ATTRAKTIVE TILBUD TIL FLERE FULD VALUTA FOR TILSKUDSKRONERNE. Læs mere fra side 6. Læs mere fra side 10

Transkript

1 Årsberetning 2010

2 ATTRAKTIVE TILBUD TIL FLERE God kollektiv trafik er en del af borgernes daglige velfærd. At sikre flere borgere attraktive trafiktilbud er i høj grad en lokalpolitisk kerneopgave. Og da borgerne ser den kollektive trafik som ét system, er kommuner og regioner nødt til at samarbejde tæt om opgaven. Læs mere fra side 6 FULD VALUTA FOR TILSKUDSKRONERNE Når der er pres på kommuners og regioners budgetter, bliver det ekstra vigtigt, at Movia bruger hver eneste krone til den kollektive trafik effektivt. Ved at skaffe flere passagerer, sikre skarp konkurrence mellem busselskaberne og drive sin egen organisation effektivt. Læs mere fra side 10

3 DET FÆLLES BEDSTE Indhold Movias 10 opgaver 4 Værdien af at investere i velfungerende kollektiv trafik er større end de direkte fordele for den enkelte region eller kommune. Det gælder fx hensynet til det globale klima og det lokale miljø, men også behovet for at sikre en høj geografisk mobilitet, så borgere og virksomheder kan slå sig ned, hvor det passer dem bedst. Læs mere fra side 14 TEMA Attraktive tilbud til flere 6 TEMA Fuld valuta for tilskudskronerne 10 TEMA Det fælles bedste 14 Ledelsens beretning i tal 20 Movia kort fortalt 22 Tekst: Trafikselskabet Movia Tilrettelæggelse: Klartekst Layout: Karen Krarup Fotos: Thomas Søndergaard Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: stk. ISBN:

4 Movias 10 hovedopgaver for kommuner og regioner 1 Effektive udbud af busdriften Movia koordinerer og planlægger den kørsel, kommuner og regioner bestiller, og udbyder den i passende pakker. Movia forhandler med de private tilbudsgivere og vælger det tilbud, der samlet set er økonomisk mest fordelagtigt. Ud fra bl.a. kundetilfredshed og driftens kvalitet beregner Movia hhv. bonus og bod til operatørerne. Kontrakterne løber i 6-12 år. 2 Drift af lokalbanerne Movia har ansvaret for ni lokalbaner i sit område: Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen, Lille Nord, Nærumbanen, Tølløsebanen, Odsherredsbanen, Østbanen og Lollandsbanen. Lokalbanerne drives af to selskaber Lokalbanen A/S og Regionstog A/S som Movia begge ejer sammen med en kreds af mindre aktionærer. Regionerne betaler tilskud til lokalbanerne. 4 Eksperter i infrastruktur Movia hjælper med at sikre, at busserne kan komme hurtigt gennem trafikken til glæde for kunderne og til gavn for buslinjens økonomi. I kraft af sin ekspertviden om fremkommelighed, busprioritering og infrastruktur fungerer Movia her som rådgivere for kommuner og regioner. 6 Markedsføring af nye produkter Flere passagerer giver større indtægter og gør dermed den kollektive trafik billigere for kommuner og regioner. Movia tiltrækker kunder ved at markedsføre nye produkter som A-busser, S-busser og telebusser, men også fx via nye typer af billetter og målrettede kampagner. Det sker som regel sammen med de øvrige parter i den kollektive trafik. 5 Sammenhæng i transportsystemet Det er afgørende for en konkurrencedygtig kollektiv trafik, at det er let, hurtigt og sikkert at skifte til og fra andre busser eller tog. Derfor arbejder Movia omhyggeligt med at koordinere ankomster og afgange i køreplanerne. Movia vejleder og rådgiver også, når kommuner eller regioner skal etablere eller ombygge trafikknudepunkter og terminaler. 3 Optimal planlægning Movia bistår med at optimere den samlede trafikløsning på tværs af kommunegrænser så kapaciteten udnyttes på de strækninger og tidspunkter, hvor behovene er størst. Movia udarbejder køreplaner, der tager hensyn til rejsemønstre, myldretider, forbindelser til tog og metro, sæsonudsving i behovene mv. 7 Tjek på den daglige drift Movias rolle i den løbende drift er blandt andet at håndtere trafikomlægninger ved vejarbejde, udskifte køreplaner ved stoppestederne, kontrollere, at busselskaberne leverer den aftalte kvalitet, samt foretage billetkontrol ved stikprøver. Selve stoppestederne er kommunernes ansvar, men Movia rådgiver om de bedste løsninger. 4

5 8 Samarbejder om bedre kollektiv trafik Movia samarbejder med andre trafikselskaber og aktører om en række vigtige projekter, der går på tværs af landsdele og transportformer. Det gælder blandt andet selskaberne bag rejsekortet og Rejseplanen. Men også fora som Flexdanmark, direktørsamarbejdet i hovedstaden, Trafikselskaberne i Danmark samt samarbejdsorganet Bus & Tog. 9 Trafikinformation Det er vigtigt for kunderne at kunne regne med den kollektive trafik. Derfor lægger Movia vægt på at informere om både planlagte og uforudsete ændringer i driften så vidt muligt som såkaldt realtidsinformation. Det kan fx være på nettet, ved stoppestedet eller til mobiltelefonen. Det kræver en høj grad af brugervenlig digitalisering. 10 Mange slags flextrafik Movia varetager den lovbestemte individuelle handicapbefordring for alle kommuner. Hertil kommer transporten af siddende patienter til sygehusene i Region Sjælland, særlig kørsel til specialskoler for kommuner i Region Hovedstaden samt den fleksible kørselsordning Flextur for kommuner, der ønsker det. Ordningerne bliver koordineret på tværs af kommuner og regioner. 5

6 Attraktive tilbud til flere 2010 i glimt læs mere på moviatrafik.dk God kollektiv trafik er vævet tæt sammen med borgernes daglige velfærd. For mange vil det være umuligt at leve det liv, de ønsker, hvis ikke bus og tog bragte dem hurtigt mellem hjem, arbejde, indkøbsmuligheder, familie, venner, fritids- og kulturtilbud mv. For nogle er den kollektive trafik en kærkommen mulighed for af og til at lade bilen stå. For andre er det offentlige den eneste mulighed for at komme rundt. At sikre flere borgere attraktive trafiktilbud er i høj grad en lokalpolitisk kerneopgave. Borgerne har mange forventninger og krav til den kollektive trafik. Et fintmasket rutenet. Hyppige afgange. Korte rejsetider. Ingen forsinkelser eller aflysninger. Lave billetpriser. Lette skift til andre transportmidler. God tilgængelighed. Hurtige informationer. Venlige chauffører. Behagelige ventetider. Fleksible tilbud til fx personer med handicap. For blot at nævne nogle af de mest almindelige. Det er derfor en stor politisk udfordring at definere det serviceniveau, man ønsker i sin egen kommune eller region. Rammes behovene præcist, får man som politiker dobbelt gevinst: mere tilfredse borgere, flere passagerer og dermed også lavere offentlige udgifter. Prioriterer man forkert, kan man omvendt sætte en negativ spiral i gang, hvor kunderne svigter, fordi tilbuddene ikke matcher deres behov. På dette område kan ingen region eller kommune alene ved egen kraft sikre sig succes eller undgå den negative spiral. Borgerne betragter med rette den kollektive trafik som ét sammenhængende system. Forsinkelser, manglende sammenhæng eller dårlig service ét sted i systemet smitter uundgåeligt af på resten. Derfor er kommuner og regioner nødt til at samarbejde og løfte i flok. Udgangspunktet for det nødvendige samarbejde er slet ikke dårligt. Østdanmark har på mange måder en velfungerende og sammenhængende kollektiv trafik. Men udfordringerne er også mange. Øget trængsel på vejene risikerer at gøre busserne langsommere og mindre attraktive. Den kollektive trafik kæmper generelt med et dårligere image, end den har fortjent. Og i kommuner og regioner bliver der i de kommende år hårdere konkurrence om de knappe ressourcer. Der er nok at tage fat på. R-nettet samler Sjælland flere passagerer tager bus og tog på Vestsjælland efter etableringen af R-nettet, der sikrer kunderne nem og hurtig transport mellem de store provinsbyer på Sjælland. R-nettets fire lokalbaner og ti buslinjer har hyppige og faste afgange og udgør dermed den største forbedring i 30 år af den kollektive trafik på regionens travleste pendlerstrækninger. Kunderne strømmer til. Digitale løsninger giver tilfredse kunder Kunderne tager overvældende godt imod nye sms- og internetløsninger, der gør det lettere at købe billet og få information om bussens ankomst til stoppestedet. Samtidig er trafikinformationen på mange flere stoppesteder forbedret med moduler, der tæller ned til næste afgang, og bussernes faktiske ankomst- og afgangstid blev i 2010 også gjort tilgængelig i Rejseplanen. Bedre bustur for flere Mange flere passagerer og bedre oplevelse af busturen. Det er de foreløbige resultater af projekt Bedre Bustur, som Movia og Arriva satte i gang i 2010 for at skabe bedre dialog mellem passagerer og chauffører. Fem store buslinjer i København indgår i det toårige projekt, der involverer kunder og chauffører direkte og på nye måder i at gøre busturen til et endnu mere attraktivt servicetilbud. Strategien ser ud til at lykkes. På alle fem buslinjer trækker projektet flere kunder til. 6

7 Bussen skal overhale bilen Jonas Permin, kommerciel direktør i Arriva. Bor i København. Bilister som jeg vil tage bussen, hvis vi i vores bilkø ser bus efter bus køre forbi. Sammen med Movia arbejder vi derfor på at skabe plads, så busserne kommer først frem. Det skal også være nemt at køre med bus. Kører altid i bil på arbejde på grund af møder over hele landet. Supplerer med A-bus og metro i fritiden. Hvorfor må man ikke spise i bussen? Camilla Hjort Dyssekilde, skoleelev. Bor i Vetterslev. Jeg er godt tilfreds med bussen, men min kæreste synes, det er irriterende, at man ikke kan spise eller drikke en sodavand i bussen. Tager bussen om vinteren til og fra skole. Nu på vej fra Ringsted Station til Vetterslev sammen med kæresten. Slå på tromme for den kollektive trafik Henrik Byager, livsstilsekspert. Bor i Gentofte. At tage bus og tog har lav status. Det bør politikerne ændre ved at være stolte over den kollektive trafik som nøgle til en ren og harmonisk region og ved at sikre billetpriser, unge kan betale. Cykler helst. Til møder i København tager han tit S-tog og bus. Bilen tager han nødig ind i byen, for han hader trafikkø. Man kan komme alle steder hen Nicolaj Lissau. Bor midlertidigt i Sorø. Studerer i København og Lyngby. Busnettet er rigtig fleksibelt. Man kan komme alle steder hen til hver en tid, og man skal ikke gå særlig langt for at komme med bussen. Jeg er rigtig tilfreds med busnettet i København. Kører meget med bus i hele Københavnsområdet. På vej fra Nørreport Station til DTU i Lyngby med 150S. 7

8 Bus hele døgnet Søren Korshøj, pædagog. Bor i Brønshøj. Når folk hører, at jeg arbejder på Amager og bor i den anden udkant af byen, svarer jeg, at jeg har bustransport fra tidlig morgen til kl. 1 om natten og så endda natbus bagefter. Det er simpelthen luksus! Tager bussen mindst et par gange om ugen, men vælger tit bilen, hvis han skal hente børn. Nu på vej hjem fra Amagerbrogade med 2A. R-nettet er et trækplaster Steen Bach Nielsen, regionsrådsformand i Region Sjælland. Bor i Slagelse. Borgerne i Region Sjælland pendler mest af alle! Den kollektive trafik skal derfor være et reelt alternativ til bilen for regionens borgere både for deres og for miljøets skyld. Derfor indførte vi R-nettet, som allerede nu har fået mange flere til at benytte bus og tog. Bruger mest bilen. Tager toget til møder i København Husk de mindre mobile borgere Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen. Bor midt i København. Den kollektive trafik skal sikre også mindre mobile borgere adgang til daglige gøremål som skole, arbejde og besøg. Det offentlige skal sikre velfungerende kollektiv trafik for alle også i udkantsområder. Når almindelig buskørsel skæres væk, skal der afsættes ressourcer til telebusser, flextrafik eller servicebusser. Går rundt til det meste og kører også med metro næsten hver dag. 8

9 Aktuelle initiativer Flere unge i bussen Det skal være mere attraktivt for unge at tage bussen. Movia har fået støtte fra Trafikstyrelsen til at udvikle brætspillet På vej, der er henvendt til børn i 4. og 5. klasse. Spillet handler om at bevæge sig effektivt rundt i byen og samle point. Det er del af en pakke med undervisningsmateriale til skolerne. Materialet giver eleverne både teoretiske opgaver og praktiske erfaringer med at bruge bussen. Movia ønsker at tiltrække og fastholde børn og unge som brugere af bussen. Det vil stimulere flere til at bruge kollektiv transport. At nå de unge brugere kræver nye kontaktkanaler. Movia har blandt andet indført mobilbilletter i hele Østdanmark (SMS 1415) og undersøger lige nu mulighederne for at bruge de sociale medier til at møde de unge. Flextrafik til endnu flere Stadig flere kommuner lader kørselsopgaver løse af Flextrafik og med god grund. Kommunerne betaler signifikant mindre per kilometer for kørselsopgaver udført af trafikselskaberne end for anden sammenlignelig kørsel. Det viser en analyse fra Finansministeriet som led i regeringens afbureaukratiseringsplan Mere tid til velfærd og en lignende undersøgelse udarbejdet for Movia kommer til samme resultat. Flextrafik kan give besparelser i kraft af blandt andet en bedre visitation og en mere effektiv brug af kapaciteten. Mange vognmænd og biler giver stor volumen og dermed bedre forsyningssikkerhed til glæde også for brugerne. Halsnæs Kommune og Ballerup Kommune er på vej ind i Flextrafik-ordningen, der har potentiale til at blive udbredt til endnu flere kommuner og kørselsområder. I Københavns Kommune løser Movia indtil videre kun handicapkørslen, og Region Hovedstaden står selv for udbud af patientbefordringen, mens Region Sjælland lader Flextrafik løse den opgave. På baggrund af den nye analyse og de gode erfaringer vil Movia arbejde for at udbrede kendskabet til og udbredelsen af Flextrafik yderligere. 9

10 Fuld valuta for tilskudskronerne 2010 i glimt læs mere på moviatrafik.dk Når kommmunalbestyrelser og regionsråd hvert år betaler i alt 2,6 milliarder kr. i tilskud til den kollektive trafik, forventer de naturligvis at få både kvantitet og kvalitet for pengene. I en tid, hvor der er ekstra pres på budgetterne, rykker kravet om økonomisk effektivitet endnu højere op på politikernes dagsorden. Der er tre hovedveje til at få mest muligt ud af ressourcerne: flere passagerer, skarp konkurrence og en effektiv organisation og det er vigtigt at følge dem alle tre. Den kollektive trafik foregår i tæt samspil mellem busser, tog og metro og for kunder i hovedstadsområdet smelter de tre transportformer reelt sammen til ét produkt. Så når det går godt for den samlede kollektive trafik, går det som regel også fremad for bustrafikken. Set med budgetbriller er det alligevel vigtigt også at satse på at få flere buspassagerer. Det giver nemlig bedre økonomi for den enkelte buslinje, mindsker tilskudsbehovet og udløser dermed en kontant gevinst for kommunekassen. udbuddene tilrettelægges, så både små og store busselskaber kan byde på kontrakterne. For det andet, at operatørerne også får noget ud af at skaffe flere og mere tilfredse passagerer. For det tredje, at de ikke skal regne økonomiske risici som rentestigninger og olieprisudviklingen ind i deres tilbud. Af få fuld valuta for tilskudskronerne er sidst, men ikke mindst, afhængig af, at Movias cirka 300 medarbejdere yder en engageret, effektiv og kompetent indsats. Det er afgørende, at de formår at bygge stærke samarbejdsrelationer med regioner, kommuner, private operatører, andre trafikudbydere, centrale organisationer og de mange andre, der har ønsker til og interesser i den kollektive trafik i Østdanmark. Flextrafik gavner økonomien Der er mange penge at spare ved at lade Flextrafik løse kommunale kørselsopgaver. Alle ti kommuner i en nylig undersøgelse høster en årlig besparelse ved at bruge Flextrafik-tilbud og opnår samtidig betydelige administrative fordele. Slagelse Kommune har lang og bred erfaring med brug af Flextrafik. Her er udgifterne 16 procent lavere, end hvis kommunen ikke havde brugt Movia. Stadig flere kommuner anvender det seneste Flextrafik-tilbud Flextur, der er et åbent tilbud for alle borgere. Besparelse vendt til overskud En planlagt millionbesparelse på busnettet i Ringsted er vendt til flere passagerer og så stor vækst i billetindtægterne, at det mere end opvejer besparelsen. Opskriften er at forenkle busnettet og indføre en ny A-bus centralt i byen med hyppige afgange, der passer med togene til og fra Ringsted Station. Succesen er opnået ved at se på nye indtægtsmuligheder frem for at skære ned. Der kører nu også A-busser i Køge og Næstved, og Roskilde kan blive den næste by med A-busser. De 2,7 milliarder kr., de private operatører får for at køre busserne, er uden sammenligning den største udgiftspost på Movias budget. Derfor er det afgørende at skabe et sundt marked med konkurrence på både pris og kvalitet. Det kræver for det første, at Rekordudbud gav bedre kvalitet for pengene Movia indledte i 2010 det største udbud af buskørsel i Danmarks historie det såkaldte A8-udbud. Det har styrket fokus på kunderne uden at blive dyrere. En fjerdedel af den kollektive bustrafik i Østdanmark indgik i udbuddet, og et stort antal operatører bød ind. Resultatet blev billigere kontrakter med højere kvalitetsmål end nogensinde, og samtidig kom to nye busselskaber med på holdet. 10

11 Til gavn for de mange Thomas Kielgast, fungerende borgmester i Køge. Bor i Herfølge. Jeg går ind for at nedbringe biltrafikken mest muligt, og det kræver en stærk kollektiv trafik som i Køge, hvor vi i dag har busafgang hvert kvarter på vigtige pendlerstrækninger. Ruter med få passagerer har nu færre afgange, og det gav ballade. Men de nye køreplaner gavner mange og er til ulempe for få. Cykler normalt, men tager bussen i dårligt vejr. Går rejsen til København, tager han S-toget. Bilen er kun til lange ture. Det hænger rigtig godt sammen Velfungerende og lidt for dyrt Tina Heilmann, pædagog. Bor i Hornbæk. Den offentlige trafik fungerer fint og hænger rigtig godt sammen. Vi oplever sjældent forsinkelser, og med et klippekort til alle zoner er prisen også meget rimelig. Til daglig går og cykler familien mest. Er i dag kørt fra Holmen med bus til Hovedbanegården, med Kystbanen videre til Helsingør og er nu på vej med grisen til Hornbæk. Matilde Descroix, sagsbehandler. Bor på Frederiksberg. Når jeg tager bussen, er alt som det skal være undtagen prisen. Så nogle gange vælger jeg at spare en halvtredser og tage cyklen, selv om det regner. Tager bussen, når det passer bedst, men cykler mest til daglig. Nu på vej hjemmefra med linje 184 til IKEA i Gentofte. Fleksibelt og billigt fra A til B Lis Tribler, borgmester i Slagelse Kommune. Bor i Slagelse. Som landkommune har vi ikke økonomi til at give alle borgerne i yderområderne faste buslinjer med faste køreplaner. Her er Flextur et godt tilbud billigere end at tage taxa eller køre i egen bil. En fleksibel løsning, der bringer kunderne den hurtige og korte vej fra A til B. Cykler i hverdagen rundt til det meste. Tager bilen eller offentlig transport til møder længere væk. 11

12 Læser lektier i ventetiden Ida Fog-Nielsen, skoleelev. Bor på Møn. Min eneste klage over busserne er, at de ikke går tit nok. Når jeg får fri, er der en time til næste bus. Men jeg bruger tit ventetiden på at få læst lidt lektier. Det kan jeg ikke gøre i bussen uden at blive køresyg. Er på vej til skole i Vordingborg. Kører de 45 minutter frem og tilbage hver dag. Beløn den gode kvalitet Uffe Jacobsen, trafikøkonom, medlem af Transportøkonomisk Forening. Bor i Valby. A8-udbuddet er et skridt i den rigtige retning, og Movia skal gå videre og gøre sine udbud endnu mere raffinerede. Giv operatørerne medansvar for ruternes succes ved at belønne dem for flere passagerer og bedre kvalitet. Cykler til alt under 12 kilometer. Tager en sjælden gang S-tog eller bil. Det er jo ikke alle, der har computer Sæt fokus på hele rejsen Ingelise Kirkegaard, folkepensionist. Bor på Frederiksberg. Jeg er nødt til at kigge på køreplanen ved stoppestedet, for det er jo ikke alle, der har sådan en smartphone. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at busserne var mere præcise. Står og venter på bussen, der skal køre hende til Tårnby. Den forrige kom ikke. Synes tit, at der er forsinkelser på hendes rute. Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Metroselskabet. Bor i København. Hvis den kollektive trafik samlet skal skaffe flere kunder og give bilen baghjul, er vi nødt til at gøre det endnu nemmere for kunderne. Det kræver, at vi også er klar til at se ud over grænsen for det enkelte trafikselskab og i stedet har fokus på kundens rejse fra A til B. I 2010 fik vi en række gode fælles initiativer på skinner. Tager metroen til og fra arbejde. Cykler eller kombinerer bus, tog og metro, når han skal rundt i byen, fordi det er nemt og hurtigt. Bilen bruger han i weekenden, når han skal i sommerhus. 12

13 Aktuelle initiativer Aktuel trafikinfo på hele rejsen Undervejs på sin rejse skal kunden have let adgang til aktuel trafikinformation. Det er målet med seks projekter, som er sat i værk af Movia i samarbejde med trafikselskaberne i hovedstadsområdet, Banedanmark, Rejseplanen og Trafikstyrelsen. Samarbejdet, der er døbt Trafikinfo Udviklings Samarbejdet (TUS), skal sikre, at kunder ved skift mellem forbindelser modtager rettidig og korrekt information om faktiske afgangs- og ankomsttidspunkter og eventuelle forsinkelser. Kunderne skal også have angivet alternativer, hvis de mister deres bus eller tog. Kundetilfredsheden med den tværgående trafikinformation bliver målt løbende. Hurtigere busrejse Det er til fordel for alle, at bussen kommer hurtigt frem. Kunderne bliver gladere, og kommunernes omkostninger til busdriften falder. Movia gennemfører en række projekter med fællestitlen Den hurtige rejse, der skal få busserne hurtigere frem i København, Roskilde og Køge. Endnu bedre køreplaner Der er tid og penge at spare og mulighed for endnu bedre køreplaner ved at styrke de komplicerede processer, der går forud, når nye køreplaner bliver til. Movia har allerede i samarbejde med kommunerne ændret sin proces omkring budget- og økonomirapportering, så den i højere grad matcher kommunernes behov. Nu arbejder Movia på at forbedre processen, når kommunerne en gang årligt bestiller buskørsel. Arbejdet involverer mange aktører hos både kommunerne, DSB og operatørerne. Det vil munde ud i nye værktøjer, der understøtter bestillingsprocessen, og nye procedurer, der blandt andet sikrer, at nabokommuner får koordineret deres køreplanlægning bedre. Målet er at gavne de kommunale budgetter og sikre køreplaner, der i endnu højere grad imødekommer passagerernes behov. Målet er fem procent flere passagerer ved at gøre rejsetiden på en række store A- og S-buslinjer 15 procent kortere. Statens investeringspulje støtter projekterne, der kræver, at kommunerne samarbejder om at sikre, at bussen kan komme hurtigere frem i byerne. 13

14 Det fælles bedste 2010 i glimt læs mere på moviatrafik.dk Værdien af at investere i velfungerende kollektiv trafik er større end de direkte fordele for den enkelte region eller kommune. Nogle gevinster er fælles og langsigtede. Det er typisk resultater, alle har interesse i, men som ingen meningsfuldt kan stræbe efter alene. Tag fx hensynet til klima og miljø, globalt og lokalt. Kollektiv trafik er en miljøvenlig transportform, og skal Danmark indfri sine klimamålsætninger, må den kollektive trafik og herunder busserne opsuge en stor del af den vækst, der forventes i trafikken. Men bustrafikken skal også nedbringe sin egen CO 2 -udledning, og det kræver en fortsat teknologisk udvikling af busserne eksempelvis ved en gradvis overgang fra diesel- til hybridbusser. Det lokale miljø kan fx forbedres ved, at busserne udleder mindre NO x og færre partikler. Alene i hovedstadsområdet er udledningen af partikler faldet fra knap 25 ton til cirka to ton i løbet af de sidste otte år. Også trængslen på indfaldsvejene til hovedstaden er en udfordring, der går på tværs af kommune- og regionsgrænser. Hver dag spildes i titusindvis af (arbejds)timer bag rattet i myldretidskøerne. Blot at undgå, at den situationen forværres i takt med trafikvæksten, stiller krav til regioner og kommuner om nye fælles strategier for den kollektive trafik. Der er da også i Folketingets store trafikaftale afsat investeringspuljer til blandt andet den kollektive bustrafik. Det er således et fælles anliggende at sikre, at familierne ikke er tvunget til at køre i egen bil eller egne biler men tværtimod får et alternativ, der gør dem mindre afhængige af bilen. I det hele taget er en høj mobilitet en vigtig forudsætning for meget af den økonomiske aktivitet i samfundet. Derfor angår kollektiv trafik ikke blot den enkeltes transporttid til og fra arbejde. Det handler også om at give borgere og virksomheder muligheder for at etablere sig der, hvor det passer dem bedst. Kort sagt om fundamentet for bosætning og erhvervsudvikling i hele Østdanmark. Grønnere busser Hybridbusser og mere økonomisk kørsel er vigtige værktøjer i Movias arbejde med at nedbringe bussernes udledning af partikler og CO 2. To miljøprojekter vil give ny viden om, hvordan chaufførens kørsel kan reducere brændstofforbruget og vigtig praktisk erfaring om at bruge hybridbusser. Populært alternativ til ambulancen Ikke al patienttransport til sygehuset kræver ambulance og professionelle reddere. Derfor bliver hovedparten af patienterne i Region Sjælland kørt til sygehuset af en minibus eller taxa, tilsluttet Flextrafikordningen. Brugertilfredsheden er tårnhøj og stigende, og ordningen omfatter nu også akutte kørsler af patienter, der ikke behøver behandling under transporten dét frigør ambulancer og reddere til mere behandlingskrævende patienter. Nordsjælland hænger bedre sammen Med projekt Nordsjælland har Movia skabt et sammenhængende net af baner og centrale buslinjer, der sikrer nordsjællænderne et langt mere attraktivt kollektivt trafikudbud. Mange afgange mellem større bysamfund og afgange på faste minuttal, der er indbyrdes koordineret, gør, at det er nemt og hurtigt at skifte mellem bus og tog. Passagerfremgangen er markant. 14

15 En drøm går i opfyldelse Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe og formand for Ringby- Letbanesamarbejdet. Bor i Mørkhøj. At få en letbane langs Ring 3 er ikke længere en drøm jeg går stærkt ud fra, at den realiseres. Letbanen skal times med S-tog og busser, så der bliver sammenhæng og pålidelighed til gavn for passagererne i hele hovedstadsområdet. Kører næsten altid i bil. Tager dog bus eller tog til København, fordi det er nemt. Foto: Jakob Carlsen Skal være attraktivt for pendlerne Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune. Bor på Islands Brygge. Hastighed og kvalitet er afgørende, hvis den kollektive trafik skal være et alternativ for de mange, der pendler ud og ind og rundt i København. Internet i busserne og busbaner, der sikrer fremkommeligheden, er derfor nogle af mine bud på tiltag, der gør den kollektive trafik attraktiv for så mange som muligt. Cykler gerne. Og så er metroen fra Islands Brygge en nem og bekvem måde at komme videre rundt i København. Mere handicapvenlige busser Tony Adamson, pensionist. Bor i Ringsted. Personligt er jeg ret godt tilfreds med den kollektive trafik. Men jeg har tænkt på, at busserne godt kunne være mere handicapvenlige i stedet for i to plan. Man skal jo tænke lidt på sine medmennesker. Tager bussen flere gange dagligt. På vej fra sin bopæl i Ringsted ud til Campus. Vi er cykelkøbenhavnere Christian Dons Christensen, kontorchef. Bor i København. Jeg mener jo, at det skyldes de høje skatter og afgifter, at vi ikke har bil, men ifølge min kone er det af miljø- og sundhedsmæssige grunde. Vi er i hvert fald glade for, at familien kan klare sig med cyklerne og en velfungerende kollektiv trafik. Cykler på arbejde og tager 3-4 gange om måneden busser, S-tog og indimellem havnebussen for at komme rundt i byen. Fotograferet på Nørreport Station. 15

16 Har byttet bilen ud med tog + cykel Nicolaj Høgsbro, selvstændig og handicaphjælper. Bor i Gilleleje. I 15 år har jeg kørt i bil, så det offentlige er nyt for mig. Men det fungerer supergodt. Jeg cykler til og fra stationerne og nyder at spare pengene til bilen og cyklen er endda gratis at have med. Tager lokalbanen fra Saltrup til arbejde i Allerød og retur to dage om ugen. Cykler fra bopæl til station og station til arbejde. Når sønnen Emil er med, cykler han også. 16 Vi har for travlt til at vente Flemming Damgaard Larsen, formand for Folketingets Trafikudvalg. Bor i Kirke Hyllinge. Det vigtigste er, at bus og tog kører til tiden, og at der er godt samspil mellem dem. Folk er for travle til at vente. Rejsetiden og ventetiden mellem bus og tog og ved busskift skal være så kort som mulig, og afgangene skal være hyppige. Det er fint at satse på ruter med mange brugere hvis der er alternative trafiktilbud i de små samfund. Tager bilen til Roskilde Station og toget til København. Ville tage bussen frem for bil, hvis der var mindre ventetid på bussen, når han skal hjem om aftenen. Gør bussen bedre og bilen dyrere Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito. Bor i København. 37 millioner færre passagerer stiger på busserne end for ti år siden til skade for klima, udkantsområderne og husstande uden bil. Svaret er mere kollektiv transport, bedre integration af bus, metro og tog og kørselsafgifter på biler. Cykler til arbejde. Tager bus i storm og slud, toget ud for at holde foredrag og bil til sommerhus. Husk at fortælle om ændringer Marianne Andersen, handicaphjælper. Bor i Nakskov. Jeg er godt tilfreds med vores busser undtagen når ruterne er lagt midlertidigt om. Det er de ikke gode nok til at oplyse om, så nogle gange står man og venter ved et stoppested, der slet ikke er i brug. På vej med lokalbus 1 i Nakskov. Tager bussen et par gange om ugen.

17 Aktuelle initiativer Mere miljøvenlig buskørsel Fra 1. juni 2011 og et år frem vil mere miljøvenlig kørsel blive systematisk testet i den kollektive bustrafik. Projekt Forsøg med miljøvenlig kørsel skal afdække, hvor meget brændstof busserne kan spare, og hvad der skal til for, at miljøvenlig kørsel bliver normen. En boks i bussen registrerer brændstofforbrug, kørte kilometer, og når bussen holder stille med tændt motor. Nogle af boksene registrerer også, om chaufføren svinger, accelererer og bremser hårdt op. Mere miljøvenlig kørsel testes i både tung bytrafik, let bytrafik og ved kørsel på landet. I projektet indgår Nettbus (5A) og City-Trafik (1A) med de tunge linjer, Anchersen og De Blaa Omnibusser med den lette bytrafik samt De Hvide Busser og Kruse med kørsel i landområderne. Efter forsøget offentliggør Movia en rapport, så både trafikselskab og operatører kan drage nytte af erfaringerne ved fremtidige udbud af bustrafik. Forsøget koster 4,6 millioner kr., hvoraf de 3 millioner kr. er bevilget af Trafikstyrelsen som led i regeringens forlig om grøn transport. Resten betales af de deltagende operatører og Movia. Optimal busbetjening af ny campus Movia deltager i arbejdet med at sikre Danmarks bedste busbetjening af den kommende vidensbydel, som Københavns Kommune og Københavns Universitet udvikler. Københavns Universitet udbygger langs Nørre Allé, der løber mellem bydelene Nørrebro og Østerbro i København. I den forbindelse vil Københavns Kommune skabe Vidensnetværk Nørre Campus et visionært og ambitiøst projekt, der også kræver statslig medfinansiering. Den kommende campus skal udvikles i samarbejde med brugerne og være let tilgængelig. Og da der ikke er tog- eller metrostation centralt i området, indgår Movia i arbejdet med at udvikle Danmarks bedste busbetjening. Der skal skabes en højklasset busløsning fra Nørreport Station via Tagensvej og Nørre Allé til den kommende metrostation ved Vibenshus og til S-toget ved Ryparken. I området bor cirka mennesker, og der er op mod studerende og ansatte på vidensinstitutionerne, der i dag er uden højklasset trafikal sammenhæng med resten af byen. 17

18 Ledelsens beretning: 2010 koldt og godt 2010 var et rigtig godt år for hele den kollektive trafik også for Movias del af den: I forhold til 2009 gik mere end 6 millioner flere passagerer ind ad dørene i busser og lokaltog. Det skyldes langtfra kun, at året både begyndte og sluttede med sne og kulde som altid får flere til at lade bilen stå. For vi har i 2010 gjort meget for at tilbyde vores passagerer et endnu bedre produkt. Det blev året, hvor udbredelsen af digital trafikinformation og nye mobile billettyper for alvor tog fart fx er SMS-billetten nu udbredt til hele Movias område. Det bidrager til kundernes oplevelse af den kollektive trafik som et moderne og attraktivt tilbud. Det samme gør de vellykkede kampagner, der blandt andet har tilbudt billige ture om aftenen og i sommerperioden med en SMSbillet. Stadig flere har fået gode erfaringer med at tage bus og tog. Også forholdet til de mange private operatører, der driver de enkelte buslinjer, gik i 2010 ind i en ny fase. De er ikke længere blot leverandører, men i langt højere grad vores samarbejdspartnere. Vi sørger nu langt mere systematisk for, at de også får del i gevinsten, når de skaffer flere og mere tilfredse kunder. Og så gør vi sammen en indsats for at uddanne de mennesker, der for borgerne er bustrafikkens menneskelige ansigt: buschaufførerne. At få styr på budgetterne er en vigtig opgave ikke blot for Movia, men i høj grad også for de 45 kommunalbestyrelser og de to regionsråd, der køber kollektiv trafik hos os. Her har vi i 2010 lagt os i selen for at levere budgetinformation i en form og på et tidspunkt, der passer til politikernes behov. Hellere tidligt og nogenlunde præcist end senere og mere præcist, lød det ønske, som vi nu har efterkommet. Et andet klart politikerønske er at undgå ubehagelige efterregninger fra Movia, når året er slut. Derfor lægger vi forsigtige budgetter. Så kan vi glæde os over at kunne sende penge retur til langt de fleste kommuner, eksempelvis når kundevæksten som i 2010 overgår vores forventninger. Og kundevækst var, hvad man fx oplevede på Vestsjælland, da R-nettet blev etableret. Det sikrer nem og hurtig transport mellem de store provinsbyer på Sjælland og har fået mere end flere passagerer over i bus og tog. R-nettets fire lokalbaner og ti buslinjer har hyppige og faste afgange og udgør dermed den største forbedring i 30 år af den kollektive trafik på regionens travleste pendlerstrækninger. Sparsommelighed og effektivitet vil også i de kommende år være en kommunal og regional nødvendighed. I de stramme budgetter er der mange andre hensyn at prioritere end den kollektive trafik. Derfor er kommuner og regioner naturligvis stærkt optaget af, hvordan deres borgere og virksomheder får det bedst mulige serviceniveau for skattepengene. Her kan Movia hjælpe med gode råd og erfaringer. Blandt andet, at gennemtænkte prioriteringer faktisk kan føre til en bedre og mere fleksibel service uden at det koster kommunen ekstra. Omvendt kan blinde besparelser let være vejen til utilfredse borgere, færre passagerer og i sidste ende blive dyrere for kommunen. Fornuftige investeringer i gode samlede løsninger er også kodeordet, når vi slår det lange lys til og ser fremad mod den kollektive trafiks fremtid. Udvidelserne af togsystemet jernbanenettet, Cityringen og forhåbentlig en letbane i Ring 3 er yderst fornuftige. Men skal de udløse de ønskede samfundsmæssige og økonomiske gevinster, kræver det investeringer i det busnet, der fragter passagerer til og fra stationerne. Virkelig effektiv bliver den kollektive trafik kun, hvis tog og bus får et samtidigt og samlet løft. 18

19 De kommende år er fulde af spændende og krævende opgaver, når det gælder busdriften i Movias område: At sikre busserne bedre muligheder for at komme hurtigere igennem trafikken. At skabe effektiv trafikinformation i de knudepunkter, hvor folk let og hurtigt skal kunne skifte transportmiddel. At informere passagererne ordentligt om brugen af det nye rejsekort uden et stort kampagnebudget. For blot at nævne nogle. Finn Aaberg Bestyrelsesformand Uden landspolitisk bevågenhed, engagerede politikere i kommunalbestyrelser og regionsråd, dygtige medarbejdere og et tæt samarbejde med de andre store trafikselskaber gik det ikke. Heldigvis har vi alt dét og tilmed et brændende ønske om at levere god kollektiv trafik til borgerne i hele området på en økonomisk og miljømæssigt effektiv måde. Derfor tror vi på, at 2011 bliver et mindst lige så godt år for den kollektive trafik som Også selv om det ikke bliver helt så koldt. Dorthe Nøhr Pedersen Adm. direktør 19

20 2010 i tal Regnskabets hovedtal Tilbudspriser Flere indtægter - færre udgifter 2010 var et godt år for Movia. I forhold til budgettet var Movias behov for tilskud fra kommuner og regioner 203 millioner kr. lavere end forventet, og dette beløb tilbagebetales til kommuner og regioner primo Det positive resultat skyldes både flere indtægter og færre udgifter end forventet. regnskab Regnskab Regnskab Millioner kr Busruter Indtægter , , ,6 Operatørudgifter 2.880, , ,5 Rutespecifikke udgifter 122,0 102,5 87,7 Total Busruter 1.475, , ,6 Flextrafik Brugerbetaling -22,8-23,5-26,9 Operatørudgifter 439,8 449,8 215,5 Administration 37,6 34,1 29,7 Total Flextrafik 454,6 460,4 218,3 Lokalbaner Indtægter -154,5-146,9-133,3 Operatørudgifter 341,6 314,5 294,3 Leasingudgifter 67,1 52,3 53,8 Infrastrukturtilskud 45,7 43,6 28,5 Anlæg 45,1 121,6 50,9 Total Lokalbaner 345,0 385,1 294,2 Hård konkurrence om busdriften Udviklingen i tilbudspriserne ved de offentlige udbud af bustrafik viser betydelig stabilitet. Det viser, at det er lykkedes at opretholde en skarp konkurrence på markedet for kollektiv bustrafik. Kr. pr. vogntime A A A A A A A Fællesudgifter Administration og personale 291,4 307,6 295,3 Tjenestemandspensioner 8,0 5,8 2,9 Total Fællesudgifter 299,4 313,4 298,2 Finansielle poster Renter -4,6 1,3-4,6 Afdrag Driftslån 9,0 0 0 Total Finansielle poster 4,4 1,3-4,6 Finansieringsbehov 2.578, , ,7 20

21 Passagertal Stor passagervækst i busserne Især busserne oplevede en markant passagerfremgang i 2010, men også lokalbanerne fik flere passagerer. Flextrafik konsoliderede sidste års store fremgang. Bus, mio. påstigere Bane, mio. påstigere 9,0 8,5 8,0 Flextrafik, passagerer , , Kvalitet og tilfredshed Stadig mere tilfredse kunder Høj kvalitet og kundetilfredshed er afgørende forudsætninger for den ønskede vækst i passagertallet, og Movia måler derfor begge dele systematisk. I 2010 fortsatte de seneste års positive udvikling i både kvaliteten af og tilfredsheden med bustrafikken. Kvalitetsindeks Samlet tilfredshed, pct Tilfreds Meget tilfreds

22 Movia kort fortalt Trafikselskab uden busser De 45 kommuner og to regioner i Østdanmark driver sammen Danmarks største trafikselskab, der hvert år betjener mere end 200 millioner passagerer uden selv at råde over en eneste bus eller chauffør. Hele buskørslen har Movia lagt i hænderne på private selskaber, der konkurrerer om at levere den kollektive trafik bedst og billigst. Movias to baneselskaber Lokalbanen A/S og Regionstog A/S varetager også togdriften på ni lokalbaner. Og Movia sørger for transport af patienter, elever og personer med handicap, den såkaldte Flextrafik. Movias hovedopgave er at få den kollektive trafik i Østdanmark til at hænge sammen: Så alle kan komme let og hurtigt rundt i hele regionen så der bliver mindre trængsel i byerne så trafiktilbuddene passer til borgernes forskellige behov så afgangstider, billetter og informationer hænger sammen på tværs af busser, tog og metro så busser og lokalbaner bliver stadig mere miljøvenlige alternativer til bilen. Movia er kort sagt regionernes og kommunernes fælles center for effektive udbud, viden om kollektiv trafik samt koordineret planlægning, der gør hovedstaden, Sjælland, Lolland og Falster til ét stort og sammenhængende trafikalt område. Politikerne bestemmer serviceniveauet Politikerne i regioner og kommuner bestemmer selv, hvor mange buslinjer de vil have, hvor de skal køre og hvor tit. Ud fra deres ønsker planlægger og koordinerer Movia den samlede bustrafik på tværs af kommune- og regionsgrænser og sørger for, at den hænger sammen med tog og metro. Movia ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, der er ansvarlig for selskabets drift. Region Hovedstaden og Region Sjælland har hver et medlem i bestyrelsen. Det samme har Københavns Kommune, der yder det største tilskud. De øvrige 44 kommuner i området udpeger de sidste seks bestyrelsesmedlemmer. Finn Aaberg fra Albertslund Kommune, er formand for bestyrelsen. De 45 kommuner har desuden valgt hver et medlem af kommunalbestyrelsen til at sidde i Movias repræsentantskab, der mødes to gange om året. Movias daglige drift varetages af cirka 300 medarbejdere. Administrerende direktør er Dorthe Nøhr Pedersen. I bestyrelsen sidder: Finn Aaberg (A), formand Medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune Knud Larsen (V), næstformand Medlem af kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune Ayfer Baykal (F) Medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Hans Toft (C) Borgmester i Gentofte Kommune Kaj Petersen (A) Medlem af kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune Jørgen Glenthøj (C) Borgmester i Frederiksberg Kommune Thomas Bak (V) Medlem af kommunalbestyrelsen i Fredensborg Kommune Allan Schneidermann (F) Medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden Jørn Christensen (F) Medlem af regionsrådet i Region Sjælland 22

23 Bestilleren betaler Den kollektive trafik kan ikke finansieres af billetindtægter alene. De mere end 200 millioner passagerer betalte i ,7 milliarder kr. for kort og billetter, men de samlede udgifter var på 4,3 milliarder kr. Kommunerne og regionerne skal sammen dække forskellen på 2,6 milliarder kr. Fordelingen af udgifterne mellem de to regioner og de 45 kommuner i Movias område er fastsat i lovgivningen. Princippet er, at hver kommune/region betaler for den trafik, den bestiller. I praksis er det mere kompliceret, fordi man skal opdele udgifterne til de mange buslinjer, der krydser kommune- og regionsgrænser. Et fint forgrenet rutenet på hele Sjælland Fra Gilleleje til Gedser, fra Sjællands Odde til Stevns og fra Kastrup til Korsør. Movias 570 buslinjer løber som et fint net af blodårer på kryds og tværs i hele Østdanmark og stopper hver dag ved mere end stoppesteder. Hertil kommer over hundrede stationer og trinbrætter på ni lokalbaner. Endelig samler og koordinerer Movia Flextrafik fem forskellige ordninger med kørsel, der ikke foregår ad fastlagte ruter. Flextrafikken havde i 2010 mere end to millioner passagerer. Den kostede 455 millioner kr. cirka en femtedel (18 pct.) af Movias samlede finansieringsbehov. Fem mål for de kommende år Movia stræber efter fem overordnede mål for perioden frem til 2014: Flere kunder Høj kundetilfredshed Bedre miljø globalt og lokalt Sikker og stabil vækst i Flextrafik Kompetente og engagerede medarbejdere Læs mere i Forretningsplan på Busdriften er den store post på Movias budget. Den står for 90 pct. af indtægterne, 70 pct. af udgifterne og 57 pct. af tilskuddet. Se Movias økonomiske nøgletal på side 20. Billetindtægterne i Movias område bliver delt mellem de involverede trafikselskaber. Movia fastsætter takster for den kollektive trafik i samarbejde med DSB, Metroselskabet og Trafikstyrelsen. Movia arbejder systematisk på at sikre de økonomisk mest fordelagtige kontrakter på busdriften. Det sker blandt andet ved at samle busdriften i udbudspakker, forhandle med relevante tilbudsgivere og sikre, at busselskaberne også har incitamenter til at tiltrække flere og mere tilfredse kunder.

24 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby