sige børn, som ikke kan gå på Taarbæk Skole, fordi denne skole kun har klasse. Der er derfor også udregnet en fravalgsprocent, som kun gælder for de børn der går i klasse og som hører hjemme i Taarbæks Skoles distrikt. Det er tallene i parentes i tabel 3. 8

300 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -10 af 56 Tabel 4: Antal af Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i kommunens privatskoler. Opgjort for perioden Lyngby Private Skole Lyngby Friskole Sankt Knud Lavard Skole Billums Private Skole i alt LTK elever på LTK privatskoler Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Lindegårdsskolens distrikt har to privatskoler - Lyngby Private Skole og Sankt Knud Lavard, som er de to største privatskoler i kommunen (jf. nedenstående tabel 5 over antallet af elever i kommunens privatskoler fordelt på skoledistrikter), hvilket har en betydning for, at Lindegårdsskolens distrikt har et højere antal elever, der går på en privatskole end andre distrikter i kommunen. De to andre privatskoler i kommunen Lyngby Friskole og Billums Private Skole ligger i Engelsborgskolens distrikt, som sammen med Trongårdsskolen og Lindegårdsskolen er de skoler, som har det højeste antal elever på privatskoler beliggende i kommune. Tabel 5: Antal af Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i kommunens privatskoler. Opgjort på distrikter pr EN FU HU KO LI LU TAA TRO VI I alt Lyngby Private skole Lyngby Friskole Sankt Knud Lavard Skole Billums Private Skole I alt Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr

301 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -11 af Resultater på skoleområdet I dette afsnit om resultater på skoleområdet fremgår de data, som omhandler elevernes faglige resultater. Afsnittet behandler data om 9. og 10. klasses afgangsprøver, socio-økonomisk reference, resultater af de nationale test, samt resultater fra kommunens læse- og stavetest. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (som behandles i afsnit 3.5 omkring elevers overgang til ungdomsuddannelse). Folkeskolens afgangsprøver Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge otte bundne prøver, fordelt på dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig fremstilling), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I tillæg til dette skal eleverne aflægge to prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag. Gennemsnittene for prøveresultater i denne kvalitetsrapport er udelukkende beregnet på baggrund af de bundne afgangsprøver. Gennemsnittene er endvidere beregnet på baggrund af de elever, der har aflagt mindst fire af de otte bundne afgangsprøver. Der redegøres for karaktergennemsnittene for almenskolerne og specialskolerne i separate afsnit. Karaktergennemsnittene, for de elever der går i gruppeordning på Hummeltofteskolen, indgår i skolens resultater. Folkeskolens afgangsprøver 9. klasse de almene folkeskoler Karaktergennemsnit ved folkeskolens bundne afgangsprøver I figuren nedenfor ses det overordnede karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve i 2011 til 2014 på landsplan og i Lyngby-Taarbæk Kommune. Som figur 1 viser, ligger kommunens karaktergennemsnit i hele perioden et godt stykke over landsgennemsnittet. I 2014 opnåede eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune således et gennemsnit på 7,9 i forhold til et landsgennemsnit på 6,7. Det opnåede resultat i 2014 ligger 0,1 karakterpoint lavere end i 2013, men 0,2 karakterpoint højere end i Der er således ikke tale om en entydig positiv udvikling i karaktergennemsnittet gennem de sidste tre afgangsår. 10

302 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -12 af 56 Figur 1: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for perioden Datakilde: Styrelsen for It og Læring Ser man nærmere på fordelingen af karaktergennemsnittet inden for de enkelte bundne prøvefag, kan man se, at det overordnede karaktergennemsnit dækker over en jævn fordeling af karaktererne i de enkelte fag. Det laveste gennemsnit findes således i fysik/kemi med 7,5 og det højeste gennemsnit er på 8,8 i dansk. For alle fire fags vedkommende præsterer eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune højere end landsgennemsnittene. Figur 2: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik for perioden Datakilde: Styrelsen for It og Læring Opgøres karaktergennemsnittet på de enkelte skoler, som i nedenstående figur 3, kan man se, at Lyngby-Taarbæk Kommunes karaktergennemsnit dækker over en stor variation mellem skolerne, hvor Lundtofte Skole i 2014 har det laveste gennemsnit på 7,0 og Engelsborgskolen har det højeste gennemsnit på 8,7. Alle skoler i kommunen ligger dog forsat højere end landsgennemsnittet. 11

303 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -13 af 56 Figur3: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver, opgjort pr. skole for afgangsår 2014 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnit ved de bundne afgangsprøver i dansk Ser man nærmere på karaktergennemsnittet i dansk, kan man se, at opgjort på fagdiscipliner i de sidste tre skoleår er der sket et fald fra på 0,2 karakterpoint i læsning. Der er sket en stigning på 0,5 karakterpoint i mundtlig fremstilling. Der er sket et fald i retskrivning på 0,4 karakterpoint og der er sket en stigning på 0,1 karakterpoint i skriftlig fremstilling. Figur 4: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøve i dansk. Opgjort i fagdiscipliner for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 12

304 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -14 af 56 Ser man på det samlede karaktergennemsnit i dansk for skoleåret opgjort for de enkelte skoler kan man se, at Engelsborgskolens og Virum Skoles elever har det højeste gennemsnit på hhv. 8,7 og 8,5, mens Lindegårdskolen og Lundtofteskolens elever har de laveste gennemsnit på hhv. 6,7 og 6,8. Alle skoler ligger enten på niveau med, eller over landsgennemsnittet. Figur 5: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver i dansk. Opgjort pr. skole for afgangsår 2014 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 13

305 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -15 af 56 Karaktergennemsnit ved de bundne afgangsprøver i matematik I nedenstående figur 6 kan man se, at karaktergennemsnittet for matematisk problemløsning er faldet 0,3 karakterpoint fra I fagdisciplinen matematiske færdigheder er der også sket et fald inden for den pågældende periode på 0,2 karakterpoint. Figur 6: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøve i matematik. Opgjort i fagdiscipliner for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I figur 7 kan man se, at Virum Skole og Engelsborgskolen er de skoler, der har de højeste karaktergennemsnit i matematik på hhv. 8,8 og 8,6. Trongårdsskolen, Lundtofte Skole og Lindegårdsskolen er de skoler, der har de laveste karaktergennemsnit med hhv. 6,6; 6,7 og 6,9. Alle skoler ligger over landsgennemsnittet. Figur 7: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver i matematik. Opgjort pr. skole for afgangsår 2014 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 14

306 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -16 af 56 Folkeskolens afgangsprøver 9. klasse specialskolerne Som nævnt indledningsvist under afsnittet om rammebetingelser er der to specialskoler i Lyngby- Taarbæk Kommune. Den ene er Sorgenfriskolen, som er Lyngby-Taarbæk Kommunes specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og for de yngre elever med autisme (LTK s afgangselever med autisme går på gruppeordning på Hummeltofteskolen). Den anden specialskole i kommunen er Heldagsskolen, som er en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Størrelsen på afgangsårgangene og antallet af elever, der har taget mindst 4 ud af de 8 bundne prøver kan ses af nedenstående tabel 6. Tabel 6: Antal elever på afgangsårgang og elevernes fordeling i antal aflagte prøver. Opgjort pr. skole og for perioden / / /2014 Sorgenfri Antal elever på afgangsårgangen Antal elever, der har taget mindst 4 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 3 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 2 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 1 ud af 8 prøver Antal elever, der ikke har taget nogen prøver Heldagsskolen Antal elever på afgangsårgangen Antal elever, der har taget mindst 4 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 3 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 2 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 1 ud af 8 prøver Antal elever, der ikke har taget nogen prøver Datakilde: Specialskolernes egne opgørelser På Sorgenfriskolen har der i perioden således været hhv. 4, 5 og 3 afgangselever, som opfylder kravet om at have aflagt mindst fire ud af de otte bundne afgangsprøver ud af en afgangsårgang på hhv. 15, 18 og 9 elever. For Heldagsskolen er de tilsvarende tal 3, 4 og 8 elever ud af afgangsårgange på hhv. 8, 5 og 9 elever. Nedenstående tabel 7 viser det samlede karaktergennemsnit på de to specialskoler. 2 Som det ses, har karaktergennemsnittet på de to specialskoler varieret mellem 3,2 og 4,2 henover de sidste tre afgangsår, hvoraf karaktergennemsnittet for 2012/13 har været det højeste med 4,2. 2 Her er det vigtigt at nævne, at som ovenstående tabel viser, så dækker procentfordelingerne over et meget lille antal afgangselever på begge skoler, hvilket betyder, at den enkelte elevs resultater får en stor betydning for det samlede karaktergennemsnit. 15

307 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -17 af 56 Tabel 7: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for specialskoler i perioden / / /2014 Specialskoler i LTK 3,2 4,2 3,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring På de to specialskoler i Lyngby-Taarbæk Kommune har man gennem de senere år arbejdet systematisk med at få flest mulige elever til at aflægge flest mulige afgangsprøver. Der har været tale om en ændring i fokus på vigtigheden af, at specialskoleeleverne forlader grundskolen med så mange aflagte prøver som muligt. Samtidig er man i kommunen også nået langt i bestræbelserne på at inkludere flest mulige børn i de almene undervisningsmiljøer (jf. afsnittet om inklusion). Det betyder, at der har været en udvikling i retning af, at eleverne på de to specialskoler har mere komplekse og omfattende vanskeligheder end tidligere. Tilsammen betyder det, at specialskolernes karaktergennemsnit naturligvis ligger en hel del under gennemsnittet på de almene skoler i kommunen. Ser man nærmere på fordelingen af karaktergennemsnittet inden for de bundne prøvefag for skoleåret 2013/2014, kan man se, at det overordnede karaktergennemsnit dækker over en relativt stor spredning i karakterer i de fire bundne prøvefag. Matematik ligger lavest med en gennemsnitskarakter på 2,6. I faget dansk er der en gennemsnitskarakter på 3,4 og faget engelsk ligger højest med en gennemsnitskarakter på 5,8. Figuren viser endvidere, at ingen elever fra specialskolerne i 2014 har aflagt afgangsprøve i fysik/kemi. Tabel 8: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for specialskoler for fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik for skoleåret 2013/2014 Fag Karaktergennemsnit 2013/14 Dansk 3,4 Engelsk 5,8 Matematik 2,6 Fysik/kemi - Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskolens 10. klasse prøver Resultater fra folkeskolens 10. klasse prøver er ikke en lovpligtig indikator i kvalitetsrapporten på skoleområdet. Indikatoren er alligevel inddraget i kvalitetsafrapporteringen for Lyngby-Taarbæk Kommune, fordi der de seneste år har været mellem elever, der vælger at tage et 10. skoleår på LTU. Som nedenstående tabel 9 viser, så er karaktergennemsnittet på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole faldet ganske svagt siden sidste år, så det i år ligger på 5,5 i stedet for 5,6. Omvendt kan man se, at landsgennemsnittet er steget 0,2 karakterpoint siden sidste år og ligger således på 5,6. Tabel 9: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 10. klasse prøver. Opgjort for LTK og hele landet. Opgjort for perioden Skole 2011/ / /2014 LTU 5,3 5,6 5,5 Hele landet 5,6 5,4 5,6 Datakilde: Undervisningsministeriets databank 16

308 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -18 af 56 Opgør man karaktergennemsnittet fra 10. klasse på de forskellige fag, kan man af nedenstående tabel 10 se, at der i det store hele er sket en positiv udvikling fra 2012 til Eleverne har i hovedparten af fagene opnået en højere gennemsnitskarakter i 2014 end Men samtidig fremgår det også af tabellen, at eleverne i afgangsåret 2013 præsterede de bedste resultater i den treårige periode. Tabel 10: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 10. klasse prøver. Opgjort pr. fag. Opgjort for perioden Fag 2011/ / /2014 Dansk 5,5 6,2 5,4 Engelsk 5,9 6,3 6,1 Fysik/kemi 5,0 6,7 6,6 Matematik 4,6 4,2 5,0 Tysk 5,1 5,8 4,9 Fransk - 7,0 7,5 Datakilde: Undervisningsministeriets databank Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten og beskriver, hvor stor en andel af en 9. klasses årgang fra et givet skoleår der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Som nedenstående figur 8 viser, så havde Lyngby-Taarbæk Kommune i 2012 en andel på 94 pct. af eleverne, der havde fået mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik. I 2013 og 2014 har andelen været på hhv. 96,1 og 96,2 pct. De tilsvarende tal på landsplan i perioden er hhv. 89,8, 88,9 og 88,6 pct. Figur 8: Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik, opgjort for de almene folkeskoler for perioden Datakilde: Styrelsen for It og Læring 17

309 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -19 af 56 I nedenstående figur 9 kan man se de enkelte skolers andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik for afgangsåret Som det kan ses, er der tre af kommunens skoler: Virum skole, Lindegårdsskolen og Kongevejens skole, hvor samtlige elever har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Den laveste andel findes på Lundtofte skole, hvor 91, 7 pct. af eleverne har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Figur 9: Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, opgjort pr. folkeskole for afgangsår 2014 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Socioøkonomisk reference af afgangsprøve Den socioøkonomiske reference er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Referencen er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I nedenstående tabel 11 er den socioøkonomiske reference beregnet for Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler for de sidste tre skoleår. Hvert skoleår har tre søjler. En søjle for skolens faktiske karaktergennemsnit, en søjle for det forventede karaktergennemsnit og en søjle for differencen mellem de to gennemsnit. Denne difference er markeret med en * i de tilfælde, hvor differencen mellem det faktiske og det forventede karaktergennemsnit er statistisk signifikant. Overordnet set viser tabellen, at skolerne i kommunen præsterer forventeligt henover den treårige periode. Forskellen mellem skolernes forventelige karaktergennemsnit og deres faktiske 18

310 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -20 af 56 karaktergennemsnit er for de flestes vedkommende tæt på nul. Kun for to af skolerne er der tale om, at de faktiske karakterer adskiller sig signifikant fra det forventede. Dette gør sig gældende for Engelsborgsskolen, hvor eleverne i 2013/2014 præsterede 0,7 karakterpoint bedre end forventet sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Det gør sig også gældende for Virum Skole, hvor eleverne i skoleåret 2011/2012 og i skoleåret 2012/2013 præsterede hhv. 0,5 og 0,6 karakterpoint bedre end forventet sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Tabel 11: Faktisk karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for 9. klasse afgangseksamen. Opgjort pr. skole for perioden 2011/ / / / /2014 Gnms. Ref. Dif. Gnms. Ref. Dif. Gnms. Ref. Dif. Engelsborgskolen 8,1 8,0 0,1 7,9 7,8 0,1 8,7 8,0 0,7* Fuglsanggårdsskolen 7,8 8,0-0,2 8,1 8,0 0,1 7,9 8,0-0,1 Hummeltofteskolen 8,5 8,2 0,3 7,9 7,9 0,0 8,0 7,9 0,1 Kongevejens Skole 7,9 7,9 0,0 8,6 8,3 0,3 8,0 7,9 0,1 Lindegårdsskolen 5,5 6,0-0,5 7,6 7,4 0,2 7,3 7,1 0,2 Lundtofte Skole 6,8 7,2-0,4 7,1 7,2-0,1 7,0 7,2-0,2 Trongårdsskolen 7,7 7,6 0,1 7,5 7,7-0,2 7,3 7,4-0,1 Virum Skole 8,8 8,3 0,5* 9,0 8,4 0,6* 8,5 8,2 0,3 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Som en del af folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, angives der følgende resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Oplysninger omkring elevernes resultater fra de nationale test, som kan trækkes til kvalitetsrapporten, er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Dog kan man i kvalitetsrapporten angive oplysninger om kommunens udvikling inden for de nationale tests sammenlignet med sidste år resultater. Man kan også angive oplysninger om hvorvidt de nationale resultatmål for kommunen er opnået. Der vil derfor ikke indgå tabeller i følgende gennemgang, men udelukkende en overordnet beskrivelse af, hvordan kommunens elever har præsteret. Andel elever med gode resultater i dansk læsning og matematik Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som 19

311 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -21 af 56 godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Resultaterne for Lyngby-Taarbæk kommune, hvad angår læsning, viser, at kommunen opfylder målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse inden for den treårige periode, der måles på. I matematik er den tilsvarende målsætning ikke opfyldt. Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at denne andel af elever skal stige år for år. Her viser resultaterne for kommunen, at det særligt er i de ældste klasser, at der er findes en positiv udvikling imod, at flere elever opnår resultatet fremragende i de nationale tests over tid. Dette gør sig gældende for både læsning og matematik. Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at denne andel af elever skal falde år for år uanset elevernes sociale baggrund. Overordnet set viser resultaterne, at hvad angår elevernes læsefærdigheder, er der ikke en entydig udvikling i retningen af færre elever, hvis formåen karakteriseres som ikke tilstrækkelig. Hvad angår matematik kan det ses, at der er sket et lille fald i antallet af elever, som ikke præsterer tilstrækkeligt. Faldet er sket fra skoleåret 2011/12 til skoleåret Ser man på elevernes resultater med udgangspunkt i deres sociale baggrund må man konstatere, at det ikke er muligt at drage konklusioner ud fra dette datamateriale. Data er ufuldstændige og man kan ikke uddrage konklusioner af materialet. 20

312 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -22 af 56 Læse- og staveresultater Siden 1993 er der foretaget regelmæssige læsetest af eleverne på 1., 3. og 7. klassetrin i Lyngby- Taarbæk Kommune. Eleverne i 5. klasse testes endvidere for deres stavekompetencer. Det er de samme tests der anvendes hvert år, og det giver en god mulighed for at følge udviklingen af læse- og staveundervisningens effekt over tid. Testene som anvendes, er afprøvet på landsbasis og derved kan resultaterne fra LTK umiddelbart sammenlignes med en landsnorm. Tabel 12, 13 og 14 viser læse- og staveresultater for perioden Som det kan ses af tabel 12, er der sket en positiv udvikling i antallet af sikre læsere i 1. klasse, sådan at der i 2013 var 96,8 pct. sikre læsere og at der i 2014 er 97,2 pct. af eleverne på kommunens skoler, der kan karakteriseres som sikre læsere. Dog ligger 2012 højest i perioden med 98,2 pct. sikre læsere. Andelen af sikre læsere i 3. klasse er uforandret høj gennem alle tre år. Hvad angår læseresultaterne for 7. klasse viser tabel 12 et fald i læsesikkerhed fra 2012 til 2013, som fastholdes med resultaterne fra Endelig viser tabellen, at kommunens læseresultater fra 1. og 3. klassetrin ligger højere end det sammenlignelige landsresultat fra Tabel 12: Udvikling i procentandelen af sikre læsere i LTK. Opgjort på klassetrin og for perioden Klassetrin Landsresultat klasse 98,2 pct. 96,8 pct. 97,2 pct. 89,4 pct. 3. klasse 98,4 pct. 98,0 pct. 98,1 pct. 94,0 pct. 7. klasse 93,4 pct. 91,2 pct. 91,6 pct. Intet landsresultat Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad angår elevernes stavekompetence kan man i nedenstående tabel 13 se, at andelen af elever med stavekompetence over gennemsnit er faldet ganske lidt, svarende til godt et halvt procentpoint henover den treårige periode. Samtidig kan man også se, at Lyngby-Taarbæks elever præsterer højere end landsgennemsnittet fra Tabel 13: Kommunal udvikling i fordelingen af elevernes stavekompetence på 5. klassetrin. Opgjort for perioden Elevernes Landsreference stavekompetence Over gennemsnit 45,6 pct. 45,5 pct. 44,9 pct. 40 pct. Gennemsnit 27,4 pct. 26,4 pct. 27,4 pct. 20 pct. Under gennemsnit 23,0 pct. 24,0 pct. 23,0 pct. 29 pct. Svage stavere 4,0 pct. 4,1 pct. 4,0 pct. 11 pct. Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune Opgør man på læseresultaterne fra 1., 3. og 7. klasse på skoleniveau, kan man i nedenstående tabel 14 se, at der er stor variation skolerne i mellem. Eleverne på 1.- og 3. klassetrin på de skoler der har den laveste andel af sikre læsere, præsterer dog stadigvæk højere end landsgennemsnittet. På 1. klassetrin scorer eleverne fra Taarbæk Skole højest, idet 100 pct. af dem er sikre læsere. Eleverne på Lindegårdsskolen er dem, der scorer lavest. Her kan 91 pct. af eleverne karakteriseres som sikre læsere. 21

313 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -23 af 56 I 3. klasse er der også variation i elevernes læsesikkerhed på de forskellige skoler. Taarbæk Skole, Kongevejens Skole og Trongårdsskolen scorer højest med 100 pct. sikre læsere, mens Lundtofte Skole scorer lavest med 92 pct. sikre læsere. Hvad angår læseresultaterne for 7. klasse viser tabellen, at eleverne på Virum Skole scorer højest med 100 pct. sikre læsere og på Lindegårdsskolen finder man kommunens laveste andel af sikre læsere i 7. klasse. Her er 67 pct. blevet vurderet som sikre læsere. Tabel 14: Procentandel af sikre læsere i LTK. Opgjort pr. skole og klassetrin for 2014 Skole 1. klasse 3. klasse 7. klasse Engelsborgskolen 97 pct. 99 pct. 93 pct. Fuglsanggårdsskolen 98 pct. 97 pct. 91 pct. Hummeltofteskolen 98 pct. 99 pct. 92 pct. Kongevejens Skole 100 pct. 100 pct. 96 pct. Lindegårdsskolen 91 pct. 96 pct. 67 pct. Lundtofte Skole 94 pct. 92 pct. 89 pct. Trongårdsskolen 96 pct. 100 pct. 91 pct. Taarbæk Skole 100 pct. 100 pct. - Virum Skole 98 pct. 99 pct. 100 pct. Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune 22

314 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -24 af Personaledata på skoleområdet I dette afsnit af kvalitetsrapporten redegøres for personaledata på skoleområdet. I afsnittet indgår således data om kompetencedækningen i undervisningen, dvs. andelen af planlagte undervisningstimer, der undervises af lærere, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for faget. Afsnittet inddrager også data om antal medarbejdere i efteruddannelse, og endelig indgår der data om antallet af medarbejdere pr. leder på kommunens folkeskoler og specialskoler. Kompetencedækning i undervisningen Kompetencedækning i undervisning er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22 og er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer der varetages af undervisere med undervisningskompetence, hvilket vil sige, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen, eller med tilsvarende kompetencer, hvilket betyder, at læreren har opnået tilsvarende kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som fastlægger, at der i 2016 skal være 85 pct. kompetencedækning af planlagte undervisningstimer. I 2018 skal kompetencedækningsandelen være på 90 pct. og i 2020 skal 95 pct. af de planlagte undervisningstimer være kompetencedækket. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin, men udregnes som et gennemsnit af disse på kommuneniveau. Figur 10: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på landsplan, opgjort for perioden 2012/ /14/ Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I ovenstående figur 10 ses andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning for Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler. Undersøgelsen er afgrænset til folkeskolerne, så kommunens specialskoler indgår ikke i denne opgørelse. Figur 10 viser endvidere, at kommunen har haft stort set den samme kompetencedækningsandel i de to sidste skoleår. I skoleåret 2012/13 var kompetencedækningsandelen på 88,6 pct. og i skoleåret 2013/14var den en smule lavere på 88,2 pct. Kommunen har således allerede nu opfyldt 2016-målsætningen om en gennemsnitlig kompetencedækningsgrad på 85 pct. I nedenstående figur 11 er kompetencedækningsgraden i undervisningen opgjort pr. fag, hvilket giver et overblik over, hvordan kompetencedækningsgraden er fordelt mellem fagene. 23

315 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -25 af 56 Figur 11: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på landsplan, opgjort pr. fag for skoleåret Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 24

316 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -26 af 56 I nedenstående figur 12 er kompetencedækningsandelen opgjort for klassetrin og her ser man, at i de ældste klasser har kommunen allerede nu opnået fuld kompetencedækning, mens der for de resterende klassetrin er en kompetencedækningsandel på mellem 83,6 og 89,2 pct. Figur 12: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på landsplan, opgjort pr. klassetrin for skoleåret Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 13 viser, hvordan kompetencedækningen fordeler sig på tværs af kommunens skoler. Som det kan ses, er der en stor variation skolerne imellem. Taarbæk skole har den laveste kompetencedækningsgrad, idet 76,5 pct. af skolens planlagte undervisningslektioner læses af en lærer med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figuren viser endvidere, at Virum Skole er den skole, der har den højeste kompetencedækningsgrad, som ligger på 93,7 pct. Figur 13: Kompetencedækning opgjort pr. skole for skoleåret 2013/2014 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 25

317 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -27 af 56 Data på personale og ledelse I det følgende fremlægges data på uddannelsesindsatsen på skoleområdet, samt oplysninger om antal medarbejderårsværk pr. lederårsværk. Som nedenstående tabel 15 viser, så var der i skoleåret 2013/14 i alt 55 personer i uddannelse, hvilket er en lille stigning fra året før. Af de 55 personer var de fleste (31) på diplomvejlederuddannelse. Der er tale om en fortsat stigning gennem de sidste tre år af antallet af personer i diplomvejlederuddannelse, hvilket afspejler kommunens bevidste prioritering af uddannelse af faglige vejledere, som led i strategien for fastholdelse og udvikling af det faglige niveau på skolerne. Tabel 15: Antal medarbejdere og ledere under uddannelse. Opgjort i uddannelsestype og for perioden 2011/ /14 Linjefag Diplom Læse- Bibliotek Diplom Andet - I alt -vejleder vejleder - leder ledelse Skoleåret /12 Skoleåret /13 Skoleåret /2014 Datakilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune Antallet af personer under uddannelse i et linjefag i skoleåret 2013/14 er 8 medarbejdere, hvilket er et fald på to i forhold til sidste skoleårs niveau, men en stigning fra de 5 medarbejdere i uddannelse i skoleåret 2011/12. 26

318 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -28 af 56 I nedenstående figur 14 vises, opgjort i årsværk, hvor mange ansatte der er på skolen (inkl. SFOmedarbejdere) pr. lederårsværk. Det er den politisk besluttede normering på skoleledelse og personaleopgørelsen januar 2014 som er lagt til grund for figuren. Gruppeordningerne på Hummeltofteskolen og Lundtofte Skole er indregnet i skolernes tal. Figur 14: Antal ansatte pr. leder. Opgjort på skoler for skoleåret Medarbejderårsværk pr. lederårsværk i skoler inkl. SFO Taarbæk Skole Heldagsskolen Sorgenfriskolen Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Kongevejens Skole Trongårdsskolen Fuglsanggårdsskolen Ungdomsskolen Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Virum Skole 8,76 12,95 14,81 20,30 21,67 22,84 22,87 25,04 26,51 27,43 29,22 29,64 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 30,00 35,00 Datakilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune Kriterierne for tildeling af ledelsestid følger den model, som blev godkendt i BUU i august 2011, samt beslutningen om distriktsledelse i Taarbæk. Hver skole tildeles en skoleleder, viceskoleleder, kontorleder samt en SFO/klubleder. De 4-sporede skoler får yderligere 0,25 lederårsværk til en afdelingsleder, ligesom gruppeordningerne tildeles timer til skole og fritidsledelse. Heldagsskolen adskiller sig fra denne tildeling, ved udelukkende at have skoleleder, viceskoleleder og kontorleder. Taarbæk Skole adskiller sig ligeledes fra tildelingsmodellen, fordi man på denne skole har en distriktsledelse. 27

319 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -29 af Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet I dette afsnit indgår data, som giver pejlemærker om den pædagogiske kvalitet på kommunens skoler. Der skelnes i rapporten mellem resultatorienteret data og procesorienteret data ved at placere denne type af data i to forskellige afsnit i rapporten. I dette afsnit omkring pædagogisk kvalitet finder man således ikke data, der illustrerer resultatet af skolernes arbejde med pædagogisk kvalitet, som fx afgangsprøveresultater eller resultater af de nationale test. I dette afsnit kommer man i stedet tættere på processerne ved at se på data, der kan anskues som pejlemærker for pædagogisk kvalitet. I afsnittet indgår data om elevfravær under antagelsen af, at et lavt elevfravær er et udtryk for en gennemgående trivsel hos eleverne og opbakning fra forældrene til det arbejde, der gøres i skolen. Der indgår også data om inklusion. Denne type data indgår i dette afsnit, fordi data om inklusion kan ses som et udtryk for, hvor systematisk kommunen arbejder med at skabe almene læringsmiljøer, der er i stand til at inkludere børn med forskellige behov. Endelig indgår der data, som omhandler skolernes arbejde med de kommunalt besluttede metoder Systematisk Analyse af Læringsmiljøer (SAL) samt AktionsLæring (AL), da disse metoder er valgt netop for at højne den pædagogiske kvalitet i arbejdet med elever og læring på skoleområdet. Elevfravær Elevfravær indgår ikke som obligatorisk indikator i kvalitetsafrapporteringen på skoleområdet. I Lyngby-Taarbæk Kommune er elevfravær - trods dette - medtaget i rapporten, fordi dette kan tolkes som en indikator på elevernes trivsel og elever og forældres opbakning til skolen. I figur 15 nedenfor kan man se det gennemsnitlige elevfravær opgjort for perioden 2010/ /13 i de tre kategorier: lovligt fravær, ulovligt fravær samt sygefravær. 3 Fraværsprocenten er beregnet som forholdet mellem antal skoledage og antal fraværsdage for den gruppe elever, der er registreret fravær for. Som figuren viser, er det lovlige fravær på kommunens skoler uændret i perioden på 1,7 pct. Det lovlige fravær i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger en smule over det lovlige fravær på landsplan, som er på 1,5 pct. Hvad angår sygefraværet, varierer dette i perioden mellem 3,9, 3,3 og 3,6 pct. Også her ligger Lyngby-Taarbæk lidt højere end de tilsvarende tal på landsplan, som er hhv. 3,7, 3,2. og 3,4 pct. Når det kommer til det ulovlige fravær, viser figur 15, at eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune har et meget lavt antal fraværsdage. I perioden 2010/ /13 har eleverne hhv. 0,4, 0,2 og 0,3 pct. ulovligt fravær. Resultaterne på landsplan viser, at eleverne her har 0,8 pct. ulovligt fravær i hele perioden. 3 De data på elevfravær, der redegøres for i denne kvalitetsrapport er fra perioden 2010/ /2013, idet data fra skoleåret endnu ikke er tilgængelige på Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem. 28

320 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -30 af 56 Figur 15: Gennemsnitligt elevfravær. Opgjort i lovligt og ulovligt fravær, samt sygefravær. Opgjort for perioden 2010/ /2013 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Når man opgør det gennemsnitlige fravær for eleverne pr. skole i skoleåret , kan man se en spredning mellem de forskellige skoler i kommunen. I figur 16 nedenfor kan man således se, at Virum Skole er den skole med det laveste samlede fravær på 4,9 pct. Eleverne på Trongårdsskolen, Lindegårdsskolen, Kongevejens Skole, Hummeltofteskolen, Fuglsanggårdsskolen og Engelsborgskolen har mellem 5-6 pct. samlet fravær. Eleverne på Sorgenfriskolen, Lundtofte Skole og Taarbæk Skole har mellem 6-6,5 pct. samlet fravær, mens Heldagsskolens elever har kommunens højeste fraværsprocent på 9,5 samlet fravær. 29

321 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -31 af 56 Figur 16: Gennemsnitligt elevfravær. Opgjort i lovligt og ulovligt fravær, samt sygefravær. Opgjort pr. skole for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Inklusion I Lyngby-Taarbæk Kommune er specialtilbuddene organiseret ud fra to kategorier, som angiver deres grad af segregering fra de almene skoler. Der er specialskoler og gruppeordninger. Eleverne er tilknyttet de forskellige specialtilbud i kortere eller længere perioder med udgangspunkt i deres særlige behov. Der er således en kontinuerlig bevægelse frem og tilbage mellem specialtilbud og de almene skoler. Alle specialtilbud danner tilsammen med almene skoler det samlede inkluderende skolevæsen. I lighed med de nationale politiske målsætninger har Lyngby-Taarbæk arbejdet kontinuerligt med inklusion på 0-18-årsområdet gennem de seneste 4-5 år. Med inklusionsstrategien som blev vedtaget i 2011 og de tilhørende handleplaner for hhv. skole- og dagtilbudsområdet, arbejdes der mod at inkludere flest mulige børn og unge i de almene skoler. De lokale politiske beslutninger ligger tæt op ad de nationale politiske beslutninger, der træffes inden for samme periode, herunder at man i Aftale om Kommunernes Økonomi 2013 opstiller en målsætning om, at andelen af elever i almindelig undervisning forøges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i Andelen af elever der modtager undervisning i den almene skole, er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten på skoleområdet frem til skoleåret 2019/20. I nedenstående figur 17 kan man se, at udviklingen i andelen af elever der undervises i den almene skoler, er steget en smule gennem de sidste tre år, sådan at vi kan konstatere, at Lyngby-Taarbæk Kommune allerede i skoleåret 2012/13 havde opnået målet, da 96 pct. af alle elever undervises i den almene skole. 30

322 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -32 af 56 Figur 17: Andel af elever med bopæl i LTK, der modtager undervisning i den almene undervisning, opgjort for perioden 2011/ /14 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Elevbevægelser mellem specialundervisningstilbud og den almene skole Elevbevægelser mellem specialundervisningstilbud og de almene skoler er ikke en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Men det er imidlertid også interessant at se på, hvordan eleverne i kommunens skolevæsen bevæger sig frem og tilbage mellem specialtilbud og de almene skoler, for at få en fornemmelse af, at arbejdet med inklusion er en dynamisk proces. De fleste indikatorer som indgår i kvalitetsrapporten, strækker sig over tre skoleår. Men i denne indikator inddrages fem skoleår, fordi den systematiske indsats for at inkludere flest mulige børn for alvor tog fart for 4-5 år siden. Derfor er det også i den periode, man kan se, at den største ændring i elevbevægelserne fandt sted (jf. tabel 16). Som nedenstående tabel viser, så sker der en bevægelse både ind og ud af de specialtilbud, der findes i kommunen. Særligt hvad angår eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder og særligt i skoleårene er der tale om en relativt stor andel af elever, der sluses tilbage til almenskolerne efter et ophold på Sorgenfriskolen. Også for Heldagsskolens elever kan der i samme periode ses en bevægelse fra Heldagsskolens tilbud og tilbage i almenområdet. Det samme gør sig gældende for Lundtofteskolens ADHD elever, bare i mindre målestok, ligesom der også er en bevægelse at spore hos eleverne med autisme, som visiteres til Sorgenfriskolen og Hummeltofteskolen. Det skal her bemærkes, at elevantallene er så små, så det ikke er muligt at lave håndfaste konklusioner på datamaterialet, som snarere skal bruges til at lave indledende pejlinger på. Dog kan det konstateres, at børnene bevæger sig mellem almenområdet og specialtilbudsområdet med udgangspunkt i deres behov på det givne tidspunkt, og på den måde danner specialtilbuddene og almenområdet tilsammen rammen om det samlede inkluderende skolevæsen. 31

323 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -33 af 56 Tabel 16: Oversigt over elevbevægelser mellem almenområdet og specialtilbud. Opgjort for perioden 2009/ / Heldagsskolen - Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Visiteret ind i tilbud fra almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Sorgenfriskolen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Visiteret ind i tilbud fra 7* 5* 3 5 9* almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Sorgenfriskolen og Hummeltofteskolen - Elever med autisme Visiteret ind i tilbud fra almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Lundtofte Skole Elever med ADHD Visiteret ind i tilbud fra almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Kilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune Arbejdet med SAL/AL Skolerne har siden 2009 og som en del af den fælles inklusionsstrategi, arbejdet med SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer). SAL blev iværksat som et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb og blev evalueret i januar Der bliver løbende uddannet medarbejdere i metoden. SAL har et systemisk udgangspunkt, hvor medarbejderne ser på sig selv og læringsmiljøet omkring barnet, for at opnå læring, forandring og udvikling. Aktionslæring (AL) blev igangsat som et kompetenceudviklingsforløb for alle dagtilbud, SFO, Klub og skoler i 2012/2013, som en naturlig forlængelse af arbejdet med SAL. Aktionslæring er en metode, som med en handlingsorienteret tilgang har fokus på at undersøge og udvikle den didaktiske og pædagogiske praksis. Der bliver løbende uddannet AL tovholdere. Alle skoler har uddannede SAL og AL tovholdere blandt deres medarbejdere, og der bliver arbejdet systematisk med begge metoder. Status på SAL og AL Skolerne er i et spørgeskema blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at SAL og AL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Som det kan ses af nedenstående figurer svarer 9 ud af 12 skoler, at de er enige eller helt enige i, at SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Ingen af skolerne angiver, at de er helt uenige i spørgsmålet, hvilket kan tolkes, som at alle skoler i et eller andet omfang ser SAL som en del af deres pædagogiske praksis. Billedet omkring AL er et lidt andet, idet kun 3 ud af 12 skoler er 32

324 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -34 af 56 enige i, at AL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Ingen af skolerne har erklæret sig helt enige i, at AL er en integreret del af deres pædagogiske praksis. Denne forskel skal ses i lyset af, at SAL er blevet brugt som metode på skolerne siden 2009, hvorimod implementeringen af AL først er startet for alvor med de første uddannede tovholdere primo Det vil naturligt tage noget tid, inden skolerne oplever metoden som en del af den pædagogiske praksis. Metoderne SAL og AL vil fortsat indgå som indikatorer på pædagogisk kvalitet i de fremtidige kvalitetsrapporter, så det vil være muligt at følge udviklingen i skolernes oplevelse af metodernes anvendelighed. Figur 18: Skolernes tilbagemeldinger på om SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis 8 SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis på skolen (antal) Helt enig Helt uenig Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra skolelederne i LTK Figur 19: Skolernes tilbagemeldinger på om aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske praksis 8 Aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske praksis på skolen (antal) Helt enig Helt uenig Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra skolelederne i LTK 33

325 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -35 af Data på elevers overgange fra skole til ungdomsuddannelse I regeringsgrundlaget fra 2011 fremgår det, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i I dette afsnit indgår data, som viser hvordan det går for Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i deres bestræbelser på at starte på og færdiggøre en ungdomsuddannelse. I afsnittet indgår data om de unges søgemønster efter afsluttet 9. eller 10. klasse. Der indgår også data om andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Herudover indgår også data om de unges uddannelsesstatus 9 måneder efter endt grundskole. Endelig indgår der data på 95-procentmålsætningen i afsnittet. Data i dette afsnit kommer både fra UU-Nord og fra Undervisningsministeriet/Danmarks Statistik. UU-Nords opgørelser er de nyeste og dækker afgangsårgang 2014, mens Undervisningsministeriets opgørelser bygger på data fra Danmarks Statistik, som har indbygget 1-2 års forsinkelse i sig. Disse data er derfor hhv. fra 2013 og 2012 afhængig af opgørelsens indhold. Det er vigtig at være opmærksom på denne forskel, når nedenstående opgørelser nærlæses. Søgemønster I nedenstående figur 20 fremgår det uddannelsesvalg de unge fra 9. og 10. klasse har truffet ved at ansøge om plads på en ungdomsuddannelse efter skoleåret Det er ikke en indikator, der er obligatorisk i kvalitetsrapporteringen, men den er inddraget, fordi det er de første fingerpeg om videre uddannelsesvalg for de unge fra afgangsårgang Kategorien EGU/STU dækker over erhvervsgrunduddannelsen og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Andre aktiviteter dækker over produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, erhvervsarbejde mm. I figuren fremgår det, at langt de fleste unge i Lyngby-Taarbæk Kommune søger ind på en gymnasial uddannelse efter endt grundskoleforløb. I 2014 var det således 67 pct. af de unge, som søgte ind på en gymnasial ungdomsuddannelse. Det fremgår også, at søgningen til de gymnasiale uddannelser er steget i forhold til sidste år, hvor andelen var på 62 pct. Ligeledes fremgår det, at søgningen til erhvervsuddannelser som i hele perioden ligger på et meget lavt niveau er faldet fra 2013 til 2014 (hhv. 6, 6 og 5 pct.). Endelig viser figuren, at søgningen til 10. klasse er faldet siden sidste år, fra 28 pct. til 24 pct., hvilket peger i retning af, at de unge i Lyngby-Taarbæk Kommune i stigende grad fravælger 10. klasse til fordel for at gå direkte videre på en gymnasial ungdomsuddannelse. 34

326 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -36 af 56 Figur 20: Søgemønster efter endt 9.eller 10. klasse. Opgjort for perioden % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Datakilde: UU-Nords opgørelse af søgemønster 2014 Overgangsfrekvenser Overgangsfrekvenser 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Figur 21 nedenfor viser andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse fra afgangsårgange 2013,2012 og 2011 og dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Figuren viser et fald i andelen af unge i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse henover perioden fra 59,9 pct. i 2011 til 53,5 pct. i Sammenlignet med landsgennemsnittet er Lyngby- Taarbæks elever dog stadigvæk i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse, idet de tilsvarende tal på landsplan er på hhv. 42,3; 42,3 og 42,8 pct. Det er i øvrigt i denne figur værd at bemærke, at der er en del af de unge, som ikke vælger en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, men fortsætter i 10. klasse. Disse elever fremgår ikke af nedenstående opgørelse. Som ovenstående figur 20 viste, så har der i 2012 og 2013 været en udvikling i retning af, at flere unge valgte at gå i 10. klasse. Ifølge UU-Nords opgørelser var det 26 pct. af de unge i 2012 og 28 pct. af de unge i 2013, der valgte at gå i 10. klasse. Dette stemmer godt overens med opgørelsen i nedenstående figur 21, hvor man også kan se et fald fra 2012 til 2013 i andelen af unge, der er startet i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Forventningen er dog ud fra UU-Nords opgørelser over søgemønstret for afgangsårgang 2014, at andelen af unge i ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse vil være øget, når Undervisningsministeriet laver deres opgørelse igen til næste år. 35

327 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -37 af 56 Figur 21: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Opgjort for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I nedenstående figur 22 er andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, opgjort for de enkelte folkeskoler i kommunen. Som figuren viser, så er det eleverne fra Kongevejens Skole, der i størst omfang er startet på en ungdomsuddannelse 3 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. 69,8 pct. af eleverne er på det tidspunkt gået i gang med en ungdomsuddannelse. De elever, der i mindst omfang er startet på en ungdomsuddannelse, er eleverne fra Fuglsangårdsskolen (41,9 pct.) og eleverne fra Lundtofte Skole (40,9 pct.). En mulig forklaring på det lave antal elever som er startet på ungdomsuddannelse på særligt disse to skoler, kan være, hvis der blandt eleverne er en tradition for at tage 10. klasse enten på LTU eller på en efterskole. 36

328 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -38 af 56 Figur 22: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Opgjort for afgangsårgang 2014 og pr. skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgangsfrekvenser 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Nedenstående figur 23 viser andelen af unge i ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse og dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. I denne figur er der taget højde for, at der er en del af eleverne der vælger 10. klasse, idet opgørelsen først laves 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Elever der har valgt 10. klasse, vil således have nået at afslutte denne og starte på en ungdomsuddannelse. Som det kan ses af figuren, er der en klart højere andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse end 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Samtidig viser figuren dog også et fald i andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse henover perioden fra 94,7 pct. i 2010 til 90,7 pct. i

329 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -39 af 56 Figur 23: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Ser man på, hvordan de enkelte skolers elever fordeler sig, kan man i nedenstående figur 24 se, at der er en stor spredning blandt skolerne. Eleverne fra Hummeltofteskolen, Virum Skole og Kongevejens Skole er dem, der i størst omfang er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, hvor hhv. 98,4, 95,5 og 95,3 pct. er i ungdomsuddannelse. Eleverne fra Lundtofte Skole er med 68,4 pct. dem der i mindst omfang er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Figur 24: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, opgjort pr. skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 38

330 Punkt nr. 4 - Drøftelse af kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -40 af 56 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet grundskole Nedenstående figur 25 viser andelen af de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og som fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole og dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Som det kan ses, har der været en svagt faldende tendens i fastholdelsen i ungdomsuddannelse i løbet af perioden fra 96,1 pct til 95,2 pct. i Ligeledes viser figuren, at Lyngby-Taarbæk Kommunes elevers fastholdelsesprocent ligger meget tæt på landsresultatet, som er på hhv. 94,8; 94,4 og 94,1 pct. Figur 25: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole. Opgjort for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Profilmodel 95 procent-målsætningen Indikatoren, som er obligatorisk i kvalitetsrapporten, angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Indikatoren er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel, som er en fremskrivning af en ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau, på baggrund af det uddannelsesmønster der var, da årgangen gik i 9. klasse. I nedenstående figur 26 kan man se, hvilke forventninger der er til andelen af unge, der gennemfører mindst én ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011,2012 og Figuren viser, at der er en forventning om en svagt stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011 til 2012, hvorefter forventningerne er, at færre unge fra årgang 2013 vil tage en ungdomsuddannelse inden for 6. år efter endt 9. klasse. Modellen angiver en forventning om, at for årgang 2011 forventes at 85 pct. af årgangen inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse har taget en ungdomsuddannelse. For årgang 2012 er forventningen, at denne andel er steget til 86,5 pct., mens forventningen for årgang 2013 er, at andelen er faldet til 84,4 pct. Der er med andre ord ikke en entydig positiv forventning til Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsens øgede formåen, baseret på den uddannelsesadfærd tidligere elever fra kommunens skoler har i den samme periode. 39