Nordic Design Village A/S Att.: Carsten Lau Kjærgård Barsmark Bygade Aabenraa

Transkript

1 Nordic Design Village A/S Att.: Carsten Lau Kjærgård Barsmark Bygade Aabenraa Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning, boretilladelse, udledning af grundvand til Kolding Å, nedsivning og nedpumpning ved Holmstaden Nordic Design Village A/S (NDV) ønsker at opføre et nyt byområde (Holmstaden) centralt placeret i Kolding. Holmstaden kommer til at omfatte et detailhandelscenter integreret med boliger og kontorer. NDV ønsker at etablere parkeringskælder under det meste af bebyggelsen. Holmstaden ønskes etableret på tidligere erhvervsarealer ved Holmsminde og Riberdyb. Denne tilladelse omfatter udelukkende projektets etape 1. Afgrænsningen af etape 1 kan ses på figur 1. By- og Udviklingsforvaltningen Industri, jord og grundvand Nytorv Kolding Telefon Telefax EAN byogudvikling@kolding.dk Dato 18. marts 2015 Sagsnr. 14/18338 Løbenr /15 Sagsbehandler Susanne Nørgaard Marcussen Direkte telefon sunm@kolding.dk Figur 1 Oversigtskort over Holmstadens Etape 1.

2 Indhold Ansøgning..s.3 Tilladelse.s.5 Vilkår.s.5 Kontaktpersoner ved Kolding Kommune..s.12 Bestemmelser efter Vandforsyningsloven.s.12 Bestemmelser efter Miljøbeskyttelsesloven.s.13 Tilsyn s.13 Kommunens afgørelse vedr. VVM-pligt..s.13 Offentliggørelse og Klagefrist.s.13 Samlet Vurdering..s.13 Henvendelse vedrørende afgørelsen.s.15 Bilag 1 - Sagsfremstilling. s.16 Bilag 2 Klagevejledning.s.26 Bilag 3 Oversigtskort..s.27 Bilag 4 Høringssvar fra partshøring....s.28 Bilag 5 VVM-screening.s.31 Side 2

3 ANSØGNING Kolding Kommune har d. 7. november 2014 modtaget en ansøgning fra Grontmij på vegne af NDV, og supplerende oplysninger til ansøgningen (risikovurdering) d. 15. december Der er på matriklerne 879, 889, 451, 452, 1046 og 7000ba, Kolding Bygrunde søgt om følgende: En samlet oppumpet vandmængde på m 3 /år med en gennemsnitlig ydelse i første halvår på 270 m 3 /t (75 l/s) og i andet halvår på 166 m 3 /t (46 l/s). En udledning til Kolding Å og regnvandsledning på m 3 /år. Se detaljer længere nede. Nedsivning og nedpumpning af grundvand i nedpumpningsboringer og grøftesystem. Se detaljer længere nede. Etablering af op til 105 filtersatte boringer Der planlægges parkeringskælder under det meste af bebyggelsen (svarende til ca m 2 ) med gulv i kote +0,5 m. Trappe og elevatortårne sænkes i forhold til kældergulvet. Der forventes udgravning til ca. kote -0,5 m i forhold til parkeringskælderen, og til kote -2,5 for trappe- og elevatortårne. Der bliver behov for at sænke grundvandet gennemsnitligt 1 meter indenfor byggegruben. Grundvandssænkning, udledning, nedsivning og nedpumpning kommer til at forløbe over 1 år. Grundvandssænkningen kommer til at foregå ved hjælp af dræn, sugespidser og filtersatte boringer. Grundvandssænkningen reguleres og overvåges vha. spuns, nedpumpningsboringer, dræn/grøftesystem og moniteringsboringer. Udledning Vandmængden udledes til Kolding Å i 3 udledningssteder vist på bilag 3. Vandet forventes udledt direkte til Kolding Å ved jernbanen og ved Kongebrogade. Ligeledes forventes det overskydende grundvand fra den østligste del af byggefeltet udledt til regnvandsbrønd nr. BD00700, som har sit udløb i Kolding Å ved Skippergården 3. Udledningen forventes fordelt ligeligt på de 3 udledningssteder som vist i tabel 1. Udledningssted Kolding Å v. Kolding Å v. Brønd på regn- Samlet jernbane Kongebrogade vandsledning Vandmængder m m m m 3 Første ½ år l/s l/s l/s l/s Sidste ½ år 7-15 l/s 7-15 l/s 7-15 l/s l/s Tabel 1 Forventede vandmængder til udledning til Kolding Å. Side 3

4 Udledningsstederne etableres med sandfang, måler til registrering af vandmængden og med mulighed for tilslutning til olieudskiller, hvis dette bliver nødvendigt. I åen placeres udledningsledninger så erosion undgås. Nedsivning og nedpumpning Ca. 1/3 del af den oppumpede vandmængde fra hhv. fyldsandet og det underliggende sandlag, forventes at blive recirkuleret til magasinerne, via nedpumpningsboringer og dræn langs med østsiden af byggefeltet og evt. langs nordsiden af byggefeltet. Den maksimale samlede vandmængde der forventes nedsivet og nedpumpet via nedpumpningsboringer er 25 l/s svarende til 90 m 3 pr. time. Side 4

5 TILLADELSE Afgørelse vedrørende boretilladelse og midlertidig grundvandssænkning Der meddeles tilladelse til op til 105 filtersatte boringer samt en midlertidig grundvandssænkning efter 21 og 26 i Vandforsyningsloven 1. Formålet med den midlertidige grundvandssænkning er at tørholde byggegruben i anlægsfasen. Afgørelse vedrørende midlertidig udledning, nedsivning og nedpumpning af oppumpet grundvand Der meddeles tilladelse til midlertidig udledning, nedsivning og nedpumpning af oppumpet grundvand i henhold til 19 og 28 i Miljøbeskyttelsesloven 2 og Spildevandsbekendtgørelsen 3. Formålet med udledningen, nedsivningen og nedpumpningen er henholdsvis at bortskaffe oppumpet grundvand i anlægsfasen og styre grundvandssænkningen. VILKÅR Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Kolding Kommune skal kende anlæggets kontaktperson 1. Bygherre skal have en Kontaktperson/driftsansvarlig, der står for at føre tilsyn med grundvandssænkningen, sørge for at tilladelsens vilkår overholdes og indberette til Kolding Kommune. Kontaktpersonen skal have erfaring med grundvandssænkninger, og være i stand til at vurdere måleresultaterne. Bygherre er ansvarlig for, at kontaktperson/driftsansvarlig og øvrige implicerede parter kender tilladelsens vilkår. Kolding Kommune skal have modtaget kontaktoplysningerne på kontaktperson/driftsansvarlig før tilladelsen kan tages i anvendelse. Der må ikke ske uacceptable påvirkninger 2. Bygherre er ansvarlig for, at grundvandssænkningen, udledning, nedpumpning og nedsivning ikke medfører uacceptable påvirkninger af det omgivende miljø, bygninger, veje, ledninger, anlæg mv. I tilfælde af, at der observeres indikationer på, at der sker uacceptable påvirkninger, kan Kolding Kommune kræve yderligere dokumentation, stille ekstra vilkår til tilladelsen, eller helt standse driften af anlæggene. 1 Bekendtgørelse af lov om vandforsyning mv. nr af 30/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26/06/ Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 nr af 11/12/2007 Side 5

6 Grundvandssænkningen foregår på følgende matrikler 3. Grundvandssænkningen må finde sted på følgende matrikler: 879, 889, 451, 452, 1046 og 7000ba, Kolding Bygrunde. Matriklerne er markeret med rød polygon på figur 1. Metode til grundvandssænkning og afværgetiltag 4. Grundvandssænkningen skal foregå som beskrevet i ansøgningsmaterialet med dræn, sugespidser og filtersatte boringer. Eventuelle ændringer skal aftales med Kolding Kommune. 5. Styring af grundvandssænkningen skal foregå som beskrevet i ansøgningsmaterialet med nedsivningsdræn, tæt spuns hele vejen rundt om byggegruben og nedpumpningsboringer. Spuns, nedsivningsdræn og nedpumpningsboringer skal placeres som beskrevet i ansøgningsmaterialet, og spunsen skal udføres hele vejen rundt om byggegruben, som beskrevet i notat af 22. januar Placeringerne kan ses på situationsplanen i bilag 3. Eventuelle ændringer skal aftales med Kolding Kommune. Afstandskrav til ledninger, veje mv. skal overholdes 6. Bygherre er ansvarlig for at sikre de nødvendige afstande mellem anlægget og forsyningsledninger (el, drikkevand, gas, fjernvarme, spildevand, telefon m.m.) samt andre ledningsanlæg. 7. Bygherre er ansvarlig for at sikre de nødvendige afstande til veje, tankanlæg, bygninger mv. jf. DS Funderingsforholdene ved regnvandsbassinet skal undersøges 8. Bygherre er ansvarlig for, at funderingen af Kolding Spildevands regnvandsbassin og tilhørende ledning undersøges nærmere, så det sikres, at der ikke sker skade i forbindelse med grundvandssænkningen. Resultatet af undersøgelsen sendes til Kolding Kommune sammen med en beskrivelse af forslag til eventuelle afværgetiltag. Kolding Kommune skal godkende dette, inden tilladelsen kan tages i brug. Der kan i den forbindelse evt. blive stillet yderligere vilkår til tilladelsen. Boringer der benyttes til grundvandssænkning og monitering 9. Boringerne skal udføres i henhold til Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land Der skal etableres følgende filtersatte boringer med følgende angivne dybder: 4 Dansk Ingeniørforenings norm for almene vandforsyningsanlæg. Dansk Standard DS Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Bekendtgørelse nr af 28/10/2013 Side 6

7 Op til 15 filtersatte boringer til ca. 25 m.u.t. til oppumpning (12 med Ø260) på egne matrikler. Op til 10 filtersatte boringer til ca. 10 m.u.t. til oppumpning (12 med Ø260) på egne matrikler. Op til 40 filtersatte boringer til 10 m.u.t. til nedpumpning (12 med Ø260). 10 af boringerne placeres i fortov på Sdr. Havnegade, 12 af boringerne på banearealet, og de resterende placeres på egne matrikler. Op til 40 filtersatte boringer til m.u.t til monitering (6-8 m. 2-3 pejlerør). Der sættes pejlerør eller filter i hhv. fyldsandet og sandet under fyldet og i udvalgte boringer også i det dybe sand og grus under gytjen. 4 af moniteringsboringerne placeres i fortov på Kongebrogade og Sdr. Havnegade, 3 placeres i banearealet, og de resterende placeres på egne matrikler. 11. Boringerne placeres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Skal placeringen ændres kontaktes Kolding Kommune. 12. Der skal placeres minimum to moniteringsboringer syd for Kolding Å på Kolding Kommunes matrikler. Boringerne filtersættes som de øvrige moniteringsboringer. Placeringen aftales med Kolding Kommune inden tilladelsen tages i brug. 13. De to eksisterende boringer langs syd gavlen af Pakhustorvet 6 skal indgå i moniteringen, hvis der kan opnås tilladelse fra lodsejer. Det er bygherre, der er ansvarlig for at opnå tilladelsen. Kolding Kommune skal informeres. 14. Bygherre er ansvarlig for, at alle boringer, der etableres på vejmatrikler (inkl. fortov) afsluttes ved terræn, så de ikke er til gene for trafik og fodgængere. Gravetilladelse og lodsejertilladelse 15. Bygherre er ansvarlig for at søge gravetilladelse ved Kolding Kommunes Vej og Parkafdeling inden der etableres boringer på fortov (vejarealer) på Kongebrogade og Sdr Havnegade. 16. Bygherre er ansvarlig for at få accept (lodsejererklæring) fra Banedanmark til at etablere et grøftesystem på Banedanmarks arealer, hvis der bliver behov for ekstra afværge. Kolding Kommune skal modtage lodsejererklæringen på skrift, inden tilladelsen kan tages i anvendelse. Side 7

8 Kolding Kommune skal kontaktes inden opstart af borearbejdet 17. Bygherre er ansvarlig for, at Kolding Kommune kontaktes inden borearbejdet igangsættes. Boreprofiler, indberetning og kotesætning af boringer 18. Bygherre er ansvarlig for, at boreprofilerne indsendes til Kolding Kommune inden opstart af grundvandssænkningen. 19. Bygherre er ansvarlig for, at alle filtersatte boringer indberettes til GEUS jf. 69 i Vandforsyningsloven medmindre andet aftales med GEUS. 20. Bygherre er ansvarlig for, at kotesætte alle filtersatte boringer, der benyttes som moniteringsboringer med x, y og z-koordinater (UTM zone 32, EUREF 89, DVR90). Koordinaterne skal indberettes til Kolding Kommune sammen med pejlepunktskoterne inden grundvandssænkningen påbegyndes. Den tilladte indvindingsmængde og maksimale grundvandssænkning 21. Der må maksimalt oppumpes m 3 grundvand/år med en gennemsnitlig ydelse på maksimalt 270 m 3 /t i første halvår, og 166 m 3 /t i andet halvår. Grundvandssænkningen må maksimalt forløbe over 1 år. 22. Grundvandsstanden i fyldlaget må maksimalt sænkes til kote ca. 0,5 m inde på byggepladsen. Når der ikke længere er behov for en sænkning til kote 0,5 m hæves vandspejlet til kote 0 eller højere i resten af sænkningsperioden. 23. Grundvandsstanden i fyldlaget og sandlaget under fyldet må maksimalt sænkes til kote -2,5 m ved de store fundamenter og til kote -1,5 m ved de små fundamenter målt i midten af fundamenterne. 24. Grundvandsstanden i det dybe sand- og grusmagasin må maksimalt sænkes til kote 0,5 m (målt i midten af fundamenterne) inde på byggepladsen, og kun så længe det er nødvendigt (så længe grundvandet sænkes til kote -2,5 m ved de store fundamenter i sandslaget under fyldet). 25. Grundvandssænkningen i det dybe sand- og grusmagasin må kun ske ved 1-2 elementer af gangen, så påvirkningen udenfor byggefeltet minimeres. 26. Der må ikke ske nogen afsænkning af grundvandsspejlet udenfor byggefeltet, der kan give anledning til sætningsskader på omgivende anlæg, bygninger, jernbane, veje, ledninger mv. Grundvandsspejlet Side 8

9 skal derfor fastholdes på et niveau, der svarer til de naturlige fluktuationer i de forskellige lag. 27. I moniteringsboringerne uden for byggefeltet må der maksimalt være en afsænkning på: Mod Pakhustorvet 2-6: I det terrænnære sandfyld. Maksimalt en afsænkning til kote +0,2 m svarende til det naturlige vandspejl I sandet under fyldet må der maksimalt afsænkes til kote +0,2 m I det dybe sand og gruslag, må der maksimalt afsænkes 1,5 m. Øvrige: I det terrænnære sandfyld må der maksimalt ske en afsænkning til kote +0 m. I sandet under fyldet må der maksimalt ske en afsænkning til kote +0 m. I det dybe sand og gruslag, må der maksimalt afsænkes 1,5 m. 28. Viser pejlinger 14 dage før opstart af grundvandssænkningen et væsentligt anderledes grundvandspejlsniveau end angivet i ansøgningsmaterialet, kan Kolding Kommune ændre vilkårene for den maksimale afsænkning udenfor byggefeltet. 29. Bygherre er ansvarlig for straks at neddrosle pumperne og kontakte Kolding Kommune, hvis afsænkningerne i moniteringsboringerne overstiger ovenstående vilkår, hvis Kolding Kommune mener, at der konstateres betydende sænkninger, eller hvis der opstår tegn på påvirkning af omgivelserne. Bygherre er i den situation forpligtet til at komme med forslag til afbødende tiltag indenfor 3 dage, som Kolding Kommune skal godkende. Se endvidere vilkår 2. Kontrolprogram og indberetning af data - grundvandssænkning 30. Bygherre er ansvarlig for, at Kolding Kommune modtager et forslag til en kontrolplan til sikring af grundvandsstandens niveau (overvågning) både udenfor og indenfor byggefeltet. Kontrolplanen skal være på borings og filterniveau med en beskrivelse af formålet med overvågningen af de enkelte filtre samt en oversigt over boringerne med boringsnumre. Der skal endvidere være en beskrivelse af, hvordan det sikres, at anlæggene fungerer som forudsat, og en beskrivelse af beredskabsmæssige foranstaltninger til at imødegå driftsforstyrrelser og dermed for store sænkninger af grundvandsstanden. Kontrolplanen skal tage højde for tilladelsens stillede vilkår. Kolding Kommune skal godkende denne plan inden grundvandssænkningen kan påbegyndes. Side 9

10 31. Grundvandsstanden udenfor byggefeltet overvåges i minimum 12 moniteringsboringer placeret som vist på bilag 3 samt mindst to moniteringsboringer placeret syd for Kolding Å. De to eksisterende moniteringsboringer ved Pakhustorvet benyttes ligeledes, hvis lodsejer giver accept. Endvidere placeres der midlertidigt moniteringsboringer eller pejlespidser ved hvert af de 25 punktfundamenter for at sikre, at grundvandet ikke sænkes dybere end tilladt. 32. Bygherre er ansvarlig for, at der senest 14 dage før opstart af grundvandssænkningen og gerne tidligere påbegyndes pejling af grundvandsstanden. Pejlingerne skal foretages minimum 2 gange dagligt i samtlige moniteringsboringers filtre. Pejleresultaterne med tilhørende kommentarer til udviklingen skal sendes til Kolding Kommune inden grundvandssænkningen påbegyndes. Pejleresultaterne opstilles i et excel-regneark med tilhørende grafer for hvert filter. 33. Bygherre er ansvarlig for, at der foretages daglige pejlinger i samtlige filtre i moniteringsboringerne, så længe grundvandssænkninger pågår og minimum 10 dage efter afsluttet grundvandssænkning. Der skal pejles minimum 2 gange dagligt ved almindelig drift indtil andet aftales. I forbindelse med pumpestart pejles der mere intensivt og minimum 4 gange dagligt. Den første pejling foretages umiddelbart efter pumpestart. Pejleresultaterne med tilhørende kommentarer til udviklingen og eventuelle afhjælpende tiltag skal sendes til Kolding Kommune. Pejleresultaterne opstilles i et excel-regneark med tilhørende grafer for hvert filter. Resultaterne indrapporteres dagligt til Kolding Kommune indtil andet aftales. 34. Bygherre er ansvarlig for, at der er påmonteret vandur og prøvetagningshane (mulighed for prøvetagning) ved boringer (pumpebrønde, nedpumpningsboringer og filterboringer), dræn, sugespidsanlæg og ved udledning til Kolding Å mv. Vandure og prøvetagningshaner kan etableres samlet pr. fundament/gruppe af fundamenter. 35. Bygherre er ansvarlig for, at der dagligt føres journal over oppumpede, nedsivede, udledte og nedpumpede vandmængder for de enkelte anlæg og boringer. 36. De oppumpede, nedsivede, udledte og nedpumpede vandmængde indberettes til Kolding Kommune ved årsskifte, ved anlæggets nedlukning eller på forlangende. Udledning af oppumpet grundvand til Kolding Å 37. Der må maksimalt udledes 70 l/s til Kolding Å, svarende til 252 m 3 /time. Udledningen må foregå i en periode af et år. Side 10

11 Opstart af udledning skal meddeles til Kolding Kommune senest samme dag som udledningen starter. 38. Udledning skal ske via udledningspunkterne, som oplyst i tabel 1 i afsnittet ansøgning, med en jævn fordeling af vandmængderne. 39. Udledning skal ske via slamfang således at slam, sand og jord tilbageholdes. 40. Udløb skal etableres så erosion på begge brinker undgås. 41. Der skal føres visuelt tilsyn med udledningen og slamfang i henhold til kontrolprogram for forurening, som beskrevet i ansøgningsmaterialet - 2 gange dagligt. Udledningen skal neddrosles mest muligt, såfremt der ses tegn på udledning af partikler, okker eller miljøfremmede stoffer herunder olielag eller oliefilm på vandoverfladen i slamfanget. Tilsynsmyndigheden skal straks kontaktes, og der skal aftales foranstaltninger inden udledning fortsættes. 42. Der skal føres driftsjournal for tilsyn med udledning og slamfang, som skal kunne fremvises ved forlangende. Driftsjournalen skal indeholde oplysninger om dato, hvem der har udført tilsynet og bemærkninger om, der har været driftsforstyrrelser. Nedsivning og nedpumpning 43. Recirkulering til grundvandsmagasinerne kan foregå via nedsivning i grøfter og dræn og via nedpumpningsboringer. 44. Vand der nedpumpes via boring må ikke indeholde miljøfremmede stoffer, der forringer den eksisterende vandkvalitet i det grundvandsmagasin, hvortil der nedpumpes. 45. Nedpumpning af grundvand må ikke give anledning til grundbrud eller påvirke huse, veje, anlæg mv. negativt. 46. Grundvand der recirkuleres skal oppumpes og nedpumpes fra og til samme magasin. Kontrolprogram og indberetning af data Udledning, nedsivning og nedpumpning 47. Bygherre er ansvarlig for, at der senest 14 dage efter opstart af udledning udtages en vandprøve fra hvert udledningssted, som skal analyseres for opløst jern, total jern og mangan. Analyseresultatet skal sendes direkte i kopi til Kolding Kommune til vurdering. Side 11

12 48. Ved opstart af grundvandssænkningen og herefter 2 gange pr. måned skal der udtages en repræsentativ blandingsprøve af vand der skal udledes, nedsives eller nedpumpes. Vandprøven skal analyseres for total kulbrinter og BTEX Såfremt der måles værdier for kulbrinter over 75 µg/l eller BTEX over grundvandskvalitetskriteriet, skal Kolding Kommune straks kontaktes for en vurdering af om nedpumpning kan fortsættes uændret, eller om der skal igangsættes øvrige tiltag. Bygherre skal samtidigt fremlægge forslag til eventuel rensning eller anden foranstaltning. 49. Såfremt der måles værdier for kulbrinter over 5 mg/l skal grundvand, der udledes til Kolding Å eller nedsives via grøfter og dræn renses i olie- og benzinudskiller inden udledning Sløjfning af boringer og anlæg, der ikke bruges mere 50. Bygherre er ansvarlig for, at alle boringer der er etableret i forbindelse med denne tilladelse sløjfes senest tre måneder efter afsluttet grundvandssænkning. Boringerne skal sløjfes efter gældende retningslinjer i brøndborebekendtgørelsen 6. Sløjfningsskemaer sendes til GEUS med kopi til Kolding Kommune. Bygherre er endvidere ansvarlig for at alle øvrige anlæg (dræn, brønde mv.) fjernes efter afsluttet grundvandssænkning. KONTAKTPERSONER VED KOLDING KOMMUNE Boretilladelse, tilladelse til grundvandssænkning og kontrolprogram vedr. grundvandssænkningen: Susanne Nørgaard Marcussen: sunm@kolding.dk eller industri@kolding.dk og tlf.: eller Udledning til Kolding Å, nedsivning, nedpumpning og kontrolprogram vedr. udledning, nedsivning og nedpumpning: Elin K. Laugesen: elkl@kolding.dk eller industri@kolding.dk og tlf.: eller BESTEMMELSER EFTER VANDFORSYNINGSLOVEN Bygherre er jf. Vandforsyningslovens 23 erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under anlæggets drift. Bygge- og anlægsarbejder må først påbegyndes, når klagefristen er udløbet, og kun hvis klage ikke forinden er indgivet jf. 78 i Vandforsyningsloven. Overtrædelse af de stillede vilkår kan jf. 84 i Vandforsyningsloven straffes med bøde. 6 Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Bekendtgørelse nr af 28/10/2013 Side 12

13 Tilladelsen kan jf. Vandforsyningslovens 34 tilbagekaldes uden erstatning, såfremt vilkårene ikke overholdes, eller hvis tilladelsen er givet på urigtige oplysninger. Ændringer i forhold, der ligger til grund for tilladelsen, kræver godkendelse fra Kolding Kommune. BESTEMMELSER EFTER MILJØBESKYTTELSESLOVEN Tilladelser meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens 19 kan jf. 20 til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til fare for forurening af vandforsyningsanlæg eller miljøbeskyttelsen i øvrigt. Overtrædelse af vilkår fastsat efter Miljøbeskyttelsesloven kan straffes efter lovens 10. TILSYN Kolding Kommune fører tilsyn med, at de stillede vilkår overholdes. KOMMUNENS AFGØRELSE VEDR. VVM-PLIGT Kolding Kommune har truffet afgørelse om, at ATES anlægget ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Anlægget er således ikke omfattet af bestemmelserne om VVM-pligt efter 3, stk. 2 i VVM-bekendtgørelsen 7. Grontmij har i november 2013 udarbejdet en kombineret VVM-redegørelse og miljøvurdering for byområdet Holmstaden, Kolding 8. VVM-redegørelsen er en overordnet vurdering for hele projektet. Kolding Kommune har endvidere foretaget en VVVM- screening, der går specifikt på grundvandssænkningen. Se bilag 5. OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEFRIST Kolding Kommunes afgørelse vedr. boretilladelse, grundvandssænkning, udledning af grundvand til Kolding Å, nedsivning og nedpumpning bliver offentliggjort i Kolding ugeavis og på kommunens hjemmeside i uge 12. Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet jf. klagevejledning i bilag 2. SAMLET VURDERING I forbindelse med etablering af Holmstaden skal der anlægges parkeringskælder. Det kræver en grundvandssænkning på gennemsnitligt 1 m over arealet indenfor byggegruben. For at kunne sænke grundvandet ca. 1 meter indenfor byggegruben kræver det, at der fjernes gennemsnitligt m 3 grundvand/t. Ansøgningen lyder på en samlet oppumpning på Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. BEK nr af 06/11/ Holmstaden et centralt byområde i Kolding VVM redegørelse og miljøvurdering November 2013, Grontmij Side 13

14 m/år og en udledning til Kolding Å på m 3 /år. Grundvandssænkningen reguleres vha. nedsivning, nedpumpning og spuns. Grundvandssænkningen kommer til at forløbe over 1 år. Grundvandssænkningen skal foregå ved en direkte oppumpning af grundvandet vha. drænlag med drænslanger i det overfladenære grundvand, lokalt suppleret med sugespidser og filterboringer ved de lidt dybere udgravninger for trappe- og elevatortårne. De geotekniske undersøgelser har vist, at der findes stærkt sætningsgivende aflejringer til meget stor dybde, så en grundvandssænkning vil betyde stor risiko for sætninger af terrænet og dårligt funderede bygninger, hvis der ikke forebygges. Der er foretaget en risikovurdering i forhold til de nærmeste ejendomme, jernbane og øvrige anlæg. Grundvandssænkningen reguleres vha. forskellige forebyggende tiltag. Der etableres en blokade med en spuns hele vejen rundt om byggegruben, for at undgå grundvandssænkning udenfor byggegruben. Det kombineres med en recirkulering af det oppumpede grundvand fra byggegruben vha. nedsivningsdræn og nedpumpning til grundvandet. Tiltagene skal etableres på en sådan måde, at grundvandsstanden i de terrænnære lag holdes i kote 0,0 0,2 m udenfor byggegruben. Det svarer til det nuværende vandspejl i de terrænnære magasiner, og det betyder, at de eksisterende bygningers træpæle ikke blotlægges. Der forventes derfor ingen kritisk påvirkning af de nærmeste huse, jernbane og øvrige anlæg i nærområdet. Grundvandsstanden i det dybere magasin vil blive sænket ca. 0,5 m i 200 meters afstand fra byggegruben. Da der er ca. 250 meter til den nærmeste indvindingsboring, vurderes det, at der ikke vil være nogen mærkbar påvirkning deri. Det vurderes, at der ved overholdelse af vilkårene i forhold til udledning, nedsivning og nedpumpning ikke vil ske væsentlige ændringer af den hydrauliske belastning og af vandkvaliteten i Kolding Å. Det vurderes endvidere, at der ikke vil ske hydrauliske eller kvalitetsmæssige ændringer i grundvandsmagasinerne. Da grundvandssænkningen holdes indenfor byggegruben og kun bliver minimal lige udenfor, vil der ikke ske nogen påvirkning af natur beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven eller Habitatdirektivet 9. 9 BEK nr. 408 af 01/05/2007 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Side 14

15 Grundvandssænkning, udledning, nedsivning og nedpumpning følges ved et overvågningsprogram. Da det vurderes, at etablering af filtersatte boringer, grundvandssænkning, udledning, nedsivning og nedpumpning kan foregå uden væsentlige påvirkninger af omgivelserne, meddeler Kolding Kommune tilladelse til dette. HENVENDELSE VEDRØRENDE AFGØRELSEN Er der spørgsmål til afgørelsen bedes de rettet til undertegnede sagsbehandler på eller telefon eller til afdelingen Industri, jord og grundvand på eller telefon Venlig hilsen Susanne Nørgaard Marcussen Geolog Kopi til Danmarks Naturfredningsforening lokal afd., Danmarks Sportsfiskerforbund, Forbrugerrådet, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sundhedsstyrelsen, Kolding Spildevand A/S, Robert schmidt, Banedanmark, Gunner Nielsen, Banedanmark, Kannathasan Sunthoramoorthy, DSB Ejendomme TVIS, Tommy H. Hermann, og Grontmij, Morten Asp Hansen, By- og Udviklingsforvaltningen, Kommunale ejendomme By- og Udviklingsforvaltningen, Vej og park Ejere af følgende adresser: Kongebrogade 11-15, og 21-27, Kolding Havnegade 2-12, Kolding Pakhustorvet 2-10, 26-28, Kolding Brostræde 3 og 5, Kolding Klostergade 28A-D, Kolding Side 15

16 BILAG 1 - SAGSFREMSTILLING I forbindelse med etablering af Holmstaden skal der opføres bolig, erhverv og parkeringskælder på matriklerne 879, 889, 451, 452, 1046 og 7000ba, Kolding Bygrunde. Imens parkeringskælderen opføres, bliver der behov for at sænke grundvandet gennemsnitligt 1 meter indenfor byggefeltet. For at kunne sænke grundvandet ca. 1 meter kræver det, at der fjernes gennemsnitligt m 3 grundvand/t. Ansøgningen lyder på en oppumpning på m/år og en udledning til Kolding Å på m 3 /år. Grundvandssænkningen kommer til at forløbe over 1 år. Grundvandssænkningen afbrydes, når kælderen har opnået tilstrækkelig vægt til at optage opdriften og vandtrykket for det usænkede grundvand. Områdeafgrænsninger Holmstaden ligger udenfor område med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til almene vandværker og dermed nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat. Geologiske og hydrologiske forhold i området Det rådgivende firma, Grontmij har stået for en undersøgelse af bl.a. jordbunds- og grundvandsforholdene indenfor arealet, der vedrører første etape af Holmstaden. Undersøgelsen viser, at der fra terræn træffes fyld, som består af sand, grus, tegl, beton, slagger, pap og aske. Nederst i fyldet er der tørve/gytjeaflejringer. Fyldet træffes overvejende til ca. 2 meter under terræn, men i enkelte boringer ses det ned til ca. 4 meter under terræn. Under fyldet træffes der postglaciale ferskvandsaflejringer og marine aflejringer, der veksler mellem gytje, tørv, sand og grus. De postglaciale aflejringer findes ned til ca meter under terræn. Under de postglaciale aflejringer er der overvejende truffet senglacialt smeltevandssand og grus. I ca. halvdelen af boringerne er der indlejret smeltevandsler og moræneler i laget. Lerlaget træffes overvejende på arealets sydvestlige del og mangler generelt mod øst. Der er dermed ikke tale om et gennemgående lag. Der findes kun en boring (DGU nr b) med beskrevet geologi til større dybde i nærområdet. Boringen viser, at der træffes sand og grus til ca. 32 meter under terræn og derunder et lerlag på minimum 40 meter. Det øverste frie grundvandsspejl findes fra kote 0 til 0,6 m. Det frie vandspejl har antageligt kontakt til havvandsspejlet og Kolding Å. Vandspejlet fra de dybere lag (under tørve/gytjelaget og i bunden af boringerne) findes i ca. kote 1.2 til 1.9 m, hvilket ligger nær eksisterende terræn. Side 16

17 Grundvandets strømningsretning i det dybere magasin er imod øst mod Kolding Fjord. Pejlingerne i de terrænnære boringer viser ikke et eksakt potentialebillede, men det antages, at strømningsretningen i det mest terrænnære magasin er imod Kolding Å, som det forventes, at stå i hydraulisk kontakt med. Beskrivelse af grundvandssænkningen Udgravningen til kælderen forventes at blive i størrelsesordenen m 2. Kældergulvet forventes i kote + 0,5 m, hvilket giver en forventet afsænkningskote på 0,5 m, for at undgå opblødning i udgravningen. Grundvandssænkningen kommer til at strække sig over et år. Grundvandssænkningen skal minimeres mest muligt i både tid og udstrækning. Den mest lempelige grundvandssænkning er en direkte oppumpning af grundvandet vha. drænlag med drænslanger i det overfladenære grundvand, lokalt suppleret med sugespidser og evt. filterboringer ved de lidt dybere udgravninger for trappe- og elevatortårne. Grundvandet sænkes i 3 niveauer i fyldlaget, i sandlaget og under gytjelaget i det dybe sand- og grusmagasin. Sænkning i fyldlaget Det gennemsnitlige vandspejl i fyldet findes i ca. kote + 0,5 m. Til opsamling af grundvandet i fyldlaget i byggegruben udlægges et ca. 20 cm tykt drænlag med drænslanger. Drænslangerne tilsluttes pumpebrønde i kanten af byggegruben. Grundvandet afsænkes maksimalt til kote -0,5 m. Beregninger viser, at den forventede vandmængde der skal bortledes udgør ca m 3. Sænkning i sandlaget For at sikre bygningernes stabilitet udenfor byggegruben etableres trappeskakterne som punktfundamenter med en udgravning til ca. kote -0,5 m. Endvidere etableres en række punktfundamenter med udgravning til kote ca m. Etableringen af punktfundamenterne kræver en lokal grundvandssænkning i både fyldlaget og i sandet under fyldet. Det udføres vha. sugespidsanlæg evt. suppleret med 1-2 filterboringer pr. fundament. Beregninger viser, at den forventede vandmængde, der skal bortledes udgør ca m 3. Sænkning under gytjelaget (det dybe sand- og grusmagasin) For at undgå bundbrud i forbindelse med sænkning af grundvandsspejlet i sandlaget, vil der være behov for at sænke vandtrykket i det dybe sand- og grusmagasin under gytjen med 1 m (ca. kote 0,5 m). Sænkningen foretages med 1-2 filterboringer (til ca. 25 m.u.t) pr. punktfundament. Beregninger Side 17

18 viser, at den forventede vandmængde, der skal bortledes udgør ca m 3. Risikovurdering De geotekniske undersøgelser har vist, at der findes stærkt sætningsgivende aflejringer til meget stor dybde, så en grundvandssænkning vil betyde stor risiko for sætninger af terrænet og dårligt funderede bygninger, hvis det ikke forebygges. Bygherres rådgiver har derfor udarbejdet en risikovurdering, som er en del af ansøgningsmaterialet. I det følgende gennemgås risici i nærområdet i forhold til grundvandssænkningen, og i et separat afsnit gennemgås de forskellige tiltag, der benyttes til at styre grundvandssænkningen, så det forebygge, at der sker sætninger udenfor byggegruben. Risikovurdering i forhold til nabobygninger, ledningsanlæg, regnvandsbassin og tunnel Der er truffet sætningsgivende tørv og/eller gytje aflejringer på grunden. Tilsvarende lag er truffet under naboejendommene. De nærmeste ejendommes funderingsforhold og tilstand er vurderet af ansøgers rådgiver, Grontmij. Det drejer sig om adresserne, Kongebrogade (12 24, 21 27, 11 15), Sdr. Havnegade 2 12, Pakhustorvet (2 6, 8 10, og 26 28), Brostræde 3 og 5 samt Klostergade 28 A til D. Ejendommene er funderet på forskellig vis - med direkte fundering eller pælefundering med jernbetonpæle eller træpæle. Det vurderes, at ejendommene Kongebrogade 12 til 24 og Klostergade 28 A til D antageligt har meget dårlig fundering, så en grundvandssænkning kan medføre deformationer og skader i bygningskonstruktionerne, hvis der ikke sker en forebyggelse under grundvandssænkningen. Der kan ligeledes være en risiko for skader på ejendommen Kongebrogade og Sdr. Havnegade 2 12, da træpæle for disse bygninger ikke vurderes at kunne optage den merbelastning en grundvandssænkning kan medføre, hvis der ikke sker en forebyggelse under grundvandssænkningen. Endvidere er der en risiko for at blotlægge pæletoppe, hvor konsekvensen kan være råd i træpælene. Ved ejendommene Pakhustorvet 2 6 og samt Brostræde 3 forventes pælene at kunne optage den merbelastning en grundvandssænkning giver, men der vil være risiko for blotlæggelse af pæletoppe med risiko for råd i træpælene, hvis der ikke sker en forebyggelse under grundvandssænkningen. Side 18

19 Eksisterende ledninger i jorden og jernbanesporene lige nord for byggeområdet vil følge konsolideringen af terrænet. Der vil dermed kunne fremkomme lunker og lignende på ledningsanlæg og skævheder på jernbanesporene, hvis der ikke sker en forebyggelse under grundvandssænkningen. I den vestlige del af byggefeltet er der et regnvandsbassin med tilløb via en Ø 1200 mm betonledning. Ledningen er pælefunderet på rammede betonpæle. Der er ikke vished for, hvorvidt selve bassinet er pælefunderet. Funderingen af ledningen er solid og god. Funderingen af regnvandsbassinet er usikker, og det skal derfor undersøges nærmere og redegøres for eventuelle nødvendige tiltag, før en grundvandssænkning kan påbegyndes. Såfremt regnvandsbassinet er direkte funderet vil der være risiko for skader og skævheder på betonkonstruktionen, hvis der ikke sker en forebyggelse under grundvandssænkningen. Tunellen under jernbanen ved Holmsminde består af en jernbetonkonstruktion funderet på rammede jernbetonpæle. Konstruktionen vurderes som robust og med en solid og god fundering. Omfangsdræn ved tunellen fikserer normalt grundvandet omkring kote 0 m. TVIS har en fjernvarmeledning, der krydser ind over byggefeltet, hvor den fremtidige indkørsel til Holmstaden og kælderen under en af bygningerne er tiltænkt. Ledningen ligger forholdsvis overfladenært mellem 0,4 til 1 meter under terræn. Bygherres rådgiver har oplyst, at ledningen har en forventet restlevetid, der er vurderet til at være +15 år men under 30 år. Bygherre og TVIS har derfor indgået en aftale om, at ledningen omlægges og ikke indbygges i den kommende konstruktion. Tiltag i forbindelse med grundvandssænkningen For at reducere grundvandssænkningen udenfor byggegruben etableres der recirkulering af det oppumpede vand fra byggegruberne kombineret med en blokade med en spuns hele vejen rundt om byggegruben. Tiltagene etableres på en sådan måde, at grundvandsstanden i de terrænnære lag holdes i kote 0,0 0,2 m ved jernbanen og ved bygningerne mod øst og sydøst. Det svarer til det nuværende vandspejl i de terrænnære magasiner, og det betyder, at de eksisterende bygningers træpæle ikke blotlægges. Spuns Spunsen udføres hele vejen rundt om byggegruben ned igennem fyldet og det underliggende sandlag ned til gytjen (kote -0,4 - -0,8 m). Spunsens for- Side 19

20 mål er at holde en del af grundvandet i fyldet og det underliggende sandlag udenfor byggegruben tilbage. Spunsen ned gennem fyldlaget og det underliggende sandlag vil sikre, at vandspejlet i fyldet opretholdes på det naturlige niveau. Recirkulering af grundvandet via dræn Der etableres en drænledning i fyldlaget til recirkulering af opsamlet grundvand mod Pakhustorvet 2-6 og op mod Kongebrogade og 15. Recirkuleringen skal ligeledes være med til at sikre, at vandspejlet i fyldet opretholdes på det naturlige niveau. Mod nord langs jernbanen etableres der evt. en drænledning til recirkulering af vand til fyldet, hvis det skulle blive nødvendigt af hensyn til sikring af jernbanen. Drænledningen placeres inde på rangersporet efter nærmere aftale med Banedanmark. Aftalen skal være indgået, inden tilladelsen kan tages i anvendelse. Drænenes placering kan ses på bilag 3. Recirkulering via nedpumpning af grundvand Mod Pakhustorvet 2-6 og op mod Kongebrogade og 15 vil en del af grundvandet oppumpet fra sandlaget blive pumpet ned i grundvandsmagasinet via ca. 3 nedpumpningsboringer pr. fundament, som placeres mellem punktfundamentet og bygninger, ledningsanlæg og jernbane. Mod nord op imod banen placeres der ligeledes nedpumpningsboringer i sandet under fyldet, hvis det skulle blive nødvendigt af hensyn til sikring af banen. Boringerne forventes placeret inde på rangersporet efter nærmere aftale med BaneDanmark. Se bilag 3 for placering af nedpumpningsboringer. Sænkningens påvirkning af andre indvindingsboringer i området Den nærmeste indvindingsboring ligger ca. 250 meter øst for Holmstaden, og tilhører SDU Kolding. Boringen anvendes til opvarmning og kølning af universitet. Der er ca. 1.6 km til nærmeste vandværksboring, der tilhører Østre Vandværk (TreFor). Grundvandssænkningen i det dybere magasin skønnes at medføre en sænkning på maksimalt 0,5 m i en afstand af 200 m fra hvert fundament. For at minimere grundvandssænkningen i det dybe magasin, udføres der kun grundvandssænkning ved et eller evt. 2 fundamenter af gangen. Det vurderes dermed ikke, at grundvandssænkningen vil være mærkbar ved SDU grunden eller ved nærmeste vandværksboring. Side 20

21 Sænkningens og udledningens påvirkning af det hydrologiske system Der etableres spuns om hele byggegruben. Formålet med spunsvæggen er at mindske mængden af åvand, der ellers ville blive trukket ind i byggegruben ved grundvandssænkningen. Der ønskes udledt m 3 grundvand til regnvandsledning og Kolding Å. Kolding Å er på dette sted et meget bredt vandløb i størrelsesordenen meter med stor vandføring. Der er målt en gennemsnitlig vandføring på ca l/s ved nærmeste målestation ved plovfuren (2 km opstrøms). De laveste vandføringer ligger på ca l/s. Vandmængden, der udledes påvirker således ikke Kolding Å hydraulisk i væsentlig grad. Grundvandprøver er analyseret for kulbrinter, chlorerede opløsningsmidler(nærmere beskrevet under nedsivning og nedpumpning) og for jern og mangan. Der er påvist spor af kulbrinter men i et niveau, som ikke forventes at medføre en påvirkning af vandkvaliteten i Kolding Å. Der er dog stillet vilkår om tilsyn med udledningen og slamfang for at kunne gribe ind, hvis der opstår tegn på forurening med oliekomponenter eller okkerudfældning. Analyserne for jern og mangan viser et indhold af total jern i størrelsesordenen 0,067 1,5 mg/l og indholdet af mangan ligger i en mængde på 0,43 1,3 mg/l. Med baggrund i det relativt høje indhold af jern, stilles der krav til udtagning af vandprøve ved hvert udledningssted i forbindelse med opstart med analyse af jern (total og opløst) og mangan. Det vurderes, at der ved overholdelse af vilkårene ikke vil ske væsentlige ændringer af den hydrauliske belastning eller af vandkvaliteten i Kolding Å ved udledning af grundvand. Nedsivning og nedpumpningens påvirkning af grundvandet I forbindelse med ansøgningen er der gennemført analyser på grundvandsprøver for: Benzen, Toluen, Ethylbenzen, o-xylen, m+p-xylen, Sum af xylener, BTEX (sum), Naphthalen, kulbrinter (C6H6-C10, C10-C25, C25-C35, Sum (C6H6-C35)), 1,1,1-trichlorethan, Trichlorethen, Tetrachlorethen, Tetrachlormethan, Chloroform. Se endvidere afsnittet Øvrige forureningskilder. Det er udelukkende kulbrinter, hvor der er overskridelser i forhold til drikkevandskriteriet (højeste værdi er på 62 µg/l). Området ligger ikke i område med særlige drikkevandsinteresser og heller ikke indenfor indvindingsopland til vandværk. For at sikre, at grundvandsmagasinet ikke påvirkes negativt ift. nuværende kvalitet, stilles der vilkår om maksimal koncentration i nedsivningen. Side 21

22 Kolding Kommune vurderer, at der ved overholdelse af vilkårene ikke vil ske hydraulisk eller kvalitetsmæssige ændringer i grundvandsmagasinerne. Kolding Spildevand oplyser, at de kan modtage vandmængden, såfremt det bliver nødvendigt, men at det kan betyde øget overløb til Kolding Å. Hvis det skal ledes til spildevandsystemet, skal der endvidere sættes vandur på tilledningen og betales vandafledningsbidrag herfor. Sænkningens påvirkning af beskyttet natur Den nærmeste beskyttede natur er Slotssøen, som ligger ca. 300 meter nord for Holmstaden. Den øvrige beskyttede natur i området ligger mere end 600 meter derfra. Der forventes ingen påvirkning af natur beskyttes efter 3 i Naturbeskyttelsesloven, da grundvandssænkningen holdes indenfor grunden eller holdes minimal lige udenfor. Sænkningens påvirkning af særlige arter Der findes ingen særlige arter i nærheden af Holmstaden, som grundvandssænkning, udledning mv. kan påvirke. Sænkningens påvirkning af grundvandsforekomstens kvalitative (kemiske) og kvantitative tilstand Holmstaden ligger i hovedvandoplandet 1.11, Lillebælt/Jylland, hvor der grundvandssænkes i den terrænnære grundvandsforekomst DK Kolding. Grundvandsforekomsten har ved beregning i Vandplan god kvantitativ tilstand og ringe kemisk tilstand. Grundvandssænkningen ændrer intet ved forekomstens kemiske tilstand, og gør dermed ikke tilstanden værre. Grundvandsforekomstens gode kvantitative tilstand giver mulighed for at grundvandssænke uden at forekomsten påvirkes uacceptabelt. Endvidere holdes grundvandssænkningen indenfor grunden eller minimal lige udenfor. Sænkningens påvirkning af fortidsminder, fredede områder og internationale naturbeskyttelsesområder Der findes ingen fredede områder og internationale naturbeskyttelsesområder (EF fuglebeskyttelsesområde, EF habitatområder og Ramsarområder) i nærheden af Holmstaden, som grundvandssænkningen kan påvirke. Der er mere end 100 meter til nærmeste fortidsminde, så grundvandssænkningen vil finde sted udenfor beskyttelseslinjen. Der er ingen fredede sten- og jorddiger, som grundvandssænkningen kan påvirke i området. Kulturhistorisk centralregister har en markeret lokalitet indenfor Holmstadens afgrænsning. Der er derfor i 2014 foretaget en forundersøgelse af et Side 22

23 ca. 2,3 ha stort areal lige nord for Kolding Å. Der blev ikke gjort fund af væsentlige jordfaste fortidsminder. Sænkningens påvirkning af beskyttelseslinjer og kirkeomgivelser Holmstaden ligger udenfor alle beskyttelseslinjer og kirkeomgivelser. Sænkningens påvirkning af øvrige forureningskilder En del af det nordvestlige område af Holmstadens etape 1 er kortlagt på vidensniveau 1 af Region Syddanmark. Arealet er endvidere undersøgt i forbindelse med ansøgning om paragraf 8 tilladelse efter jordforureningsloven. I den sammenhæng er der taget jordprøver fra 151 boringer. Prøverne er undersøgt for total kulbrinter, PAH og tungmetaller. Der er fund fra alle tre stofgrupper. Der er endvidere udtaget vandprøver fra 14 boringer. Grundvandet er undersøgt for total kulbrinter, BTEX er og klorerede opløsningsmidler. Der er fund af total kulbrinter på op til 62 µg/l. Jordforurening på lokaliteten håndteres i forbindelse med 8 tilladelsen efter Jordforureningsloven. Der stilles vilkår i forhold til udledning af oppumpet grundvand og kulbrinter til Kolding Å. Overvågning af sænkningens udbredelse For at sikre, at der ikke sker en utilladelig sænkning af grundvandet overvåges vandstanden ved hvert af de 25 punktfundamenter og i 12 moniteringsboringer på følgende lokaliteter: På nordsiden mellem 1. og 2. rangerspor (3 moniteringsboringer) Ved det østlige skel op mod Pakhustorvet 2-6 (2 moniteringsboringer) I fortovet på sydsiden af Sdr. Havnegade (3 moniteringsboringer) I fortovet ud for Kongebrogade 12 og 24 (2 moniteringsboringer) Ved det østlige skel ind mod Kongebrogade (2 moniteringsboringer) Syd for Kolding Å (min. 2 moniteringsboringer) Endvidere benyttes de to eksisterende pejleboringer langs sydgavlen af Pakhustorvet. Der sættes pejlerør i fyldlaget, sandet under fyldet og i udvalgte boringer i det dybe sand- og gruslag under gytjen. Der stilles vilkår om et kontrolprogram for moniteringsboringerne, så sænkningerne ikke bliver større end tilladt. Side 23

24 Støjpåvirkning Grundvandssænkningen og borearbejde finder sted i Kolding midtby med naboer lige op ad skel. Støjgrænserne vil blive håndhævet efter Miljøbeskyttelseslovens 24. Støjgrænser på udendørs opholdsarealer ved naboerne er på hhv. 55, 45 og 40 db(a) for området svarende til områdetype 3 i Miljøstyrelsens vejledning 10. Besigtigelse af lokaliteten Kolding Kommune har besigtiget lokaliteten d. 27. november Partshøring Udkast til tilladelse har været sendt i partshøring forud for at tilladelsen meddeles og den offentlige høring. Den første Partshøring forløb fra d. 14. januar 2015 til d. 28. januar Den første parsthøring gav anledning til endnu en partshøring af TVIS fjernvarme. Den 2. partshøring forløb fra d. 11. februar 2015 til d. 20. februar Udkast til tilladelse har været sendt i partshøring til følgende ejere, der er nærmeste naboer til byggeriet: Kongebrogade 11-15, og 21-27, Kolding Havnegade 2-12, Kolding Pakhustorvet 2-10, 26-28, Kolding Brostræde 3 og 5, Kolding Klostergade 28A-D, Kolding Kolding Spildevand Bane Danmark DSB Ejendomme TVIS Endvidere har udkast til tilladelse været i partshøring ved følgende afdelinger i Kolding Kommune: Vej og park Kommunale ejendomme Indkomne høringssvar Kolding Kommune har modtaget 4 høringssvar, som bygherres rådgiver og kommunen har forholdt sig til. Se bilag 4. Høringssvarene har ført til, at bygherre har besluttet, at der udføres spuns omkring hele byggegruben. Informationsmøde I forlængelse af partshøringerne har der d. 9. marts 2015 været afholdt et informationsmøde, hvor alle naboer til byggeriet (alle partshørte) har haft mulighed for at komme og høre om sagen og stille spørgsmål. 10 Miljøstyrelsen, Ekstern støj fra virksomheder. Nr Side 24

25 Lodsejererklæring Grontmij har på vegne af NDV indgået aftale med Banedanmark om, at der etableres moniteringsboringer og nedpumpningsboringer på Banedanmarks areal nord for byggefeltet. Etableringen skal ske i forhold til Banedanmarks vilkår og almindelige bestemmelser for anlæg. Før tilladelsen kan tages i anvendelse, skal bygherre indgå aftale med Banedanmark om etablering af nedsivningsgrøft på Banedanmarks areal, i tilfælde af, at der bliver behov for ekstra afværge. Side 25

26 Bilag 2 KLAGEVEJLEDNING Hvad kan man klage over? Retslige spørgsmål samt kommunens vilkår og vurderinger. Hvem kan klage? Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Hvem er klageinstans? Natur- og Miljøklagenævnet. Hvortil skal klagen sendes? Din klage skal indsendes via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som klager kan kontakte, hvis der opstår spørgsmål. Supportfunktionen kan kontaktes på e- mail nmkn@nmkn.dk eller på telefon Hvad er klagefristen? Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, og det vil sige senest d. 15. april Hvad er lovgrundlaget? Bekendtgørelse af lov om vandforsyning mv af 30/09/2013 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26/06/2010 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr af 06/11/2014 Hvad koster det at klage? Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen sendes først videre, når gebyret er betalt, og du endeligt har godkendt klagen. Søgsmålsfrist Miljøbeskyttelsesloven og Planloven: Hvis en afgørelse ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra modtagelsesdatoen. Side 26

27 Bilag 3 Situationsplan grundvandssænkning, udledning, nedsivning og nedpumpning - Holmstaden Side 27

28 Bilag 4 Høringssvar fra partshøringen Indkomne høringssvar Kolding Kommune har modtaget 4 høringssvar i forbindelse med partshøringen. Høringssvarene har bygherres rådgiver ligeledes forholdt sig til. Flere af høringssvarene omhandler samme problemstilling og en del er opsummeret i høringssvar 1. Det anbefales derfor, at læse alle høringssvarene igennem. Høringssvar 1 Ejerlauget Pakhustorvet er bekymret for såvel grundvandssænkning som pilotering i området, da ejendommen er af ældre dato og opført på blødbund. Der anmodes derfor om, at det sikres, at eventuelle skader som følge af det kommende byggeri (grundvandssænkning og/eller rysteskader som følge af pilotering) kan betales af bygherre. Bygherre bør derfor stille sikkerhed i form af garanti, forsikring eller lign. med henblik på efterkommelse af erstatningskrav i forbindelse med byggeriet. Tilladelsen til byggeriet bør være betinget af vilkår herom, således, at lodsejerne ikke skal bære risikoen for, om et evt. erstatningskrav rent faktisk kan efterkommes af bygherre. Svar til høringssvar 1 Tilladelse til grundvandssænkning gives efter Vandforsyningsloven. Vandforsyningsloven giver ikke kommunen mulighed for at stille vilkår om sikkerhedsstillelse i form af garanti, forsikring og lign. Bygherre oplyser, at der tegnes en ansvarsforsikring i forbindelse med byggearbejdet til dækning af eventuelle skader. Pakhustorvet 2-6 og (Silobygningen) er ældre bygninger, der er funderet på træpæle. De resterende bygninger på Pakhustorvet er af nyere dato og funderet på jernbetonpæle. Bygherres rådgiver oplyser, at der etableres en spunsning mellem Pakhustorvet og byggegruben. Spunsen udføres hele vejen rundt om byggegruben og føres ned i den forholdsvis impermeable gytje, således, at grundvandssænkningen i byggegruben kun i begrænset omfang påvirker det overfladenære grundvandsmagasin udenfor byggegruben. Til sikring mod grundvandssænkningen udenfor byggegruben vil der blive etableret nedsivningsdræn i nødvendigt omfang både ind mod Pakhustorvet, Sdr. Havnevej, Kongebrogade og mod banen. Til overvågning af, at der ikke sker grundvandssænkning ind mod naboejendommene, etableres der overvågningsboringer (moniteringsboringer). Grundvandet vil løbende blive overvåget indtil grundvandssænkningen er afsluttet. Overvågningen vil blive udvidet med 2 allerede eksisterende pejleboringer ved sydgavlen af Pakhustorvet 6. Side 28