Handlingsplan

Transkript

1 Handlingsplan Indhold: Indledning side 2. Målsætning side 3. Indsatsen for at realisere skovrejsning side 3 Finansiering side 4 Strategier vedr. side 5 Skovrejsning på private arealer privat skov Skovrejsning på kommunale arealer kommunal skov Skovrejsning på arealer der overdrages statslig forvaltning statslig skov Baggrund for valg af aktiviteterne side 6 Aktiviteter og Projekter side 7 Øvrige projekter og aktiviteter side 8 Opfølgning af handlingsplanen side 9 Godkendelse af handlingsplanen side 9 Bilag A Projekt 1: Informations- og markedsføringskampagne overfor borgerne, foreninger, erhvervslivet og øvrige interessenter. (Tværgående projekt) Bilag B Projekt 2: Undersøgelse af mulighederne for at tilvejebringe de økonomiske midler til brug for anlæg og drift af skovområder. (Tværgående projekt) Bilag C Projekt 3: Afdækning af muligheder for etablering af bynær skov nord for Taastrup og Høje Taastrup. Bilag D Projekt 4: Afdækning af muligheder for etablering af bynær skov nord og øst for Fløng. Bilag E Projekt 5: Afdækning af muligheder for etablering af spredningskorridor vest og øst for Hedelandsvej og syd for jernbanen til Hedeland (se bilag E). Side 1 rev

2 1. Indledning Handlingsplan for året 2015 tager sit udgangspunkt i det af Byrådet december 2009 godkendte kommissorium for et Skovråd i Høje-Taastrup Kommune med tilhørende opgavebeskrivelse. Ifølge denne skal Skovrådet udarbejde handlingsplaner, der revideres hvert 4. år ifm byrådets vedtagelse af kommuneplan. Handlingsplanen er udarbejdet på grundlag af tidligere handlingsplaner samt drøftelser i Skovrådet. Der er særlig fokus på de arealudlægninger for skovrejsningsområder i kommunen, der jævnfør kommuneplan 2014 er godkendt af byrådet. Skovrejsningsområder i.h.t. Kommuneplanen 2014 Handlingsplanen er endvidere vurderet i forhold til de erfaringer Skovrådet har indhøstet, samt en realistisk vurdering af de ressourcer der er til rådighed for at realisere skovrejsninger i kommunen. For nærværende handlingsplan har Byrådet ikke afsat midler på budgettet 2015 til igangsætning af projekter til skovrejsning. Side 2 rev

3 Der er ikke i handlingsplanen truffet beslutning om gennemførelse af skovrejsningsprojekter, hvilket heller ikke er muligt, jævnfør gældende Skovrådets kommissorium. Det er alene byrådets opgave at tage stilling til gennemførelse af konkrete skovrejsningsprojekter, som Skovrådet kommer frem til at anbefale. Handlingsplanens aktiviteter i 2015 er derfor, at opfølge de igangværende skovrejsningsprojekter, samt at undersøge, bearbejde og vurdere mulighederne for igangsætning af nye skovrejsning i forskellige områder i kommunen, samt efterfølgende at prioritere projektforslagene til en beslutningsproces i byrådet. Handlingsplanen fremsendes til Byrådets orientering, så snart denne er godkendt af Skovrådet. Handlingsplanen danner grundlaget for rådets arbejde og benyttes kontinuerlig af Skovrådet i forbindelse med rådets løbende møder. I slutning af året udarbejdes en redegørelse for det forløbne år. 2. Målsætning for Skovrådets arbejde Det er Skovrådets primære opgave at være katalysator for processen med at få etableret skov i Høje- Taastrup Kommune. Etablering af skov vil være med til at sikre nuværende og kommende generationer: - bedre nærmiljø med skov og naturområder - rent drikkevand - rekreative muligheder i forbindelse med bynære naturområder og dermed at fastholde Høje-Taastrup Kommune som et attraktivt sted at bo. Det er vigtigt at betragte etablering af skov- og naturområder, som en investering i et fremtidig velfærdsgode, der er højt skattet af borgerne. Skovrejsning vil på en meget synlig og letforståelig måde understøtte den grønne politik i kommunen. Skovrådets målsætning er derfor: At understøtte en kontinuerlig proces for skovrejsning. At gennemføre planlægningen som grundlag for realisering af ny skovrejsning. At skabe forståelse og accept specielt for borgerne og erhvervslivet. At starte beplantninger, hvor der hurtigt opnås synlige resultater med de givne ressourcer. At forbedre livskvalitet for borgerne ved realisering af bynærskove. At forbedre miljøet og beskytte vandressourcerne. 3. Indsatsen for at realisere skovrejsning For at realisere skovrejsning er det nødvendigt at målrette Skovrådets indsats på flere fokusområder, som direkte eller indirekte er medvirkende til at fremme anlæg og efterfølgende drift af skovene. Dette skal ske i det tætteste mulige samarbejde mellem Byrådet, andre myndigheder, borgerne og erhvervslivet. Det findes formålstjenligt at fokusere på følgende indsatsområder: 1. Beskrivelse af mulige skovområder, omfattende fysiske planer, arealredegørelser, ejendomsforhold, miljøforhold, adgangsforhold, anlæg- og driftsforhold, skovinventar m.m. Side 3 rev

4 2. Målsætning og definition af rammerne for de enkelte skovområder og fastsættelse af funktionskrav, således af de respektive skovområder kan indfri de forventninger og krav som brugerne af skovene stiller. 3. Informationskampagne, løbene informative aktiviteter, udarbejdelse af brochure m.v., events, m.m. alt med det formål, at inddrage og motivere lokalbefolkning og erhvervslivet og skabe det bedste grundlag for realisering af skovrejsning. 4. Samarbejde med alle de parter, herunder offentlige institutioner, statslige organer, foreninger, private personer, erhvervslivet, finansielle institutioner m.m. som måtte være positiv medvirkende til at realisere de enkelte skovområder. 5. For skovrejsningsprojekter som byrådet har besluttet, kan Skovrådet bidrage til udarbejdelse af detaillerede projekter, således at Skovrådet har mulighed for løbende at følge og deltage i styringen af skovrejsning via processen, detailplanlægning, økonomi, anlæg og drift, brugen m.v. 6. Målrettet indsats for at tilvejebringe finansieringsgrundlaget for anlæg og drift af skovområderne, ved årlige kommunale bevillinger, støtte fra fonde og institutioner, tilskud, folkeaktier, m.m. 4. Finansiering En fortløbende solid finansiering er en forudsætning for at realisere skovrejsningen. Skovrådet vil arbejde for at opnå det bedste finansieringsgrundlag med udgangspunkt i følgende muligheder: kommunale årlige bevillinger og tilskud bidrag og donationer fra fonde, foreninger, institutioner m.m. bidrag, donationer, køb af skovaktier, m.v. fra erhvervslivet bidrag, donationer, køb af skovaktier, folkeaktier, m.v. fra borgerne og private bidrag fra økonomiske foranstaltninger som kan relateres til skovrejsningsprojekter Skovrådet skal nærmere afklare, hvilke realistiske muligheder der er for at tilvejebringe finansiering af skovrejsning. Finansiering skal endvidere vurderes i forhold til strategierne for privat, kommunal og statslig skovrejsning Der er på forhånd lokaliseret en række ideer til rejsning af kapital til skovrejsningsprojekter, som skal nærmere undersøges: Mht. de privatejede skovrejsningsarealer er holdningen, at frivillige aftaler om etablering af skov sandsynligvis er den løsning, der vil give bedst resultat. Naturstyrelsen (NS) administrerer de gældende tilskudsordninger for rejsning af skov. Kommunal skovrejsningspulje, som kan støtte lokale skovrejsningsprojekter. Kommunen afsætter midler til puljen og der søges supplerende midler fra private fonde, erhvervsliv m.v. Vandfond, hvor alle vandindvinder i kommunen indbetaler et ørebeløb pr. kubikmeter indvundet vand til en fond med formålet, at sikre grundvandet og vandindvindingen i fremtiden. Vandindvinderne bestyrer fonden og midlerne kan blandt andet anvendes til skovrejsning, hvor dette kan være med til at sikre vandindvindingen i fremtiden. Skovrejsningsprojekt i samarbejde med NS. NS indgår gerne i samarbejder om etablering af ny statsskov. Den nuværende model er baseret på, at kommunerne og/eller vandværkerne betaler for Side 4 rev

5 erhvervelsen af jorden, mens NST betaler for arealernes tilplantning og efterfølgende drift. Projektet: "Snubbekorsskoven er et eksempel på et sådant projekt. Kommunens grusgravsområder: såfremt der findes beløb deponeret til reetablering af områderne, vil det være oplagt at benytte disse midler til skovrejsning i de færdigudgravede områder. 5. Strategier Skovrådet har overordnet følgende strategier for skovrejsning på private, kommunale og statslige arealer: Privat skov Skovrejsning kan ske på private arealer helt frivilligt for den enkelte lodsejer. Skovrådet kan primært medvirke ved oplysningskampagner til de private ejere om mulighed og fordele ved skovrejsning, herunder oplysning om tilskudsordninger. Endvidere kan Skovrådet, hvor det er ønskeligt, forsøge at sikre borgerne bedst mulig adgang til de private skovarealer. Dette kan med fordel ske, hvor der kan etableres et sammenhængende stinet. Private skovejere må godt give bedre adgangsvilkår, end det fremgår af lovgivningen. Dette kan ske gennem individuelle aftaler (helst tinglyste). Ønsker en privat skovejer på et tidspunkt at sælge skoven, kan Skovrådet formidle kontakt til den kommunale eller statslige forvaltning. Kommunal skov Kommunal skovrejsning skal bedst muligt ske i nærheden af byområderne ad hensyn til lettest mulig adgang for byens borgere. Skovrejsning kan som udgangspunkt ske på eksisterende kommunale arealer, men også gennem erhvervelse og overdragelse af arealerne mageskift af arealer, rådighedsindskrænkninger m.m. Skovrådet kan deltage som rådgiver ved planlægning af skovens udformning, f.eks.: Beplantningsplaner. Stiplanlægning. Driftsplaner. Udvælgelse af rekreative faciliteter i skoven. Skovrådet kan deltage i en løbende ajourføring af planerne. Skovlaug. I kommunale skove er der mulighed for at etablere et skovlaug. Dette søges fremmet for at involvere de lokale brugere af skoven og lokalt engagement vil betyde at skoven i større grad opfattes som borgernes skov. Et skovlaug kan være med til at sikre at der etableres et forum, hvor planlægning og drift af skoven kan afstemmes mellem Kommunen og borgerne. Skovlauget kan ligeledes tage sig af de henvendelser der altid vil være fra skovens brugere og ofte kunne svare på disse uden kommunen skal involveres. Samt sparringspartnere for de brugergrupper der har interesser i skoven: motionister, cyklister, ryttere, naturinteresserede osv. Skovlaug kan f.eks. også tage initiativ til eller medvirke ved arrangementer i skoven. Er der lokalt ønske om at deltage i driften af skoven kan det f.eks. ske gennem høstslet, kogræsserforeninger, naturpleje-grupper eller ligefrem helt konkrete driftsopgaver. Rammerne for skovlauget virkeområde bør aftales og fastlægges i samarbejde med kommunen. Dette kan udmøntes i en samarbejdsaftale mellem skovlaug og Kommunen. Statslig skov NS indgår eventuelt i samarbejde om etablering af ny statsskov. Modellen er baseret på, at Side 5 rev

6 kommunerne og/eller vandværkerne betaler for erhvervelsen af jorden. Det er en forudsætning at arealerne overdrages til NS efter nærmere aftale med kommunen (eller en forening) og NST får skøde på jorden. NS afholder efterfølgende alle omkostninger til beplantning og løbende drift af en rekreativ skov. Erhvervelse af arealer for anvendelse til statsskov kan ske gennem erhvervelse i selve projektområdet, eventuelt ved brug af mageskifte/jordfordeling af ejendomme udenfor projektområdet, med efterfølgende overdragelse til NS. Skovrådet undersøger om der er basis for, om der kan indgås en strategisk aftale mellem Byrådet og Naturstyrelsen om et skovrejsningsprojekt. Såfremt det er muligt at etablere et skovrejsningsprojekt i samarbejde med NS, kan Skovrådet deltage i udformningen af en grundlæggende aftale mellem Kommunen og NS. Her er det især vigtigt at der i aftalegrundlaget er taget stilling til forhold som Skov- og naturtyper stier og adgangsforhold rekreative aktiviteter i projektområdet Skovrådet kan i samarbejde med NS deltage i planlægningen for det givne skovrejsningsprojekt. Det betyder, at Skovrådet vil få indflydelse på beplantningsplanen og brugsmulighederne af skoven. Efterfølgende overgår den formelle rådgivning til NS s nuværende brugerråd, Region Østsjælland. Der findes i kommunen en række statslige arealer, der er placeret i områder med skovrejsning ønsket, primært i.f.m. LIFE. Store dele af disse arealer har en placering der vil medvirke til at skabe forbindelse til Vestskoven. Såfremt disse eller dele af disse arealer tages ud af den nuværende driftsanvendelse som forsøgsmarker, er det Skovrådets opgave at arbejde for, at der sker skovrejsning på arealerne. Generel strategi for adgangsforhold Skovrådet skal, hvor det er muligt, medvirke til at sikre offentligheden, de bedst mulige afgangsforhold i skovene. Dette kan især være en problemstilling, hvor forskellige skovejere støder op til hinanden, f.eks. privat skov grænsende op til kommunal/statslig skov. De private skove har en lang række adgangsmæssige begrænsninger ift. offentlig skov og det er svært for skovgæsten at forholde sig til dette. Derfor skal Skovrådet forsøge at skaffe ensartede adgangsforhold i arealmæssige sammenhængende skovområder. Adgangsvilkår er som udgangspunkt fastsat af lovgivningen, men private skovejere må godt give bedre adgangsvilkår for offentligheden. Skal dette blive en succes, vil det stille krav til skovgæsten om at respektere de adgangs- og opholdsforhold der er gældende i den pågældende skov. Skovrådet kan medvirke via kampagner og informationsmateriale til at sikre de bedst mulige adgangsforhold for brugerne. 6. Baggrund for valg af aktiviteterne Projekter er udvalgt på grundlag af følgende kriterier: Det er vigtigt hurtig at få beskrevet mulighederne for skovrejsningsprojekter for at synliggøre resultater og intentionerne, samt få processen implementeret, da skovrejsning forventelig vil ske over en længere årrække. Det er vigtigt at få igangsat en fortløbende informationsproces, der kan give borgerne mulighed for at følge skovrejsningsprojekterne og skabe forståelse for de positive effekter ved skovrejsning. Side 6 rev

7 Det er vigtigt at få afdækket de økonomiske muligheder for at skaffe den nødvendige kapital til erhvervelse af jord og beplantning af skov. 7. Aktiviteter og projekter Skovrådet har drøftet en række mulige aktiviteter som vil kunne igangsættes i handlingsplanperioden, alle med det formål at igangsætte og videreføre realisering af skovrejsningsprocessen. Aktiviteterne har i sagens natur en tidshorisont der strækker sig over flere år. Aktiviteterne i handlingsplanen er beskrevet kort og i standardiseret form for at kunne belyse i store træk den proces, som de enkelte aktiviteter forventes at gennemløbe. Det er dog forventeligt at der i forbindelse med udvikling af projekterne at de faktiske forhold og de reelle muligheder vil blive afklaret, og derved vil handlingsplanen løbende blive aktualiseret og ajourført, og egnet til at styre en fortløbende proces i Skovrådets arbejde. For hver af aktiviteterne forudsættes, at der bliver udpeget en af rådets medlemmer som koordinator for den pågældende aktivitet. Skovrådet har på sit møde d besluttet at videreføre nedenstående aktiviteter og projekter fra den foregående handlingsplan Projekt 1: Informations- og markedsføringskampagne overfor borgerne, foreninger, erhvervslivet og øvrige interessenter. (Tværgående projekt) (se bilag A). Projekt 2: Undersøgelse af mulighederne for at tilvejebringe de økonomiske midler til brug for anlæg og drift af skovområder. (Tværgående projekt) (se bilag B). Projekt 3: Afdækning af muligheder for etablering af bynær skov nord for Taastrup og Høje Taastrup (Nordparken) (se bilag C). Projekt 4: Afdækning af muligheder for etablering af bynær skov nord og øst for Fløng (se bilag D). Projekt 5: Afdækning af muligheder for etablering af spredningskorridor vest og øst for Hedelandsvej og syd for jernbanen til Hedeland (se bilag E). Side 7 rev

8 8. Øvrige aktiviteter og projekter I forbindelse med Skovrådets prioritering af de aktiviteter, der vil kunne igangsættes i handlingsplanen, er en række projekter overvejet og nedprioriteret. Disse projekter kan opprioriteres i de følgende handlingsplaner, og vil blive nærmere belyst såfremt Skovrådet beslutter det. I overvejelserne er der bl.a. indgået følgende projekter og aktiviteter: 1. Projekt til anlæg af privat skov: Grusgravarealerne øst for Fløng og nord for motorvejen. 2. Projekt til anlæg af statslig skov Kan være en del af projektet 3 for området syd for Ole Rømers vej. 3. Strategier for etablering af fritidsaktiviteter og oplevelser i skovene Projektet vil kunne danne grundlag for etablering af aktiviteterne i de forskellige skove ift. en overordnet planlægning i kommunen. 4. Strategier for sikring af adgangsforholdene til skovene. Først og fremmest sikring af offentlig adgang til alle slags skove, samt stityper, parkering m.m. 5. Etablering af skovbælte vest for Fløng (fremtidig byudvikling) Vigtigt at beplante allerede nu et plantebælte langs kommunegrænsen (spredningskorridor) således at udviklingsområdet opnår betydelige miljøfordele. 6. Projekt til anlæg af skov nord for Sengeløse Vil kunne skabe sammenhæng med eksisterende fredede moser. 7. Projekt til anlæg af spredningskorridor syd for Hovedgaden ved Hedelandsvej. Vil kunne skabe sammenhæng med skovområderne i Hedeland. 8. Ændring af de lokalplaner, som ikke er forenelige med udlæg af de pågældende områder til skovrejsning. Skal bringe overensstemmelse mellem lokalplanerne og skovrejsningsområderne i kommuneplanen. 9. Projekt for anlæg af skov øst for Vadsby Projektet vil have sammenhæng med skovrejsning øst for Fløng. 10. Projekt for skovrejsning på grusgrav områder Brug af private garantimidler der er afsat til retablering af grusgrave. 11. Skovprojekter i Hedeland Aftaler med I/S Hedeland om projekter indenfor Hedelands område. 9. Opfølgning af handlingsplanen Det er hensigten, at Skovrådets aktiviteter og projekter udvikles i en løbende proces, der tages op til revision hvert 4. år Dog vil der altid ske en vurdering af resultaterne i slutningen af året og på dette grundlag kan handlingsplanen justeres, såfremt det findes formålstjenligt. Forudsætninger for disse årlige revisioner er, at der løbende foretages en nøje opfølgning af hvert enkelt iværksat projekt eller aktivitet. Dette sker ved de ordinære møder i Skovrådet. 10. Godkendelse Nærværende Handlingsplan er godkendt af Skovrådet d Side 8 rev

9 Bilag A Projekt 1 Informations- og markedsføringskampagne overfor borgerne, foreninger, erhvervslivet og øvrige interessenter. (Tværgående projekt) Formål Projektets formål er at skabe løbende information om Skovrådets arbejde for etablering af skov i kommunen. Dette skal ske gennem en målrettet og objektiv fremstilling af de goder, der er forbundet med etablering af bynære skov og naturområder Informationen har til formål at skabe forståelse og opbakning hos borgere, foreninger, erhvervsliv med flere til gennemførelse af skovrejsningsprojekter, herunder medvirke til at skaffe et økonomisk grundlag. Endvidere skal projektet fastholde aktualitet og fokus på Skovrådets arbejde. Status For at opnå de resultater der er påpeget i formålet, findes det vigtigt at der for hvert projekt fastlægges en strategi om, hvilke informationer, oplysninger, publikationer og event der skal gennemføres for at fremme netop det pågældende projekt Kampagnerne kan følge nogle standardiserede rutiner i en fortløbende proces som kan omfatte: 1. Tilvejebringelse af informationsgrundlaget 2. Udarbejdelse af informationsmateriale (pressemeddelelse, brochure etc) 3. Fastlæggelse af event, møder m.m. 4. Opfølgning Projektet skal ses som en tværgående aktivitet, der er en af forudsætningerne for den egentlige realisering af skovrejsningsprojekter. Realiseringsfaser 1. Udarbejdelse af indholdet af informations- og oplysningskampagne for hvert af de igangsatte projekter. (specificeret efter ovennævnte 4 punkter). 2. Indhold af kampagne målrettet borgerne. 3. Indhold af kampagne målrettet erhvervslivet. 4. Indhold af kampagne målrettet interessenterne i private skove. Ressourcer og økonomi Koordinatoren anvender egne ressourcer med bistand fra kommunens administration. Kampagnerne afstemmes med kommunens informationsafdeling, når det findes nødvendigt. Udgifterne til publikationsmateriale m.v. kan kun afholdes med forudgående godkendelse fra Skovrådet, medmindre disse er Skovrådet uvedkommende. Koordinator Som koordinator for projektet er udpeget: Tonny Madsen. Side 9 rev

10 Bilag B Projekt 2 Undersøgelse af mulighederne for at tilvejebringe de økonomiske midler til brug for anlæg og drift af skovområder. (Tværgående projekt) Formål For at kunne realisere skovrejsning og drift af skovområder er det nødvendigt at kende det finansielle grundlag. Derfor skal dette projekt afdække de muligheder, der er for finansiering af skovrejsning i henholdsvis: Privat skov Kommunal skov Statsskov Status For at opnå en finansiering af projekterne er det vigtigt at der for hvert igangsat projekt og aktivitet træffes bindende aftaler om der sikre, at de økonomiske midler nødvendige til gennemførelse af projekterne er til rådighed. Det drejer sig således om at afklare finansieringsmulighederne både generelt til skovrejsning i kommunen og til de enkelte projekter. Arbejdet vil i første omgang handle om at få undersøgt mulighederne hos en lang række interessenter, som offentlige instanser, fonde, foreninger, vandværker, erhvervsliv, private skovrejsningsselskaber osv. Projektet skal ses som en tværgående aktivitet, der er en af forudsætningerne for den egentlige realisering af skovrejsningsprojekter. Realiseringsfaser Afdække finansieringsmuligheder gennem: offentlige tilskudsordninger for privat skovrejsning offentlige tilskudsordninger for offentligt skovrejsning tilskud fra vandindvindingsselskaber tilskud fra fonde og foreninger tilskud fra det private erhvervsliv tilskud fra private interessenter, Frivillig involvering i drift og anlæg af skov. anvendelse af midler hensat til reetablering af grusindvindingsområder Gennemføre kampagner målrettet ovennævnte finansieringsmuligheder. Ressourcer og økonomi Koordinatoren anvender egne ressourcer til udvikling af projektet. Koordinator Som koordinator for projektet er udpeget: Henning Kirkegård. Side 10 rev

11 Bilag C Projekt 3 Afdækning af muligheder for etablering af bynær skov nord for Taastrup og Høje Taastrup (Nordparken) Skovrejsningsområder nord for Taastrup og Høje Taastrup Formål Dannelse af et større sammenhængende skovområde, som tilgodeser primært Taastrup og Høje Taastrups borgeres behov for rekreation i bynær skovområder. Visionen er Nordparken, som et stort sammenhængende naturområde med skov, åbne sletter og vådområder, med forbedret adgang for borgerne, samt muligheder for fritidsaktiviteter. Nordparken er oprindeligt tænkt i et større perspektiv. I dag er der reelt kun rideskoleaktivitet! Det er formålet med skovrejsningen at give borgerne forbindelse mod nord til Vestskoven, igennem skov- og naturområder i Nordparken. Endvidere er det formålet at beskytte grundvandet. Status Jævnfør kommuneplan 2014 er der udlagt skovrejsningsområde i et langt bælte nord for Holbæk motorvejen, med et bredt bælte mod nord i den vestlige del og tilsvarende bælte i den østlige del, som mod nord vil forbinde Nordparken med Vestskoven. For at skabe forbindelsen til Vestskoven er dog nødvendigt at supplere det fastlagte skovrejsningsområde med en mindre spredningskorridor på matr. nr. 13a. På initiativet fra Skovrådet og efter en række forhandlinger, blev der i 2013 indgået aftale mellem Høje-Taastrup Kommunen og Naturstyrelsen, om at etablere en statsskov på et areal på ca. 12 ha. Projektet er beskrevet i projekt 3.1. Arealet blev overdraget til Naturstyrelsen, som står for anlæggelsen og driften af det varieret skovog naturområde, i dag benævnet Snubbekorsskov. Driften vil ske uden brug af gødning og pesticider. Arealet er beplantet i 2014, og forventes færdiggjort i Der er sikret adgangsstier, parkering og en række andre faciliteter til brug af arealet som bynær skov. Desuden findes i dag kun et smalt beplantningsbælte i den sydøstlige del af området skovbeplantet og registreret som fredsskov. Side 11 rev

12 Snubbekorsskoven, projekt 3.1. I området har kommunen etableret vandindvinding, der i fremtiden skal forsyne byens borgere med rent drikkevand. Der er derfor en særlig forpligtigelse til at sikre grundvandet i området. De to allerede etablerede viadukter under Holbæk Motorvej giver borgerne adgang til det nye skovog naturområde ved hhv. Taastrup nord og Hakkemosen. Hakkemose-viadukten skal dog gøres tilgængelig for passage, da den i dag er gemt væk bag en høj jordvold. De private lodsejere i skovrejsningsområdet har muligheden for at realisere privatskove. En målrettet kampagne kan oplyse lodsejerne om deres muligheder for at opnå tilskud til skovrejsning. Der er udarbejdet en lokalplan (7-22) for nogle arealer. Da lokalplanen ikke er udnyttet og den vil forhindre en realisering af skovrejsningen foreslås at lokalplanen ændres. Ved etablering af et samlet skovrejsningsprojekt kan dette ske i et samarbejde med Naturstyrelsen. Staten ejer nogle arealer der nu er udlagt til skovrejsning (matr. 1a ved Højbakkegård, 4b, 5c, 6m. syd for Ole Rømersvej). Disse arealer bør indgå i det samlede skovområde som selvstændigt projekt som en statsskov. Realiseringsfaser 1. Udarbejdelse af projektbeskrivelser og et plangrundlag. 2. Afklaring af det økonomiske grundlag. 3. Forhandlinger med implicerede parter. 4. Udarbejdelse af aktuelle beslutningsgrundlag. 5. Udarbejdelse af de skovprojekter som er godkendt af Byrådet, herunder anlægs- og driftsplaner. 6. Information og markedsføring. 7. Opfølgning. Side 12 rev

13 Ressourcer og Økonomi Koordinatoren anvender egne ressourcer til udvikling af projektet. Da kommunen har væsentlige interesser i området påregnes at projektgrundlaget udarbejdes i samarbejde med kommunens administration, specielt den kommunale vandforsyning. Anlægsinvestering til beplantning skønnes at være på ca kr. pr. ha. med en 3 årlig vedligeholdelsesudgift på ca kr. pr. ha pr. år. Køb af landbrugsjord skønnes at være af størrelsesorden kr. pr ha. De resterende dele af projektområdet, bortset fra Snubbekorsskoven, kan gennemføres når det økonomiske grundlag er afklaret. Aktiviteter der vil medføre udgifter til projektet kan kun afholdes med forudgående godkendelse fra Skovrådet, medmindre udgifterne er Skovrådet uvedkommende. Koordinator Som koordinator for projektet er udpeget: Claudio Pannicelli. Side 13 rev

14 Bilag D Projekt 4 Afdækning af muligheder for etablering af bynær skov nord og øst for Fløng Skovrejsningsområder nord og øst for Fløng Formål Fløng kan ændre status fra at være en by på landet til en by midt i den grønne skov, da det her er muligt for at lade byen omkranses af et grønt bælte med skov- og naturområder, en bynær skov. Etablering af skov nord og øst for Fløng vil skabe umiddelbar adgang for boligområderne i Fløng og Hedehusene, med de rekreative goder det indebærer. En gennemført strategi med skovrejsning vil medføre stigende huspriser i området, alene pga. den forbedrede herlighedsværdi. Status Jævnfør kommuneplan 2014 er der udlagt større skovrejsningsområder nord og øst for Fløng Kommunen ejer 3 matrikler nord og nordøst for Nørreled. På de to af matriklerne er der i 2013 indgået aftale om ar realisere en bynær skov: Fløngskoven. Kommunen har stillet arealet til rådighed til en folkeskov. Alle kan nemlig være med til at købe og donere træer, der kan købes træer gennem Growing Trees Network og herved tages et medansvar for områdets herlighed, miljø og vort fælles klima. Den del af Fløngskoven, der plantes nu, dækker 17 hektar. Men i årene frem er det planen, at skoven skal udvikle sig yderligere mod nord og vest. Fire hektar af den nye skov skal rejses ved hjælp af midler fra byens borgere og virksomheder. Store områder afgræsses af kvæg, som vi kender det i dag og enge plejes ved traditionel brug af le, også kaldet høslet. Udformning af Fløngskoven fremgår af projektet 4.1 Side 14 rev

15 Projekt 4.1 Fløngskoven Skovrejsning vil sikre læ fra det åbne land mod nordøst, samt skabe bynære rekreative områder for Fløng. Den tredje matrikel beslaglægges af et slam-mineraliseringsanlæg. Hvis denne matrikel ikke på kort sigt frigives til skovrejsning, bør kommunen finde erstatningsarealer umiddelbart op til nuværende skovrejsningsbælte. Øst for Fløng/Hedehusene, umiddelbart nord for Holbæk motorvejen, findes et større samlet grusindvindingsområde i skovrejsningszonen, i alt 4 store matrikler. Der bør udarbejdes en plan for skovrejsning ifm. reetablering af området. Evt. kan skovrejsning allerede på nuværende tidspunkt igangsættes på dele af området. Såfremt der findes beløb deponeret til reetablering af områderne, vil det være oplagt at benytte disse midler til skovrejsning i de færdigudgravede områder Realiseringsfaser 1. Udarbejdelse af projektbeskrivelser og et plangrundlag. 2. Afklaring af det økonomiske grundlag. 3. Forhandlinger med implicerede parter. 4. Udarbejdelse af aktuelle beslutningsgrundlag. 5. Udarbejdelse af de skovprojekter som er godkendt af Byrådet, herunder anlægs- og driftsplaner. 6. Information og markedsføring. 7. Opfølgning. Ressourcer og Økonomi Koordinatoren anvender egne ressourcer til udvikling af projektet. Da kommunen har væsentlige interesser i området påregnes at projektgrundlaget udarbejdes i samarbejde med kommunens administration. Anlægsinvestering til beplantning skønnes at være på ca kr. pr. ha. med en 3 årlige vedligeholdelsesudgift på ca kr. pr. ha pr. år. Køb af landbrugsjord skønnes at være i en størrelsesorden af kr. pr ha. De resterende dele af projektområdet, bortset fra Fløngskoven, gennemføres når det økonomiske Side 15 rev

16 grundlag er afklaret. Aktiviteter der vil medføre udgifter til projektet kan kun afholdes med forudgående godkendelse fra Skovrådet, medmindre udgifterne er Skovrådet uvedkommende. Koordinator Som koordinator for projektet er udpeget: Lars Sommer. Side 16 rev

17 Bilag E Projekt 5 Afdækning af muligheder for etablering af spredningskorridor vest og øst for Hedelandsvej og syd for jernbanen til Hedeland Skovrejsningsområder vest og øst for Hedelandsvej, samt nord for jernbanen og syd for Hovedgaden Formål Formålet med projektet er at skabe en nord - sydgående forbindelse mellem skovarealerne nord for jernbanen, og skovområderne syd for Hovedgaden og derved til Hedeland, og derved etablere en spredningskorridor for dyr og planter. Da der er betydelige obstruktioner i form af veje og jernbane, er det vigtigt i projektet at sikre de bedste mulige vilkår for spredningskorridoren. Status Det samlede skovrejsningsområde er centralt placeret i sikringen af en nord sydgående spredningskorridor mellem Nord- og Sydsjælland. Dette er en af de sidste muligheder for at opretholde en spredningskorridor for flora og fauna på aksen Rådhuspladsen Roskilde. Der påhviler Høje-Taastrup Kommune en stor forpligtigelse i sikring af dette - opgaven kan evt. løftes ved at placere den 4. grønne ring i området. Mellem Hovedgaden og Jernbanen ejer Kommunen arealet vest for Hedelandsvej. Dette areal (matrikel 35e) beplantes i november Den nye skov er en erstatningsskov fra Banedanmark, og bliver på ca. 3.0 ha. Skoven bliver ikke en brugsskov. Der etableres ikke sti-er og faciliteter. Der etableres en trampesti rundt om skoven. Skoven er beskrevet i projekt 5.1. Side 17 rev

18 Projekt 5.1 Øst for Hedelandsvej har DSV etableret sig, men der hviler en forpligtelse til at realisere en beplantning på den østlige del af arealet i o. m. skovrejsningsplan 2014 (kommende projekt 5.2) Spredningskorridoren øst for Hedelandsvej bør sikres mod syd til Hovedgaden, samt syd for Hovedgaden mod Hedeland Realiseringsfaser 1. Udarbejdelse af projektbeskrivelser og et plangrundlag. 2. Afklaring af det økonomiske grundlag. 3. Forhandlinger med implicerede parter. 4. Udarbejdelse af aktuelle beslutningsgrundlag. 5. Udarbejdelse af de skovprojekter som er godkendt af Byrådet, herunder anlægs- og driftsplaner. 6. Information og markedsføring. 7. Opfølgning. Ressourcer og økonomi Koordinatoren anvender egne ressourcer til udvikling af projektet. Da kommunen har væsentlige interesser i området påregnes at projektgrundlaget udarbejdes i samarbejde med kommunens administration. Anlægsinvestering til beplantning skønnes at være på ca kr. pr. ha. med en 3 årlige vedligeholdelsesudgift på ca kr. pr. ha pr. år. Køb af landbrugsjord skønnes at være af størrelsesorden kr. pr ha. Jorden er offentlig ejet. Der foreligger muligheden for at beplantning af arealerne kan ske via midler fra Banestyrelsen, som Side 18 rev

19 skal etablere erstatnings skovarealer. Aktiviteter der vil medføre udgifter til projektet kan kun afholdes med forudgående godkendelse fra Skovrådet, medmindre udgifterne er Skovrådet uvedkommende. Koordinator Som koordinator for projektet er udpeget: Anders Hjort-West. Side 19 rev