Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Transkript

1 Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup 3 2. Dagligvarehandelen i Høje-Taastrup kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Høje-Taastrup kommune 10

3 Konklusion 1. Konsekvenser af etablering af en LIDL dagligvarebutik på Kuldyssen Lidl A/S har bedt ICP om at vurdere de omsætningsmæssige konsekvenser af etablering af en Lidl dagligvarebutik på Kuldyssen i Høje-Taastrup kommune med et bruttoareal på ca m 2. Den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet Ved Køgevej umiddelbart syd for Taastrup Station - etableres der med åbning i 2008 et butikscenter med et bruttoareal på m 2. Centret disponeres med m 2 til et varehus samt m 2 primært til udvalgsvarebutikker. I Albertslund kommune etableres der en dagligvarebutik på indtil m 2 i krydset mellem Roskildevej og Herstedvestervej. Det forudsættes desuden, at der ikke etableres en større dagligvarebutik i Rønnevangscentret. I markedsområdet forudsættes det desuden, at dagligvarebutikkerne udvikler og tilpasser sig de markedsmæssige krav. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i dagligvarebutikkerne i hvert af de 2 områder i forhold til dagligvareforbruget i det pågældende område fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i området, der svarer til omsætningen i områdets butikker i Tabel 1.1 Nøgletal for dækningsgraden i Høje-Taastrup kommune Dagligvareoms (mio.) Forbrug 2004 Dækningsgrad i % Taastrup bydel % Høje-Taastrup bydel % Kommunen i alt % 3

4 Konklusion Dækningsgraden er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat udenfor de tre områder. I 2004 lå dækningsgraden på dagligvareområdet i Taastrup bydel på godt 80 %, imens den i Høje-Taastrup bydel lå på ca. 270 %. Det sidste primært på grund af butikkerne i City 2 samt Føtex i Gadehavegård. Den samlede dækningsgrad i kommunen lå på 120%. Der omsættes således 20 % mere i kommunens dagligvarebutikker end der forbruges af borgerei kommunen. Forbrugernes indkøbsmønster ICP har bl.a. på baggrund af ovenstående oplysninger vurderet lokalkøbsandelene for dagligvarer i de forskellige dele af kommunen. Ved lokalkøbsandel forstås den andel af forbruget, borgerne får dækket ved køb i det område, hvor de bor. Tabel 1.2 Lokalkøbsandele i 2004 (%) lokalt Taastrup Høje-Taastrup Lokalkøbsandelen er højest i Høje- Taastrup primært på grund af dagligvarebutikkerne i City 2. I Taastrup indkøbes 55-60% af dagligvarerne lokalt i området, mens resten primært købes i City 2. Ser man på hele kommunen under ét, er det vor vurdering af % af det potentielle dagligvareforbrug hos kommunens borgere dækkes ved køb i kommunen. Konsekvenser ved etablering af Lidl på Kuldyssen i Taastrup Konsekvenserne er beregnet for 2010 ud fra følgende forudsætninger; - At der i 2008 etableres et center med et varehus på m 2 samt udvalgsvarebutikker på m 2 umiddelbart syd for Taastrup Station. - At der inden 2010 etableres en dagligvarebutik på m 2 i krydset ved Roskildevej og Herstedvestervej. - At befolkningsudviklingen i kommunen følger den anvendte prognose. Kommunen ialt

5 Konklusion Metode Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i 2004 for hvert af de enkelte områder i kommunen. I denne model indsættes forbrugsforudsætningerne for 2010, og der fås en omsætning i de enkelte områder for Denne omsætning ville butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster havde været uændret fra 2004 frem til Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de enkelte områder, såfremt Lidl ikke etableres. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad butikken vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i de enkelte områder. Der er alene foretaget en beregning af konsekvenserne, for så vidt angår dagligvarerne, da Lidl forventes at have et begrænset udvalg af udvalgsvarer. Konsekvenser I den følgende tabel vises konsekvenserne af etableringen af en Lidl på Kuldyssen for den eksisterende detailhandel i det primære markedsområde. Det vurderes således, at dagligvareomsætningen i Lidl butikken i 2010 vil blive mio. kr. i 2004-priser. Det er vor vurdering, at Lidl vil hente størstedelen af sin omsætning fra forbrugere i Taastrup bydel især fra Rønnevangs-, Egevangs- og Lindevangshusene. Tabel 1.3 Udvikling i dagligvareoms. ved Lidl på Kuldyssen (mio. kr. inkl. moms i 2004-priser). Konsekvens af Lidl i 2010 (omsætningsnedgang i mio. kr. i 2004-priser) % af samlet omsætning i området. Køgevej ca. 4 % Taastrup bydel iøvrigt % City 2, Høje-Taastrup Station samt Gadehavegård 2-4 < 1 % Høje-Tastrup kommune i øvrigt 1-3 ca. 1% Oplandet iøvrigt Lidl omsætning i alt

6 Konklusion Da en væsentlig del af dagligvareforbruget i disse to områder dækkes ved køb på Køgevej, Taastrup bydel i øvrigt, Gadehavegård og i City 2, vil omsætningen derfor i primær grad fragå de eksisterende butikker i disse udbudspunkter. Butikken vurderes kun i mindre omfang at tage omsætning fra butikker fra andre områder i kommunen og markedsområdet i øvrigt. Lidl vil have et begrænset udvalg af udvalgsvarer, men sortimentet har karakter af spotvarer inden for varierende varegrupper og vurderes derfor at have marginal betydning for udvalgsvarehandelen både på Køgevej og i City 2. 6

7 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune I nærværende afsnit vil dagligvaredetailhandelen i Høje-Taastrup kommune blive beskrevet. ICP har i juli 2005 besøgt kommunens butikker og har i den forbindelse bl.a. opgjort butikkernes salgsareal og indhentet oplysninger om butikkernes omsætning for Geografisk er resultaterne af undersøgelsen fordelt på bydelene og områderne illustreret i figur 2.1, dvs. 1) Køgevej (også benævnt Hovedgaden) i Taastrup, 2) Taastrup by i øvrigt, 3) bydelen Høje Taastrup og 4) Høje-Taastrup kommune i øvrigt. Figur 2.1 Geografisk opdeling af Høje-Taastrup kommune 1: Køgevej (Taastrup) 2: Taastrup bydel i øvrigt 3: Høje Taastrup bydel 4: Kommunen i øvrigt 7

8 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune Antal dagligvarebutikker Der er i alt 88 dagligvarebutikker i Høje- Taastrup kommune, heraf er 33 butikker, Dagligvarebutikkerne er generelt spredt ud i hele strukturen, f.eks. findes 26 eller ca. 30 % af dagligvarebutikkerne i kommunen i øvrigt primært i Hedehusene, Fløng og langs de større veje. Tabel 2.1 Antal dagligvarebutikker i Høje Taastrup kommune 2005 svarende til ca. 38 %, placeret langs Køgevej. Dagligvarer Køgevej 33 Taastrup bydel i øvrigt 9 Høje-Taastrup bydel 20 Kommunen i øvrigt 26 Høje-Taastrup kommune i alt 88 Salgsarealer Til brug for en vurdering af detailhandelens kapacitet, har ICP foretaget en grov opmåling af salgsarealet i kommunens dagligvarebutikker. Salgsarealet er det område, hvor kunderne færdes og bliver betjent. Disse er vist i tabel 2.2. Tabel 2.2 Salgsarealer (dagligvarer) i Høje Taastrup kommune 2005 i m 2 Dagligvarer Køgevej Taastrup bydel i øvrigt Høje-Taastrup bydel Kommunen i øvrigt Høje-Taastrup kommune i alt Det samlede salgsareal for dagligvarer er ca m 2. Dagligvaresalgsarealet er jævnt fordelt over hele kommunen. I bydelen Taastrup er salgsarealet især koncentreret omkring Køgevej. I Høje Taastrup bydel er det især i City 2, at dagligvarearealet findes. Desuden findes et Føtex varehus på Gadehavegårdsvej. Over m 2 dagligvaresalgsareal er lokaliseret i kommunen i øvrigt; især beliggende i Hedehusene, hvor der bl.a. er 4 discountbutikker heraf én beliggende i Fløng og en SuperBrugs. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2004 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. 8

9 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune Dagligvareomsætningen i Høje-Taastrup kommune var i 2004 ca. 1,2 mia. kr. Tabel 2.3 Dagligvareomsætning i Høje Taastrup kommune 2004 i mio. kr. inkl. moms Dagligvarer Køgevej 276 Taastrup bydel i øvrigt 117 Høje-Taastrup bydel 565 Kommunen i øvrigt 260 Høje-Taastrup kommune i alt Den største del af dagligvareomsætningen sker i bydelen Høje Taastrup, hvor især butikkerne i City 2 samt Føtex varehuset tegner sig for den væsentligste dagligvareomsætning. At en stor del af dagligvarekøbene sker lokalt, ses af dagligvareomsætningen i kommunen i øvrigt ca. 260 mio. kr. eller 21 % af dagligvareomsætningen sker her, især i Hedehusene. I butikkerne omkring Køgevej ligger 276 mio. kr. eller ca. 23 % af den samlede dagligvareomsætning. 9

10 Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold I indeværende kapitel beskrives befolknings- og forbrugsforholdene for de områder og bydele, hvorfra en Lidl-butik placeret på Kuldyssen, forventes at tiltrække de væsentligste dele af kundegrundlaget. Af nedenstående figur er disse områder markeret. Den blå plet illustrerer Lidlbutikkens placering. Figur 3.1 Bydele og kommuner 1: Taastrup by 2: Høje Taastrup 3: Sengeløse 4: Ishøj kommune 5: Albertslund kommune 10

11 Befolknings- og forbrugsforhold Der arbejdes dels med statistisk materiale specifikt tilknyttet bydele i Høje-Taastrup kommune, dels med generelle tal på kommuneniveau. For nabokommunernes (Ishøj og Albertslund) vedkommende, relaterer tallene sig til kommunerne i deres helhed. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2004, samt horisontåret Forbruget vises udelukkende for dagligvarer. Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse samt for nabokommunernes vedkommende Danmarks Statistiks befolkningsprognose og oplysninger om indkomst og boligforhold. Af figur 3.2 ses befolkningstallene for de 3 bydele i Høje-Taastrup kommune samt Ishøj og Albertslund kommuner. I det absolutte nærområde, dvs. Taastrup by og Høje Taastrup, lå befolkningstallet på hhv. ca og personer primo Der er en lidt længere afstand til de ca personer i Sengeløse og nabokommunen Ishøjs godt personer. I Albertslund, der ligger umiddelbart øst for motorvejen, er der ca personer. Folketallene er meget stabile i perioden frem mod 2010, dog forventes mindre fald i Taastrup og i Albertslund kommune. Derimod forventes folketallet at stige med ca personer i bydelen Høje-Taastrup. Figur 3.2 Antal personer (pr. 1.1) i de 3 delområder samt i nabokommunerne Taastrup Høje Taastrup Sengeløse Albertslund kom. Ishøj kom. 11

12 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.3 Gennemsnitlig husstandsindkomst i Gns. husstandsindk Høje-Taastrup kom. Albertslund kom. Ishøj kom. Danmark i alt Af figur 3.3 fremgår niveauerne for den gennemsnitlige husstandsindkomst for hhv. Høje-Taastrup kommune samt Ishøj og Albertslund kommuner. Som reference er tal for Danmark betragtet under et ligeledes medtaget. Tallene for omegnskommunerne vedrører Det har ikke været muligt at udspecificere de gennemsnitlige husstandsindkomster på de enkelte bydele i Høje-Taastrup. Betragtes kommunen under et, ligger den ligesom det også er tilfældet for Ishøj og Albertslund kommuner på niveau med landsgennemsnittet. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelser, er dagligvareforbruget for 2004 samt horisontåret 2010 beregnet. Som det ses af figur 3.4, sker det største dagligvareforbrug i Taastrup by og i Albertslund kommune i disse to områder lå forbruget på hhv. knap 500 og knap 600 mio. kr. i I 2010 forventes forbruget af dagligvarer at være steget med ca. 4 % (til godt 500 mio. kr.) i Taastrup by, mens 12

13 Befolknings- og forbrugsforhold stigningen ligger på godt 2 % i Albertslund kommune. Borgerne i Sengeløse tegnede sig for et forbrug på ca. 40 mio. kr. i 2004, hvilket ikke forventes at udvikle sig væsentligt frem mod Forbruget af dagligvarer lå i bydelen Høje Taastrup på ca. 210 mio. kr. i 2004, hvilket ventes at være steget med knap 17 % til godt 245 mio. kr. i I Ishøj kommune lå forbruget af dagligvarer på knap 420 mio. kr. i I 2010 ventes dette at være steget med knap 5 % til ca. 440 mio. kr. Figur 3.4 Udvikling i dagligvareforbrug i mio. kr. (2004-priser) Taastrup Høje Taastrup Sengeløse Albertslund Ishøj 13