By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr Brevid Ref. TKS Dir. tlf

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr Brevid Ref. TKS Dir. tlf

2 Side2/9 24. januar Mere klimavenlig drift af Materielgårdens køretøjer Indledning Roskilde Kommunes klimapolitik blev vedtaget i byrådet 17. december Ét af målene siger, at der skal udarbejdes en analyse af mulighederne for mere klimavenlig drift af Materielgårdens køretøjer. Roskilde Kommune er klimakommune og har et mål om 2 % årlig CO 2 - reduktion fra 2008 til 2025; et mål hvis opfyldelse kræver indsatser også på transportområdet. Roskilde Kommune har et væsentligt behov for transport af meget varierende art. Kommunens grønne regnskab, der udarbejdes årligt, viser behov for bl.a. at arbejde med transporten, da den udgør en væsentlig del af den samlede miljøbelastning i kommunen 1. Materielgårdens vognpark dækker en række forskellige opgaver fra papiropsamling over fejeopgaver til snerydning. Opgaver som kræver transport af medarbejdere og materiel. Den nødvendige fleksibilitet og flere forskellige arbejdssteder i løbet af en dag kræver en anseelig køretøjsflåde. En stor del af de opgaver, som løses, kræver først og fremmest transport af materiel og f.eks. affald over forholdsvis korte afstande, hvorfor fokus ikke er på antal kørte kilometer, men udfordringerne med mange koldstarter og arbejdsgange, hvor tomgangskørsel reelt er en nødvendighed i forhold til det arbejde, der udføres. En væsentlig parameter at tage med i analysen af en mere klimavenlig drift af Materielgårdens køretøjer, er hhv. partikelforurening og støj. Ved reduktion af disse, kan der være forbedringer at hente både i fht. arbejdsmiljøet for Materielgårdens ansatte og for kommunens borgere. 1 Der har ikke tidligere i partnerskabet Gate 21, som Roskilde Kommune er en del af, været projekter der har adresseret problemstillingen med CO 2-reduktion fra tungere køretøjer en køretøjstype som er forholdsvis udbredt på Materielgården

3 Side3/9 Sammenfatning Med udgangspunkt i den politiske bestilling i Klimapolitikken, vedtaget i byrådet 17. december 2014, er der lavet en analyse af Materielgårdens vognpark og muligheder for optimering af driften set ud fra en klimavinkel. Der er en del rammevilkår, som Materielgården er underlagt. Dette er der taget hensyn til i afrapporteringens mulige udviklingsspor. I korte træk omfatter Materielgårdens vognpark 102 køretøjer, redskabsbærere og gravemaskiner fordelt som følger: 37 små lastbiler og kassevogne under 3500 kg. 13 personvogne, gulplade 8 lastbiler over 3500 kg. 22 mindre traktorer 15 store traktorer 7 gravemaskiner Samlet set indenfor de forskellige drivmidler bruges årligt liter dieselolie liter benzin liter/kg gas. Der er allerede gennemført tiltag på Materielgården ved afprøvning af elbiler. GPS-registrering af kørselsmønstre er ligeledes iværksat i Især el-bilanvendelse har vist sig muligt på visse funktioner. Analysen viser, at Materielgården allerede har fokus på klimavenlig drift og CO 2 -reduktion og bl.a. har skiftet til 2 elbiler, arbejder med optimering af kørselsruter og løbende udfører forsøg med eldrevne værktøjer. Netop nu overvejer Materielgården indenfor eget budget i 2017 at udskifte en udtjent diesel-lastbil til en ny lastbil, som kører på biogas. Analysen viser også, at der med en engangsinvestering på ca. 0,5 mio. kr. vil kunne skiftes yderligere 6-8 vare- og ladbiler til eldrift. På sigt kan der vise sig muligheder for yderligere udskiftning af lastvogne, vare- og ladvogne til biogasdrift i takt med, at de står til udskiftning. Dette vil dog kræve, at der etableres tankanlæg i Roskilde. Et tankanlæg forudsætter, at der er andre køretøjer i Roskilde-området, der kører på biogas, fx renovationsbiler og/eller busser.

4 Side4/9 På flere områder i Materielgårdens drift er der endnu ikke en CO 2 - neutral teknologi til rådighed, som kan matche behovene og er rentabel. Materielgården følger løbende udviklingen. Desuden bør materiel og køretøjer til vintervedligehold friholdes for overgang til alternativ drift, så længe der ikke er egnede alternativer på markedet. Rammevilkår Materielgården er en driftsenhed i Roskilde Kommune med reference til afdelingen Veje og Grønne Områder. Politisk hører Materielgården under Plan- og Teknikudvalget, men udfører også opgaver for andre udvalgsbudgetter, herunder Kultur- og Idrætsudvalgets grønne områder og opgaver for skoler og andre institutioner. Materielgården har ca. 115 medarbejdere (sæsonafhængigt) og en årlig omsætning på ca. 90 mio. kr. Materielgården får ikke tildelt budget, men skal selv gennem konkurrencedygtige priser og god kvalitet sikre sig driftskontrakter. Populært sagt varetager Materielgården driften af det sorte (vejene), det grønne (parker, idrætsanlæg mv.) og det hvide (vintertjenesten). Hertil kommer en række mindre specialopgaver af meget varierende karakter, og for en række forskellige kunder. Materielgården drives efter en tilpasset BUM-model (Bestiller- Udfører-Modtagermodel), hvor Veje og Grønne områders administration på Rådhuset er bestiller, og Materielgården er udfører. Som udgangspunkt ligger det kommunale udgiftsbudget i administrationen, der derefter betaler for Materielgårdens opgaveudførelse gennem en række kontrakter. Der er løbende og tæt dialog mellem bestillerne i afdelingen og Materielgården med henblik på at opnå en så optimal tilrettelæggelse og prioritering af driften som muligt. Med jævne mellemrum konkurrenceudsættes dele af de driftsopgaver, som Materielgården varetager. Materielgården giver kontrolbud, og nogle gange er Materielgården billigst, andre gange er en privat entreprenør. Materielgården tilpasser efterfølgende sine priser på de øvrige opgaver til den billigste pris. Fordelen ved denne model er, at Materielgårdens priser løbende bliver testet, og at der derfor er dokumentation for Materielgårdens effektivitet og priser. Herved sikres det endvidere, at der altid er driftsopgaver som varetages af Materielgården, så kompetencerne vedholdende er i kommunen. Endelig sikrer denne model et fornuftigt

5 Side5/9 omkostningsniveau til udbudsforretninger, som er ganske ressourcekrævende at gennemføre. Netop dette perspektiv med, at Materielgården hele tiden skal være konkurrencedygtig og effektivisere sætter rammer for, hvordan Materielgården kan arbejde med klimadagsordenen. Meget kan lade sig gøre, men generelt set er de mere miljørigtige løsninger, der ligger på køretøjs- og maskinsiden, væsentligt dyrere end de traditionelle løsninger. Det betyder, at omkostningerne ved at drifte kommunens arealer vil stige i takt med, at miljøvinklen skærpes. Roskilde Kommune er medlem af POGI (Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb) der har visse krav/anbefalinger til kommunale køretøjer. På transportområdet er der fælles indkøbsmål vedrørende personbiler og varebiler. Nyindkøb af personbiler samt varebiler op til 2000 kg skal leve op til Center for Grøn Transports anbefalinger ved offentligt indkøb af energieffektive køretøjer. Anbefalingen i 2016 er euronorm VI og energimærke A+. Målene er betinget af, at det vurderes udgiftsneutralt eller besparende set i totalomkostningsperspektiv. Analyse Kørselsoptimering På baggrund af de seneste års indsats mht. mere effektiv udnyttelse af materiellet på Materielgården er der sket en reduktion i brændstofforbruget. Det er vurderingen, at det igangsatte forsøg med GPS-registrering af kørselsmønstre m.v. kan reducere det der kaldes stjernekørsel yderligere, og derved reducere antal kørte kilometer. Det vil desuden være via disse registreringer, at der kan ses på, om der reelt kan ændres på de ansvarsområder, som i dag varetages af de forskellige satellitter på Materielgården med det formål at lave en grænsedragning som i højere grad tilgodeser opgaverne. Dette kan betyde yderligere CO 2 -besparelser på sigt men forventeligt ikke i stor skala, da der allerede er nået meget på dette felt. Overgang til drift på biodiesel Langt størsteparten af de eksisterende køretøjer på Materielgården kører i dag på diesel, og vil således teoretisk kunne anvende biodiesel. Materielgårdens køretøjsflåde er dog primært i en kategori (euronorm 4 eller 3), der i modsætning til mere moderne køretøjer kan give tekniske problemer ved drift på biodiesel. Denne type køretøjer har en forholdsvis lang levetid grundet få kørte og står derfor ikke lige for udskiftning. Samtidigt vil der i en årrække i givet fald være behov for at tanke differentieret på de

6 Side6/9 enkelte køretøjer, hvilket dels er en udfordring i hverdagen, men også stiller krav om 2 typer diesel i tankene. Skal der opereres med 2 typer diesel, vil det betyde en omfattende ombygning af de 2 eksisterende tankanlæg. Samlet set er det derfor vurderingen, at der ikke p.t. er potentiale i overgang til biodiesel for Materielgårdens køretøjer. Overgang til yderligere el-drift af køretøjer I forhold til at anskaffe yderligere el-biler i driften har Materielgården søgt erfaring bl.a. hos Frederiksberg Kommune, der anses for at være meget langt på området. Materielgården ser et potentiale for øget el-drift på visse opgavetyper og med baggrund i en arealbetragtning - især afgrænset af den tidligere gamle Roskilde kommunegrænse. Dette harmonerer samtidigt med, at trafikkoncentrationen og dermed forureningen i samme område er højere end i de øvrige mindre bebyggede dele af kommunen. Der er imidlertid visse praktiske forhold omkring anvendelse af elkøretøjer, som skal håndteres. Her kan nævnes den manglende mulighed for trailerkørsel, og til en vis grad at der kun kan sidde 2 medarbejdere i køretøjerne. Mulighederne for en udskiftning af 6-8 dieseldrevne køretøjer af typen ladbiler under 3500 kg er til stede, såfremt disse typer køretøjer kan skaffes til Danmark. De køretøjer, som potentielt skal udskiftes, er af forholdsvis nyere dato, hvorfor det må forventes, at de kan sælges med en vis indtjening. Dette kombineret med at elbilerne i nyanskaffelsespris er en anelse dyrere, vil kræve en tilførsel af økonomi til Materielgården. Det er vurderingen, at en udskiftning af 6-8 køretøjer vil kunne gennemføres ved en engangsbevilling på kr kr. til Materielgården, uden at det får indflydelse på timeprisen. En sådan udskiftning vil betyde en årlig besparelse på ca liter dieselolie svarende til ca ton CO 2 2. Overgang til biogasdrift på visse køretøjstyper Materielgården påregner at anskaffe den første asfalt-lastvogn på biogas i foråret Lastvognen kan tanke i Høje Taastrup på vej til Albertslund efter asfalt. Materielgården vurderer, at der er et fint potentiale i at overgå til gasdrift også for andre køretøjstyper. Der er i alt 8 lastvogne på Materielgården, hvor 3-4 vurderes at skulle udskiftes inden for en kortere årrække. Disse vil være egnede til biogasdrift i forbindelse med udskiftningen. Økonomisk vil der være en merudgift ved anskaffelse af biogas kontra dieselkøretøjer på forventeligt %. P.t. er der en 2 1 liter diesel svarer til ca. 2,66 kg CO 2

7 Side7/9 central tilskudsordning, som gør det muligt at reducere denne merudgift med %. Der er ikke sikkerhed for en videreførelse af denne ordning. I forhold til Materielgårdens konkurrencedygtighed vil det være nødvendigt at indtænke denne merpris ved anskaffelser i forhold til de priser Materielgården i dag arbejder med. Det vil således reelt betyde en merudgift for kommunen at overgå til biogasdrift. Driftsmæssigt vurderes biogasdrift at være økonomisk nogenlunde neutralt med den nuværende dieseldrift. I fremtiden skal der ved kommende udbud af driftsopgaver, indtænkes et økonomisk rationale for de private bydende ved at anvende biogaskøretøjer. Alternativt kan der stilles krav om dette. Dette vil dog afhængigt af udviklingen, kunne betyde færre bydende på kommunens udbud, hvilket potentielt giver højere priser. Såfremt den planlagte udskiftning af en asfaltbil realiseres, og der udskiftes 3-4 større lastvogne yderligere til biogas, er der en forventning om en samlet årlig besparelse på liter diesel svarende til ca ton CO 2. Mulige udviklingsspor Det må anses som en farbar vej at indtænke øget brug af el-biler til transport med mindre køretøjer og til lettere arbejdsopgaver. Der er endnu ikke et specielt stort udbud af disse køretøjstyper af vare- og ladtypen, men der er muligheder i udlandet eller i Danmark inden for en forventet kort årrække. Det kræver dog en indsats at få gjort importørerne interesserede i at levere disse køretøjer i Danmark. Der kan derfor være et potentiale i at tale med ligesindede kommuner, for samlet set at kunne afdække en større afsætningsmulighed for importørerne. Det er vurderingen, at Materielgården bør undersøge mulighederne for en hurtigere sagsgang gennem en mulig parallelimport. Der er i den forbindelse allerede kontakt til en hollandsk leverandør. Materielgården vil ligeledes tage kontakt til andre kommuner i netværket med henblik på at disse går med i projektet. Der er en begrænsning i, at der ikke kan køres med trailer, og at der indtil videre kun er plads til 2 medarbejdere i disse køretøjer. Det er dog vurderingen at disse problemer kan løses. Lykkes dette, er det vurderingen at en række andre afdelinger i kommunen end Materielgården også kunne være mulige til drift på el, idet en del andre køretøjer af denne type findes i kommunen.

8 Side8/9 Materielgården vil fortsat have afsat midler og en afdeling af til forsøg med maskiner på el-drift. Besparelsen C0 2 -mæssigt er ikke stor, men det skal bemærkes, at der også støjmæssigt er et potentiale til fordel for både borgere og Materielgårdens medarbejdere. Biogas vurderes som en meget egnet type alternativ driftsform for Materielgården i forhold til de mellemstore og større lastvogne. Materielgården forventer at få et bedre erfaringsgrundlag i 2017, hvis der anskaffes en asfaltvogn på biogas. Der er desuden et større potentiale også på de mindre køretøjstyper samt 3-4 mellemstore lastvogne. Dette er dog afhængigt af placeringen af en biogastank i Roskilde. Før dette er en realitet, vil der ikke være yderligere potentiale på dette felt. Biogasdrift af disse køretøjer vil være en midlertidig måde at spare CO 2 på. Eksperter udtaler at der er et potentiale i ca. 10 år for drift på biogas, idet der i denne periode forventes en stor udvikling indenfor el- og brændselscelleteknologien. Brint vurderes ikke at have potentiale indledningsvis. Her er tankudbuddet p.t. begrænset. Om der i fremtiden vil være en udvikling med væsentligt flere tankmuligheder er usikkert. Økonomisk er der indtil videre tale om en meget dyr løsning, hvilket muligvis på sigt vil blive forbedret. Den samlede oversigt over mulige udviklingsspor ses i skema 1.

9 Skema 1: Mulige indsatser fremadrettet Indsats Udgift CO 2 Bemærkninger Kørselsoptimering GPS-registrering i gang Yderligere analyse i løbet af 2017 Indenfor Materielgårdens budget Begrænset yderligere reduktion CO 2 -reduktion allerede opnået Elværktøj Etableret forsøgsstation Indenfor Materielgårdens budget Begrænset reduktion Omlægning til elværktøjer giver mindre støj og færre partikler Asfalt-lastvogn på biogas Udskifte 1 asfaltlastvogn til biogas % merinvestering i fht. diesel (dog pt. tilskudsmulighed på % af merinvesteringen) Reduktion på ca. 7-8 t/år (ca liter diesel) CO 2 -neutral drift, ingen partikelforurening og mindre støj Elbiler Udskiftning af 6-8 vare- og ladbiler til eldrift kr. merbevilling (engangsbevilling) Reduktion på ca t/år (ca liter dieselolie) Der er allerede investeret i 2 elbiler (personvogne) og 1 eltransportbil Flere lastvogne på biogas Udskiftning af 3-4 lastvogne til biogas % merinvestering i fht. diesel (dog pt. tilskudsmulighed på %) Reduktion på ca t/år (ca liter diesel) Investering i lastvogne på biogas udover 1 asfaltlastbil kræver tankanlæg i Roskilde.