Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi

Transkript

1 Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi

2 Økonomi - MTV spørgsmål Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår? Hvilke forhold vil være afgørende for de samfundsøkonomiske og driftsøkonomiske konsekvenser af de forskellige forslag til ændret organisering af diagnostik og behandling af diabetiske fodsår?

3 Metode Analysen søger at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved hele behandlingsforløbet, fra et fodsår opdages til såret er helet inkl. evt. amputation og brug af hjemmesygeplejerske og hjemmehjælp pga. amputationen. Data: Systematisk litteraturstudie Cost-of-illness studier Studier af omkostninger ved organiseringer af diagnostik og behandling af diabetiske fodsår 15 reviews, 12 primære studier (i bilag) Landspatientregistret samt Det Nationale Diabetesregister.

4 Litteraturstudiet: Ingen brugbare danske studier (med både primær og sekundær sektor) Men Apelqvist ( ) er brugbart: Følger 314 personer med diabetiske fodsår fra universitetshospitalet i Lund, Måler omkostninger ved behandling af diabetiske fodsår de første 3 år efter såret er opstået. Omkostninger ved evt. nye fodsår (recurring) medregnes Typer af ressourceforbrug inkluderes: Indlæggelse, antibiotika, ambulant behandling, lokalbehandling af såret i eget hjem, ortopædiske hjælpemidler og proteser, hjemmehjælp og sociale ydelser

5

6 Data vedr. incidensen af diabetiske fodsår

7 Men vi skal korrigere for, at nogle patienter efterfølgende behandles for alvorligere sår: Antal patienter I 2006 Fordeling Antal patienter korrigeret for alvorligere sår de næste 3 år Korrigeret fordeling Grad ,3 % ,8 % Grad ,3 % ,8 % Grad ,0 % 262 8,3 % Grad ,4 % ,1 % I alt % %

8 Totale omkostninger Resultater

9 Tolkning: Totale omkostninger: 793 mio. kr. hjemmehjælp 44 % indlæggelse 36% ambulant behandling 20 % Tabellen viser omkostninger behandling af fodsår, som opstår i 2006 inkl. omkostningerne i efterfølgende tre år samt omkostninger ved nye fodsår hos disse patienter Der er tale om en incidensopgørelse, ikke prævalens Et minimumsestimat for de sande omkostninger: A: Kun omkostninger i de første tre år, efter såret er opstået, er medregnet B: Produktionstabet hos patienter med sår udeladt. C: Der er ikke taget hensyn til, at andelen af neuroiskæmiske og iskæmiske fodsår har været stigende siden Apelqvists undersøgelse

10 Følsomhedsanalyse A: Hvis man i stedet anvender incidensen i 2009? Så falder omkostningerne til 752 mio. kr. B: Hvor meget hjemmehjælp per uge svarer Apeqvist resultater til? Patient med fodsår uden iskæmi: 35 min. Patient med fodsår med iskæmi: 1 t., 49 min. Patient der får mindre amputation: 2 t., 41 min. Patient der får større amputation: 3 t., 46 min. C: Hvor meget sårbehandling i patientens hjem svarer Apelqvist til? Analyse baseret på andre studier af materialeforbrug, tid, transport, antal skift: Resultat: Data fra andre studier viser omkostning i samme størrelse

11 Vurdering af omkostninger og udgifter ved forslag til ændret organisering Økonomien i forslagene kan ikke beregnes uden en konkretisering af indholdet Men hvad har betydning for størrelsen af de økonomiske konsekvenser? 1. Udgifter ved implementering: Vil være begrænsede, hvis eksisterende personale benyttes Indførelse af telemedicin vil dog kræve investeringer i udstyr mv. 2. Afledte økonomiske effekter: Kan være betydelige hos de praktiserende læger og sygehusene. Centrale pointer: Det skal sikres, at omkostningerne ved evt. forøget aktivitet opvejes af et forbedret behandlingsresultat (fx fald i alvorlige komplikationer pga. sår.) Det skal sikres at DRG-systemet giver sygehusene de rette incitamenter og afregning for meraktivitet (inkl. Telemedicinsk aktivitet).

12 Konklusion På baggrund af Apelqvist et al. og Landspatientregistret samt Det Nationale Diabetesregister kan de samfundsøkonomiske omkostninger ved behandling af den årlige incidens af diabetiske fodsår beregnes til 793 mio. kr. Følsomhedsanalyserne støtter resultaternes holdbarhed Der er dog tale om minimumsskøn for de sande omkostninger Vedr. forslag til ændret organisering er det vigtigt: at det sikres at forslag medfører bedre behandlingsresultat at DRG-taksterne giver sygehusene rette afregning og ikke stopper udvikling af bedre behandling