Det kommunale regnskab 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kommunale regnskab 2002"

Transkript

1 Det kommunale regnskab 2002

2 Det kommunale regnskab 2002 Indenrigs- og Sundhedsministeriet December 2003

3 Det kommunale regnskab 2002 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K Tlf.: Fax: Tryk: Schultz Grafik ISBN trykt udgave ISBN elektronisk udgave Oplag: 750 stk. Publikationen er tilgængelig på Internet på: Pris: 100 kr. inkl. moms Publikationen kan bestilles hos: Danmarks.dk s netboghandel Telefon

4 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning Hovedtendenser i regnskab Regnskab Kommuneaftalerne for Det kommunale regnskab De kommunale indtægter Skatter Tilskud og udligning Renter Låneoptagelse Likviditetsforbrug De kommunale udgifter Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Særlige udgiftsområder Sygehusvæsen og sygesikring De kommunale overførsler Serviceudgifter Børneområdet Ældreområdet Indefrosne ejendomsskatter Personaleforbrug Opgørelse af kommunernes gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld Særlige undersøgelser Kommunernes og amternes likviditet og langfristede gæld, 2. kvartal Kommuneaftaler for Bilag

5 Det kommunale regnskab 2002 Indledning Publikation om Det kommunale regnskab 2002 er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikationsserie om den kommunale økonomi. I serien udkommer ligeledes en årlig publikation om det kommunale budget og om de kommunale nøgletal. Indenrigsministeriet udgiver endvidere en årlig publikation om beregningsgrundlaget for kommunal udligning og generelle tilskud. Det kommunale regnskab 2002 er inddelt i fem sektioner. Den første sektion indeholder en kort kommenteret grafisk fremstilling af udviklingen i den kommunale økonomi med det formål at give et hurtigt overblik over de store linier i udviklingen fra regnskab 2001 til regnskab I den anden sektion redegøres nærmere for den kommunale sektors regnskaber for Udgifterne og indtægterne er i præsentationen grupperet på forhandlingsparterne ved kommuneforhandlingerne. Der er således i opgørelsen skelnet mellem primærkommuner, amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Sektion to er inddelt i en række underafsnit. Det første afsnit indeholder en kort gennemgang af aftalegrundlaget for afsnit 2.1. og en samlet gennemgang af de kommunale regnskaber for afsnit 2.2. Derefter foretages i afsnit 2.3 en mere detaljeret gennemgang af de kommunale indtægter opdelt i afsnit om skatter, tilskud og udligning, renter, låneoptagelse og likviditetsforbrug mens afsnit 2.4 indeholder en detaljeret gennemgang af de kommunale udgifter opdelt på henholdsvis drifts- og anlægsudgifter. I afsnit 2.5 redegøres for udviklingen på en række udvalgte udgiftsområder; sygehuse og sygesikring, overførsler, børne- og ældreområdet samt det samlede serviceområde. Endelig indeholder afsnit 2.5 et afsnit om værdien af kommunernes tilgodehavender hos landets pensionister som følge af indefrosne ejendomsskatter. Afsnit 2.6 indeholder en 4

6 Indledning kort gennemgang af det kommunale personaleforbrug i Endelig indeholder afsnit 2.7 en opgørelse af kommunernes gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld. Den tredje sektion indeholder en opgørelse af amtskommunernes og primærkommunernes likviditet og langfristede gæld for 2. kvartal Den fjerde sektion indeholder en kort gennemgang af de økonomiske aftaler mellem regeringen og de kommunale parter om den kommunale økonomi for Den femte, og sidste, sektion indeholder en række bilag med statistiske grundoplysninger om den kommunale økonomi. Det drejer sig om oplysninger vedrørende pris- og lønudviklingen, likviditet, gæld, personaleforbrug og kommunale meropgaver samt oversigter over de kommunale regnskaber og budgetter for de senere år. Endvidere indeholder bilagene en række kommunefordelte tabeller vedrørende den kommunale sektors finansierings- og udgiftsstruktur. 5

7 Det kommunale regnskab Hovedtendenser i regnskab 2002 På de følgende sider gives en grafisk fremstilling af de store linier i udviklingen i nettoudgifterne i de kommunale regnskaber fra 2001 til Illustrationerne følges op af overordnede kommentarer. I de efterfølgende sektioner gives en nærmere beskrivelse af udviklingen i regnskaberne. Opgørelsen er foretaget i 2002 pris- og lønniveau, men er ikke korrigeret for eventuelle opgaveomlægninger fra regnskab 2001 til regnskab 2002, idet en sådan korrektion ikke kan foretages på kommuneniveau. 6

8 Hovedtendenser i regnskab Figur 1 Den reale udvikling i nettodriftsudgifterne i primærkommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner < 3 pct 3-6 pct 6-8 pct > 8 pct Primærkommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner har under ét i regnskab 2002 haft nettodriftsudgifter på 176,4 mia. kr. svarende til en realvækst fra regnskab 2001 til 2002 på 6,2 pct. Den høje vækstrate skal dog ses i sammenhæng med, at grundtakstreformen på det sociale område flyttede godt 5 mia.kr. fra det amtslige til det kommunale udgiftsområde. Væksten i nettodriftsudgifterne varierer, men dog ses det, at kommunerne på Sjælland samt Bornholm har oplevet en relativt høj vækst. Der er i alt 54 kommuner, der har haft en realvækst i nettodriftsudgifterne fra regnskab 2001 til 2002 på over 5 pct. Kun er 2 kommuner har haft negativ vækst. Københavns kommune har haft en realvækst i nettodriftsudgifterne på 8,6 pct., mens Frederiksberg Kommune har haft en realvækst på 0,8 pct. 7

9 Frederiksberg København Det kommunale regnskab 2002 Figur 2 Den reale udvikling i nettodriftsudgifterne i amtskommunerne < -5 pct ,5 pct -2,5-0 pct > 0 pct Amtskommunerne har i regnskab 2002 afholdt nettodriftsudgifter for i alt 73,8 mia. kr., hvilket svarer til en negativ realvækst fra regnskab 2001 til 2002 på 2,5 mia. kr. eller 3,2 pct. Som det fremgår af figur 2, er faldet i nettodriftsudgifterne generelt for samtlige amtskommuner. Faldet i nettodriftsudgifterne har været størst for Storstrøms, Viborg og Ribe Amter, mens Fyns, Sønderjyllands, Ringkøbing og Københavns Amtskommuners nettodriftsudgifter er faldet relativ lidt. Faldet i nettodriftsudgifterne stammer fra det sociale område, jf. den ved figur 1 nævnte grundtakstreform Det skal bemærkes, at der ikke er korrigeret for Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuners samt Københavns og Frederiksberg Kommuners bidrag til HUR. 8

10 Hovedtendenser i regnskab Figur 3 Den reale udvikling i nettoanlægsudgifterne i primærkommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner < -50 pct pct 0-50 pct > 50 pct Primærkommunerne har i 2002 afholdt nettoanlægsudgifter for i alt 9,8 mia. kr., hvilket i forhold til regnskab 2001 svarer til en negativ realvækst på 0,6 mia. kr. eller 5,6 pct. I figur 3 ses udviklingen i de enkelte kommuners nettoanlægsudgifter fra regnskab 2001 til regnskab Det ses, at der ikke er nogen klar regional tendens. I alt 129 kommuner har haft positiv vækst i nettoanlægsudgifterne, mens de resterende 146 primærkommuner har haft et fald i nettoanlægsudgifterne. Københavns og Frederiksberg Kommuner har afholdt nettoanlægsudgifter for 2,1 mia. kr. i regnskab 2002, hvilket svarer til en realvækst på 285 mio. kr. eller 15,9 pct. 9

11 Frederiksberg København Det kommunale regnskab 2002 Figur 4 Den reale udvikling i nettoanlægsudgifterne i amtskommunerne < -50 pct pct 0-50 pct > 50 pct Amtskommunerne har i regnskab 2002 haft nettoanlægsudgifter for 2,4 mia. kr., hvilket svarer til en negativ realvækst på 160,9 mio. kr. eller 6,3 pct. i forhold til regnskab Korrigeres der for HUR, fås en negativ realvækst i nettoanlægsudgifterne på 157,2 mio. kr. eller 6,0 pct. Det ses af figur 4, at det især er i den vestlige del af Jylland, Fyn, Bornholm og den vestlige del af sjælland, der har haft fald i nettoanlægsudgifterne, mens Roskilde Amt har haft en stigning i nettoanlægsudgifterne på over 50 pct. 10

12 Hovedtendenser i regnskab Figur 5 Den reale udvikling i nettodriftsudgifterne på dagpasningsområdet i primærkommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner < -5 pct -5-0 pct 0-5 pct > 5 pct I regnskab 2002 har primærkommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner tilsammen haft nettodriftsudgifter på dagpasningsområdet på 21,5 mia. kr., svarende til realt næsten samme niveau som i 2001 regnskabet. Som det fremgår af figur 5, er der ikke nogen klar regional tendens i kommunernes vækst og reduktion på dette område, dog ser dagpasningsudgifterne ud til at være mindsket mere i Vestjylland end gennemsnitligt. I alt 22 kommuner har haft en realvækst på over 5 pct., mens 35 kommuner har haft faldende nettodriftsudgifter på over 5 pct. fra regnskab 2001 til regnskab

13 Det kommunale regnskab 2002 Figur 6 Den reale udvikling i nettodriftsudgifterne på folkeskoleområdet i primærkommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner < 0 pct 0-2 pct 2-5 pct > 5 pct Primærkommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner har tilsammen i regnskab 2002 afholdt nettodriftsudgifter på folkeskoleområdet for 35,1 mia. kr., hvilket svarer til en realvækst på 2,6 pct. i forhold til regnskab I alt har 51 kommuner haft en realvækst på over 5 pct., mens 55 kommuner fra regnskab 2001 til regnskab 2002 har haft et fald i nettodriftsudgifterne på folkeskoleområdet. 12

14 Frederiksberg København Hovedtendenser i regnskab Figur 7 Den reale udvikling i nettodriftsudgifterne på sygehusområdet i amtskommunerne og i Københavns og Frederiksberg Kommuner < 0 pct 0-2 pct 2-4 pct > 4 pct Amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner har på sygehusområdet i regnskab 2002 haft nettodriftsudgifter for 44,1 mia. kr. I forhold til regnskab 2001 er dette en realvækst på 888,0 mio. kr. eller 2,1 pct. Af figur 7 ses, at væksten har været størst i den østlige del af Jylland samt Fyn, mens Roskilde og Frederiksborg Amter har haft negativ realvækst fra regnskab 2001 til regnskab Københavns og Frederiksberg Kommuner har haft en realvækst på sygehusområdet på henholdsvis 3,5 pct. og 4,3 pct. 13

15 Regnskab Regnskab 2002 I dette afsnit gennemgås hovedlinjerne i de økonomiske aftaler mellem regeringen og de kommunale parter for Efterfølgende præsenteres hovedtallene for regnskab 2002 på henholdsvis udgifts- og indtægtssiden, ligesom der redegøres for udviklingen på en række udvalgte områder Kommuneaftalerne for 2002 Regeringen indgik den 15. juni 2001 aftaler med KL og Amtsrådsforeningen om henholdsvis kommunernes og amternes økonomi i Ligeledes den 15. juni 2001 blev der opnået forhandlingsresultater med Københavns og Frederiksberg Kommuner. Aftalerne for 2002 omfatter forudsætningerne for det sidste år i 4-års aftalen om primærkommunernes økonomi Aftalerne indebar blandt andet udbygninger på områderne for sundhed i det tunge sociale område, folkeskoler og boliger indenfor en økonomisk ramme. For de kommunale parter indebar aftalerne samlet set en gennemsnitlig vækst i serviceudgifterne i 2002 på 1,6 pct. i forhold til De centrale elementer i aftalerne var: Skatteudskrivningen - I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2002 henstilles til, at den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent fastholdes uændret på 20,7 pct. i I aftalen med Amtsrådsforeningen om amternes økonomi i 2002 henstilles, at den gennemsnitlige amtslige udskrivningsprocent fastholdes uændret på 11,8 pct. i

16 Regnskab Der er hverken i forhandlingsresultaterne med Københavns eller Frederiksberg Kommuner aftalt nærmere omkring udskrivningsprocenten. Driftsudgifterne - 4-årsaftalen mellem den tidligere regering og KL som indebærer en årlig realvækst på 1 pct. i serviceudgifterne, videreføres for Den del af det sociale område, der omfattes af finansieringsreformen på det sociale område, holdes uden for udgiftsrammen på 1 pct. vækst. Som følge af reformen overføres 5,2 mia. kr. (2001 pl-niveau) i 2002 og frem fra amternes bloktilskud. - I aftalen med Amtsrådsforeningen er lagt til grund, at der ud af det økonomiske råderum målrettes mio. kr. til sundhedsområdet ekskl. medicintilskud, 484 mio. kr. til medicintilskud og at væksten på de øvrige områder ikke samlet set overstiger 1 pct. Det ekstra råderum på sundhedsområdet forudsættes bl.a. anvendt til en indsats mod ventetiderne på sygehusbehandling, en styrkelse af kræftbehandlingen samt en forbedret indsats på ældreområdet. Endvidere er forudsat, at omstruktureringer og en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse svarende til 2 pct. af driftsudgifterne i sygehusvæsenet anvendes på områder, hvor antallet af behandlinger vokser samt til forbedringer af kvaliteten. - I forhandlingsresultaterne med Københavns og Frederiksberg Kommuner er der ikke aftalt præcise rammer for driftsudgifterne, dog fremgår det, at kommunerne tilslutter sig aftalen mellem regeringen og KL om det rummelige arbejdsmarked samt aftalen på sundhedsområdet mellem regeringen og Amtsrådsforeningen. Endvidere indgår det i forhandlingsresultaterne, at kommunerne er inde i en fase med afdæmpet vækst i driftsudgifterne, som er nødvendig for, at specielt Københavns Kommune kan afdrage på gælden. 15

17 Det kommunale regnskab 2002 Anlægsudgifterne - I aftalen med KL er der ikke eksplicit fastsat en grænse for væksten i anlægsudgifterne, dog er der forsat enighed om behovet for renovering og ombygning af folkeskoler. Derfor overføres 0,3 mia. kr. fra lånepuljen på 1,75 mia. kr. til den ordinære lånepulje, som herefter udgør 0,5 mia. kr. Disse midler gives især med henblik på at give mulighed for at lånefinansiere folkeskolebyggeri- og renovering m.v. med op til 100 pct. af udgifterne, mens der i resten af puljen på 1,45 mia. kr. ved en vis udnyttelse forudsættes en medfinansieringsgrad på 50 pct. Herudover vil regeringen søge tilslutning til, at det kommunale grundtilskud i perioden reduceres fra 14 pct. til 7 pct. af anskaffelsessummen. Den automatiske låneadgang til det kommunale grundkapitaltilskud videreføres i Der er heller ikke i aftalen med Amtsrådsforeningen fastsat en eksplicit grænse for væksten på anlægssiden. Der er ikke i forhandlingsresultaterne med Københavns og Frederiksberg Kommuner fastsat en grænse for væksten i anlægsudgifterne. For Københavns Kommune er der på boligområdet aftalt, at der afsættes et beløb på finansloven til bygningsfornyelse af almene boliger opført før For Frederiksberg Kommune fremgår det, at kommunen får visse lånemuligheder i forbindelse med kommunens skoleudbygningsplan samt et projekt på det tekniske område. 16

18 Regnskab Det kommunale regnskab Dette afsnit indeholder en kort gennemgang af kommunernes udgifts- og indtægtsside (finansiering) i regnskab Regnskabstallene er i opgørelsen holdt op mod de kommunale budgetter for Opgørelsen er foretaget ud fra en gruppering af udgifterne på forhandlingsparterne ved kommuneforhandlingerne. Der er således i det følgende skelnet mellem primærkommuner (medlemmer af KL), amtskommuner (medlemmer af Amtsrådsforeningen) samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det bør i den forbindelse bemærkes, at såvel gruppen af primærkommuner som gruppen af amtskommuner indeholder kommuner, som hver for sig kan være karakteriseret ved særlige udgifts- og indtægtsforhold, som selvsagt ikke kommer frem i en opgørelse for det samlede antal enheder. Der er i afsnittet ikke taget hensyn til sådanne forhold, og der skal derfor allerede indledningsvis i dette afsnit henvises til bilagssektionen, som indeholder en opgørelse af de kommunale regnskaber på kommuneniveau. Tabel giver en oversigt over det kommunale regnskab for

19 Det kommunale regnskab 2002 Tabel Oversigt over regnskab 2002 (1) Mio. kr. Amtskom. Primærkom. Kbh. Kommune Fr.berg Kommune Hele Landet Nettodriftsudg Nettoanlægsudg Momsudg Nettoudg. ekskl. moms Nettoudg. inkl. moms Nettorenteudgifter (2) Skatter Tilskud og udligning Finansieringsunderskud Nettolåneafdrag (3) Finansforskydninger (4) Likviditetsforøgelse (5) Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Noter: (1) Regnskabet for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er tillagt regnskabsopgørelserne for medlemmerne af Hovedstadens Udviklingsråd. Fordelingen svarer til medlemmernes bidrag til HUR. I 2002 har amtskommunerne bidraget med 68,9 pct., Københavns Kommune har bidraget med 25,2 pct. og Frederiksberg Kommune har bidraget med ca. 6 pct. (2) Nettorenteudgifterne er her opgjort som nettorenteudgifter på hovedfunktion 7. (3) Nettolåneafdrag er opgjort på baggrund af funktionerne (4) I finansforskydninger indgår differencen mellem bidraget mellem momsudligningsordningen og momsudgifterne samt nettobidraget til HUR (5) En negativ likviditetsforøgelse svarer til et likviditetsforbrug. Den samlede kommunale sektor har i regnskab 2002 haft nettodriftsudgifter for godt 251,5 mia. kr. og nettoanlægsudgifter for 14,3 mia. kr. De samlede momsudgifter udgør knap 13,9 mia. kr. De samlede nettoudgifter udgør således 279,7 mia. kr. i De kommunale indtægter fra skatter og generelle tilskud udgør i regnskab 2002 henholdsvis 237,4 mia. kr. og 42,7 mia. kr. Med nettorenteindtægter på 176 mio. kr. har den samlede kommunale sektor haft indtægter for i alt 280,3 mia. kr. Dette betyder, at den kommunale sektor under ét i 2002 har et finansieringsoverskud på 591 mio. kr. Den kommunale sektor har i 2002 haft finansforskydninger på knap 3,6 mia. kr. og et nettolåneoptag 18

20 Regnskab 2002 på 3.9 mia. kr. Den kommunale sektor har således en likviditetsforøgelse i 2002 på 935 mio. kr. Udviklingen fra budget 2002 til regnskab 2002 for alle de kommunale sektorer fremgår af tabel Tabel Udviklingen fra budget 2002 til regnskab 2002 (1),(4) Mio. kr. Amtskom. Primærkom. Kbh. Kommune Fr.berg Kommune Hele landet Nettodriftsudg Nettodriftsudg. korr. for meropg. (2) Nettoanlægsudg Momsudg Nettoudg. ekskl. moms Nettoudg. ekskl. moms korr. for meropg. (2) Nettoudg. inkl. moms Nettoudg. inkl. moms korr. for meropg. (2) Nettorenteudgifter Skatter Tilskud og udligning Finansieringsunderskud Nettolåneafdrag Finansforskydninger (3) Likviditetsforøgelse Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Noter: (1) Et positivt beløb betyder, at regnskabet overstiger budgettet i de tilfælde, hvor der er tale om en udgift (2) Nettodriftsudgifter er korrigeret for opgaveomlægninger i kommuner og amtskommuner jf. bilag 6. (3) I finansforskydningerne indgår differencen mellem momsudligningsordningen og momsudgifterne. (4) Opgørelsen af HUR er tillagt medlemmerne heraf ud fra hhv. de budgetterede og de afholdte bidrag, jf. fodnote tabel

21 Det kommunale regnskab 2002 Den samlede kommunale sektor har i regnskab 2002 haft et merforbrug på driftssiden på 3,4 mia. kr. svarende til et merforbrug i forhold til budgettet for 2002 på 1,4 pct. Når der korrigeres for opgaveomlægninger udgør merforbruget på driftssiden ca. 3,5 mia. kr. svarende til en stigning på 1,4 pct. På anlægssiden har der været et mindreforbrug på 0,5 mia. kr. eller 3,3 pct. Merforbruget på drifts- og anlægssiden korrigeret for opgaveomlægninger udgør i alt 3,0 mia. kr. eller 1,1 pct. Momsudgifterne er ligeledes steget fra budget 2002 til regnskab 2002 med 1,0 mia. kr. eller 7,8 pct. Tilsammen giver dette at nettoresultatet bliver et merforbrug på 4,0 mia. kr. eller 1,45 pct. (inkl. moms og opgavekorrektion). På indtægtssiden har der været merindtægter på skatterne på 1,6 mia. kr. svarende til 0,66 pct. Samtidig er indtægterne fra tilskud og udligning steget med knap 2,5 mia. kr. Den kommunale sektor under ét har dermed i regnskab 2002 haft et finansieringsoverskud på 0,6 mia. kr., svarende til 0,6 mia. kr. mere end budgetteret. Den kommunale sektor har desuden haft merindtægter fra optagne lån på 1,4 mia. kr., hvilket er beskrevet nærmere i afsnit I forhold til budgettet for 2002 har amtskommunerne haft et realt merforbrug på driften (efter korrektion for opgaveomlægninger) på 1,7 mia. kr. svarende til en stigning i forbruget på 2,3 pct. På anlægssiden har der været et mindreforbrug på 0,5 mia. kr. eller 18,2 pct., hvilket tilsammen giver en stigning i amtskommunernes udgifter korrigeret for opgaveomlægninger på 1,7 mia. kr. eller 2,1 pct., når der tages højde for, at momsudgifterne er steget fra budgettet til regnskabet med 0,5 mia. kr. eller 13,3 pct. På indtægtssiden har amtskommunerne især har haft merindtægter fra tilskud og udligning på 1,8 mia. kr. svarende til en stigning på 23,9 pct., mens skatteindtægterne stort set svarer til 20

22 Regnskab 2002 det budgetterede. Amtskommunerne har således et finansieringsoverskud på 0,7 mia. kr., hvilket er 0,3 mia. kr. mere end forventet i budgettet. Herudover har amtskommunerne i 2002 haft et nettolåneoptag på 0,3 mia. kr. samt likviditetsforbrug på 0,7 mia. kr. over det budgetterede. Primærkommunerne har i regnskab 2002 et merforbrug til driftsudgifter korrigeret for opgaveomlægningerne på 1,7 mia. kr. eller 1,2 pct. Herudover har primærkommunerne haft et merforbrug til anlægsudgifter på 0,3 mia. kr. og et merforbrug til momsudgifter på 0,6 mia. kr. Sammenlagt betyder det, at primærkommunerne i regnskab 2002 i forhold til budget 2002 har haft et merforbrug på 2,5 mia. kr. svarende til en stigning på 1,6 pct. Ved sammenligning af indtægtssiden med budget 2002 ses, at primærkommunerne har haft merindtægter fra skatter på 0,4 mia. kr. eller 0,3 pct. Derudover er primærkommunernes indtægter fra tilskud og udligning knap 1,0 mia. kr. højere end i budgettet. Primærkommunerne har således et finansieringsunderskud på 1,7 mia. kr. Den primærkommunale låneoptagelse er fra budget 2002 til regnskab 2002 steget med 1,3 mia. kr. eller 41,5 pct. samtidig med, at primærkommunerne har haft en likviditetsforøgelse på 1,3 mia. kr. Københavns Kommune har i regnskab 2002 haft nettodriftsudgifter for knap 25,0 mia. kr., hvilket er en beskeden stigning i forhold til budget 2002 på 59 mio. kr. eller 0,2 pct. Københavns Kommune har haft et mindreforbrug på anlægssiden på godt 0,2 mia. kr. eller 10,8 pct. Kommunens nettoudgifter inkl. moms og korrigeret for opgaveomlægninger ligger således ca. 0,2 mia. kr. under det budgetterede. På indtægtssiden har Københavns Kommune øget indtægterne fra skatterne med knap 1,1 mia. kr. eller 4,5 pct. i forhold til budgettet. Indtægterne fra tilskud og udligning er i regnskab ,4 mia. kr. mindre end det forventede i budgettet. Sammenlagt har Københavns Kommune et øget finansieringsoverskud på knap 1,0 mia. kr. Københavns Kommune har i 2002 forøget likviditeten med 221 mio. kr. hvilket er godt 1,1 mia. kr. mere end forventet i budgettet. 21

23 Det kommunale regnskab 2002 Frederiksberg Kommune har haft et mindreforbrug til driftsudgifter på 7 mio. kr. eller 0,2 pct. korrigeret for opgaveomlægninger. Anlægsudgifterne er ca. 4 mio. kr. større end forventet i budgettet. Sammenlagt giver dette en forøgelse i nettoudgifterne på 17 mio. kr. inkl. moms og opgaveomlægninger. Frederiksberg Kommune har i 2002 haft merindtægter fra skatter på 16 mio. kr. og merindtægter fra tilskud og udligning på 45 mio.kr. Således bliver finansieringsoverskuddet 109 mio. kr. mere end forventet i budget Frederiksberg Kommunes nettolåneafdrag er steget med 47 mio. kr. svarende til 62,9 pct. 22

24 Regnskab De kommunale indtægter I dette afsnit foretages en kort gennemgang af de kommunale indtægter i regnskab 2002 opdelt på skatter, tilskud og udligning, renter, låneoptagelse samt likviditetsforbrug. Af tabel fremgår udviklingen i finansieringsstrukturen fra budget 2002 til regnskab 2002 for den samlede kommunale sektor under ét. Tabel Finansieringsstrukturen fra budget 2002 til regnskab 2002 for den kommunale sektor under ét Mio. kr. Regnskab 2002 Budget 2002 R02-B02 pct. Skatter ,7 Generelle tilskud ,2 Drifts- og Anlægsindt ,0 Refusioner ,7 Nettorenteindtægter ,3 Nettolåneoptagelse ,4 Finansforskydninger(1) ,6 Likviditetsforøgelse(2) ,2 Indtægter i alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Noter: (1) I finansforskydninger indgår differencen mellem bidraget til momsudligningsordningen og momsudgifterne samt nettobidraget til HUR. (2) En negativ likviditetsforøgelse svarer til et likviditetsforbrug. Den kommunale sektor under ét har i regnskab 2002 bruttoindtægter (inkl. moms) på 401,1 mia. kr. Den vigtigste finansieringskilde hertil er skatteindtægterne, der udgør knap 237,4 mia. kr. eller 59,2 pct. af de samlede indtægter. I forhold til det budgetlagte er skatteindtægterne knap 1,6 mia. kr. højere i regnskabet. 23

25 Det kommunale regnskab 2002 Drifts- og anlægsindtægter, der udgør knap 88,4 mia. kr. eller 22,0 pct. af de samlede indtægter, udgør den næst vigtigste finansieringskilde. Drifts- og anlægsindtægterne er 11,5 mia. kr. større end den kommunale sektor budgetterede med svarende til en vækst på 15,0 pct. Tendensen de sidste år har dog været, at anlægsindtægterne generelt har oversteget det budgetterede niveau. De generelle tilskud udgør 42,7 mia. kr. (10,7 pct. af de samlede indtægter), mens den kommunale sektor har haft refusionsindtægter for 33,1 mia. kr. i regnskab Tilsammen bidrager disse indtægter til langt hovedparten af den kommunale finansiering. Tabel viser udviklingen i den kommunale sektors finansieringsstruktur fra regnskab 2001 til regnskab Tabel Finansieringsstrukturen fra regnskab 2001 til regnskab 2002 for den kommunale sektor under et (1) Mio. kr. i 2002-pl. Regnskab 2002 Regnskab 2001 R02-R01 pct. Skatter ,9 Generelle tilskud ,5 Drifts- og Anlægsindt ,8 Refusioner ,1 Nettorenteindtægter ,9 Nettolåneoptagelse ,9 Finansforskydninger ,8 Likviditetsforøgelse ,2 Indtægter i alt ,5 Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Noter: (1) Jf. fodnote (1) og (2) tabel Den kommunale finansieringsstruktur fordelt på de kommunale sektorer fremgår af tabel I amtskommunerne bidrager skatterne, de generelle tilskud og drifts- og anlægsindtægterne tilsammen med 99,9 pct. af den samlede finansiering. Den vigtigste finansieringskilde er skat- 24

26 Regnskab 2002 terne, der udgør godt 72,6 mia. kr. eller 69,4 pct. af de samlede indtægter. De generelle tilskud og drifts- og anlægsudgifterne andrager henholdsvis 9,4 mia. kr. og knap 22,6 mia. kr., svarende til 9,0 og 21,6 pct. af de samlede indtægter. Tabel Finansieringsstrukturen i regnskab 2002 Mio. kr. Amtskom. Primærkom. Kbh. Kommune Fr.berg Kommune Hele Landet Bruttoudg. inkl. moms Skatter Generelle tilskud Drifts- og anlægsindt Refusioner Nettorenteindtægter Nettolåneoptagelse Finansforskydninger Likviditetsforøgelse Indtægter i alt Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Noter: (1) Der henvises til bilag 18 for en kommuneopdelt oversigt over finansieringsstrukturen. (2) Jf. fodnote (1) og (2) tabel Primærkommunernes samlede indtægter andrager 247,8 mia. kr. i regnskab Heraf udgør skatterne 135,0 mia. kr. eller 54,5 pct. af de samlede indtægter. Drifts- og anlægsindtægterne udgør for primærkommunerne knap 54,3 mia. kr. eller 21,9 pct. af de samlede indtægter. Indtægterne fra de generelle tilskud og refusioner udgør henholdsvis 28,7 mia. kr. og 28,0 mia. kr. i regnskab Københavns og Frederiksberg Kommuner har i regnskab 2002 haft indtægter for henholdsvis 42,1 mia. kr. og 6,6 mia. kr. I begge kommuner udgør skatterne den største indtægtskilde og udgør henholdsvis 58,4 pct. og 78,8 pct. af Københavns og Frederiksberg Kommuners indtægter. Drifts- og anlægsindtæg- 25

27 Det kommunale regnskab 2002 terne er ligeledes en vigtig indtægtskilde. Københavns Kommune har i regnskab 2002 haft drifts- og anlægsindtægter for 10,2 mia. kr. eller 24,3 pct. at de samlede indtægter, mens Frederiksberg har haft indtægter på samme område på 1,3 mia. kr. (19,8 pct. af de samlede indtægter). Københavns Kommunes indtægter fra generelle tilskud og refusion udgør henholdsvis 4,8 mia. kr. og 4,0 mia. kr., mens Frederiksberg Kommune i 2002 har haft en udgift til generelle tilskud, idet tilskud og udligningen bidrager negativt for Frederiksberg Kommunes vedkommende i kraft af udligningsbidraget til øvrige (amts)kommuner. Sammensætningen af de kommunale indtægter for regnskab 2001 og 2002 er illustreret i figur nedenfor. I figuren er renteindtægter, låneoptagelse, finansforskydninger og likviditetsforøgelse samlet under betegnelse øvrige indtægter. 26

28 Regnskab 2002 Figur Finansieringsstrukturen i regnskab 2001 og regnskab 2002 Skatter Generelle tilskud Drifts- og Anlægsindt. Refusioner Øvrige indtægter 100% 80% 60% 40% 20% 0% Amter Kommuner Hele landet Det fremgår af figuren, at der ikke er sket de store ændringer i finansieringsstrukturen fra regnskab 2001 til regnskab I regnskab 2002 udgør skatteindtægterne 59,2 pct. af den samlede finansiering i den samlede kommunale sektor mod 57,8 pct. i regnskab For primærkommunerne er skattefinansieringsandelen steget med 0,3 procentpoint fra 54,2 pct. til 54,5 pct. Amtskommunernes skattefinansieringsandel er steget med 2,6 procentpoint fra 66,8 til 69,4. For den samlede kommunale sektor udgør de generelle tilskud i regnskab ,7 pct., hvilket er 0,7 procentpoint mere end i regnskab Primærkommunerne har fra regnskab 2001 til regnskab 2002 haft en stigning i de generelle tilskuds andel af finansieringen fra 9,0 pct. til 11,6 pct., mens amtskommunerne derimod har haft et reelt fald i de generelle tilskud, hvilket har betydet, at de generelle tilskuds andel af amtskommunernes finansiering er faldet med 3,1 procentpoint fra 12,1 i regnskab 2001 til 9,0 i regnskab

29 Det kommunale regnskab 2002 Drifts- og anlægsindtægternes andel af den samlede finansiering er faldet med 1,2 procentpoint i 2002 for den kommunale sektor under ét. For amtskommunerne har der været en stigning på 2,3 procentpoint fra 19,3 pct. til 21,6 pct. fra regnskab 2001 til regnskab 2002, mens primærkommunerne har haft et fald på 1,7 procentpoint i regnskab Refusionens andel af den kommunale finansiering er stort set uændret, dog har primærkommunerne haft en svag stigning i andelen af finansieringen på 0,2 procentpoint i Skatter De samlede kommunale skatteindtægter i regnskab 2002 udgør som tidligere nævnt knap 237,4 mia. kr. Tabel viser skatteindtægterne fordelt efter skattetyper på sektorniveau (for en specifikation af skatterne i regnskab 2001 og budget 2002 henvises til bilagene 10 og 13). Opgørelsen af væksten fra regnskab 2001 til regnskab 2002 er i indeværende og følgende afsnit opgjort i 2002 pris- og lønniveau. 28

30 Regnskab 2002 Tabel Den kommunale sektors skatteindtægter i regnskab 2002 Mio. kr. Amtskom. Primærkom. Kbh. Kommune Fr.berg Kommune Hele Landet Forskudsbeløb Afregning vedr Komm. andel af inddrevne. indk.skat.rest Afregn. indkomstskatterestancer Afregn. vedr. tidl. år Forskelsbeløb af pensions ordning Selskabsskat Grundskyld Ejendomsværdiskatter Andre ejendomsskatter Øvrige skatter/afgifter Afregn. skrå skatteloft Skatter i alt Kilde: Danmarks Statistik. Det ses af tabellen, at den vigtigste skatteindtægt er forskudsbeløb af indkomstskatter, som for den samlede kommunale sektor udgør 201,9 mia. kr., svarende til 85,1 pct. af de samlede skatteindtægter. I amtskommunerne udgør forskudsbeløbet af indkomstskatter i regnskab 2002 knap 64,3 mia. kr. eller 88,5 pct. af de samlede amtskommunale skatteindtægter. I forhold til regnskab 2001 er der tale om en stigning på knap 1,5 mia. kr. eller 2,4 pct. (i 2002-pl). En af årsagerne hertil, er at den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent er steget fra 11,84 i 2001 til 11,88 i Primærkommunernes indtægter fra forskudsbeløb af indkomstskatter udgør i regnskab ,6 mia. kr., svarende til 84,2 pct. af de samlede primærkommunale skatteindtægter. I forhold til regnskab 2001 er dette en stigning på 2,7 mio. kr. eller 2,4 pct. Primærkommunerne har ligeledes haft en stigning i den gennemsnitlige udskrivningsprocent fra 20,71 pct. i 2001 til 20,74 i Københavns og Frederiksberg Kommuner havde tilsammen indtægter fra forskudsbeløb af indkomstskat på 24,0 mia. kr. i regnskab 2002, svarende til en real stigning på 0,5 mia. kr. Begge kommuner har fra 2001 til 2002 haft uændret 29

31 Det kommunale regnskab 2002 fra 2001 til 2002 haft uændret udskrivningsprocent på 32,3 pct. i Københavns Kommune og 30,8 pct. i Frederiksberg Kommune. Den næst vigtigste skattekilde i regnskab 2002 er ejendomsskatterne (grundskyld, ejendomsværdiskatter og andre ejendomsskatter). For den kommunale sektor under ét udgør ejendomsskatterne i regnskab 2002 knap 26,2 mia. kr., svarende til 11,0 pct. af de samlede skatteindtægter. I amtskommunerne udgør grundskyldsprovenuet i regnskab 2002 knap 4,7 mia. kr., hvilket er 4,7 pct. mere end i regnskab 2001 (opgjort i 2002-pl). Samtidig er provenuet fra ejendomsværdiskatter steget med 0,3 mia. kr. til godt 3,2 mia. kr. Endelig udgør provenuet fra andre ejendomsskatter, som består af dækningsafgifter, i mio. kr. Indtægterne fra grundskyld for primærkommunerne udgør i 2002 godt 6,5 mia. kr., hvilket er en real stigning på 178 mio. kr. i forhold til regnskab Ligeledes er primærkommunernes indtægter fra ejendomsværdiskatter steget med 707 mio. kr. eller 12,4 pct. til godt 6,4 mia. kr. Endelig udgør andre ejendomsskatter godt 1,7 mia. kr. Københavns og Frederiksberg Kommuners provenu fra grundskyld udgør i regnskab 2002 hhv. 1,6 mia. kr. og 0,2 mia. kr., hvilket svarer til en real stigning i forhold til regnskab 2001 på 6,7 pct. og 4,8 pct. Indtægterne fra ejendomsværdiskat er ligeledes steget i begge kommuner, hvor Københavns Kommune har haft en vækst fra regnskab 2001 til regnskab 2002 på hele 30,9 pct. til 524 mio. kr. i regnskab 2002, mens Frederiksberg Kommune har haft en stigning på 14,1 pct. til 166 mio. kr. i regnskab Københavns og Frederiksberg Kommuners indtægter fra andre ejendomsskatter er hhv. 890 mio. kr. og 77 mio. kr. i

32 Regnskab Tilskud og udligning De samlede nettoindtægter fra tilskud og udligning udgør for den kommunale sektor under ét i regnskab 2002 godt 42,7 mia. kr. Nettoindtægterne er knap 2,5 mia. kr. højere end det budgetterede beløb svarende til en stigning på 6,2 pct. I forhold til regnskab 2001 har der været tale om et realt fald i nettoindtægterne på godt 3,3 mia. kr. svarende til 8,5 pct. Amtskommunerne har i 2002 nettoindtægter fra tilskud og udligning på godt 9,4 mia. kr., svarende til en stigning på godt 1,8 mia. kr. eller 23,9 pct. i forhold til budget 2002 og et realt fald på knap 3,3 mia. kr. i forhold til regnskab Primærkommunernes nettoindtægter fra tilskud og udligning på 28,7 mia. kr. er steget med 997 mio. kr. eller 3,6 pct. i forhold til budgettet. I forhold til regnskab 2001 er nettoindtægterne fra tilskud og udligning steget med 6,9 mia. kr. eller 31,8 pct. Københavns Kommune har oplevet et fald i nettoindtægterne fra tilskud og udligning i regnskab 2002 i forhold til budgettet for 2002 på 379 mio. kr. Nettoindtægterne på godt 4,8 mia. kr. i 2002 er således 7,3 pct. mindre end budgetteret, og knap 320 mio. kr. mindre end i regnskab Frederiksberg Kommune, som i modsætning til de øvrige kommunale sektorer samlet bidrager til tilskuds- og udligningsordningerne i 2002, har nettoudgifter på 181 mio. kr., som er 45 mio. kr. mindre end budgetteret og 17 mio. kr. større end i regnskab Renter Renteudgifterne for den kommunale sektor under ét udgør godt 2,4 mia. kr. i regnskab 2002, mens renteindtægterne udgør 2,6 mia. kr., hvilket giver en nettorenteindtægt på 176 mio. kr. I forhold til budget 2002 er dette næsten 0,5 mia. kr. mere end forventet, da der var budgetteret med en nettorenteudgift på 287 mio. kr. I tabel fremgår henholdsvis renteudgifter og indtægter i de kommunale sektorer i regnskab

33 Det kommunale regnskab 2002 Tabel Renter i regnskab 2002 Mio. kr. Amtskom. Primærkom. Kbh. Kommune Fr.berg Kommune Hele Landet Renteudgifter Renteindtægter Nettorenteindtægter Kilde: Danmarks Statistik Amtskommunerne har haft nettorenteindtægter på 139 mio. kr. i 2002, hvilket er 44 mio. kr. mere end det budgetterede for Bruttorenteudgifterne udgør 311 mio. kr., mens bruttorenteindtægterne udgør 450 mio. kr. Primærkommunerne har i 2002 haft nettorenteindtægter på 172 mio. kr., hvilket er 321 mio. kr. mere end det budgetterede for Den større nettorenteindtægt skyldes, at bruttorenteindtægterne er 384 mio. kr. større end det budgetterede, mens bruttorenteudgifterne kun er 64 mio. kr. større end budgettet for Københavns Kommune har haft nettorenteudgifter på 133 mio. kr. i Dette er 70 mio. kr. mindre end den budgetterede renteudgift. Det kan tilskrives, at bruttorenteudgifterne er mindre end det forventede, mens bruttorenteindtægterne har været større i regnskab 2002 end i budget Frederiksberg Kommunes nettorenteudgifter er 2 mio. kr. i regnskab 2002, hvilket er 28 mio. kr. mindre en det budgetterede. Dette skyldes hovedsageligt at bruttorenteindtægterne er større i regnskab 2002 end budgetteret. 32

34 Regnskab Låneoptagelse Nedenstående tabel viser den kommunale låneoptagelse og afdrag i regnskab Tabel Låneoptagelse og -afdrag Mio. kr. Amtskom. Primærkom. Kbh. Kommune Fr.berg Kommune Hele Landet Optagne lån Afdrag på lån Nettolåneoptagelse Kilde: Danmarks Statistik Anm.: En positiv nettolåneoptagelse svarer til et nettolåneafdrag. Den kommunale sektor under ét har i regnskab 2002 optaget lån for godt 12,1 mia. kr. og afdraget lån for knap 8,2 mia. kr. svarende til et nettolåneoptag på godt 3,9 mia. kr. Dette er godt 1,4 mia. kr. mere end det budgetterede for Amtskommunernes nettolåneoptag udgør 769 mio. kr., hvilket er 303 mio. kr. mere end budgetteret. Nettolåneoptaget er fordelt med godt 1,1 mia. kr. afdrag på lån og optagne lån for knap 1,9 mia. kr. Primærkommunernes nettolåneoptagelse i 2002 udgør godt 4,3 mia. kr., hvor der er budgetteret med godt 3,0 mia. kr. Afdrag på lån udgør i regnskab 2002 godt 4,6 mia. kr., hvilket er knap 1,8 mia. kr. mere end budgetteret, mens primærkommunerne har optaget lån for knap 9 mia. kr., som er over 3 mia. kr. mere end det forventede. Københavns Kommune har nettolåneafdrag på knap 1,2 mia. kr. i regnskab 2002 fordelt med 622 mio. kr. i optagne lån og knap 1,8 mia. kr. i afdrag. Samlet er Københavns Kommunes nettolåneafdrag i regnskab mio. kr. større end budgetteret med. Frederiksberg Kommune optog lån for 645 mio. kr, og havde afdrag på lån for 617 mio. kr., således var Frede- 33

35 Det kommunale regnskab 2002 riksberg Kommunes nettolåneoptag i regnskab 2002 på 28 mio. kr., hvilket dog er 47 mio. kr. mindre end forventet Likviditetsforbrug Opgørelsen af likviditeten i regnskab 2002 viser, at den samlede kommunale sektor har haft en likviditetsforøgelse med 935 mio. kr. fra 2001 til 2002, fordelt med 612 mio. kr. i likviditetsforbrug og godt 1,5 mia. kr. i likviditetsforøgelse. Der var for 2002 budgetteret med et likviditetsforbrug på 797 mio. kr. Udviklingen i de kommunale sektorers likviditet fremgår af nedenstående tabel Tabel Likviditetsforbrug og forøgelse Mio. kr. Amtskom. Primærkom. Kbh. Kommuner Fr.berg Kommuner Hele Landet Likviditetsforbrug Likviditetsforøgelse Nettolikviditetsforbrug Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Et positivt likviditetsforbrug svarer til en likviditetsforøgelse Amtskommunerne har i regnskab 2002 haft et likviditetsforbrug på 75 mio. kr. og en negativ likviditetsforøgelse på 597 mio. kr., svarende til at den amtskommunale sektor har haft et likviditetsforbrug på 671 mio. kr. Den amtskommunale sektor havde for 2002 budgetteret med en samlet likviditetsforøgelse på 8 mio. kr. Primærkommunernes likviditetsforbrug udgør 536 mio. kr. samtidig med, at primærkommunerne har haft en likviditetsforøgelse på knap 1,9 mia. kr. Tilsammen giver dette en samlet nettolikviditetsforøgelse på godt 1,3 mia. kr. Primærkommunerne budgetterede med en likviditetsforøgelse på 66 mio. kr. Københavns Kommune havde i 2002 en nettolikviditetsforøgelse på 221 mio. kr., mens Københavns Kommune havde budgetteret med et likviditetsforbrug på 921 mio. kr. Frederiksberg 34

36 Regnskab 2002 Kommune har i 2002 haft en likviditetsforøgelse på 51 mio. kr., hvilket er 2 mio. kr. mere end budget De kommunale udgifter I det følgende afsnit foretages en kortfattet gennemgang af de kommunale drifts- og anlægsudgifter i regnskab Opgørelsen for 2002 er sammenholdt med tilsvarende opgørelse for regnskab 2001, hvor regnskab 2001 er fremskrevet til 2002 pris- og lønniveau samt korrigeret for opgaveomlægninger i kommuner og amtskommuner. Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i kommunernes nettoudgifter (ekskl. moms) fra regnskab 2001 til regnskab Tabel Udviklingen i nettodriftsudgifterne fra (1), (2) regnskab 2001 til regnskab 2002 Mio. kr. i 2002-p/l og opgaveniveau Amtskom. Primærkom. Kbh. Kom. Fr.berg Kommune Hele landet Nettoudgifter R Nettoudgifter R Vækst R01-R02 (i pct.) 3,1 1,2 8,7 0,9 2,5 Nettodriftsudgifter R Nettodriftsudgifter R Vækst R01-R02 (i pct.) 3,5 1,7 8,2 0,3 2,9 Nettoanlægsudgifter R Nettoanlægsudgifter R Vækst R01-R02 (i pct.) -6,0-5,6 16,8 10,6-3,0 Kilde: Danmarks Statistik samt beregninger i Indenrigsministeriet Noter: (1) Regnskab 2001 er fremskrevet til 2002 pris- og lønniveau med p/l-procenterne vist i bilag 1, samt korrigeret for opgaveomlægninger, jf. bilag 6 (2) HUR s udgifter er fordelt som i tabel Den samlede kommunale sektor har i regnskab 2002 i alt nettodrifts- og anlægsudgifter på 266 mia. kr., hvilket er en real stigning fra regnskab 2001 på 2,5 pct. eller 6,6 mia. kr. Heraf 35

37 Det kommunale regnskab 2002 udgør nettodriftsudgifterne 244,5 mia. kr. svarende til en stigning fra regnskab 2001 på 2,9 pct. Nettoanlægsudgifterne udgør i ,3 mia. kr., hvilket i forhold til regnskab 2001 er et realt fald på 3,0 pct. I amtskommunerne udgør de samlede nettoudgifter 77,1 mia. kr., hvilket er en real stigning fra regnskab 2001 til regnskab 2002 på 3,1 pct. Stigningen fordeler sig med en realvækst i nettodriftsudgifterne på 2,5 mia. kr. eller 3,5 pct. og en negativ realvækst i nettoanlægsudgifterne på 157 mio. kr. eller 6,0 pct. Primærkommunernes samlede nettoudgifter er steget realt med 1,9 mia. kr. eller 1,2 pct. fra regnskab 2001 til regnskab Væksten i udgifterne forårsaget af øgede nettodriftsudgifter på 2,5 mia. kr. eller 1,7 pct. For Københavns Kommune udgør de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter knap 26,8 mia. kr. svarende til en real stigning på 2,1 mia. kr. eller 8,7 mia. kr. fra regnskab 2001 til regnskab Nettodriftsudgifterne er steget med 1,9 mia. kr. eller 8,2 pct., mens anlægsudgifterne er steget med 0,3 mia. kr. svarende til en stigning på 16,8 pct. Frederiksberg Kommunes samlede udgifter er steget med 43 mio. kr. eller 0,9 pct. Stigningen skyldes hovedsageligt at nettoanlægsudgifterne er steget med 32 mio. kr. eller 10,6 pct., mens nettodriftsudgifterne er steget med 11 mio. kr. eller 0,3 pct. 36

38 Regnskab Driftsvirksomhed I dette afsnit er der set nærmere på den kommunale driftsvirksomhed i regnskab Regnskabet er sat i forhold til det foregående års regnskab 2001 samt i forhold til budgettet for Brutto- og nettodriftsudgifterne i regnskab 2001 er fremskrevet til 2002 pris- og lønniveau, men er ikke opgavekorrigerede. Tabel Udviklingen i driftsudgifter og -indtægter Mio. kr. opgjort i R 2002 R 2001 B 2002 Vækst R01-R02 Vækst B02-R p/l Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Amtskommuner Bruttodriftsudgifter , ,6 Bruttodriftsindtægter , ,0 Nettodriftsudgifter , ,4 Primærkommuner Bruttodriftsudgifter , ,1 Bruttodriftsindtægter , ,1 Nettodriftsudgifter , ,1 Københavns Kom. Bruttodriftsudgifter , ,6 Bruttodriftsindtægter , ,2 Nettodriftsudgifter ,6 59 0,2 Frederiksberg Kom. Bruttodriftsudgifter ,9 40 0,7 Bruttodriftsindtægter ,2-50 2,9 Nettodriftsudgifter , ,2 Hele landet Bruttodriftsudgifter , ,9 Bruttodriftsindtægter , ,8 Nettodriftsudgifter , ,4 Kilde: Danmarks Statistik samt beregninger i Indenrigsministeriet. Noter: Regnskab 2001 er fremregnet til 2002 pris- og lønniveau med p/l-procenterne vist i bilag 1. Den samlede kommunale sektor har i 2002 haft bruttodriftsudgifter for 367,6 mia. kr., og bruttodriftsindtægter for 116,1 mia. kr. Nettodriftsudgifterne udgør således 251,5 mia. kr. i regnskab 37

39 Det kommunale regnskab , svarende til en real stigning i forhold til regnskab 2001 på 8,0 mia. kr. eller 3,3 pct. I forhold til budgettet for 2002 er dette en stigning på 3,4 mia. kr. eller 1,4 pct. Amtskommunerne på i 2002 afholdt bruttodriftsudgifter for 97,5 mia. kr., og bruttodriftsindtægter for 22,8 mia. kr. Således er amtskommunernes nettodriftsudgifter i regnskab 2002 knap 74,7 mia. kr. svarende til et fald på 2,5 mia. kr. eller 3,2 pct. i forhold til regnskabet for det forrige år. I forhold til budgettet har amtskommunerne dog haft en vækst i nettodriftskommunerne på 1,7 mia. kr. eller 2,4 pct. Primærkommunerne har i regnskab 2002 haft nettodriftsudgifter for 225,6 mia. kr., hvilket i forhold til regnskab 2002 er en stigning på 8,3 mia. kr. eller 6.0 pct. Dette dækker over en stigning i bruttodriftsudgifterne på 6,5 mia. kr. eller 3,0 pct. samt et fald i bruttodriftsindtægterne på 1,8 mia. kr.(2,3 pct.). I forhold til budgettet for 2002 er bruttodriftsudgifterne steget med 3,1 pct., mens bruttodriftsindtægterne ligeledes er steget (7,1). Sammenlagt giver dette en stigning i nettodriftsudgifterne fra budget 2002 til regnskab 2002 på 1,6 mia. kr. eller 1,1 pct. Københavns Kommune har fra regnskab 2001 til regnskab 2002 haft en stigning i nettodriftsudgifterne på knap 2,0 mia. kr. eller 8,6 pct. således at nettodriftsudgifterne i 2002 udgør 25,0 mia. kr. Dette kan udelukkende henføres til et fald i bruttodriftsindtægterne der i forhold til regnskab 2001 er faldet med 17,3 pct. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at Københavns Kommune forrige år havde store ekstraordinære driftsindtægter fra ejendomssalg. I forhold til budgettet er der dermed næsten ingen ændring (0,2 pct.). Frederiksberg Kommunes nettodriftsudgifter i regnskab 2002 udgør 4,2 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til regnskab 2001 på 33 mio. kr. eller 0,8 pct. I forhold til budgettet har Frederiksberg Kommune haft et fald i nettodriftsudgifterne på 10 mio. kr. eller 0,2 pct. 38

40 Regnskab 2002 Realvæksten fra regnskab 2001 til regnskab 2002 i driftsudgifterne og indtægterne opdelt på hovedkonti fremgår af bilag 17 mens udviklingen fra budget 2002 til regnskab 2002 fremgår af bilag 16 (bilagene er ikke korrigeret for opgaveomlægninger). Udviklingen i nettodriftsudgifterne fra regnskab 2001 til regnskab 2002 for henholdsvis amtskommuner og primærkommuner er illustreret i figur Figur Nettodriftsudgifternes fordeling i regnskab 2001 og i regnskab 2002 Byudvikling, bolig- og miljø Vejvæsen Sygehusvæsen og sygesikring Administration m.v. Forsyningsvirksomheder m.v. Undervisning og kultur Social- og sundhedsvæsen Mio. kr Amter 2001 Amter 2002 Primærkommune Primærkommuner Amtskommunernes samlede nettodriftsudgifter på områderne for sygehusvæsen og sygesikring udgør i regnskab 2002 godt 51,8 mia. kr., hvilket er 69,4 pct. af amtskommunernes samlede udgifter i I forhold til regnskab 2001 er dette en real stigning på 1,4 mia. kr. eller 2,9 pct. I forhold til budget 2002 er væksten godt 1,6 mia. kr. eller 3,2 pct. Amtskommunernes næststørste udgiftsområde har i tidligere år været social- og sundhedsvæsenet, men fra regnskab 2001 til regnskab 2002 har dette område haft en negativ realvækst på 4,4 mia. kr. eller 37,2 pct. Dette er også hovedårsagen til at 39

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. August 2000

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. August 2000 Det kommunale regnskab 1999 Indenrigsministeriet August 2000 Det kommunale regnskab 1999 Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007

DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007 DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007 DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 - MARTS 2007 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26

Læs mere

Det kommunale budget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Marts 2002

Det kommunale budget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Marts 2002 Det kommunale budget 2002 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Marts 2002 Det kommunale budget 2002 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 33 92 33 60 Fax:

Læs mere

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39

Læs mere

Det kommunale budget 2004

Det kommunale budget 2004 Det kommunale budget 2004 April 2004 Det kommunale budget 2004 Indenrigs- og Sundhedsministeriet april 2004 Det kommunale budget 2004 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216

Læs mere

Det kommunale budget. Indenrigsministeriet. Februar 1998

Det kommunale budget. Indenrigsministeriet. Februar 1998 Det kommunale budget 1998 Indenrigsministeriet Februar 1998 Det kommunale budget 1998 Udgiver: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 inm@inm.dk

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2007

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2007 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2007 Kolofon Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Udgivet i oktober 2009 Foto: Ole Nielsen Layout: PrinfoTrekroner ISBN-nr:

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

Kommunal Budgetoversigt. Budget 2004 og aftalerne

Kommunal Budgetoversigt. Budget 2004 og aftalerne Kommunal Budgetoversigt Budget 2004 og aftalerne Januar 2004 Kommunal Budgetoversigt, januar 2004. I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos:

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 De kommunale og regionale budgetter 2013 Indhold Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 1.1.2 Oversigt over regionernes

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi blev indgået i juni måned.

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi blev indgået i juni måned. N O T A T Aftale om regionernes økonomi i 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 20. august aftale om regionernes økonomi for 2015. Aftalen kan findes her: http://regioner.dk/- oe-konomi/-oekonomiaftaler/~/media/e0d316c40ebf40fe84ac3ba393252319.ashx

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :! # $$ $ %& '() *%&%& Side 1 af 32 Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende : # $$ $ %& '() *%&%& + '$ $$*&! "!#,%&#-.%/,%+..*&0 $" 1,%2* $*3 ',45! $ 43$.,6!0! 86,%91$6,%) $*$ 0$0)$- "3.0 #$,%-) $*$ 0$0)$& "3.0 #$,%%$.4.0,&:3

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi N O T A T 27-06-2016 Sag nr. 16/1332 Dokumentnr. 32066/16 Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 9. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

NOTAT: Overblik over budget til budgetmappen Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 271288 Brevid. 2174027 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Overblik over budget 2016-2019 til "budgetmappen" 20. august 2015 Generelle forudsætninger Til

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

NOTAT. 2. budgetprognose Budget

NOTAT. 2. budgetprognose Budget NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk cavt@lejre.dk Dato: 22. august 2015 J.nr.: 2. budgetprognose Budget 2016-2019 På budgetseminar 1 den 24. april 2015

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 24. april 2014 Sagsbeh: LFM Økonomiafdelingen Beregning af økonomiske nøgletal til budgetforslag 2015 2018 I dette bilag gennemgås de økonomiske nøgletal

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt juni 2009

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt juni 2009 Aftale om regionernes økonomi i 2010 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 13. juni 2009 aftale om regionernes økonomi for 2010. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under Regionernes økonomi.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2015-2018 1.1 Indledning Der er en forventning om, at Midtjylland ved indgangen til 2015 vil have en almindelig langfristet gæld på 4,3 mia.

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Godkendelse af halvårsregnskab Aalborg Kommune.

Godkendelse af halvårsregnskab Aalborg Kommune. Punkt 2. Godkendelse af halvårsregnskab 2016 - Aalborg Kommune. 2016-041110 Magistraten indstiller, at byrådet godkender halvårsregnskab 2016 for Aalborg Kommune i henhold til lov. nr. 156 af 26. februar

Læs mere

Kommunal Budgetoversigt

Kommunal Budgetoversigt Kommunal Budgetoversigt Februar 2003 Kommunal Budgetoversigt, februar 2003 I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2011. Det skal dog understreges,

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 5 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Finansiering. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og

Finansiering. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og Finansiering 1.000 kr. ( - betyder indtægter) Vedtaget budget Tillægs bevilling 1) Korrigere t budget Regnska b Afvigelse i kr. Afvigelse i % drift 32.875-18.782 14.093 11.774-2.319-16,45 Folkeskoler 888-484

Læs mere

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi NOTAT Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi 07-07-2017 EMN-2017-03127 1070218 Sanne Nørgaard Laursen Regeringen og Danske Regioner indgik tirsdag den 6. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2018-2020 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere