Community medier i Aarhus

Transkript

1 Community medier i Aarhus 1. Resumé Lokalradio og lokal-tv (community medier) har et relativt marginalt publikum i det samlede mediebillede, men det er ikke altid ensbetydende med, at stationernes kulturelle, politiske og sociale funktion er tilsvarende marginal. Publikum, kvalitet og internettets muligheder er i fokus omkring de statslige sendetilladelser og programtilskud i fremtiden. En kommunal strategi på området kan fokuseres omkring en styrkelse af de eksisterende community medier, oprettelse af By-redaktionen som beskrevet i dette oplæg og en øget mulighed for, at borgerne kan komme til udtryk gennem medieproduktioner af professionel kvalitet. By-redaktionen er et supplement til community medierne og den skal styrke samarbejder mellem community medier, uddannelser, foreninger, organisationer, erhvervsliv og kommune, der resultere i, markedsfører og synliggøre programindhold af god kvalitet til styrkelse af den lokale dialog. By-redaktionen er tilknyttet Aarhus Kommune, og kan indgå i en styrkelse af kommunens informationspolitik og en øget borgerinddragelse. 2. Community medier I dette oplæg bruges betegnelsen community medier / community media som fælles betegnelse for alle typer lokale ikke-kommercielle medier, herunder lokalradio og lokal-tv. Fællestræk ved europæiske community medier er ifølge medieforsker Per Jauert: orientering mod civilsamfundet, dvs. borgerbevægelser eller -grupper af forskellig karakter (politisk, social, kulturel, etnisk osv), som har vanskeligheder med at trænge igennem til de større, etablerede og professionelt drevne medier. uafhængighed af såvel stat som marked hvad angår redaktionel frihed og frie ytringsmuligheder ikke-hierarkisk organiserede, dvs. med vide adgangsmuligheder for lokalbefolkningen, som producenter og/eller aktive deltagere (access og participation) anvendelse af programformer, som opererer med vide rammer for oppositionelle synspunkter og debatformer. Der findes i dag en række community medier i Aarhus, som eksempler kan nævnes: Kristen Local Radio, Aarhus Studenterradio, Radio Gallo, Radio Krishna, Indvandrerradioen Aarhus, TV3 Østjylland, Senior TV, Aarhus Global Media og TV Aarhus. 3. Lokal-tv før og nu Lokal-tv i Aarhus havde ved starten i midten af 1980 erne og 5-6 år frem godt fat i seerne ifølge den aarhusianske tv-producent Jack Fridthjof. Afstanden mellem studievært og seer var 1

2 lille, og indholdet var præget af lokale begivenheder og debat. Tilbuddet var et alternativ til DRs monopol og kendetegnet ved at kanalerne ofte var og er et talerør for personer, foreninger og grupper, der ikke normalt har let adgang til de traditionelle massemedier. Kampen om sendetilladelser har fra 1990 erne og frem gjort sendefalden for lokal-tv fragmenteret, og placeringen af lokal-tv på skiftende kanaler var en yderligere udfordring og er det stadig i dag. I Kulturstyrelsens rapport om ny ordning for lokalradio og -tv fremgår det, at: Der kan dog ikke historisk set peges på en ubetinget guldalder for dansk ikke-kommerciel lokalradio- og -tv, hvor branchen som helhed har givet afsæt for en lokaldemokratisk offentlighed og kulturel mangfoldighed, der over en bred kam har kunnet udfordre de etablerede medier. Det hører med til billedet, at de regionale TV 2-virksomheder og DR s regionale programmer formentlig har imødekommet en del af efterspørgslen efter lokalstof, og at den ikkekommercielle lokalradio- og -tv-sektor tilsyneladende kun i begrænset omfang har formået at opdyrke nye potentielle lytter- og seersegmenter som supplement til den kerne af brugere og interessenter, der har tegnet området fra opstartsfasen. Samtidig har medieverdenen undergået to væsentlige strukturelle ændringer, som sætter de ikke-kommercielle lokale radio- og -tv-stationers muligheder for at udfylde den lokaldemokratiske og -kulturelle rolle under pres, og som kan skabe tvivl om deres fortsatte demokratiske og kulturelle berettigelse: Dels ændringer af radio- og tv-udbuddet; dels ændringer af mulighederne for produktion og distribution af elektronisk medieindhold. Radio- og tv-udbuddet er i dag helt anderledes end i 1980erne: DRs monopol er for længst brudt. Kommercielle radio- og tv-stationer medfører hård konkurrence om lyttere og seere. Indholdsmæssig og teknisk kvalitet er blevet stærke konkurrenceparametre. Det er karakteristisk for tv, at det er de meget dyre produktioner, der trækker mange seere, fx internationale sportsbegivenheder, stort anlagte tv-shows og gennemarbejdede dramaproduktioner, mens de ikke-kommercielle stationer med små programbudgetter har svært ved at klare sig i konkurrencen om kontakten med danskerne og deres tid. Mulighederne for produktion og distribution af elektronisk medieindhold er radikalt ændret som følge af den digitale udvikling og internettets udbredelse. De tekniske og økonomiske barrierer, der tidligere vanskeliggjorde adgangen til medieproduktion og dermed var en del af begrundelsen for denne mediesektor er mindsket markant. Endvidere giver internettet nye muligheder for at samle borgere om relevant indhold og giver mulighed for at etablere samlingssteder over store geografiske afstande ( communities of interest ). Et meget stort antal borgere har i dag et videokamera og en digitalbåndoptager med i lommen i form af deres Smartphone. De sociale medier og platforme som eksempelvis Youtube har gjort det muligt for almindelige borgere let at dele og offentliggøre deres optagelser. 2

3 Sendetilladelser og tilskud til programvirksomhed hører til under Kulturstyrelsens område. Som led i Medieaftalen for er der sat fokus på, at der i fremtiden kun gives støtte til programvirksomhed, der reelt har et publikum og som handler om lokale forhold. Der er fokus på om ikke-kommercielt lokal radio og tv på sigt skal distribueres ved hjælp af radiofrekvenser, eller om distributionen ikke mere hensigtsmæssigt kan finde sted via internettet. Og i forlængelse af dette undersøges muligheden for støtte til ikke-kommerciel programvirksomhed på internettet. Kommunerne har ingen myndighedsrolle i forbindelse med lokalradio og tv. 4. Kvalitet, synlighed og publikum Af rapporten Danskernes kulturvaner 2012 udarbejdet af Epinion og Pluss Leadership fremgår, at der i 2004 var 5 pct. af seerne som dagligt så lokal-tv, mod 4 pct. i Kulturstyrelsen betvivler dog tallene blandt andet fordi en del af de adspurgte formentlig har forvekslet TV2-regionernes regionalprogrammer med lokal-tv. Kulturstyrelsen vurderer på baggrund af seneste TV-Meter måling i 2011, at tallet kan være så lavt som 0,1 pct. på landsplan. Uagtet usikkerheden omkring de kvantitative målinger lever de eksisterende ikke-kommercielle lokalradio og lokal-tv stationer en relativ marginal tilværelse i det samlede mediebillede, men det er ikke i alle tilfælde ensbetydende med, at stationernes kulturelle, demokratiske, politiske og sociale funktion er tilsvarende marginal. Som formuleret af tv-producent Jack Fridthjof, har lokal-tv stadig en vigtig rolle i Aarhus, men spørgsmålet er mere hvilken platform og hvilken form for distribution der skal satses på. Samme overvejelse indgår i Medieaftalen for , hvor internettets muligheder er et fokuspunkt i forhold til fremtidens tilskudsmuligheder til ikke-kommerciel programindhold. For at have en demokratisk og kulturel berettigelse skal community medierne dog have et reelt publikum, og det har Kulturstyrelsen beskrevet som et af de afgørende parametre for fremtidig støtte til programvirksomhed. Et middel til at få et større publikum er programindhold med øget teknisk og indholdsmæssigt journalistisk kvalitet, og det er et udtalt ønske hos både branchen og brugerne. Men det er samtidig en afgørende udfordringer for community medier at blive synlige i lokalsamfundet. For at styrke området peger Kulturstyrelsen på: at community medier fremover skal have et betydeligt kvalitativt løft, at det i langt højere grad skal målrettes lokalsamfundene, at distributionen rettes mod internettet. 3

4 5. Byen som sendeflade fra tv til web og mobile enheder Med hjælp fra teknologien og internettet kan vi udvikle og forbinde mange forskellige områder af vores liv. Community medierne skal gentænke deres rolle og kanalstrategi i relation til en digital kultur. Med den massive udbredelse af nye digitale teknologier, medieplatforme og især mobile enheder ligger der en række muligheder åbne for community medierne. Det handler om distribution af programindhold gennem nye kanaler, men i høj grad også om potentialet i at skabe kontakt til nye publikums-segmenter. Eksempelvis kan der arbejdes med mulighederne for at tilbyde sted-specifikt indhold til mobile enheder. Med sted-specifikt (geo-tagget) indhold kan man efterlade byhistorier eller borgernære nyheder, der kan samles op af byens borger eller besøgende på netop det fysiske sted, som historien knytter sig til. En anden mulighed er at søge samarbejder på tværs af organisationer, foreninger, myndigheder, vidensinstitutioner og erhvervsliv så community mediernes indhold bliver synligt i nye sammenhænge. Et konkret eksempel kunne være et samarbejde med AarhusGuiden, hvor indholdet i guiden kan være linket til redaktionelt indhold fra community medier ud fra emne eller sted. Ved at bruge byen som sendeflade og lade signalet være geografisk betinget eller emneafhængigt, som i eksemplet med AarhusGuiden, vil indholdet virke langt mere vedkommende, da det forholder sig til den bynære kontekst, hvori man oplever eller producerer indholdet. I det efterfølgende afsnit gives et eksempel på en indsats, der kunne være omdrejningspunkt for Aarhus Kommunes fremtidige strategi på området. Den er båret af principperne bag Smart Aarhus og tankerne om samarbejder på tværs i Aarhus 2017, og har fokus på at skabe et produkt af høj kvalitet, der kan samle et lokalt publikum. 6. By-redaktionen Det nuværende mediebillede er ekstremt fragmentarisk. Et stigende antal tv- og radiokanaler, streaming tjenester, og internettet, har gjort det mere vanskeligt at skabe et lokalt fællesskab gennem medierne. Der er dog ikke mindst kraft af de sociale medier et stærkt ønske om at understøtte naturlige og eksisterende fællesskaber. En by-redaktion ville kunne være med til at understøtte fællesskabet Aarhus. Det ligger i hele medborgerskabstankegangen at vi skal understøtte dialogen mellem borgerne og mellem borgerne og byen. Borgernes lette adgang til teknik og distribution er sket på bekostning af kvaliteten. Det gælder både den rent tekniske kvalitet, og den fortællemæssige kvalitet. By-redaktionen vil kunne bistå både med produktion og opkvalificering. 4

5 By-redaktionen kunne bestå af 2 professionelle videojournalister, som understøtter borgere, foreninger, interessefællesskaber m.fl. i at fortælle nære og vedkommende historier på en måde, hvor kvaliteten ikke bliver en hindring. By-reaktionen kunne sikre en platform (eksemplevis en youtube-kanal), hvorfra historierne kan deles og spredes. Samtidig vil det være oplagt at samarbejde med eksisterende platforme og kanaler. Ligeledes kan By-radaktionen styrke sin indsats, netværk og vidensniveau gennem samarbejde med omkringliggende lande, hvor lignende udfordringer er i spil for lokalmedier. Det kunne muligvis skabe grundlag for at rejse EU-midler til området. Med forslaget om By-redaktionen er det ønsket at konkretisere en mulig strategi for Aarhus Kommune på området. Forslaget bygger på en indsats gennem menneskelige ressourcer uden opbygning af nye huse. By-redaktionen er båret af internettets muligheder og søger gennem definerede temaer (Aarhus 2017, byudvikling, det gode liv, sager i byrådet, kultur m.v.) at styrke dialogen mellem borgere, organisationer, foreninger, erhvervsliv og myndigheder. Byredaktionen er tilknyttet Aarhus Kommune, og kan indgå i en styrkelse af kommunens informationspolitik. Den er et supplement til community medierne i Aarhus, og de væsentlige elementer er, at styrke eksisterende community medier gennem netværk og samarbejder, der styrker muligheden for udbredelse af programindhold til nye brugersegmenter, at styrke eksisterende community medier gennem tilbud om uddannelse og sparring, gennem By-redaktionen at styrke den lokale dialog gennem temaer om Aarhus 2017, byudvikling, det gode liv, sager i byrådet, kultur m.v., at styrke borgernes muligheder for at komme til orde gennem professionelt produceret indhold og understøtter borgerne med professionel assistance til egenproduktion i relation til temaerne, at skabe samarbejder mellem community medier, uddannelser, foreninger, organisationer, interessefællesskaber, erhvervsliv og kommune, der skaber, markedsfører og synliggør programindhold af god kvalitet til styrkelse af den lokale dialog, at By-redaktionens egenproduktion ikke styres af politiske interesser, at tiltaget afprøves i perioden , og efterfølgende evalueres. Det foreslås at en eventuel indsats knyttes til eksisterende organisation i Aarhus Kommune, suppleret af en styregruppe. 5