Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Transkript

1 B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne skal gennemføre særlige indsaser i brancher med særlig risiko for nedslidning. Side 5 Fra den 1. januar 2007 siller saslige bygherrer krav om digial udveksling af informaioner mellem byggesagens parer. Side 9 Lad oalinddækning mindske nedslidningen -karelle ser med sor ilfredshed på velfærdsafalens markane fokus på a forebygge fysisk og psykisk nedslidning. har overfor Beskæfigelsesminiser Claus Hjorh Frederiksen anbefale, a der ved uddeling af fondens midler søges skab synergieffeker mellem relevane erhvervs-, arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøpoliiske indsaser indenfor bygge- og anlægsbranchen. Konkre for bygge og anlæg giver de mening a søe udbredelsen af vejrbeskyelsessysemer il oal-inddækning. Der er en række dokumenerede fordele forbunde med a bruge oalinddækning: Forbedre arbejdsmiljø for bygningsarbejderne, bedre kvalie i byggeproces og bygværke, korere byggeid, højere produkivie, korere genhusningsid, mindre risiko for skimmelsvamp. Toalinddækning og vinerbyggeri indebærer en række arbejdsmarkedspoliiske fordele: Sæsonudjævning med mindre ledighed og sparede udgifer il dagpenge, modvirkning af flaskehalse, fasholdelse af bygningsarbejdere i branchen, senere ilbagerækning pga. mindre nedslidning og mindre fravær. Anvendelse af oalinddækningseknologier vil med sor sikkerhed ændre belasende ruiner og arbejdsgange, der er nedslidende for bygningsarbejderne og medfører for sor sygefravær. Velfærdsforliges pulje imod nedslidning bør derved komme il a spille sammen med Erhvervsminiserens forslag om, a alle ilbud på byggeri skal indeholde vejrbeskyelsessysemer. (Læs mere om disse forslag inde i blade). INDHOLD Arbejdsmiljø er også velfærd Erhvervsminiseren syrker indsasen mod fejl og mangler i byggerie Kære finansminiser, udvis lid mod! Finanslov som forvene Flere ressourcer il Arbejdsilsyne fra 2007 Brugerdreven innovaion i byggerie Ledigheden i byggefagene bliver ved a sæe bundrekord Byggerie en vigig moor i opsvinge De digiale Byggeri Bysyrerne må gå foran, når de gælder arbejdsagerklausuler i udbudskonraker Åres arbejdsmiljøpris uddeles på Arbejdsmiljødagen

2 Arbejdsmiljø er også velfærd Af Ulrik Spannow 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Byggerie må nu arbejde for, a de mange midler kommer ud og gør gavn på arbejdspladserne - så nedslidning forebygges og medarbejderne fasholdes e hel arbejdsliv i branchen Efer flere års forfejle arbejdsmiljøpoliik har regeringen ilsyneladende indse, a e god arbejdsmiljø er en kilde il velfærd og velsand. Parerne bag forlige regeringen, Socialdemokraerne, DF og de radikale har valg a gøre brug af en økonomisk gulerod for a få virksomhederne il a yde en eksra indsas for arbejdsmiljøe. Forebyggelsesfonden skal yde søe il projeker på virksomheder, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. I 2007 udbeales 200 mio. kr. og derefer op il 350 mio. kr. årlig. Fonden skal også yde søe il sundhedsfremme og genopræning af folk, der er syge eller har handikap. Der er ale om rigig mange penge, men allene skal ses i lyse af, a de samlede sygefravær koser 32 mia. kr. om åre. I regeringens førse udspil var der kun afsa 100 mio. kr. il en nedslidningsfond, hvoraf halvdelen i øvrig skulle finansieres ved a skære i midlerne il BAR-syseme og Arbejdsmiljøråde. Eferfølgende er regeringen komme på bedre anker, så der er komme beydelig flere midler i spil samidig med, a BAR og Arbejdsmiljøråde fasholder sine midler. Branchen i fokus Pengene fra forebyggelsesfonden skal gå il virksomheder i nedslidningsruede brancher. De vil sige brancher, hvor der er overrisiko for, a de beskæfigede ikke helbredsmæssig kan holde il a arbejde e hel arbejdsliv igennem. Bygge og anlæg er i høj grad en nedslidningsrue branche. Rigig mange bygningsarbejdere rækker sig ud af branchen før id på grund af nedslidning. For a kunne få søe fra fonden, skal parerne i den enkele branche eller på den enkele virksomhed indgå en afale med konkree mål for indsasen. finder de hel naurlig, a parerne i byggerie indgår en sådan branche-afale. Der er besem behov for konkree målal for a reducere nedslidningen i bygge og anlæg. De er afgørende, a branchens organisaioner selv får il opgave a vurdere kvalieen af de projeker, der søges om søe il. De er endvidere en mærkesag for, a branchens organisaioner får kompeence il a ræffe besluning om, hvilke projeker der skal have søe. Vi lægger også væg på, a medarbejderne involveres i alle projeker, som fonden yder søe il. Fakisk bør sikkerhedsorganisaionen delage i både planlægning og gennemførelse af projekerne. Selvom de førs og fremmes er virksomheder, der skal søge om søe fra fonden, så må der ikke herske vivl om, a BAR for bygge og anlæg vil komme il a spille en cenral rolle. Fx kan BAR være med il a sprede de erfaringer, der høses. BAR kan også forvenes a sæe akivieer i gang il gavn for de små virksomheder i branchen. Vinerbyggeri har anbefale beskæfigelsesminiseren, a fondens midler også bruges il a skabe e bedre arbejdsmiljø ved a søe udbredelsen af oalinddækning. Men anbefalingen skal også ses i lyse af, a oalinddækning giver mulighed for sæsonudjævning, så der kan arbejdes åre rund. De vil i sig selv være med il a fasholde medlemmerne i branchen og sikre senere ilbagerækning fra arbejdsmarkede. 2

3 B A T k a r e l l e Erhvervsminiseren syrker indsasen mod fejl og mangler i byggerie Af Sidse Buch og Gunde Odgaard Med re konkree iniiaiver ønsker erhvervsminiser Bend Bendsen a komme forbrugernes problemer med fejl, mangler og skimmelsvamp i priva boligbyggeri il livs Erhvervsminiser Bend Bendsen har age iniiaiv il a syrke bekæmpelsen af fejl og mangler i nybyggerie. Indsasen besår af re ilag, som især ager udgangspunk i a øge forbrugerbeskyelsen. Obligaorisk byggeskadeforsikring De førse ilag er eablering af en obligaorisk byggeskadeforsikring mod alvorlige fejl og mangler i priva boligbyggeri. Forsikringen skal egnes af professionelle bygherrer, som bygger med henblik på videresalg, udlejning m.v. Som en del af byggeskadeforsikringen eableres e professionel efersyn af nybyggerie efer henholdsvis 1 og 5 år. De venes, a forsikringsordningen vil omfae nybyggeri af ca privae boliger om åre som f.eks. eagebyggeri, rækkehus- og parcelhusbyggeri. Forekomsen af fejl og mangler siller køberen/beboeren i en dårlig siuaion, præge af usikkerhed om, hvornår fejl og mangler bliver udbedre. Mange føler, de løber panden imod en mur, når de rejser krav mod de professionelle parer, og en del ender med a opgive e ellers bereige krav. De er forhold som disse byggeskadeforsikringen skal råde bod på, så de sikres, a forbrugerne hurig får udbedre fejl og mangler. Forsikringsordningen bygger på erfaringer fra Byggeskadefonden, som viser, a omfange af fejl og mangler er beydelig lavere i de søede byggeri end i de privae byggeri. Siden fondens opreelse i 1986 er analle af byggesager med alvorlige fejl og mangler nedbrag fra 30 pc. il 4 pc. i I har vi igennem mange år påpege, a erfaringerne fra Byggeskadefondene skulle bruges i andre dele af byggerie. De sker nu. Undage fra a egne byggeforsikringen er bygherrer, som bygger bolig il sig selv. Se med s øjne vil de imidlerid være nyig også a kunne ilbyde privae bygherrer en byggeskadeforsikring. En ordning, som sikrer hr. og fru Danmark mod fugskader og andre fejl og mangler i forbindelse med nybyggeri, og som sikrer efersyn af boligen efer 1 og 5 år. Forslage om a indføre en obligaorisk byggeforsikring vil blive fremsa som e lovforslag il ændring af byggeloven i den kommende folkeingssamling 2006/2007. Sikring af byggerie mod vejrlig De ande ilag reer sig mod a sikre byggerie mod vejrlig. Bevæggrundene bag forslage er a bidrage il a sikre, a maerialer og konsrukioner beskyes, så der ikke indbygges sore fugmængder i nybyggeri. Krave kommer il a omfae al nybyggeri og sørre ombygninger. Indbygge fug kan udvikle sig il krakelering af vægge, forårsage afskalning af maling og ikke minds skimmelsvamp, som kan give sygdomme og lidelser for både børn og voksne. Krave vil f.eks. kunne opfyldes ved a beskye maerialerne på byggepladsen mod regn, ved a opføre byggerie under oalinddækning, ved a bygge agkonsrukionen idlig i processen eller ved a benye hensigsmæssige kvaliessyringsprocedurer. De er resulae og ikke meoden, der er de afgørende i iniiaive. De er hensigen, a bygherren i forbindelse med udsedelse af byggeilladelsen skal gøre rede for, hvorledes maerialer og konsrukioner skal beskyes mod vejrlige. I håber vi på, a der i kommunerne vil være nødvendige ressourcer og eksperise il rådighed for a opnå den maksimale effek af ilage. I har vi i mange år argumenere for bedre sikring af byggeri mod vejrlig. Vi havde derfor håbe på e endnu sørre fokus på oalinddækning end ilfælde er. Imidlerid skal miniseren have ros for a have åbne debaen om vejrbeskyelsessysemer i byggerie, som er e skrid på vejen il a sæsonudjævne byggerie. Nu vener vi blo på, a miniseren vil genindføre saens ilskud il Vinerkonsulenjenesen, som blev skåre væk i Forslage vil blive indarbejde i de nye Bygningsreglemen, der kommer primo Krav om maksimal fugindhold og fugmåling De redje ilag skal bidrage il a sikre, a bygningen reel er indflyningsklar ved overdragelsen il beboere, og a den ikke indeholder for mege fug. Derfor vil der i de nye Bygningsreglemen blive fassa krav om angivelse af, hvornår fugindholde i en ny bygning er sundhedsmæssig i orden. I forbindelse med krave vil der blive udarbejde vejledninger il målemeoder og lignende. Kommunerne får mulighed for, efer en konkre vurdering, a kræve opfyldelsen af fugkrave efervis af bygherren gennem en redegørelse/måling. Udgifen heril afholdes af bygherren. 3

4 Kære Finansminiser, udvis lid mod! Af Gunde Odgaard De er ikke kun jernbaner og signalsysemer, der rænger il renovering, vedligeholdelse og fornyelse. Hele den danske bygnings- og anlægskapial i form af skoler, plejehjem, daginsiuioner, el-ne, havne, veje, kloakker, hospialer, idræsanlæg med mege mere, rænger il e alvorlig efersyn Finansminiser Thor Pedersen må derfor udvise de nødvendige poliiske mod il a udarbejde en samle vurdering af den offenlig ejede realkapials ilsand, for derefer a gennemføre den nødvendige genopreningspoliik. Der skal indsamles og opgøres målal for bygningers og anlægs fysiske ilsand og vedligeholdelsesbehov. Herefer formuleres og indføres en poliik på område i saen, i kommunerne og i regionerne således, a eferslæbe snares mulig kan begynde a blive indhene. Der fassæes bindende regler for, hvor mange penge, der skal sæes af il løbende vedligeholdelse. Dee kan sammenlignes med de vi kender fra indbealing il en vedligeholdelseskono i priva udlejningsbyggeri. En sådan poliisk handlingsplan for bygningers og anlægs genoprening kræver e lang sige og e sabil bred poliisk fleral. Man kan egenlig sige, a e sådan forslag er udryk for sund fornuf, og a der derfor ikke burde være så mege poliik i sagen. Den samlede værdi af den danske anlægs- og bygningskapial er vanskelig a opgøre, alligevel vurderer Danmarks Saisik, a der i 2003 var værdier for kr. Eller med bogsaver re-billioner-ehundredesyvogfyrre-milliarder-femhundredeoeoghalvfems millioner! -karelle, Dansk Byggeri, Akademie for de Tekniske Videnskaber med mange flere har i årevis påpege, a der på visse områder af infrasrukuren og bygningsmassen er ale om decidere eferslæb. Områderne har alså være nedprioriere i en sådan grad, a ilsanden ikke længere er accepabel. Hvis den udvikling forsæer, er funkionsdygigheden simpelhen rue! De er efer s vurdering en snebold af gæld, som vi i kraf af mange års forsømmelser fra skifende regeringer og forskellige poliiske fleral skubber foran os il de kommende generaioner a beale. De kan økonomisk se nemlig beds beale sig a udføre en sysemaisk og løbende vedligeholdelse af både bygninger og anlæg. De er en gæld som er minds lige så alvorlig, som den sasfinansielle rene pengegæld. Opbygningen af infrasrukuren har kræve giganiske udskrivninger. De er danskerne, der har finansiere disse inveseringer over skaen. Saen, kommuner og amer/regioner kan med bygnings- og anlægsmassens nuværende ilsand ikke siges a have forvale disse inveseringer på en økonomisk fornufig måde. Hvis dee ikke ændres, så sparer Finansminiseren på skillingerne, medens han lader dalerne rulle! Finanslov som forvene Af Gunde Odgaard I Bygge- Anlægs- og Trækarelle er der ingen overraskelse i finanslovens og Finansminiserens særke fokus på velfærdsydelser. Dee emne er og bliver de varme poliiske ema i eferåre 2007 og frem imod e kommende valg Se med byggeries briller kan de undre, a Finansminiser Thor Pedersen i den økonomiske redegørelse, der følger med Finansloven, gør mege ud af a påpege arbejdskrafmangel i byggerie uden a age konkree iniiaiver for a komme dee problem il livs. Fra har vi vanskelig ved a se e mere velegne idspunk il a slå e slag for sæsonudjævning end på oppen af en højkonjunkur. 4

5 B A T k a r e l l e De har Finansminiseren desværre og hel uforsåelig igen fravalg. Regeringen vil med seniorpoliiske ordninger forsøge a forøge arbejdskrafudbudde. Indenfor byggerie med god grund efersom bygningsarbejdere over 50 år nærmes fosser ud af branchen. Derfor er dee iniiaiv velkommen, og e som vi må kunne bruge i bygge- og anlægsbranchen. Regeringen forsæer sin slagning af Landsbygefonden med god 3 mia. kr. i årene Dermed forsærkes udsulningen af de almene boliger. De selvom regeringen fremhæver, a den almene sekor skal være økonomisk selvbærende. De er vi fra enige i, men de skal være med Landsbyggefonden inak og ilbagefør med de midler regeringen har sjåle siden A ale om økonomisk selvbærende, medens man ømmer Landsbyggefonden er selvmodsigende i en grad, så man ryses! De er god, a regeringen foreslår, a erhvervsuddannelserne i 2007 skal beholde de 116 millioner kr. il videreførelse af aksforhøjelser med mere, som ellers udløber med udgangen af Når dee beløb lægges oveni velfærdsforliges afsae midler il kvaliesløf på erhvervsuddannelserne, får man ree noge op på mange års forsømmelser af dee uddannelsesområde. Jernbanerne og signalsysemerne skal analyseres, hvorefer regeringen vil forhandle sig frem il, hvor mege eksra jernbanerne skal have ilfør i Man må således håbe, a regeringen har de poliiske mod il a følge analysens råd, og ikke som de hidil er foregåe under skifende regeringer med lappeløsning på lappeløsning. De undrer, a Finansminiseren ikke benyer lejligheden il a gennemanalysere hele de vedligeholdelsesog renoveringsmæssige eferslæb i alle offenlige ejede bygninger og anlæg. Opbygningen af infrasrukuren har kræve giganiske udskrivninger. De er danskerne, der har finansiere disse inveseringer over skaen. Sa, kommuner og amer/regioner kan med bygnings- og anlægsmassens nuværende ilsand ikke siges a have forvale disse inveseringer på en økonomisk fornufig måde. Hvis dee ikke ændres, så sparer Finansminiseren på skillingerne, medens han lader dalerne rulle! Når de gælder forskning og innovaion, er der afsa de allerede afale 2 mia. kr. il en globaliseringspulje, som frem il 2012 skal sige il 10 mia. kr. Her må regeringen under ingen omsændigheder lokkes il a læne sig op ad Dansk Folkeparis bagsræberiske ambiionsniveau for Danmarks fremid! Flere resurser il Arbejdsilsyne fra 2007 Af Ulrik Spannow Arbejdsilsyne skal gennemføre særlige indsaser i brancher med særlig risiko for nedslidning. ser frem il myndighedens øgede fokus på bygge og anlæg, der falder sammen med, a branchen screenes fra januar 2007 Arbejdsilsyne (AT) får 70 mio. kr. eksra pr. år i perioden De er en direke følge af velfærdsforlige. De slås fas i velfærdsafalen, a AT skal gennemføre inensivere ilsyn, fx via særlige akioner eller andre iniiaiver, inden for brancher eller områder, hvor der på baggrund af nedslidningsproblemer er behov for en særlig målree arbejdsmiljøindsas. I forvener vi, a en væsenlig del af de eksra resurser il AT vil blive brug på bygge og anlæg. Der er behov for inensivere ilsyn i bygge og anlæg af flere grunde: 1. Branchen giver anledning il sor nedslidning og føridig ilbagerækning fra arbejdsmarkede pga. mange ulykker og e generel se mege belasende arbejdsmiljø. 2. Bygge og anlæg har en sor forekoms af udenlandske arbejdsagere. Tilsyn med de udenlandske arbejdsageres arbejdsmiljø er en del af øsafalen, der blev indgåe i Folkeinge i foråre Andre opgaver il AT Velfærdsforlige rummer o andre opgaver il Arbejdsilsyne. l Arbejdsilsyne skal yde uvildig rådgivning il virksomhederne i forhold il problemerne med de psykiske arbejdsmiljø, herunder sress. l Arbejdsilsyne skal yde en udvide vejledning il virksomheder, der pålægges a løse e konkre arbejdsmiljøproblem inden for ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. 5

6 Brugerdreven innovaion i byggerie Af Sidse Buch Opimal nye af brugerdreven innovaion fås ved a inddrage bygningsarbejderne i udviklingen af mere effekive processer, nye produker og kvaliessikring på byggepladsen. Samidig skal slubrugerens behov og krav ænkes ind i byggerie fra saren Vi lever i en globalisere verden med sadig æere økonomiske, poliiske og kulurelle forbindelser på værs af landegrænser. Danmark delager akiv i den inernaionale arbejdsdeling, hvilke kan mærkes inden for de flese brancher. Omvend giver globaliseringen også Danmark nye muligheder for a udvikle bedre jobs og øge velsanden. I april måned offenliggjorde Regeringen en sraegi for, hvordan Danmark i en globalisere verden skal bevare og forbedre sin konkurrencekraf og sammenhængskraf, så vi forsa kan have e ryg samfund uden sore skel. I dee eferår arbejder Regeringen på a konkreisere iniiaivforslagene i sraegien. I den sammenhæng drøfer byggeries parer i øjeblikke, hvordan byggerie kan udmøne Globaliseringsrådes iniiaiver om Brugerdreven innovaion il fælles gavn. I dee indlæg præseneres -karelles indspil il diskussionen. -karelles bud på brugerdreven innovaion Efer s opfaelse kan brugerdreven innovaion ikke så alene. Innovaion er e resula af den eknologiske udvikling, den forhåndenværende økonomi og de mennesker, der er involvere i e given byggeri. Brugerdreven innovaion er en del af e hele, som naurligvis skal inddrages i innovaionsprocessen, men som på ingen måde i sig selv skaber innovaion! Brugerdreven innovaion i byggerie kan anskues på o måder: Som inddragelse af slubrugerne i planlægningen af byggerie for a få mes værdi for pengene, eller som inddragelse af byggevirksomhedernes medarbejdere i udvikling af nye produker og mere effekive byggeprocesser. Inddragelse af slubrugeren i værdiskabelsen Begrebe Brugerdreven innovaion anyder, a der skabes innovaion ved a inddrage brugeren i udviklingen af nye produker. Imidlerid kommer der ikke nødvendigvis innovaion ud af a inddrage brugerne i værdiskabelsen; men de er af afgørende beydning a gøre de, for de er e 6 spørgsmål om a afsemme forvenninger, så alle parer ved, hvor man har hinanden. Samidig kan der af den vej opnås enighed om, hvordan de færdige resula skal se ud, så al for mange ændringer i selve opførelsesfasen kan undgås. Ehver byggeri har således il formål a skabe værdi for brugerne. Hvis bygningen ikke har nogen værdi må de beegnes som spild, og så bør de ikke produceres. Fokus på værdiskabelsen for byggeries brugere har derfor afgørende beydning for udviklingen af bedre byggeri. Men hvad er værdi? Førs og fremmes er værdi noge personlig, som vi illægger produke eller processen. De er e absrak subjekiv fænomen, som har a gøre med følelser. For eksempel er arkiekonisk skønhed for én person ikke nødvendigvis arkiekonisk skønhed for en anden. Derfor er de esseniel a inddrage brugeren i værdiskabelsen. Ofe er bygherren ikke den samme som brugeren, og ofe er der mange ineresser a age hensyn il: Beboerne, de ansae, omgivelserne som f.eks. naboerne m.v. Værdiopimeringen bør involvere hele komplekse af ineresser. Samidig er der re idsperspekiver a age hensyn il: Planlægningen og byggeprocessen, når bygningen sår færdig sam fremidig brug. Desuden lever vi i en foranderlig verden og derfor er de mege sandsynlig, a krav og ønsker fra bygherren vil ændre sig i løbe af processen. Den raionelle og sabile bygherre er en illusion. For a få mes værdi for pengene og så ilfredse brugere som mulig må der fokuseres på a generere opimal værdi i såvel proces som produk. Værdien af e byggeri relaerer ikke kun il de endelige resula, bygningen, men også il den proces, som har levere den. De vil sige en hel række elemener så som budgee, idsplanen, arbejdsmiljø, en fejlfri levering, planlægningsprocessen og så videre. De er både i de udførende virksomheders og bygningsarbejdernes ineresse, a byggeprocessen foregår så gnidningsfri som mulig, og a der bygges e produk, som korresponderer med bygherrens kende og ukende behov.

7 B A T k a r e l l e En måde a involvere bygherren på er a eablere workshops, hvor formåle er a designe koncepe før der lægges sidse hånd på projeke. På denne måde kan brugerne delage i a idenificere bygningens idé og sille forslag vedrørende design, layou og insallaioner. I dee lys kan virksomhederne have en dialog med både bygherren og brugerne før de endelige design faslægges. Dee er særlig vigig i mere komplekse projeker som f.eks. ved udviklingen af hospialer, bycenre og kulurelle bygninger, hvor funkionalie, æseik og eik skal gå hånd i hånd for en række forskellige brugere. E ande eksempel på inddragelse af brugeren er a gennemføre en grundig markedsanalyse, hvor brugernes behov og ønsker fremgår. På denne måde kan bygherren jusere projeke med henblik på a få mere ilfredse brugere med ejerskab il bygningen. Dee gjorde f.eks. Skanska og IKEA, før man gik i gang med udviklingen af Bo Klok-projeke. Inddragelse af virksomhedernes medarbejdere Innovaion skal efer s mening ænkes bred, og ikke kun handle om nyskabende produker og inelligene løsninger. Der er e sor poeniale i a innovere processerne i byggerie, som ikke alid foregår på den mes hensigsmæssige måde. I den sammenhæng kan medarbejderne spille en afgørende rolle. Brugerdreven innovaion kan således opfaes som inddragelse af virksomhedernes medarbejdere i udviklingen af nye produker, mere effekive processer og kvaliessikring. Her er der emmelig sikker mege mere a hene end i ovensående, for ofe er de udførende bygningsarbejdere særdeles gode il a raionalisere arbejdsgangene og udænke nye måder a gøre ingene på. De er de, fordi de går rund på pladsen hver dag og ved, hvad der rører sig. De er folkene på pladsen, der er æes på opførelsesprocessen, og derfor er de også de nærmese il a sørge for f.eks. planlægningen. En nødvendig følge af a inddrage medarbejderne er, a de opfordres og ruses il a indgå i innovaionsprocessen via voksen- og eferuddannelse. Desuden må ledelsesformen undersøe processen og være basere på åbenhed, illid og indbyde il dialog. Der skal samidig være en funkion i virksomheden, som er i sand il a opfange medarbejdernes gode idéer og omsæe dem il konkurrenceparamere for virksomheden. E god eksempel på inddragelse af sjakke i udvikling findes på Bispebjerg Bakke, hvor murersjakke blev sille overfor en del udfordringer som følge af byggeries organiske former. Men på grund af murerformandens kreaivie og snilde blev der udvikle skabeloner il a opmure runde vinduer og organisk slyngende murværk. På Bispebjerg Bakke har man også indfør arbejdsmiljømøder, hvor alle på pladsen delager ca. hver 14. dag i ½ ime. Her sæer man fokus på adgangsveje og logisik, og byggeledelsen ager folkenes ilbagemeldinger mege alvorlig. På denne måde søger man a bruge medarbejdernes erfaringer il a effekivisere byggeprocessen il alles ilfredshed. Ledigheden i byggefagene bliver ved a sæe bundrekord Af Bo Sandberg Med blo ledige svarende il en ledighedsprocen på 2,2 - i uge 29 har bygge- og anlægsbranchen endnu engang sa rekord i lav ledighed. Mege yder på, a byggeledigheden når under 2 % i løbe af 3. kvaral. De bør man glæde sig over - i sede for de evindelige dommedagsprofeier Køen af ledige indenfor byggerie bliver mindre. De er uhyre posiiv. Både for den enkele, der kommer i job, for branchen og for samfundsøkonomien. Høj beskæfigelse beyder, a nye grupper kan få fodfæse på arbejdsmarkede. De beyder også, a momsregisrere arbejde forrænger noge af de sore arbejde. Bred fundere opsving De er e bred fundere byggeopsving, der fører il den lave bygge- og anlægsledighed. Især er der fremgang for forbedringsarbejder på privae boliger, på nybyggeri af parcelhuse og - som noge ny her i 2006 også fremgang i erhvervsbyggerie. Byggeledigheden ca. 2 procen-poin lavere end i var i forvejen e usædvanlig god byggeår og de var vene, a ledighedsforskellen mellem 2005 og 2006 her i sommermånederne ville blive markan 7

8 indsnævre. Men som de ses af figuren nedenfor har de endnu ikke være ilfælde. Byggeries samlede ledighed har i 2006 re konsan ligge ca. 2 procen-poin under ledigheden i den ilsvarende periode i På den baggrund ør man god forvene yderligere bundrekorder i ledigheden i løbe af 3. kvaral, hvor en samle byggeledighed på under 2 pc. absolu er realisisk i nogle af ugerne. Særlig den faglære ledighed er lav Særlig lav er arbejdsløsheden i de faglære byggeforbund. I uge 29 var ledighedsprocenen for malere 1,0, elekrikere 1,1, blikkenslagere 1,3, ømrere/snedkere 1,4 og for murere 1,8 %. Med en ledighedsprocen på 5,2 rækker bygningsarbejderne indenfor 3F den samlede byggeledighed opad, men også for 3F s bygningsarbejdere er der ale om en usædvanlig lav ledighed. Byggerie - en vigig moor i opsvinge Af Bo Sandberg Danmarks Saisiks konjunkurindikaor for byggebranchen fald en smule fra rekordhøje 22 i juli il 20 i augus. Men der er forsa ale om usædvanlig høj byggeopimisme og de er for idlig a konkludere, a bygge- og anlægssekoren har oppe i denne omgang Trods de beskedne fald i byggeopimisme er der forsa fuld far på byggeries arbejdsmarked. Den allerede mege høje byggebeskæfigelse indebærer, a virksomhederne i Danmarks Saisiks sikprøve forudser vanskeligheder med a mande yderligere op. Isolere se ligger den sæsonkorrigerede indikaor for beskæfigelse med +11 (både i juli og augus) da også noge under den samlede indikaor (+20), som under é udrykker forvenning il både beskæfigelse, ordre- og omsæningssiuaion. Samidig angiver 45 % af byggeries virksomheder, a de har vanskeligheder med a rekruere den fornødne arbejdskraf. Aku behov for bedre sæsonudjævning Men i sede for poliiske panikindgreb, der skal svinge pisken overfor arbejdsmarkede, bør fokus efer s mening i den kommende id rees mod bedre sæsonudjævning især af vedligeholdelsesopgaverne. Hvis fx de nye sorkommuner kan flye nogle få milliarders omsæning fra 3. il 1. kvaral (hvor der noorisk er en ocifre ledighedsprocen i byggerie), vil mege være vunde. Også posiive sider af flaskehalse I øvrig er de forker kun a fokusere på de negaive sider af flaskehalse. Knapheden på arbejdskraf giver marginaliserede grupper en god mulighed for a få fodfæse. I 1. halvår er landes samlede arbejdssyrke således sege med ca personer. Samidig bidrager den høje beskæfigelse il a noge af de sore arbejde forrænges af momsregisrere hvid arbejde. Økonomisk væks på 2,9 % i 1. halvår og væks i boligbyggerie på hele 9,5 % De senese naionalregnskabsal fra Danmarks Saisik overraskede posiiv. Den økonomiske realvæks i 1. halvår 2006 (dvs. korrigere for inflaion) blev på hele 2,9 % sammenligne med 1. halvår Udover eksporen er de i høj grad også boligbyggerie, der med en realvæks på 9,5 % i 1. halvår 2006 bidrager som en af de sore moorer i de bred funderede opsving. Byggebranchen en af de vigige moorer i opsvinge Trods e ofe negaiv mediefokus, er der ingen 8

9 B A T k a r e l l e vivl om, a byggebranchen i 2006 giver si mege væsenlige bidrag il landes gode og krafig voksende økonomi. De sker via voksende nybyggeri og forsa sigende fokus på og råd il - boligindrening. Resulae er en høj beskæfigelse og e sram arbejdsmarked indenfor byggefagene. Dermed flyes folk fra passiv il akiv forsørgelse. De digiale Byggeri Af Sidse Buch Fra den 1. januar 2007 siller saslige bygherrer krav om digial udveksling af informaioner mellem byggesagens parer De digiale Byggeri er e projek, som i en årrække har kør i Erhvervs- og Byggesyrelsen, og som bliver en realie fra den 1. januar Fra den dag skal de rådgivere, enreprenører og håndværkere, der medvirker ved saslige byggeopgaver med en anslåe enreprisesum på mere end 3 mio. kr. ekskl. moms, være para il a leve op il en række beseme IT-krav om, hvordan de hånderer og udveksler byggesagens informaioner. De saslige bygherrers udbud af byggeopgaver vil fra 1. april 2007 alene ske digial over Inernee. Tilsvarende skal de byggefirmaer, der ønsker a byde ind på opgaverne, aflevere deres ilbud il en hjemmeside på Inernee, hvor liciaionen finder sed på de fassae idspunk, hvor de indkomne ilbud offenliggøres. De valge rådgivere og enreprenører skal byggesagen igennem dele og udveksle byggesagens daa, beskrivelser og egninger via en fælles projekweb på Inernee. Når byggerie er færdig, skal de aflevere beseme drifsrelevane daa digial il bygherren sammen med de færdige byggeri. Samidig vil byggeries parer i de kommende år skulle lære, a e byggeprojek ikke længere er noge, man egner og beskriver - men en 3D CAD model, der bygges op i compueren. I de mindre byggeprojeker vil 3D modellen formenlig især blive brug il visualiseringer og relevane simuleringer (fx af energiforbrug, brandforhold eller lysindfald) i de indledende faser af e byggeprojek. Men digiale 3D modeller vil med iden blive de medie, der bærer byggesagens informaioner, og hvorfra byggesagens parer kan udrække de daa, de i forskellige siuaioner får brug for. I førse omgang gælder de nye krav kun saslige byggerier, men mange kommuner og sørre privae bygherrer vil formenlig hurig age kravene il sig. Derfor vil digialiseringen komme il a berøre en mege sor del af byggebranchen. Compuere på byggepladsen Brugen af projekweb vil være de mes synlige resula af digialiseringen for de udførende bygningsarbejdere på pladsen. Projekweb beyder opsæning af compuere i skurvogne og/eller på relevane seder på byggepladsen og indebærer, a alle har fuld adgang il de gældende egningsmaeriale. Desuden skal de være mulig a udprine egninger i læsbar A3-forma. Hensigen med projekweb er a lee informaionsudvekslingen mellem de udførende bygningsarbejdere, byggeledelsen, arkiek og rådgiver. Evenuelle ændringer i egninger, idsplaner m.m. vil således hurig kunne komme alle parer i hænde, også bygningsarbejderne på pladsen. I vejledningen il bekendgørelsen er der lag mege væg på, a digialiseringen ikke kun kommer il a omfae de øverse lag i produkionskæden. Der kommer il a så, a bygningsarbejderne skal have adgang il al relevan informaion om byggerie. Hensigen er, a den, der udfører arbejde på pladsen, skal have al relevan informaion om byggerie. De er også e mål for digialiseringen, a der skal udarbejdes produkionskor, som samler daa fra byggeries parer og srukurerer de informaioner, som bygningsarbejderne skal have il rådighed, når der skal produceres på pladsen. Produkionskor er dog nok ikke lige de førse, der bliver en realie efer den 1. januar Logisikfordele Fra projekes side håber man på, a de digiale krav giver en række fordele på andre områder. De kunne være på logisik-område, hvor man kan foresille sig, a der f.eks. auomaisk sendes besked il leverandøren om, a der mangler 27 sk. af X-ing, sådan a lagersyringen kan blive bedre. Inerneopkobling er enese krav Virksomheder, som ønsker a bygge for offenlige bygherrer, skal alså leve op il en række digiale krav pr. 1. januar Reel beyder de, a virksomheden har adgang il Inernee og kan sende en . Som de ser ud lige nu er de ikke nødvendig a anskaffe ny sofware. Så de flese kan være med. 9

10 Bysyrerne må gå foran når de gælder arbejdsagerklausuler i udbudskonraker Af Gunde Odgaard Fra Building and Woodworkers Inernaional (BWI) har vi ree henvendelse il de 100 sørse byer i verden og fremlag vores synspunker vedrørende arbejdsagerklausuler i udbudskonraker. De er nu op il de regionale og lokale fagforeninger og forbund a føre denne deba videre I juni måned afhold FN sin sore HABITAT konference i Vancouver, Canada. Konferencen havde over delagere og dækkede emae bæredygig udvikling af vore bysamfund. Fra BWI var vi repræsenere på konferencen med både e mundlig og e skriflig oplæg. I denne arikel gennemgås BWI s posiioner og den poliik, som vi ønsker a føre over for bysyrerne rund omkring i verden. Vandrende arbejdsagere er e universel fænomen Fra San Paulo il Sc. Peersborg, fra Dubai il Dublin, fra Shanghai il New Orleans bliver vores byer bygge af vandrende arbejdsagere. De er der ikke noge ny i. Migraion er forekomme over hele verden og il alle sider. Folk flyer for a få e bedre job, for a få mere i løn, for a undgå arbejdsløshed og armod, fordi de bliver forfulg af poliiske, racemæssige eller religiøse grunde eller fordi man vil opleve noge ny. Årsagerne er mange, og der er som sag ikke noge ny heri. Nyheden ville derimod være, hvis de ikke skee. Rædselsfulde løn- og arbejdsvilkår Desværre er der også en anden fællesnævner for vandrende arbejdskraf over hele verden, nemlig a de bliver behandle mege dårlig af deres arbejdsgivere. De er lang ofere reglen end undagelsen, a lønnen er lav, og nogle seder snydes man hel sysemaisk for sin løn. Vandrende arbejdsagere bliver hel vilkårlig forfulg af myndigheder og poliie. Ofes skyldes forfølgelsen en anmeldelse il poliie fra deres såkalde arbejdsgiver eller den bygherre, de har enrere med, som vil have dem udvis inden lønningsdag, og så bealer man poliie for a klare den sag. De er for eksempel særdeles udbred i Rusland. Vandrende arbejdsagere har mege dårlige arbejdsmiljøforhold og mege dårlige indkvareringsforhold. Risikoen for en arbejdsulykke eller endda a blive slåe ihjel på si arbejde er mange gange højere, end den er for ikke vandrende arbejdsagere. Ingen ager sig af, om de får uddannelse eller opkvalificering. I sore dele af verden er de vandrende arbejdsagere inden for bygge- og anlæg på bunden af arbejdsmarkede og har kun mege begrænsede muligheder for a forbedre denne siuaion. Vi aler ikke om nogle få usinde vandrende arbejdsagere. Vandrende arbejdsagere inden for bygge- og anlæg skal ælles i millioner, og ingen ved rigig hvor mange millioner. FN vurderer selv, a der i 2005 var 191 millioner vandrende arbejdsagere, som har forlad deres land for a søge arbejde i e ande land. Mange af disse findes i bygge- og anlægsbranchen. Men vandrende arbejdsagere kan også være e inern fænomen, eksempelvis i Kina, hvor man bryder op fra landdisrikerne for a søge ind il de sore meropoler Beijing, Shanghai med flere for a søge lykken. De bliver ikke behandle bedre end andre vandrende arbejdsagere. Måske neop i Kinas ilfælde, værimod. Vandrende arbejdsagere er særdeles sårbare. Ofes har de ingen reigheder, og hvis de har reigheder, så er de af mere formel karaker. De har ingen reel subsans. Der er ikke mange, der ønsker a kæmpe eller ale deres sag, hverken i ressale eller andre seder. Ofes er deres saus også illegal emigran, og så risikerer de naurligvis bare a blive smid ud. Bysyrerne har e ansvar Budskabe il bysyrerne og il de lokale myndigheder er derfor, a når de sår som kunder i en bygge- eller anlægsopgave, så skal de sørge for, a der i udbudsmaeriale og i den måde byggerie syres på, indgår løn- og arbejdsvilkår for vandrende arbejdsagere. De skal simpelhen være 10

11 B A T k a r e l l e en fas inegrere del af udbudsmaeriale og af den måde, som e byggeri gennemføres på. Man kan være uenig om mange ing. Om man er vensre- eller højreorienere, vi kan også være uenig sådan på de mere økonomiske plan, om vi skal beale mere eller mindre for arbejdskraf. De vi forhåbenlig ikke kan diskuere er, a den måde, hvorpå vi behandler vandrende arbejdsagere inden for byggeog anlægssekoren i hele verden, er af en så rædselsfuld karaker, a ingen, som besidder bare e begrænse niveau af eik og moral, vil besride, a de er fuldsændig uaccepabel, og a de må ændres. De er kunden, der bealer, og når kunden er e bysyre, alså en offenlig myndighed, så er der endnu deso sørre årsag il a forlange af denne kunde, a man skal kræve af de udførende virksomheder, a de skal følge de almindelige løn- og arbejdsvilkår. Bysyrerne er som offenlige myndigheder i selve deres naur forplige il a ænke i e samfunds ineresser og ikke kun privaøkonomisk. Desværre drukner disse gode argumener i korrupion mange seder i verden. Verdensbanken har se lyse Fra BWI ønsker vi førs og fremmes a få håndhæve reen il lige løn, a få forbedre sundheden og sikkerheden på byggepladsen, bedre indkvarering, e absolu nej il børnearbejde, og så a man sikrer vandrende arbejdsageres re il a organisere sig og forhandle en kollekiv overenskoms. Disse ideer er måske ikke så lang væk, som man skulle ro. Verdensbanken og de regionale banker under Verdensbanken har svare posiiv på disse krav. I 2006 blev der således implemenere e sæ sandarder fra Verdensbanken, som forlanger, a alle deres kunder, som låner penge, skal respekere kernearbejdsagerreighederne, som de er definere af ILO. I 2005 blev der indføje nye arbejdsagerklausuler i sandardlånekonrakerne, hvor Verdensbanken sår som udlåner. Disse sandarder skal følges af de regionale udviklingsbanker og af en række andre organisaioner herunder. Derfor ser vi fra Den Inernaionale Bygnings- og Træarbejderunion heller ingen forhindringer i, a bysyrer, lokale myndigheder, regeringer med mange andre ikke skulle kunne opage de samme sæ arbejdsagerklausuler som Verdensbanken i deres udbudspoliik. Henvendelse il de 100 sørse byer i verden Fra BWI har vi ree henvendelse il de 100 sørse byer i verden og fremlag vores synspunker. De er nu op il de regionale og lokale fagforeninger og forbund a føre denne deba videre. Fra cenral hold i BWI undersøes denne proces, og ved åres udgang samler vi vores erfaringer for a evaluere på, hvor lang vi er komme. Samidig forsøger vi a posiionere os endnu særkere i FN s Habiaforum, hvor den næse konference foregår i Kina om 2 år. Desuden arbejder vi frem imod a sikre os allierede inden for den rådgivende ingeniørverden og arkiekverdenen. Vi skal alså have skab alliancer og finde poliiske plaforme med de mål a forbedre de vandrende arbejdsageres lønog arbejdsvilkår. Hvad kan man gøre i Danmark? I Danmark oplever vi måske ikke hel så sore problemer, som man gør mange andre seder i verden. Der er imidlerid ingen grund il ikke også a forsøge med denne sraegi herhjemme. I rigig mange kommuner er man allerede i gang med a formulere udbudskrav, hvor arbejdsagerklausuler og arbejdsmiljø spiller en sørre rolle. Vi ser gerne, a de o sørse danske byer, København og Århus involveres i dee arbejde, og i førse omgang vil vi fra age konak il Københavns og Århus kommuner for a høre, om de er ineressere i e samarbejde med omkring disse spørgsmål. Herefer vil vi går videre il andre sore kommuner. Samidig er de jo noge, som man fra byggefagene og for den sags skyld fra andre faglige organisaioner sagens kan drøfe lokal med sin egen kommunalbesyrelse, borgmeser, ekniske udvalg eller hvem, de nu måe være, således a man får opsille nogle objekive krav i sine udbudskonraker for, hvem der udfører arbejde, og hvordan man sørger for ordenlige løn- og arbejdsvilkår. Der er således ILO-konvenionen 94 a søe sig il. ILO-konvenionen 94 har være en del af gældende dansk lov siden E eksempel på en ILO 94 formulering i en udbudskonrak er: Såfrem arbejdsforhold af den i nærværende konrak omhandlende ar ikke på den egn, hvor arbejde udføres, er omfae af en kollekiv overenskoms, må arbejdsforholdene ikke være mindre gunsige end de vilkår, der inden for samme fag eller den indusri, i hvilken enreprenøren har sin virksomhed, i almindelighed bydes under ilsvarende forhold. Tilsvarende gælder også for underleverandører. Ansvare for, a denne besemmelse overholdes, påhviler virksomhedens leder. De beyder på almindelig dansk, a man ikke må rykke løn- og arbejdsvilkår. I e svar fra Beskæfigelsesminiser Claus Hjor Frederiksen på e spørgsmål i Folkeinge den 10. okober 2005 il Ania Knakkergaard fra Dansk Folkepari, siger miniseren: Jeg kan kun bifalde, hvis man også i kommu- 11

12 B A T k a r e l l e nerne forsøger a sikre, a der i forbindelse med vareagelsen af de bygge- og anlægsarbejder, som skal udføres for kommunerne, gælder ordnede løn- og arbejdsvilkår for de pågældende medarbejdere. Jeg kan i den forbindelse oplyse, a offenlige myndigheder allerede ifølge ILOkonvenionen 94 har en forpligelse il i konraker med privae leverandører a indsæe en besemmelse, en arbejdsklausul om, a leverandøren skal sikre de ansae en løn, arbejdsid og andre vilkår, som ikke er mindre gunsige, end dem der gælder for arbejde af samme ar inden for vedkommende fag eller indusri på den egn, hvor arbejde udføres. Med dee cia vil vi fra ønske held og lykke ude i kommunerne og regionerne med a få disse arbejdsagerklausuler indfør i alle offenlige udbudskonraker. Åres arbejdsmiljøpris uddeles på Arbejdsmiljødagen 2006 På Arbejdsmiljødagen den 5. december 2006 skal der sæes pris på Danmarks arbejdsmiljø. Her vil beskæfigelsesminiser Claus Hjor Frederiksen overrække Arbejdsmiljøprisen 2006 il fire virksomheder, som har gjor en bemærkelsesværdig indsas for arbejdsmiljøe Udgive af -karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp:// Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) Produkion FAGBLADET 3F Tryk: Jønsson & NKN A/S Redakionen slue 8/ Alle virksomheder kan indsilles il prisen, og indsillingen kan komme fra virksomheden selv, en eksern organisaion eller en rådgiver. Fire kaegorier l arbejdsulykker l psykisk arbejdsmiljø l søj l muskel- og skelebesvær Der vil være re nominerede virksomheder i hver af de fire kaegorier, men kun én i hver kaegori får Arbejdsmiljøprisen Virksomhederne kan bruge prisen som en blåsempling af, a de arbejder fornufig med arbejdsmiljø. Desuden er e god arbejdsmiljø en gevins for enhver virksomhed, fordi de mindsker sygefravære. Sidse fris for a indsille virksomheder il Arbejdsmiljøprisen 2006 er den 1. okober Indsillinger og yderligere informaion på Arbejdsmiljørådes hjemmeside: Arbejdsmiljødagen Åres arbejdsmiljødag holdes den 5. december 2006 ved en bred, faglig konference, der har som mål a sæe fokus på gode løsninger af væsenlige arbejdsmiljøproblemer. På dagen vil sikkerhedsrepræsenaner, arbejdsgivere, HR-personer og lignende få mulighed for a udveksle erfaringer, høre om nye ilag og delage i fejringen af de gode arbejdsmiljø. Arbejdsmiljødagen holdes på SAS Radisson H.C. Andersen Hoel i Odense. Prisen for a delage i konferencen er 450,- kroner pr. person. Gå ind på for ilmelding og yderligere oplysninger om dagen. 12