SKANDERBORG KOMMUNE. Forslag til. Lokalplan nr Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Låsby

Transkript

1 SKANDERBORG KOMMUNE Forslag til - Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Låsby FORSLAG til offentlig debat i perioden til September 2015

2 KOLOFON FORSLAG TIL LOKALPLAN NR ER FREMLAGT til offentlig debat i perioden til og med Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger: Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Adelgade Skanderborg Tlf.: Skanderborg.Kommune@skanderborg.dk 2

3 INDHOLD INDHOLD VEJLEDNING... 4 Hvad er en lokalplan... 4 REDEGØRELSE... 6 Oversigtskort... 6 Lokalplanens baggrund, formål og indhold... 7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Teknisk Forsyning Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder eller efter anden lovgivning Retsvirkninger BESTEMMELSER Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages ibrug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Vedtagelse BILAG Bilag 1 Matrikelkort Bilag 2 Arealanvendelse Bilag 2A Arealanvendelse - udsnit Bilag 3 Illustrationsskitse Bilag 4 Topografi Bilag 5 Kommuneplantillæg Bilag 6 Ikke-teknisk resume af miljørapporten Bilag 7 Servitutredegørelse September

4 VEJLEDNING HVAD ER EN LOKALPLAN Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelse, der er en beskrivelse af lokalplanen og dens bestemmelser på en let tilgængelig måde. Her forklares desuden nogle af de begreber, som optræder i den juridiske del af planen. Redegørelse er ikke bindende, men bliver der tvivl om, hvordan den juridiske tekst skal tolkes, kan en uddybning eller beskrivelse om hensigten med planen i redegørelsen være udslagsgivende for tolkningen. Planbestemmelser, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse som viser vindmøllernes placering på luftfoto. Typografisk kort med højdekurver og lokalplanområdets placering. Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume af miljørapporten. Servitutredegørelse udført på tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse. HVORNÅR LAVES DER LOKALPLAN Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. 4

5 VEJLEDNING LOKALPLANFORSLAGET Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. DEN ENDELIGE LOKALPLAN Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, samt indberettet planen til det landsdækkende digitale register www. plansystem.dk, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. RETSVIRKNINGER Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. KOMMUNEPLANTILLÆG Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer og der indarbejdes retningslinjer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget er indsat som et bilag i lokalplanen. Der er udarbejdet en samlet miljørapport, som indeholder miljøvurdering og VVM-redegørelse. Miljørapporten offentliggøres sammen med forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg. Et ikke-teknisk resumé af miljørapporten er indsat som bilag i lokalplanen. September

6 REDEGØRELSE OVERSIGTSKORT Galten-Skovby Ry Hørning Skanderborg Lokalplanområdets placering i. 6

7 REDEGØRELSE Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget LOKALPLANENS BAGGRUND, FORMÅL OG INDHOLD BAGGRUND OG FORMÅL Lokalplanområdet ligger i det åbne land i den nordvestlige del af Skanderborg Kommune på grænsen til Silkeborg Kommune. I lokalplanområdet er opstillet én vindmølle, der er en del af et eksisterende vindmølleområde med tre vindmøller. Den vindmølle såvel som de øvrige to forudsættes nedtaget ved realisering af denne lokalplan. Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra SFP Wind Denmark og ejeren af gården Thorsminde om planlægning for et vindmølleområde til større vindmøller sydvest for Låsby hen over kommunegrænsen til Silkeborg. Denne lokalplan har bl.a. til formål at muliggøre opstilling af 2 vindmøller - i det følgende benævnt vindmølle 2 og 3 - i. Silkeborg Kommune har samtidig planlagt for opstilling af én vindmølle - i det følgende benævnt vindmølle 1. Derudover indeholder Silkeborg Kommunes lokalplan mulighed for at vingeoverslag og del af fundament samt arbejdsareal og vendeplads fra vindmølle 2 kan række ind i Silkeborg Kommune. For det samlede vindmølleområde med alle tre vindmøller, er der udarbejdet en miljørapport (indeholdende VVM-redegørelse og miljøvurdering), hvor der redegøres for projektforslaget og et nul-alternativ, hvor projektet ikke gennemføres. September

8 REDEGØRELSE Uddybende område- og landskabsbeskrivelse fremgår af miljørapporten, som er offentliggjort sammen med dette forslag til lokalplan. Miljørapporten kan ses på Et ikke-teknisk resumé af miljørapporten er indsat som bilag i dette forslag til lokalplan. Denne lokalplan har til overordnet formål at give mulighed for at opstille 2 af de tre vindmøller med tilhørende teknik- og kabelskure, vejanlæg, vendeplads/arbejdsareal og andre anlæg, der er nødvendige for vindmøllens tilslutning til el-nettet. Lokalplanen skal endvidere sikre, at vindmøller og anlæg fremtræder harmonisk i opstillingen, så anlægget forstyrrer landskab mindst muligt. BONUSLOKALPLAN Forhold der udtrykkeligt er tilladt i lokalplanen er tillagt bonusvirkning forså vidt angår udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse i henhold til planlovens 15, stk. 4. Det vil sige at lokalplanen er erstatter de landzonetilladelser, der ellers ville skulle gives. LOKALPLANOMRÅDET Lokalplanområdet ligger i det åbne land i den nordvestlige del af Skanderborg Kommune på grænsen til Silkeborg Kommune. Området omfatter matr.nr. 2æ og del af matr.nr. 2ac, Kalbygård Hgd., Låsby. Området, der dækker et areal på 5,9 ha, ligger i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanområdet og de nærmeste omgivelser består overvejende af dyrkede marker. Den ene af de tre eksisterende vindmøller, der skal nedtages ved opstilling af de nye møller, er placeret i lokalplanområdet, mens de to øvrige møller står umiddelbart nordvest og sydøst for lokalplanområdet. Mod vest afgrænses området af kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Der planlægges dog hen over kommunegrænsen, idet Silkeborg Kommune samtidig planlægger for opstilling af 1 vindmølle. LOKALPLANOMRÅDETS OMGIVELSER Vest for lokalplanområdet ligger den del af vindmølleområdet, som ligger i Silkeborg Kommune, og hvorfra der etableres vejadgang til lokalplanområdet via en privat fællesvej medforbindelse til Mollerupvej længere mod vest. Ejendommene Elkærvej 3 (Mollerup Nygård) og Elkærvej 5 (Højbjerg) ligger umiddelbart syd for den del af vindmølleområdet, der ligger i Silkeborg Kommune, og beboelserne ved disse ejendomme forudsættes nedlagt ved opstilling af de nye vindmøller. Herefter vil beboelsen ved ejendommen Thorsmindevej 1(Thorsminde) mod sydøst udgøre nærmeste nabobeboelse i forhold til de to møller i lokalplanområdet, og beboelsen ved ejendommen Mollerupvej 28 mod vest og beboelsen ved 8

9 REDEGØRELSE Linåvej 84 (Tornbjerg) mod nordvest vil udgøre de nærmeste nabobeboelser i forhold til vindmøllen i den del af vindmølleområdet, som ligger i Silkeborg Kommune. Herudover ligger de nærmeste nabobeboelser langs Mollerupvej mod sydvest, Elkærvej mod syd samt Skovsrodvej og Thorsmindevej mod sydøst og øst. De nærmeste samlede bebyggelser med støjfølsom arealanvendelse omfatter henholdsvis Flensted mod nordøst og Mollerup mod nordvest i Silkeborg Kommune. Mod nord ligger den nyetablerede motorvej mellem Låsby og Hårup med tilhørende rasteplads nordøst for lokalplanområdet. Nord for motorvejen ligger Tvedskov og Sønderskov. Mod sydøst ligger Thorsminde, der er omgivet af skov, Nordøst for lokalplanområdet løber Korskær Bæk, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, og vest for lokalplanområdet er det et rørlagt vandløb (et tilløb til Korskær Bæk), som ligeledes er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen giver mulighed for opstilling af to vindmøller med en totalhøjde på 149 til 150 meter over terræn. Vindmøllerne skal have en navhøjde på 90 til 94 meter over terræn og en rotordiameter på 112 til 120 meter. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,19 og 1:1,33. Vindmøllerne skal opstilles på en ret linje i forhold til den tilsvarende mølle mod vest i Silkeborg Kommune, og den indbyrdes afstand mellem de i alt tre vindmøller skal være mellem 405 og 410 meter. Vejadgang til området skal ske fra vest - fra Mollerupvej i Silkeborg Kommune via adgangsvejen til den del af vindmølleområdet, som er ligger i Silkeborg Kommune. Der kan etableres en vendeplads på op til m2 ved hver mølle. Vendepladsen ved den vestligste af de to møller i lokalplanområdet etableres delvist uden for lokalplanområdet i den del af vindmølleområdet, som er ligger i Silkeborg Kommune. Dele af fundamentet til den mølle vil ligeledes være placeret udenfor lokalplanområdet, ligesom der vil være vingeoverslag henover kommunegrænsen og lokalplanområdets afgrænsning. Lokalplanen fastsætter bestemmelser for vindmøllens udseende for at sikre, at de i alt tre vindmøller fremstår ensartede af hensyn til den samlede landskabelige påvirkning. Af hensyn til lufttrafikken skal vindmøllerne afmærkes med lavintensive røde lys i henhold til gældende bestemmelser. September

10 REDEGØRELSE I forbindelse med mølleområdet kan der opstilles to fælles teknik- og kabelskure, som skal placeres ved den ene af møllerne i enten Skanderborg Kommune eller Silkeborg Kommune. Arealer i lokalplanområdet, som ikke anvendes i forbindelse med vindmølledriften kan fortsat anvendes til landbrugsdrift.lokalplanen fastsætter bestemmelser om nedtagning af vindmøllerne medtilhørende anlæg ved ophør af vindmølledriften og retablering af arealerne. LOKALPLANENS SAMMENHÆNG MED ANDEN PLANLÆGNING KOMMUNEPLAN 2013 Vindmøller En del af området er i Kommuneplan13 udlagt til vindmølleområde med vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 70 m og resten er ikke udlagt som vindmølleområde hverken i Kommuneplan13 eller i Kommuneplantilæg nr , temaplan for vindmøller. Området med de 3 eksisterende vindmøller er i kommunelantillæg13-01 vist som et perspektivområde, hvor mulighederne for udlæg af et større område til flere større vindmøller senere vil blive vurderet. Der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr med retningslinjer og rammer, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen. Kommuneplantillægget er indsat som bilag i denne lokalplan. Jordbrugsinteresser Lokalplanområdet omfattes af Kommuneplan13 s retningslinjer 3.1, stk. 1 og 2 om jordbrugsinteresser. Vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg lægger kun beslag på relativt små arealer, og området vil fortsat kunne anvendes til landbrugsdrift. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om, at de anvendte arealer skal retableres ved ophør af vindmølledriften. Geologiske interesser Lokalplanområdet omfattes af Kommuneplan13 s retningslinjer om geologiske interesser, herunder både særligt geologisk interesseområde og det geologiske rammeområde omkring Det Midtjyske Søhøjland. Vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg vurderes ikke at sløre landskabets dannelsesformer eller at forringe de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om terrænregulering. 10

11 REDEGØRELSE Ovenfor ses visualiseringer af vindmøllernes placering i området. øverst set fra Låsbyvej vest for Nørre Vissing. I midten set fra hovedvejen syd for Flensted. Nederst set fra motorvejsbroen lige syd for mollerup. Flere visualiseringer kan ses i miljørapporten. September

12 REDEGØRELSE LOKALPLAN NR. 76 En del af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr. 76 for et vindmølleområde ved Thorsminde, sep Lokalplanen aflyses for så vindt angår den del, der omfattes af denne lokalplan, bortset fra bestemmelsen i 11.1, der lyder: "Hvis en vindmølle i mere end 1 år ikke hr været anvendt til energiproduktion, kan kommunalbestyrelsen kræve møllen med tilhørende fundamenter m.v. fjernet ned til en dybde af 1 meter under terræn. Arealet hvor vindmøllen er placeret, skal herefter straks reetableres til landbrugsformål." Når de tre eksisterende vindmøller er nedtaget vil Kommunen aflyse lokalplan nr. 76 i sin helhed for hele lokalplanområdet. I VVM-tilladelsen vil det blive stillet som et vilkår, at de tre eksisterende vindmøller skal fjernes før igangsætning af de vindmøller, denne lokalplan giver mulighed for. NATURA 2000-OMRÅDE OG BILAG IV-ARTER Kommunen må ikke vedtage planer, der kan skade yngle- og rasteområder for dyrearter eller ødelægge plantearter på EU s habitatdirektivs bilag IV (Bek. 408 af 01/ ). Ale planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000 områder eller strengt beskyttede arter på bilag IV. De nærmeste Natura2000 områder er EF-habitatområder, som ligger mellem 6,5 og 8 km fra lokalplanområdet. Det drejer sig om Silkeborgskovene mod vest, Gudenå og Gjern Bakker mod nordvest samt Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå mod syd. Der er ca. 9,5 km til de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder Mossø mod syd og Salten Langsø mod sydvest. På grund af afstanden vil realiseringen af lokalplanen ikke medføre negative konsekvenser for naturtyper eller arter inatura2000 områderne. Der er registreret Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Pipistrelflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus og Skimmelflagermus i eller omkring lokalplanområdet. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af enkelte individer, men møllerne opstilles i god afstand til de skove og øvrige naturarealer, hvor størstedelen af flagermusene er registreret. Damflagermus, der er kategoriseret som særlig sårbar, er udelukkende registreret som fouragerende enkeltindivider mod øst ved Korskær Bæk og skovkanterne omkring Thorsminde. Odder vurderes at kunne forekomme i forbindelse med Korskær Bæk, men den vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af vindmøllernes drift. For at sikre en minimal forstyrrelse vil det være at foretrække, at der i anlægsfasen udelukkende arbejdes i dagtimerne. 12

13 REDEGØRELSE Stor vandsalamander er registreret i nærområdet, og Markfirben, Løgfrø, Løvfrø, Spidssnudet frø og Strandtudse kan potentielt forekomme i området, men disse bilag IV-arter vurderes ikke at blive påvirket væsentligt, da deres levesteder ikke berøres. NATURBESKYTTELSESLOVEN Lokalplanområdet omfatter ikke arealer omfattet naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttede naturtyper) eller (bygge- og beskyttelseslinjer). MUSEUMSLOVEN Der kan i området være fund af betydning for denarkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skalmuseumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor affortidsminder skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet.fortidsmindet skal straks anmeldes til Skanderborg Museum. anbefaler, at der foretages en arkæologiskforundersøgelse i god tid inden anlægsarbejdet påbegyndes. FREDNING OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER M.V. Lokalplanområdet er ikke omfattet af fredning. Der er heller ikke bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet. VEJLOVGIVNING Vejadgang til lokalplanområdet skal ske som angivet på kortbilag 2. Anlæggelse af veje skal ske efter vejlovgivningens regler herom. MILJØFORHOLD Overfladevand Vandløb, grøfter, dræn,rørledninger, lavninger i terrænet hvor vand opsamles m.v. skal i forbindelse med byggeri og anlægsarbejde reetableres, således at afvanding sikres. Ændres placering, bredde, dybde, rørdiameter kræves en godkendelse i henhold til Vandløbsloven. Jordforurening Lokalplanområdet er ikke klassificeret i forhold til jordforurening. Hvis der i forbindelse med bygge- eller jordarbejde konstateres forurening, skal arbejdet standses. Forureningen skal anmeldes til Skanderborg Kommune, og arbejdet må først genoptages fire uger efter, at Region Midtjylland har modtaget underretning om den konstaterede forurening. September

14 REDEGØRELSE Støj Vindmøllerne skal anmeldes til med dokumentation for, at de gældende støjgrænser kan overholdes, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr af 15. december Skyggekast I lokalplanen er medtaget bestemmelse om skyggekast. Bestemmelsen vil også blive et vilkår i en VVM-tilladelse, således at det sikres, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af skyggekast til sikring af, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid. LOV OM MILJØVURDERING Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene giver mulighed for et anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller), der er omfattet af lovens bilag 4 (punkt 3i), og det vurderes, at planerne ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser. Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering af planforslagene. VVM-bekendtgørelse Ifølge bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, skal der offentliggøres VVM-redegørelse for anlæg, som er opført på bekendtgørelsens bilag 1. Vindmølleanlægget, som lokalplanen giver mulighed for at etablere, er omfattet af bilagets punkt 38: Vindmøller over 80 meter i totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller. Der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. Redegørelsen påviser, beskriver og vurderer de direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: Mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv og samspillet mellem disse faktorer. Vindmølleanlægget må ikke påbegyndes før kommunen har meddelt VVM-tilladelse til at påbegynde anlægget. Miljørapport Der er udarbejdet én samlet miljørapport, som indeholder miljøvurdering såvel som VVM-redegørelse. Miljørapporten er offentliggjort sammen 14

15 REDEGØRELSE med forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan. Et ikke-teknisk resumé heraf indgår som bilag til lokalplanen. Efter lokalplanens høringsperiode er afsluttet udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der offentliggøres sammen med den endelige lokalplan. TEKNISK FORSYNING GRUNDVANDSBESKYTTELSE Lokalplanområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Vindmølleanlægget berører ikke vandindvindingsanlæg, og vindmøllerne vurderes ikke at udgøre nogen trussel mod grundvandsressourcerne. Vindmøllerne er konstrueret så evt. oliespil vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet, der fungerer som opsamlingsreservoir. RENOVATION Affald skal bortskaffes i henhold til gældende regulativer. TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDER. NATURERHVERVSSTYRRELSEN Ejendommene i lokalplanområdet er pålagt landbrugspligt. Opstilling af en vindmølle med et grundareal på over 25 m2 eller indgåelse af en leje- og brugsretsaftale, der gælder mere end 30 år, kræver tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen.Ved eventuel udstykning kan landbrugspligten ophæves ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når lokalplanen er endeligt vedtaget. TRAFIKSTYRELSEN Vindmøllerne skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og opførelsen må ikke påbegyndes før der er udstedt attest om, at vindmøllerne ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed (Luftfartslovens 67a). Det forventes, at der stilles krav om afmærkning af vindmøllerne i henhold til de almindeligt gældende regler. Afmærkningen omfatter to lavintensive, røde, faste lys, som placeres øverst på nacellen (generatorhuset) så lyset er synligt 360 grader i et vandret plan uanset møllevingernes placering. September

16 REDEGØRELSE SERVITUTTER SERVITUTTER Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. RETSVIRKNINGER LOKALPLANFORSLAGET (MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af byrådet endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og byrådet kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. LOKALPLANEN Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 16

17 REDEGØRELSE Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. September

18 BESTEMMELSER 18

19 BESTEMMELSER - Lokalplan for vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om Planlægning - lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer - fastsættes herved følgende bestemmelser for de i 2 nævnte områder: Med kursiv er skrevet forklarende tekst til bestemmelserne. 1 Formål 1 FORMÅL Lokalplanens formål er 1.1 at give mulighed for opstilling af 2 vindmøller i tilknytning til 1 tilsvarende vindmølle i Silkeborg Kommune, 1.2 at sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske i landskabet, 1.3 at fastlægge bestemmelser om vindmøllernes placering, størrelse og fremtræden, 1.4 at sikre, at der fortsat kan drives landbrug i området, 1.5 at fastsætte vilkår om fjernelse af vindmøllerne med fundamenter, tekniske anlæg og installationer samt arbejdsarealer og serviceveje ved ophør af el-produktion i området. 2 Område og zonestatus 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: matr.nr.2æ og del af matr.nr. 2ac Kalbygård Hgd., samt alle parceller, der efter den 22. januar 2015 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone efter lokalplanens endelige vedtagelse. 2.4 Forhold der udtrykkeligt er tilladt i lokalplanen er tillagt bonusvirkning forså vidt angår udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse i henhold til planlovens 15, stk. 4. Ophører driften af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenter (minimum 1 meter under terræn), tekniske anlæg og installationer samt arbejdsarealer og veje, der alene anvendes September

20 BESTEMMELSER til vindmøllerne fjernes af mølleejer inden ét år efter driften af møllerne er ophørt. Arealer, der før vindmøllerejsningen var landbrugsarealer, skal af mølleejer reetableres til landbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige, det vil sige, at stabilgrus og andet vejmateriale skal fjernes. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejers regning. 3 Arealanvendelse 3 AREALANVENDELSE 3.1 Der må opføres 2 vindmøller med dertil hørende teknik- og kabelskure, vejanlæg og andre anlæg, der er nødvendige for vindmøllernes tilslutning til el-nettet. Silkeborg Kommune har i lokalplan muliggjort, at dele af fundamentet fra vindmølle 2 kan etableres inden for lokalplanens område. Der kan ligeledes tillades vingeoverslag fra vindmølle 2 ind over kommunegrænsen. 3.2 Ud over den i 3.1 nævnte anvendelse må lokalplanområdet ikke bebygges. Arealer, der ikke anvendes til det i 3.1 nævnte formål må kun anvendes til land- og skovbrug eller henligge som natur. 4 Udstykning 4 UDSTYKNING 4.1 Den enkelte vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Parcellen skal have et grundareal svarende til minimum vindmøllens fundament og maksimalt vindmøllens rotordiameter. Ved udstykning af vindmølleparcel for vindmølle 3 skal der tinglyses deklaration med som påtaleberettiget, om at ejeren af vindmølleparcellen forpligtes til senest 2 år efter ophør af vindmølledriften at foranledige og bekoste matrikulær sammenlægning af vindmølleparcellen med den tilgrænsende bestående landbrugsejendom. Ligeledes betinges det, at det tinglyses, at vindmøllevingerne må overstryge naboejendommen. Ved udstykning af vindmølleparcel for vindmølle 2 skal der tinglyses deklaration med og Silkeborg Kommune som påtaleberettigede, om at ejeren af vindmølleparcellen forpligtes til senest 2 år efter ophør af vindmølledriften at foranledige og bekoste matrikulær sammenlægning af vindmølleparcellen med den tilgrænsende bestående landbrugsejendom. 20

21 BESTEMMELSER Ligeledes betinges det, at det tinglyses, at vindmøllevingerne må overstryge naboejendommen. Silkeborg Kommune har i lokalplan muliggjort, at dele af fundamentet fra vindmølle 2 kan etableres inden for lokalplanens område. Der kan ligeledes tillades vingeoverslag fra vindmølle 2 ind over kommunegrænsen. Udgiften til tinglysning af afholdes af ansøger. 4.2 Mindre skelreguleringer og udstykninger kan ske som led i landbrugets strukturudvikling efter gældende regler i landbrugsloven. Der kan ligeledes foretages mindre skelreguleringer og udstykninger til offentlig vej eller privat fællesvej, forsyningseller afløbsledninger. 5 Bebyggelsens omfang og placering 5 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 5.1 Der kan opstilles 2 vindmøller, der skal placeres som vist på kortbilag 2. Vindmølle 2 kan placeres så vingeoverslag og del af fundamentet rækker ind Silkeborg Kommune, jf. Silkeborg Kommunes lokalplan nr Vindmøllerne 2 og 3 skal sammen med vindmølle 1 i Silkeborg Kommune placeres på en ret linje, med lige stor afstand mellem møllerne. Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal vær mellem 405 og 410 m. 5.3 Vindmøllernes totalhøjde skal være min. 149 m og maksimum 150 m, må fra overkant sokkel til vingespids i højeste position. 5.4 Vindmøllernes navhøjde skal være mellem 90 og 94 meter. Rotordiameteren skal være mellem 112 og 120 meter. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,19 og 1:1, Højest 1 meter af vindmøllens sokkel må være over terræn. Resten af fundamenterne skal tildækkes. 5.6 Tilkørselsveje og vendepladser/arbejdsarealer skal placeres og udformes, så landbrugddriften tilgodeses mest muligt. September

22 BESTEMMELSER 5.7 Vingeoverslag skal holdes inden for lokalplanområdet. Dog må vindmølle 2 have vingeoverslag ind i Silkeborg Kommune, jf. Kommunens lokalplan nr Der kan opføres to fælles teknik-og kabelskure (til de ialt 3 vindmøller). Teknik- og kabelskure skal placeres i umiddelbar nærhed af vindmøllerne (indenfor møllens rotordiameter). Teknik- og kabelskure må hver især have et grundareal på indtil 30 m² og en højde på maksimalt 3,5 meter. 5.9 Uanset bestemmelser i medfør af byggeloven om bebyggelseshøjde i forhold til afstand til vej, naboskel, sti eller anden bebyggelse, må vindmøllerne opføres med den totalhøjde, der er angivet i Der kan i anlægsfasen opstilles midlertidige arbejdsskure og anlægges midlertidige p-pladser og arealer til vindmølledele m.v. Arealerne skal bringes tilbage til deres oprindelige stand efter endt anlægsarbejde. 6 Bebyggelsens udseende 6 BEBYGGELSENS UDSEENDE 6.1 Vindmøllerne skal have en rotor med tre vinder, hvis omdrejningsretning skal være med uret set med ryggen mod vinden. Vindmøllerne 2 og 3 skal være af samme type som vindmølle 1 i Silkeborg Kommune. 6.2 Vindmøllerne skal udføres med koniske, lukkede rørtårne. 6.3 Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal fremstå i samme lyse grå farve, der ikke må være mørkere end RAL I henhold til Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmølle (BL-11) skal vindmøllernes overflade være af farven hvid. RAL 7035 opfylder kravene til farvedefinitionen hvid. Vingerne skal være antirefleksbehandlede svarende til et glanstal på ca Der må ikke opsættes reklameskilte eller firmalogoer i forbindelse med vindmøllerne. Dog kan det tillades, at logo for vindmølleproducenten vises på nacellen (generatorhuset). Logoet må maksimalt have et areal på 1,5 gange 2 meter. 6.5 Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de til enhver tid gældende regler. Afmærkningslys skal være afskærmet under vandret af hensyn til omkringboende. Anden 22

23 BESTEMMELSER permanent belysning af vindmøllerne med tilhørende anlæg er ikke tilladt. I henhold til gældende regler skal vindmøllerne afmærkes med to lavintensive, faste røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset), så afmærkningen er synlig 360 grader i et vandret plan. Lysene skal være på minimum 10 candela, og for at sikres, at kravene opfyldes, vil de være på candela. 6.6 Teknik- og kabelskure skal fremtræde ensartede i materiale og udformning samt holdes i en mørk grøn, blå, grå eller brun farve, der bedst muligt falder ind i omgivelserne. 7 Ubebyggede arealer 7 UBEBYGGEDE AREALER 7.1 Ubebyggede arealer, der ikke anvendes til vindmøller, adgangsvej og vendepladser/arbejdsarealer, skal så vidt muligt fortsat anvendes landbrugsmæssigt eller plejes som naturareal, der kan være levested for vilde dyr og planter. 7.2 Ubebyggede arealer og vendepladser/arbejdsarealer må ikke anvendes til oplag og skiltning. Vendepladser/arbejdsarealer kan kortvarigt anvendes til reparation af vindmøller på stedet. 7.3 Der må ikke etableres permanent belysning af adgangsvej og vendeplads. 7.4 Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøllerne. 7.5 Der må højst foretages terrænreguleringer på +/- 1 meter i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne.terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så det fremtidige terræn fremstår som en naturlig del af landskabet. 8 Veje, stier og parkering 8 VEJE, STIER OG PARKERING 8.1 Lokalplanområdet skal have vejadgang fra Mollerupvej i Silkeborg Kommune. Vejadgangen skal placeres efter princippet vist på kortbilag 2. Silkeborg Kommune har i lokalplan muliggjort vejadgangen. 8.2 Veje udlægges i en bredde af 6 meter og anlægges med en kørebanebredde på 5 meter. September

24 BESTEMMELSER 8.3 Vendepladser/arbejdsarealer skal udføres med mindst muligt arealforbrug dog maksimalt med et areal på op til m². Silkeborg Kommune har i lokalplan muliggjort, at vendeplads/arbejdsareal ved vindmølle 2 kan delvist kan etableres inden for lokalplanområdet. 8.4 Veje og vendepladser skal anlægges med kørefast belægning (grus eller andet stabilt vejmateriale). 8.5 Vejadgang skal tinglyses, hvis møllerne ejes af andre end den ejendom, hvor de er opført eller hvis der sker adgang over anden mands ejendom. 9 Tekniske anlæg 9 TEKNISKE ANLÆG 9.1 Ledninger til el, telefon,antenner og lignende skal fremføres under terræn. 10 Miljø 10 MILJØ 10.1 Vindmøllen må ikke påføre nabobebyggelser skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som udendørs reel skyggetid. 11 Grundejerforening 11 GRUNDEJERFORENING Ingen bestemmelser. 12 Betingelser for, at ny bebyggelse må tages ibrug 12 BETINGELSER FOR, AT NY BEBYGGELSE MÅ TAGES IBRUG Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: 12.1 Vilkår for meddelt tilladelse til at påbegynde anlægget i henhold til "Bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning" er opfyldt. 24

25 BESTEMMELSER 12.2 Der er udstedt attest af Trafikstyrelsen i henhold til bekendtgørelse nr af 28. marts 2013 af lov om luftfart om, at anlægget ikke skønnes at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed Det er dokumenteret overfor, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller Der er etableret den nødvendige vejadgang til området, jf Området er ryddet for byggeaffald, midlertidige p-pladser m.v. og med tilsåning, beplantning eller belægning givet et ordentligt udseende. 13 Lokalplan og byplanvedtægt 13 LOKALPLAN OG BYPLANVEDTÆGT 13.1 Lokalplan nr. 76 for et vindmølleområde ved Thorsminde, sep aflyses for så vidt angår den del, der omfattes af nærværende lokalplan, bortset fra bestemmelsen i 11.1, der lyder: Hvis en vindmølle i mere end 1 å ikke har været anvendt til energiproduktion, kan kommunalbestyrelsen kræve møllen med tilhørende fundamenter m.v. fjernet ned til en dybde af 1 meter under terræn. Arealet, hvor vindmøllen har været placeret, skal herefter straks reetableres til landbrugsformål. Når de 3 eksisterende vindmøller er nedtaget vil Skanderborg Kommune aflyse lokalplan nr. 76 i sin helhed for hele lokalplanområdet. 14 Servitutter 14 SERVITUTTER Der ophæves ingen servitutter. 15 Vedtagelse 15 VEDTAGELSE 15.1 Således vedtaget fremlagt som lokalplanforslag af Skanderborg Byråd den September

26 BILAG 26

27 Bilag 1 BILAG 1 MATRIKELKORT MÅL 1:5000 September

28 BILAG 28

29 Bilag 2 BILAG 2 AREALANVENDELSE MÅL 1:5000 September

30 BILAG 30

31 Bilag 2 BILAG 2A AREALANVENDELSE - UDSNIT MÅL 1:2000 September

32 BILAG 32

33 Bilag 3 BILAG 3 ILLUSTRATIONSSKITSE MÅL 1:5000 September

34 BILAG 34

35 Bilag 4 BILAG 4 TOPOGRAFI MÅL 1:5000 September

36 BILAG 36

37 Bilag 6 BILAG 5 KOMMUNEPLANTILLÆG KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR Forslag til offentlig debat i perioden 9. september 2015 til 5. november 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET September AF SKANDERBORG 2015 BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X 37

38 BILAG KOMMUNEPLAN

39 EMNE: Retningslinjer for Vindmølleområde ved Thorsminde vest for Låsby Ændring af rammeområde 50.T.01 Ved Thorsminde, Skovsrodsvej REDEGØRELSE: og Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af 3 vindmøller i området ved Thorsminde umiddelbart syd for motorvejen, på strækningen mellem Låsby og Mollerup. En vindmølle i Silkeborg Kommune, én vindmølle i Skanderborg Kommune og én vindmølle også i, men med vingeoverslag, dele af fundament og arbejdsareal i Silkeborg Kommune. ønsker at imødekomme ansøgningen og har igangsat den videre planlægningsproces med udarbejdelse af VVM, Kommuneplantillæg og lokalplan. Tillæg nr til s Kommuneplan13 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan13: En del af området er i Kommuneplan13 udlagt til vindmølleområde med vindmøller med en totalhøjde på maksimal 70 m og resten er ikke udlagt som vindmølleområde hverken i s kommuneplan13 eller i Kommuneplantillæg nr , temaplan for vindmøller. Området med de 3 eksisterende vindmøller er dog i kommuneplantillæg vist som et perspektivområde hvor mulighederne for udlæg af et større område til flere større vindmøller senere vil blive vurderet. I henhold til kommuneplan og kommuneplantillæg kan der kun opstilles store vindmøller i de i kommuneplanen udpegede vindmølleområder. For at imødekomme ansøgningen på 3 vindmøller i området, skal kommuneplantillægget udlægge området som vindmølleområde. Med dette tillæg vil den eksisterende kommuneplanramme for vindmøller blive ændret både i afgrænsning og bestemmelser og der fastlægges retningslinjer for området. Det sker med baggrund i den udarbejdede miljørapport (VVM og miljøvurdering af planer og programmer). Områdets afgræsning er identisk med afgrænsningen i forslag til lokalplan Derudover udlægges et støjkonsekvensområde omkring vindmøllerne, hvor inden for der ikke må etableres ny støjfølsom anvendelse. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING: Kommuneplantillægget muliggør opstilling af anlæg til vindbaseret el-fremstilling, hvis berettigelse er de gevinster, der opnås ved at udfase fossile brændsler til energifremstilling. Opstilling af 2 vindmøller ved Thorsminde er et skridt i retning af ns mål om at reducere CO2-udledningen. Miljøvurdering og VVM Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. Desuden er et projekt, der omhandler opstilling af vindmøller med en totalhøjde over 80 meter VVM-pligtigt. Dvs. at der skal udarbejdes en Vurdering af Virkning på Miljøet, der redegør for anlæggets samlede påvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget er derfor ledsaget af en VVM-redegørelse og Miljøvurdering, der er samlet i ét dokument Miljørapport. I maj 2014 indkaldte ideer og forslag til hvilke miljøhensyn m.v., der burde inddrages i et videre planlægningsarbejde for vindmøller ved Thorsminde. De fremkomne bemærkninger fra borgere, myndigheder medvirkede til udvælgelsen af emner i den miljørapport, der ledsager forslaget til kommuneplantillæg og til lokalplanen. Miljørapporten bekræfter, at de ansøgte projekt kan gennemføres indenfor lovgivningens krav til støj og afstand til naboer m.v. 3 TILLÆG NR September

40 BILAG Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet acceptabelt, primært med hensyn til afstand mellem nabobeboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at vær mest markant ved enkelte naboer beliggende vest, syd og øst for møllerækken, hvorfra der er mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne fra beboelserne og haverne. OVERVÅGNING Der er ikke fundet grund til at fastlægge et særligt overvågningsprogram i tilknytning til kommuneplantillægget, jf. Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. Der vil i VVM-tilladelsen blive stillet krav om f.eks. at eksisterende vindmøller skal nedtages, krav om maksimalt skyggekast i forhold til naboer på maksimalt 10 timer pr. år. ÆNDRINGER: Kommuneplanramme 50.T.01 ændres i både afgrænsning og bestemmelser samt Plannavnet på kommuneplanramme50.t.01 ændres til Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. RETNINGSLINJER FOR VINDMØLLEOMRÅDET 1. Der udlægges areal som vist på kort 1 til opstilling af to vindmøller. 2. Derudover gælder de generelle retningslinjer 2-13 og beskrevet i kommuneplantillæg nr Der fastlægges et støjkonsekvensområde rundt om området som vist på kort 2. Inden for konsekvensområdet vist med rødt må der ikke etableres nye boliger. Og inden for konsekvensområdet vist med blåt må der ikke etableres nye områder med støjfølsom anvendelse. Nuværende og fremtidige rammer er vist på efterfølgende sider. KORT 1 - RAMMEAFGRÆNSNING Motorvej 50.T.01 Kommunegrænse KOMMUNEPLAN

41 KORT 2 - STØJKONSEKVENSZONER SIGNATUR 5 TILLÆG NR September

42 BILAG Lokalplan RAMMEOMRÅDE nr T.01 NUVÆRENDE RAMMER FREMTIDIGE RAMMER Distrikt: Låsby Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Plan nr. 51.T T.01 Plannavn Ved Thorsminde, Skovsrodsvej Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Generelle anvendelse Tekniske anlæg Tekniske anlæg Specifikke anvendelse Vindmølleanlæg Vindmølleanlæg Konkrete anvendelse - - Notat om generelle anvendelse - - Notat om områdeanvendelse Område til maksimalt 3 vindmøller. Vindmøllerne skal være på min. 500 mw. Området må fortsat anvendes til landbrug. Notat om opholdsarealer - - Notat om bebyggelsens omfang og placering Maks. Højde 70 m og maks. Navhøjde på 50 m. Vindmøllerne skal placeres parallelt med markskel og med ensartet afstand på ca. 200 m. Der kan opføres nødvendige bygninger til tekniske installationer. Område til 2 vindmøller. Vindmøllerne kan kun opsættes som del af et samlet vindmølleprojekt på 3 vindmøller hen over kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Vindmøllerne skal opstilles, så de står i en lige linje med vindmøllen opstillet i Silkeborg Kommune. Vindmøllerne skal være ens og fremstå i samme indbyrdes afstand på mellem 405 og 410 m. Der kan opføres bygninger til tekniske installationer. Bebyggelse %, angivet for Den enkelte ejendom - Maks. etager - - Maks. bygningshøjde m for vindmøller og 3,5 m for bygninger til tekniske anlæg Minimum miljøklasse - - Maksimum miljøklasse - - Notat om miljøforhold - - Notat om infrastruktur Nødvendige serviceveje kan etableres. Link til P-normen: Der kan anlægges adgangsveje, arbejdsarealer, elforsyningsanlæg m.v. som er nødvendige for driften af vindmøllerne. Notat om område Notat om støj og anden planlægning Vindmøllerne skal være af ensartet type (rotor, tårn, rotordiameter, navhøjde, farve og omløbsretning) udført som rørtårn og i hvide eller gråhvide farver. Har anlægget været ude af drift i 1 år skal alle vindmøller nedtages og arealet reetableres til landbrug. Inden for området skal det sikres, at vejledende grænseværdier for vej- og jernbanestøj samt vibrationer fra jernbanen kan overholdes. Se fl ere oplysninger her: www. skanderborg.dk/nskm Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke er bestemmelser, der strider mod kommuneplanens retningslinjer og arealudpegninger. Planlægningen skal også ske under hensyn til de begrænsninger, der følger af bl.a. naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttet natur, bygge- og beskyttelseslinje, fredninger, lov om jordforurening mv. samt de begrænsninger, der følger f den regionale udviklingsplan, statens vand- og naturplaner m.v. Fremtidig zone Landzone Landzone Nuværende zone Landzone Landzone Planstatus Vedtaget Forslag Vindmøllerne skal være ens med vindmøllen i Silkeborg Kommune. Vindmøllernes totalhøjde må være fra 149 m til 150 m. Omkring vindmøllerne skal der udlægges støjkonsekvenszone inden for hvilken, der ikke kan etableres ny støjfølsom anvendelse. KOMMUNEPLAN Kommuneplan

43 VEDTAGELSE VEDTAGELSE: Således vedtaget fremlagt som forslag til kommuneplantillæg nr af Skanderborg Byråd den 2. september ENDELIG VEDTAGELSE: Foranstående kommuneplantillæg er vedtaget endeligt i Skanderborg Byråd den XX. måned 201X. 7 TILLÆG NR September

44 BILAG 44

45 September

46 BILAG 46

47 Bilag 5 BILAG 6 IKKE-TEKNISK RESUME AF MILJØRAPPORTEN Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Ikke-teknisk resumé af Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015) FORORD Ejeren af ejendommen Thorsminde vest for Låsby og SFP Wind har i fællesskab ansøgt og Silkeborg Kommune om opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter ved Thorsminde i den nordvestlige del af og den sydøstlige del af Silkeborg Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune udarbejde kommuneplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Thorsminde. og Silkeborg Kommune vil sideløbende udsende forslag til lokalplaner for vindmølleområdet. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby i den nordvestlige del af og den sydøstlige del af Silkeborg Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af tre 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er 91,5 meter over terræn og rotorens diameter er på 117 meter. Der kan eventuelt opstilles tilsvarende mølletyper med en rotordiameter på mellem 112 og 120 meter blot totalhøjden holdes under 150 meter. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0 alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre forstyrrelser for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person og varevogne 2 4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser og mere end 200 meter til offentlige veje, herunder den nyanlagte motorvejsstrækning mellem Låsby og Hårby, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Det forudsættes, at beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5, der ligger umiddelbart syd for den vestligste del af den nye møllerække, nedlægges. De tre eksisterende 600 kw vindmøller i den østlige del af mølleområdet ved Thorsminde vil blive nedtaget ved en realisering af projektet. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 408 meter på en række, som strækker sig fra vest mod øst. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til m 2. Herudover skal der opføres to eller tre teknik og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. De tre nye 4 Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer skal retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger på et moræneplateau med Linådalen mod nord og den markante tunneldal med Gudenåen, Knudsø og Julsø på lidt større September

48 BILAG afstand mod syd. Mølleområdet og det omgivende terræn ligger således generelt højt og falder ned mod ådalen ved Linå og tunneldalen med Gudenåen og søerne. På større afstand i det omkringliggende landskab er der markante højdepunkter omkring Sorring Loddenhøj mod nord og Himmelbjerget mod sydvest. Landskabelige interesser Mølleområdet ligger i den nordlige udkant af et stort geologisk rammeområde, der omfatter Det Midtjyske Søhøjland, såvel som det særlige geologiske interesseområde Tulstrup Laven. Vindmøllerne medfører ikke terrænændringer, som kan forstyrre oplevelsen af landskabets dannelsesformer. De nærmeste bevaringsværdige landskaber ligger mod nord omkring Linådalen og mod syd omkring tunneldalen med Gudenåen, Knudsø og Julsø. Møllerne vil kunne være markant synlige fra de nærmeste dele af de bevaringsværdige landskaber, mens udsynet til møllerne vil være meget begrænset fra de lavtliggende arealer i ådalene. Der er stor afstand til de nærmeste uforstyrrede landskaber, som i henhold til kommuneplanerne skal friholdes for større byggerier og tekniske anlæg. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jævnfør anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter blandt andet Mollerup, Flensted, Låsby, Linå, Laven, Alling og Sorring. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne vil fremstå væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet Ry, Sejs, Voel og Gjern samt størstedelen af Galten. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markante i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over ganske store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Thorsminde vil kunne være synlige på store afstande, især fra markante højdedrag og henover åbne områder. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg De nye vindmøller ved Thorsminde vurderes generelt at fremstå som et selvstændigt teknisk anlæg i forhold til den eksisterende møllegruppe ved Lysmose mod sydøst og den enkeltstående, mindre mølle ved Sorring mod nord. Det kan dog ikke undgås, at der fra enkelte punkter vil være et visuelt overlap. Der er mere end 8 km til øvrige eksisterende eller planlagte møllegrupper. På grund af afstanden vurderes den nærmeste højspændingsledning nordøst for mølleområdet samt Teletårnet ved Sorring Loddenhøj ikke at give anledning til forstyrrende eller uheldige visuelle samspil med det planlagte mølleanlæg ved Thorsminde. Herudover er der kun mindre antennemaster/mobilmaster tættere på mølleanlægget, og det visuelle samspil med disse er underordnet i forhold til vindmøllerne. Harmoniforhold Møllernes placering i en lige række med samme indbyrdes afstand svarende til omkring 3,5 gange rotordiameteren fremstår generelt som et tydeligt og enkelt opstillingsprincip. Møllerne har en relativ stor rotor i forhold til navhøjden, men de enkelte møller såvel som det samlede anlæg vurderes at fremtræde harmonisk i det lokalt åbne landskab omkring Thorsminde. På lidt større afstand bevirker det storbakkede og til tider meget dramatiske landskab omkring møllerne, at store dele af møllerne ofte vil være skjult. Forholdet mellem møllernes navhøjde og rotordiameter opleves derfor sjældent, og oplevelsen af harmoniforholdet vil ofte afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på omkring 6 18 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke registreret fredede fortidsminder i nærheden af mølleområdet, men der er gjort flere arkæologiske fund i det omkringlig landskab, herunder i forbindelse med etablering af motorvejen 5 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 48

49 BILAG umiddelbart nord for møllerækken. Det anbefales, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er et beskyttet dige umiddelbart nord for møllerækken, men dette vil ikke blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg. Kirker De nærmeste kirker ligger i Linå, Dallerup, Låsby og Alling i en afstand mellem 3,2 og 3,7 km fra mølleområdet. Udsynet fra kirkegårdene mod møllerne er generelt begrænset af bebyggelse og beplantning eller af terrænforhold, så kun mindre dele af møllerne vil kunne være synlige. På grund af afstands og terrænforholdene vil indsynet til kirkerne generelt ikke blive påvirket af møllerne, og hertil kommer, at kirkerne i Dallerup og Alling ikke har noget tårn, mens Låsby Kirke kun har en tagrytter, og disse kirker markere sig derfor ikke væsentligt i forhold til landsbyernes øvrige bebyggelse og beplantning. På enkelte strækninger vil møllerne kunne opleves i landskabet bag Dallerup Kirke, men terræn og beplantning danner baggrund for kirken, hvilket vurderes at bidrage til visuelt at adskille vindmøllerne fra kirken. Kulturmiljøer Vindmøllernes påvirkning af kulturmiljøet omkring hovedgården Kalbygård vurderes at være begrænset, som følge af den markante beplantning omkring haveanlægget samt hovedbygningens begrænsede synlighed. Udsynet til møllerne vil således ofte være afskærmet af beplantning og bebyggelse, når man færdes i området omkring kulturmiljøet, men fra Hovedvejen umiddelbart syd for kulturmiljøet vil der være frit udsyn til møllerne. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Der vil ikke være nogen visuel påvirkning fra vindmøllerne i størstedelen af kulturmiljøet omkring Rye Nørreskov syd for Julsø på grund af skovbeplantningen. Området omkring hotellet ved anløbsbroen har udsyn over Julsøs åbne vandflade i retning modmølleområdet, hvor dele af møllevingerne vil kunne være synlige henover terræn og beplantning. Fra de åbne, højtliggende områder på Himmelbjerget er det vid udsigt over landskabet, og her vil vindmøllerne være markant synlige, dog uden at dominere i det udstrakte landskab. Vindmøllernes påvirkning af de øvrige kulturmiljøer i området, herunder de bevaringsværdige landsbyer Mollerup, Linå og Laven er for det meste meget begrænset på grund af terrænforhold samt bebyggelse og beplantning. Fredninger Der ingen fredede områder i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Møllerne vil kunne være synlig fra dele af de fredede områder i det omkringliggende landskab, men mølleprojektet vil ikke påvirke fredningsinteresserne, der vedrører landskab, arkæologi og naturvidenskab, herunder geologi, zoologi og botanik. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 600 meter. Der er ca. 615 meter til den nærmeste beboelse, som ligger ved ejendommen Thorsminde, der ejes af én af projektdeltagerne. Det forudsættes at beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5 nedlægges. 6 Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra vindmøllerne vurderes at være mest markante ved enkelte ejendomme beliggende vest, syd og øst for møllerækken, hvorfra der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Der er kun få nabobeboelser mod nord, som ligger tæt på møllerne, og disse er ligesom flere af de øvrige omkringliggende nabobebeboelser omgivet af driftsbygninger eller beplantninger, der i større eller mindre omfang skærmer af for udsynet mod møllerne. Støj For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 40,5 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 42,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Det samlede støjbidrag ved de nærmeste nabobeboelser til de fire eksisterende møller mod sydøst ligger tættere på støjgrænserne, og ved to af nabobeboelserne er de krav, der gælder ved opstilling af nye møller, ikke overholdt. Støjen fra de eksisterende møller er dominerende i forhold til disse nabobeboelser, og i henhold til den gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan der derfor ses bort fra de nye møllers støjbidrag i forhold til disse nabobeboelser. Landsbyen Mollerup er det nærmeste område, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Her er grænseværdierne henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 meter i sekundet. Der er beregnet et samlet støjbidrag på 33,7 db(a) og 35,4 db(a) ved den del af den afgræn September

50 BILAG sede landsby, som påvirkes mest. Der er ingen områder med støjfølsom arealanvendelse tæt på de fire eksisterende møller mod sydøst, men den eksisterende mølle mod nord står tæt på Sorring. Her ligger det samlede støjbidrag lige under støjgrænserne ved de nærmeste eksisterende og planlagte områder med støjfølsom arealanvendelse. Der er endvidere udpeget et område til potentiel fremtidig byvækst ved Sorring, men en udnyttelse af dette område til støjfølsom arealanvendelse forudsætter at den eksisterende ældre mølle nedtages. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 13,7 db og 15,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye møller, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Ved den nærmeste nabobeboelse til de fire eksisterende vindmøller mod sydøst er der beregnet et lidt højere støjbidrag, idet der er beregnet et samlet støjbidrag på 14,2 db og 17,8 db, mens støjgrænserne vil være overholdt med stor margin i forhold til den nærmeste nabobeboelse til den eksisterende vindmølle mod nord. Udover vindmøller vil der være kumulative støjmæssige effekter med motorvejen og øvrige veje i området samt råstofgraveområdet ved Flensted. Det vurderes overordnet set, at de nye vindmøller især vil kunne udgøre den væsentligste støjkilde i forhold til de nærmeste nabobeboelser om natten, hvor baggrundsstøjen er lav, idet der blandt andet ikke vil være aktiviteter i forbindelse med råstofgraveområdet og kun trafik i begrænset omfang på motorvejen og øvrige veje. Skyggekast For projektforslagets nye vindmøller er der beregnet et skyggekast på 14 timer og 42 minutter pr. år indendørs og 17 timer og 45 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere to nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året både indendørs og udendørs, samt en enkelt nabobeboelse, hvor der er beregnet et skyggekast på godt 10 timer udendørs. Møllerne installeres med teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang. Herved kan det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, hvilket er den anbefalede grænseværdi. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne bidrage med en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil mange dele kunne indgå i genbrugssystemet. Kul og glasfiberdele (møllevinger og nacellen/generatorhusets afskærmning) genanvendes almindeligvis ikke i dag, men det forventes at blive muligt i fremtiden. Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Indenfor en radius af 2 km er der fire vandværker, hvoraf det nærmeste er Skovsrod Vandværk ca. 1,5 km mod syd. Herudover er der flere ikke-almene vandforsyningsanlæg, hvoraf det nærmeste ligger ca. 200 meter syd for møllerækken ved ejendommen Elkærvej 5, hvor beboelsen nedlægges i forbindelse med projektet. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Der er mere end 6,5 km til de nærmeste EF habitatområder og mere end 9,5 km til de nærmeste EF fuglebeskyttelsesområder. I udpegningsgrundlagene for EF habitatområderne indgår bl.a. Damflagermus og Odder, og i udpegningsgrundlagene for EF fuglebeskyttelsesområderne indgår bl.a. Havørn, Fiskeørn, Stor hornugle, Hvepsevåge og Hedelærke. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. 7 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 50

51 BILAG Fugle Projektområdet omfatter åbne, dyrkede arealer og huser hovedsageligt almindeligt forekommende fuglearter. Ved omkringliggende fuglelokaliteter er der blandt andet observeret enkelte individer af Rød glente, Hvepsevåge, Havørn og Sangdrossel. Disse mere sjældne og beskyttelseskrævende arter vurderes dog kun at fouragere kortvarigt i områderne. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, og flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde, hvor rovfugle ikke har yngleforekomster i nærområdet. Andre dyr Pattedyr som Krondyr, Rådyr, Ræv og Hare vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV Der er registreret Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Pipistrelflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus og Skimmelflagermus i området. Flagermusene er hovedsageligt registreret langs levende hegn, skov og øvrige naturområder, og kun en mindre del er registreret på åben mark omkring de planlagte mølleplaceringer. Damflagermus, der er kategoriseret som særlig sårbar, er udelukkende registreret i området øst for mølleområdet ved skovkanten omkring Thorsminde og langs Korskær Bæk mere end 200 meter fra nærmeste mølle. På baggrund af registreringerne vurderes der at være tale om enkeltindivider af fouragerende Damflagermus, og der vurderes ikke at være en ynglekoloni i området. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Vindmøllerne kan udgøre en risiko for flagermus, og det kan ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. På grund af afstanden til de naturområder, hvor størstedelen af flagermusene er registreret, vurderes møllerne ikke at påvirke områdets flagermusbestande væsentligt. Odder forventes at forekomme i de omkringliggende vandløbssystemer i forbindelse med Korskær Bæk, men arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt i driftsfasen. Odder er nataktiv, og for at sikre en minimal forstyrrelse bør der i anlægsfasen udelukkende arbejdes i dagtimerne. Stor vandsalamander er registreret i nærområdet, og arter som Løgfrø, Løvfrø, Spidssnudet frø og Strandtudse kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke vandhuller, vandløb eller øvrige habitater for padder. Markfirben og øvrige beskyttede dyr og planter vurderes heller ikke at blive påvirket. Beskyttede naturtyper Vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg placeres på landbrugsarealer, men i nærområdet er der enkelte arealer med sø og overdrev samt Korskær Bæk, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af de beskyttede naturarealer berøres af mølleprojektet. Økologisk forbindelse Der er udpeget en potentiel økologisk forbindelse mellem Bjarup Mose nord for mølleområdet og området øst for Laven mod syd. I forbindelse med motorvejen nord for mølleområdet, der krydser den potentielle økologiske forbindelse, er der etableret to faunapassager i form af en landskabsbro og en vådpassage i forbindelse med Korskær Bæk med tilhørende tilløb. Den vestligste af møllerne placeres indenfor den udpegede 8 potentielle økologiske forbindelse, men møllen og de tilhørende vejanlæg vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig spærring for dyrenes spredningsmuligheder i området. Fredskov og skovbyggelinje Tvedskov og Sønderskov nord for motorvejen og dele af skoven ved Thorsminde mod sydøst har status som fredskov, men ingen af skovene berøres af mølleprojektet. I forbindelse med Sønderskov og skoven ved Thorsminde er der fastlagt skovbyggelinje på 300 meter. Den østligste af møllerne placeres lige uden for skovbyggelinjen. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige friluftsinteresser i umiddelbar tilknytning til mølleområdet, idet de rekreative og turistmæssige interesser særligt knytter sig til søhøjlandet og skovområderne omkring Gudenåen syd og vest for mølleområdet, herunder ikke mindst området omkring Himmelbjerget ved Julsø. Vindmøllerne er synlige fra dele af dette store område, men særligt fra de lavtliggende søer vil udsynet være begrænset på grund af de terrænmæssige forhold, og møllerne vurderes ikke at påvirke oplevelsen af landskabet eller aktiviteter i området. De udstrakte skovområder vil ligeledes begrænse udsynet fra de højereliggende områder omkring søerne, men møllerne vil blandt andet være synlige fra de markante udsigtspunkter omkring Himmelbjerget, dog uden at dominere udsigten over landskabet. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der har status som henholdsvis jordbrugsområde i henhold til kommuneplanen for Skanderborg September

52 BILAG Kommune og særlig værdifuldt landbrugsområde i henhold til kommuneplanen for Silkeborg Kommune. Mølleanlægget med tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til landbrugsdriften. Arealforbruget begrænses mest muligt, og de omkringliggende arealer vil fortsat kunne drives landbrugsmæssigt. Ved vindmølledriftens ophør skal de anvendte arealer tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til skovrejsning, råstofindvinding, byudvikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er et eksisterende 60 kv jordkabel vest for møllerækken, som krydses af adgangsvejen til møllerne. Gravearbejder indenfor en respektafstand på 1 meter må ikke finde sted uden særlig aftale med elselskabet. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området, vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en øget påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Der vil kun være en mindre påvirkning fra de tre eksisterende vindmøller, som vil blive stående i området ved Thorsminde, og det vil ikke være nødvendigt at nedlægge de to beboelser ved ejendommene Elkærvej 3 og 5. Til gengæld opnås ingen øget reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan den anbefalede grænseværdi for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Dette vil indgå som et krav i VVM tilladelsen. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på kontrol af overholdelse af krav i VVM tilladelsen. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplaner for mølleområdet. 9 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 52

53 BILAG September

54 BILAG 54

55 Bilag 6 BILAG 7 SERVITUTREDEGØRELSE September

56 BILAG 56

57 September

58

59 Dato: 8. september 2015 Forslag til lokalplaner, kommuneplantillæg og miljørapport for i alt 3 vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Silkeborg Byråd vedtog den 24. august 2015, at sende forslag til lokalplan samt forslag til kommuneplantillæg 33 med tilhørende miljørapport (VVM og miljøvurdering) i offentligt høring i 8 uger. Skanderborg Byråd vedtog den 2. september 2015 at sende forslag til lokalplan 1104 samt forslag til kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport (VVM og miljøvurdering) i offentligt høring i 8 uger. Adelgade Skanderborg Tlf Staben for Kultur, Borgere & Planlægning Adelgade Skanderborg Du modtager dette brev fordi du bor på/ejer/driver virksomhed fra en ejendom, der ligger i en afstand på op til 1500 meter fra vindmøllernes foreslåede placering. Silkeborg Kommunes lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg 33, gør det muligt at placere 1 vindmølle på til 150 m i tilknytning til de 2 tilsvarende vindmøller som s lokalplanforslag 1104 og forslag til kommuneplantillæg muliggør. Planforslagene er ledsaget af en miljørapport, der indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) efter lovbekendtgørelse 1184 af 6 november 2014 og miljøvurderingsrapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, bekendtgørelse 939 af 3. juli Miljørapporten ligger sammen med lokalplanforslagene og forslagene til kommuneplantillæg på nedenstående link. Miljørapporten er udarbejdet for det samlede projekt med 3 vindmøller. Silkeborg Kommunes planforslag og miljørapporten kan læses digitalt via nedenstående link til Silkeborg Kommunes hjemmeside: =35-004&lokalplanplanid=0 alternativt høringer (øverst i højre hjørne) aktuelle høringer. s planforslag og miljørapporten kan læses digitalt via nedenstående link til s hjemmeside alternativt bliv hørt (midt på siden)