Kvalitetsplan & kvalitetssikring

Transkript

1 Kvalitetsplan & kvalitetssikring Kvalitetsplan og sikring for byggeriet: Navn Adresse Postnr. og By Dato: Materialet er udført af malerfirmaet: Navn Adresse Postnr. og By CVR.nr: Og godkendt af:

2 Indholdsfortegnelse Entrepriseoplysninger Malervirksomhedens organisation Projektgennemgang Bilag til belysning af tekniske spørgsmål Bilag til visuel kontrol af underlag Bilag til modtagekontrol af materialer Proceskontrolskema Farveplan Skema til drift og vedligehold Div. bilag eks. ks. cirkulære og lagtykkelsesmåling Afleveringsdokument Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6 Afsnit 7 Afsnit 8 Afsnit 9 Afsnit 10 Afsnit 11 OBS: Se eksempler på udfyldelse af skemaerne afsnit 4-9

3 Entrepriseoplysninger Sagsnavn: Tilbudsdato Sagsnummer Acceptdato Byggeperiode start: Slut: Malerentrepriseperiode: Start: Slut: Bygherre: tlf. og Hovedentreprenør tlf. og Byggeleder: tlf. og Ingeniør: tlf. og Arkitekt: tlf. og Der kan for ovennævnte kun træffes tekniske og økonomiske aftaler med: Malervirksomheden: Navn: Adresse: Tlf. og Der kan for ovennævnte kun træffes tekniske og økonomiske aftaler med: Afsnit 1

4 Malervirksomhedens organisation Malermester: Har hovedansvaret og den overordnede ledelse Står for entreprisens generelle gennemførelse Indgå aftaler af teknisk og økonomisk karakter Konduktør: Refererer til ovennævnte malermester Står for kommunikationen med hovedentreprenører Projektgennemgang Økonomi Indgåelse af aftaler om materialeleverancer Bestilling af materialer Koordinering/planlægning af arbejdets udførelse Instruktion af medarbejdere Projektmateriale Dokumentstyring Udførelse af kvalitetskontrol af egne arbejder Sikkerhed Kan derudover: Indgå aftaler af teknisk og økonomisk karakter Afsnit 2

5 Projektgennemgang Formål: Nærværende procedure giver retningslinier for, hvorledes der udføres en gennemgang af projektet. Projektgennemgangen har til formål at afklare særlige udførelses- og kvalitetstekniske forhold, som f. eks. metoder for udførelse, kontrolprocedure, og definition af evt. uoverensstemmelser, uklarheder eller mangler i projektet. Gennemgang: Projektgennemgang udføres inden entreprisen begynder. Projektgennemgangen udføres sammen med bygherren, dennes rådgiver eller hovedentreprenøren. Ved gennemgangen af projektmaterialet gennemgås følgende punkter: Er der uoverensstemmelser i projektet/materialet Er der uklarheder i projektet/materialet Er de fysiske forhold som beskrevet Er forhold vedr. kvalitetskontrol beskrevet Er der særligt kritiske områder Er udførelsesmetoder fastlagt Er der behov for projektændringer (mere/mindre eller andet arbejde) Er forhold vedr. tidsplanen beskrevet og er den realistisk Ændringer i entreprisen aftalt ved projektgennemgang beskrives i Bilag til projektgennemgang. Ligeledes udfyldes aftalesedler vedr. honorering Afsnit 3

6 Bilag til projektgennemgang For byggesagen: Er der ved projektgennemgangen den aftalt følgende: Lofter Malebehandlingen ændres til behandlingsbeskrivelse nr. Der er samtidig aftalt følgende prismæssige ændring Øvrige bemærkninger: Vægge: Malebehandlingen ændres til behandlingsbeskrivelse nr. Der er samtidig aftalt følgende prismæssige ændring Øvrige bemærkninger: Vinduer: Malebehandlingen ændres til behandlingsbeskrivelse nr. Der er samtidig aftalt følgende prismæssige ændring Øvrige bemærkninger: Træværk: Malebehandlingen ændres til behandlingsbeskrivelse nr. Der er samtidig aftalt følgende prismæssige ændring Øvrige bemærkninger: Afsnit 3

7 Bilag til projektgennemgang Radiatorer: Malebehandlingen ændres til behandlingsbeskrivelse nr. Der er samtidig aftalt følgende prismæssige ændring Øvrige bemærkninger: Rør: Malebehandlingen ændres til behandlingsbeskrivelse nr. Der er samtidig aftalt følgende prismæssige ændring Øvrige bemærkninger: Andet: Malebehandlingen ændres til behandlingsbeskrivelse nr. Der er samtidig aftalt følgende prismæssige ændring Øvrige bemærkninger: Desuden er følgende ændringer og forbehold aftalt: For malerfirmaet: Dato/underskrift For bygherre/rådgiver: Dato/underskrift Afsnit 3

8 Bilag til belysning af tekniske spørgsmål Formål: Nærværende bilag giver retningslinier for, hvorledes uklarheder i forbindelse med entreprisen og udførelsen af denne håndteres, hvis der konstateres uoverensstemmelser. I den tekniske forespørgsel beskrives det, hvad der ønskes afklaret eller yderligere uddybet. Derudover angives dato samt reference for, hvornår besvarelsen skal være modtaget af entreprenøren. Overholdes denne dato ikke, kan det have betydning for tidsplanen. Dato for aflevering Forespørgsel med tilføjelse af dato for tilbagelevering Bemærkninger Afsnit 4

9 Beskrivelse af visuel kontrol af underlag/indfaldskrav Nedenstående kontroller af underlag udføres inden opstart af malearbejdet. Lofter Emner og lokalitet Metode Rapportering Vægge Vinduer Træværk Gulve Metal Afsnit 5

10 Bilag til visuel kontrol af underlag I nærværende bilag gives retningslinier for, hvorledes det underlag malerentreprenører overtager til malerbehandling visuelt kontrolleres og dokumenteres. Gennemgangen udføres inden malearbejdet opstartes og rapporteres i nedenstående skema. Dato, Bygningsdel og underlag Kontrol metode, antal, bygningsdel samt placering Lofter Godkendt/afvist Vægge Vinduer Træværk Radiatorer Rør Andet Afsnit 5

11 Bilag til modtagekontrol af materialer Nærværende bilag giver retningslinier for hvorledes modtagekontrol af materialer udføres og dokumenteres. Alle materialer, der anvendes til entreprisen, noteres i bilaget, ligeledes om emballage m.m. er beskadiget. Emne: Hvad skal kontrolleres Metode Omfang/frekvens Acceptkriterium Dokumentationsform Materialer Visuelt Ved levering, gælder alle leverancer Materialer iht. Bestilling, og de skal være uden skader Følgesedler, indgår ikke i kvalitetssikringsmaterialet. Ansvar Dato Produktnavn Emballage intakt/ikke intakt Afsnit 6

12 Proceskontrolskema I nærværende bilag beskrives og gives retningslinier for, hvorledes proceskontrol af malebehandlingen udføres og dokumenteres. Gennemgangen udføres løbende under udførelsen af malearbejdet og rapporteres i nedenstående skema. Ligeledes kan billeddokumentation indsættes i bilag til Proceskontrolskema. Dato, bygningsdel og underlag Lofter Bundbehandling Slutkontrol Godkendt/ikke Godkendt Øvrige bemærkninger Vægge Vinduer Træværk Gulve Jern Andet Afsnit 7

13 Bilag til proceskontrol skema I nærværende bilag indsættes diverse billeddokumentation: Afsnit 7

14 Farveplan I nærværende bilag beskrives hvilke kulører og produkter, der er anvendt. Lofter Emne Produkt Kulør Vægge Vinduer Træværk Radiatorer Rør Andet Afsnit 8

15 Skema til drift og vedligehold I nærværende bilag beskrives, hvorledes drift og vedligeholdelse af de malerbehandlede emner foretages. Ligeledes vedlægges bilaget Rengøring af malede overflader. Emne Daglig drift Genbehandling Øvrige bemærkninger Lofter Vægge Vinduer Træværk Radiatorer Rør Andet Afsnit 9

16 Rengøring af malede overflader Godt malearbejde koster penge og er dermed en investering, som bør vedligeholdes. Renhold er en vigtig del af vedligeholdet for overfladernes levetid, udseende og brugsegenskaber, men også for indeklimaet. Der er faktisk store gevinster at hente ved fornuftig vedligeholdelse. Malede overflader Det er malebehandlingens opgave at supplere eller ændre en bygningsdels overflade, så den får egenskaber, der er hensigtsmæssige for dens funktion. Alt efter overfladens art, placering og ydre påvirkning kan malebehandlingen have: Æstetiske formål som overfladekarakter, kulør og glans. Tekniske formål såsom bestandighed mod slid, stød og slag, vandpå-virkning og beskyttelse mod mug-/skimmelvækst. Malebehandlingen kan endvidere nedsætte smuds-modtageligheden, lette rengøringen, den bør have god holdbarhed samt være enkel at genbehandle. Er disse formål opfyldt, så er der også givet et godt bidrag til et sundt miljø, for en af de væsentligste årsager til et dårligt indeklima er støv og mikroorganismer. Det gør renholdet til en central funktion, der er uadskillelig fra planlægningen af malearbejdet. Almindelig renholdelse Renholdelse af malede over-flader kan opdeles i to funktioner: 1) Rengøring som led i klargøring før genbehandling med maling. 2) Almindeligt renhold, dvs. regelmæssig forebyggende eller afhjælpende rengøring. Snavs forekommer i to hovedtyper: 1) Pigmentsnavs, der består af faste partikler (støv). 2) Fedtagtig snavs, der består af fedt, olie og lignende mere eller mindre flydende stoffer. Sammensætningen af snavs varierer både med lokaliteten og med årstiden, og en normal snavs eksisterer der ikke. Rengøringsmetoder Almindeligt renhold opdeles i følgende rengøringsmetoder: 1) Tør rengøring Støvsugning. Den mest effektive metode til fjernelse af støv er støvsugning, der samtidig giver den fordel, at støvet fjernes fra lokalet. Afstøvning. En blød børste kan ikke binde støvet, og selv om støvet fjernes fra den pågældende overflade, så bliver støvet i lokalet. Den tørre støvklud er i så henseende bedre, idet den binder en del af støvet. Bedst er de imprægnerede papirservietter, der kan binde en stor mængde støv. Tør mopning. Til overflader som for eksempel trægulve - der ikke tåler vand - er tør mopning en velegnet metode. Fugtig mopning. Ved at fugte mopgarnet med opløsning af rengøringsmiddel og/ eller vand øges rengørings-effekten. 2) Våd rengøring Hvis snavset sidder fast efter indtørring, eller hvis der indgår fedtstoffer, slår de tørre metoder ikke til. Spand, klud og børste. Ofte ses denne metode fejlagtig anvendt med en spand indeholdende vand og rengøringsmiddel. Resultatet bliver i så fald snarere en jævn fordeling af snavset på overfladen end en egentlig rengøring. Det rigtige er at anvende to spande. I den ene opløsningen af rengøringsmiddel og i den anden rent vand. Kluden skylles i vandet, vrides og derefter hældes en passende mængde rengøringsmiddel på. Et område rengøres, og den snavsede klud skylles i spanden med vand og vrides på Afsnit 9

17 ny. Derved bliver opløsningen af rengøringsmidlet ikke snavset og bevarer sin rengørende evne, indtil be-holdningen er opbrugt. Vandet i den anden spand udskiftes efter behov. Praktiske anvisninger Rengøringsmidlet. Det er let at finde et rengøringsmiddel, der kan gøre rent, idet man blot vælger et, der er stærkt nok. Men stærke midler er aggressive, og problemerne viser sig først senere som matte overflader, der holder på snavset og senere som ødelagte overflader. Dosering. Rengøringsmidlets effektivitet afhænger af doseringen. Effektiviteten stiger med doseringen, men kun indtil en vis grænse. Derefter falder effektiviteten, men midlets aggressive indflydelse på overfladen øges. Følg derfor nøje leverandørens anvisning. Bearbejdning. Ved fastsiddende snavs kan det være en fordel at begynde med en befugtning med rengøringsopløsningen og lade denne virke i 5-10 minutter. Ved våd rengøring af lodrette flader foretages rengøringen nedefra og op. Rengøringsvandet må ikke kunne løbe ned over tørre steder, for så efterlades der striber. Pas på tilstødende flader, som kan beskadiges. Disse kan eventuelt forud befugtes med rent vand eller tildækkes. Efterskylning. Ved efter-skylning med rent vand fjernes rester af rengøringsmiddel og snavs, så dette ikke sidder tilbage som slam. Lofter og vægge. De mest sarte overflader som kalk og limfarve tåler kun forsigtig afbørstning eller støvsugning. Mat plastvægmaling vil selv om den godt kan tåle den kemiske påvirkning være meget vanskelig at rengøre med våde metoder. Snavset vil delvist trænge ind i malingfilmen og efterlades der som synlige skjolder. Våde metoder kan også medføre en stedvis opblankning af overfladen. Halvblanke og blanke malinger er lette at renholde, men vær omhyggelig med eftertørring så striber undgås. Gulve. Fugtig mopning vil ofte være tilstrækkelig. Undgå sæbe og plejemidler, der afsætter en film, som kan forhindre genbehandling med lak eller maling. Krydsfiner. Det frarådes at anvende våd rengøring på lakeret eller malet krydsfiner. På grund af rengøringsmidlets lave overfladespænding vil dette trænge igennem selv de fineste revner og forårsage skade. Afslutning. Denne vejledning er på ingen måde fyldestgørende for, hvordan malede overflader renholdes. Vi har for eksempel ikke kunnet berøre de mange forskellige former for specielle rengøringsbehov. Men vi håber, at vejledningen belyser den nødvendige sammenhæng mellem valget af overflade og kravet til renholdelse. Afsnit 9

18 Måling af filmlagtykkelse Såfremt andet ikke er aftalt mellem parterne, kontrolleres overfladebehandlingens lagtykkelse på træ i henhold til DS/EN ISO-standard 2808, metode 5A. ISO 2808, metode 5A foreskriver proceduren ved måling af filmlagtykkelsen på et tørt malinglag, der er skåret ud af det træemne, hvorpå malerarbejdet er udført, eller et stykke træ, der er malet som prøveemne til formålet. Testlaboratorium Parterne skal i samråd beslutte hvilket laboratorium, der skal foretage målingen. Laboratoriet skal kunne opfylde de krav, der stilles i ISO 2808, metode 5A til lagtykkelsesmålinger, herunder at: - Mikroskopet skal have et okular med en usikkerhed på maksimum 2 µm. - Der skal udføres minimum 5 målinger for hver prøve og beregnes et gennemsnit heraf. - Hvis der er store variationer i resultatet af de udtagne prøver, skal disse suppleres med billedmateriale eller tegninger. Krav til prøveudtagning Med mindre parterne aftaler andet, skal der ved prøveudtagning på malebehandlede trævinduer som minimum udtages et prøveemne på minimum 5 x 10 mm fra bundstykket og et prøveemne fra f.eks. sidekarmen. Ved prøveudtagning på større malebehandlede arealer udtages minimum 5 prøveemner på minimum 5 x 10 mm. Prøveemnerne skal udtages minimum 25 mm fra en kant. Malingfilmlagtykkelse Konklusionen om filmlagtykkelsen skal foretages på baggrund af et beregnet gennemsnit af de foretagne enkeltmålinger for hver prøve. Der skal tages hensyn til, at der er en usikkerhed på måleapparatet (maksimalt 2 µm) samt at reproducerbarheden for hver måling er ± 10 µm. Ved ikke høvlet træ (ru) må reproducerbarheden forventes at være mindst det dobbelte, hvilket der skal tages højde for i konklusionen. Afsnit 10

19 Ved reproducerbarhed forstås den usikkerhed, der ligger i, at: - Prøven udsættes for tryk i forbindelse med prøveudtagningen og noget af malingen kan springe af. - Måleresultatet kan variere afhængig af hvilket laboratorium, der foretager den, ligesom der er en menneskelig usikkerhed forbundet med målingen. - Lagtykkelsen på malerarbejdet varierer fra område til område. Den maksimale afvigelse fra et eventuelt foreskrevet mindstekrav til filmlagtykkelsen må ikke overstige reproducerbarheden og apparatusikkerheden sammenlagt. Såfremt der ikke er stillet krav til minimumfilmlagtykkelsen, må det ud fra de samlede omstændigheder vurderes, om der er påført det krævede antal strygninger. Der findes således ikke en generel norm for filmlagtykkelsen af en enkelt påføring af maling på træ. Filmlagtykkelsen varierer, idet der forekommer ujævnheder i underlaget og indsugning af maling i porøse underlag. Derudover kan der forekomme ujævnheder i malingens overflade, f.eks. p.g.a. penselstriber, og malingens beskaffenhed influerer på filmlagtykkelsen, idet tørstofindholdet fra en nuance til en anden varierer. Testrapport Laboratoriet skal udfærdige en testrapport, der i henhold til ISO 2808 minimum skal indeholde: 1) Alle relevante oplysninger om det emne, hvorfra prøverne er udtaget. 2) En angivelse af, at det er ISO 2808, der er anvendt som metode for lagtykkelsesmålingen. 3) Yderligere oplysninger, som parterne har aftalt er relevante for målingen eller som fremgår af standarder eller normer på området, dog som minimum: a) Oplysninger om hvorledes malingen er påført emnet. b) Hvorledes forholdene var, mens emnet tørrede, samt tidsrummet mellem hver påføring. c) Hvor lang tid der er gået fra maletidspunktet til prøveudtagningstidspunktet. d) Relevante oplysninger om det malebehandlede areal, herunder underlagets kvalitet. e) Antal foretagne målinger. 4) Andre relevante oplysninger, herunder henvisning til nationale standarder eller normer der er gældende, samt bestemmelser i kontraktdokumenterne eller andre dokumenter. 5) De enkelte måleresultater samt gennemsnitsværdien heraf med angivelse af standardafvigelse; alternativt de enkelte måleresultater med angivelse af minimums- og maksimumsværdien for målingerne. 6) Oplysning om eventuelle afvigelser fra ISO 2808, metode 5A. 7) Dato for målingernes udførelse. Afsnit 10

20 Afleveringsdokument Ved nedenstående underskrift kvitteres for modtagelsen af kvalitetssikringshåndbogen for Byggesagen: Udført af: Dato d. Modtager Afsnit 11

21 Eksempler - Eksempler Bilag til afsnit 4. Eksempel på udfyldelse af skema: Dato for aflevering Forespørgsel med tilføjelse af dato for tilbagelevering Eks. d. 8/ Det er konstateret at gipspladerne ikke er korrekt opsatte. Afventer nærmere afgørelse. Senest d. 12/ Kopi sendt til tømrer Bemærkninger Bilag til afsnit 5. Eksempel på udfyldelse af skema: Emner og lokalitet Metode Rapportering Lofter Eks. Gipslofterne i lokalerne Indfaldskrav vurderes visuelt i et omfang af 20 kontroller jævnt fordelt i lokalerne. Såfremt underlag ikke svarer til det beskrevne rettes skriftlig henvendelse til arkitekten. Herefter afventes dennes skriftlige tilbagemelding Vægge Betonvægge MBA nr. N2009 Der foretages 10 fugtmålinger jævnt fordelt i lokalerne Såfremt underlag eller fugtindhold ikke svarer det forventede rettes skriftlig henvendelse til arkitekten. Herefter afventes dennes skriftlige tilbagemelding Dato, Bygningsdel og underlag Lofter Eks. 20/ Lofter af gips i lokalerne Kontrol metode, antal, bygningsdel samt placering I værelsesafsnit 2 er der foretaget 6 visuelle kontroller. Heraf er lofter i lokale ikke korrekt monteret. Har d.d. givet besked til arkitekt, og afventer tilbagemelding om vi skal påbegynde arbejdet. Dog herefter med begrænset ansvar. Godkendt/afvist Afvist og afventer svar fra arkitekten inden d. 22/ Bilag til afsnit 6. Eksempel på udfyldelse af skema: Dato Produktnavn Emballage intakt/ikke intakt Eks Flutex 5 til lofter Intakt kasser med rutex Ikke intakt. Returneres til leverandør

22 Bilag til afsnit 7. Eksempel på udfyldelse af skema: Dato, bygningsdel og underlag Bundbehandling Slutkontrol Godkendt/ikke Godkendt Øvrige bemærkninger Lofter Eks. 20/ Lofter lokalerne d. 15/5 07. Spartelarbejdet er fundet korrekt udført d. 20/9 07 Visuel kontrol af arbejdet er udført af AB. Lofterne er godkendt og fundet sv. Til det i udbuddet ønskede. Eksempler Eksempler Som nævnt i kontrol af underlag er kortkanter ikke understøttede. Derfor ingen garanti på revner. Bilag til afsnit 8. Eksempel på udfyldelse af skema: Emne Produkt Kulør Lofter Flutex 5 NCS? Ral 9010 Bilag til afsnit 9. Eksempel på udfyldelse af skema: Emne Daglig drift Genbehandling Øvrige bemærkninger Lofter Ved partielt smuds afvaskes let med malervask MBA V1011A1 Der kan normalt ikke afvaskes på loftmaling