Social & SundhedsSkolen Herning og sundheds - og ældrechefer ved kommunerne: Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Ikast-Brande og Herning

Transkript

1 Referat Møde: Sted: Social & SundhedsSkolen Herning og sundheds - og ældrechefer ved kommunerne: Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Ikast-Brande og Herning Mødelokale 1, Social & SundhedsSkolen, Herning Dato: Fredag den 21. august 2015 kl Deltagere: John Christensen - fagchef Sundhed og Omsorg, Ringkøbing-Skjern Kommune (JC) Tove Søgaard - ældrechef, Holstebro Kommune (TS) Grethe Bækgaard Thomsen sundhedschef, Lemvig Kommune (GBT) Dorthe Jepsen - ældrechef, Ikast- Brande Kommune (DJ) Lis Bukholt - sundheds - og ældrechef, Herning Kommune (LB) Britta Raaballe - direktør, Social & SundhedsSkolen Herning (BR) Anne Mette Vind - uddannelseschef, SOSU området Herning (AVI) Afbud: Mads Schmidt Haagensen- vicedirektør Social & SundhedsSkolen, Herning Lars Olesen - sundheds- og ældrechef, Struer Kommune Mødeleder: Referent: AVI Kitti Overgaard Pedersen, adm. medarbejder, Social & SundhedsSkolen, Herning 1. Godkendelse af dagsorden og prioritering af punkter Pkt. 3 og 6 prioriteres, da flere af mødedeltagerne må forlade mødet kl Godkendelse af referat fra mødet den 6. februar 2015 Der spørges til punkt 8 i referatet - er temadagen kun for politikere og embedsmænd? Svar: Nej, kommunerne kan udsende invitation til andre fagpersoner, såsom konsulenter mm. - dog anses temadagen ikke, at have relevans for eksempelvis praktikvejledere. Referatet godkendes.

2 3. Erhvervsrettet påbygning Flere kommuner har været opmærksomme på, at der på erhvervsuddannelser er mulighed for eleverne at tage en erhvervsrettet påbygning under deres uddannelse. Eleverne kan tage op til fire ugers erhvervsrettet påbygning bestående af valgfri specialefag se venligst vedhæftede bilag for beskrivelser af de fem fag. Det har været et ønske fra flere kommuner, at Social & SundhedsSkolen, Herning opretter dette tilbud til eleverne, og skolen vil gerne imødekomme dette. Kommunerne skal i den forbindelse være opmærksomme på, at den erhvervsrettede påbygning skal skrives ind som en del af elevernes uddannelsesaftale. På mødet vil skolen gerne drøfte mulighederne for erhvervsrettet påbygning og evt. opstart på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Der er i alt 5 valgfri specialefag, hvoraf det ene forventes låst fast på hovedforløbet trin 1. Fordele og ulemper ved 4 ugers erhvervsrettet påbygning på social- og sundhedsuddannelsens trin 1. drøftes. Der udtrykkes usikkerhed blandt mødedeltagerne, om 4 uger vil låse nogen fast i forhold til at kunne handle, i tilfælde af uhensigtsmæssige elevforløb. Skolen gør mødedeltagerne opmærksomme på, at det vil være muligt for ansættende myndighed, at ændre elevernes uddannelsesaftale. I forhold til en kvalitetsmæssig betragtning, tales der for, at 4 ugers erhvervsrettet påbygning vil være mest favorabel for alle - blandt andet, da valgfri specialefag er med til at understøtte skole - praksisdelen, hvis samspil alle understreger, er en vigtig del af social- og sundhedsuddannelserne. Skolen forventer, at fastlåse 1 valgfri specialefag, der er obligatorisk i uddannelsen, hvor indholdet forudbestemmes. Størstedelen af mødedeltagerne peger i den henseende på rehabilitering eller demens. Kommunerne træffer den endelige afgørelse om, hvilket fag der fastlåses. Skolen præsenterer en model af et uddannelsesforløb for trin 1, med 4 ugers erhvervsrettet påbygning og placeringen af valgfri specialefag drøftes. Det obligatoriske valgfri specialfag og 1 uges erhvervsrettet påbygning låses. Det første valgfri specialefag placeres omkring skoleperiode 1, så eleverne så tidligt som muligt i deres uddannelse får uddannelse i rehabilitering eller demens. Mødedeltagerne anser det som vigtigt, at eleverne modtager tilstrækkelig undervisning i omtalte fagområder demens og rehabilitering - som kommunerne erfarer, er vigtige ude i praksis. Skolen bestemmer hvordan disse to fag placeres i forhold til, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til elevernes læring. De resterende 3 valgfri specialefag kan da placeres i ugerne efter 3. praktikperiode, så kommunerne kan nå at vurdere, om eleverne skal have praktik i stedet for erhvervsrettet påbygning. Som kvalitetssikring foreslås det, at en praktikperiode altid varer min 8 uger.

3 Der efterspørges, om det vil være muligt at tilrettelægge et kursus/specialefag der omhandler TOPS. Der er ændret i fagmålene på hoveduddannelserne, så TOPS indgår nu under et fagmål i faget Social og sundhedssektoren. 4 ugers erhvervsrettet påbygning ønsker kommunerne bliver en mulighed for deres elever. 1 valgfri specialefag af påbygningen fastlåses i tilknytning til hovedforløbet trin 1 (placering skoleperiode 2), indholdet i andet specialefag forudbestemmes (placering skoleperiode 3). Fagene forventes at blive demens og rehabilitering. Skolen træffer afgørelse om, hvor i de to skoleperioder, valgfri specialefag placeres. Skolen bestemmer også dato for opstart (Forventet opstart december 2015). Kommunerne indskriver alle 4 ugers påbygning i ALLE social- og sundhedshjælperelevers uddannelsesaftale og laver et tillæg til aftalen, hvis eleven IKKE skal have påbygningsuger/færre påbygningsuger. Bilag til understøttende forklaring af model fremsendes til ældrechefer, et A4 ark med model for uddannelsesforløb med 4 ugers erhvervsrettet påbygning (model, der blev gennemgået på mødet). Skolen vil undersøge muligheden for at trække specialister ind i undervisningen (også ift. kurser). 4. Ny praktikvejlederuddannelse På baggrund af rygter om en ny praktikvejlederuddannelse, ønsker Lars Olesen at drøfte denne. Den nuværende uddannelse udbydes 2 gange årligt med en varighed af 15 dage. Vi kan bl.a. drøfte følgende spørgsmål: Hvad tænker kommunerne om den fremtidige organisering af praktikvejledningen? Og hvad bør på baggrund af erfaringer fra den nuværende uddannelse prioriteres i forbindelse med den nye? Det fastslås, at ny praktikvejlederuddannelse er på vej, men skolen kender endnu ikke indholdet. Ny praktikvejlederuddannelse er på dagsordenen igen til næste møde, hvor indholdet er kendt. 5. AMU katalog 2016 Social & SundhedsSkolen, Herning skal til at udarbejde AMU katalog for Derfor vil skolen gerne høre sundheds- og ældrechefer i kommunerne om ønsker til indhold og form i skolens efteruddannelsesudbud. Desuden vil skolen gerne høre til kommunernes eventuelle overvejelser om fælles indsatser, der kan understøttes af skolens efter-/videreuddannelsesmuligheder,

4 herunder både AMU og på sigt akademiuddannelserne Sundhedspraksis og Velfærdsteknologi i praksis. Særligt vil skolen gerne høre om mulighederne for koordinerede efter-/videreuddannelsesindsatser, der kan sikre et tilstrækkeligt elev-flow for gennemførelse. I forhold til formen på efteruddannelse drøftes det kort, om 5 undervisningsdage i træk er for mange, eller om det er bedre at have undervisning en dag om ugen eller andre muligheder. Kommunerne oplever, det er godt med sammenhængende forløb, så der er tid til, at kursisterne fordyber sig. Så kommunerne anbefaler, at kurser på 5 dage er sammenhængende eller udbydes som 3+2 i kommende AMU katalog. Skolen forsøger så vidt muligt, at designe individuelle kursusforløb, herunder mål, efter den enkelte kommunes ønsker og behov. Skolen foreslår, at kommunerne tilslutter sig et fælles kursusforløb fx. til understøttelse af praksisnærhed, en ide kommunerne synes om og gerne vil arbejde videre med - det drøftes nu, hvordan skole og kommuner i praksis kan arbejde med ideen (møde -workshop). Den enkelte kommune orienterer om kursusområder, der kunne være relevante i et AMU katalog: Ikast-Brande Kommune: - Understøttelse af kommunikationen der opleves brist i kommunikationen i overgangen fra sygehus til hjemmet og internt i kommunen ved vagtskifte mm. (fx manglende info om placering af nøgleboks). - Vejledning af frivillig pårørende netværk (den kommunikative del) - Demens Herning Kommune: - Kursus inden for relationel koordinering, demens, rehabilitering, hygiejne, ernæring mm. - Kurser inden for området Det nære sundhedsvæsen, især rehabilitering Holstebro Kommune: - Rehabilitering og demens - Medicinhåndtering - Demens Ringkøbing-Skjern Kommune: - Kurser til understøttelse af områderne Den aktive borger, og Den komplekse borger På mødet beskrives de to områder kort, og der orienteres om kommunens medarbejdere, der i stigende grad oplever borgere med psykiske lidelser (fx udad reagerende adfærd), hvilket kræver robuste medarbejdere og ledere.

5 Lemvig Kommune: Demens og rehabilitering. Kommunen nævner, at opgaven med at skabe robuste medarbejdere er en fælles opgave, som kommunerne bør løse i fællesskab. I begyndelsen af februar 2016 indkalder skolen til workshop, i forhold til udformning af fælles kursusforløb. Workshoppen skal bruges til at samle ideer og emner. Efter endt workshop udarbejder skolen tematisering af relevante kurser. Herefter bliver der på et fælles møde taget stilling til, hvilke kurser der evt. skal oprettes på tværs af kommunerne. Skolen sender invitation til sundheds- og ældrechefer omkring AMU workshop og de formidler videre til de personer de gerne vil have deltager fra egen kommune. 6. Dimensionering 2016 Ud fra det nuværende antal af grundforløbselever kan Social & SundhedsSkolen, Herning se, at det ikke bliver muligt at påbegynde det tidligere antal hold til januar af social- og sundhedshjælperelever. Derfor vil skolen gerne høre, hvad kommunerne gør i forhold til rekruttering af elever og annoncering. Skolen vil gerne i dialog med kommunerne, om der er noget vi kan gøre fælles i forhold til rekruttering og annoncering. På mødet fremgår det, at Kommunernes Landsforening (KL) foreslår lavere dimensionering for social- og sundhedshjælpere og højere dimensionering for social-og sundhedsassistenter. Der opfordres til, at skolen følger udviklingen på KL s hjemmeside. Fremover skal kommende elever søge skolens hovedforløb via kommunerne. Skolen foreslår kommunerne, at søge elever så tæt på ansøgningsfrist som muligt, da det kan mindske frafald. Når Social & SundhedsSkolen, Herning søger efter elever til Grundforløb 1 og 2 fremgår det på skolens hjemmeside, at eleverne skal søge hovedforløb via kommunernes hjemmesider skolen efterspørger derfor links til kommunernes hjemmeside (hvor der søges social- og sundhedshjælpere-/-assistentelever og pædagogisk assistentelever). Fælles annoncering, kommunerne imellem, kan være problematisk, da det er lokalt bestemt, hvordan man får eleverne i tale, eksempelvis via erhvervscentre, fagforeninger, UU vejledning mm. Skolen ser rekruttering af elever til GF2 som den egentlige udfordring og et fælles ansvar, da det er fødekæden og forudsætning for hovedforløbene. Skolen oplever, at nogle elever afslår uddannelsesplads på grundforløb 2, da grundlag for forsørgelse er SU mødedeltagerne foreslår en miniundersøgelse af, hvor mange elever det drejer sig om.

6 Skolen ser frem til indholdet i den kommende EUX assistentuddannelse og opfordrer kommunerne til at overveje Hvorfor en EUX elev? I forhold til rekrutteringsdelen oplyser skolen, at landets social - og sundhedsskoler er gået sammen om en fælles imagekampagne under temaet Uddannelse i livskvalitet. Kampagnen har opstart efterår På Social & SundhedsSkolens hjemmeside linkes der til kommunernes hjemmeside og kommunerne linker tilbage til skolens. Skolen vil se på muligheden for at foretage en miniundersøgelse af elevernes afslag på GF EUD reform - orientering Kort orientering omkring skolens arbejde i forhold til EUD reformen. Herunder orientering om opstart af nye SOSU forløb og Realkompetencevurdering (RKV). Social & SundhedsSkolen, Herning opstarter social- og sundhedshjælperelever på den nye uddannelsesordning til december og socialog sundhedsassistent elever til november. Skolen er optaget af indhold i uddannelserne og arbejder med de nye fagmål. Fremadrettet skal alle elever igennem en RKV i forhold til, om de kan få afkortet deres forløb. På mødet vil der være orientering om, hvordan skolen planlægger at udføre RKV. AVI orienterer kort om skolens aktiviteter i henhold til EUD reformen. Opgaven med realkompetencevurdering (RKV) af eleverne er stor og kompleks. Alle elever over 25 år skal have foretaget en sådanne og kommunerne skal være opmærksom på ansøgere til socialog sundhedshjælperuddannelsen altid skal forbi skolen til RKV. (På mødet beskrives forløbet kort for mødedeltagerne). Orientering taget til efterretning. 8. Eventuelt Det foretrækkes, at referater sendes hurtigt ud til mødedeltagerne efter endt møde. Fremover vil Punkter til næste møde være obligatorisk på dagsordenen.