Forblad. Startskud til modulprojektering. Tidsskrifter. Arkitekten 1964
|
|
- Peter Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forblad Startskud til modulprojektering S. Tidsskrifter Arkitekten
2 Startskud t å~ modu ~ proj e ~<ter å 111g Fra den ~~ageboligbygge ri til udlejning projekteres med overholdelse af visse byggemodulregler. Det er for længst bekendt, at byggelovens -hav på dette område nu vil træde i kraft, men alligevel har man indtryk af, at det kommer som en overraskelse for enkelte arkitekter. Og selv blandt dem, der så småt har forberedt sig, hersker der nogen usikkerhed. Den litteratur, der findes om emnet, giverlkke noget entydigt svar, og da slet ikke i relation til myndighedernes krav. Myndighederne vil fare med lempe, det er givet. Området er nyt og uprøvet, man må gøre erfaringer, begynde småt og efterhånden udbygge en fornuftig praksis. princippet skal vi vende tilbage til en meget gammel tradition. antikken arbejdede man med en byggemodul = r fod. Vore gamle bindingsværkshuse er modulbyggeri med en fod som byggemodul. Murstensbyggeriet, bl. a. de tusinder af opgange, der blev bygget i brokvartererne, er systematiseret over en byggemodul lig en mursten. Nye byggemetoder og materialer har bragt os bort fra et princip, der gav store lettelser i projekteringen, og som førte til konstruktioner med god materialeøkonomi. Når man nu ønsker princippet genindført, er det ud fra den samme tanke, at der heri må ligge en lettelse ved projekteringen, og at systemet også vil føre til en rationalisering af byggeprocessen. det historiske perspektiv er det heller ikke uinteressant at bemærke, at man som planlægningsmodul vil give 3 M en præference. Byggemodulen M er lig ro cm. Planlægningsmodulen 3 M er altså lig 30 cm eller omtrent det samme som en gammel dansk fod. Arkitektens projektering af en bygning er en proces, som er blevet kompliceret ved et stadigt stigende antal funktionskrav til opgaven. En bolig er ikke så enkel, som dengang man byggede brokvartererne. Arkitekten stilles tillige overfor et langt større register af konstruktions- og materialemuligheder. nden for givne, som oftest snævre, økonomiske rammer skal han forme en funktionsduelig plan og vælge de konstruktioner og materiåler, der i kombination giver en arkitektonisk tilfredsstillende løsning. Det gælder åbenbart om at befri denne komplicerede proces for de faktorer, der kan hindre kombinationsfriheden. Hvis de mange komponenter, hvoraf et hus sammensættes, ikke passer sammen, vil projekteringen blive belastet af en tidkrævende og hæmmende udvælgelse af målegnede komponenter. Byggeprocessen vil blive økonorriisk og tidsmæssig belastet af en tilpasning af eksisterende komponenter eller specialfremstilling af sådanne dele, som ikke i mål passer til de forud ~algte. :rv,lålkoor.di~ring g~ver d_e projekterende mulighed for mere fleksibel og varieret sammenbygning ~ "... af _komponeri_t~r. Registret bliver rigere, projektering og byggeproces lettere. Målkoordinering har også et videre perspektiv. Når producenterne af de mange 'dele, der indgår i en bygning opdager, at modulprojekteringen er en realitet, vil industrielle produktionsmetoder kunne bringes i anvendelse overfor langt flere komponenter, end tilfældet er idag. Byggeriets industrialisering befinder sig endnu på et svagt udviklet stade. Og_en-fodsilt industrialisering er nødvendig for at hæ~e.byggesektorens-p;.6ciu'k.tivitet..---tu -at vanskelighederne ved overgangen til modulprojektering er netop, at en overvejende del af de produkter, der findes på markedet ikke passer med byggemodulen. Det er nødvendigt med en overgangstid, hvor der sker en vis tillempning af princippet til det praktisk gennemførlige. Lettest vil det væi:e at gennemføre modulptoji;l~teringen f9r råhusets ~vedkoiilmende, og myndighedernes k~av vil i første 'omgang næppe række videre. Man vil som. næ~nt foretrække et planlægningsmodul 3 M og et. højc:l_~~ modul 2M. Men det vil være,at anbefale, at de projekterende søger princippet gennemført så langt, som den enkelte opgave indbyder til. Små opgaver er helt afhængige af de -på markedet forekommende varer. For de største byggeriers vedkommende vil der være økonomisk baggrund for en produktion af nye komponenter, som selvfølgelig bør målsættes med byggemodulen M. '. -. Nog~egentlig modvilje mod modulprojektering findes næppe blandt arkitekter,!).en..len _vis_ skepsis kan vel forekom~e. Når princippet skal overføres til f;raksrs -vil - a-e1: o.pstå en lang, række problemer hvis løsning, der ikke findes anvisning på. Men der er hjælp på vej. Moduludvalget. i!nder\ Den ;{01:diske kmnife for bygningsbesteminelser har en række publi. kationer på trapperne. Dansk st'andardiseringsråd har allerede udsendt en række standards og rekommandationer om modul - herunder modul ~nj ning for byggeindustrien som DS roro; og flere vil følge. SB's modulkomit6, der i sin tid udarbejdede forslaget til den danske modulordning og sideff Qar udsendt flere anvisninger om modul - u_d~e.nc1~ i _i nær frem_t_iµ en vejledning i modulprojektering. : --.._ - På de følgende sider i dett(,1 tidsskrift gives en introduktion til denne vejledning. Den har også til formål at pege på de områder, hvor der er særlige problemer, som de projekterende kan være med til at løse. Det bliver jo i meget høj grad de projekterende, der skal udvikle sysj:emet, så det bliver en virkelig lettelse i det daglige arbejde på tegnestuen,_ så det ikke hæmmer inen Jo~øger arkitektens ud_t.r.yksmuligh_eder, og så det bliver til gavn for byggeproc;essen: s ---
3 En byggemodul /1ti l dm blev foreslået i "Forslag til Dansk Jvlodulordning for byggeriet", beretning ved Statens Byggeforskningsinstituts Modulkomite, 1955 ' "Modulordning for byggeindustrien" (DS 1010, 1958), vedtoges Bil byggemodul på l dm, som grundlæggende længdeenhed. Den ovennævnte danske standard modsvares af tilsvarende vedtagelser i Finland, Norge og Sverige. En lang række lande udover de nordiske har på lignende mtide vedtaget forskellige grundlæggende målenheder: l. Australien l dm (og /') 2. Belgien f,dm 3. Canada /' 4. England (UK) /' 5. Grækenland... 1 dm 6. Holland dm 7. ndien... l dm 8. Japan '.'. ". s/1ecialsystem.9 Jugoslaviell... (1 dm) 10. Polen dm. Portugal dm 12. Rumænien.... ' dm 13. Svqts".""/""". " 1dm 14. Sydafrikanske Unioll,.... (/') 15. 7]ekkoslovakiet dm 16. Tyrkiet mm 17. Ungarn.... <( 1 dm B. USA USSR l dm 20. Vesttyskland... l dm og 125 mm 2. Østrig dm ( ) = ikke endelig vedtag~t. Multipla af byggemodu(flll b;1zævnes modulmål og angives i størrelsesbetegnelser i dm. Ved angivelse af modulmål, herunder også l dm, anve1zdes bogstavet "M" som forkortelse for del! grundlæggende må/enhed. ndenfor a.ndre områder end byggerietfindes, også her i landet, etablerede modulordninger, fttleret på grundlæggende målenheder, der afviger fra byggemodulen (for eksempet målenheden "cicero" indenfor typografien). Det er derfor ef betydning, at der i forbindelse med modulprojektering, kun anvendes betegne!sen "byggemodul" - eller forkortelsen "M", således at miiforståelser undgås. sær bor ordet "modulen" søges undgået, det indicerer htljst en målkoordinering, men aldrig hvilken grundlæggende målenhed, der er anvendt. For at undgå forvekslillg bor forkortelsen M anvendes ved alle angivelser af modulmtil. Eksempelvis bør modulinål for et vindueiformat opgives som "r2mx 14 M" og i{ ~e som "12X 14Jvf" eller "12 x14". Afodulordningens danske standards og rekommandationer Modulblade med generelt indhold: DS loo A1odulordning for byggeindustrien.... DS O. Byggemodul.... DS Planlægningsmoduler for boligbyggeriet.... DS lo.3 Dimensionering af modulelementer..... (kr. 6,-) (kr. 3,-) (kr. 3,-) (kr. 3,-) (kr. 4,50) DS 1000 Faste højder i bygninger.... DS/R 1035 Afsætning af htljdemålfor installationer og indbygningskomponenter.... (kr. 3,-) j\fodulblade vedrørende råbygningen: DS/R 1038 Hule dækkomponenter af beton.... (kr. 3,-) DS/R 1039 ndvendige vægge - Bærende vægkomponenter af.beton.... (kr. 3,-) Modulblade vedrørende VVS: DS 1036 Målangive!Se af rørinstallationer - Rørafstande og rørlængder (kr. 4,50) DS/R 1037 Må/angivelse af rørillstallationei - Toleranceudligning... (kr. 3,- ) DS 1022 Stljleradiatorer af stålplade (kr. 3,- ) DS 1023 Søjleradiatorer af støbdem (kr. 3,- ) Modulblade vedrørende vinduer og døre: DS 1003 Vinduer af træ - Modulmål, hulmål og karmydermål (kr. 4,50) DS 1004 Facadevinduer - Typebetegnelse (kr. 4,50) DS 1005 Vinduer af træ - Terminologi og målbenævnelser (kr. 4,50) DS 1006, 1007, 1008 og 1009 Normalvinduer af træ - type B 3.0, B 4.0, B 4.9 og D pr. stk. (kr. 4,50) DS 1028 Enjltljede indvendige døre af træ (kr: 10,50) DS 1015, 1016, og 1017 Døre til brandsikring - Klasse BSD, BDD og BHD... f1r. stk. (kr. 3,- ) DS-bladeneforhandles af Dansk Standardiseringsråd, Aurehojvej 12, Hellemp. Tlf. (01)43 Hellerup Ved afgivelse af samlet bestilling pa samtlige ovennævnte DS-blade beregnes en særpris på kr. 60,00. Arsenalet i Piræus. Rekonstruktion af Eivind Lorenzen. Modulprojektering Af Preben Ankerstjerne og Klaus Blach Den følgende artikel er skrevet som en introduktion til den Vf!fledning i modulpt'ojektering, SB's A1odulkomite, har under udarbejdelse, og som vil blive udsendt blandt andet som løsblade til Byggebogen. Artiklen viser, hvordan byggemodul kommer ind i billedet i den række af velkendte skridt og valg, som kendetegner almindelig projekteringsmetodik. Projektering omfatter blandt andet arbejdet med byggeteknisk afklaring af bygningsdele, samlingsdetaljer etc. Dette arbejde stiler mod den bedst mulige tilfredsstillelse afkendte funktionskrav, idet der samtidig søges gennemført en målkoordinering som et middel 'til at sikre enkel udførelse. Målkoordineringen indebærer, at en formålstjenlig målenhed udvælges, og at den overvejende del af alle mål på bygningsdele, samlingsdetaljer osv. derefter baseres på den valgte grundlæggende målenhed, for eksempel ved at være multipla af denne. Herved opnås en simpel indbyrdes orden blandt benyttede mål, og afhængig af den valgte målenheds størrelse, simple målforhold. Eksempelvis kan nævnes, at det ved konventionelt byggeri med normalmursten som væsentligt materiale, ofte har været naturligt at lade forbandt i blank mur være bestemmende for valg af grundlæggende målenhed. Det har indtil de seneste år været tilfredsstillende, at målkoordinering blev gennemført individuelt for hver byggeopgave. Bestræbelserne for at opnå en ønskelig målkoordinering kunne derfor baseres på forskellige målenheder, valgt under hensyn til den foreliggende byggeopgave samt de konstruktioner og materialer, der påtænktes anvendt~ Stigende.inte1'.esse for anvendelse af indus1rielle produkti6ns~etode1~. har medført.ønske1;- ~m. at, kunne ~ anvende førfremstillede:kotnpontinter i byggeriet, samt om i så vid ridstrækning"som muligt:a:.! J.s!inne undgå tildannelse af disse på byggepladsen. Herved er opstået et behov for en målkoordinering, der rækker udover den enkelte byggeopgave.
4 Som grundlag for en sådan målkoordinering er vedtaget "Modulordning for byggeindustrien" med byggemodulen M = r dm ( 100 mm) som grundlæggende målenhed. Modulprojektering - hvordan? Fremgangsmåden ved projektering i henhold til byggemodulregler kan variere, afhængig af den foreliggende opgave. forenklet form kan de forskellige projekteringstilfælde opstilles i en skematisk oversigt som følger: Projektering med komponenter der har modulmål... der ikke har modulmål 3... der ønskes givet modulmål... af komponenter dei ikke behøver at have modulmål Ved den mindre byggeopgave er det naturligt, at komponenter med modulmål anvendes i den udstrækning, de allerede findes på markedet. Herudover må komponenter, der ikke har modulmål, indpasses i projektet, idet opgavens omfang normalt ikke vil berettige eller muliggore projektering af 1rye komponenter. Efterhånden som flere komponenter med modulmål bliver gængs handelsvare, vil den mindre byggeopgave i stigende grad kunne gennemføres med komponenter, der har modulmål. Ved større byggeopgaver vil udgangspunktet for (modul)projektering ligeledes være eksisterende komponenter med modulmål. Herudover vil opgavens omfang dog qfte kunne muliggore projektering af nye, modulære komponenter. Herved vil det i praksis i mange tilfælde være muligt at gennemføre betydende dele af projekteringsarbijdet med modulære komponenter. ndpasning af komponenter, der ikke holder modulmål, vil kunne begrænses til kun at omfatte mindre væsentlige, ofte utypiske bygningsdele. For producenter og officielle instanser vil opgaven normalt være at projektere komponenter med modulmål. Dette arbijde kan bestå i projektering af 1rye komponenter, revision af dimensioner og detailut!fomming af eksisterende komponenter, eller en gennemarbqdning til påvisning af på hvilken måde eksisterende, ikke-modulære (ofte mindre) komponenter kan indpasses i modulprojekteret byggeri (eksempelvis normalmursten). praksis vil de af ovennævnte projekteringstilfælde, der har størst interesse i forbindelse med modulprojektering, normalt være følgende: 1. Projektering med modulkomponenter (Projektering udelukkende med modulkomponenter kan endnu ikke gennemføres ved almindeligt forekommende byggeopgaver, men en stærk tilnærmelse til dette projekteringstilfælde må forudses) ndpasning af ikke-modulære komponenter (Ved projektering i henhold til byggemodulregler vil det være naturligt at anvende modulkomponenter i den udstrækning de findes på markedet, men herud" over vil det være nødvendigt ved de fleste byggeopgaver at indpasse ikke-modulære komponenter) 3. Projektering af modulkomponenter (Omfatter projektering af helt nye modulkomponenter, eventuelt sammensætning af mindre ikke-modulære komponenter til større modulkomponenter) det følgende gennemgås de tre ovennæynte projekteringstilfælde. PlLlER MED i STENS AFSLUTN1NG,pl1kbmik nxj.\f.pller MED i 00 STENS AFSLUTNJNG,pitktudk Wzt~ nxj.\f ( Projektering med modulkomponenter For at komponenter kan betegnes som modulkomponenter kræves, at de er dimensioneret og detailudformet under overholdelse af byggemodulregler. den udstrækning eksisterende modulkomponenterh kan anvendes, kan skitseprojektering m. v. ske umiddelbart over modulnet med byggemodulen eller multipla heraf - som maskevidde, forudsat at de sammenbygningstilfælde, der forekommer under projekte-' ringen, har 'været analyseret og er blevet gennemar.:. bejdet ved projekteringen af de enkelte komponenter. "Teglregisteret" gennemgår for en række forbandter, hvordan modulært murværk kan ut!fores med normal-mursten.
5 "Byggebogen" indeholder systematiske oversigter over samlingsdetaljer ved ydervægge, lette skillevægge, dæk, gulvbelægninger, tagdækninger o. s. v., Ved "Charlottehøjhus" i Arhus er umodulære spring i tykkelsen på bærende, murede vægge undgået ved anvendelse af beregnet murværk. Normalt vil modulkomponenter; der findes som "katalogvarer", dog ikke være umiddelbart anvendelige i enhver s"!-mmenhæng. Blandt andet af økonomiske eller produktionstekniske årsager vil producenter ofte begrænse anvendeligheden af modulkomponenter til typiske, hyppigt forekommende sammenbygningstilfælde. Selv hvor oplysninger om modulkomponenters anv~ndelsesområde er gjort tilgængelige fra producentside, vil det derfor som regel være nødvendigt, at den projekterende allerede under skitseprojekteringen kontrollerer, hvorvidt de modulkomponenter, der påtænkes anvendt, kan give tilfredsstillende løsninger for alle sammenbygningstilfælde (samlingsdetaljer) i det foreliggende projekt. En sådan kontrol kan blandt andet gennemføres ved at sammenholde modulkomponenter med systematiske oversigter vedrørende udførelser og samlingsdetajler. ndpasning af il<ke-modulære komponenter Det vil normalt være nødvendigt under projekteringen også at undersøge anvendelsesmulighederne for førfremstillcde komponenter, der ikke har modulmål. Hver gang sådanne inddrages i projekteringen, kan der opstå specialtilfælde, der kræver undersøgelse af, hvilke konsekvenser anvendelsen kan få. Nor:i:nalt vil uheldige konsekvenser være mindst - eller slet ikke opstå - i forbindelse med ikke-modulære komponenter, der anvendes under færdiggørelsesarbejder, som ikke, eller kun i ringe udstrækning, spiller en målinæssig rolle for senere trin i projektering eller udførelse. Særligt uheldige konsekvenser må derimod ofte forudses i forbindelse med ikke-modulære komponenter, der anvendes til råhuset, idet disse - ofte bærende - komponenter hyppigt anvendes som udgangspunkt for følgende trin i projektering og udførelse, herunder målafsætning for færdiggørelsesarbejder. Uanset det tidspunkt i projekteringen, hvor ikkemodulære komponenter inddrages, vil eventuelle ulemper normalt være mindst i forbindelse med små komponenter (normalmursten, bloksten, beslag, armaturer og lignende), og størst i forbind.else med store komponenter (forskallingsflager, dækkomponenter, vægkomponenter, døre, badekar og lignende). Modulprojektering, der skal omfatte indpasning af ikke-modulære komponenter, bør derfor indledes med en særlig undersøgelse af råhusets større komponenter (især dæk, vægge, bjælker og søjler) allerede på skitseprojekteringsstadiet. Såfremt en sådan undersøgelse viser, at de undersøgte komponenter umiddelbart kan anvendes, som de forefindes, kan de følgende trin i projekteringen baseres herpå. Hvis de undersøgte komponenter ikke umiddelbart kan anvendes og tilfredsstille alle nødvendige samenbygningstilfælde, bør det undersøges om opgaven kan løses, ved at der i begrænset omfang anvendes special-komponenter. Specialkomponenter kan være afvigende i målmæssig henseende (tilslutningselementer, passtykker o.l.) eller ved særlige konstruktive forhold (betonkomponenter udført med særlig armering, beregnet murværk o. 1.).
6 Overvejelser vedrørende økonomiske og produktionstekniske forhold vil ofte i denne forbindelse være afgørende for, i hvilken udstrækning specialkomponenter kan finde anvendelse. Den beskrevne fremgångsmåde for råhusets bærende komponenter, kan anvendes også ved indpasning af ikke-nibdulære komponenter på senere trin i projekteringen. Projektering af modulkomponenter Ved projektering af modulkomponenter stiles der principielt imod, at disse i videst muligt omfang skal være anvendelige ved alle forekommende byggeopgaver (generel anvendelighed) Denne problemstilling betinger imidlertid, at de pågældende modulkomponenters dimensioner og detailudformning må baseres på gennemklaring af såvidt muligt alle de sammenbygningstilfælde, der forekommer, eller kan forudses at ville forekomme i praksis. Arbejdsindsatsen ved gennemklaring <:),f en modulkomponent vil være afhængig af det antal sammenbygningstilfælde, det skønnes rimeligt at behandle. Det er derfor i hvert enkelt tilfælde nødvendigt at afveje, hvorvidt de anvendelsesmuligheder, der kan opstå, står i et rimeligt forhold til den nødvendige arbejdsindsats. Med det formål at projektere nye modulkomponenter, der i formålstjenligt omfang er generelt anvendelige, kan benyttes en arbejdsmetode, som beskrevet i det følgende : Model-byggeklodserne "Modulex" illustrerer begrebet generel anvendelighed: Altid "modul" komponenter, altid ensartede sammenbygningstilfælde, altid samme tolerance. Skridt : Valg ef komponent Visse projekteringstilfælde kan indebære samtidig projektering af mange forskellige ~odulkomponenter (vil ofte være ønskeligt ved såkaldte systembyggerier). disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at finde frem til særligt betydende komponenter, og modulprojektere disse først. De særligt betydende komponenttyper vil normalt være sådanne, der optræder i stort antal ("gentages" hyppigt) Ved almindeligt etageboligbyggeri vil det således i reglen være normaletagens komponenter, der gentages særligt hyppigt og derfor bør være udgangspunkt for modulprojektering af de enkelte komponenter. Skridt 2: Fastlæggelse af "gyldighedsområde" Eftersom arbejdsindsatsen ved projektering af en modulkomponent som regel øges i takt med udvidelse af komponentens anvendelsesområde, er det nødvendigt at definere en modulkomponents "gyldighedsområde". En sådan definition, der senere kan anvendes ved beskrivelse af formål hvortil den færdige modulkomponent kan anvendes, vil eksempelvis kunne etableres ved besvarelse af følgende spørgsmål : a. Til hvilke typer af byggeri skal komponenten være anvendelig? (For eksempel til boligbyggeri, kontorhusbyggeri, skolebyggeri eller hospitalsbyggeri) Dette valg vil ofte spille en særlig rolle for visse af råhusets bærende komponenter. Eksempelvis kan Kun sjældent vil alle komponenter i et hus være omfattet af "VJstemet". Normaletagens komponenter går særlig hyppigt igen, og er derfor et naturligt udgangspunkt, når de enkelte komponenter skal u4formes.
7 BYGNNGSLEGEME (HOVED>=ORM),,, KKE RETLNEDE AFTRAPPEDE. UDKRAGEDE (,.._TANGANGE 1 $""-RLGT VARMESO.. DÆK) REKTAt-JGU~RE, 'LODRETTE.',,,.y BYGNNGSLEGEME (DETAJLUOFORMNNG) spændvidder, og dermed dimensioner for blandt andet spærfag og dæk, påvirkes heraf. b. Til hvor komplicerede bygningsudformninger skal komponenten være anvendelig? (For eksempel kun til simple, rektangulære planudformninger på plant terræn, eller herudover til mere komplicerede bygningsudformninger) Dette valg vil normalt være særligt afgørende for, hvor høj grad af generel anvendelighed den pågældende komponent kan gives. ' =~! s-ke MA4 ETAGEANTAL KONSTR.._l;'KTONSPRNCP /' biz!rende: c. Til hvor højt byggeri skal komponenten være anvendelig? (Ved boligbyggeri kan eksempelvis vælges, hvorvidt komponenten kun skal være anvendelig ved -etages byggeri, eller om den herudover også skal være anvendelig ved byggeri i indtil 3 etager, indtil 7 etager osv.) Dette valg vil hovedsagelig være vejledende for visse belastninger (herunder også vindpåvirkninger), som den pågældende komponent må dimensioneres til at kunne modstå. Oversigt over nogle af valgmulighederne ved fastlæggelse af "gyldighedsområde". Med "ja" og "nlj" er vist et sæt af mulige valg. ) d. forbindelse med hvilke konstruktionsprincipper skal komponenten kunne anvendes? (For eksempel ved konstruktioner baseret på et bærende søjle-drager system, på bærende tværskillevægge etc.) Et valg på dette punkt indicerer ført og fremmest den principielle udformning af råhusets bærende komponenter, men kan også påvirke detailudformningen af komponenter, der skal anvendes under færdiggørelsesarbejder. e. Med hvilke materialer skal komponenten kunne uqføres? (For eksempel natursten, keramik, træ, metal, glas, plastic. Eventuelt kombineret anvendelse af flere materialer) Dette valg spiller en særlig rolle i forbindelse med spørgsmålet om beherskelse afmålafvigelser, vedtagelse af tolerancer og fastlæggelse af tilvirkningsmål. Det bør bemærkes, at ovennævnte valg træffes inden modulprojekteringen startes, og kun har til formål at etablere en art huskeliste til vejledning unde?-projek-. ~ termgen. Normalt bør kun mål, der senere vil have betydning ved sammenbygning (såkaldte tilslutningsmål), fastlægges med nominelle modulmål. Hvilke mål, der kan komme til at spille en rolle ved sammen~ygning, kan kun afgøres erfaringsmæssigt i hvert enkelt tilfælde. Eksempelvis vil det dog som regel være tilstrækkeligt at fastlægge et enkelt tilslutningsmål for komponenttyper som armaturer, beslag og lignende, medens byggeblokke, dækelementer og lignende qftest bør have modulmål på alle dimensioner for at kunne tilfredsstille almindeligt forekommende sammenbygningstilfælde. Skridt 3: Fastlæggelse ef komponentens nominelle modulmål Baseret på de valg, der er foretaget under skridt og 2, kan etableres en beskrivelse af den komponent, der projekteres (eksempelvis, at det drejer sig om en etagehøj komponent af beton til en bærende tværskillevæg i normaletagen i et etageboligbyggeri). Eventuelt kan samtidig gennemføres en skitsering, som med grov tilnærmelse viser, hvorledes komponenten kan udformes.. Hereftei søges, gennem videre skitsering og eventu~ elt beregning etc" opnået en byggeteknisk afklaring af komponentens udformning. Udgangspunktet for denne gennemarbejdning vil være samtlige kendte og relevantefunktionelle krav, der kan udledes af discipliner som for eksempel boligforskning, statik, materiallære
8 og produktionsteknik. Når komponentens mål er fastlagt ud fra funktionelle krav, eller når det er fastslået, at de funktionelle krav ikke øver en primær indflydelse på disse mål, kan dens nominelle modulmål bestemmes ved at den indtegnes i den mindst mulige "kasse", hvis kantlængder er modulmål. En komponents nominelle modulmål må altid være større end eller lig med de mål, der er bestemt ved funktionelle krav. Skridt 4: Fastlæggelse ef samlingsdetaljer Når komponenten er bestemt ved sine nominelle modulmål - i en eller flere dimensioner - må den detailudformes med henblik på sammenbygning. Udgangspunktet for projektering af samlingsdetaljer vil være funktionelle krav til fugeudførelse, samt kendskab til målafvigelser og tolerancer ved fremstilling og montering. Hovedopgaven ved afklaring af samlingsdetaljer er en løsning af fugeproblemet. De typer af fugeudformninger, det normalt vil være af interesse at få fastlagt, for at afklare forekommende sammenbygningstilfælde, er følgende: a. Den tilstødende komponent bidrager med en fogeandel, der er lig med en halv normalfuge for den komponent, som ønskes modulprojekteret (eksempelvis sammenbygning af ens, Jette facadekomponenter) b. Den tilstødende komponent bidrager med en fugeandel, der er større end en halv normalfuge for den komponent som ønskes modulprojekteret (eksempelvis ovennævnte lette facadekomponent indsat i murværk af normalmursten) c. Den tilstødende komponent bidrager med en fugeandel, der er mindre end en halv normalfuge for den komponent, der ønskes modulprojekteret (eksempelvis let facadekomponent indsat i murværk af letbetonblokke med knasfuger) d. Den tilstødende komponent bidrager ikke med nogen fugeandel, og går eventuelt ind i modulområdet for den komponent, der skal modul projekteres (eksempelvis let facadekomponent indstøbt i beton) Hvilke - og hvor mange - samlingsdetaljer det vil være nødvendigt eller rimeligt at afklare, afhænger af den foreliggende opgave. Ved et konkret foreliggende projekt vil det være nødvendigt af afklare alle samlingsdetaljer, der forekommer i projektet. Ved projektering af ko.mponenter, der ønskes produceret til alment brug (lagervare), vil det være rimeligt at afklare de samlingsdetaljer, der normalt kan forekomme i gængs byggeri. f :~ F ~ ~ ~ ~ l E E! - --modulm~ = n/~-1-modul+ = nhl-- 1 -maks/malmål---...l makslqialmllrmlnm~almå!--f mlnlthalmåfelerllent 11 i '/,, elerpent i! idu!pbetredeeltmtnttr elementer d mlntm11mntørrthe mdulm11t fonk11dt fri h!runden glvtrmu fllge elemel'lter t.f m1k.slm11muu1rube mak1!m1ltfonkudtmod hinanden g\vermln fuge Dansk Standard 10rr.3 omhandler dimensionering af modulkomponenter. K nxm )i a i ----~i mm!, i i it , :J lj, d i i,,_. En komponent skal i reglen kunne sammenbygges med forskellige -typer af andre komponenter - altid omkring en hensigtsmæssig fuge, og dette krav kan påvirke komponentens detailzuiformning. For en dækkonstruktion til et enfamiliehus kan det være nødvendigt at afklare mere end et dusin forskellige detaljer. 0 0 ~oa,alsnt,m~t VÆG NO<!JAiSNlT. SKELETVÆG UDHUS/KØKKEN lkke~bærende SY.LLEV
Internet Artikel fra HFB 17 1965. ojektering. Af Preben Ankerstjerne og Klaus Blach, arkitekter, m.a.a.
Modulprojekter ojektering. Af Preben Ankerstjerne og Klaus Blach, arkitekter, m.a.a. Gengivet med tilladelse af tidsskriftet Arkitekten og Statens Byggeforskningsinstitut. Stigende interesse for anvendelse
Læs mereOG TEGLINFORMATION KALK. Teglbækvej 20, 8361 Hasselager, Tlf. 86 28 38 11. På kalkepapir: Netværk til forbandtskitsering Skiftegangsmål
...~ Forord. takt med teglindustriens forbedrede muligheder for at honorere skærpede krav til teglstenenes nøjagtighed bortfalder tidligere vanskeligheder ved under opmuringen at overholde de teoretiske
Læs mereForblad. Kompendium i husbygning side 1 64. Knud Peter Harboe og Poul Kjærgaard. Lærebøger
Forblad Kompendium i husbygning side 1 64 Knud Peter Harboe og Poul Kjærgaard Lærebøger 1990 Dette dokument udgør en del af et større dokument, der af hensyn til downloadstiden er opdelt i ét eller flere
Læs mereHAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2
HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er
Læs mereFORRETNINGSBETINGELSER
FORRETNINGSBETINGELSER Retningslinjer og vejledning ved indgåelse af samarbejde med BYGCOM A/S Indhold 1 Retningslinjer for BYGCOM s arbejde... 2 2 Retningslinjer for Arkitektens arbejde... 2 3 Hvad leverer
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereErfaringsformidling ALTANGANGE OG ALTANER Fokuspunkter i projekteringen
Erfaringsformidling ALTANGANGE OG ALTANER Adgang til boliger i etageboligbyggeri sker ofte fra åbne altangange, ligesom der kan være adgang fra boligens opholdsrum til altaner. Altangange er en effektiv
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereUndervisningsbeskrivelse 2012-2013
Undervisningsbeskrivelse 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni
Læs mereTræelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs
Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje
Læs mere12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER
12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 1 12.1 Tolerancer 2 12.1.1 Betonelementers mål 2 12.1.2 Byggepladsmål 2 12.1.3 Grundlæggende tolerancebegreber 3 12.1.4 Vejledende beregning til valg af toleranceangivelser
Læs mereTræ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde
Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke
Læs mereFRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler
bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods
Læs mereForhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk
Limtræ brochure 0208 - der tages forbehold for trykfejl Forhandler Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Hüttemann Limtræ Lige bjælker Bjælkespær
Læs mereUd over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:
Version: 11.12.2018 Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand INTRODUKTION 0.1.0. Regulering af brandsikkerhed i byggeri Den overordnede ramme for reguleringen af byggeri er byggeloven. Byggeloven
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereForblad. Conbox, et præ-fab system. Tidsskrifter. Arkitekten 1965
Forblad Conbox, et præ-fab system S. Tidsskrifter Arkitekten 1965 1965 Conbox, et præ-fab syst em. Et af de nyeste forsøg på at industrialisere byggeprocessen har nu nået den afgørende fase, hvor systemet
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *
Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige
Læs mereMultipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,
Læs mereBygningsdelsanalyse Altan
Bygningsdelsanalyse Altan Bygningsdel: Bygningsdelens funktioner: Krav: Opfyldelse: Altan Beton/ Fiberbeton/ Højstyrkebeton Varmetab Monteringen til bagvæggen vil danne en kuldebro. Linjetabet skal reduceres,
Læs mereVelkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering
Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte
Læs mereEter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse
August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereVægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereLokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland
Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde
Læs mereTabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29]
A. I dette afsnit opstilles de enkelte aktiviteters tidsforbrug. Dette gøres ud fra de i mæ ngdeberegningen fundne mængder. Udførelsestiderne, der benyttes, er fastsat ud fra dataene i kilden [Appendiks
Læs mereGarager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998
Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,
Læs mereVIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?
? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs merelundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI
lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue
Læs mereByggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIUM Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Byggeri og energi A, (280 timer) Kim Ulrich og Svend Hansen 15hx3bbyg Oversigt
Læs mereForblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte
Forblad Vinduessålbænke Poul Kjærsgaard Tidsskrifter Arkitekten 1953, Ugehæfte 1953 0 VINDlJESSALBÆNKE Af arkitekt M.A.A. Poul K jærgaard, Statens Byggeforskningsinstitut Som den anden artikel i serien
Læs mereSchöck Isokorb type KS
Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:
Læs mereHØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.
Læs mereCCS Informationsniveauer
CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37
Læs mereTema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri
Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt
Læs mereEn række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Læs mereForskrifter fur last på konstruktioner
Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet
Læs mereSådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...
Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsplan Undervisningsbeskrivelse Generelt Som valgfag er valgt Bygningskonstruktioner og Vvs-konstruktioner Som fordybelsesområde er valgt Projektering. Målet er at eleven bliver i stand til
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder
BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mereNordisk innovation Porduktkatalog
Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i
Læs mereMonteringsvejledning
Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse
Læs mereHÅNDBOG Lægningsvejledning
HÅNDBOG Lægningsvejledning Indhold Afstandslister... side 3 Lægter... side 3 Ventilation... side 4-5 Fastlæggelse af tagfladens længde... side 6 Oplægning - binding... side 7 Rygningslægninger... side
Læs mereINFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.
LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis
Læs mereÆldre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen
Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning
Læs mereNyt nationalt skovprogram
Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion
Læs mereRATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI
RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse B&E
Undervisningsbeskrivelse B&E Skoleår 17/18 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HRS- DNG HTX Teknikfag A- Byggeri og energi Jacob Hamann Olsen HTX183gvfBYG Forløb Antal uger 1 Planlægning,
Læs mereBrugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne
Brugerhåndbog Del IX Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne September 1999 Formodel til markedsandel og konkurrenceevne 3 Modulet MAKE: Markedsandel og konkurrenceevne. 1. Indledning
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereCarporte og garager.
Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?
Læs mereVi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS
Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et
Læs mereLevetidsomkostninger. Levetidsomkostninger. Fleksibilitet. Fleksibilitet. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Holdbare byggematerialer.
Levetidsomkostninger Holdbare byggematerialer Holdbarheden af de anvendte byggematerialer har betydning for både totaløkonomien og den samlede miljøbelastning for byggeriet. Jo længere levetid byggematerialerne
Læs meregode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme
gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller
Læs mereUPONOR VVS QUICK & EASY. Q&E Det sikre valg til alle installationer
UPONOR VVS QUICK & EASY Q&E Det sikre valg til alle installationer 02 2007 1011 Q&E Koblingssystemet til alle installationer Uponor Brugsvand med Q&E Uponor leverer et komplet skjult system til fordeling
Læs mereKældervægge i bloksten
Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereskolefritidsordning mv.).
Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,
Læs mereKONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.
-HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mere1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7
Læs mereMarts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
Læs mere9/21/2009. Dræn. Henning Stabell. Providing Essentials
9/21/2009 Dræn Henning Stabell Agenda 2 Wavin Dræning Regnvandshåndtering Produkter Installation mv. Wavin - Hovedsædet i Hammel 3 Produktionsvolumen: ca. 30.000 ton/år Produktionsmedarbejdere: ca. 200
Læs mereEkstraordinær generalforsamling i husejerforeningen i Lyngbyvejskvarteret 25. februar kl på Lundehusskolen.
Ekstraordinær generalforsamling i husejerforeningen i Lyngbyvejskvarteret 25. februar kl 19 20 på Lundehusskolen. Husejerforeningens bestyrelse indkalder til ekstraordinær generalforsamling for at sikre
Læs mereMersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International
1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder
Læs mereStudieplan 2010-2011. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Studieplan 2010-2011 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Grenå
Læs mereMur 2. Navn: Opgaver: AutoCAD: Mur 2 Opgave til Murmål Mængdeberegning af mur 2 Murerteknik Mur 2
Mur 2 Navn: Opgaver: AutoCAD: Mur 2 Opgave til Murmål Mængdeberegning af mur 2 Murerteknik Mur 2 Modul 1 Mur 2 Praktik: Du skal mure en halvstensmur efter tegningen, forbandtet i denne opgave er halvstensforbandt
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel-
Læs mereEnergibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereAtt: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia
Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et
Læs mereETABLERING AF BADEVÆRELSER I AB-SYVEN
Bestyrelsen AB-Syven www.absyven.dk ETABLERING AF En vejledning I etablering af toilet og badeværelse udarbejdet af Bestyrelsen. I samarbejde med Byggerådgivning Danmark BADEVÆRELSER I AB-SYVEN August
Læs mererottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade
PRODUKTKATALOG rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade va-godkendt på teknologisk institut fra Ø100 til Ø250mm, også til strømpeforet rør i disse dimensioner Udført i rustfrit, bejdset stål
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereNyt helårshus. 80 kvm
Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip
Læs mereOm- og Tilbygningsbestemmelser
Om- og Tilbygningsbestemmelser Går du med overvejelser om at ombygge eller tilbygge, og er du i den forbindelse i tvivl om hvad du må, og ikke må? Så er dette siden for dig. Om- og tilbygningsbestemmelser
Læs mereFlemming knudsen www.faarup-beton.dk
Hus opført i betonelementer 24-01-2007 Ingeniørhuset i København Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V 1 Flemming knudsen Faglig uddannelse som tømrer Bygningsingeniør fra Odense Teknikum 1969 Ansat på
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereCompact Reinforced Composite
Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.
Læs mere2. Hovedforløb Bygningsstruktør
2. Hovedforløb Bygningsstruktør 1 - Kloak - Kloakering opdeles i en teoretisk og praktisk del, vekslende mellem praktisk, samt teoretiske opgaver. Efter en teoretisk gennemgang af love og regler, skal
Læs mereTjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse
Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit
Læs mereOM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Læs mereHvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?
- 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse
Læs mereSmartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen
Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereBANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma
BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereOpmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber
Dansk standard DS 13000 1. udgave 2007-05-31 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber Measurement of buildings, concepts of area and volume DS 13000 København DS projekt: M213158 ICS: 91.010.30;
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mere5. Planlagre/anlægstyper
5. Planlagre/anlægstyper Planlagre til korn er populære, da de som regel kan placeres i bestående bygninger. De kan fremstilles af mange forskellige produkter, men det er under alle omstændigheder vigtigt,
Læs mere