Elektroniske penge. v/christian Thygesen, Betalingsformidlingskontoret og Mogens Kruse, Kapitalmarkedsafdelingen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektroniske penge. v/christian Thygesen, Betalingsformidlingskontoret og Mogens Kruse, Kapitalmarkedsafdelingen"

Transkript

1 35 Elektroniske penge v/christian Thygesen, Betalingsformidlingskontoret og Mogens Kruse, Kapitalmarkedsafdelingen Indledning I 1992 blev Danmønt introduceret som et af de første eksempler på elektroniske penge 1). Denne artikel beskæftiger sig primært med de overvejelser, som myndighederne har haft i forbindelse med elektroniske penge. Indledningsvis gives der en kort beskrivelse af, hvad elektroniske penge er, og hvilken udbredelse de kan forventes at få. Hvad er elektroniske penge? Elektroniske penge kan beskrives som elektronisk registrering af en værdi, der kan anvendes bredt til betaling, uden at den er knyttet til en individualiseret konto. De første pilotforsøg med elektroniske penge, bl.a. Danmønt, blev gennemført i begyndelsen af 1990 erne. Elektroniske penge er dermed et forholdsvis nyt produkt. Det er under stadig udvikling bl.a. drevet af teknologien. Elektroniske penge forveksles til tider med andre betalingsformer som PC-banker eller betaling med kreditkort over internettet. Usikkerheden om, hvad elektroniske penge er, samt om deres potentielle udbredelse, komplicerer diskussionen om de vilkår, der bør gælde for disse instrumenter. I boks 1 afgrænses elektroniske penge fra andre produkter, og der ses på forskellige typer af elektroniske penge. I boks 2 gennemgås forskellige betalingsformer på internettet. Ved overvejelser om behovet for at have regler på området er det vigtigt at identificere de grundlæggende funktioner, der skal udføres i alle systemer. Der skal være: a. En ihændehaver, typisk den almindelige forbruger, der har købt de elektroniske penge. b. En sælger af elektroniske penge, fx en kiosk. c. En indløser af de elektroniske penge, det vil sige en sælger af varer eller tjenester, hvor forbrugeren kan omsætte sine elektroniske penge. d. En operatør, der driver systemet. Ud over driften bestemmer operatøren systemets specifikation og står for markedsføringen og kontakten til brugerne, sælgerne og indløserne. 1) Se Jan Thorndal, Småpengekort, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, august 1994.

2 36 Boks 1 Afgrænsning "Elektronisk registrering af en værdi" betyder, at fysisk/mekanisk registrering så som pengesedler, mønter, checks, klippekort, kuponer m.m. ikke falder ind under definitionen. "der kan anvendes bredt til betaling" indebærer en bagatelgrænse. Først og fremmest skal de kunne bruges til at købe andet end udstederens egne produkter. Derefter må brugen ikke begrænses til en snæver kreds af personer, eller et mindre område, fx en kaserne, eller et kort tidsrum, fx en olympiade, for at der er tale om elektroniske penge. "uden at de er knyttet til en individualiseret konto" medtages for at skelne elektroniske penge fra andre elektroniske betalingsformer. Såkaldte "accessprodukter" som fx Dankort og home-banking bruger elektronikken til at give fjernadgang til en konto. Over telefonen eller internettet kan man betale ved at opgive et debet-/kreditkort nummer. I alle tilfælde er der tale om elektroniske betalinger, men de er knyttet til en individualiseret konto og er derfor ikke elektroniske penge. Typer af elektroniske penge Inden for elektroniske penge sker der en hovedopdeling mellem forudbetalte kort, hvor værdien er lagret på en chip på et fysisk kort, og netværkspenge, hvor værdien er lagret på en harddisk. Der er systemer, hvor de to former blandes sammen. Det gælder systemer, hvor kortet kan læses af en PC og dermed konverteres til en elektronisk meddelelse. Netværkspenge findes endnu kun i begrænset udstrækning og udbydes primært i USA, dvs. rettet mod amerikanske brugere. Forudbetalte kort kan igen underopdeles. De simpleste kan kun huske den værdi, kortet blev født med, og hvad der senere er brugt. Dette er engangskort, svarende til det almindelige Danmøntkort. Det næste trin er genopladelige kort, som Danmønt også er begyndt at udstede. Derefter kommer kombikort, som fungerer som genopladelige kort, men er kombineret med en anden betalingsfunktion, fx et debetkort. Det finske Avant er et eksempel på et sådant kort. Endelig kommer multiapplikationskortet, hvor der er flere forskellige funktioner på samme kort. Dette kunne fx være et debet-, adgangs-, biblioteks eller borgerkort, en elektronisk flybillet eller et GSM-kort (mobiltelefoni). Sådanne kort findes ikke p.t. i Danmark og kun i pilotforsøg andre steder. e. En udsteder, der modtager forrentningen af det samlede udestående, det såkaldte flow. f. En afvikler, der udregner de summer, der skal overføres fra og til deltagerne. g. En kontrolinstans, der opstiller regler og tilser, at disse bliver overholdt.

3 37 Boks 2 Betalinger på internettet Betalinger på internettet og elektroniske penge er to forskellige ting. Elektroniske penge kan i nogle tilfælde bruges til betalinger over åbne netværk som fx internettet (netværkspenge), men kan også eksistere som fysiske kort. Betalinger på internettet kan ske ved hjælp af elektroniske penge, men der findes også andre metoder, som vil blive gennemgået nedenfor. Hvis en kunde finder et produkt på internettet og beslutter sig for at købe det, kan betalingen ske ved simpelt efterkrav. Det har naturligvis intet med elektroniske penge at gøre. Det er ikke engang en betaling over nettet. En anden simpel måde er at opgive sit kredit/debetkortnummer. Dette er en betaling over nettet ved hjælp af konventionelle midler. Specifikt er betalingen knyttet til en individualiseret konto og falder dermed uden for definitionen af elektroniske penge. Hvis både køber og sælger er tilsluttet et krypteringssystem som fx SET-standarden, kan kredit/debetkort benyttes på en mere avanceret måde. Fremfor at oplyse kortnummeret, er der til kortet knyttet en krypteret elektronisk signatur, som sælgeren kan få verificeret hos en operatør. Igen er der ikke tale om elektroniske penge, da betalingen stadig er knyttet til en individualiseret konto. Dog er der tale om en betalingsmåde, som er specifik for internettet. På lignende vis ville elektroniske checks fungere efter samme princip som betaling med debet/kreditkortnummer via et krypteringssystem. Fordelen ville her være, at man kunne gå direkte til banken med "checken" og slippe uden om de fordyrende mellemled som fx en kreditkortbetaling skal igennem. Elektroniske checks ville svare til den fysiske verdens bankoverførsler og være direkte knyttet til en konto, hvorfor også de falder uden for definitionen af elektroniske penge. En tredje måde er at overføre penge fra sin konto til en sælgers konto ved hjælp af en home-/pc-bank løsning. Denne betalingsmåde er specifik, om ikke for nettet, så dog for elektronisk kommunikation. Den kan sammenlignes med den umiddelbart ovenstående, da det er en internet/modem-baseret måde at gøre noget traditionelt. I dette tilfælde ville den traditionelle pendant være en konto-til-konto overførsel, et girokort eller en anden form for overførsel fra en konto til en anden på direkte opfordring fra kunden. Endelig er der så elektroniske penge. Som beskrevet tidligere kan der være tale om netværkspenge, som befinder sig på brugerens harddisk - eller en separat chip, fx på et forudbetalt kort, der kan læses af harddisken - efter at være blevet købt hos udstederen. Man skal primært til USA for at finde netværkspenge i brug. TeleDanmark har annonceret planer om et sådant produkt. De har en række databaser, hvor det enkelte opslag ikke må koste særlig meget. Hvis man i et sådant system kunne købe andet end opslag i Tele- Danmarks egne databaser, fx avisartikler, biograflister eller en side i KRAKs kort, vil der være tale om det første netværkssystem af elektroniske penge med dansk udsteder.

4 38 I simple systemer kan b til g alle udføres af samme agent: Et teleselskab sælger selv de kort, som anvendes i dets egne automater, og står selv for driften og regnskabet. Hvis der ikke eksisterer nogen lovgivning på området, må agenten alene forlade sig på sine egne sikkerhedsforskrifter, forretningsgange o.lign. I mere avancerede systemer varetager forskellige agenter de forskellige funktioner, som hver indebærer forskellige typer forbruger- og system-risici. Her må myndighederne så bestemme, om der skal føres separat tilsyn med visse funktioner, eller om al regulering sker af udstederen, som dermed bliver ansvarlig for hele systemet. Udbredelsen af elektroniske penge De eksisterende systemer af elektroniske penge har hidtil kunnet opvise umiddelbart imponerende vækstrater. Imidlertid er det værd at huske på, at volumen i de nuværende systemer er begrænset. Danmønt kortets udestående er ca. 1 pct. af møntomløbet i Danmark og mindre end 1/500 promille af pengemængden, som nogle lande bruger som mål i pengepolitikken. Det forretningssegment, som elektroniske penge i udgangspunktet tilstræber at dække, er formidlingen af små betalinger. Større betalinger dækkes af andre systemer. Disse har imidlertid for store transaktionsomkostninger til rentabelt at kunne dække små betalinger. Elektroniske penge er konkurrencedygtige, fordi de i modsætning til andre elektroniske betalingssystemer er forudbetalte. Værdien, der skal betales, findes på selve kortet/harddisken. Der er derfor ikke som for debet-/kreditkort behov for at checke, at kortet bruges af rette vedkommende - fx gennem brug af PIN-kode - eller at der er trækningsret på den bagvedliggende konto, hvilket kræver on-line kommunikation med en autoriseringscentral. Det vil derfor i en række tilfælde kunne betale sig at sætte en Danmønt-læser op, hvor det ikke kan betale sig at sætte en Dankortautomat op, fx i et parkometer. Det forhold, at elektroniske penge pr. definition er forudbetalte, sætter imidlertid også en grænse for, hvor stort volumen de vil få. Hvis man taber sit debetkort, berører det i princippet ikke pengene på den bagvedliggende konto. Hvis man taber elektroniske penge, er værdien på kortet/harddisken tabt. Derfor vil de fleste foretrække at få deres løn udbetalt på en konto og ikke i elektroniske penge. Som ved fysiske penge er der også en anden grund til ikke at have større beløb i elektroniske penge. De er ikke forrentede. Det vil teknisk kunne lade sig gøre, men vil næppe være konkurrencedygtigt for et produkt, hvis eksistensgrundlag er lave omkostninger.

5 39 Regulering af elektroniske penge Elektroniske penge har en række træk, der sædvanligvis karakteriserer sedler og mønter. Samtidig har elektroniske penge en række andre træk, der sædvanligvis karakteriserer andre former for elektroniske betalingsmidler som for eksempel kreditkort. Netop kombinationen af disse træk har givet anledning til nærmere overvejelser hos en række internationale organisationer og myndigheder med ansvar for finansielle forhold. Lovgivnings- og tilsynsmæssige aspekter af elektroniske penge diskuteres i forskellige internationale fora. Det Europæiske Monetære Institut (EMI) udtalte sig i 1994 om elektroniske penge 1). I 1994 tænkte man endnu ikke på netværkspenge, så rapporten er forbeholdt forudbetalte kort. Den væsentligste anbefaling i rapporten er, at kun pengeinstitutter bør kunne udstede de forudbetalte kort. Det primære hensyn er, at der skal kunne føres pålideligt tilsyn med dette nye produkt. Danmønt, som dengang allerede havde eksisteret i nogle år, og som ikke udbydes af et pengeinstitut, blev tilgodeset gennem en særlig undtagelse. 2) I 1997 udgav G-10 3) ligeledes en rapport om elektroniske penge 4). Denne rapport adskilte sig fra EMIs på tre måder. For det første udtalte den sig ikke alene om forudbetalte kort, men også om netværkspenge. For det andet var den bredere i sin analyse og dækkede også emner som forbrugerbeskyttelse og forfalskning. For det tredje var den mindre præcis i sine konklusioner, hvilket afspejler den manglende internationale konsensus. Den Europæiske Centralbank (ECB) har i august 1998 udsendt en rapport om bl.a. de pengepolitiske aspekter ved elektroniske penge 5). Herudover har BIS 6) udgivet rapporter om sikkerhed, tilsyn og centralbankens rolle angående elektroniske penge 7). Det er ikke muligt udtømmende at redegøre for, hvilke emner elektroniske penge giver anledning til at overveje. Nedenfor beskrives de væsentligste emner, der har været drøftet internationalt. Finansiel stabilitet. Uanset om elektroniske penge betragtes som en form for kontanter, en form for indlån eller som et helt særligt betalings- 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) Report on Prepaid Cards, EMI, I afsnit 32 står, at den nationale centralbank kan give tilladelse til, at andre end kreditinstitutter kan udstede forudbetalte kort, hvis disse (i) ikke udøver grænseoverskridende aktivitet (ii) er underlagt passende regulering, specielt mht. likviditetsplacering, og (iii) er under tilsyn af den samme institution, som tilser kreditinstitutter. G-10 er et samarbejde mellem centralbankerne i de største lande. Electronic Money, G-10, 1997, webadresse Report on Electronic Money, ECB, august 1998, webadresse Bank for International Settlements (BIS), webadresse Security of Electronic Money, 1996, Implications for Central Banks of the Development of Electronic Money, 1996, Risk Management for Electronic Banking and Electronic Money Activities, 1998.

6 40 middel, er tilliden til dem som betalingsmiddel et væsentligt spørgsmål. Der vil dog typisk være tale om mindre beløb, som den enkelte bruger har i form af elektroniske penge, sammenlignet med, hvad der er på fx bankkonti. Pengeinstitutter har generelt udlån med længere løbetid end deres indlån. Et pludseligt udtræk af indlån, typisk på grund af mistillid til pengeinstituttet, kan derfor i sig selv skabe problemer for pengeinstituttet (likviditetsrisiko). Indskydergarantiordninger mindsker tilskyndelse til udtræk i tilfælde af rygter og stabiliserer på den vis det finansielle system. En udsteder af elektroniske penge kan imidlertid i stedet pålægges at placere de forudbetalte midler i likvide aktiver. Dermed vil udstederen meget hurtigt kunne indløse de elektroniske penge, og behovet for indskydergaranti mindskes. Man kan i så fald diskutere, hvor store problemer elektroniske penge kan skabe for den finansielle stabilitet. Internationale fora har især drøftet, om ret til at udstede elektroniske penge skal forbeholdes banker eller endda centralbanker. Visse lande, herunder USA, finder ikke, at der p.t. er et behov for at begrænse kredsen af udstedere. Tværtimod finder de, at en begrænsning af kredsen af udstedere vil kunne hæmme den teknologiske udvikling. Andre lande, herunder de fleste central- og sydeuropæiske lande, foretrækker, at retten til at udstede elektroniske penge forbeholdes kreditinstitutter, dvs. først og fremmest banker. Argumentet er, at det vil styrke tilliden til elektroniske penge. Danmark stiller ikke krav om, at udstedere af elektroniske penge er banker. I stedet er der særlige regler om finansielt tilsyn med andre udstedere af forudbetalte betalingskort 1). De danske myndigheder har bl.a. taget hensyn til, at institutioner, der kun udsteder elektroniske penge, har en noget simplere balancestruktur end kreditinstitutter. Europa-Kommissionen har foreslået lignende regler om finansielt tilsyn med andre udstedere af elektroniske penge end banker, jf. boks 3. Centralbankens rolle. Centralbankerne har i de fleste lande ansvaret for udstedelsen af kontanter. Det kunne derfor synes naturligt, at de også påtog sig at udstede elektroniske penge. I det omfang elektroniske penge erstatter kontanter, vil centralbankernes indtjening fra kontantudstedelsen (seigniorage) blive reduceret. Enkelte centralbanker har da også engageret sig i dette. Generelt er udviklingen dog foregået i den private sektor, mens centralbankerne har fulgt udviklingen nøje. Centralbankerne har til dels modsatrettede interesser i elektroniske penge. Centralbankerne har blandt andet til opgave at sørge for en effektiv og sikker betalingsformidling. I det omfang elektroniske penge kan bidrage 1) Lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort.

7 41 Boks 3 Forslag til direktiv om virksomhed som e-pengeinstitut Europa-Kommissionen fremsatte den 21. september 1998 et direktivforslag om adgang til at etablere og udøve virksomhed som e-pengeinstitut og tilsyn med en sådan virksomhed. Forslaget retter sig primært mod dem, der udsteder elektroniske penge. I modsætning til de nuværende danske regler indeholder forslaget særlige regler for såvel kortbaserede- som netværksbaserede elektroniske penge. Banker og andre kreditinstitutter har allerede i dag mulighed for at udstede elektroniske penge. Forslaget vil gøre det muligt, at også andre end de nuværende kreditinstitutter kan udstede elektroniske penge. Direktivforslagets væsentligste elementer er: 1. Udsteder får status som kreditinstitut. Dette indebærer, at udsteder undergives finansielt tilsyn og får adgang til andre EU-landes markeder gennem de særlige regler for kreditinstitutter om fri etableringsret, fri udveksling af tjenesteydelser og gensidig anerkendelse af tilsyn ("europæisk pas"). Den Europæiske Centralbank får samtidig adgang til at indsamle statistik og eventuelt pålægge udsteder reservekrav. 2. Udsteder undergives lempeligere kapitalkrav, men mere restriktive placeringsregler end banker. Kapitalkravene fastsættes på baggrund af udsteders passiver (uindfriede elektroniske penge). Udsteder skal samtidig placere sine aktiver meget likvidt (bankindskud, 0-vægtede aktiver, jf. kapitalkravsdirektivet mv.). 3. Forslaget stiller krav til udsteders ledelse, forretningsgange og forretningsområde. Udsteder må kun udstede elektroniske penge og yde andre tjenester gennem samme elektroniske medium (eksempelvis udbyde et forudbetalt betalingskort, der også kan anvendes som legitimationsbevis mv.). 4. Udsteder omfattes af kravene i EUs hvidvaskningsdirektiv. 5. Forslaget giver en medlemsstat ret til at fastsætte mere lempelige krav til små systemer, dog således at disse systemer ikke får adgang til "europæisk pas", jf. ovenfor. hertil, bør centralbankerne støtte udviklingen af elektroniske penge. På samme tid er det også sædvanligvis en centralbanks opgave at sikre et stabilt finansielt system, ligesom det påhviler centralbanken at udføre et lands pengepolitik. Centralbankerne har i første omgang interesseret sig mest for elektroniske penges pengepolitiske betydning. Der er delte meninger om dette spørgsmål - også blandt centralbankerne. På samme måde som fx anfordringsindskud og kontanter indgår elektroniske penge i opgørelsen af pen-

8 42 gemængden. Specielt i de lande, hvor pengemængden er et centralt mål for den pengepolitiske styring, har der været et udtalt ønske om større kontrol med elektroniske penge. Begrundelsen er, at ukontrolleret vækst i udstedelsen af elektroniske penge vil kunne vanskeliggøre styringen af pengemængden og dermed pengepolitikken. Betragtningen forudsætter, at elektroniske penge udstedes i betydeligt større omfang end i dag. Den Europæiske Centralbank anbefaler, at det skal være muligt at pålægge udstedere af elektroniske penge reservekrav samt krav om, at udstedte elektroniske penge skal kunne indløses til kurs pari (genindløselighed). Nogle lande har som led i forbrugerbeskyttelse fastsat krav om, at elektroniske penge til enhver tid skal kunne indløses. Den Europæiske Centralbanks anbefaling sker ud fra et hensyn om at beskytte penges funktion som regneenhed. Andre centralbanker, herunder Danmarks Nationalbank, anser ikke elektroniske penge som nogen trussel mod penges funktion som regneenhed og anser snarere genindløselighed for at være en konkurrenceparameter mellem forskellige udbydere. Så vidt vides, er det muligt at få indløst restbeløb hos indløsere eller hos operatøren i alle eksisterende systemer af elektroniske penge. Udstederne har således ofte valgt et højere beskyttelsesniveau for indehavere af elektroniske penge end krævet af lovgivningen. Dette skal ses i lyset af, at forudsætningen for systemernes succes er brugernes tillid. Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder som tidligere nævnt forslag, der skal sikre, at centralbanker får mulighed for at pålægge alle udstedere af elektroniske penge statistik- og reservekrav. Forslaget indeholder ikke krav om genindløselighed af elektroniske penge. Tekniske krav. Enkelte lande har ønsket at stille specifikke krav til en udsteders valg af tekniske løsninger, for eksempel omkring kryptering. Nogle lande har forsøgt gennem lovgivning at gøre deres systemer af elektroniske penge kompatible, også gerne flere lande imellem. Imidlertid har den tekniske eller markedsmæssige udvikling ofte overhalet sådanne initiativer. I begyndelsen af 1998 opgav nogle af verdens største aktører inden for elektroniske penge et forsøg på at skabe en fælles, global standard for forudbetalte kort. En række europæiske initiativer har til formål at sikre fælles europæiske tekniske standarder (interoperabilitet). Europa-Kommissionen deltager i flere af disse initiativer og undersøger for øjeblikket, om de europæiske konkurrenceregler stiller krav til sådanne fælles tekniske standarder. Kriminalitetsforebyggelse. Internationale fora har særligt drøftet muligheder for misbrug gennem hvidvaskning og forfalskning, i begge tilfælde gennem misbrug af elektroniske penges anonymitet. Der sondres sædvan-

9 43 ligvis mellem indehaveranonymitet og betalingsanonymitet. Indehavere af elektroniske penge er anonyme på samme vis som indehavere af kontanter. I modsætning til betalinger med kontanter registreres alle betalinger med elektroniske penge. Visse systemer, herunder Danmønt, registrerer alle betalinger i en central database og kan derfor i princippet rekonstruere enhver betaling (revisionsspor). Andre systemer tillader eksempelvis betalinger direkte fra indehaver til indehaver og fører derfor ikke central registrering af alle betalinger. Dette gør disse systemer mere udsatte for misbrug. Blandt andre metoder til at reducere risici for misbrug er krav om maksimal værdi per lagringsenhed eller transaktion, begrænset anvendelsesperiode, særligt sikre delkomponenter (krypteringsstandarder mv.) eller krav om godkendelse af betalinger. Europa-Kommissionen har ikke foreslået specifikke krav, men generelle krav om, at udbyder skal have sund og forsigtig drift. Sammenfatning Sædvanligvis reguleres den danske finansielle sektor med udgangspunkt i den pågældende finansielle aktør (et pengeinstitut, en udsteder af forudbetalte betalingskort mv.) eller i et særligt hensyn (konkurrenceforhold, beskatning, hvidvaskning mv.). Reguleringen af elektroniske penge bør på samme måde ikke tage udgangspunkt i et bestemt produkt, men i udbyderen af elektroniske penge. Det har den fordel, at ikke enhver produktfornyelse i sig selv giver anledning til lovændringer. Elektroniske penge er i sin vorden. Udbredelsen er indtil videre meget begrænset, og teknologien er under stadig udvikling. Diskussionen mellem myndighederne har i høj grad drejet sig om, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt forlods at regulere, eller om det er bedre at vente lidt og se. Forskellene i holdning har bl.a. været baseret på forskelle i opfattelsen af, hvor hurtigt systemerne ville vokse. Konsekvensen af en for hurtig, hårdhændet regulering kan være en forsinkelse i udviklingen af stadigt mere effektive finansielle systemer, fordi reguleringen forhindrer, at det er forretningsmæssigt tiltrækkende at udvikle sådanne systemer. Ved en mere liberal tilgang er der en risiko for, at et system går konkurs med imagetab til udstederen og udbredt mistro hos forbrugerne til følge. Dette vil sandsynligvis også kunne forsinke udviklingen en rum tid, til tilliden hos forbrugerne er genopbygget. Aktuelle drøftelser i internationale fora vedrører bl.a., i hvilket omfang nationale regler er tilstrækkelige, eller om internationalt anerkendte regler er nødvendige til sikring af disse hensyn. Således overvejes det, hvordan det skal afgøres, hvilket lands regulering der skal anvendes.

10 44 I dag opererer de fleste kendte systemer af elektroniske penge kun inden for et land. Forudbetalte kort, som fx Danmønt, kræver en fysisk kortlæser. Det har indtil videre sat grænser for, hvor meget disse systemer har spredt sig. Nationale regler er derfor en relevant ramme for sådanne systemer. Mere vanskeligt bliver det, når eksempelvis udbyderen, modtageren og indehaveren af elektroniske penge ikke hører hjemme i samme land. Så længe der ikke er nogen international konsensus, og nogle lande slet ikke ønsker at regulere, kan de øvrige lande være begrænsede i, hvor meget de kan regulere. For store afvigelser i reguleringen kan medføre, at udstederen og muligvis operatøren flytter til landet med den slappeste regulering, men fortsat udbyder systemet globalt. Dog kan systemerne også have en markedsføringsinteresse i at være under et vist tilsyn eller føre en streng selvjustits for at give forbrugerne større tillid til systemet. For myndighederne gælder generelt, at der på den ene side er et ønske om ikke at bremse den teknologiske udvikling, herunder etablering og udbud af disse produkter inden for et lands grænser. På den anden side er der et ønske om at kunne styre de risici, udviklingen indebærer, samt en almindelig tendens til at bevare eksisterende strukturer. Den danske regulering fremmer på den ene side konkurrencen ved at tillade både kreditinstitutter og ikke-kreditinstitutter at være udstedere. På den anden side sikrer den en vis stabilitet gennem tilsynskrav over for udstedere. Holdningen har været, at udstedere af elektroniske penge kan være væsensforskellige fra kreditinstitutter for så vidt angår deres aktiviteter og balancesammensætning, og at der ikke er nogen grund til at fremtvinge konformitet.

.DSLWHOÃ %HWDOLQJVIRUPLGOLQJÃRJÃY UGLSDSLUDIYLNOLQJ

.DSLWHOÃ %HWDOLQJVIRUPLGOLQJÃRJÃY UGLSDSLUDIYLNOLQJ .DSLWHOÃ %HWDOLQJVIRUPLGOLQJÃRJÃY,QGOHGQLQJ Dette kapitel er opdelt i fire afsnit. Efter indledningen behandles engrosbetalinger og værdipapirafvikling, og herefter omtales detailbetalinger. Kapitlet afsluttes

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1 Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1 I medfør af 71, stk. 4, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, som ændret ved lovforslag nr. 156

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse FORELØBIG 2004/0137(COD) 31.1.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Læs mere

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen

Læs mere

Vejledning. Forretningers opkrævning af gebyrer

Vejledning. Forretningers opkrævning af gebyrer Vejledning Forretningers opkrævning af gebyrer December 2017 Vejledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledning om forretningers

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Konsolideret TEKST CONSLEG: 2001O /10/2001. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG

Konsolideret TEKST CONSLEG: 2001O /10/2001. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG DA Konsolideret TEKST fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer CONSLEG: 2001O0008 01/10/2001 Antal sider: 6 < Kontoret for De Europæiske

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2006O0004 DA 24.05.2013 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. april 2006 om Eurosystemets

Læs mere

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev Finansiel regulering og kapitalforvaltning Nyhedsbrev FINANSTILSYNET FORESLÅR BETALINGSTJENESTELOVEN ÆNDRET 19.9.2014 Finanstilsynet har sendt et udkast til et lovforslag i høring om ændring af bl.a. lov

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI 3.4.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 98/3 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS AFGØRELSE af 27. januar 2014 om en koordineringsramme for de kompetente

Læs mere

11. januar 2013 EBA/REC/2013/01. EBA-henstillinger. om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet

11. januar 2013 EBA/REC/2013/01. EBA-henstillinger. om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet 11. januar 2013 EBA/REC/2013/01 EBA-henstillinger om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet Henstillinger om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

Betingelser for anvendelse af E-penge konto hos Pay4it.

Betingelser for anvendelse af E-penge konto hos Pay4it. Betingelser for anvendelse af E-penge konto hos Pay4it. Betalingssystemet ejes og drives af Pay4it ApS. Du kan oprette din e-penge konto hos Pay4it via internettet. Når du opretter en konto hos Pay4it,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010. til Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Finanstilsynet. 4. juli J.nr

Finanstilsynet. 4. juli J.nr Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige

Læs mere

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Bente Sølvsten, bjs@kfst.dk og Samuel Eddie Mogensen, sem@kfst.dk 21. juni 2011 Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale

Læs mere

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev Finansiel regulering og kapitalforvaltning Nyhedsbrev PROVISIONSFORBUD VED UAFHÆNGIG INVESTERINGS- RÅDGIVNING OG PORTEFØLJEPLEJE 9.12.2015 Fra 1. januar 2017 indføres med implementeringen af MiFID II et

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) 31.3.2015 DA L 86/13 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted Vilkår og betingelser for brugere af StamSted Brugervilkår: StamSted ApS ('StamSted' og 'Tjenesten') byder dig velkommen. Dette er vores vilkår for brugere af StamSted platformen, som er en tjeneste til

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Overblik over de. for onlinespil. Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009. MAG Marts 2010

Overblik over de. for onlinespil. Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009. MAG Marts 2010 Skatteudvalget 2009-10 L 202 Bilag 4 Offentligt 2010 Overblik over de italienske for onlinespil rammevilkår Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009 MAG Marts 2010 Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17 RETNINGSLINJER MED SPECIFIKATIONER AF BETINGELSERNE FOR KONCERNINTERN FINANSIEL STØTTE EBA/GL/2015/17 08.12.2015 Retningslinjer med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. april 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0024 (COD) 5932/2/15 REV 2 ADD 1 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: EF 25 ECOFIN 69 DROIPEN 13 CRIMORG 15 CODEC

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

L 330/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 330/20 Den Europæiske Unions Tidende L 330/20 Den Europæiske Unions Tidende 15.12.2007 DEN ROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 1489/2007 af 29. november 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) om den konsoliderede

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.11.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 16. november 2009 om forslag til Rådets forordning om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter,

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Nye betalingsløsninger og privatliv

Nye betalingsløsninger og privatliv Nye betalingsløsninger og privatliv Jesper Lund Formand, IT-Politisk Forening jesper@itpol.dk www.itpol.dk 13. april 2016 Digitale betalinger vs kontanter Kontanter Ingen sporbarhed for den enkelte transaktion

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2016 COM(2016) 21 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om vurdering af hensigtsmæssigheden af definitionen af "justeret kapitalgrundlag",

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR MINIMUMSLISTEN OVER TJENESTEYDELSER OG FACILITETER EBA/GL/2015/ Retningslinjer

RETNINGSLINJER FOR MINIMUMSLISTEN OVER TJENESTEYDELSER OG FACILITETER EBA/GL/2015/ Retningslinjer EBA/GL/2015/04 07.08.2015 Retningslinjer for de faktiske omstændigheder, der udgør en væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet, og for elementerne i tilknytning til effektiviteten af virksomhedssalgsværktøjet

Læs mere

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU 79 Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU Niels C. Andersen, Juridisk Sektion, og Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING I tilfælde af, at det ved folkeafstemningen 28.

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Agenda og budskaber Globalisering og teknologisk udvikling vil påvirke sektoren i stort omfang de

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger

Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger Dagsorden Velkomst og introduktion Proces, ikrafttrædelse og niveau 2-regulering Overgangsperiode Danske særregler Kontantreglen Betalingsdata

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) L 306/32 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/1993 af 4. november 2016 om fastsættelse af principperne for koordinering af vurderingen i henhold til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 30.

DANMARKS NATIONALBANK 30. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne

Læs mere

Afgørelse. Finansrådet Amaliegade København K

Afgørelse. Finansrådet Amaliegade København K Finansrådet Amaliegade 7 1256 København K 25. april 2014 Ref. ubp J.nr. 591-0218 Dispensation for 85, stk. 3 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge til at behandle oplysninger om, hvor en betaler

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Asset Management update

Asset Management update NJORD NEWS Asset Management update December 2017 Asset Management update Denne opdatering giver et overblik over udvalgte nyheder, som vores afdeling for Investment Management (kapitalforvaltning) har

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt 5. november 2010 Supplement til samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november 2010 1) Administrativt samarbejde på skatteområdet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om skyggebanker

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/96/0496 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende nr.

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2016 (OR. en) 5782/16 ADD 1 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 3. februar 2016 til: EF 18 ECOFIN 68 JAI 73 COSI 13 COTER 11 RELEX 74 Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1)

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1) BEK nr 8 af 0/07/05 (Gældende) Udskriftsdato: 4 oktober 07 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin, jnr 5/059 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 8.

DANMARKS NATIONALBANK 8. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. DECEMBER 2017 NR. 24 Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger Mange danskere lever i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

EIOPA(BoS(13/164 DA. Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling

EIOPA(BoS(13/164 DA. Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling EIOPA(BoS(13/164 DA Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling EIOPA WesthafenTower Westhafenplatz 1 60327 Frankfurt Germany Phone: +49 69 951119(20 Fax: +49 69 951119(19 info@eiopa.europa.eu

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

C 120/2 DA Den Europæiske Unions Tidende

C 120/2 DA Den Europæiske Unions Tidende C 120/2 DA Den Europæiske Unions Tidende 13.4.2017 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING af 4. april 2017 om fælles specifikationer for kompetente nationale myndigheders udøvelse af nogle af de valgmuligheder

Læs mere

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til 2006/1 LSF 20 Offentliggørelsesdato: 04-10-2006 Økonomi- og Erhvervsministeriet Fremsat den 4. oktober 2006 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift?

Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Februar 2017 Nyhedsbrev FinTech Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Betalingstjenester beskrives normalt som fysiske pengeoverførsler, mobile betalinger, betalinger via internettet, indsættelser

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2011 KOM(2011) 746 endelig 2011/0360 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative

Læs mere

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn

Læs mere

Retningslinjer. for. forsikringsselskabernes. klagebehandling

Retningslinjer. for. forsikringsselskabernes. klagebehandling EIOPA-BoS-12/069 DA Retningslinjer for forsikringsselskabernes klagebehandling 1/7 1. Retningslinjer Indledning 1. Retningslinjerne er fastlagt i henhold til artikel 16 i forordningen om EIOPA 1 (Den Europæiske

Læs mere

DANSK HANDEL & SERVICE

DANSK HANDEL & SERVICE DANSK HANDEL & SERVICE Juridisk direktør EU-Kommissionen 16. februar 2004 GD Indre Marked hhy/cbi C107 01/04 J01970 B-1049 Bruxelles hhy@dhs.dk markt-f4@cec.eu.int Høring vedrørende Kommissionens KOM (2003)718

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).

Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689). Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (Alm. del - bilag 705) diverse (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse

Læs mere