Planlæggervejledning

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Planlæggervejledning Almindelig jordfordeling med ejendomme Vejledning til udarbejdelse af jordfordelinger i henhold til jordfordelingsloven og i henhold til bekendtgørelse nr. 672 af 11. juli 2003 om tilskud til jordfordeling mellem landejendomme Jordfordelingskontoret, Allégade 24, 6270 Tønder tlf Jordfordeling@dffe.dk

2 Vejledning alm. jordfordeling Planlæggervejledning Indledning Ansøgning om jordfordeling og tilskud hertil Indledende møde og offentliggørelse Indledende møde Offentliggørelse Udarbejdelse af en jordfordelingsplan (planlægning) Lodsejerforhandlinger Statusrapport Arealreguleringslovgivning Landbrugslov Ansøgninger om fortrinsstilling Kvote- eller støtteordninger Frigjorte arealer Krav til jordfordelingsplanen Generelle forhold Særlige forhold Formkrav til jordfordelingssagen Indsendelse af sagen Jordfordelingsoverenskomsten Jordfordelingsplan I og II Oplysninger og undersøgelser vedrørende lodsejernes økonomiske forhold Økonomisk oversigt Udkast til foreløbig jordfordelingskendelse Fremgangsmåde ved senere salg eller pantsætning Foreløbig kendelse Panthaverhøring Refusionsopgørelse Matrikulær berigtigelse Endelig kendelse, notering og afslutning...18 Bilag I, Bilag II, Bilag III, Bilag IV, Bilag V, Bilag VI, Bilag VII Bilag VIII Jordfordelingsoverenskomst Almindelige vilkår på bagsiden af jordfordelingsoverenskomsten Eksempel på plan II Bankgaranti Økonomisk oversigt Indstiksark til overenskomsten Udkast til foreløbig kendelse (alm. jordfordeling) Udkast til endelig kendelse (alm. jordfordeling) Jordfordelingskontoret, Allégade 24, 6270 Tønder tlf Jordfordeling@dffe.dk

3 Vejledning alm. jordfordeling Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for planlæggere i jordfordelingssager, men kan med fordel læses af andre interesserede. Vejledningen omhandler almindelige jordfordelinger med ejendomme under landdistrikstprogrammet. I 2003 er en del af arbejdsopgaverne omkring jordfordeling blevet privatiseret, og med dette som udgangspunkt er denne vejledning udarbejdet. Efterhånden som erfaringsgrundlaget og retskilderne udvikles, vil vejledningen blive justeret. Som følge af denne privatisering er hovedvægten af opgaverne blevet flyttet til private planlæggere. Jordfordeling er en række samtidige ombytninger af jordlodder inden for et afgrænset geografisk område med bl.a. det formål at få de deltagende jordlodder til at ligge mere hensigtsmæssigt, for dermed at opnå en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene. Desuden skal jordfordelinger medvirke til forbedring af natur- og miljøforholdene i området. Retsgrundlaget er lov om jordfordeling mellem landejendomme fra 1955, som senest er ændret med lov nr. 297 af 24. april 1996, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996, bekendtgørelse nr. 79 af 1. februar 1995 om jordbrugskommissionernes behandling af sager efter jordfordelingsloven samt bekendtgørelse nr. 672 af 11. juli 2003 om tilskud til jordfordeling mellem landejendomme. Klager over Direktoratets behandling af sager i henhold til jordfordelingsloven og bekendtgørelse om tilskud til jordfordeling mellem landejendomme kan rettes til Direktoratet for FødevareErhverv efter de almindelige forvaltningsretlige regler og bekg. nr af 13. december 2002 om Direktoratet for FødevareErhvervs opgaver og beføjelser 28, stk. 1. Klager over udkast til jordfordelingsplan og jordfordelingens materielle indhold i øvrigt fremsættes overfor Jordbrugskommissionen via Direktoratet for FødevareErhverv, Allégade 24, 6270 Tønder som sekretariat for Jordbrugskommissionen jf. jordfordelingslovens 5, stk. 1. Sager om jordfordeling behandles i et samarbejde mellem Direktoratet for FødevareErhverv, den regionale jordbrugskommission, planlægger og dennes evt. konsulent(er). Direktoratet for FødevareErhverv godkender rammerne for jordfordelingens omfang, herunder for områdets afgrænsning, antal deltagende ejendomme m.v. samt overtagelses- og skæringsdag. Dette skyldes blandt andet, at Direktoratet har ansvaret for, at der sker en afvejning mellem omkostningerne og den samfundsmæssige gevinst ved jordomlægningerne. Desuden har Direktoratet ansvaret for, at aktivitetsniveauet for disse sager holdes inden for de årlige bevillinger på finansloven. Jordfordelingskontoret stiller kvalitetskrav til jordfordelingen mht. til såvel arronderings- og strukturmæssige forbedringer som til natur-/miljøforbedringer, jf. afsnit 5. Jordfordelingskontoret, Allégade 24, 6270 Tønder tlf Jordfordeling@dffe.dk

4 Ønsker planlæggeren råd og vejledning, står Jordfordelingskontoret naturligvis til rådighed under hele forløbet. Desuden henvises til: Planlæggervejledning om jordfordeling med 5-10 ejendomme" Vejledning om tilskud til jordfordeling mellem landejendomme Vejledning om jordfordeling og matrikulær berigtigelse Vejledning om jordfordeling og ophørsstøtte 2. Ansøgning om jordfordeling og tilskud hertil. Ansøgningen er en fælles ansøgning, det vil sige, at der samtidigt bliver søgt om godkendelse af jordfordelingsprojektet og om tilskud til jordfordelingen. Ansøgningsskema m.v. kan bestilles enten hos Jordfordelingskontoret på tlf , eller hos Strukturudviklingskontoret på tlf Desuden kan skemaet hentes på: Ansøgningen, som skal udfyldes i henhold til Vejledning om tilskud til jordfordeling mellem landejendomme, skal indeholde en beskrivelse af projektet og dets formål. Det kan anbefales, at planlæggeren tager kontakt til jordbrugskommissionen, kommunen, amtet og eventuelle andre myndigheder og organisationer for at få oplyst, om der er særlige forhold eller planlagte projekter i området, der skal tages højde for. Derudover skal ansøgningen indeholde et skøn over antallet af deltagende ejendomme. Af ressourcemæssige grunde vil der normalt ikke kunne deltage mere end 50 ejendomme i en jordfordelingssag. Et oversigtskort i 1: eller 1:10.000, der som minimum viser de ejendomme, som ansøgningen omfatter, skal vedlægges ansøgningen. På kortet indtegnes hver ejendoms jorder med særskilt signatur samt bygninger. Ejerne af mindst 10 ejendomme skal give deres skriftlige tilslutning til ansøgningen. For hver lodsejer, der har været kontakt med, vedlægges et udfyldt lodsejerskema med angivelse af navn, adresse, produktionsform og ønske om salg, bytte eller køb. Disse lodsejere forpligter sig ikke til at deltage i jordfordelingen, men bør som minimum deltage i det indledende møde. Lodsejerskemaet er en del af ansøgningsskemaet. Ansøgning sendes til: Direktoratet for FødevareErhverv Jordfordelingskontoret Allégade Tønder Mail adresse: jordfordeling@dffe.dk 4

5 3. Indledende møde og offentliggørelse 3.1 Indledende møde Når Direktoratet har godkendt ansøgningen om jordfordeling og om tilskud, rekvirerer Direktoratet sagens planlægger og indkalder efter nærmere aftale med denne, til et offentligt lodsejermøde, kaldet "indledende møde" jf. jordfordelingslovens 2 stk. 2. Planlægger sørger for bestilling af egnet mødelokale og afholder udgifterne til møde og annoncering. Til det indledende møde kan planlæggeren med fordel medtage et matrikelkort med de i ansøgningen deltagende ejendomme indtegnet med særskilte signaturer. Kortet kan bruges til præsentation af projektet overfor eventuelle nye lodsejere og til fastsættelse af det endelige planområde. Ved planområdet forstås det område, indenfor hvilket der kan omlægges arealer. Det er desuden planområdet, der benyttes i annoncen om fortrinsstillingsansøgere. På mødet redegør planlæggeren for sagens forløb og for de almindelige vilkår, der gælder for deltagelse i en jordfordelingssag, samt giver sin vurdering af de arronderingsmæssige og natur-/miljømæssige forbedringer, en jordfordeling kan udvirke. For at Jordfordelingskontoret kan afgøre, om der fortsat er interesse for at starte en jordfordelingssag, bør mindst de lodsejere, der har skrevet under på ansøgningen, deltage i mødet. Er der blandt de fremmødte lodsejere tilstrækkelig interesse til at søge en jordfordeling gennemført, vælger de fremmødte lodsejere et lodsejerudvalg på 3-5 medlemmer til at varetage fællesskabets interesser. De enkelte medlemmer af udvalget bør om muligt repræsentere sammensætningen af landmænd i det pågældende område. De valgte medlemmer behøver ikke at deltage i mødet, såfremt de skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at være repræsenteret i lodsejerudvalget. Udvalget konstituerer sig selv og vælger en formand iblandt sine medlemmer. Fremkommer der på mødet ønsker om en væsentlig udvidelse af planområdet, vil Jordfordelingskontoret normalt være indstillet på at efterkomme et sådant ønske, men forbeholder sig ret til at kræve en fornyet ansøgning om tilskud, da et større område umiddelbart giver flere potentielle deltagere. Efter indledende møde aftaler Jordfordelingskontoret med planlægger en overordnet tidsplan for sagen med hensyn til statusrapport og indsendelse af sagen. 3.2 Offentliggørelse Planlægger annoncerer i en eller flere lokale aviser, at sagen er rejst, og at planlægningen af sagen begynder. Annoncen angiver planområdet, planperioden, overtagelses-/skæringsdagen samt sagens planlægger. Annoncen er udformet, 5

6 således at den tjener som fornøden annoncering efter eventuelle naboer med fortrinsstillingsønsker efter reglerne i 13 og 18, i landbrugsloven. Lodsejere, der ønsker at gøre deres fortrinsstilling gældende i henhold til landbrugslovens 13 og 18, skal skriftligt anmode planlæggeren herom. Anmodningen skal være modtaget af planlæggeren senest 4 uger fra annonceringens dato. Ønsker, der indenfor 4 ugers fristen modtages hos jordbrugskommissionen, betragtes dog også som modtaget inden fristens udløb. Der henvises til 44 i landbrugslovscirkulæret nr. 26, af 22. februar Planlæggeren bør sende fortrinsstillingsansøgeren en kvittering for modtagelsen. Der er ingen yderligere formkrav til ansøgningen end skriftlighed. Der er tale om en bred annoncering, hvor den enkelte landmand på annonceringstidspunktet ikke har mulighed for at vide, hvilke arealer en eventuel fortrinsstilling kan gøres gældende overfor. Det anbefales, at man samtidig orienterer jordbrugskommissionen om den planlagte jordfordelingssag og i øvrigt holder kommissionen løbende orienteret. Kopi af annoncen sendes til Jordfordelingskontoret til orientering. 4. Udarbejdelse af en jordfordelingsplan (planlægning) 4.1 Lodsejerforhandlinger Til brug ved forhandlingerne med lodsejerne, herunder registrering af lodsejerønsker m.v., indtegner planlæggeren landbrugsejendommene inden for planområdet med særskilt farvesignatur på matrikelkort i 1:8.000 eller 1:10.000, og der bør indhentes tingbogsattester for hver enkelt ejendom (omkostninger til tingbogsattester er blandt de tilskudsberettigede udgifter). Planlæggeren, eventuelt lodsejerudvalget, kontakter lodsejere i området, der har udtrykt ønske om at deltage i jordfordelingen, eller som vil kunne medvirke til at forbedre jordfordelingen. Kontakten kan ske personligt eller gennem udsendelse af spørgeskema eller lignende. Det vil sige, at udarbejdelsen af plan 2 sker i samarbejde med lodsejerudvalget jf. afsnit 3.1 I forbindelse med forhandlingerne er det væsentligt at finde et prisniveau, som kan accepteres af både sælger og køber. Prisfastsættelsen sker normalt i et samarbejde med lodsejerudvalget, ligesom lodsejernes lokale konsulenter ofte inddrages. Priserne skal være et udtryk for arealernes reelle markedsværdi, jf. pkt Jordpriserne kan fastsættes ud fra aftalebaserede vurderinger eller vurderingsmetoder jf. lovens 2, stk. 3 og 4. Ved vurderingsmetoden kan de fastsatte takster ikke fraviges. Vurderingsmetoden kan også anvendes i tillempet form, så der ikke vælges officielle vurderingsmænd. Arealerne vurderes så af planlæggeren i samarbejde med lodsejerudvalget og eventuelle landbrugskonsulenter. Arealerne værdiansættes 6

7 enten relativt eller absolut (ha-pris), men der sker ikke offentlig fremlæggelse af vurderingen. Den indgår alene som et arbejdsredskab i den videre planlægning. Når der er opnået enighed med en lodsejer, indhenter planlæggeren et tilbud fra lodsejeren om køb og/eller salg af jord. Dette sker ved, at lodsejeren underskriver en jordfordelingsoverenskomst, jf. afsnit 6.2. Tilbuddet er bindende for lodsejeren til og med den aftalte skæringsdag! Der gøres opmærksom på, at man ved spørgsmål om skat bør henvise lodsejeren til dennes økonomikonsulent eller anden rådgiver. 4.2 Statusrapport Planlægger indsender en statusrapport til Jordfordelingskontoret i henhold til den med Jordfordelingskontoret aftalte tidsplan. Denne skal indeholde en kort beskrivelse af forløbet af forhandlingerne med lodsejerne samt en vurdering af, om der fortsat er basis for at gennemføre sagen på det ansøgte grundlag. Endvidere skal der gives et revideret skøn over det forventede antal lodsejere. Rapporten skal tiltrædes af lodsejerudvalgets formand. Viser det sig under planarbejdet, at der er et grundlag for at udvide antallet af deltagere, vil muligheden herfor bl.a. afhænge af, om der er ressourcer til det. Af hensyn til prioriteringsrækkefølgen af indkomne sager skal Direktoratet have en skriftlig forespørgsel om udvidelsesmuligheder. 4.3 Arealreguleringslovgivning I forbindelse med indgåelse af jordfordelingsoverenskomsterne skal planlæggeren være opmærksom på, om jordomlægningerne kræver tilladelse i henhold til anden lovgivning, bl.a.: Bestemmelser som administreres af kommunerne: Planloven, Lov om offentlige veje, Lov om private veje, Byggeloven, Lov om miljøbeskyttelse, Lov om forurenet jord. Bestemmelser som administreres af andre myndigheder: Landbrugsloven, Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, Udstykningsloven. 4.4 Landbrugslov For så vidt angår landbrugsloven, kan der inden for nærmere angivne rammer foretages omlægninger uden tilladelse efter lovens 4 og 13 ved afgivelse af en landinspektørerklæring. Landinspektørerklæringen kan ikke anvendes ved fraskillelse af bygninger på en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 8, stk. 4 eller ved supplering af en ejendom uden bygninger. 7

8 Der henvises til bek. nr. 628 af 26. juli 1999 om udstykningssager vedrørende landbrugsejendomme. I de tilfælde, hvor der ikke kan afgives landinspektørerklæring, skal der indhentes tilladelse fra jordbrugskommissionen. I alle tilfælde, hvor der finder supplering sted af en ejendom, skal der foreligge en 13-erklæring. Denne erklæring indhentes normalt samtidig med, at lodsejeren underskriver jordfordelingsoverenskomsten. For områder med særlige arronderings- og afstandsforhold, såsom marskområder, inddæmmede områder og lignende, kan afstanden mellem bygningerne og jorderne være atypisk store. Sammenlægning af jorder kan derfor typisk ikke ske indenfor landbrugslovens regler, hvorfor jordbrugskommissionen må inddrages til en drøftelse af forholdene. Også i andre tilfælde vil det være hensigtsmæssigt/nødvendigt at inddrage jordbrugskommissionen tidligt i sagen. Sådanne møder kan finde sted såvel før som efter at sagen indsendes til Jordfordelingskontoret. Initiativtager til sådanne møder kan være Jordfordelingskontoret, planlæggeren, jordbrugskommissionen eller evt. lodsejerudvalget. Ansøgningerne til jordbrugskommissionen skal være kommissionen i hænde, således at eventuelle klagefrister kan overholdes inden afsigelse af foreløbig kendelse. Såfremt der undtagelsesvis ikke foreligger svar fra kommissionen ved sagens indsendelse, skal der vedlægges kopi af korrespondancen med kommissionen. Jordfordelingskontoret tager herefter stilling til, om sagen kan gennemføres med den fastsatte skæringsdag, eller om skæringsdagen skal udskydes. Skæringsdagen kan kun udskydes, såfremt alle lodsejere tiltræder denne beslutning. Det skal tilstræbes at minimere de situationer, hvor der skal søges dispensation eller særlig tilladelse såvel efter landbrugsloven som efter anden lovgivning. 4.5 Ansøgninger om fortrinsstilling Der skal ikke afgives den særlige naboerklæring om suppleringsjord, når der fremsættes ønske om fortrinsstilling på baggrund af den i afsnit 3.2 nævnte offentliggørelse. Fortrinsstilling kan kun gøres gældende af lodsejere, som er ejere eller medejere af mindre end 70 ha, og hvis landbrugsejendomme ligger i planområdet eller inden for en vejafstand af 2 km. fra dette, jf. endvidere reglerne i landbrugslovens 13, stk Efter udløbet af 4 ugers fristen sender planlæggeren de modtagne ønsker til jordbrugskommissionen til orientering. Ansøgninger om fortrinsstilling, der måtte være kommet for sent frem til planlæggeren, skal også medsendes til jordbrugskommissionen med et notat om, at de er fremkommet efter ansøgningsfristens udløb. I forbindelse med planlægningen håndterer planlæggeren de indkomne ansøgninger om fortrinsstilling. Det bør under planlægningen tilstræbes, at ansøgeren ved sin evt. deltagelse i jordfordelingen, skriftligt frafalder sin ansøgning om fortrinsstilling. Dette kan evt. ske som en bemærkning på overenskomsten. Når planlæggeren er færdig med lodsejerforhandlingerne, sender han en redegørelse til jordbrugskommissionen om, hvorledes han har håndteret de indkomne ansøgninger om fortrinsstilling. Planlæggeren kan med fordel sende redegørelsen 8

9 i forbindelse med eventuelle dispensationsansøgninger. Jordbrugskommissionen tager herefter stilling til evt. ikke frafaldne ansøgninger om fortrinsstilling. 4.6 Kvote- eller støtteordninger Planlæggeren bør i god tid være opmærksom på, om lodsejeren har indgået aftale om kvote- eller støtteordninger, herunder hektarstøtte, økologi og MVJ-aftaler, der berøres af jordfordelingen. Det samme er tilfældet, såfremt der kan blive tale om ejendomsavancebeskatning. I disse tilfælde bør lodsejeren rette henvendelse til sin konsulent eller anden rådgiver, for at få afklaret eventuelle konsekvenser af en forestående jordfordeling. Afklaringen af disse forhold er Jordfordelingskontoret uvedkommende. Der skal i øvrigt henvises til pjecen om "Tilskudsmuligheder i Landbruget" udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter. 4.7 Frigjorte arealer Indgår der frigjorte arealer efter lovbek. nr. 676, af 9. august 1995, om ophørsstøtte, skal planlæggeren være opmærksom på, at forpligtelsen på de frigjorte arealer kan overføres til arealer af mindst samme størrelse på en eller flere bedrifter, der indgår i jordfordelingen. Kravet om, at overtagers egen bedrift skal udvides med mindst 10 ha er opfyldt, såfremt de bedrifter, der ved jordfordelingen suppleres med frigjorte arealer, tilsammen udvides med mindst 10 ha. Når sagen indsendes til Jordfordelingskontoret, skal der vedlægges dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. 5. Krav til jordfordelingsplanen 5.1 Generelle forhold Det primære formål med en jordfordeling er at samle spredtliggende lodder til større sammenhængende arealer med henblik på en mere rationel og driftsøkonomisk udnyttelse. Landbrugsejendommenes arealer skal søges placeret så tæt ved ejendommenes bygninger som muligt og i færrest mulige lodder. Jordfordelingen skal desuden for at opnå støtte under landdistriktsordningen forbedre natur- eller miljøforhold. Som eksempler på tiltag, der kan medvirke til at forbedre natur- og miljøforhold, kan nævnes: Skovrejsning, rekreative bynære områder, etablering af stianlæg og adgang til naturen, reduceret arbejdskørsel på veje, oprettelse af biotoper, etablering af særlige biotoper, oprettelse af søer, beskyttelse af fortidsminder og drikkevand, hensigtsmæssig placering af landbrugsbygninger, herunder gyllebeholdere m.m., af hensyn til landskabet, samlinger af enge, overdrev, moser og MVJ områder. Det er et overordnet synspunkt ved jordfordeling, at der skal være et rimeligt forhold mellem den driftsøkonomiske og samfundsmæssige forbedring, som kan opnås, og de administrative omkostninger. Dette betyder blandt andet, at bagatelagtige jordomlægninger normalt ikke kan medtages, uden at der foreligger en god begrundelse herfor. 9

10 Ved omlægning af et areal, hvortil der er flere interesserede modtagere, kan der lægges vægt på, om modtageren i øvrigt bidrager til at fremme jordfordelingen ved at afgive et areal, det vil sige indgår som bytter. Jordombytning bør således alt andet lige tillægges større vægt end ensidig modtagelse. 5.2 Særlige forhold I visse situationer er det overordnede mål for en jordfordeling ikke det arronderingsmæssige, men derimod at få gennemført et privat projekt. Det kan tænkes, at resultatet for nogle ejendomme bliver en forringet arrondering. Det primære formål er her at gennemføre det pågældende projekt med færrest mulige ulemper for de berørte landbrugsejendomme 6. Formkrav til jordfordelingssagen 6.1 Indsendelse af sagen Når udkastet til jordfordelingsplanen, i henhold til den med Jordfordelingskontoret aftalte tidsplan, sendes til Jordfordelingskontoret, skal sagen med henblik på indkaldelse til kendelsesmødet og forelæggelse for kommissionen omfatte: 1. Redegørelse for hvorvidt tilsagnet til jordfordelingen overholdes, herunder forhold vedrørende arrondering, struktur samt natur- eller miljø stk. plan I med nøgle, jf. afsnit 6.3 i et passende målforhold stk. forslag til jordfordelingsplan II, jf. afsnit 6.3 i samme målforhold som plan I. 4. Jordfordelingsoverenskomster for alle deltagende ejendomme, jf. afsnit Ejendoms- og tingbogsattester for hver af de deltagende ejendomme. Tingbogsattester bør ikke være ældre end 3 mdr. Omkostningerne til attesterne er tilskudsberettiget jf. bekg. 672 af 11. juli , stk. 1 nr Økonomisk oversigt jf. afsnit Nødvendige garantier/deponering fra pengeinstitutter m.fl., jf. afsnit Udkast til foreløbig kendelse jf. pkt Dokumentation for håndtering af servitutter og rettighedshavere i øvrigt, f.eks. forkøbsrettigheder, forpagtningskontrakter, jagtrettigheder, fredskovspligt, fredning, indvindingsrettigheder og lignende, der efter deres ordlyd kunne være til hinder for jordfordelingen. 10. Landinspektørerklæring vedr. udstykningslovens 18-20, udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse samt kopi af eventuelle ansøgninger om dispensationer og tilladelser fra landbrugsloven. 11. Erklæringer i forbindelse med sammenlægning m.v. ( 13-erklæring) eller eventuelt erklæring om personers erhvervelse af en landbrugsejendom. For at attesterne kan være så aktuelle som muligt, bør planlæggeren så vidt muligt vente med at indhente tingbogsattester til kort før jordfordelingsoverenskomsterne skal underskrives, 10

11 Efter Jordfordelingskontorets korte gennemgang af sagen, foretager kontoret en revision af støttetilsagnet, herunder tilskudsandelen til den matrikulære berigtigelse. Kontorets gennemgang af sagen er begrænset til at sikre, at adkomstforholdene ikke er til hinder for en tinglysningsmæssig berigtigelse. Kvalitetssikringen af sagens øvrige forhold er planlæggers opgave og ansvar, herunder at der kan afsiges kendelse i sagen. 6.2 Jordfordelingsoverenskomsten Jordfordelingsoverenskomsten er udformet som et tilbud fra den enkelte lodsejer om salg og/eller køb og kan ikke gøres betinget. Tilbuddet er bindende til og med den aftalte skæringsdato. Tilbuddet bliver endeligt, når jordbrugskommissionen har afsagt foreløbig kendelse om godkendelse og fremme af jordfordelingsplanen, og lodsejeren har modtaget besked derom. De almindelige vilkår for deltagelse i jordfordelingen er trykt på jordfordelingsoverenskomsten, jf. bilag II. Bemærk, at overenskomsterne suppleres med et indstiksark, der med en bemærkning på overenskomsten gøres til en del af aftalen. Jordfordelingsoverenskomsterne udfyldes med tydelig sort eller blå skrift af hensyn til senere kopiering. Indføjelser og rettelser efter lodsejerens underskrift skal påføres overenskomsten med rødt, så disse fremgår tydeligt. Overenskomsterne udfyldes med matrikelbetegnelse og foreløbigt areal (angivet i ha med mindst 2 decimaler) for alle afgivne og modtagne arealer. Arealerne angives med arealnummer og løbenummer, samt hvorfra og hvortil arealet overføres. Således kan overenskomsterne umiddelbart sammenholdes for så vidt angår omlagte arealer. Overdragelse af arealer sker normalt til fast aftalt pris, således at det ikke bliver nødvendigt at regulere den aftalte salgs- og/eller købspris ved evt. arealafvigelser efter opmåling. Der skal anføres separat pris ud for hvert areal, der handles. Det forudsættes i øvrigt, at sælger og køber er bekendt med grænserne for de overdragne arealer. Købs- og salgspriserne i overenskomsterne skal være udtryk for arealernes reelle markedsværdier, dels af hensyn til afgiftsberegningen i forbindelse med tinglysning af foreløbig kendelse, dels af hensyn til panthaverforhold og ejendomsavancebeskatning m.v. For hver ejendom skal endvidere angives: Summen af afgivne og modtagne arealer. Summen af salgspriser og købspriser for solgte og købte arealer. Nettoforøgelse eller formindskelse i ha. Nettobeløbet som lodsejerne skal betale eller modtage. I overenskomstens rubrik særlige bemærkninger må kun anføres forhold, der fraviger overenskomstens almindelige vilkår. Der kan være tale om bestemmelser om nedlægning af en landbrugsejendom, vejrettigheder, forpagtning og afløbsforhold m.v. Bemærkningerne skal i givet fald anføres i overens- 11

12 komsten for både sælger og køber. Sådanne privatretlige aftaler mellem lodsejerne er Jordfordelingskontoret uvedkommende. Overenskomsten skal være underskrevet af den, der er tingbogsmæssigt legitimeret. Sælges en ejendom eller dele heraf, der indgår i formuefællesskabet mellem ægtefæller/registrerede partnere, så den ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for erhvervsvirksomhed, skal overenskomsten tillige underskrives af ægtefællen/den registrerede partner. Såfremt rubrikken til tiltrædelse af ægtefælle/registreret partner ikke er udfyldt, skal det i følgebrevet til sagens fremsendelse angives, om det handlede er sælgers særeje, eller om sælger er ugift. Der henvises til lov nr. 372 af 6. juli 1989 om registreret partnerskab og 18, i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger med senere ændringer. Såfremt en lodsejer ikke har tinglyst adkomst på det areal, der afstås ved jordfordelingen, skal der redegøres nærmere om årsagen til dette. Som eksempler kan nævnes: Dødsboer, hvor skifteretsattesten ikke er blevet tinglyst på ejendommen - her skal der vedlægges kopi af skifteretsattesten; Ejerskifte, hvor den nye ejer endnu ikke har fået tinglyst sin adkomst. Her skal der vedlægges kopi af skødet eller lignende, og jordfordelingsoverenskomsten skal tiltrædes af den tinglyste ejer. Arealer uden ejer, eller ejerforhold af historisk art. Her er der i jordfordelingslovens 5, stk. 5, mulighed for at erhverve ejendomsdom på arealet, såfremt erhververen kan godtgøre sin tilknytning til arealet, f. eks. ved at kunne fremlægge ejendomsskattebillet og kvittering for betalt ejendomsskat. Såfremt en lodsejer deltager med flere ejendomme, udfyldes der en overenskomst for hver ejendom. Består en overenskomsten af flere overenskomstark, skal det af det enkelte ark fremgå, at det f.eks. er nr.1 af i alt 3 ark. 6.3 Jordfordelingsplan I og II Der udarbejdes en jordfordelingsplan I, der omfatter alle de ejendomme, hvis ejere har underskrevet en jordfordelingsoverenskomst. På planen skal hver ejendoms arealer inden jordfordelingen være fremhævet med kraftig farve og tydeligt påført løbenummer. Planen udfærdiges på det gældende matrikelkort. På planen angives den omtrentlige beliggenhed af beboelsesbygningerne. Der skal endvidere udfærdiges en nøgle med angivelse af løbenumre, ejernavne og ejendomssignatur. Forslag til jordfordelingsplan II, jf. bilag III, skal udarbejdes på grundlag af de indgåede jordfordelingsoverenskomster. Planen skal udarbejdes på en kopi af det gældende matrikelkort i tilsvarende målforhold som plan I. Hver ejendoms arealer efter jordfordelingen fremhæves med samme signatur som på plan I. De arealer, hver enkelt ejendom modtager ved jordfordelingen, skal tydeligt påføres modtagerens løbenummer. Omkredsen af de modtagne arealer skal fremhæves med rød skygge eller rød kantskravering. Hvor de modtagne arealer udgør en blok, farves omkredsen af den samlede blok. Endvidere skal alle omlagte arealer på plan II være tydeligt betegnet med arealnummer, dvs. den afgivende ejendoms 12

13 løbenummer kombineret med fortløbende numre for alle arealer, der fra de enkelte matrikelnumre overføres til andre ejendomme. Den afgivende ejendoms løbenummer må ikke fremtræde selvstændigt på de modtagne arealer. For eksempel betegnes de fra ejendommen løbenummer 4 afgivne arealer ved arealnummer 4-1, 4-2, 4-3 o.s.v. Beboelsesbygningerne skal angives på samme måde på plan II som på plan I. Ved indsendelsen af planforslag må plan I og II kun omfatte de ejendomme, der deltager i jordfordelingen. 6.4 Oplysninger og undersøgelser vedrørende lodsejernes økonomiske forhold Planlæggeren skal sørge for, at lodsejeren stiller sikkerhed for rettidig betaling af købesummen ved bankgaranti eller indeståelse fra et pengeinstitut, hvis nettokøbesummen for den enkelte ejendom er over kr. Garantien skal gælde fra skæringsdatoen indtil betalingen finder sted. Den skal også dække eventuelle påløbne renter fra skæringsdatoen, til betaling sker. Garantien, som skal være på anfordring, må kun være betinget af, at arealet overdrages til køberen. Deltager lodsejeren med flere ejendomme i samme sag, skal der som udgangspunkt stilles en garanti for hver enkelt ejendom. Dette gælder også såfremt lodsejeren handler med sig selv. Der vedlægges kopi af eksempel på en garanti, bilag IV. I stedet for garanti kan købesummen deponeres på en spærret konto i et pengeinstitut til frigivelse til planlægger på skæringsdagen. Deponeringskvittering fra pengeinstituttet skal indsendes Jordfordelingskontoret senest sammen med sagen. 6.5 Økonomisk oversigt Ved indsendelse af planforslag til Jordfordelingskontoret skal planlæggeren udarbejde en oversigt for de deltagende ejendomme med angivelse af: løbenummer navn ejendomsværdi grundværdi summen af de tinglyste pantehæftelser for nettosælgere, herunder redegørelse for hel eller delvis sambelåning areal før og efter jordfordeling afgivne og modtagne arealer beløb, der skal ind- eller udbetales. Jordfordelingskontoret har udarbejdet et skema, jf. bilag V. Skemaet kan bestilles hos Jordfordelingskontoret, tlf.,

14 Summen af de afgivne og modtagne arealer i jordfordelingen skal balancere. Ligeledes skal sagens samlede salgs- og købesum balancere. 6.6 Udkast til foreløbig jordfordelingskendelse Ved indsendelse af sagen til Direktoratet for FødevareErhverv medsendes udkast til foreløbig kendelse. Dette skal om muligt leveres i digital form (WORD eller.rtf format). Som forslag vedlægges kendelsesudkast. Udkastet kan hentes på eller rekvireres hos Jordfordelingskontoret. I kendelsen skal det oplyses hvilken jordbrugskommission, der afsiger kendelsen samt hvornår og hvor mødet fandt sted. Der skal endvidere henvises til, at jordfordelingen gennemføres i henhold til jordfordelingsloven lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april Det anføres hvor mange ejendomme, der deltager i jordfordelingen samt hvad jordfordelingsplanen består af (antal planer, jordfordelingsoverenskomster, tingbogs- og ejendomsattester m.v.). Det samlede omlagte areal i jordfordelingen oplyses i ha med 2 decimaler. I en tabeloversigt anføres de ejendomme, der omfattes af jordfordelingsplanen. For hver ejendom skal fremgå: Lb.nr., navn, alle matr.nr. der sælges, ejerlav (inklusiv sognebetegnelse) og købesum. I de tilfælde hvor en ejendom alene køber, anføres som minimum hovedmatrikelnummeret. Dato for overdragelsen af arealerne og dato for refusion af skatter og afgifter skal fremgå (skæringsdagen). Der skal redegøres for alle sælgende ejendommes pantesikkerhed efter planens gennemførelse. I kendelsen skal jordbrugskommissionens eventuelle særlige vilkår til sagens gennemførelse fremgå. I henhold til jordfordelingsloven 3 stk. 7 og 6, stk. 1 foranlediger Jordfordelingskontoret som sekretariat for jordbrugskommissionen kendelsen tinglyst som byrde på alle berørte ejendomme. Planlæggeren sender senest på kendelsesdagen en crossed check på samtlige tinglysningsomkostninger til Direktoratet for FødevareErhverv, Jordfordelingskontoret. Checken skal udstedes til det pågældende tinglysningskontor. Sted og dato påføres til sidst samt navnene på jordbrugskommissionens medlemmer (jf. 1, stk. 3) 7. Fremgangsmåde ved senere salg eller pantsætning Jordfordelingskontoret har udarbejdet en kort vejledning om fremgangsmåden ved salg eller pantsætning af ejendomme. 14

15 Salg af hele den omlagte ejendom. Hvad enten ejeren har afgivet eller modtaget et areal ved jordfordelingen, eller både har afgivet og modtaget et areal, skal skødet udfærdiges som omfattende ejerens oprindelige areal. I skødet skal anføres ejendommens matrikulære og tinglysningsmæssige betegnelse før jordfordelingen, men med bemærkning om, at køberen er bekendt med og respekterer den tinglyste kendelsen om jordfordeling. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en lodsejer ved jordfordeling har afgivet al landbrugsjorden og kun beholder bygningslodden, hvorpå landbrugspligten eventuelt kan ophæves. Det kan dog formelt være nødvendigt for køberne at søge erhvervelsestilladelse efter reglerne i landbrugsloven. Tilladelsen gives normalt uden problemer. Det er derfor ikke nødvendigt med en forlods udstykning. Hvis der alligevel ønskes foretaget en sådan udstykning, må lodsejeren selv betale udgifterne derved. Salg af en del af den omlagte ejendom. Her må lodsejeren følge de almindelige regler og selv betale og sørge for, at det solgte areal bliver udstykket og tilskødet køberen. Hvis det solgte areal eller en del deraf er købt af lodsejeren i jordfordelingssagen, skal skødet for at kunne tinglyses tiltrædes af den lodsejer, der har afgivet arealet. Jordfordelingskontoret har dog i nogle tilfælde modtaget en uigenkaldelig fuldmagt fra den oprindelige sælger og kan da underskrive på dennes vegne. Jordfordelingskontoret dækker ingen udgifter i dette tilfælde. Pantsætning af ejendommen. Hvis en lodsejer ønsker at optage lån i den ejendom, der er omlagt ved jordfordelingen, kan Jordfordelingskontoret afgive en indeståelse for, at omlægningerne vil blive gennemført, og at de modtagne arealer vil blive indlagt under de pantehæftelser, der hviler på ejendommen. Indeståelsen kan ikke udstedes, før der er afsagt kendelse i sagen, og denne kendelse er tinglyst anmærkningsfrit på ejendommen, og lodsejeren har modtaget meddelelse om, at sagen er godkendt af jordbrugskommissionen. På grundlag af indeståelsen og et tinglyst pantebrev i lodsejerens oprindelige ejendom, vil et pengeinstitut kunne udbetale lånet. 8. Foreløbig kendelse Når planlægningen er afsluttet, afholdes der et offentligt kendelsesmøde inden skæringsdagen. Planlægger finder et passende mødelokale, og oplyser Direktoratet om tid og sted, hvorefter Direktoratet for FødevareErhverv indkalder den stedlige jordbrugskommission. Direktoratet underretter lodsejerne og rettighedshaverne ved at annoncere i lokale aviser om mødets afholdelse. Udgifter til annoncering og afholdelse af mødet betales af planlæggeren. 15

16 Det er planlæggeren der afholder mødet og han sender udkast til dagsorden til Jordfordelingskontoret inden mødet. Jordfordelingskontoret fører protokollen. På mødet gennemgår planlæggeren jordfordelingsplanen, herunder f.eks. nødvendige dispensationer efter landbrugsloven. Eventuelle klagere har adgang til at fremsætte deres synspunkter om planen direkte overfor den ordinære kommission. Planlæggeren skal på mødet kunne redegøre for de sælgende ejendommes pantehæftelser, med henblik på at assistere kommissionen i afgørelsen af, hvorvidt der skal foretages panthaverhøringer. Kan den ordinære kommission godkende planen, tiltrædes kommissionen af et kreditsagkyndigt medlem og en lokal byretsdommer, som overtager formandsposten. Den udvidede kommission afsiger en foreløbig kendelse om, at jordfordelingen skal gennemføres i henhold til den godkendte plan, og tager herunder stilling til, hvilke panthavere der skal høres, jf. lovens 5, stk. 3. Efter at der er afsagt foreløbig kendelse, skal lodsejerne før skæringsdagen have skriftlig besked fra planlæggeren om, at planen er godkendt. Dette er accepten af det tilbud, lodsejeren tidligere har afgivet og først på dette tidspunkt foreligger der en gensidigt bindende aftale. Før udbetaling af støtte til jordfordelingen skal plangodkendelsen til lodsejerne dokumenteres overfor Strukturudviklingskontoret. De lodsejere, der skal betale vederlag, får samtidig oplyst af planlæggeren hvortil betalingen skal ske. De lodsejere, der skal have udbetalt penge, får ligeledes oplyst, hvornår og hvordan udbetalingen vil ske. Direktoratet foranlediger omgående den foreløbige kendelse (protokoludskriften) tinglyst på de deltagende ejendomme som en byrde. Når skæringsdagen er indtrådt, kendelsen er lyst i anmærkningsfri stand og eventuelle panthavere er blevet hørt, sørger planlæggeren for udbetaling af vederlag til lodsejerne, med fradrag af eventuelle panthaverkrav. 9. Panthaverhøring I en jordfordelingssag overdrages arealerne ifølge jordfordelingsoverenskomstens almindelige vilkår i gældfri stand, og planlægger er berettiget til, for ejerens regning, at indfri pantegæld. Såfremt der sker et nettosalg, skal der fra panthaverne foreligge fornødent samtykke til arealets frigørelse for pantehæftelser. Panthaverne kan stille krav om ekstraordinært afdrag/indfrielse af pantegælden. Er der panthavere, der tilsammen stiller større krav end det aftalte vederlag, kan kommissionen bestemme, at jordfordelingen alligevel skal gennemføres. Panthavernes krav imødekommes i prioritetsorden, så langt vederlaget rækker, jf. jordfordelingslovens 5, stk. 3. Det er planlæggeren, der sørger for panthaverhøringerne. De panthavere, hvis krav ikke imødekommes, rykker herefter op i prioritetsrækkefølgen i takt med, at de foranstående prioriteter indfries. Er formindskelsen af ejendommen ubetydelig i forhold til ejendommens værdi, og kan den ske uden fare for panthavernes sikkerhed, kan en enstemmig jordbrugskommission bestemme, at samtykke fra panthaverne er ufornødent. 16

17 Det skal fremhæves, at det i en jordfordelingssag ikke er nødvendigt med påtegning på pantebrevene og efterfølgende tinglysning af disse (relaksation), således som det er tilfældet i private udstykningssager. Ved udbetaling af vederlag til panthaver skal det sikres, at panthaver foretager nedlysning af pantehæftelsen. Ændringen af pantesikkerheden sker ved jordfordelingssagens endelige berigtigelse. Hvis der er tinglyst pantebreve for statslån, vil Finansstyrelsen normalt kræve vederlaget indbetalt som ekstraordinært afdrag, eller kræve indfrielse. Kravet kan dog frafaldes på nærmere angivne betingelser, jf. "Ryknings- og relaksationsvejledning" af april 1997, som kan rekvireres i Finansstyrelsen. Planlæggeren skal orientere lodsejerne om forholdet, inden jordfordelingsoverenskomsten underskrives. Ved salg af arealer skal planlæggeren være opmærksom på, om der hviler jordrentevilkår på ejendommen. Såfremt dette er tilfældet, vil Finansstyrelsen kræve, at jordrenten bliver afløst. Planlæggeren bør derfor råde lodsejeren til at drøfte forholdet med sin regnskabskonsulent eller revisor, således at lodsejeren har klarhed over de økonomiske konsekvenser, inden jordfordelingsoverenskomsten underskrives. Eventuelle gebyrer i forbindelse med høring af panthaverne er ikke tilskudsberettiget. Gebyret opkræves typisk i forbindelse med en senere terminsopkrævning. 10. Refusionsopgørelse Ifølge jordfordelingsoverenskomsten skal lodsejerne fortsat betale skatter og afgifter m.v. af den oprindelige ejendom, indtil jordomlægningerne er registreret hos de berørte myndigheder. Efter at der er afsagt kendelse, anmoder planlæggeren Told og Skat om at omvurdere ejendommene efter jordfordelingen. Når omvurderingen foreligger, udarbejder planlæggeren refusionsopgørelse af ejendomsskatterne for perioden fra skæringsdagen, til omvurderingen får skattemæssig virkning for den enkelte lodsejer. Planlæggeren bør gøre lodsejerne opmærksom på, at refusionsperioden godt kan strække sig ud over 2 år, idet det ændrede vurderingsgrundlag efter matrikulær berigtigelse skal foreligge hos Told & Skat inden 1. oktober, for at ændringen kan få skattemæssig virkning 15 mdr. efter. Er der pålagt ejendommene bidrag til drift og vedligeholdelse af diger/og eller afvandingsanlæg, sender planlæggeren sagen til ændring af partsfordelingen hos amtet eller i enkelte tilfælde hos digelaget/kms. På baggrund af de modtagne ændringer udarbejders der en refusionsopgørelse. Refusionsbeløbene forrentes normalt ikke. 11. Matrikulær berigtigelse Efter foreløbig kendelse er afsagt, indgår planlæggeren, hvis denne ikke selv er praktiserende landinspektør, en aftale med en landinspektør om udfærdigelse af den matrikulære sag. 17

18 Planlæggeren vurderer om der er væsentlige uoverensstemmelser mellem arealstørrelserne, som angivet i jordfordelingsoverenskomsten og de faktiske forhold i marken. Med mindre andet er aftalt, kan der blive tale om at foretage en regulering af vederlag i, jf. overenskomstens pkt Endelig kendelse, notering og afslutning Udkastet til den endelige kendelse skal godkendes af den udvidede kommission på et offentligt møde. Mødet annonceres af Jordfordelingskontoret med min. 14 dages varsel i Statstidende, og lodsejere og panthavere indkaldes til mødet. Omkostninger til annoncering og afholdelse af mødet betales af planlægger. Ved den endelige kendelse tager kommissionen endeligt stilling til de krav, der måtte blive fremsat af lodsejere og panthavere, jf. lovens 5, stk.1. Efter endelig kendelse er afsagt, foranlediger planlæggeren sagen noteret i Kortog Matrikelstyrelsen (KMS) med notits om, at KMS med 14 dages varsel aftaler nærmere med Jordfordelingskontoret angående sagens fremsendelse til tinglysning. Jordfordelingskontoret foranlediger arealændringerne noteret i Tingbogen med hæftelser og byrder på de respektive ejendomme i overensstemmelse med noteringsskrivelsen. Servitutterne fordeles i overensstemmelse med den udarbejdede servituterklæring, og den foreløbige kendelse aflyses på ejendommene. Finder tinglysningskontoret, at der skal ske ændring/tilføjelser af servitutter i forbindelse med jordfordelingen, vil den berigtigende landinspektør blive kontaktet af tinglysningskontoret eventuelt af Jordfordelingskontoret for at foretage det videre fornødne. Efter tinglysning modtager planlæggeren sagen fra Jordfordelingskontoret og sender derefter en orientering til lodsejere og panthavere om, at sagen nu er afsluttet, bilagt en kopi af den nye tingbogsattest eller anden dokumentation for de omlagte arealer jf. Jordfordelingslovens 6, stk. 2. Slutopgørelse m/revisorpåtegning sendes til Direktoratet for FødevareErhverv til godkendelse og endelig afregning af sagen. Bilag I: Jordfordelingsoverenskomst 18

19 19

20 Bilag I Bilag II Almindelige vilkår til jordfordelingsovenskomsten Jordfordelingskontoret, Allégade 24, 6270 Tønder tlf Jordfordeling@dffe.dk

21 Bilag III Bilag III Eksempel på plan 2 Jordfordelingskontoret, Allégade 24, 6270 Tønder tlf Jordfordeling@dffe.dk

22 UDKAST Bilag IV Bilag IV: Garantierklæring GARANTIERKLÆRING (anfordringsgaranti) På foranledning af <Lodsejerens navn> <Adresse> <Postnummer og By> indestår underskrevne pengeinstitut hermed for et beløb af <Beløb i tal> kr. skriver <Beløb i bogstaver> 00 / 100 over for <Planlægger> <Adresse> <Postnummer og by> til sikkerhed for betaling af suppleringsjord til <Lodsejerens navn>s ejendom matr.nr. <Matr.nr.>, ved <Navn på jordfordeling>, <Evt. journalnummer>. Garantien, der er ubetinget, gælder fra skæringsdag den <Skæringsdag>, og indtil betalingen finder sted. Den dækker ud over det anførte beløb påløbne renter, 4% pr. år, i gyldighedsperioden. Garantien er fritaget for stempelafgift i henhold til 83 i Stempelloven., den 200<År> 22

23 Bilag 1 Bilag nr. V Økonomisk oversigt Økonomisk oversigt XXXX jordfordeling Jr.nr. XXXX Skæringsdag XXXX Lb Ejer Ejendom før jordfdl. Pantegæld Areal Brutto Netto Areal Netto vederlag Netto nr. ejd. værdi gr. værdi før afgiv. modt. ha + - efter til kr. fra kr. vederlag 1 0,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00 0,00 0 0,00 0,00 0, Jordfordelingskontoret, Allégade 24, 6270 Tønder tlf Jordfordeling@dffe.dk

24

25 Bilag VI Bilag VI Da Jordfordelingskontorets overenskomster endnu ikke er ændret i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilskud til jordfordeling mellem landejendomme, skal dette indstiksark redegøre for, hvilke af de almindelige vilkår, der ikke længere er gældende. For jordfordelinger, der er rejst under Landdistriktsprogrammet efter den 1. august 2003 gælder følgende ændringer: Ad pkt. 6. Arealtilstand, hegn m.v. 2. afsnit sidste sætning: DFFE har ikke foretaget besigtigelse for forekomst af flyvehavre.. Slettes. Ad pkt. 7. Overtagelsesdag m.v. 2. afsnit ændres til følgende: Refusionsopgørelse for skatter m.v. udarbejdes af planlægger. Ad pkt. 10. Ind- og udbetaling. Teksten i 1. afsnit ændres til følgende: Ind- og udbetaling sker gennem et af planlægger anvist pengeinstitut. Teksten i andet afsnit ændres til følgende: Udbetaling af salgssum til sælger og /eller panthavere kan først ske, når Kommissionens kendelse om fremme af jordfordelingsplanen er tinglyst anmærkningsfrit. Kommissionen bestemmer ved kendelsen, om panthavere skal give tilladelse til udbetaling af salgssum, herunder om evt. krav skal imødekommes i prioritetsorden. Jordfordelingskontoret, Allégade 24, 6270 Tønder tlf Jordfordeling@dffe.dk

26 UDKAST Bilag VII Bilag VII Foreløbig kendelse af (dag, måned, år) i jordfordelingen (Jordfordelingens navn) Jordbrugskommissionen for (Amtets navn) Amt har den (dato) godkendt, i henhold til jordfordelingsloven - lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996, en af ejerne skriftligt tiltrådt jordfordelingsplan for (antal ejendomme) ejendomme i (Amtets navn) Amt. Jordfordelingsplanen omfatter følgende ejendomme: Lb.n r. Navn Matr.nr. By/Ejerlav Købesum Ved jordfordelingen omlægges (antal omlagte ha) ha. Den udvidede jordbrugskommission afsiger herved foreløbig kendelse og bestemmer, at jordfordelingen fremmes til endelig kendelse, jf. jordfordelingslovens 2-7. De omlagte arealer overdrages den, der ligeledes er skæringsdag for evt. refusion af skatter og afgifter. Ved jordfordelingsplanens gennemførelse ophæves landbrugspligten på følgende ejendomme: Lb.nr. Matr.nr. By/Ejerlav Kommissionen giver tilladelse til, at arealerne kan opmåles og afsættes i marken samt til at kontante vederlag kan udbetales under iagttagelse af det i protokollat af dags dato vedrørende panthaversamtykke anførte. Nærværende kendelse har retsvirkning efter jordfordelingslovens 3, stk. 6, og begæres tinglyst i medfør af 3, stk. 7, på de af jordfordelingsplanen berørte ejendomme. Der henvises til kommissionens forhandlingsprotokol af (dato) vedrørende jordfordelingen. 26

27 UDKAST Bilag VII (Dommerens navn) (Kreditsagkyndiges navn) (JBK-formandens navn) (JBK-medlems navn) (JBK-medlemsnavn) (Planlæggerens navn) 27

28 Bilag VIII Bilag VIII Endelig kendelse af (dato) i jordfordelingssagen (jordfordelingens navn) Ved foreløbig kendelse af (dato) tinglyst den (dato), har den i henhold til lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april jordfordelingsloven udvidede jordbrugskommission for (Amtets navn) Amt bestemt, at jordfordelingsplanen i/ved (område navn eller kommune) i (Amtets navn) Amt, omfattende (antal ejendomme) ejendomme, skal fremmes til endelig kendelse. Skæringsdagen for jordomlægningerne samt for skatter og afgifter m.v. er fastsat til (skæringsdagen). Ved planen omlægges (antal omlagte ha) ha. Vedrørende de på ejendommene tinglyste servitutter foreligger der (antal) servituterklæring, udarbejdet af (landinspektøren og ca. tidspunkt), bilag (bilags. nre). Vedrørende de på ejendommene evt. tinglyste statshusmandsservitutter bemærkes, at de afgivne arealer udgår af servitutterne, og de modtagne arealer indlægges under servitutterne. Følgende servitut aflyses ved nærværende kendelses tinglysning: Lb.nr. (lb.nr. og servitutbetegnelse) For så vidt angår ejendommene lb.nr. (lb.nre) er der i henhold til kommissionens beslutning fremskaffet samtykke fra panthaverne til frigørelse af de ved jordfordelingen fraskilte arealer for pantegæld. For ejendommene løbenumrene (lb.nre) er vederlaget udbetalt til panthaverne i prioritetsorden. Pantebrevene er nedlyst (eller Det har ikke været nødvendigt at ned- eller aflyse pantebreve ), og der er ikke sket nogen forringelse af pantesikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser. Disse er rykket op i det omfang, foranstående pantehæftelser helt eller delvis er indfriet. Med hensyn til de øvrige pantebehæftede ejendomme, der afgiver jord, erklærer kommissionen udtrykkeligt efter enstemmig vedtagelse, at den ved jordfordelingen bevirkede formindskelse af ejendommene er ubetydelig i forhold til deres værdi, Jordfordelingskontoret, Allégade 24, 6270 Tønder tlf Jordfordeling@dffe.dk

29 UDKAST Bilag VIII at udskillelsen af de arealer, der afgives eller ombyttes ved jordfordelingen, kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden, at pantehæftelserne kan udslettes for de udskilte arealers vedkommende, og at samtykke fra panthaverne i disse ejendomme er ufornødent. Ved den endelige tinglysningsmæssige berigtigelse af jordfordelingen udgår de afgivne arealer af pantehæftelserne, og de modtagne arealer omfattes af pantehæftelserne på de ejendomme, som arealerne indlægges under. Ved kendelsen nedlægges de på matrikelkortet udlagte og på ændringskortet overstregede tinglyste og utinglyste veje i jordfordelingsområdet. Samtlige tinglyste og utinglyste vej- og færdselsrettigheder for disse veje bortfalder ved kendelsen. Samtidig udlægges på matrikelkortet de på ændringskortene angivne nye veje. Medmindre andet er anført, overføres modtagne arealer til købernes ejendomme, således at de ikke kan fraskilles uden tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. I forbindelse med planens gennemførelse er kontante vederlag m.v. afregnet efter den for kommissionen fremlagte økonomiske oversigt. De i jordfordelingen deltagende ejendomme er omvurderet med skattemæssig virkning fra (dato). Der er ikke over for kommissionen fremsat nogen indsigelse, som har kunnet tages til følge, mod de ved nærværende kendelse bestemte jordomlægninger, herunder disses berigtigelse eller den endelige opgørelse/skematisk redegørelse. Kommissionen bestemmer herefter, at jordfordelingen gennemføres for alle af planen omfattede ejendomme på de angivne vilkår, at jordomlægningerne noteres i matriklen og tinglyses med til- og fraskrivning for hver ejendom af tinglyste hæftelser og byrder, og at kommissionens foreløbige kendelse af den aflyses i forbindelse med den endelige tinglysningsmæssige berigtigelse. Der henvises til kommissionens forhandlingsprotokol af (dato) vedrørende jordfordelingen. 29