Institutionsberetning 2015

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Institutionsberetning 2015 Uddannelsesfaglig kvalitet Godkendt af bestyrelsen 4. oktober 2016 Tværgående Uddannelsesudvikling Kvalitet og evaluering

2 Indhold Introduktion til kvalitetsberetninger... 3 Helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet Styrker og svagheder i den uddannelsesfaglige kvalitet... 5 Indsatser i Gennemførelse på normeret tid Feedback på studieaktiviteter Søgning til diplom- og akademiuddannelser... 7 Institutionsberetningen for 2014 status på indsatser... 8 Status på implementering af kvalitetssystem Afrunding og indstilling Bilag Bilag 1: Samlet målopfyldelse med afsæt i datagrundlaget for uddannelseskvaliteten i Bilag 2: Resultater fra aftagerundersøgelse Bilag 3: Indsatser i side 2

3 Introduktion til kvalitetsberetninger UCL s kvalitetssystem omfatter systematisk registrering og vurdering af samt opfølgning på uddannelsernes kvalitet. Den fælles beretningsproces, hvori alle UCL s uddannelser gør status på resultater og hvor eventuelle behov for langsigtet handling, herunder tiltag på tværs af enkelte uddannelser, analyseres og håndteres er et centralt element i kvalitetssystemet. Kvalitetsberetningerne sikrer ledelsesinformation, herunder nærmeste leders godkendelse af vurdering af kvalitet og initiativer til kvalitetsudvikling. Kvalitetsberetninger udarbejdes på 3 niveauer: Uddannelsesberetninger, områdeberetninger og institutionsberetning. Beretningsprocessen i UCL er en årlig status på, om kvalitetsarbejdet fører til høj uddannelseskvalitet i praksis. Arbejdet med beretninger tjener til at sikre, at viden om kvaliteten på uddannelserne følges op af effektiv handling og af, at viden om styrker og kvalitetsudfordringer jævnligt tilflyder UCL s direktion og bestyrelse og indgår som en del af grundlaget for institutionens strategiske prioriteringer. Som første led i beretningsprocessen udarbejder alle uddannelsesudbud i 1. kvartal en status på resultater samt analyserer udfordringer og eventuelle behov for handling. Uddannelsesberetningen udarbejdes efter modellen Plan Do Study - Act 1. Status og analyse tager afsæt i den fælles opgørelse af målopfyldelse og det fælles datagrundlag. I anlæggelsen af uddannelsesspecifikke perspektiver på kvalitetsudfordringer og styrker inddrages både kvantitative og kvalitative data. Vicedirektøren for området godkender beretningerne og aftaler lokale handletiltag med uddannelseschefen, som derefter har ansvar for implementering af indsatserne. Både grunduddannelsernes og videredannelsernes beretninger drøftes i grunduddannelsens uddannelsesudvalg, som afgiver anbefalinger til bestyrelsen vedrørende uddannelsens kvalitet På baggrund af uddannelsesberetningerne udarbejdes der aggregerede analyser for hvert af UCL s faglige områder (områdeberetninger), som godkendes af prorektor og for UCL som samlet institution (institutionsberetning), som godkendes af bestyrelsen. På hvert niveau sker en bearbejdning af information til det overliggende ledelsesniveau og gives respons til de underliggende ledelsesniveauer. Institutionsberetningen behandles i UCL s direktion, og sidenhen af bestyrelsen, som fastlægger UCL s strategiske mål og langsigtede prioriteringer. Rektor har derefter ansvar for initiering af tværgående indsatser i de tre uddannelsesområder under vicedirektørerne. Kvalitetsberetningernes hovedformål er at: fungere som ledelses- og styringsinstrument i forhold til uddannelseskvalitet, herunder skabe grundlag for feedback fra ledelsesansvarlige til uddannelserne vedrørende kvalitetssikring og -udvikling informere om status på gennemført kvalitetsarbejde på uddannelserne, herunder analyse af indsamlede data, konklusioner og besluttede handlinger 1. Modellen er også kendt som PDSA-modellen (Plan, Do, Study, Act). Eksempelvis hos Ronald D. Moen, Clifford L. Norman, Eugene C. Nelson, Paul B. Batalden, Marjorie M. Godfrey. side 3

4 monitorere uddannelsernes kvalitet målt på indikatorer om rekruttering og optag, planlægning og gennemførelse af uddannelse, studiemiljø, videngrundlag, kvalitet i studieaktiviteter og professionsudøvelse og kompetence identificere eventuelle behov for justering og udvikling af UCL s kvalitetssystem Fokus i institutionsberetningen er de overordnede, generelle aspekter i uddannelsernes kvalitet, hvor de mere specifikke udfordringer håndteres i henholdsvis uddannelsesberetninger og områdeberetninger under vicedirektørernes og prorektors ansvar. side 4

5 Helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet 2015 UCL s kvalitetssystem rummer en række målepunkter, som monitorerer den uddannelsesfaglige kvalitet. I uddannelsesberetningerne analyserer hvert uddannelsesudbud resultaterne af målepunkterne. I det følgende konkluderes der først på resultaterne på tværs af uddannelserne. Dernæst uddybes, hvilke målepunkter der opfyldes og hvilke der ikke opfyldes. De efterfølgende afsnit redegør for helheldsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet. Overordnet vurderes den uddannelsesfaglige kvalitet generelt som tilfredsstillende. På en lang række af målepunkterne opfylder både grund- og videreuddannelserne sine mål. Det gælder for eksempel de studerendes vurdering af kvaliteten i undervisningen, karakterniveau på bacheloropgaver og dimittendernes vurdering af grunduddannelserne. På nogle målepunkter har alle eller de fleste uddannelser udfordringer med at opfylde målene. Det gælder for eksempel udgående mobilitet og gennemførelse på grunduddannelserne. Særligt for efter- og videreuddannelsesområdet skal det bemærkes, at der er flere af uddannelserne, som har et stort fald i søgningen. Tendensen i resultaterne for de øvrige mål er, at videreuddannelserne opfylder målene. Det drejer sig både om de studerendes vurdering af egen læring, det faglige niveau i undervisningen og arbejdsformerne i undervisningen, ligesom karakterniveauet også gennemgående er højt. Den uddannelsesfaglige kvalitet er derudover dokumenteret i de løbende positive uddannelsesakkrediteringer, der er gennemført i UCL (aktuelt i 2015 i henholdsvis ergoterapeutuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen) med positiv akkreditering. Styrker og svagheder i den uddannelsesfaglige kvalitet Datagrundlaget for kvalitetsberetningerne indeholder 16 målepunkter (se oversigt bilag 1), og for UCL s uddannelser som helhed er resultatet opfyldt i 8 målepunkter, delvist opfyldt i 5 målepunkter mens 3 områder ikke er opfyldt. Områderne beskrives kort nedenstående. Opfyldte kvalitetsområder De kvalitetsområder, der på UCL niveau opnår en positiv vurdering, omfatter uddannelsernes attraktivitet målt via markedsandel, de studerendes oplevelse af kvalitet i undervisningen, karakterer i BA-opgaverne, niveau i studieintensitet samt dimittendvurdering af uddannelserne. Disse målepunkter er alle helt centrale elementer i UCL s uddannelser, og det er derfor meget positivt, at områderne resultatmæssigt er opfyldt. Øvrige punkter i denne kategori er antal producerede videnprodukter samt antallet af medarbejdere med Ph.d. og antallet af Ph.d.-studerende. Delvis opfyldte kvalitetsområder De kvalitetsområder, der på UCL niveau opnår en delvis positiv vurdering, omfatter kvotient for kvote 1 optag, som flere steder er lavere end måltallene, frafald efter 2. semester, trivsel målt ud fra stud_puls data, hvor oplevelsen af feedback stadig er en udfordring, dimittendledighed som er større end ønsket i måltal samt endelig aftagervurdering, hvor side 5

6 der er udfordringer særligt i forhold til aftagernes vurdering af dimittendernes policy forståelse (samlet resultat fra aftagerundersøgelse er indsat i bilag 2). Ikke-opfyldte kvalitetsområder De kvalitetsområder, der giver generelle udfordringer i UCL s uddannelser, udgøres af indikatorer fra stud_puls måling vedr. organisering af studieaktiviteter og støttefunktioner (samlet i kriteriet om en velfungerende uddannelsesinstitution), udgående mobilitet samt gennemførelse på normeret tid. Der er allerede udarbejdet strategi og handleplan med henblik på at øge international mobilitet, mens de to øvrige områder adresseres gennem de indsatser, der indstilles til godkendelse i denne beretning. side 6

7 Indsatser i På baggrund af kvalitetsberetninger indstilles det, at der iværksættes indsatser rettet mod følgende 3 områder: 1. Gennemførelse på normeret tid. Gennemførelse på normeret tid er gennemgående ikke på et tilfredsstillende niveau og frafaldet ved udgang af andet semester skal også have opmærksomhed. Der udvikles et tværgående tiltag, som via styrkelse af de studerendes motivation og løft af studieintensiteten har til mål at påvirke gennemførelse og frafald. 2. Feedback på studieaktiviteter Der implementeres en intensiveret monitorering af indsatsen, således at effekten af de iværksatte initiativer følges. Bestyrelsen vedtog primo 2015 indsatsplanen for styrkelse af feedback. Det er fortsat behov for opmærksomhed på denne strategiske indsats for at påvirke de studerendes oplevelse af feedback i uddannelserne. Monitoreringen består især af intern audit i 2016, en særlig analyse af resultater fra forårssemestret 2016 og uddannelseschefernes analyse af de studerendes vurderinger i de kommende uddannelsesberetninger for Søgning til diplom- og akademiuddannelser Området Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler oplever et stort fald i søgningen på flere diplomuddannelsen, for eksempel diplom i ledelse og sundhedsdiplomuddannelsen og der gennemføres derfor en analyse af dette fænomen med henblik på iværksættelse af indsatser for at øge tiltrækning af studerende. De 3 indsatser beskrives i bilag 3. side 7

8 Institutionsberetningen for 2014 status på indsatser I forbindelse med bestyrelsens behandling sidste år af institutionsberetningen for 2014 blev der initieret indsatser rettet mod følgende strategiske områder: Gennemførelse på normeret tid Sociale aktiviteter/ campusmiljø Bestyrelsen besluttede desuden i februar 2015 at iværksætte en strategisk indsats for feedback, som der også gøres status på i beretningen. Gennemførelse på normeret tid: Alle uddannelser har analyseret deres årsager til frafald. Sundhedsuddannelserne har på lederniveau delt viden om frafaldsårsager, og fysioterapeutuddannelsen har gennemført en særlig undersøgelse i form af telefoninterviews med alle frafaldne studerende fra en årgang. På alle uddannelser drøftes årsager til frafald jævnligt med de studerende i forbindelse med holdmøder om resultaterne fra trivselsundersøgelsen, stud_puls. Alle uddannelser har oversigter over de vigtigste fastholdelsesindsatser. Der er afprøvet mange indsatser. Indsatserne omfatter fx i sundhedsuddannelserne tidlig identifikation af ordblindhed, obligatoriske trivselssamtaler og særlig støtte til sårbare studerende i forbindelse med klinisk undervisning. De pædagogisk-samfundsfaglige uddannelser nævner holdbesøg og årgangsmøder, studievejledning, fokus på professionen, en særlig studiestartspakke og støtte til studerende med særlige behov. Aktuelt er der ikke set overbevisende effekt af indsatserne måske pga. manglende systematik eller målrettethed. Det skal også nævnes, at det erfaringsmæssigt er meget vanskeligt at påvirke en række af de personlige og/eller sociale frafaldsårsager og dette spiller sandsynligvis også ind her. Der er således gennemført mange indsatser. Resultaterne fra målepunkterne viser, at for lav gennemførelse fortsat er en udfordring for mange uddannelser. Derfor er der som en af de forslåede indsatser for opstillet en tværgående systematisk indsats med henblik på at mindske frafald. Sociale aktiviteter og campusmiljø: Der er udarbejdet et koncept der fastlægger de generelle elementer, der skal indgå i uddannelsernes obligatoriske introduktionsprogram for nye studerende. Sundhedsuddannelserne har derefter udarbejdet et fælles introduktionsmodul, som implementeres ved studiestart i august På denne måde kommer de studerende fra uddannelserne i Odense til at møde hinanden på tværs af uddannelserne. De pædagogisk-samfundsfaglige uddannelser udvikler et fælles introduktionsforløb, der implementeres i primo Der er iværksat flere tiltag, der skal understøtte et godt campusmiljø i Odense og Vejle. I Odense har de studerende deltaget i de grupper, der forbereder campus på Niels Bohrs allé. Følgende tiltag forventes at være medvirkende til at skabe et godt campusmiljø i Odense: De studerende har organiseret fælles fredagsbar og fælles studiestartsfest i september. side 8

9 Bygningerne indrettes med mange rum til gruppearbejde og et loungemiljø, hvor de studerende kan mødes. Der er indrettet motionsrum og udendørs aktivitetsmuligheder Der afholdes fælles studiestartsfest De studerendes råd og udvalg har rådighed over eget kontor og mødelokaler Biblioteksfunktion kommer til at rumme en formidlingsscene til faglige arrangementer og en spillebule med brætspil til brug på biblioteket Adgang til faciliteter 24/7 I 2015 blev campusmiljøet i Vejle evalueret, og på baggrund heraf har en gruppe studerende sammen med campuschefen udarbejdet notat med forslag til videreudvikling af studiemiljøet. Flere forslag er iværksat og behov for økonomi er analyseret for de øvrige. Data fra trivselsværktøjet Stud_PULS anvendes systematisk i uddannelsernes kvalitetsarbejde, blandt til monitorering af de studerendes vurdering af studiemiljø. Stud_PULS-resultaterne kan nu ses på mere formidlingsvenlig platform, og der er systematisk support fra UCL s afdeling for Kvalitet og evaluering til den ledelsesmæssige monitorering og opfølgning. Feedback: I februar 2015 besluttede bestyrelsen at nedsætte en særlig arbejdsgruppe om feedback, og i juni 2015 tiltrådte bestyrelsen arbejdsgruppens anbefalinger. Bestyrelse blev i juni 2016 orienteret om status på implementeringen af anbefalingerne. I hovedpunkter er følgende implementeret: Beskrivelser af feedback på hver uddannelse knyttet an til opgavetyper Fælles model for feedback formidlet på UCL Learning Feedback indgår i UCL adjunktprogram Data fra trivselsværktøjet stud_puls anvendes systematisk i uddannelsernes kvalitetsarbejde Der kunne ses en positiv effekt af indsatsen i efterår 2015 men der er stadig udfordringer med at nå stabile effekter i form af positiv udvikling af de studerendes vurdering af feedback. Indsatser af denne kategori må forventes at have et flerårigt perspektiv. For at sikre tæt opfølgning på dette centrale element indgår opfølgning på implementering af tiltagene igen som forslag til indsatsområde i side 9

10 Status på implementering af kvalitetssystem UCL fik i 2014 afvist sin ansøgning om institutionsakkreditering. Siden har alle uddannelsesområder arbejdet med det ny kvalitetssystem. Status er, at der er udviklet et robust kvalitetssystem, som imødekommer krav ved den kommende institutionsakkreditering, herunder blandt andet: Der er et velbeskrevet kvalitetssystem De bærende evalueringer, undersøgelser og andre dataindsamlinger er afprøvet, herunder intern audit Ledelsesmæssig fokus er skærpet både i forhold til implementering og opfølgning Kvalitetssystemets beretningsprocesser er gennemprøvet og der justeres på baggrund af erfaringerne Der er elementer i kvalitetssystemet, som stadig ikke er fuldt implementeret. Disse elementer skal der være et skarpt fokus på i de kommende måneder, herunder blandt andet: Implementeringen af kvalitetsarbejdet. Det pædagogisk-samfundsfaglige område har været udfordret af mange lederskift. Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler skal sikre fuld implementering af kvalitetsarbejdet Koncept for kvalitetskonferencer til styrkelse af kvalitetskultur skal udvikles og implementeres Koncept for evaluering af hele uddannelser igangsættes efterår 2016 med evaluering af radiografuddannelsen. Årshjul for evaluering er udarbejdet Koncept for sikring og spredning af vidensaktiviteter er påbegyndt i UCL s kvalitetsgruppe og fuldt implementer foråret 2017 De kvantitative mål skal evalueres med henblik på eventuel justering. Dette gælder særligt mål fra stud_puls som Metze Psykologerne, der har udviklet redskabet, har angivet, er sat uforholdsmæssigt højt. UCL har i 2016 gennemført lokale kvalitetsdrøftelser initieret af HSU og derefter forankret lokalt i LSU. En af de generelle konklusioner var, at der er behov for øget fokus på at tydeliggøre sammenhæng mellem UCL s kvalitetssystem og den daglige oplevelse af kvalitet hos den enkelte medarbejder. LSU er ansvarlig for lokal udmøntning af dette fokusområde. Derudover er det målet, at de kommende kvalitetskonferencer i det enkelte udbud vil medvirke til at styrke kvalitetskulturen og forståelse for kvalitetsindsatsen. side 10

11 Afrunding og indstilling Der er i institutionsberetningen redegjort for den uddannelsesfaglige kvalitet for 2015 og foreslået handletiltag for 2016 og Det indstilles til bestyrelsen: At tage beretningen til efterretning At godkende forslagene til tre handletiltag om øget gennemførelse på grunduddannelserne, justering og monitorering af feedback samt analyse af markedsvilkår for diplomuddannelser side 11

12 Bilag Bilag 1: Samlet målopfyldelse med afsæt i datagrundlaget for uddannelseskvaliteten i 2015 LINK TIL DATAGRUNDLAG: 20p%C3%A5%20uddannelseskvaliteten%20i% pdf HELE UCL Sidetal i datagrundlag Uddannelsernes attraktivitet Grænsekvotient for kvote 1-optaget Uddannelsens rammer og støttefunktioner Udgående mobilitet Frafald efter 2. semester Gennemførelse på normeret tid Trivsel Antal ph.d. og ph.d.-studerende Ad 1) Antal producerede videnprodukter i UC Viden Ad 2) Studerende oplevelse af kvalitet i teor. undervisning Studieintensitet opgjort i arbejdstid Studieintensitet opgjort ud fra trivselsundersøgelsen Karakterniveau for BA-opgaver Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Dimittendernes vurdering af uddannelsernes relevans Ad 3) Dimittendledighed 21 Følgende gælder for målopfyldelsesvurderingen: Grøn = Mål opfyldt, Gul = Mål næsten opfyldt (eller manglende målopfyldelse, som helt eller delvist kan begrundes i organisatoriske forhold, jf og 4.3.1) samt Rød = Mål ikke opfyldt. Skraverede felter er udtryk for manglende data. Ad 1) Målsat på områdeniveau, ikke udbudsstedsnivau Ad 2) Målsætningen tager ikke højde for, at en voksende del af uddannelsernes vidensproduktion sker i regi af F&U og øvrige forsknings- og videncentre. Som sådan er målet uhensigtmæssigt. Ad 3) N er gennemgående lav. Der fordres flere respondenter. side 12

13 Bilag 2: Resultater fra aftagerundersøgelse Aftagerevaluering 2015 Aftagernes evaluering af relevansen af dimittenders kompetencer Andel positive svar Dimittenderne kan arbejde borgerrettet* 76 % Dimittenderne evner at arbejde sammen med andre professioner 88 % Dimittenderne har forståelsen for virksomhedens rammer og opgaver (policyforståelse) 51 % Dimittenderne bidrager til udviklingen af opgaveløsningen 77 % Dimittenderne behersker relevante teknologier* 88 % side 13

14 Bilag 3: Indsatser i Gennemførelse på grunduddannelserne styrkelse af studieintensitet og organisering af studieaktiviteter Gennemførelse på normeret tid er stadig gennemgående for lavt og frafaldet ved udgang af andet semester for højt. Der udvikles et tværgående tiltag som har til hensigt at styrke de studerendes motivation, løfte studieintensiteten og sænke frafald. Tiltaget går et spadestik dybere end sidste års indsatser. Beskrivelse På tværs af alle uddannelser gennemføres tre indsatser til styrkelse af de studerendes studieintensitet. I publikationen Styrk de studerendes udbytte fra Danmarks Evalueringsinstitut (2016) rådes de videregående uddannelser til at arbejde på nye måder med rammesætning, undervisningen og eksamensformer for at styrke de studerendes motivation med efterfølgende gavnlige effekter for studieintensitet, frafald, karakterniveau mv. Der er tre områder i indsatsen: 1. Gode studievaner etableres tidligt i uddannelsen. Alle uddannelser udvikler et introduktionsforløb på 1. semester med en række obligatoriske elementer. 2. Tydelig rammesætning af studieaktiviteter. Alle uddannelser beskriver uddannelseselementerne med henblik på at tydeliggøre læringsrum, relation til underviserne, feedback, deltagelse mv. 3. Systematisk monitorering af studieintensitet. Intensiteten monitoreres ud fra parametrene a) anvendt tid til studieaktiviteter og b) oplevelse af faglige udfordringer og mening med studieaktiviteterne. Der udvikles mere præcise analyseformer, og ledelsessupporten udvides. Desuden er den strategiske indsats om feedback skrevet ind i projektbeskrivelsen. Tidsplan Der arbejdes ud fra følgende tidsplan: September 2016 Sundhedsuddannelserne implementerer område 1 Efterår 2016 Kvalitetsenheden, ledelsessekretariatet og studieadministrationen udvikler og afprøver område 3 Tværgående kommissorium for område 2 udarbejdes og konkrete implemeteringsplaner pr. uddannelse udarbejdes. Februar 2017 De pædagogisk-samfundsfaglige uddannelser implementerer område Implementeringsplanerne for område gennemføres i uddannelserne. side 14

15 Resultatmål Kvalitetssystemet eksisterende mål for studie intensitet fastholdes. Det er: Studieintensitet målt i tidsforbrug: 2016: 70 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. 2017: 75 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. Studieintensitet målt i trivsel: 2016: Minimum for hvert af uddannelsens udbudssteder: 85 % af de studerende oplever høj studieintensitet. side 15

16 2. Justering og monitorering af feedback-indsats Bestyrelsen vedtog primo 2015 indsatsplanen for styrkelse af feedback. Der er behov for fortsat opmærksomhed på indsatsen og fastholdelse af forventede forbedringer i de studerendes oplevelse af muligheden for feedback. Beskrivelse Indsatsplanen rummer 8 anbefalinger som er implementeret i I gøres følgende: Intern audit kontrollerer at alle uddannelsesudbud har en beskrivelse af feedback på forskellige opgavetyper (anbefaling 1) De to grunduddannelsesområder udvikler og implementerer fælles studiestartsforløb med fokus på feedback (anbefaling 6) Udbudsstedernes uddannelsesberetninger indeholder i 2016 ligesom i 2015 en særlig analyse af de studerendes vurdering af feedback (anbefaling 7) En særlig status sommer 2016 på de studerendes vurdering af feedback (stud_puls) På denne måde færdiggøres implementeringen af feedbackindsatsen. Tidsplan Der arbejdes ud fra følgende tidsplan: Tid September< 2016 September 2016 December 2016 Aktivitet Særlig status på de studerendes vurdering af feedback Sundhedsuddannelserne implementerer fælles studiestartsforløb Intern audit af uddannelsernes kvalitetsarbejde Februar marts 2017 Uddannelserne udarbejder uddannelsesberetninger September 2017 De pædagogisk- samfundsfaglige uddannelser implementerer fælles studiestartsforløb Resultatmål Kvalitetssystemet eksisterende mål for trivsel, herunder feedback, fastholdes. Målet er, at mindst 60 % af de studerende svarer positivt. side 16

17 3. Analyse af markedsvilkår for diplomuddannelser Beskrivelse Der er faldende søgning til UCL s diplomuddannelser. Faldende søgning knytter sig til kvalitetsindikatoren om uddannelsernes attraktivitet. Allerede i foråret 2016 besluttede direktionen og vicedirektøren for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler at analysere, om faldet kunne skyldes udfordringer med den uddannelsesfaglige kvalitet. Handletiltaget gør status og fremlægger et forslag om at styrke løbende undersøgelse og vurdering relevansen af områdets uddannelser. Følgende handlingsplan er hen over sommeren 2016 iværksat: 1. Udarbejdelse af en sammenlignende analyse på tværs i sektoren af sammenlignelige uddannelser med henblik på at vurdere, om UCL s uddannelser falder mere eller mindre i søgning. 2. På baggrund af analysen fortolkning af resultaterne i relation til spørgsmålet om uddannelsernes attraktivitet 3. På baggrund af fortolkningen beslutning om konkrete handlinger. Primo august er analysen og fortolkningen gennemført. Konklusionen er, at UCLs aktiviteter på diplomområdet i store træk følger den udvikling, der har været indenfor sektoren. Frem til 2013 og 2014 har der været en større stigning i omsætning for de bekendtgørelsesbelagte uddannelser for UCL end for sektoren generelt, mens der fra har været et lidt større fald for UCL end for sektoren generelt. Dette skyldes hovedsageligt et markant fald i omsætningen for hhv. de pædagogiske diplomuddannelser, der traditionelt er det største forretningsområde for UCLs efter- og videreuddannelse, og på de sundhedsfaglige diplomuddannelser. Figur 1 illustrerer udvikling enpå UCL- og sektorniveau, ved at vise den procentvise udvikling i omsætningen målt i STÅ, hvor 2008 sættes som index = UCL Sektor Figur 1: Udvikling i omsætning målt i STÅ, angivet i den procentvise forskydning fra (2008= index 100) Det er tydeligt, at sektoren samlet set er udfordret på diplomuddannelserne. Færre studerende søger disse uddannelser, hvad der kan skyldes strukturelle forhold (reformer, side 17

18 dårligere økonomiske rammer for aftagerne, tidligere udbud mv.) eller kan skyldes at professionsuddannede i højere grad end tidligere vælger andre udbydere - herunder kandidatuddannelser på universiteterne. Det er derfor vurderingen fra Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler, at UCL s uddannelser ikke har en udfordring i forhold til kvalitetsperspektivet (attraktivitet). Forslaget er at styrke arbejdet med uddannelsernes attraktivitet ved oprettelse af et aftagerpanel: Oprettelse af aftagerpanel/advisory board for diplomuddannelserne sammensat af repræsentanter for aftager i dækningsområdet. Panelets første opgave er at kvalificere UCL s egen analyse af diplomuddannelserne kvalitet, jf. beskrivelsen ovenfor. Panelet mødes to gange årligt og drøfter dels tendenser i behovet for efteruddannelser og dels resultater af de studerendes løbende evaluering af de enkelte modulers relevans. I efteråret indgår sundhedsdiplomuddannelsen i UCL s koncept for evaluering af hele uddannelser. Her vil handletiltagets hensigtsmæssighed blive vurderet af et eksternt panel. Det forventes, at handletiltaget vil bevirke, at Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler bedre kan opfange tendenser i professionerne eller blive bekræftet i eksisterende forløbs forsatte værdi. Tidsplan Der arbejdes ud fra følgende tidsplan: Sommer 2016 September 2016 November 2016 Undersøgelse og analyse årsager til faldende søgning. ER GENNEMFØRT Udvikling af koncept for aftagerpanel Udpegelse af deltagere i aftagerpanel Første møde i aftagerpanelet. Resultatmål At styrke Kompetenceudvikling og Undervisningsmidlers arbejde med sikring af uddannelsernes relevans. Der oprettes i efteråret 2016 et aftagerpanel. side 18

19 UCL leverer uddannelser og viden med mening, mennesker og muligheder Vi udbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske. Vi faciliterer videre- og efteruddannelse inden for pædagogik, undervisning, socialt arbejde, sundhed og ledelse og stiller desuden læringsressourcer, viden og kompetencer til rådighed for skoler og lærere. Og som vidensinstitution producerer og formidler vi forsknings- og udviklingsviden til gavn for fremtidens velfærd. UCL har adresse i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling. Blangstedgårdsvej Odense SØ Telefon ucl@ucl.dk. ucl.dk