Dansk Vestindien Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet marts 2017

Transkript

1 Dansk Vestindien Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet marts 2017 Lørdag d. 18. marts kl Vestervang Kirke, Gurrevej 66, Helsingør Velkomst til ugens seminar om Dansk Vestindien Brødremissionen i Dansk Vestindien, kirke og skole for slaverne Da Christian d. 6. blev kronet i 1731 var hans svigermor, Sophie Magdalena af Brandenburg med og også hendes halvfætter grev Zinzendorff, leder af en genetableret pietistisk menighed i Herrnhut i Mähren. Den begavede Zinzendorf blev tilbudt en dansk ministerpost, men ville hellere være fri til at lede sin menighed. eller missionere, allerhelst i Grønland. Zinzendorfs møde i København med negerslaven Anton fra de Vestindiske øer ændrede det hele, og allerede i 1732 rejste de 2 første Brødremissionærer til Øerne. Ingen havde før interesseret sig for at kristne de mange tusinde slaver; de 2 missionærer tilbød endog at sælge sig selv som slaver for at kunne knytte kontakt til de sorte slaver. Overalt mødte de dyb skepsis og modstand, selv om de ingenlunde plæderede for en ophævelse af slaveriet på det tidspunkt - men de stod det hele igennem, og blot 25 år efter havde man døbt 1700 slaver og skabt missionshuse og skoler. En dybtfølt tro, en meget stærk forpligtethed over for opgaven tilsat praktisk håndelag indgik i denne succeshistorie. Brødremenigheden findes som bekendt stadig i Danmark, i dag organiseret som en luthersk-frimenighed. Menighedens samfund i Christiansfeld er netop kommet på Unescos liste over verdens kulturarv. Hvad var det så de gjorde, de første missionærer, og hvordan kunne de lykkes? Brødremenighedens præst, ph.d. Jørgen Bøytler i samarbejde med Vestervang kirke i Helsingør indbyder til en Brødremenighedsgudstjeneste som den kunne have fundet sted på Øerne tilpasset til vor tid. Efterfølgende vil Jørgen Bøytler, som også har ledet en studiegruppe på Øerne, redegøre for, hvordan man lykkedes med missionsarbejdet og samtidig fik opbygget et undervisnings- og skolesystem for slaverne. Mandag d. 20. marts kl Vor Frue Kloster, Laxmandssalen. Filmaften Historien om Peter von Scholten er så dramatisk, at der måtte kunne skrives om det. Scholten var generalguvernør fra 1827 til 1848, hvor han imod regeringens forholdsordre frigav slaverne på Øerne foran et truende oprør. Han brød efterfølgende sammen og trådte tilbage. Atter hjemme i København blev han stillet for en kommissionsdomstol, som dømte ham for at have forbrudt sit embede ved at undlade at slå oprøret ned med militærmagt. Året efter blev han pure frikendt af højesteret og døde 3 år efter. Den historie er der skrevet om. Han spiller en væsentlig rolle i Thorkild Hansens slavetrilogi, Folketeatret opførte i 2010 en musical om Peter von Scholten, og han bliver hovedpersonen i Mich Vraas anden roman om Øerne (se side 14-15). Og så var der jo Palle Kjærulff-Schmidts film fra 1987 med Ole Ernst i rollen som generalguvernøren. Og det er den film, vi skal se. Filmen er delvis optaget på Øerne og følger, med manuskript af Sven Holm, begivenhederne i skæbneåret 1848, hvor oprøret bryder løs.

2 Filmen fik en noget blandet modtagelse dengang men er alligevel god at blive klog på, også når det gælder de blankes (hvides) omgang med de sorte og farvede kvinder, herunder von Scholtens elskerinde. ( Tirsdag d. 21. marts kl Helsinge Kulturhus, Skolegade 43, Helsinge. Foredrag: De Dansk-Vestindiske Øer Danmarks rolle som kolonimagt, og især om dem, det gik ud over. Seniorforsker Louise Sebro, Nationalmuseet Mellem 11 og 13 millioner mennesker blev indtil midten af 1800-tallet fragtet fra Afrika til Amerika og solgt som slaver. Ca af dem blev på danske slaveskibe sejlet til Dansk Vestindien. Bag europæernes syn på afrikanerne som genstande, gemmer der sig - naturligt nok - menneskelige skæbnefortællinger om familier, der brutalt blev skilt ad, om selvmord, sygdomme og død men også om mennesker, der trods al umenneskelighed formåede at skabe sig et nyt liv. Danmark og De Vestindiske Øer en kronologi 1625 Et vestindisk Kompagni oprettes 1666 Det danske flag hejses første gang på St. Thomas 1672 St. Thomas proklameres dansk 1674 Det vestindiske kompagni forenes med det guinesiske (Afrika) 1684 St. Jan besættes 1685 Hugenotterne kommer til Øerne 1733 St. Croix købes af Frankrig, negeroprør på St. Jan 1733 Herrnhuternes mission begynder 1755 Staten overtager alle det vestindiske kompagnis besiddelser 1801 Øerne besættes af englænderne 1792 Beslutning om at slavehandelen skal ophøre om 10 år 1803 Slavehandelen ophører Englænderne besætter atter Øerne 1839 Landsskoleordningen 1848 Oprør på St. Croix, Emancipationen (slavernes frigørelse) træder i kraft Kolonialloven 1864 Første salgsplaner 1878 Negeroprør 1901 Nye salgsplaner (Ministeriet Deuntzer) 1907 Hærstyrken ophæves, erstattes af gendarmeri 1915 Kommission nedsættes om økonomi Salgskonvention underskrives i Washington Folkeafstemning i Danmark, 14. december. Overvældende flertal for salg Øerne overdrages til USA, Transfer-day 31.marts. (Efter Sophie Petersen: Danmarks gamle tropekolonier)

3 Onsdag d. 22. marts kl Hellebækgaard, Skorpeskolen, Hellebæk Foredrag: Jesper Godvin Hansen, cand.mag.: Den Schimmelmannske familie, i dansk politik, på Øerne - og slaverne! Den danske skoleungdom er i mange generationer blevet belært om, at Danmark var den første nation i verden, der afskaffede slavehandelen. Det er ikke helt forkert, men det hele var inspireret fra England, som først 14 dage efer den danske beslutning vedtog det samme. Det var dog ingenlunde slaveriet, der blev afskaffet, det var alene handelen, og forordningen skulle først træde i kraft fra I mellemtiden gjaldt om at få hentet så mange slaver, især negerinder, til Øerne som overhovedet muligt. Tanken var, at man så selv skulle producere det fornødne antal slaver. Da 1803 nærmede sig, var man ikke nået op på det ønskede antal, og man overvejede da at oprette egentlige stutterier, der kunne producere det fornødne antal slaveyngel. Det blev dog ikke til noget. De stærke mand i denne historie, både aftalen i 1792, og overvejelserne om stutteriet hed Schimmelmann. Og det er ham og hans familie denne aften kommer til at handle om Heinrich Carl von Schimmelmann var født i Pommern i 1724, men gjorde sin lykke i Danmark, hvor han blev baron og siden også Ridder af Elefanten. Han grundlagde et dynasti, med stor politisk indflydelse og med lige så store interesser i økonomi, herunder som største plantage- og slaveejer på Øerne. Han blev landets største skatteyder. I 1768 erhvervede han geværfabrikken Hammermøllen med Hellebækgaard, som forblev i slægtens eje, indtil Så var det slut, ejendommen blev konfiskeret af Staten og dermed afsluttedes en glorværdig slægtskrønike. I dag huser bygningerne privatskolen Skorpeskolen. Der var ikke mange danskere, der blev velhavende på både slavehandel, plantagedrift og raffinering af koloniprodukter, men Heinrich Carl von Schimmelmann var en markant undtagelse. Han tjente penge på alle 3 dele af trekantshandelen. Torsdag d. 23. marts kl : Odd Fellow Palæet, Strandgade 93, Helsingør Foredrag/film. Alex Frank Larsen, journalist og tv-producent: Slavernes slægt. Ældre blandt os kan sikkert huske Victor Cornelins, den sorte viceskoleinspektør fra Nakskov ( ). Færre, måske, husker at han kom til Danmark 7 år gammel sammen med den 4-årige Alberta for at medvirke i koloniudstillingen i Tivoli i Det var dem, der skulle udstilles. De genså aldrig deres mødre, Alberta døde få år efter, men Victor blev her og fik et liv og en familie. Victor er en af de mange skæber, journalist og tv-producer (og Cavling-prismodtager) Alex Frank Larsen har afsløret blandt de mange tusinde danskere i dag, der har relationer til eller rødder på Øerne. Via adgang til arkiverne er det lykkedes Alex Frank Larsen at opspore efterkommere efter slaver på Øerne. Deres liv og skæbne tegner et af de mørkeste kapitler i Danmarks historie, som også statsministerens sagde i sin nytårstale Nogle af de danskere, han mødte, vidste godt om deres families forhistorie, andre havde undret sig over mørke træk i huden, for atter andre kom det som et chok. Og der indgår historier om voldsom brutalitet i disse beretninger, ind imellem også kærlighed under svære forhold. Nogle af disse historier blev fortalt i 4 meget roste tv-udsendelser, samt i bogen Slavernes Slægt. Det er uddrag af disse historier og disse film,

4 Alex Frank Larsen vil præsentere, sammen med sin meget omfattende viden om livet og familielivet på Øerne. Han vil også præsentere sin nye bog om Slaverne som udkommer om kort tid. ( Fredag d. 24. marts kl : Odd Fellow Palæet, Strandgade 93, Helsingør Foredrag- med rom: Klaus Tolstrup Petersen, cand.mag. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Trekantshandelen bragte varer bl.a. geværer fra Hellebæk fra Danmark til Dansk Guinea, hvor de veksledes med slaver, som derpå solgtes på Øerne, hvorpå skibene returnerede til Danmark, herunder Flensborg, med kolonialvarer, først og fremmest sukker. Dette var trekantshandelen. Herved skabtes basis for den rom-produktion, som stadig gør Flensborg til den førende rom-by i Tyskland med Hansen Rom som det mest berømte mærke. Trafikken til Flensborg stoppede efter 1864, men traditionen bestod nu med råvarer andetsteds fra. Historien er velbelyst i forskningsafdelingen på det Danske Centralbibliotek, som samarbejder med Skibsfartsmuseet i Flensborg. Her har man viet en særlig afdeling til den beretning. Selvfølgelig med information på tysk såvel som dansk! Det er den historie, vi skal høre. Også uden at det er lykkedes os at skaffe et gevær fra Hellebæk. Men rom bliver der. Ikke for at forsøge at skjule den umenneskelige historie med rom, men alligevel bliver der mulighed for at smage på produktet; vi indbyder Helsingørs romhandlere til at være med. Helsingør havde i øvrigt også dengang sit eget sukkerraffinaderi. Lørdag d. 25. marts kl : Odd Fellow Palæet, Strandgade 93, Helsingør Foredrag og afslutning: Kl : Tom Sinding, cand.mag.:danmark og de Vestindiske Øer, I 1672 proklamerer Danmark, at vi anser St. Thomas som dansk besiddelse. Naboøen St. Jan besættes i 1684, og i 1733 køber vi den fjernereliggende ø St. Croix af Frankrig. Det fuldender de danske besiddelser, herefter kaldet Dansk Vestindien. Det er ikke store besiddelser, St. Croix den største af øerne er på størrelse med Mors. De første mange år styres øerne af det Guinesisk-Vestindiske Kompagni, men fra 1755 overtager staten alle kompagniets besiddelser. Altså dansk administration, men særlig danske bliver de aldrig, befolkningen taler engelsk og creolsk. Historiker Tom Sinding tager os med gennem de første mange år på Øerne, over den store slaveimport og frem til den skæbnesvangre opstand i 1848, der udløser von Scholtens beslutning om straks at frigive alle slaverne. Kl : Forfatteren Mich Vraa: Håbet 1. bind i en planlagt trilogi om Øerne. Forfatteren Mich Vraa beretter om sit arbejde med Haabet, 1. bind i en planlagt trilogi om Øerne, og om arbejdet med bind 2, som har Peter von Scholten som hovedperson. Haabet er en voldsom fortælling om brutal umenneskelighed i de år, hvor danske slaveskibe i trekantshandelen førte mere end afrikanske slaver til Øerne. Slaveskibet Haabet - hvilken grotesk ironi spiller en central rolle i romanen, som bygger på et omfattende dokumentarisk materiale. Og alligevel, har forfatteren udtalt, har han bevidst skånet læserne for mange af de grusomheder, han mødte under sin research. Haabet er også en smuk

5 historie om en ung dansk kvinde, som er frugten af et slavemytteri, som fik konsekvenser for kaptajnens kone. Hvordan omsætter man sådant et stof til en fortælling, der skaber levende mennesker og et vist håb? Haabet er indstillet til Politikens litteratur-pris for 2016 og DR Romanprisen. Mich Vraa er udover at være forfatter også en af vore flittigste oversættere fra adskillige sprog, belønnet med dansk Oversætterforbunds Ærespris. Kl : Vest-indisk-inspireret frokost (pris kr inkl. drikkevarer) (Forudtilmelding nødvendig på mail: senest d. 23. marts) Tom Sinding. Kl : Danmark og De Vestindiske Øer US Virgin Islands, cand.mag. Efter proklamationen af slavernes frihed, vender von Scholten hjem under anklage. Folkestyret, der etableres fra 1849 tegner et Danmark med oversøiske besiddelser men lykkeligvis uden slaver! Det var ellers tæt på. Men øernes nedgangsperiode begynder, økonomien kan dårligt hænge sammen, sukkerroer udkonkurrerer sukkerrørene, som nu også er blevet dyrere at producere efter slavefrigørelsen. Allerede i 1864 overvejer man, om Øerne kan sælges. Disse overvejelser ligger bag hele den kommende periode, selv om der også tages nye initiaitver for at redde økonomien og standse udvandringen. Blandt de dygtige initiativtagere er G.A. Hagemann, ejer af Borupgaard. Men Danmark vil ud af den affære, og det er lige ved at lykkes i 1902 men stemmerne står lige i Landstinget og planen falder. I 1917 sker det så og siden har vi næsten glemt den historie. Hvordan skal vi så mindes den??. Tom Sinding fører historienfra 1848 frem til 1917 med en kort oversigt også af historien fra 1917 og til i dag : - Afslutning med kunstnerisk bidrag. Den amerikanske ambassade er indbudt