Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Til ensilering vælges en majssort med: Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til ensilering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Til ensilering vælges en majssort med: Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til ensilering"

Transkript

1 Konklusioner Sortsvalg Sorter af majs til ensilering Set over flere års landsforsøg med sorter af majs til ensilering er det blandt de meget tidlige til tidlige sorter, Eternity, Treasure og Vernal, der har været den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi. Blandt de middeltidlige er det sorter som Tassilo, Vito, ANJO 209, Amati, Vogue, Salgado og Rosalie, som har klaret sig bedst. Blandt de sildigere sorter er det sorterne Banguy, Topper, ANJO219 og Nescio, som har haft den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi. Til ensilering vælges en majssort med: God standfasthed. 30 til 32 procent tørstof ved høst inden midten af oktober. Stort og stabilt udbytte i flere år. nder 1,20 kg tørstof pr. foderenhed. En høj fordøjelighed af NDF, hvis mindre end 30 procent af grovfoderet er græs. God kulderesistens. God resistens mod Fusarium. Valg af to til tre sorter øger dyrkningssikkerheden, men sorterne bør dyrkes hver for sig. Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til ensilering Kg tørstof pr. FE Fht. for udbytte af a.e Måleblanding 1,13 1,16 1, Vogue 1,14 1,17 1, Justina 1,17 1,18 1, ANJO219 1,17 1,18 1, Companero 1,18 1,18 1, Banguy 1,12 1,15 1, Rosalie 1,15 1,16 1, Topper 1,13 1,17 1, LG3214 1,16 1,18 1, Apostrof 1,13 1,19 1, Vito 1,17 1,17 1, Tassilo 1,13 1,17 1, Nescio 1,12 1,16 1, Ravenna 1,14 1,15 1, Algans 1,16 1,18 1, Cameron 1,16 1,20 1, Manatan 1,14 1,18 1, PR39P49 1,18 1,18 1, Sibylis 1,15 1,18 1, Vernal 1,13 1,15 1, Rhapsody 1,12 1,17 1, Passat 1,14 1,14 1, Leeds 1,17-1, Crescendo 1,13 1,18 1, Buxxil 1,13 1,13 1, Avenir 1,11 1,19 1, Abraxas 1,15 1,19 1, ANJO 209-1,16 1, Aurelia - 1,20 1, Amati - 1,18 1, Salgado - 1,18 1, PR39M48-1,20 1, Amadeo - 1,18 1, Silas - 1,18 1, LG3196-1,18 1, Delitop - 1,18 1, PR39W67-1,19 1, Eternity - 1,16 1, Bonapart - 1,19 1, Tresure - 1,17 1, Cixxom - 1,18 1, Vectris - 1,16 1, Cantona - 1,16 1, Furioso - 1,14 1, Tango - 1,18 1, Kaukas - - 1, ADV , KXA , Kwiss - - 1, Kalabas - - 1, Brigitte - - 1, Cerruti - - 1, NKBuul - - 1,

2 Tabel 1. Fortsat. Kg tørstof pr. FE Fht. for udbytte af a.e SM , Candir - - 1, SM , A , Blixxem - - 1, Dixxmo - - 1, SM , Destiny - - 1, GH , KXA , LG , ES Shorty - - 1, Fauna - - 1, KX , Sunday - - 1, DKC , Spider - - 1, Suffolk - - 1, Betina - - 1, Auxxel - - 1, CSM , NKCool - - 1, Surprise - - 1, Z , AM , OH , Bixxas - - 1, DKC , ES Pride - - 1, Montevideo - - 1, Kingdom - - 1, : Manatan, Bangay, Tassilo, Rosalie. 2003: Manatan, Banguy, Loft og Tassilo. 2002: Manatan, Banguy, Loft og Naxos. Figur 1. sorter 2003 til dbytte af afgrødeenheder som forholdstal i forhold til målesortsblandingen. Måleblandingen var i 2003 sammensat af sorterne Manatan, Banguy, Loft og Tassilo. I 2004 består den af sorterne Manatan, Banguy, Tassilo og Rosalie. Sorterne er rangeret efter stigende tørstofindhold i afgrøden. Det betyder, at de sildigste sorter står nederst i figuren og de tidligste sorter øverst. Tallet i parentes efter sortsnavnet angiver, hvor mange dage sorten teoretisk har været tidligere eller sildigere moden end sorten Banguy. Antallet af dage er beregnet ud fra forskellene i tørstofindhold ved høst og ud fra en antagelse om, at tørstofindholdet stiger med 0,2 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst. Blandt de nævnte sorter har sorterne Eternity, Rosalie, Nescio og Banguy haft den højeste fordøjelighed af cellevæggene. Blandt de nye sorter, som har deltaget i landsforsøgene for første gang, har de middeltidlige til tidlige sorter Kaukas, Kwiss og KXA3113 og den sildige sort Cerruti vist lovende resultater. Sorten Cerruti har udmærket sig ved at kombinere et stort udbytte med en høj fordøjelighed af cellevæggene uden at vise tegn på tendens til lejesæd. Eternity(29) Avenir(29) Tresure(27) Furioso(25) Crescendo(24) Vernal(24) Passat(2 Cixxom(17) Bonapart(16) Rhapsody(16) Tassilo(14) Buxxil(13) Vito(12) Abraxas(1 Sibylis(1 ANJO 209(10) LG3214(10) Amati(10) Vogue(8) Salgado(8) Rosalie(8) Aurelia(7) Ravenna(7) Silas(7) Companero(7) Manatan(4) Apostrof(4) Tango(4) Algans(3) Cameron(3) Justina(3) LG3196(3) ANJO219( Nescio( PR39M48( Topper( Banguy(0) PR39W67(- PR39P49(-2) Amadeo(-3) Cantona(-4) Delitop(-5) Vectris(-14) sorter ,30 Kg tørstof pr. FE 1,25 1,20 1,15 1, Forholdstal Fht. udbytte af a.e. Fht. FK NDF Kg tørstof pr. FE 333

3 Figur 1 viser en oversigt over sorter, der har været med i forsøgene i 2003 og Ved valg af majssort er det væsentligt, at sorten har givet et stort og stabilt udbytte og foderværdi i flere års forsøg. Forholdstallet for udbyttet af afgrødeenheder samt foderværdien i de seneste tre års landsforsøg med majssorter til ensilering fremgår af tabel 1. Yderligere informationer om majssorterne til ensilering samt resultaterne fra flere år kan ses på Sorter af majs til modenhed, 2004 I tre landsforsøg med 17 majssorter til modenhed har sorterne Companero og Aurelia givet det største kerneudbytte med 15 procent vand, korrigeret for energiomkostninger til nedtørring til 15 procent vand. Indholdet af vand i de 17 sorter har ved høst varieret mellem 35,0 og 39,6 procent, hvilket er et forventeligt niveau i år med normale temperaturforhold. dbyttet af kerne med 15 procent vand har varieret mellem 50,3 og 65,1 hkg pr. ha, se tabel 7. Etablering Tabel 2. Pløjefri dyrkning af majs Kg tørstof pr. FE Fht. for udbytte af a.e Antal forsøg JB 1, 2 og 3 Pløjning 1,17 1,11 1, Ingen pløjning 1,19 1,12 1, Antal forsøg JB 4 Pløjning 1,19 1,20 1, Ingen pløjning 1,20 1,21 1, Antal forsøg JB 5 Pløjning 1,12 1,13 1, Ingen pløjning 1,12 1,15 1, x stubharvning i 10 cm dybde. Pløjefri dyrkning af majs til ensilering, 2002 til 2004 Foreløbig kan det konkluderes, at pløjefri dyrkning kan praktiseres på JB 1, 2 og 3, uden at udbyttet og foderværdien påvirkes betydeligt. På JB 4 og 5 er der høstet betydeligt mindre udbytte for at undlade pløjning. Ved pløjefri dyrkning er der i forsøgene stubharvet to gange i 10 cm dybde. Tabel 2 viser en oversigt over resultaterne fra landsforsøgene i 2002 til Forsøgene fortsættes. Såmetoder og plantetal i majs til ensilering, 2003 til 2004 Landsforsøgene i 2003 og 2004 viser, at rækkesåning af majs med 75 cm rækkeafstand gi- Fht. for nettoudbytte af a.e. Kg tørstsof pr. FE Såmetode og plantetal i majs Planter pr. m Planter pr. m 2 Såmetode: Bredsået Rækkesået Figur 2. Såmetoder og plantetal i majs, otte forsøg 2003 og

4 ver et signifikant større udbytte end bredsåning. Det økonomisk optimale plantetal ved rækkesåning har været 10,6 planter pr. m 2 og ved bredsåning 12,8 planter pr. m 2. Ved de økonomisk optimale plantetal er der netto høstet 16,1 afgrødeenheder mere pr. ha ved rækkesåning end ved bredsåning. Ved de økonomisk optimale plantetal har tørstofprocenten, indholdet af stivelse og foderværdien været lavere ved bredsåning end ved rækkesåning. Figur 2 viser nettoudbyttet af afgrødeenheder og foderværdien ved de to såmetoder. Koldtest og markspiring af majsfrø, 2004 dsåning i marken af 25 koldtestede partier af majsfrø har vist, at der er en sammenhæng mellem koldtesten og markspiringen ved de temperaturer, som er i jorden ved normal såtid for majs, se figur 5. Det er ønskeligt, at metoden til koldtest bliver forbedret, så sammenhængen mellem koldtest og markspiringen bliver endnu bedre. Anbefaling for køb af majsfrø og såtidspunkt for majs Ved køb af majsfrø bør man sikre sig, at frøet kan spire med minimum 87 procent kraftige spirer ved en koldtest, hvor frøet spires ved 10 grader C. Ved køb af ubejdset frø til økologisk dyrkning skal frøet desuden være af ny høst. Konventionel majs kræver en jordtemperatur på minimum 8 grader C for at spire optimalt. Økologisk majs, hvor der skal sås ubejdset frø, kræver en jordtemperatur på minimum 10 grader C for at spire optimalt. Såbedet skal være bekvemt, og der skal være udsigt til en positiv vejrudvikling. Køligt vejr og større mængder regn lige efter såning kan skade majsen varigt. Jordtemperaturen i hele landet kan følges på temasiden for majs på LandbrugsInfo. ndersøgelsen har også vist, at såning af majs i et ubekvemt såbed og med større mængder regn få dage efter såning kan påvirke plantetallet negativt. Plastdækning af majs til ensilering, 2004 dbyttemålinger i majsmarker i 2004, hvor majsen er sået under plastfolie, har vist, at der kan høstes store udbytter af en god kvalitet. Merudbyttet ved plastdækning skal være 25 til 30 afgrødeenheder pr. ha for at dække meromkostningerne til plastdækning i forhold til traditionel dyrkning af majs. Fordelen ved plastdækning er et mere stabilt udbytte, en mere stabil kvalitet og en tidligere høst i marginale områder for majsdyrkning. lemperne har vist sig at være en betydeligt mere usikker ukrudtsbekæmpelse, og at plasten ikke er helt nedbrudt ved høst. Gødskning Stigende mængder kvælstof til majs til ensilering, 2001 til 2004 Den optimale kvælstofmængde til majs har været 100 kg kvælstof pr. ha som gennemsnit af fire forsøg med stigende mængder kvælstof i Plantedirektoratets aktuelle kvælstofnorm for forsøgsarealerne har været 129 kg kvælstof pr. ha. Kvælstofnormen er fratrukket 17 kg kvælstof pr. ha i eftervirkning. Merudbyttet for kvælstoftilførsel, ud over de 23 kg kvælstof pr. ha placeret ved såning, har været 12,5 afgrødeenheder pr. ha. dbytteresponsen for kvælstof i forsøgene i 2004 er vist i figur 3. Som gennemsnit af 16 forsøg i 2001 til 2004 har den optimale kvælstofmængde været 127 kg kvælstof pr. ha. Den aktuelle kvælstofnorm for forsøgsarealerne har været 134 kg kvælstof pr. ha. Merudbyttet for kvælstoftilførsel, ud over de 21 kg kvælstof pr. ha placeret ved såning, har været 18,1 afgrødeenheder pr. ha. Foderværdien har ikke været påvirket af en tilførsel af 100 kg kvælstof pr. ha og derover. Ved mindre kvælstofmængder har der været en tendens til en lavere foderværdi. 335

5 a.e. pr. ha N til majs 2004, 4 forsøg Optimal 100 N Norm 129 N Opt. N R 2 = 0, Kg N pr. ha Figur 3. Bruttoudbytte af majs ved stigende mængder kvælstof til majs. Fire forsøg Nedfældet og slangeudlagt gylle til majs til ensilering, 2004 Fire landsforsøg i 2004 tyder på, at der er god økonomi i at nedfælde gyllen til majs frem for at lægge den ud med slanger. Ved begge metoder har der været god økonomi i at placere en NP-gødning ved såning. Merudbyttet for placeret kvælstof og fosfor har været betydeligt større ved slangeudlagt gylle end ved nedfældet gylle. Det tyder derfor på, at nedfældning af gyllen kan kompensere delvis for placeret kvælstof og fosfor ved såning. Nedfældning af gyllen helt eller delvis i juni har givet Tabel 3. Nedfældning og slangeudlægning af gylle til majs Fht. for a.e forsøg 100 N i NS kg NP m. S og B NH 4 -N i kvæggylle kg NP m. S og B Gylle slangeudlagt 2) 100 Gylle nedfældet før pløjning 3) 107 Gylle nedfældet før pløjning + i juni 4) 112 Gylle nedfældet i juni 112 Placeret ved såning. 2) Før pløjning. Nedharvet straks efter udlægning. 3) Ingen harvning efter pløjning. 4) Halvdelen nedfældet før pløjning og halvdelen nedfældet i juni. det største merudbytte. Ved nedfældning i juni vil der uvilkårligt ske en vis afgrødeskade ved foragre og lignende, hvilket forsøgsresultaterne ikke er korrigeret for. Desuden kræves materiel, der kan køre mellem rækkerne. dbytteresponsen for de forskellige metoder til udbringning af gylle er vist i tabel 3. Startgødning til første års majs til ensilering, 2003 til 2004 Foreløbig kan det konkluderes, at placering af både kvælstof og fosfor kan have en betydelig effekt på udbyttet af første års majs på sandjord, se tabel 11. Hidtil har vi anset placering af 20 til 30 kg kvælstof og 15 kg fosfor pr. ha for at være optimalt til majs på arealer, hvor der ikke tidligere er dyrket majs, og som ikke er tilført større mængder husdyrgødning i årene forud. Resultatet af årets forsøg rokker ikke ved denne anbefaling, men spørgsmålet bør belyses mere indgående i de kommende år. Anvendelse af vækststimuleringsmidlerne Stalosan og AgriGro har ikke givet rentable merudbytter i årets forsøg. Anbefaling af startgødning til majs Til første års majs placeres 15 kg fosfor og 20 til 30 kg kvælstof pr. ha. Til majs efter majs placeres 10 kg fosfor og 20 til 30 kg kvælstof pr. ha. Der placeres 10 til 15 kg svovl pr. ha til majs, som dyrkes på arealer, der ikke er tilført større mængder husdyrgødning i tidligere år. krudt Forsøgene i 2004 viser, at en række strategier, hvor Calaris, Harmony, Laddok TE, MaisTer og Starane 180 indgår, giver en sikker bekæmpelse af tokimbladet ukrudt, 336

6 at en prototype af Planteværn Online er i stand til at give forslag til middelvalg og dosis. Se tabel 14. Forsøg på arealer med en stor kvikbestand viser, at kvik kan bekæmpes med over 90 procent effekt med 100 gram MaisTer pr. ha, at en splitbehandling med MaisTer øger effekten mod kvik i forhold til en enkelt behandling, at første sprøjtning i en kvikbefængt majsmark kan afvente, at kvikken har tre til fire blade, uden at effekten mod tokimbladet ukrudt sættes over styr. Se tabel 15. Effekt af ukrudtsmidler i majs Tabel 4 viser effekten, opnået i landsforsøg, af en række midler og middelblandinger mod tokimbladet ukrudt i majs. Calaris er afprøvet i to år, men er endnu ikke godkendt. De viste effekter forudsætter, at sprøjtningen sker på ukrudt i kimbladsstadiet. Flere midler har virket meget effektivt (fem stjerner) over for de vigtigste ukrudtsarter i majs. Der vil her være visse muligheder for at opnå tilstrækkelig effekt med en reduceret dosis. Strategi 2005 mod ukrudt i majs Middelvalg: Kend markens dominerende ukrudtsarter og vælg et middel eller en middelblanding, som har effekt på disse arter. Ved almindelig ukrudtsbestand har Laddok og MaisTer begge bred effekt. Er pileurter dominerende på arealet, bør der suppleres med Starane 180 (dog ikke senere end majsens 6-bladsstadium). Mais- Ter bekæmper kvik, hanespore og grøn skærmaks. Bliver Calaris og Harmony godkendt inden sæsonen 2005, kan disse indgå i strategier på lige fod med de øvrige midler. Tidspunkt for bekæmpelse: Bekæmp ukrudtet i kimbladsstadiet, uanset majsens størrelse. Rettidighed er især påkrævet, når der forekommer arter som storkenæb og hejrenæb. Følg op med anden behandling, når nyt ukrudt har udviklet kimblade. Suppler efter behov med en radrensning eller en tredje sprøjtning, eksempelvis mod sort natskygge. Ved en beskeden ukrudtsbestand og i fravær af sort natskygge kan en til flere radrensninger erstatte anden sprøjtning. Kvik bekæmpes med MaisTer, når kvikskuddene har tre til fire blade, dvs. normalt i anden og eventuelt tredje sprøjtning. Sædskifte: bør med jævne mellemrum skifte areal, således at opformering af gråbynke og agerpadderok undgås. Hanespore og grøn skærmaks vil også blive favoriseret af vedvarende majsdyrkning på samme areal. Tidsler og bynker bekæmpes mere effektivt med MCPA i korn end med MaisTer i majs. MaisTer har dog en rimelig effekt på tidsler, om end den er varierende. MaisTer har effekt mod hanespore og skærmaks, men skal anvendes så sent som muligt (majsens 6-bladsstadium) for at sikre størst mulig effekt på disse sent fremspirende ukrudtsarter. For at sikre en tilstrækkeligt bred effekt samt forebygge udvikling af herbicidresistens bør MaisTer altid anvendes i blanding med et andet middel eller i et bekæmpelsesprogram, hvor et andet produkt også indgår. 337

7 Tabel 4. Effekt af udvalgte midler mod visse frøukrudtsarter i majs Prøvet dosis, g/kg/l pr. ha Behandlingsindeks Kemikaliepris pr. ha 2004 Agersennep Fuglegræs Hvidmelet gåsefod Kamille Pileurt, bleg/ fersk. Pileurt, snerle Pileurt, vej Brandbæger 2-3 behandlinger. Første gang på ukrudt med kimblade og igen 7-10 dage senere, når nyt ukrudt er fremspiret 1. Laddok TE 1,0 Laddok TE 1,3 1, ***** ***** ***** ***** **** *** *** **** ***** 2. Calaris 2) 2 x 0,75 1, ) ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** ***** ***** 3. Laddok TE + Starane 180 1,0 + 0,3 Laddok TE + Starane 180 1,3 + 0,3 1, ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** ***** 4. Laddok TE + Starane 180 0,75 + 0,2 Laddok TE + Starane 180 0,75 + 0,2 Laddok TE 0,80 1, ***** ***** ***** **** ***** ***** *** ***** ***** 5. Laddok TE 1,0 MaisTer 75 1, ***** ***** ***** **** - *** *** Terbuthylazin 3) + Starane x (1,25 + 0,4) 1, ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** ***** 7. Terbuthylazin 3) 0,8 Laddok TE 2,5 1, ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** *** ***** 8. Stomp + Basagran x (1,25 + 0,45) 1, ***** ***** ***** ***** ***** ** ** ** ***** 9. Stomp + Basagran x (0,5 + 0,45) 1, ***** **** **** ***** **** ** ** * ***** 10. Basagran Stomp + Starane x (0,45 + 1,25 + 0,3) 1, ***** ***** ***** **** ***** ***** ***** - ***** 2 behandlinger, ukrudt med 2-4 løvblade og igen ca. 14 dage senere 11. MaisTer + Starane ,2 MaisTer + Starane ,2 1, ***** ***** ***** ***** ***** **** **** ***** **** 12. MaisTer + Starane ,2 MaisTer + Starane ,2 1, ***** ***** ***** **** ***** *** *** - **** 13. MaisTer + Starane ,2 MaisTer + Starane ,2 0, ***** ***** **** **** ***** ** ** - **** Penetreringsolie tilsat. 2) Endnu ikke godkendt og endelig prissat. 3) Handelsnavn: Inter-Terbuthylazin. Effektniveau: ***** = over 95 pct. **** = pct., *** = pct., ** = pct., * = under 50 pct. effekt - = effekt ikke belyst. Sort natskygge Høst Høsttider i typer af majssorter til ensilering, 2002 til 2004 Foreløbig kan det konkluderes, at udbyttet og foderværdien ikke forringes ved at udsætte høsttidspunktet i majs, så længe majsen høstes før midten af oktober. Sen høst af majs i begyndelsen af november har kostet udbytte i forsøgene i Hidtil har et tørstofindhold på 30 til 35 procent været anset for optimalt. Resultatet af to års forsøg giver ikke anledning til at ændre denne anbefaling, men spørgsmålet bør belyses i de kommende år. Høst af majs til ensilering til ensilering skal høstes, når tørstofindholdet er 30 til 32 procent og senest den 20. oktober. Højere tørstofindhold mindsker holdbarheden og øger risikoen for tab af både foderværdi og udbytte på grund af varmedannelse i ensilagen. 338

Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Majssorter

Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Majssorter Sortsvalg Sorter af majs til helsæd, 2003 til 2005 Set over flere års forsøg med sorter af majs til ensilering er det de meget tidlige til tidlige sorter Destiny, Eternity, Treasure og Blixxem, der har

Læs mere

Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar

Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar Majs sorter til helsæd Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar Figur 1 viser en oversigt over sorter, der har været i forsøg i 2006 og 2007. Blandt de nye sorter, som kun har været med i landsforsøgene

Læs mere

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal

Læs mere

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

Sidste nyt inden for dyrkning af majs Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 - Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu

Læs mere

Aktuelt inden for dyrkning af majs

Aktuelt inden for dyrkning af majs Aktuelt inden for dyrkning af majs ved Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl Disposition Frøkvalitet og markspiring Plastdækning af majs Høsttider og vurdering af høsttidspunktet Høst af majs til modenhed

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Aktuelt om majs. Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl

Aktuelt om majs. Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl Aktuelt om majs Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl - 27 - Plantetal i majs Optimale plantetal I 00 til er der gennemført en forsøgsserie med plantetal i typer af majssorter (Oversigt over Landsforsøgene,

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Landsplanteavlsmøde 2002

Landsplanteavlsmøde 2002 Landsplanteavlsmøde 2002 Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug ved Karsten A. Nielsen 1. Foto: Forsidebillede Foderroer Da udviklingen i foderforsyningen går i retning af et letfordøjeligt strukturfoder

Læs mere

Atrium og Aastar bedst til helsæd

Atrium og Aastar bedst til helsæd sorter til helsæd Atrium og Aastar bedst til helsæd Figur 1 viser en oversigt over de sorter der har været med i landsforsøgene i både 2007 og 2008. Blandt de nye sorter som kun har været med i forsøgene

Læs mere

Aktuelt om dyrkning af majs

Aktuelt om dyrkning af majs Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation KVÆGKONGRES 2019 Dyrkning af majs Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation KVÆGKONGRES 2019 Indhold De bedste sorter Placeret fosfor startgødning Bedste alternativ til fosfor i startgødning Majssorter

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Ukrudt i majs

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Ukrudt i majs GrovfoderNyt Nr. 3-26. april 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Ukrudt i majs Bedriften lige nu I skrivende stund, (d. 21/4) er jordtemperaturen ikke over 7 grader på en kold lokalitet på

Læs mere

Produktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst FE pr. ha under gode dyrkningsforhold.

Produktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst FE pr. ha under gode dyrkningsforhold. Dyrkningsvejledning Ajourført den 15. maj 2003 Silomajs Produktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst 9.000 FE pr. ha under gode dyrkningsforhold. Foderværdien skal svare

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,

Læs mere

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Ukrudt i majs Ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsmarker

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Ukrudt i majs Ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsmarker GrovfoderNyt NR. 3-2 6. april 2 01 6 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Ukrudt i majs Ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsmarker Bedriften lige nu Lige nu kæmper de fleste med at få sået det sidste

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Stort udbytte og høj FK NDF til malkekøer

Stort udbytte og høj FK NDF til malkekøer sorter til helsæd Stort udbytte og høj FK NDF til malkekøer Den dyrkede sort Aastar er topscorer i afprøvningen i 2009, både med hensyn til udbytte og FK NDF. Se mere på www.sortinfo.dk Figur 1 viser de

Læs mere

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD GrovfoderNyt NR. 2-17. april 2 01 5 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Ny viden Bedriften lige nu Foråret

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Nu er der kun bygerne og ingen høst Der er ikke meget høst i denne tid, til både

Læs mere

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008 1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.

Læs mere

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)

Læs mere

Fedtsyrer i frisk græs Af Hanne Bang Bligaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg

Fedtsyrer i frisk græs Af Hanne Bang Bligaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Indholdsfortegnelse Aktuelt om majs... 3 Af Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Frøkvalitet og markspiring... 4 Plastdækning af majs... 9 Høsttider og vurdering af høsttidspunkt...

Læs mere

Sortsforsøg Kolbemajs 2011

Sortsforsøg Kolbemajs 2011 sforsøg Kolbemajs 211 BJAgro har i 211 afprøvet en række majssorter fra 6 forskellige leverandører, for deres egnethed til kolbemajs under danske forhold. Dette er yderst relevant, da denne type foder

Læs mere

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Radrensning giver merudbytte i vårsæd Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg. Majssorter 2019 Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca. 250-300 kg. Det er kun sorterne, SY Milkytop og SY

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

LandboThy Kongres 2018

LandboThy Kongres 2018 LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?

Læs mere

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.: sorter 2019 Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej 44 2300 København S Tlf.: 32 87 11 00 Læs mere på majs.syngenta.dk fra Syngenta Nu i Big Bags De nye Big Bags gør det nemmere og hurtigere for dig at fylde

Læs mere

Klima Jordbund Sædskifte

Klima Jordbund Sædskifte Majshelsæd Majshelsæd er hele majsplanter, som er høstet med en finsnitter og ensileret. Majshelsæd bruges som foder til især kvæg eller til fremstilling af energi i f.eks. et biogasanlæg. Klima Majshelsæd

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Aktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Aktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter

Læs mere

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Side 1 af 14 De fleste må opgive at få mere vintersæd etableret! Med de seneste dages

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33 Side 1 af 12 Vi har haft nogle gode høstdage! Der er kommet gang i høsten. Flere

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

SEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS

SEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS SEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS SEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS Forfatter: Redaktionsgruppe: Redaktør: Layout: Forsidefoto: Annemette Pagter, LMO Planteavl Rolf

Læs mere