SCREENING AF PHENOLER I MARINT BIOTA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCREENING AF PHENOLER I MARINT BIOTA"

Transkript

1 SCREENING AF PHENOLER I MARINT BIOTA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 SCREENING AF PHENOLER I MARINT BIOTA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Pia Lassen Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54 Titel: Forfatter: Institution: Screening af phenoler i marint biota Pia Lassen Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: April 2013 Faglig kommentering: NOVANA MFS-gruppe Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Lassen, P Screening af phenoler i marint biota. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 24 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: I nærværende undersøgelse er muslingeprøver fra danske farvande målt for phenoler som en opfølgning på en screeningsundersøgelse i Nordisk Ministerråds regi. Resultaterne viser at koncentrationerne ligger mellem detektionsgrænsen og ca. 100 ng/g våd vægt for de enkelte phenoler, bortset fra Nonylphenol-mix, hvor der er målt op til ca. 325 ng/g våd vægt. Koncentrationerne ligger indenfor samme størrelsesorden som ved den nordiske screeningsundersøgelse, bortset fra 4-tertoctylphenol, hvor koncentrationerne er betydelig lavere i nærværende undersøgelse. Phenoler, NOVANA, muslinger Grafisk Værksted, AU-Silkeborg Helnæs Bugt. Foto: Peter Bondo Christensen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 24 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Summary 7 1 Baggrund 8 2 Metoder og materialer Analyseparametre Analysemetoder Prøver Kontrol og blindprøver 10 3 Resultater Resultat af analyserne Blindværdier Kontroller Genfinding 14 4 Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode 17 5 Konklusion 19 6 Referencer 20 Bilag 21

6 [Tom side]

7 Forord På baggrund af en undersøgelse for phenoler i de nordiske land i regi af Nordisk Ministerråd, har der været et behov for en uddybende screeningsundersøgelse for phenoler i marint biota. Screeningsundersøgelsen er foretaget som en del af NOVANA og finansieret af Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Resultaterne er derfor af primær interesse for det marine delprogram. 5

8 Sammenfatning I forbindelse med en screeningsundersøgelse af alkylphenoler i Nordisk Ministerråds regi blev der fundet høje koncentrationer for enkelte af de undersøgte phenoler i marin biota, og der blev konstateret et behov for en uddybende screeningsundersøgelse. Der er derfor i nærværende undersøgelse blevet målt 16 muslingeprøver fra danske farvande for phenoler. Endvidere er ekstra blind- og kontrolprøver blevet analyseret som dokumentation for analysekvaliteten. Usikkerheden på målingerne vurderes at ligge på omkring % for de enkelte parametre, med undtagelse af 2,6-di-tert-butylphenol, bisphenol-a og methyleret-tbbpa, hvor usikkerheden forventes at ligge på op til 100 %. Dog er antallet af kontrol prøver for lavt til, at der kan foretages en tilstrækkelig robust statistik. På baggrund af blindprøver og interferens var det ikke muligt at rapportere data for 4-butyphenol og dodecylphenol. Resultaterne fra muslingeprøverne ligger mellem detektionsgrænsen og ca. 100 ng/g våd vægt for de enkelte phenoler, bortset fra nonylphenol-mix, hvor der er målt op til ca. 325 ng/g våd vægt. En vurdering af koncentrationsniveauerne, baseret på gennemsnit, viser, at stort set alle stoffer ligger forholdsvis lavt bortset fra nonylphenol-mix. Koncentrationerne ligger indenfor samme størrelsesorden som ved den nordiske screeningsundersøgelse, bortset fra 4-tert-octylphenol, hvor koncentrationerne er betydelig lavere i nærværende undersøgelse. Fedtfjernelsen er et essentielt trin i ekstraktionen som blandt andet er temperaturfølsomt. Ved gennemgang af gamle laboratorienoter fra det oprindelige Nordiske Ministerrådsprojekt, kunne noget tyde på, at dette ikke var givet tilstrækkelig opmærksomhed. Der kan derfor muligvis ligge en fejlkilde der. 6

9 Summary In a screening project of alkylphenols in the environment under the Nordic Council of Ministers there were found high concentrations for some of the investigated phenols in marine biota. This resulted in an extended screening investigation in Denmark. In the present investigation 16 mussel samples from Danish marine waters were measured for phenols. Additional blind and control samples were analysed for documentation of the analytical quality. The uncertainties of the measurements were in the range of 25-50% for the single components except for 2,6-di-tert-butylphenol, bisphenol-a and methylated-tbbpa where the uncertainty were around 100%. However, the number of control samples was not high enough to perform a robust statistical analysis. It was not possible to report data for 4-butyphenol and dodecylphenol due to high blind values and interference. The concentrations of the phenols in the mussel samples ranged between detections limits and 100 n/g wet weight with the exception of nonylphenolmix, where the concentration were op to approximately 325 ng/g wet weight. An evaluation of the concentration levels, based on average, shows relatively low levels except for nonylphenol-mix. The concentrations were within the same levels as in the Nordic Council of Ministers investigation with the exception of 4-tert-octylphenol where the concentrations in the present investigation are significant lower. Removal of fat from the samples during the extraction is an essential step where the temperature plays an important role for the efficiency. A review of the laboratory notes from the previous investigation from Nordic Council of Ministers showed that it is possible that this essential step was not given proper attention. It is possible that this could lead to an error. 7

10 1 Baggrund Alkylphenoler er generelt high volumen stoffer, som bruges både i industrien og i forbrugerprodukter. Flere af dem er identificeret som bioakumulerbare og/eller persistente. De fleste er toksiske overfor akvatiske organismer og enkelte også hormonforstyrrende. En nærmere beskrivelse af stofferne kan ses i Hansen og Lassen, I forbindelse med en screeningsundersøgelse af phenoler i Nordisk Ministerråds regi blev der fundet høje koncentrationer af de nogle af de undersøgte phenoler i biota, og der blev konstateret et behov for en uddybende screening for phenoler i marint biota. Formålet med projektet er således at verificere, om der findes høje koncentrationer af phenoler i biota i det de danske farvande. I nærværende undersøgelse er 16 muslingeprøver, indsamlet under NO- VANA 2009, analyseret for en række phenoler. 8

11 2 Metoder og materialer 2.1 Analyseparametre Analysen inkluderer følgende parametre: 4-tert-butylphenol (cas nr ), 2,6-di-tert-butylphenol (cas nr ), 4-tert-octylphenol (cas nr ), n-octylphenol (cas nr ), nonylphenol-mix (cas nr ), n-nonylphenol (cas nr ), 4- dodecylphenol (cas nr ), 4-cumylphenol (cas nr ), bisphenol-a (cas nr ), tetrabrombisphenol A (TBBPA) (cas nr ), tetrabrombisphenol-a dimethylether (methyleret-tbbpa) (cas nr ), octylphenol-ethoxylat (cas nr ), nonylphenol-ethoxylat (cas nr ). 2.2 Analysemetoder Baggrund for valg af analysemetode er beskrevet i Hansen og Lassen, I forbindelse med denne undersøgelse er analysemetoden gennemgået og finjusteret, specielt med skærpet fokus på de mest sårbare trin i analysen. I projektet er anvendt en etableret analysemetode, der bygger på ekstraktion med organisk solvent, efterfulgt fedtfjernelse ved acetonitril udrystning, derivatisering og kvantificering på GC-MS. 10 g homogeniseret musling røres op med Hydromatrix til det er et tørt. Overføres til ekstraktionshülse og spikes med ekstraktionsstandarder; 13 C- eller deuterium-mærkede (bisphenol-a, n-nonylphenol, tetrabrombisphenol-a, 4-tert-butylphenol og 4-n-octylphenol), henstand 1-2 timer. Soxlhet-ekstraheret natten over med 550 ml hexan/acetone/dichlormethan i forholdet 2:2:1. Prøven inddampes til ca. 10 ml og overføres til skilletragt og ekstraheres med 3 x acetonitril (mættet med hexan) til fjernelse af fedt. Acetonitril fraktionen inddampes til næsten tørhed, genopløses i 10 ml hexan og oprenses på Silika-søjler ved eluering med 10 ml acetone/hexan (1:1) og dernæst med dichlormethan. Eluaterne inddampes til næsten tørhed og genopløses i 1 ml toluen. Ved analyse af acetone/hexan eluatet blev det konstateret at 2,6-di-tertbutylphenol, TBBPA og methyleret-tbbpa ikke kunne genfindes i tilstrækkelig grad. Dichlormethan eluatet og acetone/hexan eluatet blev derfor kombineret og prøverne reanalyseret. Prøverne derivatiseres med BSTFA, tilsættes volumenspike (5 deuterium mærkede PAH er) og analyseres på GC-MS i SIM mode. Prøverne blev kvantificeret overfor eksterne standarder. I forbindelse med den endelige kvalitetssikring er data korrigeret for genfinding og fratrukket blindværdier før rapportering. 9

12 Alle glasvarer mv. til analysen er udglødet ved 450 C i 6 timer og ikke varmestabile materialer (hülze, Hydromatrix mv.) er renset i dichlormethan ved Soxlhet i 6 timer. 2.3 Prøver Der blev udvalgt 16 marine biota prøver, muslinger. Der blev indsamlet biota i det marine program til andre formål i 2009, og prøverne til analyse for phenoler blev udvalgt ud fra geografisk fordeling. Det var også til hensigt at udvælge på baggrund af niveauerne for de øvrige organiske miljøfarlige stoffer, der måles under det marine program. Imidlertid var der generelt blevet fremsendt forholdsvis små mængder muslinger fra miljøcentrene, hvorfor prøverne måtte udvælges ud fra tilstrækkelig mængde. Det lykkedes dog at opnå en rimelig geografisk spredning. I tabel 2.1 ses en liste over prøverne. Prøverne var blevet udtaget og behandlet i henhold til NOVANAs tekniske anvisninger i efteråret 2009 (Pedersen et al., 2004). Tabel 2.1. Udvalgte muslingeprøver til projektet. Miljøcenter Område Station Prøvetagningsdato i 2009 DMU prøvenr Odense Odense Fjord M2 10-nov 7750 Nakkebølle Fjord 10-nov 7724 Ribe Halen RIB Halen 08-dec 7867 Lister dyb SJYLISD dec 7865 Hejlsminde Nor SJYLBHN dec 7831 Als Sund SJYALSS dec 7834 Ålborg Langerak MMS okt 7570 Århus Århus Bugt sep 7494 Grenå Havn sep 7519 Nykøbing Stege Bugt Dr.Alexandrines Bro 29-okt 7676 Karrebæk Fjord N.østre Røse okt 7673 Roskilde Kulhuse 02-dec 7801 Kalundborg 02-dec 7803 DMU Nivå Bugt 09-sep 7381 Egholm 11-nov 7766 Stålvalseværket 02-nov Kontrol og blindprøver Da denne metode på ingen måde er en rutineanalyse og antallet af prøver er lavt, blev der foretaget ekstra blind- og kontrolanalyser i projektet til dokumentation af analysekvaliteten. Da der ikke forefindes biologisk referencemateriale for disse stoffer, var kontrollerne baseret på et inhouse referencemateriale, som var et muslinge homogenat. Til selve kontrollerne blev referencematerialet spiket med standarder, dvs. standard addition metoden, og der blev analyseret kontroller både med og uden spike. Selve muslinge homogenatet består af vilde muslinger indsamlet i dansk farvand, som efterfølgende er blevet homogeniseret. For at kunne samle tilstrækkelig stort antal muslinger har det været nødvendigt at høste muslingerne fra relativt sunde muslingebanker, hvor muslingerne er større og mere velnærede end dem der typisk indsamles i det marine program. 10

13 3 Resultater 3.1 Resultat af analyserne Resultaterne fremgår af nedenstående tabeller: Tabel 3.1a. Phenoler i muslinger udtaget i 2009 under NOVANA (ng/g våd vægt). Område Odense Fjord Nakkebølle Fjord Halen Lister dyb Hejlsminde Nor Als Sund Langerak Århus Bugt Prøve nr ,6-di-tert-Butylphenol <2 2,2 2,4 3,0 6,3 <2 4,0 11,6 4-tert-Octylphenol 33,1 13,3 93,5 26,2 10,2 30,8 41,6 85,4 Nonylphenol-mix 58,9 73,9 120,0 121,2 83,8 119,3 214,0 327,4 Octylphenol <1 1,6 1,1 <1 <1 <1 6,5 <1 4-Cumylphenol <1 <1 <1 3,2 <1 1,7 1,7 1,8 n-nonylphenol 8,7 11,2 16,9 16,7 6,4 8,8 9,2 14,0 Octylphenol-ethoxylat 21,3 26,0 51,9 38,8 25,2 42,0 32,4 43,2 Bisphenol-A 17,1 13,5 18,3 27,8 12,2 21,6 28,2 9,1 Nonylphenolethoxylat 25,7 37,1 67,9 40,5 33,9 80,1 57,2 63,0 Methyleret-TBBPA 2,3 <2 <2 2,4 <2 <2 3,2 <2 TBBPA <2 <2 <2 <2 <2 <2 <2 <2 Tabel 3.1b. Phenoler i muslinger udtaget i 2009 under NOVANA (ng/g våd vægt). Område Grenå Havn Stege Bugt Karrebæk Fjord Kulhuse Kalundborg Nivå Bugt Egholm Stålvalseværket Prøve nr ,6-di-tert-Butylphenol <2 7,0 4,0 3,4 4,0 3,4 4,4 <2 4-tert-Octylphenol 33,4 37,4 18,8 103,7 44,4 29,6 27,3 <1 Nonylphenol-mix 141,3 120,3 64,2 207,8 166,7 76,2 123,8 31,7 Octylphenol <1 <1 <1 <1 <1 <1 1,8 1,7 4-Cumylphenol <1 1,5 <1 <1 2,7 <1 4,9 3,8 n-nonylphenol 12,8 7,8 10,4 25,5 15,3 7,9 15,1 4,5 Octylphenol-ethoxylat 33,4 40,9 30,2 46,7 61,6 29,1 25,8 70,5 Bisphenol-A 28,9 9,0 19,6 19,4 26,8 10,0 6,1 16,8 Nonylphenolethoxylat 47,3 43,8 33,9 68,6 84,0 56,2 66,7 90,5 Methyleret-TBBPA <2 <2 11,1 <2 <2 2,2 6,1 <2 TBBPA <2 <2 <2 <2 <2 <2 <2 <2 På baggrund af blindværdier og kontroller har det ikke vist sig muligt at afrapportere 4-butylphenol og dodecylphenol (se afsnit 3.2 og 3.3). For gennemgang af resultater, se afsnit Blindværdier Gennemsnit af middelværdier er beregnet på basis af 4 blindprøver, da en gik tabt under analysen. 11

14 Tabel 3.2. Blindværdier (ng/g våd vægt). Parameter Middelværdi Spredning 4-Butylphenol 166,9 30,17 2,6-di-tert-Butylphenol 0,5 0,18 4-tert-Octylphenol 0,2 0,21 Nonylphenol-mix 3,9 2,31 Octylphenol 0,6 0,31 4-Cumylphenol 0,2 0,08 n-nonylphenol 0,2 0,10 Dodecylphenol 3,6 8,15 Octylphenol-ethoxylat 0,1 0,03 Bisphenol-A 0,2 0,12 Nonylphenol-ethoxylat 1,0 0,80 Methyleret-TBBPA 0 0 TBBPA 0 0 Blindværdierne viste forholdsvis lave værdier og spredning, bortset fra 4- butylphenol. Det har ikke været muligt at opspore den mulige kontaminering til 4-butylphenol i laboratoriet. På baggrund af den høje blind har det ikke været muligt at afrapportere data på 4-butylphenol. I undersøgelsen for Nordisk Ministerråd sås høje blindværdier for 4-butylphenol men ikke lige så høje for biota som i nærværende undersøgelse. I den tidligere undersøgelse blev det konstateret, at udglødning af glasvarerne var essentielt for at undgå kontaminering med 4-butylphenol. Der har derfor været særlig fokus på dette i denne undersøgelse men det har ikke løst problemet. Værdierne for blind er opgivet i bilag. For dodecylphenol krummede standardkurven, hvilket betød at flere at blindværdier blev negative. Detektionsgrænsen er derfor sat højt i det tilfælde. Detektionsgrænserne er opgivet i bilag og baseret på spredning af blind samt vurdering i forhold til støj-signal forhold på apparatur. 3.3 Kontroller En række kontrolprøver (muslinge homogenat) blev analyseret med og uden standard addition. Ved en fejl blev der anvendt to forskellige kontrolmaterialer, hvorfor resultaterne er opgivet i et A og B kontrol materiale. Koncentrationen af spiken lå mellem ng/g kontrolprøve af de enkelte stoffer. Værdien af den målte spike blev beregnet ved at fratrække målinger af kontrolmaterialet uden spike fra målinger af kontrolmaterialet med spike. Som tidligere nævnt er muslinge homogenatet fremstillet ud fra forholdsvis velnærede muslinger i forhold til de mere magre muslinger, som er målt i denne undersøgelse. Dette har betydet at fedtfjernelse har været en større udfordring for kontrollerne sammenlignet med prøverne og har sandsynligvis givet større usikkerhed på bestemmelserne. I nedenstående tabeller ses resultaterne for kontrolmuslingerne med og uden standard addition. Alle resultater for kontrollerne er samlet i bilag. 12

15 Tabel 3.3. Kontrolmateriale A, muslinge homogenat med og uden spike, spredning og gennemsnitsværdier (ng/g våd vægt). Parameter Kontrol A, gennemsnit Kontrol A + spike, gennemsnit Spredning % Spredning Differens med og uden spike Spikeværdi 4-Butylphenol 155,9 166,5 15,9 9,5 10,6 29,8 2,6-di-tert-Butylphenol 18,4 12,1 7,4 60,6-6,2 27,6 4-tert-Octylphenol 314,5 338,6 87,5 25,8 24,2 24,4 Nonylphenol-mix 276,5 309,5 100,9 32,6 33,1 27,1 Octylphenol 10,5 49,6 7,5 15,1 39,1 25,0 4-Cumylphenol 1,6 22,3 3,5 15,9 20,7 27,6 n-nonylphenol 17,3 59,9 5,0 8,4 42,6 40,0 Dodecylphenol ,9 Octylphenol-ethoxylat 146,5 190,3 28,9 15,2 43,8 36,3 Bisphenol-A 12,2 34,2 29,0 84,8 22,0 26,0 Nonylphenol-ethoxylat 199,6 219,2 44,4 20,3 19,5 32,0 Methyleret-TBBPA 6,3 18,5 9,3 50,1 12,2 20,0 TBBPA <2 23,6 1,4 5,9 23,6 24,7 Tabel 3.4. Kontrolmateriale B, muslinge homogenat med og uden spike, spredning og gennemsnitsværdier (ng/g våd vægt) Parameter Kontrol B gennemsnit Kontrol B+spike, gennemsnit Spredning % Spredning Differens med og uden spike Spikeværdi 4-Butylphenol 224,5 78,3 136,3 174,0-146,1 29,8 2,6-di-tert-Butylphenol 4,8 3,8 2,1 54,0-1,0 27,6 4-tert-Octylphenol 63,2 76,9 17,5 22,7 13,7 24,4 Nonylphenol-mix 153,8 173,5 71,2 41,1 19,7 27,1 Octylphenol 12,1 39,1 7,7 19,8 27,0 25,0 4-Cumylphenol 1,9 16,9 4,7 27,8 15,1 27,6 n-nonylphenol 24,3 53,2 9,4 17,7 28,9 40,0 Dodecylphenol ,9 Octylphenol-ethoxylat 66,2 91,9 8,7 9,5 25,7 36,3 Bisphenol-A 49,5 51,1 26,9 52,6 1,7 26,0 Nonylphenol-ethoxylat 95,8 123,2 17,1 13,9 27,4 32,0 Methyleret-TBBPA 4,9 15,4 3,6 23,2 10,5 20,0 TBBPA <2 24,2 3,3 13,7 24,2 24, Gennemgang af resultaterne for kontrollerne For 4-butylphenol betød de høje blindværdier at der var alt for høj usikkerhed på data og det var ikke var muligt at estimere værdierne. Flere af de målte spikede kontroller endte således med at være lavere end de uspikede prøver. For 2,6-di-tert-butylphenol var det ikke muligt at genfinde spiken til trods for reanalyse (se afsnit 2.2). Kontrol på GC-MS viste, at stoffet var tilsat spiken. Resultaterne fra prøverne viste også generelt meget lave værdier og det må antages at disse værdier er underestimerede. For 4-tert-octylphenol var det ene kontrolmateriale forholdsvis høj i koncentration (> faktor 10) i forhold til spiken, hvilket giver større usikkerhed på bestemmelse af spiken. Imidlertid genfindes spiken for begge kontrolmaterialer rimelig indenfor usikkerheden. For nonylphenol-mix var begge kontrolmaterialer forholdsvis høje i koncentration i forhold til spiken, hvilket giver større usikkerhed på bestemmelse af 13

16 spiken. Samtidig er nonylphenol-mix en blanding af flere isomerer hvilket også giver højere usikkerhed. Imidlertid genfindes spiken for begge kontrolmaterialer rimelig indenfor usikkerheden. Resultaterne for octylphenol viste noget højere værdier end spikeværdien og det er således muligt at de målte værdier i prøverne er overestimeret med %. For 4-cumylphenol er spike værdierne fundet inden for usikkerheden. For n-nonylphenol er spike værdierne fundet inden for usikkerheden. For dodecylphenol blev der fundet meget høje værdier specielt for det ene kontrolmateriale og det var ikke muligt at bestemme spike værdien i de spikede kontrolprøver. Da de høje værdier gik igen for alle prøverne er det vurderet at der må være en interferens ved kromatograferingen. Der er derfor ikke afrapporteret data for dodecylphenol i prøverne. En mulig interferens kan forstærkes af, at dodecylphenol er en isomer blanding bestående flere toppe som der integreres samlet over. For octylphenol-ethoxylat var det ene kontrolmateriale forholdsvis høj i koncentration i forhold til spiken, hvilket giver større usikkerhed på bestemmelse af spiken. Samtidig er octylphenol-ethoxylat en blanding af flere isomerer hvilket også giver højere usikkerhed. Imidlertid genfindes spiken for begge kontrolmaterialer rimelig indenfor usikkerheden, når den høje koncentration på det ene kontrolmateriale tages i betragtning. Bisphenol-A udviste stor spredning for begge spikede kontrolmaterialer, og det var således kun muligt at genfinde spiken for det ene kontrolmateriale. Bisphenol-A havde forholdsvis lave genfindinger i prøver og kontroller og det vurderes, at tabet sker i fedtfjernelsestrinnet. Data er dog medtaget for prøver, men der må forventes en usikkerhed på resultaterne på %. For nonylphenol-ethoxylat var der i det ene kontrolmateriale forholdsvis høj koncentration i forhold til spiken, hvilket giver større usikkerhed på bestemmelse af spiken. Samtidig er nonylphenol-ethoxylat en blanding af flere isomerer hvilket også giver højere usikkerhed. Imidlertid genfindes spiken for begge kontrolmaterialer rimelig indenfor usikkerheden, når den høje koncentration på det ene kontrolmateriale tages i betragtning. For methyleret-tbbpa er spikeværdierne underestimeret med ca. 50 %, hvilket sandsynligvis skyldes lave genfindinger (se afsnit 3.4). Det er således muligt at de målte værdier i prøverne er underestimeret med ca. 50 %. Til trods for de lave genfindinger for TBBPA (se afsnit 3.4) er spike værdierne fundet med god præcision. Det er vurderingen at de lave genfindinger af både TBBPA og methyleret-tbbpa skyldes fedtfjerningstrinnet. 3.4 Genfinding Pga. interferens var det ikke muligt at anvende nonylphenol samt for en række prøver og kontroller heller ikke 4-n-octylphenol som genfindingsstandard. I de tilfælde blev anden genfinding anvendt, hvilket øger usikkerheden noget. I tabel 3.5 ses en oversigt over genfindingerne. Alle data ses i bilag. 14

17 Tabel 3.5. Opsummering af genfindingsprocenter for prøver og kontroller. Mærket standard Genfinding procent Range indenfor prøver 4-tert-Butylphenol-D n-Octylphenol-D Nonylphenol-13C Bisphenol-A-D TBBPA-13C Bisphenol- A og TBBPA havde forholdsvis lave genfindinger. Specielt for bisphenol-a ser dette ud til at give større spredning på resultaterne, hvorimod genfinding for TBBPA ser ud til at give forholdsvis robuste resultater for TBBPA, men en underestimering af methyleret TBBPA, se afsnit

18 4 Diskussion 4.1 Diskussion af resultater Udover den almindelige kvalitetssikring er resultaterne blevet yderligere vurderet på baggrund af blindværdier og kontroller. På grund af det forholdsvis lave antal er det dog ikke muligt at lave robust statistik, og kontrolanalyserne kan mere bruges til vurdering af analysekvaliteten. Vurdering af enkelte parametre er gennemgået i afsnit 3.1, hvorfor dette her er en opsummering. På baggrund af blindprøver og interferens var det ikke muligt at rapportere data for 4-butyphenol og dodecylphenol. 2,6-di-tert-butylphenol kunne stort set ikke genfindes i kontrollerne hvorfor det er vurderet at resultaterne for denne parameter muligvis er kraftigt underestimeret. For methyleret-tbbpa og bisphenol-a tyder resultaterne på, at der en underestimering i målingerne på ca. 50 henholdsvis %. For resten af parametrene viste kontrolprøverne, at resultaterne falder indenfor usikkerheden (se afsnit 4.2). Vurderes resultaterne i forhold til tilfældige og systematiske fejlkilder har 2,6-di-tert-butylphenol, methyleret-tbbpa og bisphenol-a en systematisk fejlkilde, som giver underestimerede resultater. For octylphenol ser der ud til at være en systematisk fejlkilde, som giver lidt overestimerede værdier. For resten af stofferne er fejlkilderne tilfældige og ligger derfor spredt både over og under spikeværdien. Sammenlignes resultaterne i nærværende undersøgelse med resultaterne for muslinger fra den nordiske screeningsundersøgelse ligger disse indenfor samme koncentrationsniveau når usikkerheden medtages, bortset fra 4-tertoctylphenol og 2,6-di-tert-butylphenol, som ligger betydelig lavere. For 4- tert-octylphenol viste halvdelen af muslingeprøverne meget høje koncentrationer (op til 7 μg/g våd vægt) i den nordiske screeningsundersøgelse. Disse høje værdier har ikke kunnet genfindes i nærværende undersøgelse (se også afsnit 4.2). Resultaterne for 4-tert-octylphenol vurderes derfor at være fejlbehæftede i den nordiske screeningsundersøgelse. For 2,6-di-tert-butylphenol viste nærværende undersøgelse på basis af kontrollerne, at målingerne sandsynligvis var underestimerede. Omvendt var vurderingen i den nordiske screeningsrapport, at resultaterne her muligvis var overestimerede pga. analytiske fejlkilder. Resultaterne ligger sandsynligvis et sted mellem de to undersøgelser. Resten af resultaterne fra den nordiske screeningsundersøgelse understøttes af nærværende undersøgelse. Der er ikke foretaget ret mange målinger på muslinger i de andre nordiske lande. Sammenholdes de målte værdier i denne rapport med de få data, der findes, ligger de tilsvarende i samme størrelsesorden. 16

19 Tabel 4.1. Opsummering af målte værdier i prøver (ng/g våd vægt). Parameter middel min-maks værdier 4-Butylphenol* na na 2,6-di-tert-Butylphenol 3,8 <2-11,6 4-tert-Octylphenol 39,3 <1-104 Nonylphenol-mix 128, Octylphenol 1,2 <1-7 4-Cumylphenol 1,7 <1-5 n-nonylphenol 11, Dodecylphenol** 390, Octylphenol-ethoxylat 38, Bisphenol-A 17, Nonylphenol-ethoxylat 56, Methyleret-TBBPA 4,1 <2-6 TBBPA <2 <2 *4-butylphenol kunne ikke kvantificeres pga. for høj blindværdi. **dodecylphenol er ikke afrapporteret pga. interferens. En vurdering af koncentrationsniveauerne, baseret på gennemsnit, viser, at følgende stoffer har meget lave niveauer (<DL til 10 ng/n våd vægt): 2,6- ditert-butylphenol (kan dog muligvis være underestimeret), octylphenol, 4- cumylphenol, methyleret-tbbpa, TBBPA. Mellem lave niveauer: 4-tertoctylphenol, n-nonylphenol, octylphenol-ethoxylat, bisphenol-a, nonylphenolethoxylat. Højere niveauer: nonylphenol-mix. Det er vanskeligt at vurdere, om de målte koncentrationer har effekter, da der ikke findes effektdata på muslinger for de pågældende stoffer, bla. fordi der pt. ikke findes OECD guidelines for muslinger. Stofferne er generelt vurderet som meget toksiske. Imidlertid er koncentrationerne forholdsvis lave for de fleste stoffer med undtagelse af nonylphenol-mix. Det er således sandsynligt, at der ikke vil forekomme effekter på stofferne enkeltvis set, muligvis bortset fra nonylphenol-mix. Der bør imidlertid tages alle forbehold for denne vurdering, da følsomheden overfor disse stoffer for muslinger i forhold til eksempelvis fisk ikke kendes. 4.2 Diskussion af metode Metoden blev yderligere optimeret i forbindelse med dette projekt og det har derfor været muligt at opnå en bedre analysekvalitet. Resultaterne viser dog at der er forholdsvis stor usikkerhed på analyserne. Fedtfjernelsen er metodens svageste del, både ved tab af stoffer og ved mulig efterfølgende interferens. Den høje spredning fra de forholdsvis fede kontrolmuslinger kan primært forklares ud fra dette. Andre metoder til fjernelse af fedt er blevet testet/overvejet, men pga. stoffernes fysiske og kemiske egenskaber har det ikke været muligt at finde alternativer. Da det samtidig ikke er muligt at skaffe mærkede genfindingsstandarder for alle stofferne, vil de anvendte genfindingskorrektioner ikke nødvendigvis afspejle det præcise tab af de enkelte stoffer, hvilket også vil øge usikkerheden på målingerne. Usikkerheden på målingerne vurderes at ligge på omkring % for de enkelte parametre, med undtagelse af 2,6-di-tert-butylphenol, bisphenol A og methyleret-tbbpa, hvor usikkerheden forventes at ligge på op til 100 %. 17

20 18 Ved valideringsarbejdet i forbindelse med metoden blev metodens sårbare trin vurderet og identificeret. Det helt essentielle trin i ekstraktionen er igen fedtfjernelsen med acetonitril mættet med hexan. Mætningsgraden varierer tilsyneladende en del ved selv små temperaturændringer og det kan derfor være nødvendigt at tilsætte hexan i flere omgange og lade blandingen stå et stykke tid. Ved gennemgang af gamle laboratorienoter fra det oprindelige Nordiske Ministerrådsprojekt kunne noget tyde på, at dette ikke var givet tilstrækkelig opmærksomhed. Der kan derfor muligvis ligge en fejlkilde der. På baggrund af ovenstående har usikkerheden på analyserne muligvis være noget højere i Nordisk Ministerrådsprojektet.

21 5 Konklusion I forbindelse med dette projekt er metoden blevet yderligere optimeret og det har derfor været muligt at opnå en bedre analysekvalitet. Resultaterne viser dog, at der er forholdsvis stor usikkerhed på analyserne. Fjernelse af fedt fra ekstraktet er metodens svageste del, både ved tab af stoffer og ved mulig efterfølgende interferens, primært på grund af stoffernes fysiske og kemiske egenskaber. Usikkerheden på målingerne vurderes at ligge på omkring % for de enkelte parametre, med undtagelse af 2,6-di-tert-butylphenol, bisphenol-a og methyleret-tbbpa, hvor usikkerheden forventes at ligge på op til 100 %. På baggrund af blindprøver og interferens var det ikke muligt at rapportere data for 4-butyphenol og dodecylphenol. Resultaterne fra muslinge prøverne ligger mellem detektionsgrænsen og ca. 100 ng/g våd vægt for de enkelte phenoler, bortset fra nonylphenol-mix, hvor der er målt op til ca. 325 ng/g våd vægt. Koncentrationerne ligger derfor inden for samme størrelsesorden som ved den nordiske screeningsundersøgelse og understøtter derfor disse, bortset fra 4-tert-octylphenol og 2,6- di-tert-butylphenol, som er betydelig lavere i nærværende undersøgelse. På baggrund af denne undersøgelse må det vurderes, at der generelt ikke findes de forhøjede værdier af 4-tert-octylphenol i muslinger i det marine miljø, som der blev fundet i den nordiske screeningsundersøgelse. For 2,6-di-tertbutylphenol viste kontrollerne i denne undersøgelse, at værdier var underestimerede, mens der i den nordiske screeningsundersøgelse blev taget forbehold for analytiske fejlkilder, som kunne give forhøjede værdier. Resultaterne ligger sandsynligvis et sted mellem de to undersøgelser. Fedtfjernelsen er et essentielt trin i ekstraktionen, som blandt andet er temperaturfølsom. Ved gennemgang af gamle laboratorienoter fra det oprindelige Nordisk Ministerrådsprojekt kunne noget tyde på, at dette ikke var givet tilstrækkelig opmærksomhed. Der kan derfor muligvis ligge en fejlkilde der, hvilket kan have givet højere usikkerhed på den nordiske screeningsundersøgelse i forhold til nærværende undersøgelse. Generelt kan det ses, at der ikke er specielt stor spredning i koncentrationsniveauerne i Danmark, men dette er muligvis forventeligt, da prøverne generelt er taget i kystnære områder. En vurdering af koncentrationsniveauerne, baseret på gennemsnit, viser, at stort set alle stoffer ligger forholdsvis lavt bortset fra nonylphenol-mix. Om de pågældende niveauer i muslingerne giver anledning til effekt er muligvis ikke ret sandsynligt bortset fra eventuelt nonylphenol-mix. Der bør imidlertid tages alle forbehold for denne vurdering, da følsomheden overfor disse stoffer for muslinger ikke kendes. 19

22 6 Referencer Asger B. Hansen and Pia Lassen 2008, Screening of phenolic substances in the Nordic environments, TemaNord 2008:530, Nordic Counsil, Britta Pedersen, Martin M. Larsen and Ingela Dahllöf (2004): Tekniske anvisninger for marin overvågning Miljøfarlige stoffer i muslinger. Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 20

23 Bilag Tabel 6.1. Blindværdier (ng/g). Parameter Blind 1 Blind 2 Blind 3 Blind 4 Middelværdi Spredning 4-butylphenol 200,9 130,0 178,4 158,1 166,9 30,2 2,6-ditert-butylphenol 0,3 0,4 0,7 0,5 0,5 0,2 4-tert-octylphenol 0,1 0,1 0,5 0,0 0,2 0,2 Nonylphenol-mix 3,1 5,2 6,3 1,1 3,9 2,3 Octylphenol 0,4 0,7 1,0 0,3 0,6 0,3 4-cumylphenol 0,1 0,3 0,2 0,1 0,2 0,08 n-nonylphenol 0,2 0,3 0,3 0,1 0,2 0,1 Dodecylphenol -0,7-0,4 15,9-0,3 3,6 8,2 octylphenol-ethoxylat 0,1 0,1 0,1 0,1 0,03 Bisphenol-A 0,2 0,3 0,3 0,1 0,2 0,1 Nonylphenolethoxylat 0,5 2,0 1,2 0,2 1,0 0,8 Methyleret-TBBPA TBBPA Tabel 6.2. Kontrolmateriale A, muslinge homogenat med og uden spike (ng/g våd vægt). Parameter kontrol A kontrol A kontrol A+spike 1 kontrol A+spike 2 kontrol A+spike 3 4-butylphenol 182,9 128,8 183,2 151,7 164,5 2,6-ditert-butylphenol 8,9 27,9 20,2 10,4 5,8 4-tert-octylphenol 199,9 429,0 343,9 423,4 248,6 Nonylphenol-mix 276,5 na 423,4 273,6 231,5 Octylphenol 9,9 11,1 58,1 46,6 44,1 4-cumylphenol 1,6 1,7 19,9 20,5 26,4 n-nonylphenol 16,8 17,8 57,6 56,4 65,6 Dodecylphenol octylphenol-ethoxylat 156,8 136,1 193,6 159,9 217,3 Bisphenol-A 22,3 2,2 67,2 12,3 23,3 Nonylphenolethoxylat 200,0 199,2 266,8 178,9 211,7 Methyleret-TBBPA 2,2 10,4 21,7 25,8 8,1 TBBPA <2 <2 25,2 23,0 22,7 21

24 Tabel 6.3. Kontrolmateriale B, muslinge homogenat med og uden spike (ng/g våd vægt). Parameter kontrol B kontrol B kontrol B +spike 1 kontrol B +spike 2 kontrol B +spike 3 kontrol B +spike 4 4-butylphenol 258,9 190,0 282,5 21,1 3,6 6,2 2,6-ditert-butylphenol 1,4 8,3 5,6 0,8 4,7 4,2 4-tert-octylphenol 64,0 62,4 87,2 na 86,7 56,7 Nonylphenol-mix 153,8 na 272,0 179,4 117,3 125,3 Octylphenol 11,8 12,4 38,9 50,0 35,1 32,4 4-cumylphenol 1,5 2,2 21,9 19,0 16,0 10,9 n-nonylphenol 26,8 21,7 63,5 43,2 58,4 47,4 Dodecylphenol octylphenol-ethoxylat 61,0 71,3 99,0 na 94,5 82,1 Bisphenol-A 43,3 55,6 88,0 42,5 24,0 50,1 Nonylphenolethoxylat 96,0 95,5 104,5 126,6 138,3 na Methyleret-TBBPA 6,9 3,0 19,2 16,7 15,1 10,7 TBBPA <2 <2 27,0 25,7 24,8 19,4 Tabel 6.4. Detektionsgrænser (ng/g våd vægt). Parameter Detektionsgrænse 4-butylphenol 30 2,6-ditert-butylphenol 2 4-tert-octylphenol 1 Nonylphenol-mix 5 Octylphenol 1 4-cumylphenol 1 n-nonylphenol 1 Dodecylphenol 10 octylphenol-ethoxylat 1 Bisphenol-A 1 Nonylphenolethoxylat 1 Methyleret-TBBPA 2 TBBPA 2 22

25 Tabel 6.5. Genfinding af mærkede standarder i %. Sample ID 4-tertbutylphenol-d9 4n-Octylphenol-d17 Nonylphenol-13c6 Bisphenol-A-D6 TBBPA-13c12 blind blind blind blind ref musling B +St Ad ref musling B +St Ad ref musling B +St Ad ref musling A +St Ad ref musling A +St Ad Ref musling A Ref musling A ref musling A +St Ad Ref musling B Ref musling B Ref musling B + St Ad

26 SCREENING AF PHENOLER I MARINT BIOTA Forholdsvis flygtige og svært nedbrydelige organiske kemikalier kan transporteres til arktiske områder og ophobes i de arktiske fødekæder. Formålet med denne undersøgelse var at sammendrage viden om forekomsten i Arktis af nye kontaminanter, som ikke er omfattet af eksisterende overvågningsprogrammer, med fokus på bioakkumulerende stoffer. Rapporten sammenfatter resultater fra forskellige kilder, med henblik på stoffernes forekomst i dyr og abiotiske medier i Arktis samt fødekæder udenfor Arktis. Den beskriver også resultater fra modelberegninger og teoretiske undersøgelser om stoffernes potentiale til at være arktiske kontaminanter. På denne basis er relevansen for det grønlandske miljø vurderet. Det konkluderes, at i alt 11 stoffer som omfatter flammehæmmere, pesticider og andre kemikalier, vil være særligt relevante for videregående undersøgelser i Grønland, f.eks. i form af screeningsundersøgelser eller retrospektive tidsserier. ISBN: ISSN:

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.13, Spildevandsslam Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre i bilag 1.13 i bekendtgørelsen

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.1, Marint sediment Endeligt forslag til bilag 1.1 i bekendtgørelsen ses i bilag

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand 2005-2009 Phenoler og blødgørere i drikkevand 2. runde, marts 2006 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev.

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 26. juni 2013 Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.3 dato den 18/4-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag til kvalitetskrav

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.8, Spildevand, renset og urenset Endeligt forslag til bilag 1.8 i bekendtgørelsen

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.3 dato den 15/9-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag til kvalitetskrav

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Laila Schou Poulsen Dato: 7. februar 2017 QA:

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Signe Vork Nissen og Peter Rerup Dato: 28.

Læs mere

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand NEXT IV 2005-2009 Phenoler og blødgørere i drikkevand 1. runde, august 2005 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse

Læs mere

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand 3. runde

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand 3. runde NEXT IV 2005-2009 Phenoler og blødgørere i drikkevand 3. runde 3. runde, marts 2007-2. version. Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

NEXT IV PAH er og nonylphenoler i vandløb

NEXT IV PAH er og nonylphenoler i vandløb NEXT IV 2005-2009 PAH er og nonylphenoler i vandløb 1. runde, september 2005 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens

Læs mere

NEXT V PESTICIDE B I DRIKKEVAND

NEXT V PESTICIDE B I DRIKKEVAND NEXT V 2011-2016 PESTICIDE B I DRIKKEVAND 1.runde, september 2011 laboratoriernes resultater Institut for Miljøvidenskab SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITY Indholdsfortegnelse Forord 5 Indhold 6

Læs mere

PROJEKT SKJULTE KONTROLLER

PROJEKT SKJULTE KONTROLLER PROJEKT SKJULTE KONTROLLER Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 20 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] PROJEKT SKJULTE KONTROLLER

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Nyeland, B.A. & Kvamm, B. (1999): Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Danmarks Miljøundersøgelser. 162 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 264.

Nyeland, B.A. & Kvamm, B. (1999): Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Danmarks Miljøundersøgelser. 162 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 264. [Tom side] Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Phenoler i drikkevand Præstationsprøvning Bente Nyeland, Birthe Kvamm Afdeling for Miljøkemi Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr.

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

NEXT IV VOC er i drikkevand

NEXT IV VOC er i drikkevand NEXT IV 2005-2009 VOC er i drikkevand 3. runde, marts 2008 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser ljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium

Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 13. november 2002 Emne: Metodedatablade for BOD, COD og NVOC Der er udarbejdet metodedatablade for BOD og COD,

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

NEXT V PESTICIDE B I DRIKKEVAND

NEXT V PESTICIDE B I DRIKKEVAND NEXT V 2011-2016 PESTICIDE B I DRIKKEVAND 2.runde, september 2012 laboratoriernes resultater Institut for Miljøvidenskab SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITY Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhold 4

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.15, Kontrol/overvågning af fersk overfladevand Endeligt forslag til bilag 1.15

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

NEXT IV VOC er i drikkevand

NEXT IV VOC er i drikkevand 1 NEXT IV 2005-2009 VOC er i drikkevand 1. runde, august 2005 Laboratoriernes resultater Revideret version. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse

Læs mere

PFAS i laboratoriet. Hvorfor analyseres? Krav

PFAS i laboratoriet. Hvorfor analyseres? Krav PFAS i laboratoriet Hvorfor analyseres? Krav Analytisk princip Spe kontra væskeekstraktion GC / LC Blindværdier Interne standarder Mulighed for flere stoffer? Prøvetagning, plast/glas Screening Sorbiceller

Læs mere

Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets. Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner og tablets

Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets. Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner og tablets Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner og tablets Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner

Læs mere

KULBRINTER BATCH: VKI >nc 10 - kulbrinter, ved analyse. Anvendelse. analyse af. nc 25, >nc. er ens. Analyse. anbefalet. fugt.

KULBRINTER BATCH: VKI >nc 10 - kulbrinter, ved analyse. Anvendelse. analyse af. nc 25, >nc. er ens. Analyse. anbefalet. fugt. Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten CERTIFIKAT FOR QC Oil in Soil SEMI- OG TUNGTFLYGTIGE KULBRINTER BATCH: VKI-24-1-0299 ANVENDELSE AF REFERENCEMATERIALET Beskrivelse, mængde og konservering

Læs mere

Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok januar 2009

Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok januar 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok 2 2008 09 19. januar 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Spildevandsslam Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen ses i bilag A til

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND

NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND 3.runde, september 2013 laboratoriernes resultater Institut for Miljøvidenskab SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITY Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhold 4

Læs mere

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :

Læs mere

NEXT IV VOC er i drikkevand

NEXT IV VOC er i drikkevand NEXT IV 2005-2009 VOC er i drikkevand 2. runde, marts 2007 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser ljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

NEXT IV Pesticider B i drikkevand

NEXT IV Pesticider B i drikkevand NEXT IV 2005-2009 Pesticider B i drikkevand 1. runde, november 2005 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse

Læs mere

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011 Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011

Læs mere

DNA analyse af mulige odderekskrementer

DNA analyse af mulige odderekskrementer DNA analyse af mulige odderekskrementer indsamlet på Sjælland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. august 2017 Liselotte Wesley Andersen & Bjarne Søgaard Institut for Bioscience

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

VKI BATCH: er) PAH (16 stk) DEHP NPE. "Bekendtgørelse. Anvendelse. Analyse. Fremstilling

VKI BATCH: er) PAH (16 stk) DEHP NPE. Bekendtgørelse. Anvendelse. Analyse. Fremstilling Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten CERTIFIKAT FOR QC ORGANIC COMPONENTS IN MUNICIPAL SLUDGE ORGANISK MATERIALE BATCH: VKI-27-1-0297 ANVENDELSE AF REFERENCEMATERIALET Beskrivelse, mængde

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Sammenligning af metoder Total kvælstof i marine prøver. Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Sammenligning af metoder Total kvælstof i marine prøver. Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Sammenligning af metoder Total kvælstof i marine prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Marts 2018 Titel: Sammenligning af metoder. Total kvælstof i marine

Læs mere