ALTERNATIVE PASNINGSFORMER

Transkript

1 ALTERNATIVE PASNINGSFORMER INNOVATION OG DIVERSITET PÅ BØRNEPASNINGSOMRÅDET 1

2

3 ORGANISERING OG RESSOURCEANVENDELSE PÅ BØRNEPASNINGSOMRÅDET Følgende afsnit sætter fokus på Børn og Unges arbejde med organisatoriske ændringer og reduktioner i ressourceanvendelsen inden for administration og ledelse. Med Budget for Aarhus Kommune blev der igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at afsøge mulighederne for innovative pasningsløsninger inden for børnepasningsområdet. Forligsteksten tegner rammerne for dette udviklingsarbejde: Alternative pasningsformer Forligspartierne ønsker, at der igangsættes et udviklingsarbejde, der skal undersøge mulighederne for innovative pasningsløsninger inden for børnepasningsområdet. Målet er at: Reducere ressourceanvendelsen inden for administration og ledelse Udfordre institutionsbegrebet Indtænke hvordan pædagoger kan passe børn på nye måder Forligspartierne vil anmode repræsentanter for de faglige organisationer og relevante uddannelsesinstitutioner om i samarbejde med Børn og Unge at udarbejde en samlet beskrivelse af mulighederne. Denne rapport tager afsæt i forligsteksten og sætter fokus på de tre centrale elementer: Organisering og ressourceanvendelse på børnepasningsområdet; Institutionsbegrebet og diversitet i pasningsformer og endelig Innovation og nye pasningsformer. STRUKTURÆNDRINGER I 2007 OPRETTELSEN AF DAGTILBUD Med vedtagelsen af budgettet for 2007 blev det besluttet at gennemføre en stor omstrukturering af hele dagtilbudsområdet. Formålet var at styrke den strategiske ledelse på dagtilbudsområdet samtidig med, at man reducerede i ressourceanvendelsen til administration og ledelse. Med strukturændringen blev de tidligere daginstitutioner samlet i dagtilbud under ledelse af en dagtilbudsleder. Dagtilbudslederen varetager den strategiske og administrative ledelse samt fastlægger de overordnede rammer for den pædagogiske og personalemæssige ledelse i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere. Den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse varetages af pædagogiske ledere i de enkelte afdelinger, som indgår i det daglige arbejde med børnene. Konkret betød det, at antallet af kommunale dagtilbud blev reduceret fra cirka 360 daginstitutioner til 77 dagtilbud. Som følge af strukturændringerne skete der en samlet reduktion i ledelse på området svarende til 137 lederstillinger. Reduktionen resulterede i en samlet budgetreduktion på godt 40. mio. kr. årligt. YDERLIGERE STRUKTURTILPASNING OG REDUKTION I RESSOURCEFORBRUG I forbindelse med budget 2011 blev det besluttet at gennemføre besparelser på alle områder i Børn og Unge. Besparelserne blev gennemført, så der blev sparet forholdsvist mere på administration end på kerneydelsen i form af børnepasning, undervisning og fritidsaktiviteter. Også i 2011 var der et særligt fokus på organisationen i Børn og Unge og der blev gennemført en analyse af de generelle ledelsesmæssige referenceforhold i organisationen. Formålet var at man i forbindelse med besparelser og tilpasninger skulle sikre en balance mellem behov for nærværende ledelse og ressourcer til borgerrettede opgaver. 3

4 Denne analyse var styrende for de efterfølgende strukturændringer og man har dermed opnået en struktur der på de forskellige niveauer i organisationen sikrer et hensigtsmæssigt referenceforhold (ledelsesmæssigt span-ofcontrol ). Konkret medførte omstruktureringerne en reduktion i antallet af kommunale dagtilbud fra 77 til 52 med en tilsvarende reduktion i antallet af dagtilbudsledere. Medregnet 30 selvejende dagtilbud blev det samlede antal dagtilbud dermed fastlagt til 82. I relation hertil blev antallet af områder samtidig reduceret fra 13 til 8 med en tilsvarende reduktion i antallet af områdechefer. Den samlede besparelse ved sammenlægningen af dagtilbuddene svarer til 7,4 mio. kr. årligt, mens reduktionen af områdecheferne resulterede i en besparelse på 3,9 mio. kr. årligt. Foruden disse konkrete besparelser på ledelse på dagtilbudsområdet blev der gennemført andre besparelser, således at den samlede besparelse på ledelse og administration på dagtilbudsområdet blev på ca. 12 mio. kr. årligt stigende til 13,5 mio. kr. i For budgetreduktionerne i både B2011 og B2012 er der udover besparelser på ledelse og administration gennemført en række andre tiltag som ikke direkte vedrørende kerneopgaven. Det drejer sig eksempelvis om besparelser som følge af udbud af grønne områder, reduktioner på centrale fællesposter mv. Af tabel 1 herunder fremgår den gennemsnitlige budgetreduktion for årene fra 2007 og frem til Budget ,4-92,4-92,4-92,4-92,4-92,4-92,4-92,4-92,4 Budget ,3-50,9-52,0-52,8-52,8 Budget ,4-51,4-51,7-52,9 I alt -70,4-92,4-92,4-92,4-141,7-191,7-195,8-196,9-198,1 heraf administration og ledelse -40,9-40,9-40,9-40,9-52,9-54,1-55,0-55,7-55,7 Med strukturtilpasningen i 2011 blev det tilstræbt at sikre et match mellem dagtilbud og skoler det betyder, at de enkelte skoledistrikter som hovedregel matcher det/de tilhørende dagtilbuds distrikter. Eventuelle fremtidige ændringer i skolestrukturen vil således blive efterfulgt af en vurdering af, om det bør føre til ændringer i dagtilbudsstrukturen. ERFARINGER FRA ANDRE KOMMUNER Den beskrevne udvikling i Børn og Unges organisering er også kendetegnende for flere andre af landets kommuner bl.a. København, Kolding og Fredericia Kommune. København Kommune indførte med budgetforlig 2011 klyngeledelse, hvor institutionernes administration samles i større enheder, mens de fysiske institutioner til pasning bevares. Klyngeledelse indføres for at spare på udgifterne til administration. Klynge- og netværksmodellen skal medvirke til, at give rum til mangfoldighed og bevarelse af den enkelte institutions pædagogiske særpræg. Kolding Kommune supplerede i 2005 den områdevise ledelse med netværksledelse, hvor alle dagtilbudslederne i kommunen er organiseret i netværksgrupper. Netværksmodellen bygger på syv netværksgrupper med 6-7 dagtilbudsledere i hver gruppe og er blandt andet centreret omkring ledelsesmæssig sparring og tværgående videndeling. Fredericia Kommune startede de første forsøg op med områdeledelse i 2005, men modellen blev først endeligt godkendt i Ligesom i Aarhus Kommune er modellen bygget op omkring en opdeling mellem strategiske niveau, som daginstitutionschefen varetager, mens områdelederen varetager det driftsmæssige niveau. Fredericia Kommune har løbende tilrettet modellen og i 2011 gik områdeantallet fra seks til fire, hvor områderne er forsøgt lavet ud fra, at der er lige mange grupper at være leder for i hvert område. 4

5 INSTITUTIONSBEGREBET OG DIVERSITET I PASNINGSFORMER Med ændringer i den overordnede organisering på området og som følge af den faglige udvikling bliver institutionsbegrebet fortløbende udfordret og er under fortsat forandring. Således er der i Aarhus Kommune i dag en bred vifte af forskelligartede pasningstilbud for de 0-6 årige: Dagtilbud. Der er 52 dagtilbud i Aarhus Kommune. Dagtilbuddene består af en række afdelinger, som kan have forskellige aldersgrupper som målgruppe. Cirka 70 afdelinger er vuggestuer, som tager imod børn fra 6 mdr. til 2 år og 11 måneder, mens en del af afdelingerne er børnehaver for de 3 til 6-årige. Endelig er der en tredje type afdelinger som er integrerede institutioner og som har både vuggestue- og børnehavegrupper, og som omfatter hele aldersgruppen fra 0 til 6 år. Selvejende institutioner. Der er 30 selvejende institutioner i Aarhus Kommune, som er en del af den kommunale pladsanvisning. Selvejende daginstitutioner drives af en bestyrelse, der er ansvarlig for institutionens økonomi og ansatte, ligesom den kan træffe endelige beslutninger på en række områder indenfor de rammer, som lovgivning mv. sætter. Den selvejende daginstitution drives og reguleres af en driftsoverenskomst indgået mellem bestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Selvejende institutioner tildeles ressourcer efter samme budgettildelingsmodel som de kommunale dagtilbud. Selvejende institutioner har ifølge dagtilbudsvejledningen ret til at kunne arbejde ud fra sit idégrundlag og formål. Selvejende daginstitutioner er herudover omfattet af dagtilbudlovens krav (bl.a. pædagogiske formål og pædagogisk læreplan), men har ret til at vedtage særlige pædagogiske læringstemaer. Private institutioner. I Aarhus Kommune findes der 6 private institutioner på 0-6 års området. En privat institution har tilsvarende en selvejende daginstitution sin egen bestyrelse, men i modsætning til den selvejende har man ikke en driftsoverenskomst med kommunen. Den private daginstitution modtager et tilskud pr. barn, der går i daginstitutionen. Tilskuddet svarer til den gennemsnitlige omkostning ved pasningen af et barn i et kommunalt tilbud. Ved siden af det kommunale tilskud er det muligt at opkræve en forældrebetaling. Der er ikke i lovgivningen fastsat et loft for forældrebetalingen. De private institutioner er ikke en del af den kommunale pladsanvisning. Dagpleje. I Aarhus Kommune er der 20 dagplejeafdelinger omfattende i alt knap 400 dagplejere. Afdelingerne er hver for sig en del af de kommmunale dagtilbud, og hver dagplejer passer 4-5 børn i alderen 6 måneder til 3 år - enkelte helt op til 6 år i eget hjem. Der findes få såkaldte stordagplejehjem, hvor to dagplejere tilsammen passer otte børn i den enes hjem. Fritvalgsordningen. Forældre til småbørn i Aarhus Kommune kan vælge at få tilskud til en privat pasningsordning i stedet for en plads i et kommunalt dagtilbud. Der er i Aarhus Kommune to typer pasningsordninger under fritvalgsordningen: private dagplejere og børnepassere i private hjem. Børn og Unge er forpligtet til at føre løbende tilsyn med disse ordninger med afsæt i dagtilbudsloven. Fars Legestue. Fars Legestue er et tilbud fra Aarhus Kommunes Sundhedspleje og retter sig mod de mindste børn, som endnu er for små til at starte i institutioner. Legestuen er et tilbud fra Aarhus Kommunes Sundhedspleje til fædre på barsel. Tilbuddet er oprettet med hjemmel i Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Legestuer. Legestuerne er oprettet som puljeordninger efter dagtilbudslovens 102 eller efter 78 og 79 i dagtilbudsloven og er defineret som private pasningsordninger. Legestuerne har varierende åbningstid og retter sig mod forskellige aldersgrupper. Troldeholdet. I henhold til Dagtilbudslovens 11, stk. 4 og 5 indskrives børn med dansk som andetsprog, som ikke er indskrevet i andet pasningstilbud, i det sprogstimulerende tilbud Troldeholdet. Troldeholdet er for børn i alderen 3 år til skolestart. Troldeholdet er organiseret under et dagtilbud. Tilbuddet er af 15 timers varighed for de børn, hvis forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet, mens det er af 30-timers varighed for de børn, hvis forældre (en eller begge) ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. 5

6 TILBUD MED EN SÆRLIG PROFIL Særligt er der på den indholdsmæssige side af tilbuddene en stor diversitet på området. Således er der en lang række afdelinger i dagtilbuddene, som har valgt at have en særlig profil. I alt syv pædagogiske afdelinger har idrætsprofil. De fordeler sig med en enkelt vuggestue, tre børnehaver og tre integrerede institutioner. I de pædagogiske afdelinger med idrætsprofil indtænkes fysisk udfoldelse i mange af hverdagens pædagogiske aktiviteter, og der er fokus på læring gennem brug af kroppen. Tilsvarende er der ni børnehaver, der defineres som de særlige skovbørnehaver, disse har en særlig tilskudsordning. Af dem er to selvejende institutioner. Kendetegnende for disse pasningstilbud er, at børn og voksne opholder sig langt størstedelen af tiden udendørs. Der lægges vægt på læring gennem ophold i og brug af naturen. Langt flere dagtilbudsafdelinger arbejder imidlertid med skov og natur som en integreret del af den pædagogiske praksis, ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra foråret 2012 praktiseres der en skov- og naturprofil i mindst 54 dagtilbudsafdelinger, med en god dækning i alle otte områder. Endelig er der forskellige særlige tilbud, der er oprettet efter servicelovens 32, og er til børn med betydeligt og varigt fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Konkret har Aarhus Kommune følgende særlige dagtilbudsafdelinger: s Specialbørnehaven Skovbrynet s Specialbørnehaven Nygaardsvej s Børnehaven Lystruplund s Børnehaven Thorshavnsgade Herudover har Vuggestuen Trekanten særlige kompetencer i forhold til børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, mens Vuggestuen Rundhøj og Børnehaven Rundhøj har særlig ekspertise i forhold til børn med hørehandicap. Som det fremgår af ovenstående er der i Aarhus Kommune en meget bred vifte af pasningstilbud til de 0-6 årige. Dels er der flere forskellige typer af tilbud, men samtidig er der en stor spredning i den indholdsmæssige del af dagtilbudsafdelingerne. En tiltagende grad af profilering i de enkelte afdelinger på f.eks. natur eller idræt og bevægelse er således med til at sikre en stigende diversitet i udbuddet af pasningstilbud på børnepasningsområdet. 6

7 INNOVATION OG NYE PASNINGSFORMER Med udgangspunkt i budgetforligsteksten blev der i foråret 2012 igangsat et udviklingsarbejde omkring en afdækning af mulighederne for at udvikle alternative pasningsformer og finde nye måder som pædagoger kan passe børn på. I den forbindelse blev der først på sommeren afholdt en workshop omkring dette tema. IDE-WORKSHOP OM ALTERNATIVE PASNINGSFORMER Børn og Unge afholdt den 8. juni 2012 en ide-workshop vedrørende alternative pasningsformer. Workshoppen samlede repræsentanter fra de faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, selvejende dagtilbud, private dagtilbud, kommunale dagtilbud, Pædagogisk Afdeling og Økonomi i Børn og Unge. Målet var gennem en vekselvirkning mellem oplæg og workshops at arbejde med begrebet alternative pasningsformer og med afsæt i dette at udvikle eventuelle prototyper på nye pasningsformer. Konkret blev der på temadagen afholdt tre workshops, som arbejdede med hver sin tilgang til alternative pasningsformer: IT-teknologiske muligheder og udfordringer i dagtilbud Profiltænkning Wild card Nedenfor gives en kort redegørelse for de anbefalinger deltagerne fremkom med i de enkelte workshops. IT-teknologiske muligheder og udfordringer Det blev forestået, at der lokalt afprøves forskellige teknologiske værktøjer, som matcher det givne dagtilbuds allerede eksisterende pædagogik. Det kunne for eksempel være medieleg med digitalkameraer, bærbare computere, tablets eller smartphones eller installering af vidensbrønde interaktive gulve. Ydermere gik anbefalingen fra workshoppen på at der igangsættes kompetenceudviklingsforløb for det pædagogiske personale. Kompetenceudviklingsforløbene skal have både et praktisk og et pædagogisk indhold. Profil-tænkning Anbefalingen fra denne workshop gik på, at alle kommunens dagtilbud gøres til højkvalitets profil-dagtilbud. Profilen skal fungere som den overordnede ramme ( fælles tredje ) i dagtilbuddets pædagogiske drøftelser, bidrage til et forældresamarbejde præget af engagement og tydelighed i forhold til det pædagogiske indhold og gøre det nemmere for ledelsen at fastholde givne pædagogiske mål. Ydermere kan der evt. også tænkes i at bruge profiltænkning som springbræt for en ny organiseringsmodel for dagtilbuddene; en organisering med pædagogiske specialistfunktioner og pædagogiske ledere, der i højere grad end i dag arbejder i forhold til kompetencer inden for en given profil. Wild Card Anbefalingen fra gruppen gik i retning af en styrkelse af en års Community -tankegang. Dette skal bl.a. ske ved at sætte fokus på dagtilbuddene som en del af samfundet, både lokalt og bredere. De skal i højere grad fungere som et mødested for alle aldre og være et sted for læring og kultur i et årsperspektiv. Dette kræver inddragelse af både forældre, søskende, bedsteforældre og andre kræfter i lokalområdet. Samtidig skal dagtilbuddene bryde ud af de fysiske rammer og se hele lokalområdet og hele byen som læringsrum. I forhold til selve dagtilbuddet kunne man forestille sig, at der ikke var bygninger specielt indrettet til de 0-6-årige børn, men at børnegruppen flyttede sig alt efter de pædagogiske aktiviteter, og dermed udnyttede allerede eksisterende rammer; bibliotek, lokalcenter med videre. 7

8 0-100-års Community har åbningstider, der passer til forældrenes behov, understøtter enlige forsørgere og understøtter udsatte familier gennem for eksempel etablering af venskabs-netværk. Tilknyttede dagplejere kunne fungere som både dagpleje og aflastningsfamilier. DET VIDERE ARBEJDE Udkommet af oplæg og workshops på idéworkshop-dagen den 8. juni 2012 blev en række anbefalinger for, hvor fremtidens dagtilbud i Aarhus kan bevæge sig hen: Der skal fokus på højkvalitets-dagtilbud frem for alternative pasningsformer i det videre arbejde IT skal være en større del af den pædagogiske hverdag Behov for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale og ledelsen Behov for systematisering i tilrettelæggelsen og evaluering af pædagogiske aktiviteter; profiltænkning kan i den sammenhæng ses som understøttende herfor De fysiske rammer og læringsrummene skal tænkes bredere end den enkelte afdelings fire mure Frivillige kræfter i og omkring barnet kan med fordel sættes i spil Nedenfor opridses det, hvilke tanker der er gjort i forhold til disse anbefalinger og der redegøres for en række allerede igangsatte indsatser i aarhusianske dagtilbud, som stemmer fint overens med disse anbefalinger, vedrørende både IT, profiltænkning og community-tænkningen. FOKUS PÅ KVALITET I DAGTILBUD I AARHUS KOMMUNE Det er i flere undersøgelser og projekter blevet dokumenteret, at det er godt for alle børn at gå i dagtilbud. En række undersøgelser peger derudover på, at især udsatte børn kan profitere af indsatser i dagtilbuddet; derfor er høj kvalitet i dagtilbud og de tidlige indsatser her meget vigtige, hvis det fremadrettet skal lykkes at bryde den sociale arv og sikre alle børn gode muligheder for social trivsel og uddannelse. Det fremadrettede arbejde med dagtilbuddenes indsatser i Aarhus Kommune kan se nærmere på, hvordan fem kvalitetsparametre (fokus på børnenes læring, voksen-barn-dialoger, kompetenceudvikling for den samlede personalegruppe, fokus på ledelse og forældresamarbejde) og eventuelt andre gode praksis-erfaringer fra kommunens dagtilbud, kan inddrages mere, end det allerede sker i dag. Initiativet Tidlig og forstærket sproglig indsats i dagtilbud lægger op til en investering på 15 mio. kr. i netop tidlige indsatser. De i indstillingen oplistede indsatser fokuserer i høj grad på at skabe gode rammer for læring (herunder sproglig udvikling) i dagtilbuddene, sikre kompetenceudvikling for dagtilbuddenes personale og etablere øget og bedre forældresamarbejde. De konkrete indsatser, der sættes i værk, defineres i tæt dialog med alle relevante parter. IT-TEKNOLOGISKE INDSATSER Lokalt pilotprojekt: Brug af IT i pædagogiske sammenhænge i Område Oddervej. I Område Oddervej tænker alle skoler, dagtilbud og FU-området nyt ift. brug af IT i pædagogiske sammenhænge. Alle områdets dagtilbud har i den forbindelse haft mulighed for at beskrive og for nogles vedkommende også allerede igangsætte større eller mindre projekter, der trækker IT ind i dagtilbuddet. 8

9 Det drejer sig i nogle dagtilbud om indkøb af Ipads til det pædagogiske personale mhp. at skabe en nytænkning af pædagogiske aktiviteter og en sammenkobling mellem disse og dokumentation på aktiviteterne I andre dagtilbud fokuseres der på medie-leg med fx digitalkameraer Der etableres praksis-nær kompetenceudvikling for det medvirkende pædagogiske personale. Et vigtigt omdrejningspunkt i den sammenhæng er, at det pædagogiske personale selv er med til at definere indholdet, så det lægger sig tættest muligt op ad den pædagogiske dagligdag og de behov, der er i det konkrete dagtilbud. Pædagogik og Integration, Børn og Unge, yder bistand ift. rådgivning, implementering, afprøvning og evaluering. Derudover har Pædagogik og Integration opbygget et bredt netværk med relevante eksterne aktører (fx VIA og Alexandra-instituttet), og ved behov formidles kontakt til specialister herfra. Erfaringer med de IT-teknologiske indsatser i Område Oddervej opsamles i Pædagogik og Integration. Gode erfaringer forventes at kunne udbredes til de øvrige områder efterfølgende. Indsats: Investering i børns fremtid Indsatsen Investering i børns fremtid har bl.a. til formål at øge interessen for og lysten til højtlæsning hos børn og forældre med andet modersmål end dansk. For at understøtte børnenes dansksproglige udvikling er der blevet udviklet materialet Fundels, der er både fysiske og digitaliserede børnebøger, der gør det muligt at gøre nye ting med bøger, man har læst på almindelig vis. Fundels giver mulighed for, at forældre på deres modersmål kan læse den samme bog sammen med deres børn, som børnene møder på dansk i daginstitutionen. Den digitale version af bøgerne findes både på dansk, tyrkisk og arabisk og indeholder små spil og lege, der tager udgangspunkt i bøgernes figurer. Bøgerne opleves i den digitale version på en helt ny måde, hvilket skal hjælpe til at motivere nogle af de børn, der ikke i første omgang fanges af den traditionelle højtlæsning. Udviklingen af og arbejdet med Fundels er et eksempel på hvordan it-teknologier kan indgå i det pædagogiske arbejde. I dag anvendes Fundels i 10 dagtilbud. Andre igangsatte initiativer. I Skejby/Vorrevang dagtilbud arbejder man med en såkaldt Vidensbrønd et interaktivt gulv der fremmer social og kinæstetisk læring gennem fysisk leg og bevægelse. Ved at bruge hænder og fødder som mus, klikker børn og pædagoger på projektionen på gulvet. Gennem fysisk leg og bevægelse samarbejder børnene og pædagoger om forskellige lege- og læringsspil. F.eks. laver pædagogerne deres egne quizspil og vendespil til afvikling på gulvet eller de bruger gulvet som billedfremviser eller gulvtastatur. Med udgangspunkt i læreplanstemaerne arbejder pædagogerne hele tiden med at få tilpasset de eksisterende applikationer og lave helt nye applikationer til lige netop deres børnegruppe. PROFIL-TÆNKNING I BØRN OG UNGE Som nævnt eksisterer der allerede en relativt udbredt profiltænkning blandt afdelingerne i kommunes dagtilbud. Skov- og naturprofilen er den mest almindelige profil i kommunens dagtilbud, men også idrætsprofil findes allerede i flere af kommunens pædagogiske afdelinger. Derudover indgår dagtilbuddene omkring Hasle Skole i et tæt samarbejde med skolen, der har en musik-profil. Det bliver løbende vurderet, hvordan Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge bedst muligt kan understøtte profiltænkningen i både dagtilbud og skoler, heruder fx gennem organisering af relevante netværk og facilitering af faglig udvikling. 9

10 COMMUNITY-TÆNKNINGEN Børneby Ellekær er blevet etableret i område Viborgvej i et samarbejde mellem Ellekærskolen og områdets dagtilbud. Børneby Ellekær folder community-tænkningen ud ved også fysisk at arbejde med hele områdets børn i et 0-18-årsperspektiv. Der arbejdes på, at grænserne er flydende mellem dagtilbud skole og fritidstilbud; fx foregår flere af dagtilbuddenes aktiviteter på skolen og der arbejdes med at inddrage fritidsklubbens lokale i forbindelse med undervisningen. Børneby Ellekær skal understøtte de læringsprocesser, der fremmer sproglig indlæring og gøre Ellekærskolen til et stærkt børnekulturelt centrum for alle børn i lokalområdet. Andre lokale aktører som boligforeninger, politi og socialforvaltningen indgår også som centrale samarbejdspartnere i forhold til at skabe rum til læring i børnebyen. Derudover er der ansat en forældrevejleder i dagtilbuddet, som bl.a. gennem forældrerettede arrangementer på skolen forsøger at understøtte og lette overgangen fra børnehave til skole for dagtilbuddets børn. Ydermere er der etableret en ordning, hvor indskolingslærere indgår i dagtilbuddets aktiviteter for derigennem at lære børnene at kende inden skolestart. Processerne i Børneby Ellekær følges tæt, og gode erfaringer med de forskellige indsatser vil løbende kunne udbredes til andre dele af byen. NY NORDISK SKOLE Af ovenstående fremgår det at Børn og Unge løbende arbejder med nye pasningsformer og flytter rammer og indhold for institutionsbegrebet. Sådan vil det også være fremadrettet og i den forbindelse har Børn og Unge engageret sig i arbejdet omkring Ny Nordisk Skole. I retningslinjerne for Ny Nordisk Skole hedder det således: At være en Ny Nordisk Skole-institution er således en erklæring om at ville udvikle sit dagtilbud, sin grundskole eller ungdomsuddannelse med afsæt i manifestets grundlæggende værdier : At løfte fagligheden ved at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan At praksis og teori skal kobles bedre i en undervisning med inddragelse af og perspektiv til virkeligheden At de børn og unge, som uddannelsessystemet giver videre, skal være livsduelige individer med en stærk bred faglighed At respekten for både fællesskabet og for den enkelte er rammen for et fagligt løft af alle At pædagoger, lærere og ledere tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk undersøgende på baggrund af viden fra forskning, erfaringer fra praksis og forventninger fra omverden Børn og Unge har allerede igangsat initiativ på børnepasningsområdet, der ligger i forlængelse af Ny Nordisk Skole. Således skal lokaldistrikterne omkring Grønløkkeskolen og Tranbjerg Skole og en evt. kommende fusionsskole indgå i arbejdet omkring Ny Nordisk Skole. Deltagelsen i Ny Nordisk Skole tager blandt andet udgangspunkt i det fokus, som Børn og Unge har på 0-18 årsperspektivet, hvori der indgår leg og læring, kobling mellem teori og praksis og en respekt for bæredygtigheden i samfundet. Gennem Børn og Unge politikken skal Børn og Unges arbejde ses ind i en større kontekst, så arbejdet på børnepasningsområdet både ses i sammenhæng med hele barnets liv at det senere kommer videre i en ungdomsuddannelse og bliver i stand til at tage vare på sig selv, men det betyder også at dagtilbuddene lægger vægt på, 10

11 at barndommen er en livsfase, som har en værdi i sig selv. Således skal arbejdet med de 0-6-årige være med til at indfri Børn og Unges visioner om at udvikle personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer. I forlængelse af ønskerne i budgetforliget fra 2011 er det kontinuerlige arbejde med at nytænkte og udvikle de eksisterende pasningstilbud blevet suppleret med afholdelsen af en ide-workshop der havde til formål at samle de relevante parter til komme med nye ideer til, hvordan man kan arbejde med alternative pasningsformer. Som beskrevet har udkommet fra workshoppen været et øget fokus på arbejdet med høj kvalitet i dagtilbuddene, den faglige profilering i de enkelte tilbud og en mere innovativ inddragelse af It i det pædagogiske arbejde. Dette arbejde fortsætter nu i en række allerede igangsatte og kommende projekter og indsatser i Børn og Unge. 11

12 Udgivet af: Aarhus Kommune, Børn og Unge, september 2012