STUDIEORDNING 2016 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING 2016 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1"

Transkript

1 Marstal Navigationsskole Version STUDIEORDNING 2016 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om uddannelsen til Sætteskipper (og Skibsfører del 1) fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, der trådte i kraft 1. januar Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om maritime uddannelser lov nr. 660 af 16. maj 2015, senest ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016 angående til- og afmelding af prøver. Desuden indgår også krav til bedømmelser, jævnfør eksamensbekendtgørelsen nr af 13. december 2016 for prøver ved de maritime uddannelser. Endelig indgår regler om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, jævnfør bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar Sætteskipperuddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, svarende til 1,5 studieårsværk, mens uddannelsens, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 7, skal være afsluttet inden for det dobbelte af normeret studietid, altså tre år. Skolen kan dog, begrundet i særlige forhold, meddele dispensation fra denne frist. Marstal Navigationsskole Side 1

2 Indhold Versionsstyring af studieordning 2013: Studieordning kontrolleret i forhold til Styrelsens endelige udgave af uddannelsesbekendtgørelsen. Ingen større ændringer nødvendige Studieordning opdateret med beskrivelser af overordnede mål, undervisnings- og samarbejdsformer, samarbejde med erhverv og andre skoler, prøveformer og -krav. Henvisninger/link til skolens kvalitetsstyringsprocedurer erstatter en del af tidligere versions beskrivelser af regler for studieaktivitet, merit, orlov og dispensation samt uddannelsesbekendtgørelsens øvrige krav til indholdet i studieordningen. Disse procedurer gøres offentligt tilgængelige. Studieordningens henvisninger til STCW opdateret i forhold til Manila-ændringerne og ændringer til eksamensbekendtgørelsen. Dato Ændringsbeskrivelse Overgangsordning Udkast til studieordning udsendt før bekendtgørelsens ikrafttrædelse til planlægningsbrug for skolens undervisere Ny studieordning indføres fra uddannelsens start F2013 på basis af udkast til ny uddannelsesbekendtgørelse. Ingen, se ovenfor Det sikres at studerende med ældre grunduddannelse gennemfører uddannelse i STCW-konventionens VI/2, paragraf 1 om redningsbåde, flåder og MOB samt STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf reglement V/1-2, paragraf 2.2 om grundlæggende tankskibsoperationer Studieordning opdateret med ændringer til studieplan for fagemnet grundfag (forsøg) inkl. kursusuge, både i forhold til lektionstal, centrale temaer og mål for læringsudbytte. Semesterplan og kursusplacering opdateret ifht. introkursus til simulator samt øvelsessejlads 1. semester, som alle navigatøruddannelser fremover deltager i. For fagemnerne Maritim Ledelse er der mindre justeringer af mål for læringsudbyttet Semesterplan og kursusplacering opdateret ifht. introkursus til simulator i direkte sammenhæng med Elektronisk Navigation og præcisering af, at kun kystskippere deltager i FM-sejlads med skoleskib i 1. semester. Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning ifht. tidligere versioner af studieordning Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner af studieordning Normeret timetal for Navigation, Vagttjeneste og Sejladsprojekt reduceret med en ugentlig undervisningslektion hver i 3. semester Justeringer af læringsudbytte for viden, færdigheder og kompetencer i fagemnerne Navigation, Meteorologi, Maritimt engelsk, Søret, Administration samt Skibsteknik og Lastbehandling. Justeringer udarbejdet med baggrund i erfaringer med gennemførelse af første uddannelsesforløb helt til skibsfører, men giver ikke behov for overgangsordning i forhold til tidligere Marstal Navigationsskole Side 2

3 Indhold Opdatering af lov- og regelhenvisninger med nye bekendtgørelser trådt i kraft frem til juni versioner af studieordning Marstal Navigationsskole Side 3

4 Indhold Versionsstyring af studieordning 2016: (Større ændringer ifht. studieordning 2013 kræver overgangsordning, se herunder) Dato Ændringsbeskrivelse Overgangsordning Undervisningen i engelsk opdeles i to modulnumre, maritimt engelsk og sprogligt engelsk. Maritimt engelsk følger moduler fra tidligere studieordning, mens sproglig engelsk tager et semester, men kan gentages efter individuelt behov. Undervisningen i grundfag opdeles ligeledes i to modulnumre, metode og naturfag/it samt et grundfagskursus med selvstændigt modulnummer. Grundfagskursus forudsætter ikke de øvrige moduler længere. Grundfag i 3. semester udgår. Studerende, der har læst maritimt engelsk på gammel studieordning 2013, følger maritimt engelsk efter ny studieordning 2016 på det niveau, de har bestået til (hhv. 1., 2. eller 3. semester). Alle studerende følger sprogligt engelsk, som studerende på ny studieordning 2016, medmindre at maritimt engelsk er bestået i 3. semester efter gammel studieordning. NB: Se regler for merit under fagemne Sproglig Engelsk modul i ny studieordning Manøvrekursus i 3. semester efter studieordning 2013 lægges ind under fagemnet navigation, hvor kursets mål i forvejen kommer fra. Mulighed for merit i studiestøttende fag, hhv. grundfag og sprogligt engelsk, nævnes aktivt i studieordningens studie-/fagplaner med henvisning til kapitel 1.8. I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 10 beskrives uddannelsens struktur og opbygning fremover ved ECTS-point. Studieordningen åbner mulighed for delvis fjernstudie. Referencer til nye bekendtgørelser opdateret. Alle studerende kan tilvælge sprogligt engelsk uanset muligheden for merit for gymnasialt engelsk. Studerende, der mangler manøvrekurset i 3. semester på 2013 studieordning, får kurset godskrevet, når/hvis Navigation modul 13103, uanset studieordning, er bestået, da målene er dækket hér i begge studieordninger. Studerende, der mangler Grundfag modul 13043/13053 i 3. semester på 2013 studieordning følger grundfag metode modul efter ny studieordning NB: Studerende, der har bestået fagemnet Sejladsprojekt efter studieordning 2013 kan søge merit for Grundfag Metode modul efter ny studieordning 2016, da målene er dækket af Sejladsprojektet i gammel studieordning. Studerende, der mangler Grundfag modul 13041/13051 i 1. semester, og/eller Grundfag modul 13042/13052 i 2. semester efter gammel studieordning 2013, skal følge respektive moduler i både Grundfag Metode og Grundfag Natur/IT efter ny studieordning Alle studerende, nye som gamle, kan benytte mulighederne for delvist fjernstudie. Det bør dog erindres, at det kan påvirke SU-betaling. Marstal Navigationsskole Side 4

5 Indhold Kapitel 3 om kurser er justeret, så kurser nu, ligesom fagemner, beskrives ved studieplaner, der beskriver placering, omfang, prøvekrav og mål. Studieplanerne for fagemner og kurser danner grundlag for den aktuelle undervisningseller kursusplan, der findes under faget/kurset på skolens intranet samt registreres i kvalitetsstyrings-systemet. Studieordning 2016 giver ikke anledning til behov for andre overgangsordninger i forhold til studieordning Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner. Sproglig engelsk følges fremover på 2. og/eller 3. semester i sætteskipperuddannelsen (og skibsføreruddannelsen del 1) Tanker Basic i overgangsordning for studerende med ældre grunduddannelse flyttet fra 2. til 3. semester i studieordningen. Marstal Navigationsskole Side 5

6 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Struktur Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Studieaktivitet Eksamener, antal forsøg, anvendte bedømmelsesformer samt beviser Merit Forudsætninger for optagelse Overgangsordning Dispensation og Orlov Klagemuligheder Studieordning - Tværfaglighed og progression Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser Uddannelsens opbygning, fag og kurser 26 2 Studieplaner for fagemner Studieplan fagemne: Grundfag Metode Studieplan fagemne: Grundfag Naturfag/IT Studieplan fagemne: Navigation Studieplan fagemne: Vagttjeneste Studieplan fagemne: Meteorologi Studieplan fagemne: Sejladsprojekt Studieplan fagemne: Søret og administration Studieplan fagemne: Maritim ledelse Studieplan fagemne: Maritimt Engelsk Studieplan fagemne: Sprogligt Engelsk Studieplan fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse Studieplan fagemne: Brandbekæmpelse Studieplan fagemne: Skibsteknik og lastbehandling 54 Marstal Navigationsskole Side 6

7 Indhold 2.14 Studieplan fagemne: Maskinlære og maritim teknologi 57 3 Studieplaner for kurser Studieplan kursus: Brandbekæmpelse grundkursus (Røgdykker) Studieplan kursus: Brandlederkursus Studieplan kursus: Sygdomsbehandler A kursus Studieplan kursus: GMDSS (GOC) Studieplan kursus: Introduktionskursus til brosimulator Studieplan kursus: Elektronisk Navigation Radar/ARPA, ECDIS, AIS Studieplan kursus: Full Mission brosimulatorkursus Studieplan kursus: Maritim sikring (Ship Security Officer) Studieplan for kursus: Grundfagskursus Studieplan for kursus: Kursus i grundlæggende tankskibsoperationer Studieplan for kursus: Arbejdsmiljøkursus ( 16 kursus) Studieplan for kursus: Innovationscamp 79 Marstal Navigationsskole Side 7

8 1. Struktur 1 Struktur 1.1 Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål Formålet med uddannelsen fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og uddannelsens overordnede mål af samme bekendtgørelses kapitel 2. I studieordningen dokumenteres, hvordan de i bekendtgørelsen opstillede uddannelsesmål nås, beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer for hvert fagemne på uddannelsen. Til brug herfor har Marstal Navigationsskole udarbejdet et taksonomiværktøj, der kan findes i studieordningens kapitel 1.3. I samme kapitel beskrives og forklares begreberne viden, færdigheder og kompetencer i detaljer. Uddannelsens struktur og opbygning fremgår af studieordningens kapitel 1, mens progressionen, specielt for de længere uddannelser, ses ved at sammenligne med taksonomien under studieplaner for fagemner i kapitel 2 for de kortere uddannelser, semester for semester. Progressionen fremgår også af henholdsvis oversigten tværfaglighed og progression, kapitel 1.13, samt semesterog kursusplan kapitel I studieordningens kapitel 1.4 beskrives også uddannelsens overordnede undervisnings- og samarbejdsformer, mens eksamensformer og anvendte bedømmelsesformer beskrives i kapitel 1.7. De dele af studieordningen, der udgøres af skolens kvalitetsprocedurer, er der indsat henvisninger til. Alle disse procedurer er offentligt tilgængelige på skolens hjemmeside, Endelig beskriver studieordningen kapitel 1.5 også i korte træk, hvordan der sikres relevante input og inspiration fra erhvervet og fra andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis studieordning og undervisningsplaner for de enkelte fagemner. Uddannelsens formål og mål fremgår, som nævnt, af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og 2, og er, for overblikkets skyld, citeret herunder: Marstal Navigationsskole Side 8

9 1. Struktur Kapitel 1 Uddannelsens formål 1. Formålet med uddannelsen til sætteskipper er at kvalificere den studerende til at virke som styrmand i handelsskibe på alle have og til efter fornøden fartstid at kunne opnå sønæringsrettigheder som fører på skibe under 3000 BT. Stk. 2. Uddannelsen til sætteskipper skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens reglement II/2 for styrmænd respektive førere i skibe på under 3000 BT. Kapitel 2 Uddannelsens mål 2. Uddannelsen til sætteskipper er indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. 3. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en sætteskipper skal opnå i uddannelsen. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at sætteskipperen har 1) forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, 2) forståelse for maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, 3) forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af skibe under 3000 BT i fart på alle have, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) kendskab til principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab, 6) forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning, dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, 7) viden om søfartens miljømæssige påvirkninger og hvordan det omgivne miljø beskyttes og Marstal Navigationsskole Side 9

10 1 Struktur 8) viden om entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om iværksætteri og innovation. Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at sætteskipperen kan 1) planlægge og udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i fart på alle have, 2) organisere lastbehandling og stuvning, 3) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kw, 4) varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, 5) beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, 6) beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner, 7) anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, 8) anvende relevant international og dansk regulering, 9) selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde anvende og evaluere procedurer, 10) anvende skibets sikkerhedsruller, på såvel dansk som engelsk, 11) varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift og 12) varetage funktionen som brandleder. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at sætteskipperen kan 1) selvstændigt varetage funktionen som styrmand i alle skibe og fører i skibe under 3000 BT i fart på alle have, 2) varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, 3) selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt deltage i udvikling af nye processer, 4) samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, 5) fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer, 6) varetage ansvaret for skibets brandsikkerhed, 7) varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe på alle have, 8) tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner på skibe og 9) skaffe de relevante informationer til opgaveløsning om bord. Marstal Navigationsskole Side 10

11 1 Struktur Stk. 5. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende 1) vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 2) Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 3) Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 4) General Operator s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2, 5) brandbekæmpelse i skibe jf. STCW-konventionens reglement VI/3, 6) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 7) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2 8) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCWkonventionens reglement VI/5, paragraf 1.2, og 9) maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, 10) duelighedsprøve i motorpasning og 11) arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe Marstal Navigationsskole Side 11

12 1. Struktur 1.2 Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS IMO/STCW Studieplan fagemne Bekendtgørelse Studieordning Undervisningsplan (dynamisk) Samlet indhold i studieordningen Bekendtgørelserne indplacerer navigatøruddannelserne i forskellige kvalifikationsrammer (European Qualifications Framework 1-8). Niveauerne benyttes i den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser, hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser bør indplaceres på. Mål opstillet i denne studieordning skal sammenholdes med disse niveauer. Uddannelse Niveau Kystskipper 3 Styrmand 4 Sætteskipper 4 Skibsfører 5 Skibsfører prof.bach. 6 Skibsofficer 6 Uddannelsesbekendtgørelserne fra Styrelsen for Videregående Uddannelser er rammestyret. Mål og indhold beskrives kun kort gennem henvisninger til konventionskrav fra IMO/STCW, samt en række generelle mål og centrale temaer for de forskellige fagemner. Studieordningen udarbejdes af den enkelte uddannelsesinstitution, og beskriver i større detaljeringsgrad uddannelsens opbygning, omfang, samt hvordan bekendtgørelsens mål bliver opfyldt gennem skolens undervisningsforløb og bedømmelsesformer på uddannelsen. På Marstal Navigationsskole danner skolens studieordning og studieplan for fagemner grundlag for underviserens detaljerede undervisningsplan for undervisningsforløb, bedømmelsesformer, formkrav, studieaktivitetskrav, undervisningsmateriale, opgaver med videre. Af hensyn til variationen af undervisningsformer, må detaljer om formkrav findes i den mere dynamiske del af studieordningen, nemlig undervisningsplanen. Denne udarbejdes af underviser, men skal, jævnfør skolens kvalitetsstyringssystem, altid gennemgås og godkendes af skolens ledelse. Undervisningens omfang opgøres i bekendtgørelsen i ECTS (European Credit Transfer System). Der går 30 ECTS-point på et semester eller 60 på et studieårsværk. Disse point skal gøre det nemmere at meritere mellem europæiske uddannelser, når der samtidig ses på indhold og indplacering i kvalifikationsrammen. I denne studieordning er ECTS-point benyttet til at vurdere omfanget af fagemner og kurser. Marstal Navigationsskole Side 12

13 1 Struktur Den samlede ECTS-belastning modsvarer uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 målt i enten ECTS-point eller semester-andele. Ligeledes beskriver studieordningen alle de centrale temaer fra fagemner i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1. De er dog i en del tilfælde flyttet mellem fagemner ligesom, at Marstal Navigationsskole, efter aftaler med Styrelsens for Videregående Uddannelser, har oprettet nye fagemner, der efter skolens mening styrker og underbygger uddannelsens mål og de centrale temaer i bilag 1. Flytningen af centrale temaer mellem fagemner, og en stor brug af tværfaglighed mellem fagemner, gør at ECTS-point, opgjort i fagemnegrupper i bekendtgørelsens bilag 1, ikke direkte kan sammenlignes med fagemnerne i denne studieordning. Dog er summen af alle fagemner i en faggruppe altid identisk. Ligeledes er alle uddannelsesmål og centrale temaer i bekendtgørelsen altid dækket og beskrevet i summen af studieordningens fagemner og kurser. Marstal Navigationsskole Side 13

14 1 Struktur 1.3 Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer Læringsudbytte beskrives i kvalifikationsrammen for livslang læring i i form af viden, færdigheder og kompetencer, som er karakteristiske for niveauet som uddannelsen er indplaceret på. Viden, færdigheder og kompetencer er yderligere specificeret som vist nedenfor, så læringsudbyttet kan konkretiseres ved en given kvalifikation og på et givet niveau i kvalifikationsrammen for livslang læring. Viden Viden er den viden og forståelse, som forventes af en person med en kvalifikation på et givet niveau. Beskrivelsen af viden omfatter følgende to aspekter: Hvilken type viden der er tale om, og hvor kompleks denne viden er. Type af viden vil sige, om der er tale om viden om teori eller viden om praksis. Endvidere om der er tale om viden inden for et fag, et fagområde eller et erhverv. Kompleksitet vil sige, hvor forskellige situationer kompetencen kan anvendes i, og hvor uforudsigelige situationer den beherskes i. Om der er tale om forståelse. Det vil sige, i hvor stort omfang man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng. Forståelse kommer eksempelvis til udtryk, når man kan forklare noget for andre. Færdigheder Færdigheder er, hvad en person kan gøre eller udføre. Beskrivelsen af færdighed omfatter følgende tre aspekter: Hvilken type færdighed der er tale om. Det vil sige, om der er tale om kognitive færdigheder (for eksempel at kunne regne), praktiske færdigheder (for eksempel at kunne svejse), kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder (for eksempel at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt). Hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. i Den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser ligger på ifht. hinanden jf. kapitel 1 Struktur. Marstal Navigationsskole Side 14

15 1 Struktur Kompetencer Kompetencer er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, eksempelvis arbejde eller studier. Ansvar og selvstændighed er centrale begreber her. Kompetence omfatter følgende tre aspekter: Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af arbejds- eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. Læringsudbyttet er systematiseret i nedenstående figur, som viser systematikken i brugen af viden, færdigheder og kompetencer til niveaubeskrivelserne i kvalifikationsrammen. Kilde: UVM I studieordningen for navigatøruddannelser ved Marstal Navigationsskole er viden, færdigheder og kompetencer desuden benyttet i taksonomiforklaringen udviklet af skolen selv, se næste side. Dette er et værktøj for ledelse, undervisere og studerende til hjælp for planlægning og gennemførelse af undervisningen af de forskellige fagemner og kurser i uddannelsen. Marstal Navigationsskole Side 15

16 1. Struktur Klassifikation af uddannelsesmål 5-trins taksonomisystem TAKSONOMISYSTEM TIL VIDENSMÅL, FÆRDIGHEDSMÅL OG KOMPETENCEMÅL BENYTTET I FORBINDELSE MED STUDIEPLANERNE I KAPITAL 2. Viden Trin 1 Har overblik over har opnået et overblik over emnet, og er orienteret om, hvordan der opnås viden om emnet Trin 2 Har kendskab til kan efter hukommelsen gengive eller identificere Trin 3 Har forståelse af kan med egne ord forklare, fortolke eller demonstrere Trin 4 Har indgående forståelse af kan overføre viden til nye situationer/problemer af samme type Trin 5 Har dyb indsigt i kan overføre og bruge viden til helt nye og ukendte problemer (første led i selvstændig problemløsning) Færdigheder Trin 1 Har modtaget instruktion er instrueret om og har deltaget i elementer, der fører frem mod færdigheden, men færdigheden er endnu ikke fuldt indøvet Trin 2 Er parat til trinnet lige inden at færdigheden mestres. Viden og holdninger er på plads, men færdigheden er endnu ikke endeligt indøvet Trin 3 Kan med støtte færdigheden udføres med støtte, under vejledning eller i gruppe og med høj opmærksomhedsgrad Trin 4 Kan anvende, varetage beregne, benytte, udføre færdigheden udføres uden støtte, men med høj opmærksomhedsgrad Trin 5 Kan med rutine færdigheden udføres med vanepræg, og kræver kun lav opmærksomhedsgrad, sidder på rygraden Kompetencer Trin 1 Kan deltage en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse med støtte fra andre Trin 2 Kan selvstændigt varetage, virke, gennemføre en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse uden støtte Trin 3 Kan analysere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger anvendes til selvstændig problemløsning i forbindelse med helt nye og ukendte problemer Trin 4 Trin 5 Kan planlægge, organisere, fremstille, foreslå Kan vurdere, diskutere, afveje, bedømme, evaluere, kritisere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger må sammenstilles på nye måder og danne nye helheder for den pågældende en sammensat situation hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes til at afveje flere opfattelser, opstille kriterier for vurderingen og på baggrund heraf træffe afgørelse eller konkludere Marstal Navigationsskole Side 16

17 Studieordning for Sætteskipper og Skibsføreruddannelse (del 1) 1. Struktur 1.4 Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen Uddannelsen er i sin generelle form planlagt som klasseundervisning. I perioder opdeles i mindre hold, hvor det er relevant eller et krav, f.eks. af hensyn til øvelser i simulator, på træningsskib eller i kursusperioder. Der er åbnet mulighed for, at gennemføre alle semestre som delvist fjernstudie. Der tages hensyn til denne studieform i valg af undervisnings- og samarbejdsformer, mens kurser og eksaminer kræver fuldt fremmøde. Ekstra tid til vejledning m.v. må påregnes for studerende, der vælger at sejle, mens de læser. Undervisningsplan For fagemner, hvor undervisningsformen ikke er fastlagt af overordnede regler eller andre hensyn, er det underviseren, der fastlægger formen i fagemnets undervisningsplan. Undervisningsplanen tager direkte udgangspunkt i de opstillede målbeskrivelser i skolens studieplaner, se kapitel 2. Undervisningsplanen er tilgængelig ved semesterstart, og gennemgås/godkendes altid af skolens ledelse. Undervisningsplanerne er den dynamiske del af studieordningen, og de dokumenterer blandt andet uddannelsesbekendtgørelsen krav til varierende studieformer samt eksamensbekendtgørelsens krav til, at uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der afspejler indhold og arbejdsformer. Det tilstræbes derfor, ved den samlede planlægning, at alle uddannelser indeholder en relevant variation af undervisningsformer, herunder også gruppearbejder, projektorienteret arbejde og tværfagligt arbejde. Tværfaglige elementer og støttende undervisning Jævnfør uddannelsesbekendtgørelsernes bilag 1, skal det tværfaglige arbejde være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som den studerende vil kunne opleve i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde. Dette understøtter den studerendes udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at tænke nyt. I studieordningens kapitel 1.13 findes en oversigt over uddannelsens tværfaglige sammenhænge og elementer samt progression og tværfaglighed imellem alle uddannelserne til navigatør. De tværfaglige og studieforberedende elementer er yderligere forsøgt sikret gennem forsøgsordning med fagemnet Grundfag, se studieplan herfor i kapitel 2. Grundfagene støtter op om den tværfaglige undervisning, men er også studieforberedende i forhold til de længere navigatøruddannelser, Sætteskipper og Skibsfører. Det er skolens erfaring at succes, i forhold til opnåelse af uddannelsesmålene, fremmes af repetition af grundlæggende studiemæssige forudsætninger i f.eks. metode, matematik, fysik, IT, sprog og skriftlighed. Støttende undervisning udgøres dog ikke kun af grundfag. En del af lektionerne vil blive afholdt som vejledningslektioner i forbindelse med fagemner eller projekt- og casearbejde på uddannelsen. Marstal Navigationsskole har en aktiv politik om studiestøtte (SPS) til studerende med særlige vanskeligheder, f.eks. ordblindhed. Ved henvendelse til studievejledningen vil tilbud om screening og særlige hjælpemidler samt tilgængelige støtteordninger blive gennemgået. Skolens kvalitetssystem opstiller også retningslinjer for særlige vilkår ved eksamens- og prøveafholdelse, læs nærmere herom i kapitel 1.7 om eksamener og anvendte bedømmelsesformer. Marstal Navigationsskole Side 17

18 Studieordning for Sætteskipper og Skibsføreruddannelse (del 1) 1. Struktur Evaluering af undervisning Ud over, at de studerende løbende opfordres til at reflektere over undervisningen og egen indsats samt deltage aktivt ved planlægningen af den daglige undervisning, så indsamles også systematisk feed-back fra de studerende. Dette gøres gennem både formaliserede midtvejsevalueringer for alle fagemner i alle semesterforløb samt mere omfattende afsluttende evaluering af alle kursus- og uddannelsesforløb. Sammenfatning af midtvejsevalueringer forelægges skolens ledelse, mens de afsluttende skriftlige evalueringer samles og gennemgås af såvel ledelse som undervisningsstab i det næstkommende semester, for at sikre udbytte og udvikling ved evalueringsarbejdet. Kvalitetssikring og procedurer Skolens kvalitetsprocedurer for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning er til enhver tid offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside Dette gælder blandt andet procedure 202 for udarbejdelse af undervisningsplaner, procedure 215 for uddannelse af studerende samt procedure 411 for studerendes og kursisters evaluering af undervisning. De til enhver tid gældende undervisningsplaner for de enkelte fagemner, kan rekvireres ved henvendelse til Marstal Navigationsskole Marstal Navigationsskole Side 18

19 Studieordning for Sætteskipper og Skibsføreruddannelse (del 1) 1. Struktur 1.5 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Da uddannelsen er meget professionsorienteret er studieordningen naturligvis under stor direkte indflydelse fra erhvervet. Studieordningen er udarbejdet på basis af mange års erfaring med studerende, der alle er optaget på baggrund af krav om anseelig praktiktid/sejltid i relevante skibsstørrelser. Marstal Navigationsskole har gennem tiden haft et tæt samarbejde med rederierne for at sikre uddannelsespladser, aspirantordninger samt uddannelsesbogens udfyldelse og brug. Hovedvægten af undervisere er rekrutteret fra erhvervet, og underviserne gennemgår løbende efteruddannelse, der har direkte berøringsflade med erhvervet eller relevante fagemner. Marstal Navigationsskole benytter i vid udstrækning censorer fra det maritime erhverv og sejlende seniorofficerer, hvilket sikrer aktualitet og en anvendelsesorienteret tilgang til bedømmelsen af de studerende. Marstal Navigationsskole har deltaget aktivt i uddannelsesrådets arbejde og input til uddannelsesbekendtgørelsen. En dialog, hvori alle erhvervets partnere har kunnet gøre indflydelse gældende samt deres synspunkter gældende. Skolen har derfor haft lejlighed til at høre parternes synspunkter og holdninger til uddannelsen. Uddannelsen udbydes i tæt samarbejde med Marstal Navigationsskoles kursusafdeling, der står for dele af undervisningen, og er i daglig kontakt med det maritime erhverv såvel på søsiden som på landsiden. Ses på det samlede uddannelsesforløb for de længere uddannelser, har Marstal Navigationsskole ved opbygningen af en trinopdelt uddannelsesstruktur sikret, at de studerende kan opnå maksimal valgfrihed samt optimal kontakt med erhvervet under uddannelsen. Dette opnås ved at de kortere uddannelser alle giver merit til de længere samtidig med, at sønæringsbeviser opnås, så der kan mønstres ud under eller mellem hver uddannelsesdel og optjenes sejltid uden ulempe. Endelig kan de studerende rent faktisk være i erhverv under studierne, idet der i studieordningens struktur og opbygning er lavet løsninger for delvis fjernstudie. Dette giver en tæt berøringsflade til rederier og specielt bemandingsafdelinger, når der skal tages hensyn til udmønstringsperioder med videre. I forhold til grunduddannelserne samt de studieforberedende uddannelser deltager Marstal Navigationsskole sammen med VUC Ærø i uddannelsen HF-Søfart. Skolerne deler en del undervisere, og samarbejdet sikrer en tæt og indgående forståelse af de studerendes foregående studie- og uddannelsesforløb. Marstal Navigationsskole har i øvrigt et meget omfattende netværkssamarbejde med utallige parter fra erhvervet, såvel rederier som andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer med videre. Disse samarbejdserfaringer hos undervisere og ledelse, tilflyder uddannelsen og dens planlægning, og er med til at sikre kvalitet, dynamik og aktualitet i undervisningens indhold. Det vil være meget omfattende at beskrive dette samarbejde, der i sin natur er dynamisk og derfor opdateres løbende. Men blandt samarbejdspartnere kan nævnes: Tanker Safety Forum, BIMCO, Søfartsstyrelsen, Bureau Veritas, DNV, DTU, CBS, SDU, SIMAC, DMI, Force Technology, Fyns Maritime Klynge, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Marstal Søfartsmuseum, Marstal og Søby Værft, Jens Kristensen Skibsingeniører, Fredericia Maskinmesterskole, Københavns Maskinmesterskole (MSK) og en næsten uendelig række af rederier. Marstal Navigationsskole Side 19

20 Studieordning for Sætteskipper og Skibsføreruddannelse (del 1) 1. Struktur Alle disse samarbejdsrelationer inddrages løbende i undervisningsplaner og undervisning både i form af virksomhedsbesøg, gæsteforelæsere, case-opgaver, materialer til eksamensopgaver, censorer med videre. Desuden afholdes årligt en Camp-dag om entreprenørskab og innovation, hvor folk fra det maritime netværk inviteres som dommere. Endelig afholdes temadage, hvor rederier eller grupper af rederier og interessenter fra et segment inviteres til at holde foredrag på skolen. 1.6 Studieaktivitet Som på de fleste andre videregående uddannelser har de studerende som udgangspunkt ikke mødepligt, men der er studieaktivitetskrav, som er nærmere beskrevet i hvert fagemnes undervisningsplan, hvorfor der for nogle dele af fagemner og i kursus- og eksamensperioder vil være krav om fuld tilstedeværelse. De nærmere regler for studieaktivitet og uddannelsens gennemførelse kan til enhver tid findes i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende og procedure 203 for håndtering af skolens regler for studieaktivitet samt bilag 904 Studieaktivitetsregler. Generelt gælder, at der er mødepligt til alle kurser, mens klasseundervisning i de almindelige fagemner er et tilbud til den studerende. Der er dog for alle fagemner defineret obligatoriske elementer, såsom afleveringsopgaver, projekter, øvelser, deltest og lignende, som skal gennemføres for, at den studerende kan betragtes som studieaktiv og opnå godkendelse i fagemnet eller blive indstillet til at gå til prøve i fagemnet. Der kan også være krav om fremmøde til dele af lektionerne. På de længere navigatøruddannelser er forudsætningerne for at påbegynde et modul af et fagemne beskrevet i oversigten i kapitel 1.4. Såfremt en studerende har udmønstringsperioder under uddannelsens gennemførelse begrænses adgangen til SU. Det individuelle studieforløb vil være meget afhængigt af skibets beskæftigelse, den studerendes erfaring og studieegnethed. Der må eventuelt påregnes en forlængelse af studietiden i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens normerede studietid. Der gælder dog fortsat de samme krav for maksimalt tilladt studielængde, krav til uddannelsesmål og antal tilladte forsøg per fagemne, som gælder for alle andre studerende på uddannelsen. Se nærmere herom i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af de studerende. 1.7 Eksamener, antal forsøg, anvendte bedømmelsesformer samt beviser De overordnede krav til eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved maritime uddannelser er fastsat i bekendtgørelse af samme navn, inklusive ændringer til denne. For hvert fagemne og kursus har Marstal Navigationsskole fastlagt bedømmelses- og eksamensformer (se kapitel 2 og 3) samt beståkrav (se kapitel 1.15), idet det sikres, at både uddannelses- og eksamensbekendtgørelsens krav samt eventuelle andre lov- og konventionskrav er overholdt. Den studerende har, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, normalt tre forsøg til at bestå eller blive godkendt i et fagemne/modul. Skolen kan dog, begrundet i særlige forhold, meddele dispensation til et fjerde forsøg. Studieordningens nærmere regler for bedømmelse fremgår af skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende samt følgende eksamensprocedure: Marstal Navigationsskole Side 20

21 Studieordning for Sætteskipper og Skibsføreruddannelse (del 1) 1. Struktur 421 for eksamination og censurering 422 for skolens afvikling af prøver og eksamener 426 for eksaminander under prøveafvikling og eksamener. 206 for klager over eksamener og bedømmelser. Der skelnes i eksamensbekendtgørelsen mellem eksamen, ekstern prøve, intern prøve samt løbende bedømmelse. Desuden skelnes mellem individuel prøve og gruppeprøve. Ved både eksamen og ekstern prøve medvirker censor, som ikke er ansat ved uddannelsesinstitutionen, og ikke har medvirket i uddannelsen til prøven. For eksamen gælder dog desuden, at resultatet medregnes i det samlede og afsluttende eksamensresultat. Ved intern prøve stilles ikke krav om censor. Løbende bedømmelse anvendes ofte i kombination med en af ovenstående prøveformer. Der gives som hovedregel karakter efter 7- trinsskalaen. For at bestå kræves karakteren 02. Hvis der indgår flere karakterer i et fagemne må ingen karakter være under 02. I forbindelse med interne prøver gives enten karakter efter 7-trinsskalaen eller Bestået/Ikke bestået. For fagemner og kurser, hvor der udelukkende anvendes løbende bedømmelse angives normalt Godkendt/Ikke godkendt, hvilket ifølge eksamensbekendtgørelsens 19, modsvarer Bestået/Ikke bestået. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår kun eksamener ikke eksterne og interne prøver eller løbende bedømmelse. Da der, ligesom det gælder for begrebet undervisningsform, ikke findes en entydig eller udtømmende definition af begrebet formkrav til bedømmelser, har Marstal Navigationsskole i studieordningens studieplaner kun fastlagt de overordnede formkrav, det vil sige, hvorvidt der er tale om mundtlig eller skriftlig prøve, eller eventuelt praktisk prøve. Alle prøver er som udgangspunkt individuelle. Såfremt der anvendes gruppeprøver vil det fremgå af studieplanerne i kapitel 2, når der ses bort fra den løbende bedømmelse i forbindelse med kurser og øvelser, hvor gruppesamarbejde er en forudsætning. Detaljerede formkrav til bedømmelsen i hvert fagemne eller kursus vil altid fremgå af semestrets undervisningsplan eller kursusplan, idet underviseren skal have mulighed for at tilpasse prøveform til den valgte undervisningsform. Dog er der i studieordningens studieplan taget stilling til de overordnede formkrav, f.eks. skriftlig eller mundtlig prøve, der dermed er mere statiske. Det er stadig uddannelsesinstitutionens ledelse, som godkender alle formkrav til prøver, jævnfør eksamensbekendtgørelsens 41, herunder f.eks. prøvelængde, forberedelsestid, mulighed for at anvende computere, eventuelle særlige prøvevilkår for deltagere m.m. Dette sker gennem den samlede eksamensplanlægning samt godkendelse af de enkelte undervisningsplaner semester for semester. Den samlede information om al bedømmelse tilflyder de studerende gennem henholdsvis studieordninger og undervisningsplaner (inklusive henvisninger til skolens kvalitetsprocedurer). De aktuelle undervisningsplaner, aktuel eksamensplan samt oversigt over nødvendige og tilladte hjælpemidler findes på skolens intranet. For anvendelse af PC ved eksamener gælder skolens kvalitetsprocedure 420. Studerende kan søge om forlængelse af tiden ved skriftlige prøver samt forberedelsestiden, hvis en sådan haves til mundtlige prøver, hvis der vejer særlige hensyn. Dette gælder f.eks. Marstal Navigationsskole Side 21

22 Studieordning for Sætteskipper og Skibsføreruddannelse (del 1) 1. Struktur for dokumenteret ordblindhed eller, hvis den studerende har andet sprog end dansk som modersmål. De nærmere regler herom er beskrevet i skolens kvalitetsprocedure 208 samt ansøgningsbilag 915. Eksamensbeviser og certifikater Skolen udsteder eksamensbevis, når a. den studerende har gennemført hele uddannelsen b. bestået de afsluttende eksamener og c. erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor uddannelsesbeviset er krævet Eksamensbeviset vil være på dansk (og engelsk hvor påkrævet) jævnfør gældende regler 2. Den studerende kan altid få sit bevis udfærdiget på engelsk. Uden fornøden fartstid kan bestået eksamen i givet fald dokumenteres ved særlig attest. De certifikater, der opnås i forbindelse med uddannelsen, herunder kurser, udstedes normalt først ved uddannelsens afslutning. Til studerende, der har forladt uddannelsen uden at have gennemført den, skal skolen på anmodning af deltageren udstede dokumentation for det gennemførte uddannelsesforløb, herunder en liste over beståede dele af uddannelsen. Nærmere beskrivelse af skolens regler for udstedelse af beviser fremgår af kvalitetsprocedurer Merit Regler om merit er fastsat i eksamensbekendtgørelsens kapitel 9. Studerende kan opnå merit efter ansøgning, 2 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren "Bestået" på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse efter særskilt bedømmelse, herunder eventuelt aflæggelse af prøve. Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af institutionen og skal, ifølge skolens procedurer, søges inden for de første 2 uger af semesteret. Nærmere beskrivelse af skolens regler for meritgodkendelse fremgår af kvalitetsprocedure Forudsætninger for optagelse Studerende kan optages på studieordningen 1/ efter de gældende krav om adgang og beviser i uddannelsesbekendtgørelsen Overgangsordning For studerende, der har bestået dele af uddannelsen ved Marstal Navigationsskole efter tidligere studieordninger udarbejdes en individuel studieordning/studieplan. Det samme gælder for studerende, der har været optaget på, men ikke bestået, andre navigatøruddannelser ved skolen eller ved lignende uddannelsesinstitutioner. Der kan dog være tale om, at den studerende selv skal ansøge om merit jævnfør reglerne i kapitel 1.8 i forbindelse med overgangen. Marstal Navigationsskole Side 22

23 Studieordning for Sætteskipper og Skibsføreruddannelse (del 1) 1. Struktur For studerende med ældre grunduddannelser, der ikke har gennemført undervisning i anvendelse af redningsflåder og både - jf. kravene i STCW konventionens reglement VI/2, paragraf 1 og/eller sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCWkonventionens reglement VI/6, paragraf 4 og/eller det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2 skal skolen ved overgangsordning sikre, at disse studerende gennemfører undervisningen inden uddannelsen ved nærværende studieordning afsluttes Dispensation og Orlov Marstal Navigationsskole kan kun dispensere fra de regler i studieordningen, der er fastsat af skolen selv. Skolen kan dog, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, give dispensation fra den i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte tidsfrist for gennemført uddannelse. Ansøgt orlov accepteres som udgangspunkt, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FNtjeneste eller lignende forhold. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold Klagemuligheder Den studerende kan indbringe klager over skolens og censors afgørelser i forbindelse med bedømmelser, eksamener og prøver samt afgørelser i forbindelse med afvisning af meritansøgning samt afgørelser i forbindelse med studiereglerne, herunder studieaktivitetsregler og godkendelse samt løbende bedømmelse i kurser/fagemner. De nærmere regler og frister for indgivelse af klager findes i skolens kvalitetsprocedure 206 for behandling af klager over eksamener og evalueringer. Retningslinjerne kan også vejlede i forbindelse med klager over andre afgørelser, af de ovenfor nævnte. Dog kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen under behandling af klager i forbindelse med bortvisning som følge af grove forseelser mod skolens studieregler. Marstal Navigationsskole Side 23

24 1. Struktur 1.13 Studieordning - Tværfaglighed og progression 1. SEM TEKNIK OG VEDLIGEHOLD Maskinlære Skibsteknik og lastbehandling Grundfag Meteorologi NAVIGATION OG VAGTHOLD Navigation Elektronisk navigation Vagttjeneste Maritimt engelsk LEDELSE OG KOMMUNIKATION GMDSS ROC Sproglig engelsk Søret og admin. (Kyst) SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ * Sik.&miljø Brandbekæmpelse (Kyst) SEM Maskinlære og maritim teknologi Skibsteknik og lastbehandling Grundfag inkl. kursusuge Meteorologi Navigation Full Mission Vagttjeneste Maritimt englesk GMDSS GOC Støttefag, der kan læses på alle semestre Søret og admin. ** Sundh. Fanø Sikkerhed og miljøbeskyttelse Brandskole 3. SEM Skibsteknik og lastbehandling Sejladsprojekt Navigation Vagttjeneste Maritimt engelsk Innovationscamp Martim ledelse Søret og admin. Arbejdsmiljø 16 Maritim sikring (SSO) 4. SEM Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Kulturgeografi Shipping og driftsledelse Sikkerhedsledelse 5. SEM Vedligehold og dokning Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Ledelse og samarbejde Søret og admin. *Kyst+styrmand overgangsordning i sikringsberedskab/-opgaver **Styrmænd, sætteskipper og skibsfører overgangsordning i Tanker Basic Fagemner fordelt på alle skolens navigatøruddannelser og semestre Marstal Navigationsskole Side 24

25 1. Struktur 1.14 Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser 1. SEM UGE Sygd.- Elektronisk Eksaminer og interne KYST ROC Brand beh.b Navigation prøver KYST*** og Hold A Elektronisk navigation ST1 /SÆT1/SKF1 Interne prøver UV UV UV UV UV UV* UV UV UV UV UV UV** ST1/SÆT1/ brandledebehandler A Mulighed for Hold C Elektronisk Sygdoms- SKF1 Hold B GOC navigation ved store klasser *Sik&miljø+Brand slutter, Søret&adm+Maskinlære starter **Introkursus til simulator 1 dag ***Kyst FM KYST+ST sikringsberedskab (overgangsordning) UGE SEM ST2/SÆT2/ SKF2 Hold A GOC Hold B Elektronisk navigation UV UV Hold A UV UV UV* UV UV UV UV FM Hold B Grundf. * Innovationscampdag afholdes forår for 2. og 3. semester Hold A Grundf. Hold B FM UV Eksaminer og interne UV UV UV prøver ST2* Eksaminer og interne prøver SÆT2/SKF2* *Tanker Basic (overgangsordning) 3. SEM UGE SÆT3/ UV + Lektions- UV+ Eksaminer og interne UV UV UV UV UV UV UV* UV UV UV UV UV UV UV SKF3 16 fri uge** SSO prøver SÆT3 * Innovationscampdag afholdes forår for 2. og 3. semester **Fortsatte kystskippere kan eventuelt opgradere til Sygdomsbehandler A UGE SEM SKF4 UV UV UV UV UV UV UV UV UV Lektions- Lektions- Eksaminer og interne UV UV UV* UV UV UV fri uge fri uge prøver SKF4 *Evt. temadag(e) med tværfaglige oplæg efterår UGE SEM SKF5 UV UV UV UV UV UV UV UV UV Lektions- Lektions- Eksaminer og interne UV UV UV* UV UV UV fri uge fri uge prøver SKF5 *Evt. temadag(e) med tværfaglige oplæg efterår Kyst = Kystskipperuddannelsen, ST = Styrmandsuddannelsen, SÆT = Sætteskipperuddannelsen, SKF = Skibsføreruddannelsen NB: Kurser m.v. vil i praksis forskydes lidt fra semester til semester. Se den aktuelle aktivitetskalender for planlægningsformål. Marstal Navigationsskole Side 25

26 Studieordning for Sætteskipper og Skibsføreruddannelse (del 1) 1. Struktur 1.15 Uddannelsens opbygning, fag og kurser Studieordning Skibsføreruddannelse del 1 (Sætteskipperuddannelse) Semesteroversigt kurser, fagmoduler, ECTS-point, beståkrav og forudsætninger Total Modulnr. Navn på kursus eller fagemne ECTS* Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem 30 Eksamen/godk. Kar. 1 Kar.2 Ja/Nej Forudsætninger 2. Sem 30 B = Bestået/Godkendt 3. Sem = Minumuskarakter for bestået *Kurser inklusive TVÆRFAGLIGE ELEMENTER Skibsfører del 1 7 ECTS og sætteskipper Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. Sem Grundfagskursusuge 2 Godkendelse B - Nej - Fagemner Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Grundfag - Metode 2 Godkendelse B - Nej - 2. Sem Grundfag - Metode 1 Godkendelse B - Nej - 3. Sem Grundfag - Metode se sejl.proj Godkendelse B - Nej - 1. Sem Grundfag - Naturfag/IT 1 Godkendelse B - Nej - 2. Sem Grundfag - Naturfag/IT 1 Godkendelse B - Nej - NAVIGATION OG VAGTHOLD Skibsfører del 1 31 ECTS og sætteskipper Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Introkursus simulator Se e-nav Godkendelse B - Nej - 1. Sem Elektronisk navigation 3 Godkendelse B - Ja Sem Full Mission 2 Godkendelse B - Ja 13101,13121,13702 Fagemner Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Navigation 3 Godkendelse B - Nej - 2. Sem Navigation 3 Godkendelse B - Nej 13101, Sem Navigation 5 Eksamen* 02 skrift. - Ja *Der evalueres også i dele fra fagemnet under eksamen i fagemnet Sejladsprojekt 3. Sem Sejladsprojekt 3 Eksamen* 02 mundt. - Ja 13102,13202,13652 *Bedømmelsen baseret på mål fra fagemnerne Nav, Vagt og Met med vægtningen Nav 50%, Vagt 15% og Met 35% 1. Sem Vagttjeneste 3 Godkendelse B - Nej - 2. Sem Vagttjeneste 3 Eksamen B skrift. - Ja Sem Vagttjeneste 2 Godkendelse* B - Ja *Der evalueres også i dele fra fagemnet under eksamen i fagemnet Sejladsprojekt 1. Sem Meteorologi 2 Godkendelse B - Nej - 2. Sem Meteorologi 2 Eksamen* B - Ja *Afholdes først i 3. semester som en del af eksamen i fagemnet Sejladsprojekt Fortsættes Marstal Navigationsskole Side 26

STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1325 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 425 af 16. april 2013 om uddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1

STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1326 af 17. december

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR SKIBSFØRER DEL 2

STUDIEORDNING 2016 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1325 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2

STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 08.06.2017 STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1609 af 13. december 2016 om den

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter BEK nr 398 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS)

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) Version 1.0 Dato: 18. oktober 2006 Bilag 1: Uddannelsesplan for kursus i Electronic Chart Display and

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper BEK nr 1325 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev Version 1 Januar 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med januar 2013 Indhold Forord.... 2 Uddannelsens mål.... 2

Læs mere

Studieordning for Nyborg Søfartsskole

Studieordning for Nyborg Søfartsskole Studieordning for Nyborg Søfartsskole Skibsassistentuddannelsens grundmodul 2016 Studieordningens indhold 1. uddannelsens mål 2. optagelse 3. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 21.06.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1325 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper

Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper BEK nr 1326 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må Uddannelsesplan for navigatører, som skal til en særlig prøve, for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må sejle på mindre lastskibe, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i

Læs mere

Høring over nye bekendtgørelser om maritime uddannelser

Høring over nye bekendtgørelser om maritime uddannelser Se høringsliste samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 28. september 2016 Høring over nye bekendtgørelser om maritime uddannelser Hermed fremsendes en række bekendtgørelser om maritime

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Certifikat og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende STCW Reg. I/9, BEK 575 19.06.2008 Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4)

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører BEK nr 1335 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4) Instruktion af nymønstrede søfarende Familiarization training Grundlæggende søsikkerhed (Basic safety

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om HF-Søfart

Bekendtgørelse om HF-Søfart Bekendtgørelse om HF-Søfart I medfør af 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013 som ændret ved 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Skibsfører Seniorofficerer (overstyrmand) Seniorofficerer (maskinchef og 1. maskinmester) Juniorofficerer (styrmænd) Juniorofficerer (maskinmestre) matroser) motormænd) og matroser) og motormænd) Hovmester,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører BEK nr 1611 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et afsluttende praktik ophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen

STUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen STUDIEORDNING for HF-Søfart uddannelsen Version 2.0 August 2014 Gældende for studerende med studiestart fra og med August 2014 Indhold Forord... 1 Uddannelsens mål... 2 Formål... 2 MARTECs mål for HF-Søfart...

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Prøvekrav for navigatører

Prøvekrav for navigatører Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Medio 2010 skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier for, hvorledes et sønæringsbevis

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere