KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Hasle Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Hasle Skole 446 Elever 36,6% Af distriktets elever 14 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 54,3% Af skolens elever har dansk som andetsprog Hasle Skole Herredsvej Aarhus V Tlf.: Skoleleder: Ole Skov osk@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Hasle Skole er en to til tre-sporet skole med egen svømmehal, idrætshal og udendørs idrætsfaciliteter. har skolefritidsordning, der har to afdelinger. Basen, der ligger på selve skolen og Bakken, der ligger i en separat bygning som nabo til skolen. I skoleåret 2008/09 har skolen gennemgået en omfattende modernisering og renovering både inde og ude. I efteråret 2009 er der med tilskud af RULL-midler etableret to nye legepladser. I 2010 blev iværksat istandsættelse af omklædningsrum og baderum ved sportshallen samt en gennemgribende modernisering og ombygning af omklædningsfaciliteter, baderum, sauna og depotrum ved svømmehallen. Endelig gennemførtes en tiltrængt ny-asfaltering af skolegården. I løbet af fik vi med farvet asfalt etableret tallinjer med tabeller og permanente opstregninger til forskellige spil.klasser og eleverder er indskrevet ca. 450 elever fordelt på 22 normalklasser på trin og to specialklasser på trin. Skoledistriktet er Det centrale Hasle, området omkring Hasle Kirke, området øst for Viborgvej/ Herredssvej, halvdelen af Fuglebakkevej, Finnebyen, Kalenderkvarteret, Kornmodsbakken, Trillegården og Fjælde- Rydevænget. Værdigrundlag Hasle Skole arbejder på folkeskolens lovgrundlag og efter de værdier, der er vedtaget i Århus Kommune. Herudover arbejder vi for en profil, hvor tryghed og kammeratskab sættes i centrum for at skabe de bedste forudsætninger for det, der er skolens vigtigste opgave - høj grad af faglig læring. Der er mange fagligheder, og der er mange veje til læring. Vi bruger gerne flest mulige. Særlig bevågenhed har de kropslige og musiske udtryksformer. Elevgruppen er meget bredt sammensat. Det giver eleverne de bedste muligheder for at lære, at verden er mangfoldig og at andres virkelighed er en anden end ens egen. I mangfoldigheden tager vi udgangspunkt i lighederne, og vi lægger vægt på, at eleverne lærer og efterlever rettigheder og pligter i vores demokratiske samfund. Kort sagt lægger Hasle Skole særlig vægt på: Høj grad af faglig læring med udfordringer til den enkelte elevs potentiale. Ordentlige omgangsformer, respekt for hinanden og for samfundets demokratiske værdigrundlag At skolen både er et godt lære- og værested At skolen rummer udfordringer for elevernes kropslige og musiske udvikling Et aktivt skole-hjemsamarbejde tilpasset den enkeltes og klassens behov 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Forbedring af de store elevers trivsel. Børnenes sundhed. Nedbringelse af fravær. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Udarbejdet en indsats under hver af de tre aftale udviklingspunkter som beskrevet i Hasle Skoles LUP. Udvilkingspunkterne er:- De ældste elevers trivsel- Elevernes fysiske sundhed og vaner- Nedbringelse af elevfravær RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: - De ældste elevers trivsel:som indsats er der afsat en ugentlig lektion til klasselærerne på årgang, hvor de kan tale med elever, hvis trivsel er truet. Lærere så vel som elever udtrykker tilfredshed med samtaletimerne, hvor mange problemer tages i opløbet, men trivselsundersøgelsen indikerer stadig, at flere elever end gennemsnittet har trivselsproblemer. - Elevernes fysiske sundhed og vaner:på trods af varierede indsatser vedr. undervisning, oplysning, deltagelse i kampagner, håndhævelse af kostpolitik, bedring af faciliteter for bevægelse og undervisning i flertalsmisforståelser, så må vi konstatere, at elevernes sundhed målt på indikatorerne motion, overvægt, tandfyldninger og rygning ligger under kommunens gennemsnit. For 9. kl elever ligger vi bedre på alkohol, hvilket formentlig kan forklares ved, at over halvdelen af eleverne har muslimsk baggrund. - Nedbringelse af elevfravær:elevfraværet har været faldende gennem de seneste to år. Vi ligger nu kun en smule over kommunens gennemsnit. Andelen af ulovligt fravær er relativ høj, hvilket vi tilskriver det forhold, at det ikke er alle forældre, det er lykkedes os at lære at give besked/spørge om lov, når børnene holdes væk fra skole. Godt halvdelen af vores elever er tosprogede, dvs. ud af familier med rødder i andre lande. Trods vores opfordringer til at lægge længerevarende familiebesøg i skolernes ferier er faktum, at der hvert år er et antal børn, hvis fravær kan tilskrives familiens behov for at besøge hjemlandet i skoletiden. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At forældre oplever skolen som et trygt sted, der sætter læring og fagligt udbytte højt.vi har vægter endvidere rettidig og målrettet kommunikation med forældrene, og vi opfordrer forældrene til at tage del i og være medplanlæggende på sociale arrangementer for eleverne. Som resultat ser vi, at... Forældrene generelt har tillid til skolen. Antallet af henvendelser til ledelsen vedr. bekymringer eller klager har været dalende gennem de seneste år. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 74,4% 85,4% 81,1% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 63,2% 71,9% 76,8% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 62,1% 53,1% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 74,5% 77,0% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 77,5% 86,6% 90,6% 79,7%...SFO samlet set 63,4% 82,9% 78,1% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder på at bevidstgøre eleverne om, at de går i skole for at blive fagligt dygtige og lære at agere og fungere godt i et fælleskab. I år har vi haft disse indsatsområder: Lærernes faglighed Vi afholder 15 ekstra fagudvalgsmøder med oplægsholdere med inspiration til en række fag. Vi er begyndt et samarbejde med Peter Müller om udvikling af matematikundervisningen i indskolingen. Læsning 1. og 2. årgang deltager i projekt READ, hvor forældre inddrages aktivt i børnenes læselæring. Vi deltager i Læs og lær projektet med 8. årgangs lærere. Familieklasse Vi har oprettet en familieklasse, hvor en lærer og en pædagog 4 lektioner om ugen har hold med elev/forældre, der samarbejder om at bedre elevens skolegang. Musikprofilskole På Hasle Skole tog vi for et par år siden den beslutning, at vi ville udvikle os til at blive kendt for vores musikprofil. Vores musiklærere er fagligt velfunderede, og vores styrke er især undervisningen af børn i indskolingen og på mellemtrinnet. De seneste år har vi udvidet fagets timetal og udvidet samarbejdet med forskellige musikinstitutioner herunder et fast samarbejde med Aarhus Musikskole om instrumentundervisning. Endvidere prioriterer vi og benytter os i vid udstrækning af de tilbud inden for musik, dans og teater, der gennem året gives til skolerne. Som resultat ser vi, at... Lærerne udtrykker tilfredshed med at få mulighed for faglig inspiration. Projekt READ elevalueres ekternt ved afslutning af projektet. Familieklassen har i gennemsnit haft ca. 3 elever med forældre fra starten i september. De foreløbige resultater er positive. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 6,0 5,5 5,2 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 7,4 5,9 5,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,2 6,5 5,8 6,6 Dansk skriftlig orden 6,7 6,1 - Dansk mundtlig 6,5 7,4 5,8 7,9 Matematik færdigheder 6,8 6,8 5,7 7,4 Matematik problemløsning 6,5 5,7 5,7 6,5 Engelsk mundtlig 7,7 7,0 6,7 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,1 6,4 4,6 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig - 6,6 6,4 7,7 Tysk mundtlig - - 3,3 6,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig ,5 Samfundsfag mundtlig - 6,1-7,3 Kristendomskundskab mundtlig 7,0 7,0-7,8 Biologi skriftlig 7,8 5,2 4,9 7,2 Geografi skriftlig - 5,5-7,5 Mundtlig matematik - 7,8 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 6,9 6,3 5,7 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 6,2 5,6 4,8 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 3,6 2,9 2,6 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 10,0 9,5 9,4 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 62,3% 66,5% 70,9% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 98,5% 96,0% 88,2% 92,5% 1. klassetrin 82,6% 90,5% 95,7% 91,1% 2. klassetrin 97,5% 93,3% 92,1% 93,0% 3. klassetrin 97,1% 100,0% 88,1% 94,5% 4. klassetrin 97,4% 96,9% 89,7% 92,7% 5. klassetrin 97,4% 97,2% 90,9% 91,9% 6. klassetrin 82,2% 91,4% 91,4% 90,8% 7. klassetrin 68,4% 90,2% 92,1% 88,4% 8. klassetrin 78,1% 73,3% 73,2% 87,5% 9. klassetrin 70,8% 88,5% 76,5% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 62,1% 58,6% 44,1% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 36,2% 32,8% 55,9% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 93,0% 91,5% 83,1% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 70,7% 73,3% 75,0% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Bevægelse og kost hvor vi har en række tiltag, der beskrives i LUP en. Trivselssamtaler hvor klasselærerne på årgang ugentlig holder samtaler med udsatte elever. Alkohol og tobak hvor vi anvender metoden vedr. flertalsmisforståelser fra Social Pejling Ud over de seneste års udbygning og modernisering af legepladser har vi i etableret en multibane og to pannabaner, der er flittigt brugt. Som resultat ser vi, at... - De ældste elevers trivsel:som indsats er der afsat en ugentlig lektion til klasselærerne på årgang, hvor de kan tale med elever, hvis trivsel er truet. Lærere så vel som elever udtrykker tilfredshed med samtaletimerne, hvor mange problemer tages i opløbet, men trivselsundersøgelsen indikerer stadig, at flere elever end gennemsnittet har trivselsproblemer. - Elevernes fysiske sundhed og vaner:på trods af varierede indsatser vedr. undervisning, oplysning, deltagelse i kampagner, håndhævelse af kostpolitik, bedring af faciliteter for bevægelse og undervisning i flertalsmisforståelser, så må vi konstatere, at elevernes sundhed målt på indikatorerne motion, overvægt, tandfyldninger og rygning ligger under kommunens gennemsnit. For 9. kl elever ligger vi bedre på alkohol, hvilket formentlig kan forklares ved, at over halvdelen af eleverne har muslimsk baggrund. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 82,8% 86,5% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 97,1% 100,0% 98,0% 97,1% 1. klassetrin 97,8% 98,4% 100,0% 96,6% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 95,2% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 95,3% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 96,9% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 94,4% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 97,8% 100,0% 94,4% 99,0% 7. klassetrin 94,7% 100,0% 97,4% 98,2% 8. klassetrin 96,9% 93,3% 95,1% 98,3% 9. klassetrin 95,9% 96,2% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 97,4% 90,6% 97,4% 94,0% 5. klassetrin 100,0% 94,4% 90,9% 92,9% 6. klassetrin 86,7% 94,3% 94,4% 93,8% 7. klassetrin 84,2% 90,5% 92,1% 93,1% 8. klassetrin 84,4% 73,3% 82,9% 91,4% 9. klassetrin 81,6% 92,3% 94,1% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 100,0% 93,8% 100,0% 93,6% 5. klassetrin 100,0% 91,7% 84,8% 93,3% 6. klassetrin 97,8% 91,4% 85,7% 94,2% 7. klassetrin 78,9% 95,2% 86,8% 92,8% 8. klassetrin 90,6% 73,3% 85,4% 93,9% 9. klassetrin 85,7% 92,3% 58,8% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,9 3,8 3,3 3,3 4,9 2,9 3,0 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,7 7,0 6,7 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 16,5 13,7 13,0 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 8,3% 6,8% 6,5% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 54% 43% 41% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 35,9% 30,5% 24,6% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 80,9% 78,0% 88,2% 82,2% 1. klassetrin 78,3% 82,5% 87,2% 80,8% 2. klassetrin 85,0% 88,9% 92,1% 85,7% 3. klassetrin 88,2% 97,6% 88,4% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 100,0% 34,4% 35,1% 40,2% 5. klassetrin 100,0% 27,8% 36,4% 46,6% 6. klassetrin 100,0% 40,0% 41,7% 57,4% 7. klassetrin 94,7% 45,2% 32,4% 54,7% 8. klassetrin 90,3% 53,3% 48,8% 53,9% 9. klassetrin 91,8% 48,0% 47,1% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 11,7 13,5 16,1 11,7 6. klassetrin 35,7 19,4 19,4 17,2 9. klassetrin 7,5 26,8 18,8 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 5,3% 0,0% 5,4% 0,7% 8. klassetrin 6,5% 6,7% 7,3% 1,9% 9. klassetrin 8,2% 0,0% 0,0% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 6,7% 4,9% 1,6% 9. klassetrin 6,3% 0,0% 5,9% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 51,7% 59,5% 48,7% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 15,0% 12,7% 12,8% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... At skolens elever i videst muligt omfang fastholdes i en normal undervisnings sammenhæng, dvs. i klassen og med en erkendelse af, at det kun kan lade sig gøre, hvis der ud over klassenundervisningen er andre undervisningssammenhænge, der for enkelte elever kan tages i anvendelse i kortere eller længere tid. Som resultat ser vi, at... At vi de facto inkluderer børn med såvel generelle som specifikke vanskeligheder. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 98,5% 98,0% 100,0% 97,7% 1. klassetrin 97,8% 98,4% 100,0% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 98,4% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 97,6% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 97,4% 100,0% 97,4% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 97,0% 98,5% 6. klassetrin 97,8% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 97,6% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 96,9% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 91,8% 96,2% 94,1% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 70,2% 72,1% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 61,8% 69,5% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 92,3% 78,1% 74,4% 73,1% 5. klassetrin 86,8% 91,7% 87,9% 70,9% 6. klassetrin 88,9% 42,9% 77,8% 71,2% 7. klassetrin 84,2% 59,5% 78,9% 69,3% 8. klassetrin 87,5% 53,3% 58,5% 71,9% 9. klassetrin 62,5% 50,0% 76,5% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 91,2% 98,0% 98,0% 96,5% 1. klassetrin 97,8% 98,4% 93,6% 95,0% 2. klassetrin 100,0% 97,8% 92,1% 96,4% 3. klassetrin 97,1% 100,0% 93,0% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 89,7% 81,3% 94,9% 88,1% 5. klassetrin 86,8% 91,7% 93,9% 91,2% 6. klassetrin 88,9% 97,1% 88,9% 94,8% 7. klassetrin 89,5% 95,2% 97,4% 95,7% 8. klassetrin 87,5% 100,0% 97,6% 96,6% 9. klassetrin 91,8% 100,0% 82,4% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 59,8% 70,8% 71,8% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 14,4% 11,5% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har gennemgået kvalitetsrapporten på sit møde d. 24/2-14. I forhold til de tre indsatsområder, der blev udpeget ved kvalitetssamtalen efter kvalitetsrapport kan vi konstatere, at for så vidt angår nedbringelse af elevfravær har der været en positiv udvikling siden, selv om Hasle Skole stadig ligger lidt over kommunens gennemsnit. Hvad angår de øvrige to indsatsområder de ældste elevers trivsel, og elevernes fysiske sundhed og vaner så har indsatserne på de områder ikke haft den ønskede effekt. Vi mener derfor, at de samme tre indsatsområder skal videreføres i den kommende periode. Vedrørende karakterer ved folkeskolens afgangsprøver: Vi finder det utilfredsstillende, at den socioøkonomiske reference ikke er indhentet og tilgængelig på det tidspunkt, vi skal udtale os til kvalitetsrapporten. 32 KVALITETSRAPPORT