ukrudtsbekæmpelse Nu skal teknikken finpudses

Transkript

1 / marts 2014 / MAGASINET Fokus på mekanisk ukrudtsbekæmpelse Nu skal teknikken finpudses portræt David Straadt måler udbytte på den enkelte mark gode råd / Udsyn / Nyheder / Information / Forskning / Branchen / Annoncer /

2 Når der er behov for ekstra beskyttelse Anbefaling: 2,0 l/ha Proxanil + 0,25 l/ha Ranman Top Ved risiko for jordsmitte og tidlige angreb. Ved høj risiko for angreb af kartoffelskimmel. Ved forlænget sprøjteinterval. Nordisk Alkali Anemonevænget Hvalsø Tlf info@nordiskalkali.dk Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten. Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

3 Leder Potato Network Det er positivt, når noget udvikler sig i den rigtige retning. Uanset hvad man beskæftiger sig med. Vi kan til daglig glæde os på vores bedrifter og i vores virksomheder, når de planer, vi lægger, og al den kraft vi investerer, bevirker, at det går den rigtige vej. Og det er dejligt at dele denne oplevelse med kolleger, medarbejdere, forretningsforbindelser og andre. I Danske Kartofler har vi grund til at være stolte over det, vi opnår. Selv om vi synes, at resultaterne er det vigtigste, gør vi i Danske Kartoflers bestyrelse og sekretariat meget for at dele denne stolthed først og fremmest med medlemmer. Vi forstærker til stadighed kommunikationen med nyhedsbreve, vores hjemmeside udvikles fortsat og vores blad sendes til alle medlemmer og samarbejdspartnere. Vi er hele tiden travlt optaget af de mange emner, der løbende skal løses - så tjek selv på hjemmesiden en gang imellem og find god og relevant information. Den 30. januar havde vi udnævnt til Store Kartoffeldag, og dagen blev fejret i Vingstedcentret med generalforsamling, en lang række faglige indlæg og en stribe virksomhedsudstillinger. Vi havde en rigtig god dag, hvor alle viste stor og positiv velvilje over for vores forening. Vi fik flere store skuldeklap, og det er altid rart. Et af de helt store symbolske skulderklap kom fra Kartoffelspecialisterne, foreningen af virksomheds- og private rådgivere da de fra talerstolen oplyste, at de havde opløst deres forening og donerede deres betydelige kassebeholdning til vores forening. Ud over den kæmpeanerkendelse og opbakning til vores arbejde og forening, der ligger i denne handling, er også pengebeløbet vigtigt, da vi forsøger at blive selvkørende økonomisk. Vi vil forsøge at anvende pengene med respekt til noget specielt, som kan komme alle i foreningen til gode. Vi fik også roser fra Naturerhvervstyrelsen. Kirstine Riskær anbefalede fra talerstolen at bakke op om Danske Kartofler og roste vores samarbejdsrelationer. Vi er langt fra enige om alting, men tager diskussionen i en positiv ånd, hvor fagligheden normalt sejrer. Foreningen skylder stor tak til to afgående bestyrelsesmedlemmer, Jørgen Nederby og Johan Mikkelsen, der på generalforsamlingen takkede af som bestyrelsesmedlemmer og samtidig skal der lyde en stor velkomst til Søren Just og Frants Langhoff, der er nyvalgte. Netværk og alliancer er bare en nødvendighed og vi gør mere og mere brug af det. Senest har vi samarbejdet med Brancheudvalget for Frø og Dansk Gartneri om alt lige fra høringssvar vedrørende betaling for dispensationer og eksportcertifikater til forordninger i EU regi. Vi har store opgaver foran os. Lad mig lige i flæng nævne et par stykker: Revision af strategien for bekæmpelse af cystenematoder, indførelse af nye EU-direktiver og igangsætning af madspildsprojekt og benchmarking. Det ser generelt lysere ud for fødevareproduktionen. I løbet af foråret deltager adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Søren Gade i Master Chef konkurrencen på TV3. Vi håber, han bliver sat på opgaver med kartofler - det ville være skønt. n Godt forår til jer alle. AF CARL HEISELBERG FORMAND FOR DANSKE KARTOFLER Vi kan til daglig glæde os på vores bedrifter og i vores virksomheder, når de planer, vi lægger, og al den kraft vi investerer, bevirker, at det går den rigtige vej. 3 / marts

4 Foreningen Danske Kartofler indhold Spørgsmål til foreningen bedes rettet til: Att: Sektorchef Karl Christian Kjær Videncentret for Landbrug Agro Food Park Aarhus N kck@lf.dk Meld dig ind i Danske Kartofler ved at gøre ét af følgende: Ring til Karl Chr. Kjær på mob Send en SMS til mob med teksten Danske Kartofler så vil du blive ringet op. Send en til kck@lf.dk med emnet Danske Kartofler og skriv dit navn og tlf. nr. i en så vil du blive ringet op. Magasinet Danske Kartofler er officielt organ for foreningen Danske Kartofler. Artiklerne i bladet afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdning. Magasinet udgives af Pressebureauet Århus for foreningen Danske Kartofler. Redaktionsudvalg: Carl Heiselberg, formand for Danske Kartofler Jørgen Nederby, kartoffelavler Steen Bitsch, DANESPO A/S Henrik Pedersen, AKV Langholt Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Karl Chr. Kjær, Landbrug & Fødevarer Redaktør: Helge Lynggaard (ansvh.) Telefon: Mail: hl@pressebureauet.dk Redaktionen er afsluttet d. 20. februar 2014 Design: Datagraf Communications Oplag: eksemplarer Tryk: Scanprint Annoncesalg: Brian Markwall Telefon Mail: bma@ams-dk.com MAGASINET Eftertryk er kun tilladt med redaktionens tilladelse og med tydelig kildeangivelse. ISSN: Forsiden: Mekanisk rensning af kartoflerne vinder frem i Nordjylland er det omkring 15 procent, der bliver renset mekanisk. Foto: AKV fokus Generalforsamling: Vi er blevet hørt Danske kartofler for over to milliarder kroner Gave på kr. til Danske Kartofler Vi vil holde fast i stramme krav til læggekartofler Kartofler har sneget sig ind i kostrådene Skrappere krav til læggekartofler Vi skal selv gøre noget for at øge eksporten Hver dansker køber cirka 17 kg kartofler om året i butikkerne Danske Kartofler i innovationskonsortium Kvalitet af læggekartofler fokus fra lægning til lægning Tidlig prognose for kartoffelvirus Y med bladtest To strategier til bekæmpelse af cikader i kartofler Dispensation til Titus WSB Klar til at lægge 500 hektar med kartofler David Straadt måler stivelsesudbytte på den enkelte mark Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er lige så god som kemisk 24 Tre grunde til at vælge mekanisk rensning 25 Tak for jeres kæmpe indsats Kristine Riskær, NaturErhvervsstyrelsen 10 Vejledning i mekanisk rensning 26 / marts 4

5 generalforsamling Af Helge Lynggaard, redaktør Generalforsamling i Danske Kartofler: Vi er blevet hørt - Vi har ikke fået alle vores krav igennem, men vort hovedkrav om en lukket præbasisavl og en begrænsning på antallet af generationer i basisavlen ser ud til at komme igennem, fortalte Carl Heiselberg på generalforsamlingen i Danske Kartofler Fotos: Helge Lynggaard. Jeg vil have kvalitet og udbytte i top - det giver den bedste bundlinie! Laurits Rosenlund Uldallund, Skrydstrup Det danske kartoffelerhverv arbejder nu med én stemme, og Danmark er blevet hørt i forbindelse med EU's planer om harmonisering af reglerne for avl af læggekartofler. Det glædede formanden for Danske Kartofler, Carl Heiselberg, der på generalforsamlingen mindede om, at Danmark i sammenligning med Holland, Frankrig Tyskland og Skotland kun har en mindre produktion af læggekartofler. - Vi har ikke fået alle vores krav igennem, men vort hovedkrav om en lukket præbasisavl og en begrænsning på antallet af generationer i basisavlen ser ud til at komme igennem, fortalte Carl Heiselberg. Danske Kartofler har i det forløbne år arbejdet på at få sit budskab igennem via kontakter til arbejdergrupper under EU-kommissionen, Copa Cogeca, som er EUavlerorganisation, Europat, som er en EU-organisation for kartoffeleksportører, ESA, som er en EU-organisation for frøproducenter og forædlere og sidst ESPG, som er en EU- organisation for læggekartoffelavlere. Der tillades stadig alt for meget virus og bakteriesygdomme i de certificerede generationer, men der må vi må have så meget selvjustits, at vi holder os fra disse generationer. Vi kan, som i dag, ikke forhindre markedsføringen af udenlandske læggekartofler med mindre vi opgradere hele Danmark til såkaldt high grade area, hvor man kun tillader op til basisklassen. Så arbejdet er langt fra færdigt Udvalget for læggekartofler har fortsat en stor opgave fremadrettet, understregede Carl Heiselberg. n // Det får jeg ved at følge BJ-Agros koncept for kartoffelavl Besøg os på Agromek. BJ-Agro Stand 6332 forhandler i hal H markedets bedste jordforbedringsmidler, (hallen kartoffelavlere!) dvs. Proradix Grain-Set, Ring og få tilsendt Stub-Set en og billet. Crop-Set. Vorbassevej 2 DK-6682 Hovborg Tlf.: mail@bj-agro.dk 5 / marts

6 generalforsamling Generalforsamlingen i Vingstedcentret blev overværet af 135 medlemmer. Herunder er det formanden Carl Heiselberg, der aflægger beretning. Danske kartofler for over to milliarder kroner Betydningen af den danske produktion af kartofler inddrages i kampen om at undgå kontrolgebyr - Værdien af dansk kartoffelproduktion udgør ud fra et groft skøn over to milliarder kroner, hvor eksporten udgør mere end 1,5 milliarder kroner. Danske Kartofler har derfor en stor opgave i at fortælle omverden om den store samfundsmæssige betydning af vores produktion, sagde foreningens formand Carl Heiselberg på generalforsamlingen. Den aktuelle baggrund er, at der i EU arbejdes på at indføre en kontrolordning for læggekartoffelavlere med fuld brugerbetaling for bedrifter over ti ansatte og en omsætning på godt 15 mio. kroner. - De forskellige EU-lande kæmper hver deres kampe, og vi kæmper også på alle fronter for fortsat delvis offentlig støtte til kontrollen af læggekartofler. - En fuld brugerbetaling vil gøre danske læggekartofler cirka 5 procent dyrere, men i forvejen er dansk produktion af læggekartofler i modsætning til de øvrige medlemsstater pålagt eksempelvis pesticidafgifter, fortsatte Carl Heiselberg. - Hvis produktionsomkostningerne igen øges via øgede kontrolgebyrer, vil det have mærkbar indflydelse på både eksporten af læggekartofler og stivelse samt den danske produktion af spisekartofler, sagde Carl Heiselberg. Han fortalte, at den danske regering indtil videre har forholdt sig meget generelt til forslaget men bakker op om en model, som nok betyder fuld brugerbetaling. n / marts 6

7 generalforsamling Fokus på afsætning af kartofler - I Danske Kartofler har vi fuld fokus på afsætningen af kartofler, og vi havde også håbet, at handlerforeningen ville have været med, sagde Danske Kartoflers formand Carl Heiselberg på foreningens generalforsamling og uddybede: - Handlerforeningen har erkendt, at vi ikke arbejder på samme måde i de to foreninger. I Danske Kartofler er det vores opgave at favne hele kartoffelsektoren og støtte hinanden, derfor har handlerforeningen meldt sig ud af foreningen. Carl Heiselberg roste de forhandlere, der holder ud og deltager konstruktivt. - De får mange hug, som bestemt ikke er berettigede, men de viser ansvar og hjælper med at løse problemerne, sagde formanden. n Der bliver lyttet til formanden, der understregede, at Danske Kartofler skal favne hele sektoren. // Kvalitets kartofler Flavia Princess Rafaela Romera Verdi Mirage Asparges mange flere Command CS + Stomp CS anvendes i en behandlingsstrategi med andre ukrudtsmidler efter lægning og færdighypning af kartoflerne. Crop Protection Klaus Nielsen Jakob Skodborg Jensen Thomas Ory Nielsen / marts

8 generalforsamling Gave på kr. til Danske Kartofler En glad giver og en glad modtager. Så kort kan det beskrives, da Jan Baunsgaard, BJ-Agro i forbindelse med generalforsamlingen overrakte cirka kr. til Danske Kartofler. - Jeg repræsenterer en lille forening med et svært navn: Foreningen af privatansatte hos selvstændige kartoffelspecialister., fortalte Jan Baunsgaard fra talerstolen. - Foreningen havde sin storhedstid op gennem 00'erne, men nu er tiden løbet fra foreningen, og derfor har vi besluttet at nedlægge den. Problemet er bare, at vi har oparbejdet en lille egenkapital i foreningen, som vi overvejede at tage ud og spise for. Men i vores vedtægter står der, at en eventuel formue ved ophør skal tilfalde et egnet projekt inden for kartoffelavl. - Vi har ikke brugt penge på at få lavet en stor check. Vi overfører dem til Danske Kartoflers konto i morgen, sagde Jan Baunsgaard til Danske Kartoflers formand, Carl Heiselberg, der takkede for gaven. n Vi vil holde fast i stramme krav til læggekartofler Dansk kartoffelerhverv har igennem mange år betalt en overpris for læggekartofler på grund af de strammere fremavlsregler, og det kan vi i dag høste frugterne af Danske Kartofler arbejder intenst for, at EU's harmonisering inden for avl af læggekartofler ikke betyder en slækkelse af de danske regler. Det understregede foreningens formand Carl Heiselberg på Danske Kartoflers generalforsamling i VingstedCenteret den 30. januar. - I EU er der et stort ønske om at harmonisere nationale regler for planteformering, plantesundhed og de nationale kontrolsystemer. Derfor arbejder udvalget for læggekartofler hårdt på i dialog med NaturErhvervsstyrelsen at harmoniseringen ikke ødelægger det fremavlssystem, som vi har opbygget siden 1980'erne til værn mod primært ringbakteriose. Det har samtidig sikret, at vi har en generel høj kvalitet med lav forekomst af andre bakteriesygdomme, sagde Carl Heiselberg. Han understregede, at det er vigtigt, at Danmark har mulighed for at opretholde de strenge produktions- og kvalitetskrav samt strengere regler for certificering. - Dansk kartoffelerhverv har igennem mange år betalt en overpris for læggekartofler på grund af de strammere fremavlsregler med adskillelse af præbasis og bases, tvungen udskiftning med videre. Men vi mener, at det har været nødvendig og at vi i dag kan høste frugterne i form af et tolerancekrav på for eksempel 0,5 procent i sortbensyge i certificeret avl mod de fire procent, som er vedtaget i det nye direktiv i december 2013, sagde Carl Heiselberg. Han påpegede, at lavere tolerancekrav i EU er uacceptabelt, da det for eksempel kan øge risikoen for ringbakteriose, som opformeres og spredes på samme måde som sortben. - Danske Kartofler har derfor understreget, at harmoniseringen kun bør gælde minimumskravne og at det fortsat er muligt at opretholde strammere nationale krav, sagde Carl Heiselberg. n / marts 8

9 generalforsamling Der var fuld koncentration blandt deltagerne på generalforsamlingen. Ti år uden ringbakteriose Danske læggekartofler burde være i en kategori helt for sig selv. Det understregede formanden for Danske Kartofler, Carl Heiselberg på foreningens generalforsamling. - Nu har vi haft ti år uden ringbakteriose, og det burde vi egentlig drage stor nytte af ved eksport af læggekartofler. Vi kæmper derfor på EU-plan for at få oprettet en kategori for kartofler uden ringbakteriose. I øjeblikket er den bedste kategori sporadisk forekomst. Vi har et konstruktivt samarbejde med NaturErhvervsstyrelsen om blandt andet dette spørgsmål et samarbejde, der er bedre end nogensinde, fastslog Carl Heiselberg. n // Thorsens Chipskartofler Søger ekstra kartofler Kartofler i chipssorter af sund kvalitet købes. For chipsegnede afregnes kr. 120,- pr. hkg afhentet fratrukket smuds, små og frasortering. Ikke chipsegnede afregnes med op til kr. 68,- pr. hkg. fratrukket smuds. Thorsens Chipskartofler A/S er midt i en positiv udvikling, og forventer løbende at øge produktionen yderligere de kommende år. Derfor tilbyder vi nye avlere muligheden for at købe sig ind i ejerkredsen, og dermed få sikkerhed for at kunne levere kartofler til en dynamisk virksomhed, der samtidig er Skandinaviens største indenfor chipskartofler. En investering i Thorsens Chipskartofler A/S er en investering i fremtiden. Kontakt os for yderligere oplysninger: Thorsens Chipskartofler A/S V. Sneptrupvej Sunds mail: tck@thorsens.dk Tlf.: / marts

10 generalforsamling Chef i NaturErhvervsstyrelsen: Tak for jeres kæmpe indsats - Gå hjem og sig til jeres naboer og kolleger, at de skal slutte op om foreningen, sagde Kristine Riskær Der var ros til medlemmerne i Danske Kartofler fra en noget uventet side, da enhedschef for Planter i NaturErhvervstyrelsen, Kristine Riskær, kom på talerstolen efter generalforsamlingen i Vingstedcentret. - Jeg vil gerne sige tak for kartoffelmedlemmernes indsats i udvalget for planter og plantesundhed. Der bliver lagt engagement i det, og det er en kæmpe indsats I yder. Det er en meget stor hjælp for os til at finde ud af, hvad der rør sig i branchen, sagde Kristine Riskær, der samtidig opfordrede tilhørerne til at bakke op om Danske Kartofler. - Det er et vigtigt arbejde I laver, og jeg synes I skal gå hjem og sige til jeres naboer og kolleger, at de skal slutte op om foreningen. Så står I mere tydeligt som dialogpartner på kartoffelområdet. - Jo mere velorganiserede I er, jo lettere er det for os at få klar besked, når vi skal lave de rammebetingelser, I skal drive jeres virksomheder inden for, sagde Kristine Riskær. n Kristine Riskær fra NaturErhvervsstyrelsen opfordrede til at bakke op om foreningen. Udenlandske øko-kartofler favoriseres - Der skal ikke herske tvivl om, at vi også er organisationen, der varetager økologisk kartoffelavl, understregede Carl Heiselberg på Danske Kartoflers generalforsamling. Men han beklagede, at andre lande har mulighed for at bruge kobbersulfat mod skimmel og stadig kan bevare økomærket, mens økologiske avlere herhjemme ikke har samme mulighed for at bekæmpe skimmel. - Det er ikke rimeligt for de danske avlere, der trods en stor indsats høster et meget varierende resultat. Man kan jo en stille stund ønske sig unge, moderne politikere, der har hørt efter i skolen og dermed ved, at man ikke kan høste uden også at tilføre noget og beskytte planterne, så de optager den tildelte gødning, sagde Carl Heiselberg. n / marts 10

11 Store kartoffeldag Else Nørgaard fortalte på Store Kartoffeldag om tiltag til at øge forbruget af kartofler. Kartofler har sneget sig ind i kostrådene Officielt er de røget ud men de er der alligevel I de nye kostråd, der blev introduceret sidste år, er kartoflerne slet ikke nævnt. Ikke med ord i hvert fald. Men Else Nørgaard, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Projekt og Udvikling, kunne på Store Kartoffeldag i Vingstedcentret afsløre, at kartoflerne har sneget sig ind alligevel. - Når I ser de officielle billeder af kostrådene, er der på billedet med frugt og grønsager også kartofler. Og går man længere ind i anbefalingerne af kost til børn og unge, er der masser af kartofler, fortalte Else Nørgaard. Hun mente, at kartoflerne røg ud af kostrådene på bekostning af fuldkorn, som har været mål for en kampagne, der har haft vind i sejlene. - Kartofler hører med i en varieret kost. Det har jeg Fødevarestyrelsens ord for, at jeg gerne må sige, selv om de ikke er med i kostrådene. - Kartoflerne har stor næringsværdi med masser af stivelse og følgestoffer samt c-vitamin, så længe de er nye. - Kartofler er også en af de fødevarer, der mætter mest. Og om de er sunde, det afhænger af, hvordan man tilbereder dem. Den allerbedste måde er bagte kartofler, derefter følger kogte kartofler og nederst kommer chips, fortalte Else Nørgaard. Hun benyttede også lejligheden til at fortælle om Danske Kartoflers stand på Food Contest i MCH Messecenter Herning, hvor der var fokus på forskellige udgaver af fyldte bagekartofler. - Tænk hvis supermarkedet havde sådan en bod, hvor forbrugerne kunne smage på forskellige kartofler, sagde Else Nørgaard. n // 11 / marts

12 Store kartoffeldag skrappere krav til læggekartofler Chr. Feder fortalte, at den fysiske kontrol af kvaliteten af læggekartofler kommer avlerne til selv at stå for. KMC skærper kravene til læggekartofler ud over, hvad myndighederne kræver - Vi stiller nogle skrappere krav end dem NaturErhvervsstyrelsen stiller til læggekartoflerne. Og de er endda skrappere end EUs, sagde konsulent Christian Feder, KMC, i et indlæg om læggekartofler på Store Kartoffeldag i Vingstedcentret. Om baggrunden for de skrappere krav forklarede han: - Nu har vi undgået ringbakteriose i ti år, og det er resultatet af en fremsynet indsats. Derfor er vores læggekartofler nu også væsentlig bedre end for år tilbage. Men vi skal passe på ikke at læne os tilbage og tro, at det går godt. - Vi skal sikre en god kvalitet i fremtiden, og derfor har vi behov for at få endnu mere fokus på nogle af de ting, der kan være med til at fastholde kvaliteten. Det drejer sig blandt andet om at få dem taget tidligt op, sagde Christian Feder og gennemgik KMCs krav. - De indebærer blandt andet, at vi kræver nul procent med sortbensyge. Vi har også indført et krav om nedvisning senest den 10. august, hvis kartoflen skal være i klasse E. Skal den i klasse A, er der ikke noget krav. Desuden har vi indført krav om optagelse senest den 20. september for klasse E og den 1. oktober for klasse A. - Når det gælder virustest stiller vi også skrappere krav, for vi tester alle partier, mens myndighederne kun tager stikprøver. Vi skal selv kontrollere Christian Feder understregede, at avlerne skal vænne sig til, at folk fra Natur- Erhvervsstyrelsen ikke længere kører rundt og foretager partikontrol. - De foretager i stedet for virksomhedskontrol, som mere går på om indberetninger og regnskaber er i orden, og den slags. Så vi skal regne med, at den fysiske kontrol af kvaliteten af læggekartofler kommer til at ligge hos os selv. Derfor skal vi også være med til at sætte reglerne og få det til at fungere. Vi skal dermed være gode til at holde hinanden i ørerne, sagde Christian Feder. n / marts 12

13 Store kartoffeldag Læggekartofler: Vi skal selv gøre noget for at øge eksporten Søren B. Jørgensen, Unipatatas A/S pegede på flere forhold, der kan tages fat på for at forbedre mulighederne for eksport af danske læggekartofler Behovet for læggekartofler vil i fremtiden ligge på sorter til forarbejdning. Skal den danske eksport af læggekartofler øges, skal vi ikke gå og vente på at andre lande nedsætter deres produktion, for at vi kan øge vores eksport. Det gjorde direktør Søren B. Jørgensen, Unipatatas A/S det meget klart, da han i et indlæg på Store Kartoffeldag gav sine bud på de fremtidige eksportmuligheder for læggekartofler. - Hvis vi skal øge eksporten, skal vi gøre det ved egen hjælp. I Holland er arealet med læggekartofler syv-otte gange større end i Danmark, og derfor kunne man godt få den tanke, at hollænderne snart ikke har jord til flere læggekartofler. Men de har forstået at håndtere arealerne og kontrollere tingene og nogle taler endda om, at de vil udvide arealet med læggekartofler. Mulige forbedringer Søren B. Jørgensen pegede på flere forhold, der kan tages fat på for at forbedre mulighederne for eksport af danske læggekartofler. - Det er også vigtigt, at der er et fornuftigt erhvervsklima for det betyder noget, når man skal i banken. I øjeblikket vil Eksportkreditrådet for eksempel ikke garantere for eksport til Ægypten, fordi man ikke vil løbe nogen risiko. - Det er godt, at vi nu kan få en positiv dialog med NaturErhvervsstyrelsen om, hvordan vi opbygger det danske system hensigtsmæssigt inden for EU-rammerne, så vi får reduceret vores omkostninger i produktionsleddet. - Men desværre giver den begrænsede adgang til pesticider nogle problemer for læggekartoffelavlen, for vi har ikke de samme midler til rådighed, som vores konkurrenter. For eksempel markedsføres Monceren Pro i Holland som det mest effektive middel mod rodfilsvamp, men det er et middel, som producenten slet ikke har tænkt sig at bringe til Danmark. Øge produktiviteten - Vi har også behov for at øge produktionen pr. arealenhed, og det kræver blandt andet, at vi får udryddet sygdomsproblemer. Vi er på cirka 15 tons pr. hektar i læggekartofler, og vi skal over 30 tons. Det kræver målrettet gødskning og optimering af produktionsforholdene når vi ikke dette mål, taber vi konkurrencen mod vores udenlandske kolleger. - Vi skal desuden passe på kvaliteten, for vi kan have meget uensartede jordtyper inden for den samme mark. Og skal vi konkurrere med andre, kan vi ikke sælge til en højere pris, understregede Søren B. Jørgensen. Han pegede på, at det store behov for læggekartofler i fremtiden vil ligge på sorter til forarbejdning. - Skal man have større kontrakter i hus, skal man have sorter som egner sig til forarbejdning i kartoffelindustrien til pommes frites, chips med videre. Og vi må konstatere, at på stivelsesområdet er det gået den modsatte vej, for her har vi kun udenlandske sorter i dag. n SE HER Nyt udstyr for bejdsning Einböck stjernerullerenser fra 2-12 rækker Yding Smedie 3x187 Nyt udstyr.indd :23:01 13 / marts

14 Store kartoffeldag Hver dansker køber cirka 17 kg kartofler om året i butikkerne Det er et usikkert bud, men det faldet godt i tråd med tyskernes indkøb, mener Bjarne Risvig Danskernes indkøb af kartofler i butikskæderne falder med cirka tre procent om året. Ifølge kartoffelkonsulent Bjarne Risvig, Jysk Landbrugsrådgivning, betyder det, at indkøbet af kartofler i poser eller løssalg nu ligger på omkring 17 kg pr. person om året. - Der findes ikke valide tal for kartoffelforbruget i Danmark, og derfor har jeg regnet mig frem til forbruget. I 2000 havde jeg et rimeligt godt indtryk af, hvor meget der blev forbrugt pr. år. Og det var cirka 27 kg. Derefter har jeg regnet med nedgangen i forbruget på tre procent, og kommer frem til de nuværende cirka 17 kg. Om det er rigtigt, er der ingen der ved, understregede Bjarne Risvig i et indlæg på Store Kartoffeldag i Vingstedcentret. Han støttede sig dog til nye undersøgelser fra Tyskland, som kommer frem til nøjagtigt det samme forbrug på 17 kg pr. person. - Heldigvis bliver der også spist andre kartofler end dem, der bliver købt gennem kæderne. Der bliver solgt en del ved stalddøren, og det er blevet mere udbredt med salg på stadepladser i byerne, så måske er noget af faldet blot flyttet herover, sagde Bjarne Risvig. Han gjorde samtidig opmærksom på, at der er kommet langt flere arbejdspladser med egne kantiner, hvor der også bliver serveret varm mad og måske er noget af forbruget af kartofler flyttet herover. Bjarne Risvig tog udgangspunkt i, at der er et samlet areal med konsumkartofler på godt hektar i Danmark. Med 400 tønder pr. hektar vil det give 6 millioner tønder kartofler og med 450 tønder pr. hektar 6,5 millioner tønder kartofler, der skal omsættes. 1,5-2 mio. kg til anden omsætning Med et forbrug på 17 kg pr. person årligt vil der være 1,5 2 millioner tønder kartofler, som skal omsættes på anden måde. Bjarne Risvig fortalte, at det seneste høstår har været præget af meget regn i store dele af Europa, og derfor har der været mindre avl i kartoflerne undtagen i Holland og Belgien. - Hele Europa har færre kartofler, og det fik før jul priserne til at løfte sig, men de er siden faldet noget igen. Tidligere manglede svenskerne kartofler, men efter de kom med i EU har de fået overskud af kartofler. De mangler dog stadig lyse pakkekartofler, og det gælder stort set hele Europa. Til gengæld er der rigtig mange sandjordskartofler og andre kartofler, der skal findes afsætning for, sagde Bjarne Risvig, der sluttede med at vise den årlige kartoffelstrøm. - Høsten starter i det tidlige forår i det nordlige Afrika i blandt andet Ægypten og Marokko. Omkring påske kommer kartoflerne fra Mallorca og det øvrige Spanien og Italien på markedet, og senere følger Tyskland, Danmark og sidst Norge og Sverige. Og priserne følger samme strøm. Jo nordligere vi kommer, jo mere falder priserne, sagde Bjarne Risvig. n Dødsfald Folmer Jensen, fhv. gårdejer og tidligere formand for Landbrugets Kartoffelfond. Folmer Jensen havde ved siden af sit landbrug i Ravnstrup ved Hjallerup mange tillidsposter inden for landbruget, og i perioden var han formand for Landbrugets Kartoffelfond, der står bag forsøgsstationen i Vandel. En af de nyudviklede kartoffelsorter fra Vandel i hans formandsperiode var Folva, som stadig er meget udbredt. Det siges, at navnet på sorten netop er opkaldt efter Folmer Jensen og Vandel. Folmer Jensen blev 94 år. For mig er det resultaterne der tæller i både majs og kartofler! Benny Jespersen Ommose Vestergård, Hodsager Derfor følger jeg BJ-Agros dyrkningskoncepter BJ-Agro forhandler markedets bedste jordforbedringsmidler, herunder Grain-Set, Stub-Set og Crop-Set. Vorbassevej 2 DK-6682 Hovborg Tlf.: benny@bj-agro.dk

15 Store kartoffeldag Danske Kartofler i innovationskonsortium Danske Kartofler er netop kommet med i et innovationskonsortium, der skal arbejde med strategier og teknologier til at begrænse madspild i spisekartofler og grøntsager. Konsortiet, der bliver koordineret af AgroTech, har et samlet budget på 37,4 millioner kroner og har som formål at forbedre erhvervets konkurrenceevne ved at reducere spildet af bl. a. kartofler fra dyrkning til forbruger. Projektet støttes af en bevilling fra Rådet for Teknologi og Innovation. I de kommende uger bliver projektets aktiviteter planlagt og gennemføres herefter over de kommende fire år. Danske Kartofler vil med sin deltagelse lægge vægt på at få gennemført aktiviteter, der sætter fokus på de forskellige dele af kartoflens rejse fra mark til forbruger. Vi vil derved medvirke til, Læggekartofler Brørup Kartofler Meget tidlige spisesorter Tidlige spisesorter Middeltidlige spisesorter Middelsene spisesorter Salatsorter at projektet helt konkret bidrager til at spildet i de forskellige led i produktion og omsætning af kartofler mindskes og således forøger sektorens samlede indkomst. Samtidig vil vi være med til at sikre, at forbrugerne til stadighed får mulighed for at købe kvalitetskartofler og at de køber flere af dem. n Nærmere oplysninger hos sektorchef Karl Christian Kjær, kck@lf.dk Tidlige sorter bestilles NU! Tlf.: Quality from the Top of Europe DANESPO A/S Ryttervangen 1 DK-7323 Give Denmark Tel Fax danespo@danespo.com Kartofler som madspild - Kartofler er sammen med brød de to fødevarer, der oftest bliver smidt ud i England. Vi har ikke tilsvarende tal fra Danmark, hvor vi først og fremmest kan se, at det er tilbehør til middagsretter, der ryger ud. Det fortalte chefkonsulent Marianne Gregersen, Landbrug & Fødevarer, Markedsanalyser, på Store Kartoffeldag i Vingstedcentret i et indlæg om madspild og kartofler. - I 2006 estimerede vi, at hver dansker årligt smider 63 kg brugbar mad ud og i en familie med to børn svarer det til kr. om året. Men der er noget der tyder på, at danskerne er blevet mere bevidste og har mindsket deres madspild, sagde Marianne Gregersen. - I England har man mindsket madspildet med 21 procent over fem år, men der bliver stadig smidt meget ud, og der er et stort potentiale for at mindske madspildet. - Danske supermarkeder smider årligt tons mad ud, og det er nok ikke blevet mindre siden lukkeloven blev ændret med udvidede åbningstider, for butikkerne ønsker ikke, at kunderne skal møde tomme hylder, påpegede Marianne Gregersen. - Rema 1000 har som den første detailhandel sagt stop for mængderabatter og her kan man for eksempel købe en enkelt porre, så man i højere grad kan købe det, man får spist hjemme i sin husholdning, for der har aldrig været så mange singlehusstande, som der er nu, fortalte Marianne Gregersen. n 15 / marts

16 Avlerinfo AF LARS BØDKER, LANDSKONSULENT, VIDENCENTRET FOR LANDBRUG Kvalitet af læggekartofler fokus fra lægning til lægning! Vi ved alle, at læggekartoflernes kvalitet er helt afgørende for udbytte og kvalitet og i sidste ende økonomien i kartoffelproduktion. Det har vi godt nok hørt mange gange. Så mange gange, at vi ikke gider høre det mere, for vi gør det jo så godt, som vi kan!? Men er det godt nok? Kontrolmark I 2013 blev der med støtte af Kartoffelafgiftsfonden anlagt en kontrolmark med 34 forskellige spisesorter, hvoraf 25 partier var dyrket økologisk og 28 partier konventionelt. Kontrolmarken viste, at der er større variation i udbyttet og kvaliteten af spisekartofler, som bygger på både konventionelt og økologisk dyrkede læggekartofler, end forventet. Mange partier var præget af dårlig fremspiring og ni partier (26 %) havde et bruttoudbytte på under 250 hkg pr. ha. Fokus på hele kæden Observationer i en kontrolmark er altid behæftet med stor usikkerhed, når der kun udtages i alt 80 knolde fra et parti. Derfor sker det nogle gange, at et parti kommer til at fremstå dårligere, end det viser i den praktiske avl (knoldprøven kan eksempelvis være taget et sted, hvor kartoflerne har været udsat for kondensfugt). Kontrolmarken i 2013 viser, at der er mange gode partier læggekartofler i Danmark, men at det forsat er muligt at øge antallet af partier af højeste kvalitet, både i den økologiske såvel som i den konventionelle dyrkning af læggekartofler. Dette skal gøres ved at fokusere på hele kæden fra lægning til lægning. n / marts 16

17 Avlerinfo Udby%e, hkg/ha Fremspiring, % Sort A Sort B Sort C Figur 1. Sammenhæng mellem fremspiring den 17. juni og bruttoudbytte for tre partier af tre sammenlignelige sorter. I figur 1 ses sammenhængen mellem fremspiring den 17. juni og bruttoudbytte for tre partier af tre sammenlignelige middeltidlige sorter. Sorterne er anonymiseret, da kontrolmarken ikke kan anvendes til at sige noget om sorternes indbyrdes forskelle. Der var for alle tre sorter en tydelig sammenhæng mellem fremspring og udbytte, hvilket understreger betydning af vitalitet og hurtig fremspring. Fremspiring, % /maj 23/maj 25/maj 27/maj 29/maj 31/maj 02/jun 04/jun 06/jun 08/jun 10/jun 12/jun 14/jun 16/jun Ø1 Ø2 Ø3 Ø4 Ø5 Ø6 Ø7 K1 Figur 2. Fremspring af otte partier af samme sort, hvor syv partier er dyrket økologisk (Ø) og et parti er dyrket konventionelt (K) I figur 2 ses en stor forskel i fremspiringen af otte partier læggekartofler af samme middeltidlige sort, hvor syv partier er dyrket økologisk (Ø) og ét parti er dyrket konventionelt (K). Ingen af de otte partier var forspiret. Der var både ét økologisk og konventionelt dyrket parti, som ikke nåede 100 procent fremspiring. For disse otte partier er der en tydelig sammenhæng mellem fremspiringen den 6. juni og både bruttoudbyttet og udbyttet i fraktionen mm (figur 3). // Automatisk drejeplade optimerer dobbelt kassefyldning - we ll sort it out! Jævn fyldning af brede kasser Lav højde sikrer nem indbygning Fjernbetjent NYHED A/S Skals Maskinfabrik DK-8832 Skals tlf.: skals@skals.dk 17 / marts

18 Avlerinfo Figur 3. Bruttoudbytte og udbytte i fraktionen mm for otte partier af samme sort. Figur 4. Angreb af rodfiltsvamp (indeks) ved fremspiring for økologisk og konventionel dyrkede kartofler Udby%e, hkg/ha Par$er, % < > 30 Økologisk Fremspiring den 6. juni, % Bru,oudby,e mm Rodfiltsvamp, indeks Konven7onel Resultaterne fra kontrolmarken indikerer, at der er tendens til øget forekomst af rodfiltsvamp på økologisk dyrkede læggekartofler. I figur 4 ses, at henholdsvis 50 og 80 procent af henholdsvis de økologisk og konventionelt dyrkede kartofler havde et sygdomsindeks på mindre end 10 ved fremspring. Dette skal dog tages med stort forbehold, da alle partier ikke blev udtaget af den samme person. Den lidt højere forekomst af rodfiltsvamp i økologiske partier kan sandsynligvis forklares med at økologiske læggekartofler ikke bejdses kemisk, og at der er en tendens til at økologisk dyrkede læggekartoflerne høstes senere af hensyn til risikoen for kartoffelskimmel. I figur 5 ses en sammenhæng mellem fremspiring den 17. juni samt forekomst af rodfiltsvamp ved fremspiring (indeks). Den højeste forekomst af rodfiltsvamp findes i de partier med lavest fremspiring. Dog ses det, at parti nr. 52 og 53 har en fremspringsprocent mellem 40 og 60 procent men en angrebsindeks af rodfiltsvamp på 0 ved fremspiring. Der kan derfor være mange årsager til den nedsatte fremspiring herunder utallige udsædsbårne lagersvampe Fremspiring (17. juni), % Fremspiring samt uhensigtsmæssige optageog lagerforhold. Rodfiltsvamp er således langtfra den eneste eller primære forklaring på forringet spireevne. Der fandtes eksempelvis bakteriesygdomme (sortben) i tre partier (9 %), hvoraf de to partier var importerede udenlandske certificerede læggekartofler. Kvaliteten af udenlandske partier er derfor ikke bedre end den danske, tværtimod er forekomsten af eksempelvis sortben ofte større i importerede læggekartofler. Par>nummer Rodfiltsvamp Figur 5. Sammenhæng mellem fremspiring den 17. juni samt forekomst af rodfiltsvamp ved fremspiring (indeks) Rodfiltsvamp, indeks REGN MED FASTERHOLT Ring og hør om vores store udvalg! Fasterholt vandingsmaskiner, op til 1000 meter. Bording vandingsmaskiner, op til 750 meter. 2 års garanti Dansk kvalitet Høj driftssikkerhed God gensalgsværdi Vi henviser til nærmeste forhandler Reserve- og sliddele til kartoffel-/rodfrugtmaskiner Ejstrupvej 22 Fasterholt 7330 Brande Tlf H. Andersen A/S Klochsvej 67, Bording Kirkeby 7441 Bording Tlf info@h-andersen.dk / marts 18

19 Bejdsning med Prestige giver dine kartofler effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp bayercropscience.dk

20 Avlerinfo Ole Søgaard Lund lektor, Københavns Universitet Tidlig prognose for kartoffelvirus Y med ny bladtest Kartoffelvirus Y (PVY) er en udfordring for avlen af læggekartofler. Især mange sorter af spisekartofler er modtagelige for PVY, som nedsætter udbyttet. Hvert år må læggepartier kasseres, fordi infektionsniveauet er kommet for højt op i forhold til tolerancegrænserne i certificeringsprogrammet. Grænserne er to procent virus i basisavl og otte procent for certificeret avl. Virusinficerede planter er svære at se Virusinficerede planter kan i nogle sorter være svære at se med det blotte øje, så lugning af syge planter kan kun løse en del af problemet og er samtidigt meget arbejdskrævende. Hvis man tidligt i dyrkningssæsonen kan udpege marker med høj og lav virusinfektion, vil det givere avleren mulighed for bedre at prioritere sin indsats. Enkelte marker med højt niveau af virus kan med fordel opgives som læggemateriale og i stedet dyrkes målrettet til konsum. Bladtest for varsling af virus I 2012 og 2013 er der i et samarbejde mellem Danespo A/S, Københavns Universitet og Kartoffelafgiftsfonden udviklet en bladtest, som netop kan give en tidlig varsling for virus, mens planterne stadig er i vækst, uanset om virus kan ses i planterne eller ej. Metoden måler virusindholdet i 400 blade pr. mark ved at presse plantesaft på et stykke trækpapir (FTA-kort) og måle indholdet af virus i laboratoriet (RT-PCR). Hvad viser forsøgene Tabel 1 viser hvilke niveauer af virus, der blev målt for otte marker af læggekartofler i sorterne Fakse og Folva. Indholdet af virus blev målt på tre tidspunkter: Første gang før lægning i knoldene (vintertest 2012), anden gang i bladene midt i vækstsæsonen (bladtest, ca. 1 juli) og endelig i knoldene efter optagning (vintertest 2013). Resultatet viste, at de to partier, der efter optagning overskred tolerancegrænsen på otte procent (vintertest) også blev identificeret i bladtesten som værende de mest inficerede partier midt i vækstsæsonen. Omvendt fandt vi også, at partier, der viste nul procent i vintertesten efter optagning, også fandtes at være lave i bladtesten (0-0,7 %). Statistisk set er der sammenhæng mellem målinger i bladtesten og den efterfølgende vintertest, og der er god reproducerbarhed af målingerne i bladtesten. Kan den bruges i praksis Metoden er stadig under udvikling, men resultater fra 2013 tyder på, at bladtesten kan være et redskab, der kan bruges som beslutningsstøtte. Indsamlingen af blade og presning af plantesaft kan udmærket gøres af avleren selv, og svaret på prøven kan foreligge inden for 1-2 uger. Prisen for en prøve anslås at blive på niveau med eller lavere end for den knoldtest, der bruges i vinterafprøvningen. Hvis metoden skal blive kommercielt tilgængelig, vil en egentlig demonstrationsfase med et større antal sorter og eksempelvis integration med bladlusedata være ønskeligt. Projektdeltagerne forsøger i at finde midler hertil. n / marts 20

21 Avlerinfo Tabel 1 Tabel 1. Resultater fra otte marker af læggekartofler, hvor indholdet af kartoffelvirus Y (PVY) er målt i knoldtest (før og efter dyrkning) samt i test af blade udtaget i marken. Til bladtesten indsamles småblade fra 400 tilfældige planter jævnt fordelt over marken. Projektdeltagere: Københavns Universitet: Ole Søgaard Lund (kontakt: osl@plen.ku.dk), Lene Klem, Ib Skovgaard og Jakob Ulstrup (Specialeafhandling 2012). Danespo A/S: Kim Madsen og Jakob Gaarde Uth. Vælg mellem flere end 170 forskellige vandingsmaskiner Du finder Danmarks største program af vandingsmaskiner hos Agrometer. Med mere end 170 forskellige modeller at vælge imellem er der med sikkerhed også en maskine, der passer nøjagtigt til dit behov. Irtec indtræk Agrometer mobil Rainstar indtræk Finansiel støtte: Kartoffelafgiftsfonden. 21 / marts

22 Avlerinfo AF LARS BØDKER, LANDSKONSULENT, VIDENCENTRET FOR LANDBRUG To strategier til bekæmpelse Cikader udgør et betydeligt problem i stivelsesproduktionen. I perioden 2008 til 2013 er der derfor i alt udført 16 forsøg, hvor effekten af henholdsvis 1,2 liter Prestige FS 370 pr. ha er sammenlignet med to behandlinger med 0,25 liter Mospilan SG. Formålet med forsøgene er at undersøge den nettoøkonomiske gevinst ved brug af to strategier til bekæmpelse af cikader. Optælling af cikader på blade. Prestige optages systemisk af rødderne og har en anslået virkning på syv til otte uger efter fremspiring. Mospilan optages ligeledes systemisk men via bladene og har en virkning på to til tre uger efter udsprøjtningen. Som det fremgår af figur 2 er der en lille stigning i cikadenymfer sidst for sæsonen ved brug af Prestige, som gennemsnit af to forsøg i Forskellige midler og forskellige strategier Prestige FS 370 er et bejdsemiddel som indeholder en blanding af svampemidlet pencyceron og insektmidlet imidacloprid. Imidacloprid optages af kartoflernes rødder og har en systemisk virkning (optages og transpores rundt i planten). Mospilan SG er et sprøjtemiddel indeholdende aktivstoffet acetamiprid, som tilhører gruppen af neonicotinoider og er i familie med imidacloprid i Prestige. Varsling for indflyvning af cikader Brugen af Mospilan bygger på en varsling for indflyvning af vingede cikader fra læhegn til kartoflerne ved brug af gule limplader. Flyvningen af cikader er meget påvirket af temperaturen, som kan være forskellig fra region til region. I figur 1 ses indflyvning i to forsøg i 2013 med 15 km afstand, hvor flyvningen sker på samme tid. Cikadenyferne forårsager skaden De vingede cikader lægger æg på bladende, som efter 7-14 dage bliver til cikadenymfer uden vinger. De første symptomer ses ved, at bladranden begynder at visne i august, som følge af at cikadenymferne afsætter et toksin i bladcellerne, når de suger på bladene. Økonomisk merudbytte Det økonomiske merudbytte i de 16 forsøg ligger på ca kr. pr. ha ved brug af Mospilan SG og Prestige FS 270, når udgifter til midler er fratrukket. Der er ingen sikker forskel mellem de to strategier eller midler. I alle behandlinger er der tilsat flydende Monceren FS 250 ved bejdsning, så den totale mængde aktivt stof af pencycuron svarer til 1,5 liter Monceren pr. ha. Stigningen i udbytte sker både som følge af en stigning i knoldudbyttet men også en stigning i stivelsesindholdet på mellem 0,5-1,0 procent. I 2011 og 2012 er første behandling med Mospilan SG udført 17 til 20 dage efter begyndende indflyvning, hvilket er en uge senere end i forsøgene 2008 til I de syv forsøg som er udført, når første sprøjtning ligger en uge senere, er der er et nettomerudbytte på ca kr. pr. hektar ved brug af de to bekæmpelsesstrategier og ingen forskel mellem strategierne. Fordele og ulemper Der er fordele og ulemper ved brug af de to bekæmpelsesstrategier. For at opnå den optimale effekt af Mospilan skal man sprøjte i henhold til varsling og dermed fangst af cikader på limplader. Som tommelfingerregel bør første behandling med Mospilan ligge 17 til 20 dage efter begyndende indflyvning, hvilket svarer til henholdsvis en uge før og efter sankthans i et varmt og koldt forår. Mospilan kan kombineres med forskellige bejdsemetoder og midler, men kræver brug af varsling. Prestige anvendes rutinemæssigt ved lægning, forebygger både cikader og rodfiltsvamp og kræver ingen varsling. n / marts 22

23 Avlerinfo Kraftige sugeskader af cikader i af cikader i kartofler Optælling af vingede cikader på gule limplader. figur 1 figur 2 Fangst af uvingede cikader på gule limplader som gennemsnit af to forsøg i Effekten af Prestige FS 250 og Mospilan SG på det gennemsnitlige antal af cikader i to forsøg i / marts

24 Avlerinfo Mekanisk ukrudtsbek er lige så god som kemisk Nu skal vi skal have finpudset teknikken, siger Henrik Pedersen, AKV Af Helge Lynggaard // Fotos: AKV AKV har i de sidste par år foretaget en række forsøg med mekanisk rensning af kartofler for at få data på, hvordan den mekaniske rensning klarer sig overfor den kemiske. - Vi har kigget på effektiviteten, og vi må sige, at mekanisk rensning er lige så god som kemisk rensning, siger agrochef Henrik Pedersen, AKV. - Ved flerårig ukrudt har vi bedre effekt af den mekaniske rensning end den kemiske. Men vi har faktisk heller ingen pesticider med god effekt på for eksempel gråbynke og sort natskygge. Han peger på, at et minus ved mekanisk rensning er, at der opstår større risiko for mere ukrudt ved optagning. - Det skyldes, at enårig rapgræs pibler frem, så snart kartoffelplantens blade begynder at visne, og der trænger lys ned. Er der områder i marken, hvor kartoffelplanterne afmodner hurtigere end andre steder, vil græsset trænge voldsomt frem. Almindelig ukrudt som mælder kan det være svære at bekæmpe mekanisk, men de kan til gengæld klares ved at sprøjte med MCPA. Udbytte Henrik Pedersen mener, at et mindre udbytte nok er den største ulempe ved mekanisk rensning. - I otte ud af ni forsøg var udbyttet ved mekanisk rensning dårligst, så det er en udfordring at få udbyttet op. Henrik Pedersen har en forklaring på, hvorfor udbyttet ved mekanisk rensning var lavere end ved kemisk rensning. - I to af forsøgene med det største udbyttetab havde der været frøgræs året forinden. Renserne slæber så græsrester med sig og river blade af planterne. Jordløsning Ved at måle jordens fasthed viste forsøgene, at jorden bliver hårdere, når der køres med mekanisk rensning. - I andre forsøg har vi så prøvet at løsne jorden inden rensning, så den kun bliver halvt så hård, og det burde være et plus. Men når man løsner jorden sker der det, at man skubber til kartoflerne i kammen, og så risikerer man at ramme kartoflerne, når man renser dem. Resultatet blev en negativ effekt af jordløsningen, fortæller Henrik Pedersen. Han understreger, at hvis man ser bort fra de forsøg, hvor græstuer og jordløsning har sat deres negative præg på udbyttet, ser udbyttet ud til at nærme sig resultatet ved kemisk rensning, Flere typer rensere Henrik Pedersen og hans medarbejdere vil i den kommende sæson lave nye forsøg med mekanisk rensning for at få finpudset teknikken. - Vi vil se, om der er forskel på renseprincipperne og om der er forskel på udbytterne afhængig af den type renser, der benyttes. Vi har hidtil benytte en Vi har kigget på effektiviteten, og vi må sige, at mekanisk rensning er lige så god som kemisk rensning Et problem ved rensning er, at enårig rapgræs spirer frem ved afmodning af kartoflerne. / marts 24

25 Avlerinfo æmpelse 3 grunde til at vælge mekanisk rensning Renseren var forsynet med stjerne renser med strigle og stjerner, og vi vil se, om der er andre, som er mere skånsomme. - Vi vil også prøve at indstille jordløseren anderledes, så renseren ikke skubber til kartoffelkammen. Der er oplagte fordele ved jordløsningen, så vi skal se, om de kan passe bedre sammen. Med gammeldags hypper Henrik Pedersen fortæller, at der sidste år også blevet lavet forsøg med mekanisk rensning. - og med strigle - Vi startede med en lav og flad kam, hvor der kun blev renset én gang i stedet for normalt to gange ved hjælp af en gammeldags kartoffelhypper. Det blev kombineret med brugen af Fenix sammen med Roundup. - På den måde kan man afprøve mekanisk rensning uden at skulle ud og investere i specialudstyr, siger Henrik Pedersen. Dele af ovennævte undersøgelse af finansieret af Kartoffelafgiftsfonden. n En af de væsentligste grunde til at interessere sig for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler er, at brugen af Titus måske synger på sidste vers. Der er givet dispensation til brug i år, men derefter ved vi ikke, hvad mulighederne er. - Samtidig kan basismidlet Fenix kun bruges med en 30 meter sprøjtefri zone ved vandløb, så det sætter mange steder begrænsninger. Men der er også to andre væsentlige grunde til at bruge mekanisk rensning, siger agrochef Henrik Pedersen, AKV. - Med de nye pesticidafgifter er det blevet kr. billigere at bruge mekanisk rensning i stedet for pesticider. Kan man opnå miljøtilskud til køb af udstyr til mekanisk rensning, kan besparelsen endda vise sig endnu større, fortsætter Henrik Pedersen, der peger på endnu en fordel: - Nogle synes, det er mere rationelt at foretage mekanisk rensning. Skal der sprøjtes, skal det være vindstille, og derfor bedst i de tidlige morgentimer. Det giver ret få timer til rådighed. Ved mekanisk rensning er der mulighed for at køre i langt flere timer og vejret skal være rigtigt dårligt, for at man ikke kan køre med renseren. AKV vil forsøge at kombinere mekanisk rensning med jordløsning. 25 / marts