Masser af marcipan. Kvaliteten skal være i orden. SSCC og dens placering. Hvornår skal der tildeles et nyt Global Trade Item Number (GTIN)

Transkript

1 Nr. 1 Marts 2005 Masser af marcipan se side 3 Kvaliteten skal være i orden se side 7 SSCC og dens placering se side 9 Hvornår skal der tildeles et nyt Global Trade Item Number () se side 10

2 Le er John Olsen Foto: Anne Bang På et DagSam møde i februar er blevet besluttet at genoptage arbejdet med at etablere den danske produktdatabase DADAS samt at produktdatabasen skal etableres og drives i regi af EAN-Danmark. Bag DagDams beslutning står DLF samt parterne i dansk dagligvarehandel eksklusive Dansk Supermarked. Vi har i EAN-Danmark sat fuld gang i det videre arbejde således, at DADAS vil kunne være i drift 1. kvartal Løbende information vil blive givet på samt i maj nummeret af På Stregen. EAN International har i februar ændret navn til GS1. Navneskiftet har fundet sted for at afspejle organisationens status som en global organisation, efter at den amerikanske organisation UCC samt den canadiske organisation ECCC blev medlemmer af EAN International i november I forbindelse med navneskiftet er samtidig blevet vedtaget, at alle de nationale EAN organisationer inden udgangen af 2006 ændrer navn til GS1 efterfulgt af landets navn. Vort navneskift til GS1 Danmark vil finde sted inden udgangen af indeværende år. Med det nye navn ønskes understreget, at GS1 er en global organisation, som i sit sortiment af såvel allerede eksisterende som nyudviklede standarder tilgodeser virksomhedernes krav til globale værktøjer til effektivisering af forsyningskæden. På europæisk plan har 25 europæiske EAN organisationer med virkning fra 1.januar i år indgået en aftale om et formaliseret samarbejde under navnet GS1 Europe. Bag indgåelsen af denne aftale om etablering af et europæisk samarbejde ligger ønsket om at arbejde for ensartet implementering af EAN standarderne i de europæiske lande. Det er vor overbevisning, at vi med dette samarbejde, som omfatter EU og EFTA landene eksklusive Norge, vil kunne realisere store synergieffekter dels i form af effektiv allokering af ressourcer til det arbejde, der finder sted i GS1 og dels i form af informationsudvikling de nationale organisationer imellem. Det må konstateres, at selv midt i den mørke og triste vintertid kan strejf af solskin trænge igennem såvel på det globale og regionale som på det nationale plan. 2 Kolofon Ansvarshavende redaktør: Direktør John Olsen, EAN-Danmark Redaktion: EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: På Stregen udsendes til medlemmer af EAN-Danmark. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Forsidebillede: Det andet bureau. EAN-Danmark kan kontaktes på følgende adresser: Administration John Olsen jo@ean.dk Økonomi/Sekretær Heike Bak hba@ean.dk UNSPSC Inger Cecilie Helbo ihe@ean.dk Sekretær Else Jacobsen eja@ean.dk Udviklingschef Per Kiilsholm pki@ean.dk Teknisk Direktør Erland Nielsen en@ean.dk EDI/EAN Jane Wulff jw@ean.dk EAN/EDI Erik Søgaard Hansen esh@ean.dk EAN-datakommunikation Arne Jensen aj@ean.dk Teknik Tony Borring tb@ean.dk E-commerce Douglas Hill dsh@ean.dk På Stregen udkommer 3 gange årligt. EAN-Danmark bestyrelse Direktør for Apoteksdivisionen Peter Lørup (formand) Nomeco A/S Direktør Erling Petersen (næstformand) DLF IT-direktør Søren Skovgaard COOP Danmark A/S Adm. direktør Peter Schaltz Vingaarden A/S Direktør John Wagner DSK Direktør Per Godtfredsen DH&S Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Direktør Katia K. Østergaard HTS Adm. direktør Thorkil Andersen Frode Laursen A/S DLF COOP DI DSK DH&S FDG HTS

3 Masser af marcipan Over tre milliarder mandler og abrikoskerner forvandles årligt til marcipan af alle afskygninger på Odense Marcipan A/S. Selv om produktionen er automatiseret, er der stadig et stort element af håndværk i fremstillingen af de over 270 forskellige marcipankvaliteter Tekst: Karin Elrød Foto: Niels holm Brune og støvede ligger massevis af mandler i store kraftige papkasser. Via Hamborg og måske Århus ankommer de containervis, 20 tons ad gangen, fra verdens førende producentlande, Californien og Spanien. De europæiske mandler anses for at være de fineste, men det er nu lidt overdrevet, mener Niels Søgaard. Den tekniske direktør er trukket i hvid kittel og lyseblåt hårnet for at vise På Stregens udsendte rundt på Odense Marcipan A/S. Vi er i hjertet af H.C. Andersens land, og selv om den næsten 100 år gamle fabrik i Toldbodgade ikke kan konkurrere med den gamle digter rent aldersmæssigt, er der ægte eventyrstemning over dens produkter. Det får vi allerede et godt indtryk af i receptionen, hvor rækken af glasmontrer kan opbyde et orgie af marcipanprodukter, fra klassisk konfekt til sirlige og sjove, søde sager. I et andet lokale troner en kopi af den mægtige kage, som virksomheden kreerede efter alle konditorkunstens regler til kronprins Frederik og Marys bryllup. Mandlerne fra Spanien regnes for de bedste, men dem fra Californien er ligeså gode, mener Niels Søgaard. Fra jord til bord Men lad os vende tilbage til hallen, hvor råvarerne arriverer. Ud over de cirka tons mandler, vi allerede har set prøver på, anvender Odense Marcipan omkring tons abrikoskerner fra Kina og tons dansk sukker om året til fremstilling af marcipan. 3

4 På deres lange rejse fra jord til bord skal mandler og kerner først befris for støv og andre urenheder. De pustes igennem med luft og får dernæst et dampende varmt bad, så skallen løsner sig. Endelig går turen gennem en snegl, hvor gummivalser nænsomt fjerner den brune hinde. Der skal smuttes mere end tre milliarder mandler og kerner om året, har Niels Søgaard regnet ud. Odense Marcipan er en af verdens førende marcipanproducenter med en årlig produktionskapacitet på tons. Selv om marcipan fremstilles ved hjælp af maskiner, er der stadig et stort element af håndværk i produktionen. Nu blæses hinderne væk, inden mandler eller kerner går videre til sortering. Odense Marcipan A/S benytter to forskellige sorteringsmaskiner. Den ene måler ved hjælp af laser massefylden af den enkelte mandel eller kerne, som bliver sorteret fra, hvis den ikke holder standarden. Den anden tager sort-hvide billeder af alle mandler eller kerner og kasserer med hårfin præcision dem med forkert farve. Mange recepter I blanderiet er der adgang forbudt for uvedkommende, dels for at minimere uønskede bakterier, dels af hensyn til produktionshemmelighederne. Her produceres marcipanmasse i batch fra 500 og op til kilo. For at slå bakterier ihjel, skal produkterne tørres og ristes ved 95 grader under tryk i en time. Abrikoskernerne må dog først have mindsket indholdet af bitterstoffer, inden de kan være med til at føde de store beholdere i blanderiet. Ingredienserne vejes af i overensstemmelse med fabrikkens recepter, der hentes frem på computeren og videregives til de store blandetromler. Til sidst afvejes de færdige marcipanprodukter og emballeres i pakkestørrelser fra 80 gram til 12,5 kilo. Stregkoder og håndskrift Emballagen på de varer, der går til grossister og detailhandel, er påtrykt EAN-13 stregkoder, der kan scannes ved supermarkedernes udgangskasser. På palleniveau ser vi stregkodelabels side om side med håndskrevne pal- 4 De store kartoner, som Lene Guldbrandsen gør klar, har en fortrykt stregkode i bunden. Omkring Odense Marcipan A/S En af verdens førende marcipanproducenter. Markedsleder i Skandinavien (60 pct.) Ejer: Orkla koncernen Division: Orkla Food Ingredients Domicil: Toldbodgade 9-19, Odense C. Omsætning: ca. 350 mio. kroner Produkter: Over 270 marcipankvaliteter samt nougat, nødder, mandler og chokolade Produktionskapacitet: tons marcipan Medarbejdere: 170

5 lesedler. Det er varer til Odense Marcipans andre kundesegmenter, industrien, bagerbranchen og cateringssektoren. Selv om marcipanen nu er forsvarligt indpakket i sin plastic- eller folieemballage, holdes der stadig skarpt øje med bakterieforholdene. Derfor supplerer vi kittel og hårnet med blå plasticbeskyttere over skoene, da vi går over tærsklen til pakkeriet. På en af de ni pakkelinjer er store kartoner ved at blive fyldt med kilovis af kransekagemasse. De er forsynet med lange bundkoder, der fortæller, hvilken linje, produktet kommer fra, og hvilken vej, kartonen skal tage til palleteringsanlægget. På andre linjer er der gang i at fylde mindre kasser med lækkerier som fx den kendte råmarcipanrulle i skinnende rødt folie. Når en karton er fuld og forsvarligt tapet til, klistres der automatisk en tilsvarende kode på kassens bund. Undervejs passerer kartonerne en printer, som udskriver en EAN-13 stregkodelabel, der sættes på kartonens side. Vel fremme ved palleteringsanlægget bliver kartonerne stablet. En medarbejder bestiller ad elektronisk vej en EAN-128 palleetiket med stregkodeoplysninger om varens art og nummer, produktions- og udløbsdatoer, batch og produktionsordrenummer. Labelen påsættes manuelt, enten forneden eller i toppen af kassestablen, alt afhængigt af pallens destination. Det sidste passer eksempelvis bedst til lagerreolerne på distributionscentret i Vejle, som en stor del af pallerne går gennem på Mens danskerne foretrækker den rå marcipan uden for meget sukker, har svenskerne en sødere tand, og nordmændene kan næsten ikke få flormelis nok. deres videre færd ud i verden. Centret ejes af Odense Marcipans søsterselskab, Credin Bageripartner, der varetager hele lagerdistributionen til detailhandlen og til de danske bagere. Bagerbranchen som helhed aftager cirka 35 pct. af produktionen. 270 kvaliteter Odense Marcipan fremstiller mere end 270 forskellige marcipankvaliteter. Der er kridhvide og elfenbensgule, røde, grønne og sågar blå varianter. Ud over at farven varierer, har produkterne forskellige grader af sødme. Selv i det relativt begrænsede Nordeuropa, hvor marcipanen har sin store afsætning, har hver nation sin egen smag. Mens danskerne foretrækker den rå marcipan uden for meget sukker, har svenskerne en sødere tand, og nordmændene kan næsten ikke få flormelis nok. Også grovheden, fiberstrukturen og elasticiteten er der stor forskel på i de enkelte produkter. Nogle er beregnet til at røre, andre til at rulles eller sprøjtes ud. I Odense Marcipans kvalitetsafdeling med tilhørende mikrobiolo- Abrikoskernerne til marcipanfremstillingen kommer fra Kina, viser Niels Søgaard. På vej til palleteringen forsynes kartonerne med en stregkodelabel på siden. 5

6 gisk laboratorium er ni medarbejdere beskæftiget med den omfattende kvalitetskontrol. Ud over at tjekke indholdet af bakterier, mælkesyre, gær og skimmel i færdigvaren foretager de udrulning og prøvebagning af forskellige marcipanprodukter, som sælges i sprøjteklare blandinger tilsat bl.a. varierende mængder af æggehvide. Odense Marcipans eksisterende it-system holder styr på produktionen, men registreringen vil blive lettere med den planlagte nye it-platform, påpeger Niels Søgaard. Stregkoder lige ved hånden Enkle og robuste etiketprintere med stor kapacitet. Til kontormiljø og industrimiljø. Adcom Data hjælper Dem med etiketsoftware, drivers og installation. Ægte marcipangrise Produktets struktur, konsistens og elasticitet afhænger af, hvad kunderne skal bruge dem til. Er det forbrugerne, der skal sætte tænder i den rå marcipan, er den altovervejende vægt lagt på smagen. Skal produktet anvendes til fremstilling af kager, spiller bageevnen en stor rolle. En tysk kunde bager kranse, mens en anden laver toppe og horn, fortæller Elin Andersen, mens hun rutinemæssigt udstikker udrullet marcipan til en rund skive af dem, der anvendes til kagedekoration. Med en spids pind markerer hun rester af hinde, der er sluppet gennem nåleøjet ved afskalningsprocesserne. Er der for mange brune pletter, lever produktet ikke op til de skrappe krav, der stilles til overtræksmarcipanen, men må anvendes til andre formål. I ganske sjældne tilfælde sker det, at marcipanrester må kasseres eller ender som dyrefoder. Og i så tilfælde kan man for alvor tale om, at Odense Marcipan laver ægte marcipangrise, smiler Niels Søgaard. D A T A A/S Marielundvej Herlev Tlf info@adcomdata.dk

7 Kva iteten skal være i orden Siden Peter Eriksen Jensen kom til Odense Marcipan A/S som administrerende direktør i 2001, har fabrikken øget sin produktivitet med over 40 procent. I den forbindelse er der investeret 100 mio. i kapacitetsudvidelse og effektivisering af fremstillingsprocessen, efter at tre Orkla fabrikker blev lagt sammen til en. En ny investering på mio. kroner ligger forude, når fabrikkens gamle edb i 2007 skal udskiftes med et fuldt integreret it-system til styring og kontrol af vareflowet. Tekst: Karin Elrød Foto: Niels holm Peter Eriksen Jensen er ikke i tvivl: Odense Marcipan bliver aldrig en højautomatiseret, teknologisk virksomhed. I marcipanproduktion vil der nemlig altid indgå et element af håndværk, forklarer den administrerende direktør. - Der er mange operationer, som ikke kan udføres med maskiner. Det kan heller ikke lade sig gøre at erstatte medarbejdere med elektronisk måleudstyr, når det drejer sig om at bedømme fx produktets farve, elasticitet og bageevne. Alle de steder, vi kan, tager vi teknologien til hjælp. Hele produktionsplanlægningen og receptsiden er styret automatisk via vores it-system. Anderledes ledelse Peter Eriksen Jensen kom til Odense Marcipan i begyndelsen af 2001 efter seks år som international supply chain manager i Kellogg s og Novartis. Han fortæller om udviklingen af virksomheden siden sin tiltrædelse: - De sidste fire år har vi investeret 100 mio. kroner i produktionsområdet. Vi har opnået en produktivitetsstigning på over 40 pct. Det er lykkedes både via bedre planlægning og i kraft af en helt anden ledelsesstruktur og filosofi end den, virksomheden havde, da jeg kom til som adm. direktør. Odense Marcipan havde i en årrække været kendt som virksomheden med de populære selvstyrende teams. Dem nedlagde Peter Eriksen Jensen, samtidig med at en driftsledelse fik ansvaret for produktionen. - Vi har fastholdt det positive, nemlig at vores medarbejdere kan stå på egne ben og se bredt på tingene som et team, siger Peter Eriksen Jensen som understreger, at Odense Marcipan har en meget motiveret og kompetent medarbejderstab, der har stor andel i produktivitetsforbedringen. Den tæller for tiden cirka 170 ansatte, fordelt på 110 timelønnede og 60 funktionærer. Kunder uden stregkoder Odense Marcipan gør kun i begrænset omfang brug af stregkoder, nemlig i pakkeprocessen. EDI-meddelelser på ordre- og fakturaplan udveksles med kunderne i detailhandelskæderne; men generelt er disse værktøjer ikke et område, virksomheden nærer ønske om at skubbe på. Mere om marcipan Hvor marcipan oprindeligt stammer fra, vides ikke med sikkerhed. En historie beretter, at en forelsket bagerdatter i Venedig ved en fejl brugte for mange mandler i dejen. Den rå dej blev en sællert, og bageren opkaldte sit nye produkt efter byens skytsengel Sct. Marcus. Marcipanbrødet - på italiensk marcipani havde set dagens lys. I Tyskland tildeles kokken Franz Marcip æren for at være marcipanens ophavsmand. Han kreerede en fornem dessert af hakkede mandler og sukker til en festlig anledning hos en rigmand. Som gammel vendte han hjem til sin fødeby og startede en marcipanfabrik. Byens navn? Lübeck, hvad ellers! Dette og meget mere om marcipanens oprindelse og fremstilling gennem tiderne kan læses på En tysk kunde bruger marcipanmassen til kranse. Elin Andersen, Kvalitetsafdelingen, demonstrerer resultatet af en prøvebagning. 7

8 Med på nye løsninger De små chips til at styre vareflowet og til at kontrollere og registrere varen, vil komme mere ind i billedet, vurderer Peter Eriksen Jensen. Det vil vi tage højde for, når vi installerer nyt it-koncept, og vi vil gå foran i denne udvikling. - Vi er meget fokuseret på bundlinjen og på vores kvalitet, og vi er med på nye løsninger. Kan de skabe en konkurrencefordel, give en besparelse eller forbedre vores sikkerhed, så tager vi dem med i overvejelserne, betoner Peter Eriksen Jensen. e løsninger, der kan gøre logistikken mere effektiv og fremme kvaliteten, vil Odense Marcipan være åben over for, fremhæver Peter Eriksen Jensen. Den enkelte bager interesserer sig ikke for EAN-standarder, og det samme gælder køkkencheferne på hotellerne og hospitalerne. 8 - Der er hverken ide i eller ressourcer til, at vi går nærmere ind på dette område, hvor vi er en lille spiller. Udviklingen kommer fra detailhandlen, som i vores forretning kun udgør ét af fire kundesegmenter med hver deres behov. Ud over detailhandlen er grossistniveauet det længste, man kan komme med stregkoder. Den enkelte bager interesserer sig ikke for EAN-standarder, og det samme gælder køkkencheferne på hotellerne og hospitalerne. Det bliver formentlig først aktuelt den dag, der kommer et krav om, at bageren skal deklarere og registrere indholdet i sine rundstykker og wienerbrød og kunne spore de ingredienser, han har brugt til den enkelte vare. Skal og kan spore I forbindelse med de nye lovkrav til fødevaresporbarhed har Odense Marcipan strammet op på nogle rutiner, men registreringer sker fortsat manuelt. Vi både skal og kan spore, betoner Peter Eriksen Jensen. Teknisk direktør Niels Søgaard uddyber: - Skulle vi få et problem med varenummer 1331 produceret den , så ved vi godt, hvor varen er endt. Vi kan ganske vist ikke holde styr på hvert enkelt kilo sukker, vi har brugt den pågældende dag, eftersom vi har en sukkerkapacitet på 100 tons i vores sukkersilo, som bliver fyldt på fra toppen; men vi kan regne ud, hvor omkring, sukkeret har befundet sig. En næsten tro kopi af kronprins Frederiks og Marys bryllupskage knejser foran ungdomsportrætterne af regentparret. Kransekagen er dansk Marcipan er hovedingrediensen i en ægte dansk specialitet, kransekagen. Den fremstilles af en blanding, der består af marcipanmasse, sukker og æggehvide. Blandingen formes til ringe af forskellig størrelse og bages i ovnen. Når de er afkølede, oversprøjtes de med tætte striber af æggehvideglasur og stables oven på hinanden. Til sidst pyntes kransekagen med flag, knallerter, figurer eller anden pynt, der passer til lejligheden.

9 SSCC og dens p acering SSCC (Serial Shipping Container Code) er en fuldstændig entydig identifikation af forsendelsesenheden, og er gennem sin opbygning et globalt entydigt nummer. Information om de konkrete SSCC-koder på de forsendelsesenheder, der leveres i henhold til en købsordre, kan kommunikeres via EDI ved hjælp af forsendelsesadvis. På den logistiske label udtrykkes SSCC koden ved hjælp at AI 00 (Application Identifier). SSCC koden skal altid fremgå af den nederste stregkode på den logistiske label, men den skal ikke nødvendigvis være den eneste information i den nederste stregkode. Oversættelsen af UNSPSC skrider frem 32 organisationer og større virksomheder har sagt ja til, eller er allerede i gang med at verificere de forskellige dele af UNSPSC kodelisten. Deres arbejde er med til at sikre, at den danske oversættelse, når den bliver stillet til rådighed 1. juli i år, anvender samme sprog som de forskellige dele af dansk erhvervsliv. Hedder det en herreskjorte eller en skjorte til mænd, og oversættes det engelske mobile tables til mobile borde eller borde med hjul? Det er spørgsmål som disse, brancheorganisationer og virksomheder tager stilling til, når de verificerer oversættelsen af den internationale UNSPSC klassifikationsliste. Som vi fortalte i sidste nummer af På Stregen, er UNSPSC et internationalt klassifikationssystem for varer og serviceydelser. Systemet er udviklet af FN s udviklingsprogram UNDP, og udmærker sig bl.a. ved at kunne bruges på tværs af traditionelle brancheskel og sprog. Det er videnskabsministeriet (VTU), der på opfordring fra brancheorganisationer og virksomheder har igangsat projektet med at lave en officiel dansk oversættelse af UNSPSC. EAN-Danmark har derefter nedsat et sekretariat til at tage sig af det praktiske arbejde. Som en del af arbejdet samarbejder VTU og EAN-Danmark med organisationer og virksomheder om at kvalitetssikre oversættelserne indenfor deres specialeområder. Fordi deres varer i flere tilfælde fordeler sig over flere dele af klassifikationslisten, berører de 32 deltagende organisationer og virksomheder 38 af de 56 segmenter. Flere segmenter er imidlertid kun delvist dækket, så selvom arbejdet skrider godt frem, er der stadig mulighed for at deltage i arbejdet. Ønsker du at læse mere om Dansk UNSPSC så klik ind på hjemmesiden: 9

10 Hvornår skal der tildeles et nyt Global Trade Item Number (). 10 Ofte er der tvivl om, hvilke produktændringer der resulterer i et nyt. EAN standarden indeholder regler for, hvornår der skal tildeles et nyt. De generelle regler er hvis producent, handel eller forbruger har behov for at kunne skelne mellem et gammelt og et nyt produkt (salgsenhed), skal der tildeles et unikt til hver selvom salgsenhederne er næsten ens. Hvis der ændres på stamdata, såsom produktnavn, produktbeskrivelse m.m., som har betydning for afsætning af produktet, skal der tildeles et nyt. hvis nettovægt af salgsenhed ændres, og det medfører ændring af hyldeforkantsinformation vedrørende pris pr. kilo/ltr./stk., skal der allokeres et nyt. hvis for en salgsenhed ændres, skal på de tilhørende pakkeniveauer også ændres. Det er vigtigt, at nye stamdata bliver kommunikeret videre i forsyningskæden. Mindre ændringer af salgs- eller handelsenheden vil ikke medføre nyt. Et eksempel er nyt design på produktlabelen f.eks. en mindre ændring af produktbeskrivelse, som ikke har indvirken på afsætningen af produktet i forsyningskæden. 20 % reglen Hvis bruttodimensionerne på en salgs- eller handelsenhed herunder også på en logistisk enhed ændres mere end 20 %, skal der tildeles et nyt. Ændringer under 20 % kan medføre en ændring af, hvis ejeren af mærkevaren ønsker det. Typisk vil ændringer af bruttodimensionerne på salgs- og handelsenheder samt logistisk enheder, som ikke berører nettomålene ikke berøre allokering. Det er vigtigt, at logistiske ændringer kommunikeres videre i forsyningskæden, selvom ændringerne ikke medfører nyt. Prismærkede produkter skal ændres, hvis prisen på prismærkede produkter ændres. Kampagnevarianter Kampagnevarianter er en midlertidig ændring af en vare. Kampagnevariant eksisterer normalt sammen med standardvaren. Hvis kampagnevarianten er en sæsonvare skal kampagnevarianten tildeles et unikt. Hvis kampagnevarianten har en nettovægt eller volumen forskellig fra standard produktet skal kampagnevarianten også tildeles et unikt. Eventuel lovgivning omkring mærkning går forud for disse regler. Yderligere information hos EAN-Danmark eller

11 Introduktion af nyt produkt som erstatter gammel version Ændring af mærkenavn Ændring af mængde Nettovægt Nettovolumen Antal Ændring i produktnavn Ændring af produktsammensætning Ændring af emballagetype Ændring af pakken farve layout tekniske forbedringer tilføjet logo tilføjet eller slettet information Pris pr. mængdeenhed skal påsættes hyldeforkant Pris pr. mængdeenhed kræves ikke påsat hyldeforkant t navn har indvirken på brug af produkt t navn har ingen indvirken på brug af prod. Ændring har indvirken på brug af produkt Ændring har ingen indvirken på brug af prod. Ændring synlig for forbrugeren Ændring ikke synlig for forbrugeren Detailenhedsniveau og gruppeniveau Eksempler Stykantal i blepakke ændres fra 36 til 38 Deodorant neutral i stedet for light Mindre salt i stedet for reduceret saltindhold Øget fedtindhold fra 15% til 20% Mindre salt i stedet for reduceret saltindhold - Med silkeprotein tilføjet på hårspray - Ændring af proppen præsentation af produkt, som skal eksistere med gammel version Produktvariant Salgskampagne Stor ændring: Indvirker på alle partnere Mindre ændring: Indvirker på leverandører Prisændring - prismærket Ekstra indhold Anden kampapgne Væsentlig produktændring Mindre produktændring Generel Specifik Detailenhed niveau Gruppeniveau (Al 20) Eksempler Speciel opvaskesæbe til kalkholdigt vand Rabatkupon indlagt i pakke Rundede hjørner på emballagen i produktionsproces Rabat 0,5 EURO 20% gratis af produkt ekstra Konkurrence eks.: World Cup Rabatkuponer 11

12 EAN-Danmark Hammershusgade København Ø MAGASINPOST B Betaling af årsafgifter Ti Stregen Vi henleder opmærksomheden på, at betalingsfristen for årsafgiften, som dækker 2005, var den 15. februar Langt hovedparten af vore medlemmer har overholdt denne frist, og vi skal anmode om, at alle snarest får bragt betalingen i orden. Da erfaringerne har vist, at vi, hvert år ved udsendelse af fakturaer på årsafgift, modtager en række henvendelser fra medlemmerne om, hvad årsafgiften dækker, har vi valgt nedenfor at redegøre for dette, set ud fra den enkelte medlemsvirksomheds synsvinkel: Generelt: 1. Opnå rettighed til anvendelse af henholdsvis EANvarenummer () og EAN-lokationsnummer (GLN) 2. Sikring af global entydighed gennem et internationalt, unikt nummersystem 3. Koordinering med andre lande gennem arbejdet i EAN-International 4. På Stregen 5. Telefonisk vejledning omkring teknik og anvendelse 6. Brugerindflydelse ved deltagelse i arbejdsgrupper og ad hoc udvalg Datafangst: 1. Udarbejdning af mærkningsstandarder 2. Udvikling af anvendelsesvejledninger f.eks. mærkning af forsendelsesenheder 3. Vedligeholdelse og opdatering af EAN-håndbogen Datakommunikation: 1.Udvikling af anvendelsesvejledninger f.eks. sælgerordrer 2.Vedligeholdelse og opdatering af EANCOM manualer for C-nummerhavere 3.(Hancommentaren) til indehavere af B- og C-numre Valg til bestyrelsen Som repræsentanter for EAN-Danmarks medlemmer skal der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer. Til bestyrelsen foreslås valgt: Direktør for Apoteksdivisionen Peter Lørup, Nomeco A/S og Direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S Eventuelle yderligere forslag til emner for valg til bestyrelsen bedes fremsendt senest den 8/ Kursus i EAN-Systemet EAN-Danmark tilbyder kurser i EAN-Systemet. Kurserne retter sig fortrinsvis til nye brugere af EAN systemet og indeholder følgende hovedemner: Introduktion til EAN, herunder hvem er EAN-Danmark, og hvilke værktøjer kan vi tilbyde. Gennemgang af EAN-13, EAN-14, EAN-128. Gennemgang af principperne i EDI. Casebeskrivelse: Hvordan kommer en virksomhed i gang med stregkoder og elektronisk datakommunikation, og hvordan benyttes dette i forsyningskæden. Kurserne afholdes 4 gange om året - den næste ledige kursusdato er: Torsdag den 19. maj 2005 kl hos EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø Pris kr. 600,00 + moms incl. en let frokost Tilmelding på tlf eller hba@ean.dk