Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1"

Transkript

1 Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse: Blandingsvarme med vand Journaløvelse: Vands varmefylde og fordampningsvarme Journaløvelse: Energibevarelse med pendul Rapportøvelse: Specifikke varmekapacitet for aluminium og bly Journaløvelse: Frit fald Rapportøvelse: Gitterligningen Rapportøvelse: Strengbølger side 1 / 20

2 Program: Fredag den 27. marts kl Introduktion. Gennemgang af program. Gruppedannelser De første øvelser Lørdag den 28. marts kl Grupperne arbejder benhårdt med at nå så mange øvelser som muligt efter et rotationsprincip, så der ikke bør være nogen spildtid. Pauser efter behov. En større spisepause bør inkluderes. En laboratorielærer vil gennemgå regression med Excel. Søndag den 29. marts kl De sidste øvelser udføres. Hvordan bør en fysikrapport se ud? Rapportskrivning påbegyndes. Pauser efter behov. En større spisepause bør inkluderes. Praktiske oplysninger mv. Rapporterne og journaløvelserne skal sendes til skolen på adressen: KVUC Vognmagergade København K - senest 10 dage efter, at laboratoriekurset er afholdt. God arbejdslyst! Peter og Thomas side 2 / 20

3 Rapportøvelser og Journaløvelser Før øvelsen: Læs vejledningen grundigt inden du laver øvelsen og opstil eventuelle måleskemaer, det gør øvelsen væsentlig hurtigere - også for dine holdkammerater. Under øvelsen: Hvis du er i tvivl om noget så spørg; især hvis øvelsen involverer elektriske kredsløb. Efter øvelsen: Ryd op og efterlad opstillingen som du fandt den. Rapportskrivning: Erfaringen viser, at det er et væsentlig mindre arbejde at skrive rapporten umiddelbart efter øvelsen. Du må gerne skrive i hånden, du kan lave eventuelle udregninger i Excel og vedlægge udregninger og grafer som bilag En rapportøvelse: Denne skal indeholde: 1. et hoved eller en forside med øvelsestitel og dit navn og gruppens navne (Se eksempel næste side) 2. Introduktion det kan være, hvad øvelsen går ud på og den teori, der er nødvendig for at forstå øvelsen normalt er det blot de relevante formler. 3. tegning/foto af øvelsesopstillingen. 4. kort og principiel gennemgang af forsøgsgangen. Dette punkt skal ikke være en øvelsesvejledning, men en forklaring til "sidemanden" så han kan forstå princippet i øvelsen - og evt. kan gentage den og evt. med andet udstyr max 5 linier Punkt 2, 3 og 4 bør højst fylde en side 5. anvendte symboler og formler (står evt. under teoriafsnittet), måleskemaer, regneeksempler, resultater og grafer. 6. Besvarelse af de spørgsmål der stilles i rapporten 7. eventuelle usikkerhedsvurderinger, fejlkilder (altid), kommentarer til resultater/afvigelser og eventuel kommentar til forsøget iøvrigt. En Journaløvelse: Denne skal indeholde: 1. et hoved eller en forside med øvelsestitel og dit navn og gruppens navne (Se eksempel næste side) 2. Et datablad med udfyldte måleskemaer 3. Databehandling/svar på spørgsmål og eventuelle bilag f.eks. grafer 4. Eventuel kommentar side 3 / 20

4 Generelt: data bør så vidt muligt tastes direkte ind i Excel, mens man udfører forsøget (arbejdsjournal) talbehandling og udregninger kan ligeledes med fordel foretages i Excel grafer, tendenslinier mv. bør udføres i Excel i forlængelse af forsøget. Husk enheder og symboler på akserne. Rapporten skrives i hånden eller på computer i rapporten kan man (gerne) indkopiere tabeller, grafer og relevante data fra Excel store datamængder bør vedlægges som bilag, men altså ikke i selve rapportteksten! husk enheder på ALLE talstørrelser! Og Det forudsættes, at læseren af rapporten ikke har øvelsesvejledningen! Aflevering: Det er tilladt at genbruge tegninger, formler og måleskemaer fra vejledningen. I må gerne skrive en fælles rapport i gruppen, men I skal aflevere hver jeres eksemplar og husk underskrift Forsideeksempel: Øvelsens titel Fysikrapport nr.? Laboratoriekursus, Fysik C, KVUC efterår 2014 udarbejdet i samarbejde med: rapport af: (underskrift) side 4 / 20

5 Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker I dette forsøg vil vi bestemme densiteten for nogle enkle faste genstande og to væsker. Øvelsen skal også introducere begrebet måleusikkerhed og brugen af Excel til graftegning og beregninger. A. Densitet af et fast legeme Massen m bestemmer vi med en elektronisk vægt, og volumen V for genstanden finder vi med en lineal og en skydelære. I alle tilfældene beregner vi densiteten som forholdet mellem massen og volumen af genstanden: m V Enheden for denne fysiske størrelse, densitet, fremgår af ligningen. Den må nødvendigvis være en masseenhed divideret med en volumenenhed. Standardenheden for masse er kg og for volumen er det m 3 standardenheden for densitet bliver så kg/m 3. I praksis vil man ofte vælge masseenheden g (gram) og volumenenheden ml (milliliter). Med disse valg får densiteten altså enheden g/ml. Standard For en klods er volumen givet ved For en kugle er volumen givet ved V = l b h 4 3 V r 3 Når vi har bestemt densiteten for klodsen og kuglen, kan vi sammenligne med tabelværdierne for træ og stål. Værdierne kan findes i Databogen eller på Wikipedia. Find tabelværdierne for de to materialer Find afvigelsen mellem forsøgsresultat og tabelværdi i procent af tabelværdien for stål. Når du måler stålkuglen kan det være lidt svært præcist at ramme hvor den er tykkest (objektusikkerheden), og skydelæren har også en lille fejlmargin (apparatusikkerheden). Antag at din måling af diameteren kan være ca. 1mm for stor eller for lille. Hvilken værdi ville du finde for ståls densitet hvis du gør diameteren 1 mm større og 1mm mindre? Ligger tabelværdien mellem de to yderpunkter? Denne metode til at vurdere usikkerheden på et resultat kaldes max/min-metoden. side 5 / 20

6 B. Densitet af to væsker I dette forsøg skal I bestemme densiteten for vand og dernæst for kølervæske. Det bør jo egentligt være let, idet man snildt kan finde massen af vis mængde vand/kølervæske og dernæst finde densiteten. Brug et måleglas og en elektronisk vægt og find densiteterne. V (ml) m (g) (g/ml) Øvelsen for vand: Sammenlig med tabelværdien og find den procentvise afvigelse. Målingen kan forbedres! Men som vi tidligere har talt om, så er målinger behæftet med en vis måleusikkerhed. Disse usikkerheder kan reduceres ved at lave mange målinger. I fysik sker dette oftest ved variabelkontrol altså ved at variere på en fysisk størrelse i en sammenhæng med en anden fysisk størrelse. Sammenhængen testes så vha. regression. I denne øvelse skal I bruge et måleglas, en vægt og vand fra vandhanen. Tænd for vægten (evt. kalibrere den, så vægtangivelser siger 0 gram). Sæt dernæst måleglasset på vægtet. Hæld vand i bægeret af 7gange og registrér massen og rumfanget af de forskellige vandmængder i følgende skema 1. måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling 7. måling V (ml) m (g) a) Sæt tallene ind i Excel (rumfang ud af x-aksen og masse op ad y-aksen) og undersøg om der er en lineær sammenhæng mellem massen og rumfang. Hvad kan I konkludere på baggrund af grafen? Vi forventer en lineær sammenhæng da densitet defineres som. Derfor forventer vi også, at hældningskoefficienten angiver densitet for vand. b) Find densiteten ud fra grafen (husk at angive enheder for denne) og sammenlign med tabelværdien og find den procentvise afvigelse. c) Hvad angiver skæringen med y-aksen? Find værdien for denne og angiv den med enhed. d) Kommentér resultaterne for vands densitet for de to forskellige målinger. Øvelsen for kølervæske: Gennemgå de samme punkter som ovenfor, men nu for kølervæske. Tabelværdien for kølervæskes densitet må I selv opsøge. side 6 / 20

7 Journaløvelse: Blandingsvarme med vand Når vi hælder to vandmængder sammen, får vi en vandmængde med en bestemt temperatur, som vi kalder blandingstemperaturen, t bland. Hvordan kan vi forudberegne denne? (tips brug at den energi det varme vand afgiver svarer til den energi det kolde vand modtager) varmt vand koldt vand??? m bland t bland m 1 t 1 m 2 t 2 Udled en formel til at forudsige t bland, når du kender m1, t1, m2 og t2. Undersøg eksperimentelt, hvad blandingstemperaturen bliver ved anvendelse af forskellige kolde og varme vandmængder. Indskriv målingerne i nedenstående skema.. Forsøg m 1 t 1 m 2 t 2 t bland, målt t bland, beregnet Resultatbehandling Brug formlen til at beregne værdier for t bland, og sammenlign med de målte prøv at forklare forskellene. Og nævn nogle fejlkilder, som kan forklare, hvis formlen ikke passer helt præcist. Hvad tror I der passer bedst med formlen at hælde det kolde vand i det varme eller hælde det varme vand i det kolde? Er forholdet mellem de to vandmængder betydende for resultatets rigtighed? side 7 / 20

8 Journaløvelse: Vands varmefylde og fordampningsvarme I denne øvelse vil vi bestemme varmefylde (specifikke varmekapacitet) og vands fordampningsvarme. Ved varmefylde forstås den mængde varme der skal til for at varme et kg af stoffet en grad op. Vi får definitionen for varmefylden c: c E m T (1) Hvor E er den tilførte varme, m er massen og T er temperaturstigningen. Standardenheden bliver så [c]=j/(kg*k). Ved fordampningsvarmen forstås den mængde varme der skal tilføres for at få et kg væske til at blive et kg damp ved samme temperatur. Vi får definitionen for fordampningsvarmen L : E L (2) m Hvor E er den tilførte energi og m er den dannede mængde damp. Standardenheden bliver så [L]=J/kg Øvelsen: Dyppekogeren må kun være tændt når den er nede i vandet!!! A. Varmefylde. Tag et termobæger og vej det. Fyld bægeret ¾ op og vej det igen så du kender vandets masse. Tag en dyppekoger og aflæs effekten på den. Placer den i vandet. Mål vandets temperatur lige når du tænder for dyppekogeren og start samtidig et stopur. Når vandet koger er 70-0 grader varmt aflæses temperaturen og stopuret. Dyppekogeren slukkes og tages op. Den tilførte energi kan findes som: Hvor P er effekten og t er tiden. E P t (3) P mvand t start tslut t side 8 / 20

9 B. Fordampningsvarme Tag et termobæger og vej det. Fyld bægeret ¾ op og vej det igen så du kender vandets masse. Tag en dyppekoger og aflæs effekten på den. Placer den i vandet. Når vandet koger startes stopuret. Lad vandet koge i 180 sekunder. Sluk dyppekogeren og vej vandet igen herved findes den dannede mængde damp. Den tilførte energi findes som ovenfor. P mfør mefter tslut t 180 s A. Varmefylde. Beregn vands varmefylde Find afvigelsen fra tabelværdien i procent og kom med en forklaring. Fordampningsvarme Beregn vands fordampningsvarme Find afvigelsen fra tabelværdien i procent og kom med en forklaring. B. Nyttevirkning Målingerne i forsøg A kan vendes om. Vi ved hvor meget energi der er tilført. Kender vi vands varmefylde 4,182 kj/(kg*grad), kan vi finde den varme vandet har modtaget. Herved findes nyttevirkningen ( eta - et græsk h): E mod taget (4) E Brug (1), (3) og (4) til at beregne nyttevirkningen for opvarmningen. tilført side 9 / 20

10 Journaløvelse: Energibevarelse med pendul På figuren er vist en opstilling, hvor et lod ophængt i en snor, er løftet ud til den ene side og har højden h i forhold til bundstillingen. Når loddet svinger ned kan passagetiden gennem fotoporten måles. h fotoport Hvis der er bevarelse af den mekaniske energi, må det gælde, at den potentielle energi i toppen svarer til den kinetiske energi i bunden. Vi får derfor: E mek E kin E pot konstant eller E ( h) E pot( kin 2 mgh ½mv (0) Hastigheden i bunden finder vi som loddets tykkelse d divideret med passagetiden t. Mål tykkelsen på det udleverede lod og vægten af loddet. Hæng det op med en snor på cm s længde. Forbind en fotoport med en counter og sæt counteren til at måle passagetid. Træk loddet op til en højde h og slip det. Noter passagetiden. Vælg 5 forskellige højder og udfyld følgende måleskema: Loddets diameter d = Loddets masse m = h t v E pot E kin E mek Hvor godt er den mekaniske energi bevaret? Er der nogen systematik i et eventuelt tab af mekanisk energi? Ved sky-diving opnås en terminalhastighed på ca. 300 km/h hvis hastigheden ikke stiger, hvor bliver den mekaniske energi så af? side 10 / 20

11 Rapportøvelse: Specifik varmekapacitet for aluminium og bly Et stofs specifikke varmekapacitet (varmefylde) er et mål for, hvor meget varme 1 kg af stoffet skal tilføres (eller skal levere) for at få en temperaturændring på 1 C. Vi kan udtrykke dette i en ligning: hvor c er den specifikke varmekapacitet, er massen, er den tilførte varme og er temperaturstigningen. Eksempelvis har vand en specifik varmekapacitet på 4182 J/(kg C) dvs. vi skal tilføre 1 kg vand 4182 Joule for at hæve dets temperatur 1 grad. Formålet med eksperiment er, at bestemme den specifikke varmekapacitet for aluminium (og gentage eksperimentet for bly). I denne sammenhæng lærer du også om fejlkilder. Nedenstående opstilling etableres: kogekar 100 C flamingobæger termometer Vi sætter aluminiumloddet med massen og temperaturen 100 C, ned i et flamingobæger med vand med massen og temperaturen. Loddet overfører noget af sin energi til vandet og bliver derfor koldere. Vandet modtager denne energimængde og bliver derfor varmere. Husk at røre rund i vandet ind imellem. Lod og vand får hurtigt samme temperatur. Teorien for forsøget. Loddet afgiver varmen og vandet modtager varmen. Bemærk den afgivne varme for loddet er en negativ størrelse, mens den varme som vandet modtager antager en positiv størrelse. Hvis vi går ud fra at systemet er isoleret vil energien være bevaret. Dette udtrykkes ved Efter en lille matematisk manipulation finder vi loddets varmefylde til Vi laver eksperimentet og skriver resultaterne ind i skema som dette: Lod /kg /kg / C / C Al 4182 J/(kg C) Bly 4182 J/(kg C) Eksperimentet gentages nu med et blylod. side 11 / 20

12 Databehandling o Eftervis at udtrykket i (1) er rigtig udledt og argumentér for, at udtrykker nødvendigvis må være et positivt tal ud fra formlen (1). o For begge lodder beregnes af (1) (husk enheder i alle udregninger). o Sammenlign de målte værdier med tabelværdier ved at beregne den relative afvigelse (for aluminium er tabelværdien 896 J/(kg C) og for bly er den 130 J/(kg C)) (Husk at relativ afvigelse af målt værdi fra den rigtige værdi findes som ) o o Fejlkilde 1: Loddet taber sandsynligvis varme på vej fra elkedlen til vandet. Vi går dog ud fra at loddet er varmt. Forklar hvorfor dette vil give en lavere målt værdi for varmefylden end tabelværdien. Fejlkilde 2: Der kan transporteres noget varmt vand med loddet fra elkedlen. Forklar hvorfor dette vil give en højere målt værdi for varmefylden end tabelværdien. o Hvilken fejlkilde har været den toneangivende i forsøgene? Kommentér. side 12 / 20

13 Journaløvelse: Frit fald Vi kan kun praktisere et frit fald uden luftmodstand i et lufttomt rum. Er hastigheden lav, den faldende masse stor og tværsnitsarealet lille, har vi næsten et fald uden luftmodstand - vi kan se bort fra denne. Ifølge Galileis lov for bevægelse på et skråplan gælder det at: s ½at v at Hvor s er strækningen, a er accelerationen, t er tiden og v er hastigheden For det frie fald er accelerationen a den samme som tyngdeaccelerationen, så vi får: s ½gt v gt 2 2 Hvor g=9.82 m/s 2 er tyngdeaccelerationen: Tæller Start Stop spole B A s 6 volt kontakt Vi vil måle på sammenhængen mellem strækningen (faldvejen) og faldtiden med følgende opstilling:en metalkugle holdes fast med en elektromagnet. Ved A forbinder metalkuglen de to skraverede klodser elektrisk. Når strømmen til magneten afbrydes med kontakten, falder kuglen. Herved sendes et signal til tælleren. Når kuglen rammer en pladen B, afbrydes på ny et elektrisk kredsløb. Herved stoppes tælleren. Det er vigtigt at magneten ikke får mere end 6V Udfør en måleserie med det til henblik at undersøge sammenhængen mellem strækning og faldtid. Lav 7-10 forskellige afstande og mål tilhørende faldtider. Databehandling Lav en (t,s)-graf og lav en tendenslinie af 2. grad med skæring i (0,0) (se næste side). Find tyngdeaccelerationen af grafen. Er der noget der tyder på at der er fejlkilder i forsøget? Hvor lang tid tager det for kuglen i jeres forsøg at falde 0.5 m? Hvad er hastigheden på det tidspunkt? Hvad ville hastigheden være for kuglen efter et fald på 10 m.? side 13 / 20

14 side 14 / 20

15 Rapportøvelse: Gitterligningen I denne øvelse skal I se på bøjning (diffraktion) af lys i et optisk gitter. I den første øvelse skal I bestemme gitterkonstanten af to optiske gitre vha. en rød laser. I forsøg nummer to skal I finde bølgelængden af en blå laser. Opstillingen nedenfor etableres. Gitteret fastmonteres på laseren, eller stilles på en anden måde foran laseren. Sørg for, at laserstrålen står vinkelret på skærmen. L 2 a 1 2 a2 Laser Gitter Skærm Ved hjælp af længderne, og kan afbøjningsvinklen bestemmes, idet der gælder at gælder at og. Hvis gitterkonstanten er kendt, vil det være muligt at bestemme bølgelængden af laserlyset vha. gitterligningen. Omvendt, hvis bølgelængden er kendt, er det muligt at bestemme gitterkonstanten. 1. Bestemmelse af gitterkonstant vha. rødt laserlys Brug en laser med bølgelængden og lav en opstilling som på figuren. Der vil være lyspletter til flere ordner, men vi bruger kun 1. og 2. ordens pletterne. Mål på to forskellige optiske gitre. Mål længderne, og for de to gitre. 2. Bestemmelse af bølgelængde af blåt laserlys Nu skal bølgelængden for blåt laserlys bestemmes. Lav den samme opstilling som før, med gitteret på 300 spalter/mm, men nu med en blå laser. Mål længderne, og. Notér i forsøget hvor mange ordener I kan observere. side 15 / 20

16 Databehandling Beregn afbøjningsvinklerne og fra forsøg 1. Beregn dernæst gitterkonstanterne ud fra både 1. ordens og 2. ordens pletten. Sammenlign med de værdier der er påtrykt gitterene ved at finde de procentvise afvigelser. Beregn afbøjningsvinklerne og fra forsøg 2. Beregn dernæst bølgelængden for det blå laserlys. Sammenlign med tabelværdien for laseren, og beregn den procentvise afvigelse. Er der oplagte fejlkilder i forsøgene? (OBS! Her spørges ikke om måleusikkerheder). I forsøg nummer 2 hvor I bestemte bølgelængden for det blå laserlys, blev I også bedt om at registrere, hvor mange ordener I kunne se. Man kan udlede, at det maksimale antal ordener vurderes ved uligheden. Stemmer dette overens med, hvad I så? Hvis I gerne vil se udledningen af formlen, så må I sige til side 16 / 20

17 Rapportøvelse: Strengbølger Øvelsens formål Når man knipser en guitarstreng opstår der stående bølger, strengens resonansfrekvenser bliver aktiveret. Lydbilledet bliver en sammensætning af grundtonen og forskellige overtoner. I denne øvelse skal undersøge nærmere, hvordan stregens bølgehastighed afhænger af kraften, der udspænder strengen (snorkraften) og af strengens tykkelse og strengens længden. Teori: Stående bølger på en svingende streng Vi skal i de tre delforsøg benytte os af en opstilling som nedenfor. Fiskesnøre Trisse DISPLAY Vibrator Tonegenerator Amperemeter (max 1 A) Lod m I relation til de forskellige delforsøg er det tanken, at I skal kunne perspektivere til strengeinstrumenter! Vi minder om, at for lyse toner, så er der tale om høje resonansfrekvenser og for dybe toner der er resonansfrekvenserne lave. Vi minder også om, at sammenhængen mellem bølgehastighed, bølgelængde og frekvens er givet ved formlen. Endvidere kan snorens bølgehastighed også bestemmes ved formlen, hvor er snorkraften som strengen holdes udstrakt med og (en slags 1-dimensional massetæthed). side 17 / 20

18 Forsøg A. Variation af snorkraften I dette forsøg skal I finde resonansfrekvenserne for 1. overtone, når snorkraften varieres. I holder derfor de andre indgående størrelser faste altså holdes snortykkelsen, snorlængden faste og bølgelængden holdes også fast. Bemærk: I den første søjle indsættes loddets masse i kg, som skal holde snoren strakt og i den anden søjle beregnes tyngdekraften på loddets masse, som netop er snorkraften. I beslutter selv hvilke masser i vælger, men det afgørende er, at I ikke vælger masser, der er for små eller masser, som er for store (overvej selv hvorfor og tag en snak i gruppen!). I indsætter resultater i skema. måles i måles i måles i måles i måles i Databehandling til forsøg A. 1. Undersøg i Excel hastigheden som funktion af snorkraften (altså opad 2. aksen og udad 1. aksen). Bestem også funktionssammenhængen mellem snorkraften og snorhastigheden ved hjælp af potensregression. 2. Hvad er din umiddelbare konklusion af din graf og din regressionsligning? 3. Kan du ud fra forsøgets resultater forklare, hvad der sker med tonen fra en guitarstreng, når guitarstrengen strammes i stemmeskruen? Er der overensstemmelse med din intuition? Bemærk: idet vi kun har undersøgt grundtonen med fast længde af snoren, da er bølgelængden af 1. overtone et fast tal. Dermed vil eksempelvis resonansfrekvensen stige hvis bølgehastigheden stiger (overvej selv!) side 18 / 20

19 Forsøg B. Variation af snortykkelsen I det andet forsøg skal I finde resonansfrekvenserne for 1. overtone (igen), når nu snortykkelsen varieres. I holder derfor de andre indgående størrelser faste altså holdes snorlængde og snorkraften faste og bølgelængden holdes også fast. I indsætter resultater i skema. måles i Databehandling til forsøg B. 1. Undersøg i Excel hastigheden som funktion af snortykkelsen (altså opad 2. aksen og udad 1. aksen). Bestem også funktionssammenhængen mellem snortykkelsen og snorhastigheden ved hjælp af potensregression 2. Kan du ud fra forsøgets resultater forklare, hvad der sker med tonen fra en given guitarstreng, når strengen udskiftes med en tykkere guitarstreng (af samme materiale)? Er der overensstemmelse med din intuition? Her gør min bemærkning fra forsøg A sig gældende igen, idet vi stadig kun undersøger grundtonen og længden af strengen er stadig fast. 3. Hvordan kan du bruge forsøgets resultater til at forklare forskellen på konstruktionen af en guitar og en kontrabas? side 19 / 20

20 Forsøg C. Variation af snorlængden I det tredje forøg skal I undersøge tonen (altså resonansfrekvensen) for den 1. overtone, når længden varieres. I holder derfor de andre indgående størrelser faste altså holdes snorkraften og snortykkelsen faste. Bølgelængden er oplag ikke fast i dette delforsøg (overvej selv i gruppen!). I indsætter resultater i skema. Længden 1 overtone Bølgelængde Hastighed måles i Databehandling til forsøg C. 1. Undersøg i Excel tonen (altså frekvensen) som funktion af snorlængden (plot opad 2. aksen og udad 1. aksen). Bestem også funktionssammenhængen mellem snorlængden og tonen ved hjælp af potensregression. 2. Er der sammenhæng mellem teori og forsøg? 3. Kan du ud fra forsøgets resultater forklare, hvad der sker med tonen fra en given guitarstreng, når guitarstrengen gøres kortere? Er der overensstemmelse med din intuition? Udsyn: Hvordan kan du bruge forsøgets resultater til at forklare forskellen på konstruktionen af en guitar og en kontrabas? Forklar hvorfor de to typer af instrumenter lyder forskelligt. side 20 / 20

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når

Læs mere

Øvelsesvejledninger for fysik C Labkursus fysik C Selvstuderende KVUC. Sted: Kurset afholdes i Sankt Petris Passage nr. 1.

Øvelsesvejledninger for fysik C Labkursus fysik C Selvstuderende KVUC. Sted: Kurset afholdes i Sankt Petris Passage nr. 1. Øvelsesvejledninger for fysik C Labkursus fysik C Selvstuderende KVUC Fredag den 17. marts fra kl. 16.30 19.30 Lørdag den 18. marts fra kl. 09.00 16.00 Søndag den 19. marts fra kl. 09.00 16.00 Sted: Kurset

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2014 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for ukendt grundstof... 12 4 Bestemmelse

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus RANDERS HF & VUC Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Joules lov... 13 5. Lydens fart...

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Journalark. Varmekapacitet

Journalark. Varmekapacitet Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C 2013 Indhold 1. Mekanisk energi og Atwoods faldmaskine... 3 2. Den svingende streng... 6 3. Bølgelængde af laserlys... 9 4. Brydningsindeks

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Janus Juul Povlsen

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B (Fysik C-B) Janus

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Klaus Olsbjerg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus

Læs mere

Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.

Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Formål: a) At finde en formel for accelerationen i en bevægelse op ad et skråplan, og at prøve at eftervise denne formel, ud fra en lille vinkel og vægtskål

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Karin Hansen

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Labkursus for de selvstuderende i fysik C marts 2016

Labkursus for de selvstuderende i fysik C marts 2016 Labkursus for de selvstuderende i fysik C marts Kurset afvikles i vores bygning Saint Petri Passage 1 København Fredag den 18.03. 17:30-20:30 Lørdag den 19.03. 09:00 16:00 Søndag den 20.03. 09:00 16:00

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

Svingninger og bølger

Svingninger og bølger Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2016/17 Indhold Journaler og rapporter... 3 Journal... 3 Rapport... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Den jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B Peter

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-Juni 13/14 Herning HF og VUC Stx Fysik B Niels Kr.

Læs mere

Kuglers bevægelse i væske

Kuglers bevægelse i væske Kuglers bevægelse i væske Øvelsens formål er - at eftervise v 2 -loven for bevægelse i væsker: For et legeme der bevæger sig i vand. - at se at legemet i vores forsøg er så stort, at vi ikke har laminar

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival Faldskærm i fart!

Dansk Naturvidenskabsfestival Faldskærm i fart! Dansk Naturvidenskabsfestival Faldskærm i fart! Mads Clausen Instituttet Sønderborg - 1 - Dette hæfte kan anvendes på en række forskellige måder: Som den første introduktion til fysik i gymnasiet/htx.

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2018 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Klaus Olsbjerg

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Matematisk Pendul Hold E: Hold: D12 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i

Læs mere

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle En verden af fluider bevægelse omkring en kugle Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 29. marts 2012 Indhold

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik C Jeanette Aabye-Bergen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 - Juni 2013 Institution Gymnasiet HTX Skjern 21-02-2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer... Flammetemperatur Klasse 1.5 Filip Olsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Materialer... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion... 4 Konklusion... 5 Kilder... Error! Bookmark not defined. 1 Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

Fysik C-B Laboratoriekursus Forår 2016 KVUC

Fysik C-B Laboratoriekursus Forår 2016 KVUC Indhold 1. Specifik varmekapacitet for faste stoffer. (Journaløvelse)... 2 2. Strengeinstrumenter. (Rapportøvelse)... 4 3. Bestemmelse af bølgelængder for rødt, grønt og blåt laserlys. (Journaløvelse)...

Læs mere

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 NAVN: Horsens d. 23. september 2015 FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 I. Naturvidenskabelige rapporter... 1 II. Sikkerhed i laboratoriet... 3 III. Databehandling på computer med FPro... 4 IV. Usikkerhedsberegning...

Læs mere

FYSIK RAPPORT. Forsøg med kalorimeter. Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein

FYSIK RAPPORT. Forsøg med kalorimeter. Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein FYSIK RAPPORT Forsøg med kalorimeter Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein Indhold Formål:... 2 Beskrivelse:... 2 Formel for beregning af specifikke varmekapacitet:... 2 Udførsel

Læs mere

Måling af spor-afstand på cd med en lineal

Måling af spor-afstand på cd med en lineal Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der

Læs mere