Personlige erfaringer med kræft
|
|
- Minna Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December årig kvinde og nybagt mor skriver om sin mands lymfekræft Hodgkins lymfom. Hun fortæller om mødet med sygehusvæsnet, om at være pårørende og om de tanker hun har gjort i forbindelse med sygdomsforløbet. Mand eller kvinde, ung eller gammel, nybagte forældre eller ej; en kræftdiagnose er en lussing af dimensioner. Den påvirker en psykisk såvel som fysisk. Den medicinske side af sygehusvæsenet virker, men den menneskelige del halter. "Det er frustrerende som patient og pårørende at læse den ene pjece efter den anden og derigennem få fortalt, hvor vigtigt det er at kræft opdages tidligt, og så stadig bevare modet med al den ventetid. Da vores datter var 2½ måned gammel opdagede min mand to små knuder på siden af halsen. Som man vel altid gør i en sådan situation, forsøgte vi at fortælle hinanden, at det var ingenting, selvfølgelig var det ingenting - man kunne vel også få sene-knuder på halsen? Der kunne jo ikke være noget alvorligt galt, nu skulle vi jo til at lære at være forældre, ikke slås med en sygdom, hvis navn jeg ikke engang turde sige højt. Dagen efter tog han til sin egen læge, der tog situationen med sindsro. Han lavede en blodprøve og spurgte til min mands almentilstand. Og her blev vi jo bekræftet i, at selvfølgelig kunne der jo ikke være noget alvorligt galt. Min mand var jo i sit livs form, så at sige. Vi var lige blevet forældre, og på trods af alt natteroderiet og den manglende søvn, havde han det strålende. Han har altid været meget fysisk aktiv, løbet og svømmet flere gange om ugen, aldrig røget og samtidig spist meget sundt. Svaret på blodprøven kom, og her var intet unormalt; han blev dog for en sikkerheds skyld sendt til en øre/næse/halslæge. Diagnosen Speciallægen var mere nøgtern. Han ville hverken be- eller afkræfte noget, og tog en finnålsprøve af en af knuderne. Efter en meget lang påske, med mange forbandelser af helligdage og den ventetid de førte med sig, fik vi beskeden: Min mand havde Hodgkins lymfom, en slags lymfekræft. En besked der blevet givet under en konsultation på minutter. Det er en hård melding at få, og for mig er det fuldstændig uforståeligt, at man ikke er klar til at hjælpe et menneske eller dets pårørende i en sådan situation. Min mand havde insisteret på at tage alene ind til speciallægen, og meldingen må have været ualmindelig hård at få. At han bagefter skulle hjem og informere os derhjemme, har været ligeså hårdt for ham. 1
2 Hans ansigtsudtryk, da han kom hjem, glemmer jeg aldrig, og alt faldt fra hinanden da jeg fik beskeden. I to dage græd og snakkede vi. Den første store hurdle var at informere familien, en opgave jeg tog mig af. Det var hårdt at skulle fortælle noget, man selv var så ulykkelig over, til nogen man vidste ville blive lige så ulykkelige. Jeg orkede ikke forældre og søskendes bestyrtelse og fortvivlelse midt i vores egen. At skulle se på mig selv gennem de andres øjne var noget jeg ikke kunne holde til, og stadig i dag har svært ved: Året før var vi blevet gift, jeg var gravid og alt så lyst ud. Og nu, hvor vores lille pige var 3 måneder, var min mand pludselig syg af kræft. Jeg kunne slet ikke overskue at se min situation udefra. Tankerne fløj i mange retninger, og der var ikke nogen eller noget til at holde dem nede på jorden. Der var ingen der trådte til og fortalte, hvordan man skulle klare sig igennem. Psykologisk støtte til patienten og nærmeste pårørende På trods af opfordringer fra familie og venner var jeg dengang meget tøvende overfor at søge hjælp og rådgivning. Jeg tænkte inde i mig selv, at det gjorde ikke mit barns far rask. Jeg troede, at det eneste der kunne gøre mig glad, var hvis der kom en og lovede, at alt skulle nok gå. I dag ser jeg anderledes på det. Jeg ved, at den tid havde været lettere at komme igennem, hvis vi automatisk var blevet tilbudt hjælpen. Man kan ikke forvente, at et menneske, patient eller pårørende, tænker rationelt i en sådan situation og derfor selv søger den relevante hjælp. Fordi en kræftdiagnose er så hård en melding at få, er det nødvendigt rutinemæssigt at bistå patient og nærmeste pårørende også på det psykologiske plan. Jeg tænkte så mange ubehagelige ting i den tid. Jeg forestillede mig, hvordan sygdomsforløbet ville blive; ville min mand overleve, og hvad med vores datter? Skulle hun så vokse op uden en far? Jeg kunne slet ikke overskue at tænke på fremtiden og om min mand ville være i den. Speciallægen havde talt kort med min mand om sygdommen og ellers meddelt ham, at han skulle afvente indkaldelse fra sygehuset. Men hvad hjalp det os nu? Vi ville jo gerne vide, hvad vi var oppe mod. På Internettet (cancer.dk) begyndte vi at studere sygdommen; hvordan den opdages og de indledende undersøgelser, hvordan den behandles og ikke mindst, prognosen? Min mand var meget ivrig for at komme i gang med behandlingen, og jeg forstod ham godt. Man hører jo altid, hvordan kræft har større chancer for at blive kureret, hvis man opdager det i tide. Vi var enige om, at det på mange måder var, om end ikke lettere, så mere afklaret, nu hvor vi vidste, hvad vi skulle slås mod. Vi var klar til at se udyret i øjnene, nu skulle sygdommen bekæmpes. Ventetid og mere ventetid Fyldt med en underlig fornyet energi stod vi så der og ventede. Og ventede. Jeg forestiller mig, at der er mange, som har haft denne følelse; at nu ved man, hvad man skal kæmpe imod, så vil man bare gerne i gang, hellere i går end i dag. Ventetiden havde været lang (3 uger), da vi endelig modtog brev om, at min mand skulle møde til operation for at få taget en knude ud til nærmere undersøgelse. Herefter gik en lille uge før operationen skulle finde sted, hvorefter der igen gik nogle dage, førend han bedt om at møde på den afdeling, der skulle varetage hans sygdomsforløb. Fordi min mands sygdom formelt blev varetaget af 2
3 en afdeling, men i samarbejde med andre afdelinger (operation/samtaler/kemo/stråling), stod vi midt i et administrationsbureaukrati, man aldrig havde skænket en tanke kunne eksistere. Hver gang der skulle sendes besked fra en afdeling til en anden tog det 3-4 hverdage, og herefter et par dage førend vi blev informeret. Hertil skal lægges enhver patients fjende nummer 1: weekenden. Da min mand endelig blev kaldt til undersøgelse på den afdeling, der skulle varetage behandlingen, var der gået mere end en måned, siden han havde været hos egen læge. Det er lang tid at vente på at komme i gang med en behandling af en sygdom, hvis overlevelsesgrad afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er. Måske skal man affinde sig med ventetid på en knæoperation, men kræft er en sygdom man kan dø af. Der havde ikke været nogen til at gribe os den dag, vi fik den sorte besked, og der havde ingen kontakt været med sygehusvæsenet førend indkaldelsen. Vi havde været overladt til os selv. Nogle dage var det livsbekræftende at se på vores lille datter og tænke: Min mand skal bare klare det her! Dagen efter kiggede jeg på hende og gav mig til at græde, fordi jeg tænkte på den start på livet hun måske ville få. Vores datter havde på den måde en meget tvetydig rolle, fordi hun på en gang mobiliserede al min kampånd, men på den anden side fyldte mig med triste tanker og vemod. Det er frustrerende som patient og pårørende at læse den ene pjece efter den anden og derigennem få fortalt, hvor vigtigt det er at kræft opdages tidligt, og så stadig bevare modet med al den ventetid. Selve mødet med den første læge (desværre en vikarierende læge) var positivt. Vi blev informeret grundigt og i en optimistisk tone om sygdommen og behandlingsforløbet, og min mand blev undersøgt. Vi skulle i bedste fald regne med fire behandlinger med kemoterapi og herefter 20 strålebehandlinger. Kemoterapi Endelig skete der noget. Den efterfølgende uge påbegyndte min mand kemoterapien; et forløb jeg stadig får ondt i maven af at tænke på. De første par gange blev min mand noget sløj af behandlingen, men ikke mere end en hård influenza. Bivirkningerne fra kemoen blev flere og værre, men reaktionerne fra fagfolket var vidt forskellige. Oftest fik min mand beskeden at, tja, der var jo så meget af den slags (bivirkninger), og det måtte han bare gennemstå. Til sidst orkede han ikke længere at kontakte sygehuset, når en ny bivirkning indtrådte ved tanken om reaktionen. Det var meget frustrerende at se på. Jeg forstod ham så udmærket, men tit havde jeg lyst til at ringe til en eller anden relevant person og bare råbe ind i røret, at man måtte da kunne gøre et eller andet. Sygdommen havde vist sig alene at være lokaliseret til halsen, og vi følte os heldige i og med min mand kunne nøjes med fire kemobehandlinger. Specielt den sidste gang blev han dog meget dårlig og måtte indlægges. Det var nogle voldsomme dage. Han startede med at kaste op med det samme han kom hjem fra behandlingen, og det blev bare værre og værre, han kunne intet holde i sig. Han ville ikke på sygehuset, og jeg kunne sådan set godt forstå ham. Han fik jo efterhånden kvalme bare af at tænke på hospitaler, så han følte ikke 3
4 ligefrem, at endnu et hospitalsbesøg ville gøre ham friskere. Jeg tror han havde en ide om, at blev han først indlagt, så var han for alvor syg. På den anden side kunne han jo godt se det uholdbare i, at han var så dårlig og intet kunne holde i sig - paradoksalt nok heller ikke de kvalmestillende tabletter. Efter at have konsulteret en læge på afdelingen, blev han overtalt til at lade sig indlægge for først og fremmest at få noget væske og noget kvalmestillende. Efter han var kommet i stand på modtagelsen tog jeg hjem til vores datter (nødbabysitteren blev nødt til at gå), og da jeg vendte tilbage et par timer efter, forstod jeg så udmærket, hvorfor han ikke ville indlægges. Han lå på en afdeling med tre andre mænd, meget gamle og meget syge. Det fik ham til at se endnu mere syg ud, og tanken om at han nok skulle blive frisk igen var vanskelig at overbevise sig selv om. Da jeg så ham på den stue, der lignede sidste stop før kapellet, blev det for meget. Kunne man ikke have lagt manden på en knap så deprimerende stue? Åbenbart ikke. Det var svært at forholde sig til overbelægning og fyldte hospitalsstuer i den situation. Desværre kunne jeg ikke sidde hos ham, hvor meget man end ved, at det er det eneste, der giver nogenlunde ro i sindet. Men vi havde jo vores datter derhjemme, og hun skulle jo helst igennem dagene uden at opdage for meget. Jeg aftalte med en meget sød sygeplejerske, der virkelig havde føling med min bekymring, og hun indskærpede overfor mig, at jeg måtte endelig ringe. Det var rart, og jeg gik derfra med en lidt lettere følelse om hjertet. Desværre varede den kun indtil sidst på aftenen. Da jeg ringede for at sikre mig, der i den mindste ikke var nogen forværring i min mands tilstand, havde den søde sygeplejerske fra før naturligt nok fået fri. Afløseren kunne tørt meddele mig, at min mand nu kastede op igen, men hun viste altså ikke lige hvorfor ud over, at det var, fordi han var dårlig! Da jeg lagde røret på meldte tårerne sig igen, for gud ved hvilken gang den dag. Man føler sig meget magtesløs, når man sidder alene med en lille barn sent om aftenen og koldt får at vide, at ens mand har fået det betydeligt værre, men ikke kan få at vide hvorfor. Afmagten blev dog hurtigt afløst af vrede. Jeg ringede godt gal i skralden tilbage til sygehuset og krævede en forklaring, ellers måtte jeg jo ind og vække mit barn og komme derover selv. Lidt mere meddelsomt, og lidt mere medfølende fik jeg nu fortalt, at min mand havde spist lidt frugt og var blevet dårlig igen, men at det gik bedre, og at jeg ikke skulle bekymre mig. Måske er det en detalje i et sygdomsforløb, måske havde sygeplejersken en dårlig dag; men det er så umådelig vigtigt for en pårørende i en sådan situation at få klar besked i en venlig tone! Og er der noget opløftende at fortælle, jamen, så fortæl det. Det er så vigtigt for den, der står på sidelinien at vide, at ens kære er i bedring, og hvis han ikke er det, hvorfor. Skanning og strålebehandling Efter kemoterapi skulle behandlingen afsluttes med et stråleforløb. Min mand skulle have 20 behandlinger som skulle begynde, ja, hvornår vidste vi ikke rigtig, for der var ikke blevet informeret om denne i forlængelse af kemoterapien. 4
5 Endelig fik vi besked om at møde på sygehuset til samtale og undersøgelse. Det skulle foregå på onkologisk afdeling. Afdelingens navn gav mig umiddelbart kuldegysninger, og vi beredte hinanden på, at der nok var nogle patienter, som var meget syge på sådan et sted. Men afdelingen var en helt igennem positiv oplevelse. Lys og indbydende. Det kan (og må i mine øjne) ikke skjules, at man her behandler nogle alvorligt syge patienter, men lyse farver og indbydende miljø kan have stor betydning for ens indstilling til stedet. Signalerer interiør og personale åbenhed og forståelse, så er det en faktor der er medvirkende til man lettere kommer igennem et i forvejen svært forløb. Ved undersøgelsen fik vi besked om, at min mand skulle gennemgå en skanning for præcist at lokalisere det sted, hvor strålingen skulle sættes ind. Vi havde derhjemme snakket meget om, at det ville være rart at vide, hvornår man egentlig erklærer en kræftpatient rask: Er det efter endt behandling, efter første kontrol eller efter sidste kontrol? Det havde en meget stor psykologisk betydning for specielt mig at kunne sige: Ok, nu er din mand rask! Vi spurgte lægen (endnu en vikarlæge) til undersøgelsen, hvorledes vi skulle forholde os; hvornår var min mand rask? Til vores store glæde og lidt til vores forundring, kunne hun fortælle os, at han var skam rask! Kemoterapien burde have smeltet de syge celler væk allerede efter første eller anden gang. Nu skulle strålebehandlingen så sikre, at vævet ikke blev sygt igen. For en sikkerheds skyld skannede man inden strålebehandlingen. Da vi gik derfra, var det med en underlig fornemmelse. Det var skønt at vide, at min mand formentlig var rask, men vi have fået det at vide på en lidt underlig måde. Hvis vi ikke selv havde spurgt, havde vi slet ikke vidst det! Efter skanningen, hørte vi ikke noget om resultatet og gik derfor ud fra, at det endnu ikke forelå. Efter en uge skulle han til en såkaldt simulering, hvor strålekanonen via edb skulle indstilles præcist til ham. Vi havde endnu ikke fået resultatet fra skanningen, og selvom vi var positivt indstillet, ville vi gerne have vished. Igen går der mange tanker igennem ens hoved. Hvad nu hvis min mand af en eller anden mystisk årsag var immun overfor kemoterapien, så kræften stadig var at finde? Hvad nu, hvis den havde bredt sig? Mine tanker var i bakspejlet nok lidt irrationelle, men ikke desto mindre virkelige. Ved simuleringen spurgte min mand sygeplejersken, om han måtte se apparaturet, der forestod strålingen, og hun forklarede ham lidt om, hvorledes det virkede. Hun fortalte samtidig, at nu, hvor skanningen havde vist, at der ikke var nogen syge celler, måtte man arbejde ud fra lægens koordinater. Øh, hvad! Var der kommet noget resultat af skanningen? Det var tydeligvis ikke tænkt som en oplysning værd at dele med patienten, på trods af den jo fortæller, at patienten er rask. Jeg har svært ved at tro, at der er nogen patienter eller pårørende, der ikke nærmest hungrer efter positive informationer. Det er trods alt det, der holder én oppe og giver noget af den energi, man har brug for, for at arbejde sig videre igennem forløbet. Strålebehandlingen forløb planmæssigt med de bivirkninger, der nu er ved en sådan behandling. Det var et langt forløb, men sammenlignet med kemoterapien var 5
6 bivirkningerne ikke så voldsomme. Da afslutningen på stråleforløbet nærmede sig, begyndte vi at berede os på, hvad vi skulle vente os i og af fremtiden. Afsluttende samtale? Vi gik ud fra, at der måtte komme indkaldelse til en afsluttende samtale om forløbet, hvori vi ville blive informeret om, hvad min mand skulle holde øje med, samt informationer om kontrol. Vi var indledningsvist blevet oplyst om, at han skulle forvente at gå til kontrol i en årrække, men ventede en mere præciserende og konkluderende samtale. Da indkaldelsen til en sådan samtale ikke kom, ringede min mand selv til sygehuset. Her blev det oplyst, at det var ikke sygehusets praksis at indkalde til afsluttende samtaler. Vi ville ikke høre noget fra sygehuset førend indkaldelsen til kontrol blev udsendt. Så stod vi der (igen). Det føltes som om man bare hang og flagrede i luften. Nu var min mand så rask, og det var skønt. Men hvad med alle de smertefulde oplevelser sygdommen havde givet? Hvad med alle de uhyggelige tanker, jeg havde tænkt? Hvad med de mange ubehagelige billeder på min nethinde? Ville de bare forsvinde? Nej. De forsvinder ikke bare. For mig startede det egentlige arbejde først nu. Mine reaktioner. Mens sygdommen havde stået på, havde jeg levet med det og i det. Nu kom reaktionen. Der er utrolig mange ting, der skal bearbejdes efter sådan et forløb, og det tager lang tid. Dine omgivelser holder, naturligt nok, op med at spørge til emnet. Man har ikke længere nogen kontakt med sygehusvæsenet. Du får ikke noget forærende. Vil du have hjælp, må du selv søge den. Jeg søgte den hos min familie og vores nærmeste venner. Heldigvis har jeg kunnet regne med dem i alle tilfælde, men det er ikke altid nok. Sommetider skal der erfarne folk til at hjælpe dig, til at hjælpe med at vikle dig ud af det spind af tanker der skal bearbejdes. Der er ingen der fortæller dig, hvordan du skal gribe det an, på trods af, at der er så mange mennesker, som (heldigvis) overlever kræft i dag, og derfor står i samme situation. Der er ingen ansat til at samle dig op. Dit liv har været slået i stykker, for nogens vedkommende i flere år. Man har levet og lever i en begrundet, konstant angst for at miste sin mand/kone/barn/forælder, og man kan ikke trylle det grimme uhyre væk. Er det værre at være pårørende? Selvfølgelig er det ikke det. Man kan ikke tale om, at et er værre end noget andet. Men et er vist: Den pårørendes byrde er, at hun/han er rask og kan derfor se sygdommen og de uhyggelige virkninger, den har. Og det sætter sine spor. Er det værre at være nygift og nybagt mor og ens mand bliver ramt af kræft? Heller ikke. Men det satte sine tydelige aftryk i folk syn på vores situation. Hvor er det skrækkeligt, og så nu, hvor de lige er blevet forældre! Men mand eller kvinde, ung eller gammel, nybagte forældre eller ej; en kræftdiagnose er en lussing af dimensioner. Den påvirker en psykisk såvel som fysisk. Den medicinske side af sygehusvæsenet virker, men den menneskelige del halter. 6
Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereKan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR?
Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR? P/01 Gravid eller nybagt mor P/03 Tak for din tilmelding P/04 Er der noget galt? INDHOLD P/06 Er der noget galt? (fortsat) P/08 Den
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mere16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016
Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereLUP Somatik 2017 Kommentarsamling Akutafsnit 1
LUP Somatik 2017 Kommentarsamling Akut indlagte patienter Akutafsnit 1 Akutafdelingen Hospitalsenhed Midt DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked LUP Somatik 2017 Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 42 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 32% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mere5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /
Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereMette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.
Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.
Læs mereNår kørekortet forsvinder
Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg
Læs mereHIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv
HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereHurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.
Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede
Læs mereSalmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen
2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereDet jeg gerne ville, det har jeg virkelig opnået og mere til. Men jeg vidste ikke nøjagtigt, at det var sådan det ville ske.
Det jeg gerne ville, det har jeg virkelig opnået og mere til. Men jeg vidste ikke nøjagtigt, at det var sådan det ville ske. Lone Holm meldte sig på Speculars Psykologiske Grundkursus for at blive bedre
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 70 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 54% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs merePrædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang
Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007
Læs mereSandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.
Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereTekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud
Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereMit liv med hash STOF UNGE
Mit liv med hash Jeg røg min første joint, da jeg var 16 år. Det skete på min første Roskilde Festival, og jeg husker ærligt ikke meget fra denne aften. Jeg har fået at vide, at jeg brækkede mig, big time..
Læs mereEn dag er der ingenting tilbage
For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mereVelkommen til Ronald McDonald Hus
Velkommen til Ronald McDonald Hus Huset Hvert år bliver mange danske børn alvorligt syge. De er eksempelvis født for tidligt, har en hjertefejl, bliver pludselig ramt af kræft eller har brug for at få
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereEt afgørende valg året 2007
Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.
Læs mereDette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)
16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af
Læs mereNr.6: Da du ankom, var du da i tvivl om, hvor du skulle henvende dig? (Kommentar)
Bilag 10 Telefonsurvey med patienter Ønsker du at medvirke Ja 41 Nej 7 Kan ikke gennemføres 2 Træffes ikke efter 3 forsøg 8 Intet telefonnummer 11 I alt 69 Køn Kvinde 21 Mand 20 Median alder 44,5 år 21
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereFarvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere
Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereEn anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.
En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereJOINING HANDS FOR NEPAL
2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april
Læs mereHvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?
Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse august Patient Pårørende Begge i fællesskab
Patienttilfredshedsundersøgelse august 2018 1. Hvem udfylder skemaet - sæt kryds Patient Pårørende Begge i fællesskab 323 13 14 2. Er du (sæt kryds) Mand Kvinde 130 221 3. Hvor gammel er du - sæt kryds
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereTAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Læs mereNÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI
NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mere21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'
21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 74 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 57% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mere