1. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen

Transkript

1 Projektdesign J.nr Ref. biki Den 18. maj 2016 Høringssvarnotat udkast til bekendtgørelse om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde 1. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen 3F: Vi skal anmode om, at der i kriterierne også stilles krav om forbedring af arbejdsmiljøforholdene for de, der er beskæftiget med slagtesvinene i staldene således, at det sikres, at der - særligt i forbindelse med renovering af staldene - bliver indtænkt forbedringer af fx adgangs- og flugtveje, pladsforhold m.m. Derved vil man samtidig forbedre bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet. NAER: Imødekommes ikke. Men det er et forslag, der kan overvejes til fremtidige ordninger. Jysk Landbrugsrådgivning: Jeg har en ansøger der under samme CVR-nummer har tre ejendommen, med hver deres slagtesvineproduktion. Alle tre ejendomme har hver opnået en miljøgodkendelse samt byggetilladelse og der ønskes tilbygning på alle tre adresser til at udvide slagtesvineproduktionen. Ansøgningsskemaet bør kunne håndtere hver enkelt ejendom for sig, for at ejendommene vurderes individuelt. Hvis man forstillede sig at BAT værdierne for alle tre ejendomme skulle puljes og fordeles ligeligt, ville BAT beregningerne for en enkelt ejendom kunne ødelægge muligheden for opnåelse af tilskud for de andre to ejendommen, hvilket ikke er i orden. Det bør være sådan at hver ejendom skal vurderes selvstændigt, således at BAT vurderes individuelt. Jeg finder der ligeledes problematisk, at antallet af stipladser skal beregnes ud fra 0,65 m 2 frit gulv areal og ikke hvad der er anført i miljøgodkendelsen. Dette betyder at vi skal vide den konkrete indretning af stalden, inden den er opført. Det viser sig, at de mennesker vi arbejder med, ofte ændrer mening i løbet af processen vedr. byggeriet. Der står beskrevet i Vejledning om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde 2016 at informationerne vedr. BAT kan findes både i ansøgningen om miljøgodkendelse samt i den endelige miljøgodkendelse. Ansøgninger der er godkendt i sommeren 2015 og tidligere er der ikke foretaget beregninger mht. BAT i ansøgningsskemaet, hvorfor tallene kun fremkommer af den endelige miljøgodkendelse. Dette betyder at skærmbillederne på side 15 og 16 i vejledningen ikke kan genfindes. Hvis der vælges at lave en fiktiv ansøgning, hvor normtallene fastholdes, vil der skabes en nyt, manipulerbart skema samt fremkomme nogle tal, hvor BAT-kravet ikke nødvendigvis er opfyldt. NAER: Imødekommes ikke. Ansøgere, der er dækket af flere godkendelser, håndteres efter summen af BAT-krav, da der prioriteres på ansøgningsniveau, og der ikke kan ansøges om flere projekter under samme indsatsområde. Størrelsen på stiplads (0,65 m2 * 1,05) er grundlaget for standardomkostningen. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@naturerhverv.dk

2 Det vil blive præciseret i vejledningen, hvilke tal, der skal angives i ansøgningen. Esben Tøttrup: Forslag 1. Jeg ønsker den mulighed at man kan nedriver og saner gl. stalde helt (f.eks.80% af tilhørende drift anlæg ) Dog, således at en bygning hvor sti pladserne er i Driftbygning = 100% fjernelse, kan betragtes som barmark projekt. (man kan godt beholde evt.: gylletank udleveringsrum, forrum, foderlade osv... bare de ikke er i den bygning som rummer slagtesvin produktionen) Dette vil give den bedst mening og er en forskønnelse af omgivelserne og derved er vi fri få at have udtjente bygninger stående. Forslag 2. Simpel renovering, det vil siger, at man saner for > ,- kr. enten: ventilation, foderanlæg, loft, døre/vinduer, gulv, spalter osv... Denne løsning er den bedste mulig tænkt for os slagtesvinproducenter da vi har en chance for at vider føre en produktion. Forslag 2 vil jeg tro, vil blive brugt af flest, da det er dette problem vi alle står over for. Totalt nedslidte inventar og utidssvarende ventilation og fordringsanlæg i dag. Tilskud kunne være 20% af faktiske omkostninger eller et tilskud 20% tilskud af standartomkostninger på 950,- pr. sti plads. NAER: Forslag 1: Imødekommes delvist. Den beskrevne situation bør håndteres som et tilbygningsprojekt, jf. den rettede definitioner af ombygning efter høringssvar til 3. Forslag 2: Imødekommes ikke. Ved mindre forbedringer kan man evt. søge tilskud til en teknologi under Miljøteknologiordningen. Landbrug & Fødevarer: Landbrug & Fødevarer fremsender hermed bemærkninger til ovenstående høring (j.nr ) fra den 31. marts Høringssvaret er lavet med fagligt input fra SEGES og inkluderer også en opsamling fra den dialog, der har været med landmænd og projektkonsulenter på de netop afholdte informations- og dialogmøder. Landbrug & Fødevarer har længe set frem til åbningen af denne tilskudspulje, og Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for, at styrelsen har stillet sig til rådighed for disse nyttige informations- og dialogmøder, der blev afholdt i hhv. Ålborg, Herning og København, mens ordningen stadig var i høring. Det er med til at forbedre og præcisere ordningen til fordel for ansøgerne. En række af de uklarheder eller uhensigtsmæssigheder, der kom frem i den forbindelse, er også medtaget i dette høringssvar. Landbrug & Fødevarer vil naturligvis opfordre til at disse forhold bliver præciseret og ændret. Indledningsvist vil høringssvaret gennemgå bekendtgørelsen for. Efterfølgende vil vejledningen blive kommenteret kapitel for kapitel. Følgende overordnede pointer vil blive berørt: - Det er helt afgørende, at ordningen er tilpasset mangfoldigheden af ejer- og driftsformer i dansk landbrug. Det indebærer, at projekter, der opfylder formålet med ordningen, bør være tilskudsberettigede uanset hvilken selskabskonstruktion, der er etableret omkring driften og uanset at arbejdskraftbehovet på 830 timer ikke er opfyldt i et givet CVR-nummer på ansøgningstidspunktet. Det afgørende må være at arbejdskraftbehovet er opfyldt på udbetalingstidspunktet - Landbrug & Fødevarer har store forventninger til anvendelsen af den nye metode standardomkostninger. Det er vigtigt, at de fordele omkring bortfald af bilagskontrol, der opnås ved at anvende denne metode, ikke går tabt fordi nye ekstra krav, der relaterer sig til tilbudsloven, indføres af NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med udbetaling, kontrol og afsyning. 2

3 - I forbindelse med anvendelse af standardomkostninger er det også vigtigt, at styrelsen udviser en vis fleksibilitet, så investeringer, der ikke er nødvendige i et konkret projekt (f.eks. investering i gødnings- og gylleopbevaring), ikke kræves af ansøgere, der har indrettet sig på en måde, så investering heri ikke er nødvendigt. Det er i den forbindelse vigtigt, at det i vejledningen præciseres, hvad der skal opfyldes og efterfølgende kræves kontrolleret og afsynet og hvilke elementer, der er valgfri. - Der er i tilbudsloven ikke krav om skriftlighed i forhold til opfordringsskrivelser. Styrelsen kan derfor ikke kræve, at tilsagnshavere skal indsende skriftlige opfordringsskrivelser til styrelsen i forbindelse med sagsbehandling af udbetalingsanmodninger. Ligeledes ønskes det præciseret, at tilbudsloven kun gælder for den del af et projekt, der får offentligt tilskud, og at NaturErhvervstyrelsen altså ikke kan kontrollere og evt. efterfølgende sanktionere dele af et projekt, der ikke modtager offentligt tilskud. Der er en række uhensigtsmæssigheder i prioriteringsmodellen, som bør tilrettes, så de mest modne projekter (projekter med en opnået miljøgodkendelse) prioriteres forud for mindre modne projekter, selvom de har en højere miljøeffekt. - Endelig er der også behov for en helt klar indikation fra styrelsen af, hvordan man skal forholde sig, hvis man er selvbygger. NAER: Kommentarer findes nedenfor under afsnit 2 og 3. Om bekendtgørelsen generelt Det ville have været nyttigt om bekendtgørelsen havde været delt op i to bekendtgørelser, da der er væsentligt forskellige vilkår knyttet til ordningen til hhv. konventionel og økologisk produktion. Især, da der er tale om indførelse af en helt ny måde at give tilskud på i forhold til den konventionelle produktion (efter standardomkostninger), så ville det have været hensigtsmæssigt, at ordningen for konventionelle slagtesvinestalde, blev håndteret for sig selv. NAER: Imødekommes ikke. Forslaget kan overvejes til en senere ordning. 2. Bemærkninger til enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen Høringssvar 1. Miljø & Natur 1.1 8, stk. 4, nr. 1, om prioritering: Som selvstændig rådgiver er jeg jo ikke direkte høringsberettiget, men jeg vil gerne lige komme med en kommentar til bekendtgørelsens 8 stk4 pkt 1. Først fremmest giver det ikke mening at der står at der gives 0 point ved BAT niveau eller derunder går ud fra der skal stå derover. Jeg synes det er fornuftigt at I vil give miljøeffekten en vægtning, men jeg håber at I er opmærksom på at en godkendelse ikke er gældende længere end til der bliver søgt om tillæg til godkendelsen. Det betyder at jeg kan designe mine godkendelser til en meget lav ammoniakfordampning, for derefter at søge om tillæg til godkendelsen og fjerne tiltagene i relation til ammoniak. Så længe I ikke stiller et eller andet fastholdelseskrav til at vilkårene i relation til ammoniak Opfølgning Imødekommes delvist. NaturErhvervstyrelsen fastholder, at man får 0 point, når man har en effekt lavere end BAT-kravet. NaturErhvervstyrelsen er dog enig i, at man skal leve op til sin prioritering i hele opretholdelsesperioden, og det skrives ind i bekendtgørelsen. NaturErhvervstyrelsen er ikke enig i, at man i forhold til ombygning af eksisterende stalde kan basere prioriteringen på staldens udledning før ombygningen. Prioriteringen skal baseres på dokumenterede oplysninger. 3

4 ikke efterfølgende må ændres gennem tillægsgodkendelser, så er jeg nok ikke den eneste der tænker sådan. Og jeg synes det er uhensigtmæssigt og træls (godt jysk ord) at lave sådanne krumspring. I kunne klare det ved at lave et eller andet omkring at ammoniakniveuaet fra godkendelsen skrives ind i tilsagnet og at tilsagnet skal betales tilbage såfremt vilkårerne ændrer sig. Mit forslag er, at I i forhold til renovering af eksisterende stalde kigger på hvad den faktiske miljøeffekt er altså hvad er ammoniakfordampningen inden renoveringen og hvad er den efter. F.eks. kan jeg nævne en af de ansøgninger jeg lige har indsendt til en kommune. Projektet gælder ændring fra fast gulv til delvist spaltegulv. Det reducerer ammoniakfordampningen fra 2504 til 1846 kg N, men BAT niveauet er 1811 kg. Dog er miljøeffekten jo meget større end den smule som vi ligger over BAT niveau. Så jeres beregningsformel i bilag 4 er super i forhold til nye stalde, men i forhold til eksisterende stalde giver den ikke et retvisende billede at den faktiske miljøeffekt. 2. Landbrug & Fødevarer 2.1 1, stk. 1, nr. 2: Definitioner Det foreslås at 1, stk. 1, pkt. 2 Ombygning af eksisterende stalde til slagtesvin ændres til Ombygning af eksisterende staldanlæg til slagtesvin. I 1 stk. 3, punkt 2. foreslås samme redaktionelle ændring til Ombygning af eksisterende staldanlæg til økologiske slagtesvin : Krav om årligt arbejdskraftbehov Det fremgår af 2, at tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, som ejer eller forpagter en primær jordbrugsbedrift. Det årlige arbejdskraftbehov, der kræves for at drive den primære jordbrugsbedrift, skal være på mindst 830 arbejdstimer [ ] Det er afgørende, at tilskudsordningen til slagtesvinestalde tilpasses den mangfoldighed af ejer og driftsformer, der er i landbruget. Det vil sige at jordbrugeren skal have mulighed for at søge uanset hvilken selskabskonstruktion, der er etableret omkring slagtesvineproduktionen. Eksempelvis bør en landmand, der ejer sin bedrift, men driver den gennem et Arbejdskraftbehovet: Imødekommes ikke. Der vil være tale om en praksisændring, som kræver gennemarbejdning. Det kan ikke gennemføres, inden ordningen åbner. Der igangsættes et arbejde med at vurdere uligheden for at tilpasse bestemmelserne til fremtidige ordninger. Virksomhedskonstruktioner: Imødekommes ikke. Ansøger skal have primær produktion for at leve op til kriterier for tilskud. Normtimesatser for økologer: Imødekommes ikke. Arbejdet sættes i gang, men ændringen kommer ikke med i år. 4

5 driftsselskab, kunne søge om tilskud til modernisering af staldanlæg uanset at arbejdskraftbehovet opfyldes i driftsselskabet og ikke i bedriften. Det bør også være muligt, at det er driftsselskabet, der søger om tilskuddet, i de tilfælde hvor det er relevant. Derudover er der en særlig problemstilling i forhold til, hvornår arbejdskraftbehovet skal være opfyldt. Det er en problemstilling, der er relevant for både miljøteknologi- og moderniseringsordninger. Men ikke mindst for ordninger som denne, hvor der kan gives tilskud til opførelse af helt nye og komplette staldanlæg, Det er i den forbindelse afgørende for ikke at udelukke unge eller nye landmænd og ejerformer, at bekendtgørelsen tilpasses, så arbejdskraftbehovet defineres som det fremtidige behov i bedriften og ikke udelukker ansøgere, der på ansøgningstidspunktet ikke kan opfylde arbejdskraftbehovet. Ordet arbejdskraftbehov indikerer netop, at der også kan være tale om et forventet fremtidigt behov. Denne problemstilling bør kunne håndteres ligesom problemstillingen omkring omlægning til økologi, hvor ansøger ikke behøver være økolog på ansøgningstidspunktet, men blot skal have opnået økologisk autorisation til økologisk jordbrugsproduktion og have påbegyndt omlægning af svinebesætningen, inden anmodning om udbetaling (jf. 10, stk 2). Dette er en problemstilling, som Landbrug & Fødevarer allerede har rejst for NaturErhvervstyrelsen i Også dengang i forbindelse med høring af en række miljøteknologiordninger udtrykte vi, at vi var uforstående over for, hvorfor NaturErhvervstyrelsen lægger sig fast på, at kravet nødvendigvis skal være opfyldt allerede på tilsagnstidspunktet. Vi modtager gerne uddybende oplysninger om baggrunden i EU-reglerne for denne danske tolkning. Endelig vil Landbrug & Fødevarer endnu en gang opfordre til, at der udarbejdes normtimesatser for økologisk produktion, da arbejdskraftbehovet ikke er det samme i konventionel og økologisk svineproduktion , punkt 11: Definition af en ombygning I 3, punkt 11 foreslås teksten ændret på følgende måde: Ombygning: Nye slagtesvinestalde, som bygges i NaturErhvervstyrelsen er enig i, at definitionen af ombygning skal ændres, da det kan omfatte andet end eksisterende slagtesvinestalde. Ordet 5

6 tilknytning til eksisterende staldanlæg eller totalrenovering af eksisterende stalde, som indebærer en miljømæssig godkendelsespligtig ændring, hvor BAT-krav er som ved opførelse af en ny stald. Begrundelse: Forslaget definerer mere klart at ombygning omfatter både tilbygning af slagtesvinestalde til eksisterende staldanlæg samt renovering af eksisterende stalde uafhængigt af om stalden tidligere har været brugt til kvæg-, fjerkræ-, sohold mv. Den oprindelige formulering indikerede, at det kun er eksisterende slagtesvinestalde, der kan renoveres, hvilket ikke er hensigtsmæssigt , punkt 21: Definition af en stiplads i forhold til ansøgningen Det foreslås, at der indsættes en definition af en stiplads som en ny 3, punkt 21: 21) Ansøgningsgrundlag: = antal stipladser = m2 netto produktionsareal/(0,65 m2 1,05). Sygestier kræver dobbelt stiareal = 5 % flere norm-stipladser, end der reelt er grisepladser (svarer til 2,5 % sygestier). Areal i eksempelvis udleveringsrum indgår ikke i beregningsgrundlag for antal m2 netto produktionsareal. landbrugslokalitet slettes. Imødekommes delvist. I bekendtgørelsen tilføjes x1,05 i beregningen. Yderligere uddybning af grundlaget tilføjes i vejledningen , punkt 22: Beregning af økonomisk effekt for økologiske ansøgere I 3, punkt 22 bør der henvises til formlen til beregningen af økonomisk effekt i bilag , stk. 2: Ansøgning om tilsagn om tilskud Det bør i 6, stk.2 tilføjes følgende (indsat med fed): Når ansøgningen er indsendt til NaturErhvervstyrelsen, må projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko og afholdte udgifter er tilskudsberettigede , stk, 5, pkt. 2: Ordet pengeinstitut bør erstattes af ordet låneinstitut, da det vil tillade private investorer at kunne stå for og dokumentere finansiering , stk. 5, pkt. 3: Det bør også dokumenteres, hvis man har ansøgt om tilladelser/godkendelse. Der tilføjes henvisning til bilag 5. Imødekommes ikke. Udgifter, som er afholdt på egen regning og risiko efter ansøgningen er indsendt, er kun tilskudsberettigede, hvis der opnås tilsagn. Spørgsmålet er nærmere beskrevet i vejledningen. Imødekommes ikke. Private investorer kan indgå i finansieringen, men pengeinstituttet skal også i de tilfælde dokumentere, at ansøger besidder midlerne. Der tilføjes eventuelle ansøgninger om tilladelser og konsekvensrettes i vejledningen. 6

7 2.9 6, stk. 7: Der står i 6, stk. 7, at en ansøger, der opnår tilsagn til konventionelt slagtesvinestaldbyggeri ikke før projektet er afsluttet kan opnå tilsagn om tilskud til samme stald under andre tilskudsordninger, som er omfattet af forordning nr. 1305/2013, artikel 17, dvs. miljøteknologi og moderniseringsstøtte. Det er positivt, at man her forholder sig til det konkrete staldbyggeri og ikke til CPR-nummer, CVR-nummer eller lignende. Såfremt ansøgere tidligere har modtaget tilskud til miljøteknologi til den samme stald bør denne teknologi dog kunne opretholdes og udgiften til investeringen heri trækkes fra i ansøgningsgrundlaget for den nuværende moderniseringsordning (for at undgå dobbeltfinansiering). Det er vigtigt, at styrelsen er i stand til at vejlede ansøgere om, hvordan tilskud gennem månegrisprojektet spiller sammen med en evt. ansøgning om moderniseringsstøtte : Prioritering af konventionelle projekter Der står ikke noget i EU s landdistriktsforordning om, at ansøgninger til den kommende moderniseringsordning skal prioriteres efter miljøeffekt. Det fremgår derimod af det danske landdistriktsprogram. Der står følgende i det danske landdistriktsprogram herom (side 224 i forslag til programændring fra høring heraf i oktober 2015): Imødekommes ikke. Det er ikke muligt med standardomkostninger at trække en specifik teknologi ud. Eventuelle tilskud gennem månegrisprojektet bliver ikke berørt af bestemmelsen i 6, stk. 7, som kun vedrører tilskudsordninger, som er omfattet af forordning 1305/2013, art. 17. En ansøger vil godt kunne opnå tilskud fra både denne ordning og månegrisprojektet, og styrelsen vil vejlede de ansøgere, som det måtte være relevant for. Imødekommes ikke. Det er ikke hensigten med miljøeffekt, at ansøgerne når op på BAT-niveau. Der skal være et incitament til at gå over BAT. For investeringsstøtten til omstrukturering i svinesektoren vil der blive stillet supplerende krav til miljøeffekt af investeringen i form af et minimumspointsystem. Støtten skal lette omlægning til nye faciliteter, teknologier og processer, som kan skabe fortsat produktivitetsfremgang på bedrifterne under forøgede krav til bæredygtighed. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at styrelsen i og med at styrelsen stiller krav om at et projekt skal leve op til standarderne i en fornyet miljøgodkendelse for at være tilskudsberettiget opfylder denne forudsætning fra det danske landdistriktsprogram om at der stilles supplerende krav til miljøeffekt. Ordningen vil således i forhold til slagtesvineproduktionen generelt derfor levere en supplerende miljøefffekt i forhold til i dag, da tilskudsberettigede anlæg med ordningen vil blive opdateret til aktuelle miljøkrav. Der er i erhvervet også behov for tilskud til investeringer uden nye 7

8 miljøkrav, men det må på baggrund af ovenstående accepteres, at det er forudsætningen for ordningen, at supplerende krav til miljøeffekt på den måde stilles. Det er dog for erhvervet afgørende, at prioriteringsmodellen ikke kun kigger på miljøeffekt men også lægger stor vægt på projekternes parathed. De mest modne projekter bør prioritereres forud for mindre modne projekt. Det er ikke tilfældet i den fremlagte prioriteringsmodel. I det nuværende forslag til prioritering vil ansøgninger om miljøgodkendelse med en høj miljøeffekt få forrang for ansøgninger med en miljøgodkendelse, der ligger på BAT-kravet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der gives tilsagn til projekter, der ikke er projektmodnet, før projekter med en miljøgodkendelse. Eksempelvis kan en ansøgning med udkastet til bekendtgørelsen opnå 6 point ved at beskrive en høj ammoniakreduktion samt indsende en finansieringserklæring uanset at et sådan projekt er langt fra iværksættelse. Landmænd, der allerede har brugt kr. på at udarbejde en miljøgodkendelse, bør komme før projekter, der er mere umodne. En yderligere udfordring er, at det ikke er gennemskueligt på ansøgningstidspunktet, hvor mange point man, som ansøger får. (Får man 0,1,2 eller 3 point for supplerende miljøeffekt og kommer man med sine samlede ansøgning dermed over minimumspointkravet?) Landbrug & Fødevarer foreslår på den baggrund følgende nye prioriteringsmodel: Trin 1: (Er kravet om supplerende miljøeffekt opfyldt i projektet?) Afskæringskriterium er ny miljøgodkendelse krævet? Altså er der krav om supplerende miljøeffekt i forhold til i dag Ja 1 point Nej 0 point 1 point kræves for at gå videre. Hvis 0 point her kan der ikke søges Hvis man kvalificerer sig til trin 2, så nulstilles pointgivningen: ansøgninger først) Byggetilladelse modtaget eller ikke nødvendig 2 point Byggetilladelse ansøgt 1 point Miljøgodkendelse modtaget 3 point Miljøgodkendelse ansøgt 1 point Finansieringserklæring modtaget 2 point Ikke modtaget 0 point 6 point prioriteres først, så 5 point og så 4 point. 8

9 miljøeffekt først Ved pointlighed prioriteres dem, der har den største procentvise reduktion ud over BAT-krav. Ovenstående model vil sikre at ordningen giver supplerende miljøeffekt (trin 1), give fuldt overblik over pointgivningen for ansøgeren på ansøgningstidspunktet (trin 2) og vil vægte de mest modne projekter med den største miljøeffekt først (kombinationen af trin 2 og trin 3) , fortsat: Alternativt forslag til justering af prioriteringsmodellen Såfremt større ændringer af prioriteringsmodellen ikke er mulig foreslås det som minimum, at lave en justering af den prioriteringsmodel, der er lagt frem af styrelsen. Det foreslås at nedtone værdien af miljøeffekt ved at ændre pointgivningen heraf fra 0 til 3 point til 0 til 2 point samtidigt med at vægten af en godkendt miljøgodkendelse øges ved at give den 3 point frem for 2 point. Der vil fortsat være usikkerhed om pointgivning på ansøgningstidspunktet, men denne usikkerhed vil med forslaget mindskes med et point. NaturErhvervstyrelsen ændrer prioriteringsmodellen, så en opnået miljøgodkendelse giver 3 point. Med mere vægt på modenhed, er der større sandsynlighed for, at projektet bliver gennemført. Samtidig ændres pointtildelingen til den supplerende miljøeffekt til 0-2 point, hvorved gennemsigtigheden øges. Det betyder konkret, at 8, stk. 4, punkt 1 foreslås tilpasset som følger: Der gives mellem 0 og 2 point for miljøeffekt, jf. bilag 4. Til projekter med miljøeffekt svarende til anlæggets BAT-krav, eller derunder, gives 0 point. De resterende projekter deles i to grupper og rangeres efter størrelsen på deres miljøeffekt. 1 point gives til projekter i gruppen med den laveste miljøeffekt, 2 point gives til projekter i gruppen med den mellemste miljøeffekt og 2 point gives til projekter i gruppen med den højeste miljøeffekt. 8, stk. 4, punkt 3 foreslås tilpasset som følger: Der gives 3 point for en dokumenteret modtaget miljøgodkendelse. Ad 8, stk. 4, punkt 4: Det foreslås at slette dette 4) Der gives 2 point, når det er dokumenteret, at der ikke er krav om miljøgodkendelse. Jf. begrundelse beskrevet under Ad 8, stk. 3, punkt 2. Ad 8, stk. 3, punkt 2: Det foreslås at slette sidste sætning eller om der ikke er krav om en miljøgodkendelse,. Begrundelse: I moderniseringsordning for konventionelle slagtesvinestalde er altid krav om miljøgodkendelse, hvorfor sætning vil skabe forvirring. Ad 8, stk. 4, punkt 4: Det foreslås at slette dette 4) Der gives 2 point, når det 9

10 er dokumenteret, at der ikke er krav om miljøgodkendelse. Jf. begrundelse i forrige afsnit : Prioritering af økologiske projekter Økologiske projekter prioriteres efter økonomisk effekt frem for miljøeffekt. Der foreslås nedenfor en række ændringer for at synkronisere den økologiske prioriteringsmodel med den konventionelle. For at sikre samme logik som i 8 stk. 4, punkt 1 foreslås 9, stk 4, pkt 1 tilpasset som følger: 1) Der gives mellem 0 og 2 point for økonomisk effekt, jf. bilag 5. Alle projekter, der er modtaget ansøgning om tilskud til, deles i tre grupper og rangeres efter størrelsen af deres økonomiske effekt. 0 point gives til projekter i gruppen med den laveste økonomiske effekt, 1 point gives til projekter i gruppen med den mellemste økonomiske effekt og 2 point gives til projekter i gruppen med den næsthøjeste økonomiske effekt og 3 point gives til projekter i gruppen med den højeste økonomiske effekt. 9, stk. 4, punkt 3 foreslås tilpasset som vist her: 3) Der gives 3 point for en dokumenteret modtaget miljøgodkendelse. Begrundelse: Det er samme begrundelse som for ændring af 8, stk. 4, punkt 1 og 3, nemlig at prioritering i højere grad understøtter projektmodne projekter , stk. 3: Forpligtelser, herunder henvisning til udbudslov og tilbudslov Der henvises i 11, stk.3 til udbudsloven. Denne henvisning bør udgå, da udbudsloven ikke er relevant for private ansøgere, der opnår offentligt tilskud på mindre end 50% , stk. 3, nr. 1: Det forslås at ændre ordet byggeomkostninger til ordet investeringselementer i 11, stk. 3, pkt. 1, da det er mere logisk at bruge ordet investeringselementer, idet der i bilag 2 er listet en række bygnings- og andre investeringselementer, mens der ikke er listet nogen byggeomkostninger. Imødekommes delvist. Formuleringen ændres til byggeelementer. 10

11 , stk. 3, nr. 2: Forpligtelsen for økologer i 11 stk. 3, pkt. 2 til at have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet bør uddybes i vejledningen , stk. 2: Om tilskudsberettigede udgifter Det forslås at ændre ordet byggeomkostninger til ordet investeringselementer i 12, stk. 2. Jf. forrige begrundelse. Dog bliver formuleringen byggeelementer. 11

12 , stk. 2, nr. 14: Ang. køb med ejendomsforbehold, leasing og køb via danske indkøbsforeninger Under 13, stk. 2, pkt. 14 bør det præciseres at køb med ejendomsforbehold samt leasing er støtteberettigede udgifter, da dette fremgår af landdistriktsforordningen 1305/2013, artikel 45. Her står, at udgifter til a) [ ] erhvervelse, herunder leasing [ ], b) køb eller leje med købsforpligtelse af nye maskiner [ ] er berettiget til støtte. Landbrug & Fødevarer har i oktober 2015 fremsendt en henvendelse til styrelsen om tilsagnshaveres mulighed for at købe miljøteknologi og udstyr via danske indkøbsforeninger og med støtte fra miljøteknologi eller moderniseringsordninger under det danske landdistriktsprogram. Henvendelsen omhandler også leasing og køb med ejendomsforbehold. Der afventes fortsat svar herpå, og Landbrug & Fødevarer ser frem til et positivt svar på henvendelsen , stk. 5: Tilskudsloft Der står i 14, stk. 5, at tilskuddet højest kan beregnes på grundlag af et samlet beløb på 25 mio. kr. pr. CPRnummer eller pr. CVR-registrerede, primære jordbrugsbedrift. Landbrug og Fødevarer vil opfordre til, at maksimumbeløbet hæves til 35 mio. kr., hvilket vil give mulighed for at give støtte til op til 7 mio. kr. pr. jordbruger eller CVR.nr. For erhvervet er der vigtigt, at ordningen understøtter etablering af en anlægsstørrelse på op til 8000 stipladser, hvilket svarer til en anlægsinvestering på op mod 35 mio. kr , stk. 1: Om udbetaling af tilskud Under 17 bør dokumentation for eventuelle afholdte udbud erstattes med dokumentation for overholdelse af tilbudsloven Bilag 1: Om obligatoriske elementer i bilag 1 I bilag 1 præciseres hvilke elementer, der er obligatoriske under de forskellige projekttyper. Styrelsen bør i forbindelse med afsyning og kontrol af projekter være helt skarpe på at de elementer, der er indikeret som eventuelle eller mulige selvfølgelig ikke er obligatoriske. Der er også behov for at styrelsen kan udvise Imødekommes ikke. Leasing vil kræve programændring. NaturErhvervstyrelsen vil dog spørge EU- Kommissionen om, i hvilket omfang man kan acceptere mellemfinansiering. Landbrug & Fødevarer har fået svar på henvendelsen fra oktober Imødekommes delvist. Reglen formuleres Dokumentation for eventulle afholdte udbud, jf. lov om indhentning af tilbud i bygge og anlægssektoren. Imødekommes ikke. Det er en forudsætning for anvendelsen af standardomkostninger, at der ikke er fleksibilitet. Ansøgere skal således opføre de obligatoriske elementer, der er en del af standardomkostningen. Til fremtidige ordninger overvejes det, om der er 12

13 fleksibilitet i forhold til elementer, som ikke er nødvendige for alle. Et eksempel er kravet om investering i gødnings- og gylleopbevaring. Der kan være ansøgere, der ikke har behov for investering heri. I en række situationer er der enten ikke behov for at etablere anlæg til gylleopbevaring, eller der er kun behov for et relativt nedskalleret omfang af gylleopbevaringsanlæg. Det kan være i situationer, hvor gyllen leveres til biogasanlæg, og hvor den bioforgassede gylle efterfølgende leveres til tredjemand, eller hvor en landmand i forvejen har nødvendig opbevaringskapacitet til den forventede mængde gylle. Der bør i disse tilfælde være mulighed for at søge moderniseringsordningen, og så tage prisen på gødnings- og gylleopbevaring ud i de tilfælde, hvor det ikke er relevant på den konkrete lokalitet. Det ville i givet fald dreje sig om en reduktion af investeringsomkostningerne på 285/300 kr. pr. stiplads. grundlag for at lave standardomkostninger uden gylleopbevaring. I den konsulentrapport fra EY, som definerer grundlaget for ordningens standardomkostninger, er for både barmarks- og tilbygningsprojekter beskrevet en omkostning for gødnings- og gylleopbevaring på 285 kr./stiplads, når det korrigeres for kvantumsrabat (oprundet = 300 kr./stiplads). Følgende to løsningsforslag kan håndtere denne problemstilling: 1) At opførelse af anlæg til gødnings-/gylleopbevaring gøres til en mulig kan -investering og ikke en obligatorisk skal -investering. Det indebærer, at NaturErhvervstyrelsen ved afsyning af projektet ser bort fra, om der er bygget nyt anlæg til gødnings- /gylleopbevaring, i de tilfælde hvor behovet ikke er til stede i det konkrete projekt. Side 8 af 12 2) Alternativt åbnes der i forhold til både barmarks- og tilbygningsprojekter mulighed for, at man i ansøgningsfasen kan fravælge etablering af fuldt omfang af nyt anlæg til gødnings- /gylleopbevaring. Ved fravalg af ansøgning om nyt anlæg til gødnings- /gylleopbevaring vil den estimerede standardomkostning reduceres med 300 kr./stiplads, således at satsen i stedet bliver kr. for et barmarksprojekt, og kr./stiplads for et tilbygningsprojekt. Vejledningen skal naturligvis rettes til tilsvarende afhængigt af valg af løsning. 13

14 2.21 Bilag 1, fortsat: Ang. krav til en totalrenovering ift. gulvkonstruktion Der er også behov for en præcisering af hvad en totalrenovering indebærer i forhold til gulvkonstruktionen. Det blev på dialogmøderne spurgt til, om det var nødvendigt i et renoveringsprojekt at renovere gyllekummen. Det bør her præciseres, at alene ilægning af nyt gulv eksempelvis spaltegulv - er nok til at opfylde kravet til en totalrenovering, så længe man lever op til den miljøgodkendelse og de BAT standardvilkår, som godkendelsen er givet ud fra. I vejledningen på side 11 under indsatsområde 2, anden dot foreslås følgende justering af tekst En totalrenovering af en eksisterende slagtesvinestald. Projektet skal indeholde ilægning af ny gulvprofil bund i staldanlæg (gylle/gulv konstruktion), som indebærer en miljømæssig godkendelsespligtig ændring, hvor BAT-krav er som ved opførelse af en ny stald. Med denne justering er der bedre overensstemmelse til skal-listen i bilag Bilag 1, fortsat: Ad bilag 1 Indsatsområde 2 emne Miljøteknologi : Teksten Minimum overholdelse af BAT krav foreslås ændret til Teknologi til reduktion af ammoniakudledning. Begrundelse: På det grundlag bliver der identisk formulering for både barmarks-, tilbygnings- og renoveringsprojekter. Der ændres i overensstemmelse med anden ændring af definitionen. Gulvprofil tilføjes i vejledningen Bilag 4: Om prioriteringsmodel for konventionelle projekter (bilag 4) Forslag til justeret ny tekst, så den er mere i overensstemmelse med screen dump i vejledning: Beregning af miljøeffekt: NaturErhvervstyrelsen ændrer teksten, men til en alternativ formulering, som tydeliggør, at prioriteringen sker ud fra det endelige BAT krav. 3. Bemærkninger til vejledningen Landbrug & Fødevarer: Kapitel 7. Hvem kan søge om tilskud. Henvisningen til normtimesatserne i andet afsnit bør rettes fra bilag 2 til bilag 3. NAER: Kapitel 9. Hvilke projekter og aktiviteter giver vi tilskud til 14

15 Tabeloversigt under Indsatsområde 1: barmarksprojekter Det foreslås, at tekst i dot 2 udskiftes og erstattes så der i stedet for Nyt selvstændigt staldanlæg etableret i tilknytning til eksisterende landbrugslokalitet, hvor det erhvervsmæssige slagtesvinehold på CHR-lokaliteten i de seneste tre år har været mindre end svarende til produktion af 500 slagtesvin årligt kommer til at stå Nyt selvstændigt anlæg med komplet installation placeret i tilknytning til eksisterende landbrugslokalitet. NAER: Det foreslås, at tekst i dot 3 slettes idet indretningssituation principielt er indeholdt i forslag til ny dot 2: så følgende tekst slettes Projekter i tilknytning til eksisterende husdyranlæg, hvor der sker skift i dyretype, eksempelvis fra kvæg- eller fjerkræhold til slagtesvineproduktion Bemærk at forslag til ny tekst også dækker begge situation i nuværende dot 2 og 3 med lille svinehold samt skift i dyretype fra eksempelvis kvæg- og fjerkræhold mm. NAER: Generel bemærkning: Særkende for barmarksprojekter er, at det rummer begrebet komplet installation som forudsætter investeringselementer og omkostninger fra kategorien ekstra inventar og service faciliteter jf. bilag 1 i vejledningen. Dette er årsagen til den højere byggeomkostning i forhold til en tilbygning. NAER: Det indgår allerede som en del af de obligatoriske byggeelementer ved standardomkostningen for barmark, men præciseres ved beskrivelse af indsatsområder i vejledningen. Tabeloversigt under Indsatsområde 2: tilbygning og totalrenovering Det foreslås, at tekst i dot 1 udskiftes og erstattes, så der i stedet for Nyt selvstændigt anlæg med komplet installation placeret i tilknytning til eksisterende landbrugslokalitet (afstand mellem ny og gammel bygningsmasse kan være op til 40 meter) står Tilbygning af ny slagtesvinestald til en eksisterende landbrugslokalitet. Bemærkning: I nuværende tekst er ikke beskrevet en generel tilbygningssituation til en eksisterende landbrugslokalitet. NAER: Tabeloversigt under Indsatsområde 3 og 4: Det foreslås, at der foretages en tilsvarende justering af tekst, så den er i overensstemmelse med tekst for indsatsområde 1 og 2. Bemærkning: I nuværende ordning har økologer mulighed for at anmelde en ændring ved omlægning / ombygning af en konventionel slagtesvinestald til en økologisk stald. Disse bør også have mulighed for at opnå tilsagn om tilskud. Det kræver en ekstra formulering under indsatsområde 4. NAER: For økologer skal der generelt stå, at man kan nøjes med en anmeldelse. Om beregning af en stiplads Det foreslås, at der indsættes tekst om de bagvedliggende forudsætninger for beregning af en stiplads, så dette grundlag er kendt. Med udgangspunkt heri er det afgørende, at styrelsen gør det helt klart, hvad der skal indtastes i ansøgningen om antallet af stipladser og hvad og hvordan styrelsen efterfølgende vil afsyne/kontrollere i forhold til antallet af stipladser. I kapitel 9, 5. afsnit på side 12 foreslås teksten uddybet, så den lyder En standard stiplads er for projekter under indsatsområde 1 og 2 i denne ordning defineret som 0,65 m2 frit gulvareal (nettoareal) uanset størrelseskategori af grise. Det foreslås, at der i kapitel 9 på side indsættes et helt nyt afsnit efter 5. afsnit. Ansøgningsgrundlag: = antal stipladser = m2 netto produktionsareal/(0,65 m2 1,05). Sygestier kræver dobbelt stiareal = 5 % flere norm-stipladser, end der reelt er grisepladser (svarer til 2,5 % sygestier). Areal i eksempelvis udleveringsrum indgår ikke i beregningsgrundlag for antal m2 netto produktionsareal. 15

16 Pris per stiplads er beregnet efter følgende forudsætninger: Én stiplads = 0,65 m2 frit tilgængeligt gulvareal = nettoareal Nettoareal er eksklusiv areal optaget af krybbe, foderautomat eller andet udstyr Staldanlæggets samlede antal stipladser = hvor mange svin der samtidigt maksimalt kan være i staldanlægget (EU miljø definition for antal stipladser i et staldanlæg) Sygesti: der korrigeres med faktor 1,05 (~ 0,65 m2 + 0,0325 m2 = 0,6825 m2/stiplads) Stipladspris = Samlet pris/antal stiplads Ansøgningsgrundlag: = antal stilpladser = m2 netto produktionsareal/(0,65 m2 1,05): De 1,05 udtrykker øget antal stiplads indrettet til sygestier Case-eksempel, stald med 330 stier + 6 sygestier: Standardsti + buffersti: Brutto stieareal: 2,40 5,10 = 12,24 m2 Netto stiareal: 2,20 5,10 = 11,22 m2 Sygesti: Brutto stieareal: 1,90 3,10 = 5,89 m2 Netto stiareal: 1,70 3,10 = 5,27 m2 Beregning af antal mulige fysiske stipladser (netto produktionsareal) m2 netto produktionsareal Standardsti: 11,22 m2/sti 80 stier/sektion 4 sektioner = 3.590,4 m2 Buffersti: 11,22 m2/sti 10 stier = 112,2 m2 Sygesti: 5,27 m2/sti 6 stier = 31,6 m2 I alt antal m2 netto produktionsareal = 3.734,2 m2 Bemærk: Areal i udleveringsrum indgår ikke i beregningsgrundlag for antal m2 netto produktionsareal Ansøgningsgrundlag: 3.734,2 m2 netto produktionsareal/(0,65 1,05) = stipladser (antal stilpladser = m2 netto stiareal/(0,65 m2 1,05): De 1,05 udtrykker øget antal stiplads indrettet til sygestier Tilskudsomfang i denne tilbygningscase: stipladser 740 kr./stiplads = kr. NAER: Det vil i vejledning blive beskrevet, hvordan man beregner. Det imødekommes også, hvordan beregningen er sat sammen. Eksemplet anvendes dog ikke ordret. Kapitel 9, side 12, sidste dot afsnit Det foreslås at ændre beløb på 25 mio. kr. til beløb på 35 mio. kr. jf. forslag til ændring af bekendtgørelsen. NAER: Om kapitel 10 Afgørelse om tilsagn om tilskud eller afslag, herunder prioritering Kapitel 10, side 13, andet dot afsnit 3. dot punkt Det forslås at ændre ordet byggeomkostninger til ordet investeringselementer. Derudover at der sker en konsekvensrettelse af hele vejledningen, hvor ordet byggeomkostninger er indsat. Jf. forslag til teksten til bekendtgørelsen. NAER: Imødekommes delvist, idet NaturErhvervstyrelsen dog vil skrive byggeelementer, da der er tale om en byggeordning. Kapitel 10, side 13, tredje dot afsnit 2. dot punkt 16

17 Sidste tekstafsnit foreslås slettet så der kommer til at stå Om du har søgt eller opnået miljøgodkendelse, eller om der ikke er krav om miljøgodkendelse. Jf. begrundelse i høringssvar til udkast til bekendtgørelse om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde. NAER: Kapitel 10, side 14, i boks med formel til beregning af miljøeffekt Forslag til justeret ny tekst, så den er mere i overensstemmelse med screen dump i vejledning: Formel til beregning af miljøeffekt: NAER: Imødekommes delvist, jf. bemærkningerne i dette notats afsnit 3. Kapitel 10, side 14, i tekst efter boks med formel til beregning af miljøeffekt Følgende tekst eller derunder foreslås indsat så tekst er identisk med formulering i bekendtgørelse. Ny tekst vil så lyde Ansøgninger, der alene opfylder BAT-krav eller derunder, får tildelt 0 point. Bemærkning: Ifølge Natur og Miljøklagenævnet accepteres en afvigelse på BAT på op til 100 kg N, da det af klagenævnet anses som en bagatel. NAER: Kapitel 10, side 15, nederst Følgende tekst foreslås indsat Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at NaturErhvervstyrelsen ved afsyning af projektet skal kunne genfinde det samme antal stipladser i projektet, som der er angivet i ansøgningen. Hvis der er færre stipladser i stalden end angivet, kan det medføre reduktion eller bortfald af tilsagn om tilskud. Det skal entydigt fremgå at omtalte også omfatter konventionelle slagtesvinestalde (tekst er hentet fra afsnit under økologi med en lille tilføjelse markeret med sort). NAER: Ændringen indarbejdes, men med en anden formulering. Tekstafsnittet flyttes til afsnit vedr. definition af stiplads for både konventionelle og økologer. Kapitel 10, side 17, øverst vedrørende: 1. Antallet af stipladser Bemærkning: Det bør overvejes, om det ikke er netto produktionsareal, som ansøger skal indtaste, og at der derefter automatisk beregnes antal stipladser afhængigt af, om det er konventionel eller økologisk slagtesvineproduktion. På den måde reduceres en mulig regnefejl hos ansøger. NAER: Imødekommes ikke. Standardomkostningernes enhed er antal stipladser, hvorfor denne enhed er gennemgående i ordningens design. Kapitel 14, side 26 I forhold til denne ordning, hvor der er tale om bygge- og anlægsopgaver for over kr., er tilbudsloven relevant. Som Landbrug & Fødevarer har fremført det i den løbende dialog med styrelsen og senest i brev til styrelsen den 31. marts 2015, der endnu ikke er besvaret, så savner det efter vores opfattelse hjemmelsgrundlag, at styrelsen i forhold til kontrol af overholdelse af tilbudsloven kræver at se skriftlige opfordringsskrivelser. Vi er derfor også uenige med styrelsen i, at styrelsen kan sanktionere ansøgere, der ikke fremlægger disse. Kravet om indsendelse af skriftlige opfordringer om tilbud til styrelsen i forbindelse med udbetaling af tilskud bør udgå, da der i tilbudsloven ikke er krav til skriftlighed. 17

18 NAER: Imødekommes ikke. Der kræves skriftlighed. Kapitel 14, side 27 Vi er derudover uenige i, at styrelsen kan kræve, at se dokumentation for, at man har gennemført udbud for dele af projektet, der ikke er omfattet af offentligt tilskud. Styrelsen bør begrænse sig til kun at kontrollere overholdelsen af det afgrænsede projekt, som der gives tilskud til. Dette bør også tilrettes i vejledningen, ligesom det her bør uddybes, hvordan man forholder sig, hvis man selv står for at bygge dele af staldprojektet (relevant for konventionelt staldbyggeri). NAER: Imødekommes ikke. Det er ikke muligt at kontrollere en delmængde af en totalentreprise. Det vil dog i vejledningen blive præciseret, at tilbudsloven ikke gælder i det omfang, man selv bygger. Ad bilag 1 Indsatsområde 2 emne Miljøteknologi : Teksten Minimum overholdelse af BAT krav foreslås ændret til Teknologi til reduktion af ammoniakudledning. Begrundelse: På det grundlag bliver der identisk formulering for både barmarks-, tilbygnings- og renoveringsprojekter. NAER: Ang. den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering Det anslås i den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering, at tidsforbruget til en ansøgning forventes at være 8 timer, yderligere en ½ time til afsyning og 1 time til de projekter, der udvælges til kontrol. Det vurderes at være lavt sat, da der er tale om en helt ny ordning. Det ville også være en fordel, hvis teksten omkring ordningens afledte effekter blev uddybet, da ordningen er med til at understøtte fastholdelse og udvidelse af slagtesvineproduktion i Danmark, arbejdspladser i primærproduktionen, på slagterier og i forarbejdningsindustrien m.m. samt eksportindtægter. Side 12 af 12 NAER: Imødekommes ikke. Den anslåede administrative byrde hviler på NaturErhvervstyrelsens vurdering af tidsforbruget. 18