Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skive den: Bestyrelsesformand Peter Vinther Christensen

2 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. Prioritet Institution Afdeling Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, Antal ansøgninger Antal ansøgninger, Skive Handelsskole resultatmål resultatmål Skive handelsskole I alt Analyse: Som tabellen ovenstående viser, er tallet for unge som vælger en merkantil erhvervsuddannelse i Skive forholdsvist stabilt, - men meget lavt. Antallet af unge 16 årige var i Skive Kommune de tre år: På: 603, 620 og 682, - dvs. at andelen af unge der søger en merkantil erhvervsuddannelse som førstevalg direkte efter grundskolen er på hhv. 3,3 3,9 3,2%. At tallet er for nedadgående i 2016 tillægger vi umiddelbart, at det har været vanskeligt at kommunikere budskabet om uddannelsen ud til såvel elever som forældre. Reformens krav, dens struktur og ikke mindst usikkerheden om, hvorvidt man i virkeligheden kan læse videre eller bliver stoppet af nye beslutninger, gør at den ønskede vandring fra stx ikke sker. Ser vi fremad, vil åbningen for 9. kl til HF trække i samme retning. Vi har netop afholdt Åbent Hus, og får mange gode snakke med forældre til potentielle elever, som sagtens kan se, at fagene og undervisningen på EUX/EUD er relevant og peger frem mod jobs i erhvervslivet, men de har også spottet, at man på en 3-årig uddannelse og på en HF, har meget bedre tid til at blive voksen og lære, end man har på en EUX, hvor man på GF2 skal klare 5 fag på C-niveau + et USF og eksaminer på 20 uger. Derfor står vi i dag med elever, som i princippet er de samme som vi før modtog på HG, - nu er kravene bare helt anderledes. De elever, som vi havde håbet på at få ind, med kompetencer til den gymnasiale del kommer kun i mindre antal og fortrinsvis direkte ind på GF2, - de helt unge vælger fortsat de 3-årige uddannelser.

3 Indsats: Skive Handelsskole er en del af et rigtig godt og tæt samarbejde med de øvrige erhvervsuddannelser i Skive, UU Skive, erhvervslivet i Skive og Skive Kommune. Alle parter er involveret i Skive DNA, som er et projekt, der udvikler og markedsfører erhvervsrettede opgaver og forløb for lærerne i grundskolen (7-9 kl.). Gennem dette samarbejde får vi en stor kontaktflade i grundskolerne, og vi laver jævnligt forløb på de forskellige skoler, hvor eleverne får førstehåndsindsigt i hvad man kan lære, når man går på en handelsskole og hvad det kan føre til. I samarbejdet afholder vi også hvert år Skills for 8-klasserne og karrieredag for 9. Klasserne, hvor samtlige kommunens elever og enkelte fri-skoler og efterskoler deltager i en dag, hvor de afprøver forløb og laver konkurrencer på de tre erhvervsskoler. Fra og med 2017 laves der også forløb for 7-klasserne i kommunen. Dagene er ikke valgfrie for skoler og elever, men en fast og skemalagt del på alle kommunens skoler. Særligt i 2017 vil der være stort kommunalt fokus på erhvervsuddannelserne, idet DM i Skills i 2018 er placeret i Herning, og dermed i region Midt Vest. Alle interessenter har en særlig interesse i at udnytte anledningen til at markedsføre erhvervsuddannelserne. Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (status 3 mdr. Efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Afdeling status Skive handelsskole Skive handelsskole I hovedforløb Ikke i hovedforløb Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Uddannelsesaftale 23,9% 30,3% 24,6% 30,1% 12,8% 29,1% 20% Skolepraktik 10,0% 8,0% 12,3% 8,2% 19,2% 8,7% 12% Frafald under 24,4% 30,3% 25,7% 30,0% 23,7% 29,5% 20% grundforløbet Frafald efter 35,6% 26,3% 35,1% 26,9% 37,8% 27,2% 35% grundforløbet Ingen aftale, men 4,4% 2,5% 1,8% 2,5% 1,9% 2,6% 1,8% har haft Status ukendt 1,7% 2,7% 2,4% 4,5% 2,8% 0% I alt Resultatmål

4 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Skive handelsskole Skive handelsskole I alt Frafald på grundforløbet 1. og 2. del i Frafald på hovedforløb ii Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb iii Frafald på grundforløbet 1. og 2. del iv Frafald på hovedforløb v Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb vi Institution Afdeling Frafaldsindikator Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Resultatmål 14 8,9% 14,0% 13 7,0% 15,8% 23 7,4% 8,4% 71 54,6% 45,7% 69 51,5% 46,4% 95 54,9% 46,3% 50% 14 8,9% 14,0% 13 7,0% 15,8% 23 11,9% 15,1% 8% 7,4% 8,4% 71 54,6% 45,7% 69 51,5% 46,4% 95 54,9% 46,3% 50%

5 Skive Handelsskoles optegnelser over frafald fra grundforløb er en anelse anderledes end ovenstående tabeller, hvilket sandsynligvis skyldes opgørelsestidspunkter: Afbrud fra HG1/HG2 og EUX/EUD Business Skoleåret 2014/15 Skoleåret 2015/16 Startede på skoleåret Tilgang i løbet af året 11 9 I alt 118 % 111 % Udmeldt, administrativt 1 0,85% 0 0,00% Selvudmeldt/skoletræt 8 6,78% 5 4,50% Syg/personlige forhold 4 3,39% 7 6,31% Job 2 1,69% 0 0,00% Flyttet 2 1,69% 2 1,80% Afbrudt uden omvalg 17 14,41% 14 12,6% Frafaldets fordeling på holdtyper GF1 4 GF2 3 ST 0 HG2 I alt 14 Analyse - grundforløb: Samlet set er frafaldet i skoleåret 2015/16 formindsket et par procent i forhold til året før, hvilket er positivt. 2 af eleverne er flyttet, det er hvad der sker. Der hvor vi, som skole skal være opmærksomme, er tallet for selvudmeldte/skoletrætte elever og elever som udmeldes på grund af sygdom/personlige forhold. Elevudmeldingerne fordeler sig ligeligt imellem de nye EUX/EUD hold og de gamle HG hold. Bemærkelsesværdigt er det, at der ikke har været frafald fra Studieforløbsholdet, altså det hold som modsvarer en HF andet år. Bemærkelsesværdigt er det også at det meste frafald fra GF1 holdene kommer fra EUX GF1. Skoleåret 15/16 har været præget af implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, og vi oplevede og

6 oplever også i starten af skoleåret 16/17, at det kræver noget helt særligt at fastholde de meget unge, som udfordres enormt af, at det de måske troede var en HG nu er en EUX med store faglige krav og kort tid til at nå dem. Alle nye elever inviteres til en personlig samtale, er man under 18 år, inviteres forældrene med. Det er vores oplevelse, at mange unge såvel som forældre er rigtig glade for muligheden for EUX, men oplever også at der er et stort behov for vejledning. Vi har i indeværende skoleår 16/17 lært af det første år med reformen, og har intensiveret den løbende kontakt med forældrene til de unge GF1 elever. Vi fortsætter vores store fokus på SPS støtte, idet vi mærker at de elever som får støtte, har langt bedre mulighed for at komme igennem de faglige mål og for at klare sig godt på den sociale og personlige front. Det er vores opfattelse, at vi har udviklet en god struktur for GF1, og får positive tilbagemeldinger fra eleverne, om end tilbagemeldingerne fra eleverne også går på, at GF1 er for let i forhold til det den tyngde der efterfølgende er på GF2. Det er vanskeligt for eleverne at hænge erhvervsfagene op på temaerne, og vanskeligt at adskille dem fra de fag de kender. Vi oplever, at eleverne har svært ved at klare den meget hurtige overgang fra at være folkeskoleelev til at være erhvervsskoleelev, hvor der stilles meget kontante krav om faglighed og studieaktivitet. Vi oplever, for GF2 s vedkommende at der kommer en del elever, som ikke har gået på GF1. Eleverne fordeler sig nogenlunde jævnt på EUD og EUX, og også her er der en del elever, som har meget at se til. Det gælder især de elever som mangler et eller flere fag, som de unge har på GF1. Disse fag læses oveni de øvrige fag, og giver en stor belastning på GF2. Vi har observeret, at de lidt ældre elever generelt har en beslutsom studieadfærd, men at de er særdeles fagligt udfordrede, med mellem 5 og 8 fag på C niveau, det uddannelsesspecifikke fag og eksamen på 20 uger. Hvor de elever der forlader os fra GF1 typisk gør det fordi de har valgt forkert, så forlader GF2 eleverne os fordi de bliver syge, som et andet udtryk for at uddannelsen er for stort et pres for dem. Vi kunne ønske os, at Grundforløbet blev ét år for EUX og ikke som nu 2 x ½ år. På den måde kunne fagene fordeles mere hensigtsmæssigt, og EUX eleverne ville blive reelt ligestillet med HF eleverne. Indsats - grundforløb: På såvel GF1 som GF2 arbejder vi med at inddrage erhvervslivet så meget som overhovedet muligt i tema erne, det er en løbende proces, hvor vi kan mærke, at vi nu har reformen så meget ind under huden, at der bliver overskud til at tænke lidt længere og mere koordineret (GF1-GF2-Studieforløb). Vi har fokus på overgange, løbende evaluering og vejledning. Overgange mellem forløbene (GF1-GF2-Studieforløb) og tilhørende løbende evaluering samt vejledning af eleverne. Vi har været en del af Ministeriets projekt om EUX, og har herigennem fået god sparring omkring både temaet om overgange mellem de enkelte forløb (GF1,GF2, Studieforløb) og omkring selve temaerne og deres praksisnære indhold. Det vil vi arbejde videre med, og har i afdelingen planlagt 2 dage i april 17 (2/4 og den 20/4), hvor vi arbejder to hele dage (alle lærere), med den overordnede tilrettelæggelse af vores forløb (struktur) og den helt praktiske afvikling i form af de erhvervsrettede temaer.

7 Med kortere forløb, er det blevet endnu mere væsentligt at vi bedriver synlig læring, hvor målene er helt tydelige for eleverne, at vi varierer undervisningen, så eleverne får læringen på mange forskellige måder, og hvor evaluering er en helt naturlig og fast del af ethvert læringsforløb. Evaluering tænkes her som både evaluering af undervisningsforløbet, men også af elevens standpunkt i forhold til kompetencemålene. Under projekt Progressiv læring, som vi har været en del af i , arbejdede vi med ovenstående, og har siden fortsat tankegangen i vores Pædagogisk-didaktiske grundlag. Vi må erkende, at vi har været reform-ramte i 15-16, og at de fleste af vores kræfter er gået med implementeringen heraf. Nu er vi imidlertid på banen igen, og har også fået mulighed for at fortsætte samarbejdet med Fastholdelses-taskforce. Vi har således igangsat næste fase af Progressiv læring, hvor vi genoptager arbejdet med kollegial coaching, netop med det formål for øje, at kunne hjælpe hinanden til at holde fokus på målene, som er blevet endnu mere udtalte med reformen. Mere om dette i afsnit 3. Analyse - overgang: Skive Handelsskoles optegnelser vedrørende overgang fra grundforløb til hovedforløb viser lidt afvigende tal ift ovenstående tabeller og er baseret på Analyse Baseret på ovenstående tabel, har vi på Skive Handelsskole en tilfredsstillende løfteevne, det er dejligt at se, da det er et forhold vi har arbejdet med i en del år, og som vi ser som en væsentlig samfundsøkonomisk opgave. Det er vores holdning, at alle har ret til en uddannelse, og at vores mission er at lære unge og lidt ældre, at tage en ungdomsuddannelse, helst med et resultat over middel. Det er vores indtryk, at vi har haft god succes med dette, om end der, over tid, har været varierende aftræk fra erhvervslivet i forhold til praktikpladser. Når overgangen fra grunduddannelse til hovedforløb ikke har været højere, er det også vores oplevelse, at dette skyldes, at det, før reformen, var ganske almindeligt at tage flere ungdomsuddannelser. Mange der havde taget en HG gik efterfølgende på enten HF, Sosu, Teknisk skole. I mange år det fx været god latin for rigtig mange frisører at bede de unge tage en HG før de startede som frisører. Den trafik er der blevet sat mere eller mindre stop for med begrænsningen på 3 erhvervsuddannelser. Med stigende krav på uddannelsen, bliver det spændende at følge vores udvikling i Socioøknomiske reference.

8 Indsats: Vores indsats for at løfte er dels vores arbejde med FPDG og dels vores store indsats for at give de elever, der har ret til det, SPS støtte. Vi oplever at SPS støtten virkelig løfter de unge og giver dem mod på uddannelse, dette fokus vil vi bibeholde. Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Andel, Antal Andel Andel, Skive Skive handelsskole handelsskole I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang EUX 2,1% 19 9,4% 5,0% Tilgang 0,6% talentspor Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang EUX 2,1% 19 9,4% 5,0% Tilgang talentspor 0,6% Resultatmål, andel

9 Analyse: Vi oplever en god forholdsmæssig tilgang til EUX, - udover ovenstående igangsatte vi i august 2016 et GF2 hold på 17 elever og et GF2 EUD hold på 20 elever. Januar 2017 har vi igangsat et GF2 EUX hold på 26, hvoraf 14 forinden havde gået på GF1 EUX, og et GF2 EUD hold på 31, hvoraf 6 kom fra GF1EUD og 1 kom fra GF1 EUX. Vi følger udviklingen nøje, og er, som tidligere nævnt, bekymret for studieadfærden fra de helt unge, især de helt unge på EUX har i år givet anledning til panderynker og meget forældrekontakt, hvor sidste års GF1 hold var et særdeles uddannelsesparat hold, er det ikke tilfældet med holdet der startede august GF2 holdene har kæmpet med at nå de faglige mål, og vi har haft rigtig meget brug for den støtte vi har kunne give de elever, som har mulighed for at få SPS-støtte. Indsats: I vejledningen lægger vi stor vægt på at afklare den enkelte elev i forhold til valget mellem EUX og EUD. Det er vores oplevelse, at der er interesse omkring EUX, men også at det kommer bag på mange, hvor kort tid 20 uger egentlig er, når først forløbet er i gang. Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Instituti on Skive handels skole Beskæftig elsesfrekvens Beskæftig elsesfrek vens, Antal færdiguddannede Antal færdiguddannede, Beskæftig elsesfrekvens Beskæftig elsesfrekvens, Antal færdiguddanned e Antal færdiguddannede, Beskæftig elsesfrekvens Beskæftig elsesfrekvens, Antal færdiguddanned e 0,7 0, ,62 0, ,66 0, Antal færdiguddannede, Analyse: Skive Handelsskole har indtil august 2017 alene udbudsretten til hovedforløbet kontor med specialet administration. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede lå i 2012 på niveau med frekvensen på, mens den efterfølgende er dalet til 0,06 under. I betragtning af udviklingen i nærområdet, er vi tilfredse med, næsten at have bibeholdt niveauet på.

10 Vi forventer at beskæftigelsesfrekvensen vil være for opadgående de kommende år, når virksomhederne får øjnene op for EUX uddannelsen og de kompetencer som eleverne vil have, set i forhold til de kompetencer der lå i HG-uddannelsen. Indsats: En forøget beskæftigelsesfrekvens forudsætter dog, at virksomhederne får kendskab til uddannelsen, og her ligger der en kæmpe informationsopgave, som kræver et intensivt samarbejde mellem erhvervs-uddannelsessektoren, arbejdsgiver og arbejdstagerforeninger samt det politiske niveau. På Skive Handelsskole indgår vi i et aktivt samarbejde med grundskolerne (beskrevet ovenstående), hvor også virksomhederne og Skive Kommune er deltagere. Her får vi muligheden for både at påvirke virksomheder, forældre (som jo også sidder i virksomhederne) og de helt unge potentielle elever. Det er et område vi ser som et stort indsatsområde. Udover at lave forløb for 7., 8. og 9. klasserne som brobygningsaktiviteter, både som hele dage for alle kommunens skoler, og som valgfrie forløb, anvender en af vores medarbejdere, ca. 1/5 af sin tid på opsøgende arbejde over for grundskolen for at lave virksomhedsnære forløb. Herudover vil vores indsats gå via de tilrettelagte temaer på GF1 og GF2, Studieforløb, hvor der også vil blive intensiveret virksomhedskontakt, ligesom der pågår et stort opsøgende arbejde fra vores Praktikkonsulent (se mere i afsnittet om Praktikopsøgende arbejde). Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, Resultatmål Skive Skive Elevtrivsel 3,9 4,0 4,0 handelsskole handelsskole (generel indikator) Trivsel i praktik 4,1 4,1 4,1

11 Analyse: Umiddelbart ligger Skive Handelsskole på linje med eller lige under landsgennemsnittet, - men det er ikke muligt ud fra ovenstående at udlede, om dette er godt eller skidt. Dertil har vi brug for at kunne se en udvikling i tallene, hvilket vil være muligt om et par år. I stedet kan vi udlede ting fra selve undersøgelsesmaterialet. Sidste år blev undersøgelsens spørgsmål ændret en del, og den statistik vi har kunnet følge udviklingen i gennem mange år, gav ikke længere mening. Vi er derfor startet på en ny runde, og kan genfinde en del af sidste års spørgsmål i dette års spørgeskema, og har dertil føjet en række spørgsmål, som er væsentlig for vores FPDG arbejde med Progressiv Læring. I det følgende vises en opsummering af resultaterne i 4 slides: * Positive afvigelser - lærerne * Udfordringer/afvigelser - elevernes trivsel og motivation * Særlige spørgsmål relateret til progressiv læring (2 slides) Positive afvigelser ift gennemsnittet af andre skoler På de generelle parametre, målt i forhold til alle skoler i undersøgelsen: Skolen generelt: lokaler, vedligehold og rengøring mm.: +1-3% Total SKV Total SKV Målt i forhold til andre skoler i undersøgelsen %-måling Lærerne er godt forberedte 92,8 94, ,2 Lærerne overholder aftaler 87,3 89, ,9 Lærerne giver mig ansvar 78,2 82,7 80,1 89,8 Lærerne respekterer mig 84,2 87,8 86,5 89,4 Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det 87,6 92,3 89,5 92,2 Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem 79, ,8 82,7 Hvordan oplever du de faglige krav Tilpasset ,5 85,7 Jeg bliver udfordret i undervisningen 71,5 72,9 90,8 94

12 Udfordringer / indsatsområder fremadrettet Total SKV Total SKV Målt i forhold til andre skoler i undersøgelsen %-måling Jeg er motiveret for undervisningen 75,3 69,4 76,3 69,9 Jeg trives på skolen 83,0 79,6 83,6 72,9 Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater 85,2 83,4 87,6 84,1 Jeg er glad for min skole 78,2 74,5 78,6 77,4 Jeg er god til at arbejde sammen med andre 82,6 74, ,9 Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats 71,8 73,1 72,6 96,9 Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære 76 76,9 79,9 78,9 Mobbet af andre elever - aldrig Spørgsmål som skive handelsskole har lagt ind, og som ikke indgår i det generelle spørgeskema. Spørgsmål som relaterer sig til progressiv læring og synlig læring Total Undersøgelses år Base Lærerne har inden for de seneste 2 måneder givet mig en tydelig vurdering af min indsats 69,9 Lærerne giver mig tilbagemeldinger som hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre 69,9 Lærerne og jeg har aftalt klare personlige mål for, hvad jeg skal kunne i skolen 52,3 Når vi laver gruppearbejde er vi gode til at give hinanden tilbagemeldinger på hinandens indsats 66,2 Når vi laver gruppearbejde hjælper vi hinanden med at blive bedre 80,3 Når vi laver gruppearbejde fungerer samarbejdet godt 82,7 Lærerne sætter ind over for klassen, når gruppearbejdet ikke fungerer (f.eks. larm, manglende fokus på 74,2 opgaven mm.) Jeg er meningen med de opgaver, jeg skal lave i skolen 86,5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 69,9 69,9 52,3 66,2 80,3 82,7 74,2 86,5

13 Spørgsmål som skive handelsskole har lagt ind, og som ikke indgår i det generelle spørgeskema. Spørgsmål som relaterer sig til progressiv læring og synlig lærering Total Undersøgelses år Base Jeg bliver udfordret i undervisningen 82,6 88 Der er sammenhæng mellem undervisningen i de forskellige fag 85,7 Der forventes noget af mig i undervisninge 95,5 I undervisningen arbejder vi også med at få nye idéer og være kreative 86,5 Vi har indflydelse på undervisningen 75,2 72,9 78,0 0,0 0,0 0,0 0 94,0 85,7 95,5 86,5 75,2 Analyse: Vi får gode tilbagemeldinger på skolen som helhed, på lærernes indsats og undervisningens sværhedsgrad. Eleverne føler sig udfordret men anser kravene for tilpasse. Samtidig er det generelle tal for trivslen lavt. dykker vi ned på klasse niveau ser det ud til at den lave score stammer fra den ene Studieforløbsklasse og GF1 EUD holdet. Vi har to studieforløbsklasser en der kommer fra GF2EUX og én som er dannet af gamle HG2 og HG-Voksen elever. Klassen med den lave score er den gamle klasse, som ifølge lærerne har arbejdet rigtig godt, men som også har en del interne intriger, der helt sikkert har påvirket undersøgelsen. GF1 EUD holdet er meget lille og blev samlæst med GF1 EUX i tre fag. Det kunne tyde på, at GF1 eleverne har følt sig noget udsatte i forløbet, måske især fordi der i GF1 EUX klassen har været store udfordringer med 4 elever, som vi har haf vanskeligt ved at motivere for undervisningen, og som til tider har taget meget af den opmærksomhed, som måske rettelig skulle gå til andre elever, herunder GF1 EUD eleverne.

14 De øvrige klasser scorer højt på parametrene omkring trivsel, så det er tydeligt, at vi generelt har en god trivsel, men har haft udfordringer i to klasser. Går vi lidt i dybden med spørgsmålene omkring progressiv læring, er det positivt at eleverne føler sig udfordrede i undervisningen (idet der også var positiv tilbagemelding på at kravene er tilpasse), I tidligere undersøgelser, har netop vurderingen af lærerne været et fokuspunkt, som vi har arbejdet med, igennem indsatser fra vores FPDG. På den generelle evaluering af lærerne og undervisningen ser vi, at vi godt nok ligger højere end gennemsnittet af de øvrige 30 skoler, men lavere end i sidste års undersøgelse. og at de kan se sammenhæng mellem fagene og mening med de opgaver de laver. Det er dog en udfordring, at ca. 30% af eleverne ikke mener at de får tilbagemeldinger fra deres lærere eller at der er lavet en vurdering af deres indsats. Ca. 45% oplever ikke at der er lagt personlige mål for dem. Disse sidste parametre er væsentlige i forhold til vores FPDG. Indsats: Vi fortsætter arbejdet med Progressiv læring, og har lagt en plan for en intensivering af arbejdet med kollegial coaching, med første step iflg. Nedenstående: Progressiv Læring fortsættelse forår 2017 Stikord på progressiv læring: God planlægning (mål-metode-organisationsformer) Tydelige og synlige mål Positivt læringsmiljø (aktiverende, motiverende, udviklende undervisning) Meningsfyldte læringsfællesskaber (indhold og praksis mødes med elevens erfaringsverden). Kontinuerlig feedback Formål med fortsættelsen: - At vi bliver dygtige til at coache hinanden, for at afhjælpe bump på vejen og måske helt undgå dem. - At vi deler informationer, materialer og værktøjer - At vi deler indsigt (didaktisk, pædagogisk, personligt)

15 Metode: Vi starter med GF2 holdene, - fordi vi har haft lidt udfordringer med nogle af dem på GF1, og gerne vil komme godt fra land. Lærere: BMA-AD-MSM-KF-KK-MWS-JA 7 lærere igennem følgende program: min undervisning, med overværelse fra en kollega og en konsulent 2. ca. 60 min coaching. 30 min med kollega og konsulent og 30 min med konsulent. Kollega coaching på progressiv læring: Hvad forventede jeg at se Hvad så jeg Elevroller Konsulent coaching Hvad skete der i rummet Lærerrollen/elevrollen 5. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Formål og indsats Vi har på Skive Handelsskole, besluttet, at vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i tankerne fra KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik). KRAP og tanken bag, passer særdeles godt ind sammen med skolens værdier: Vi er ordentlige, Vi er professionelle og Vi handler. Tanken om anerkendelse af, og konstant søgen efter, vores elevers styrker, er blevet en integreret del af vores afdelings værdisæt. I 2013 var alle medarbejdere i afdelingen på 8 dages KRAP kursus, for at få etableret et fælles sprog omkring vores FPDG. Samtidig må vi erkende, at det er en vanskelig opgave, at udmønte tanken i hverdagens praksis i alle forhold. Vi har brug for

16 hjælpeværktøjer. Vi har formuleret en fælles overordnet tese, om at variation i undervisningen er et af differentieringsværktøjerne, som kan hjælpe os til at udnytte alle elevers potentiale for at lære så meget, som de kan. Vi anerkender, at det ikke kan være det eneste værktøj, og bruger også holdinddeling, brancheinddeling og opgavedifferentiering og ikke mindst it-baserede løsninger, som vi fremover vil arbejde mere med jf. nedenstående om styrket undervisningsdifferentiering. Vi tænker, at arbejdet med dette ud fra en KRAP tankegang, vil kunne styrke implementeringen. Vi vil altså bruge det helt praktiske, at udvikle metoder til differentiering, især med fokus på variation i undervisningen, som løftestang for implementeringen af KRAP. Variation er et tema vi har arbejdet med længe, men i 2014 igangsatte vi et projekt med netop dette formål, og det ledte os langt i retning af at finde og dele veje til differentiering af undervisningen via variation. Projektet havde fokus på at det skulle være et afdelingsprojekt og ikke et enmandsprojekt, derfor var et af målene også at få indført kollegial supervision som en del af afdelingens hverdag. Netop som vi havde taget hul på dette, blev vi en del af projekt progressiv læring, som tog os det næste skridt i udviklingen af vores FPDG. Vi var i forvejen, via et heldags-arrangement med James Nottingham for hele skolen, særdeles inspireret af tankerne om synlig læring, som jo ligger i glimrende forlængelse af de tanker vi allerede havde arbejdet med. I dette projekt fik vi indført PL-hjulet, og en af lærerne udviklede i tilknytning hertil også Lykkehjulet, - begge værktøjer til hhv. planlægning og evaluering af den daglige undervisning. Værktøjer som kan bruges i den kollegiale coaching, med det formål at opfylde, især klare mål 3: eleverne skal blive så dygtige som de kan. Næste skridt i udviklingen af vores FPDG var således at få trænet de nye kompetencer, med overskriften Synlig læring. I 2015 tog arbejdet med reformen alt vores fokus, og vi var nødsaget til at lade projekt kollegial coaching ligge, - der var simpelthen ikke timer nok i døgnet. I slutningen af 2016 besluttede vi at tage projektet op igen, - reformen er godt implementeret, alle føler sig trygge i de nye rammer, holdet er sat, og vi har så meget ro i organisationen, at vi er klar til nye udfordringer. OG, som man kan læse under punktet om trivselsanalysen, så har vi også brug for at have mere fokus på det helt praktisk didaktiske.

17 Planen er beskrevet ovenstående. Konkrete forandringer: Større læringsudbytte hos eleverne Større mulighed for og motivation for anvendelse af IT som differentieringsværktøj Større arbejdsglæde hos lærerne Større tilfredshed med undervisningen hos alle elever, - især vedr. punktet om lærernes tilbagemelding til eleverne. Værktøjer vi vil bruge: PL- hjulet og til dels Lykkehjulet bruges i den kollegiale coaching samt i uddannelseschefens supervision. Vi vil anvende en konsulent ifm den kollegiale coaching som brush up på Progressiv Læring Vi vil måle på effekten: Gennem trivselsmålingen okt 2017 Ved samtaler med elever, - uddannelseschefen/den analyseansvarlige vil afholde fokusgruppeinterviews med elever fra studieforløbs klasserne i løbet af jan 2018 Vi vil evaluere: På fællesmøder. Punktet progressiv læring har været fast punkt på dagsordenen siden begyndelsen af På hvert møde fortæller én af lærerne i rotation om en ny ting de har prøvet af i en klasse og evaluerer på gennemførelse og effekt. Det har vist sig at være en rigtig god kilde til inspiration, og da det er et fast punkt og dermed en pligt opleves det ikke som om kollegaen vil pådutte nogen noget eller er bedrevidende, men som erfaringsformidling, som det er helt legitimt at spørge ind til og efterprøve i egen undervisning. Styrket undervisningsdifferentiering Vi vil i de kommende skoleår, have særligt fokus på anvendelse af it-baserede læringsløsninger i vores bestræbelser på at differentiere undervisningen. Dels er vi i EUX/EUD Business afdelingen helt overgået til brugen af ibøger, og dels har vi de seneste år arbejdet med at udvikle it-baserede løsninger inden for de forskellige fag, således at eleverne kan arbejde

18 selvstændigt med materiale uden være afhængig af en lærer, hvis man går i stå, mangler materiale eller en forklaring. Materialet kan anvendes til online baseret undervisning, men vi har også tænkt det som et differentieringsværktøj. De lærere, der har forestået udviklingen af materialet er vores spydspidser og dem kollegaerne kommer til for at blive introduceret i brugen af materialet, som indeholder såvel arbejdsplaner, videoklip med instruktioner, opgaver og læsestof. Materialet er ikke fuldstændig klart til brug som differentieringsværktøj, idet fokus har været et andet da det blev udviklet, men målet er, at det skal bruges som sådan og samtidig videreudvikles af de lærere som har forestået udviklingen, ud fra den feedback der kommer fra brugen af det i den daglige undervisning. Vi må erkende, at indførelse af reformen, også på dette område tog pusten noget af fremdriften, så mens vores online materialer er blevet virkelig gode og modtages godt af de online studerende, så er det endnu et fåtal af lærerne der har taget materialerne til sig i den daglige tilstedeværelsesundervisning. Målet er, udover at kunne differentiere således at den enkelte elev får mest muligt udbytte, også at udvikle metoder, med inddragelse af IT-værktøjer, som erstatter tidligere tiders ensidige retning af opgaver, med noget mere interagerende. Vi vil måle på følgende parametre: Spørgsmål til lærerne spørgeskema Anvender du Learning4U materialer i din daglige undervisning til at differentiere undervisningen? Hvilke fag bruger du? Hvilke dele af materialerne bruger du? Hvor ofte bruge du materialerne? (hvor ofte har du brugt dem de sidste 3 måneder?) Hvor mange elever bruger du materialerne til? Til hvilken type elever bruger du materialerne? Spørgsmål til eleverne Kender du Learning4U? Bruger du materialerne i undervisningen?

19 Hvilke dele af materialerne bruger du? I hvilke fag bruger du dem Hvor ofte har du brugt dem den sidste måned? Gør det undervisningen mere spændende, når du bruger dem? Gør det undervisningen mere relevant for dig, når du bruger dem? Vi vil evaluere Svarene fra spørgeskemaerne drøftes med lærerne i forbindelse med MU samtaler og tages evt. mere generelt op på et fællesmøde omkring november Det praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb Institutio n Opgørelsesperiode (periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 ( ) Skive handelsskole Indikatorer I hovedforløb Ikke i hovedforlø b Antal, institutio n Andel, institutio n Andel, landspla n 2015 ( ) Antal, institutio n Andel, institutio n Andel, landspla n I ordinær aftale 27 20,30 28, ,18 27,40 25 I skolepraktik 31 23,31 12, ,00 12,93 28 I restaftale 1,03 1,11 3 I anden type aftale 7 5,26 9,67 3 1,70 10,26 I uddannelse uden praktik 2,25 1,99 Praktikpladssøgend 14 10,53 7,79 5 2,84 7,85 3 e Ikke 54 40,60 38, ,27 38,46 52 praktikpladssøgend e 2016 ( ) Resultatmå l, andel

20 Vurdering af udviklingen i resultater Tabel 1: Hvis vi sammenligner tallene fra 2015 (32 aftaler) og 2016 (25 aftaler) kan vi se et fald af indgåede uddannelsesaftaler på 22%. Dette skyldtes flere faktorer: Vi havde i 2016 en del elever der afsluttede deres grundforløb på Skive Handelsskole og som valgte at gå videre på Studieforløbet. Vi afsluttede i 2016 i alt 134 elever fordelt på HGT forår. Butiksmedhjælper, HG2, EUX Studieforløb, GF2-EUX, GF2-EUD. Af de elever kunne 61 elever fortsætte på studieforløbet, hvilket 34 elever gjorde. Omregnet i procent valgte 55 % af eleverne at fortsætte på EUX. I løbet af 2016 havde 25 elever, 3 måneder efter afsluttet grundforløb, opnået elevplads. Dette svarer til 19% af den samlede årgang. I forhold til skolepraktik valgte i alt 28 elever at starte deres uddannelse i skolepraktik hvilket svarer til 20% af årgangen. Hvis vi sammenligner med sidste år var tallet højere og det skyldtes, at der sidste år ikke var så mange elever der havde opnået kompetencerne til at fortsætte på studieforløbet og dermed valgte skolepraktik. Af de elever der valgte at starte deres uddannelse i skolepraktik havde 3 elever, 3 måneder efter afsluttet grundforløb, opnået restaftale. De fordeler sig med 2 elever indenfor detailuddannelsen og 1 indenfor handelsuddannelsen - alle er lokale virksomheder, der ansatte eleverne efter at de havde været i praktik ved dem. 3 måneder efter afsluttet grundforløb, havde Skive Handelsskole i oktober 2016 ikke nogle elever registreret som praktikpladssøgende. Dette skyldes blandt andet, at flere elever er gået i gang med en anden uddannelse, har fået arbejde, er på barsel eller ikke har reageret på skolens løbende henvendelser og invitationer til at komme på skolen til et opfølgningsmøde. Vi har for tallene i resultatmålene for 2017 taget udgangspunkt i de opnåede resultater for Rigtig mange ting er anderledes for 2017 i forhold til Virkningen af overgangen til EUX/EUD slår for alvor igennem. Skive Handelsskole er med virkning fra 1. august/17 hovedforløbsskole for kontoruddannelsen med specialer og som noget nyt hovedforløbsskole for detailhandelsuddannelsen med specialer. Med virkning fra 1. august 2017 vil eleverne fra Holstebro og Thisted, hvis de ikke vælger at tage uddannelsen med tilknytning til Skive skulle til Herning, Aalborg eller Aars. Hvilken betydning det har for eleverne bliver spændende at følge. Der er ansat en ny praktikkonsulent og vi har i den forbindelse samlet det praktikpladsopsøgende arbejde både fra EUX/EUD og Praktikcentret i én og samme person. Med så mange ubekendte faktorer vil det være svært at sætte nøjagtige og forventelige tal op. Det vil helt sikkert give en effekt, at praktikkonsulenten i mødet med en virksomhed nu har flere muligheder at tilbyde, samtidig vil der skulle bruges lang

21 tid på at oparbejde et netværk inden for kontoruddannelserne og det at få en generel viden om de forskellige uddannelser, vil også tage tid. Data for elever i skolepraktik Tabel 2: gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU Institution Opgørelsesperionde (Perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) Skive handelsskole Indikatorer Gennemsnitligt antal dage i SKP, medtaget VFU Gennemsnitligt antal dage i SKP, medtaget VFU 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal dage i SKP Uddannelser Institution Landsplan Institution Landsplan Resultatmål Alle uddannelser Uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport

22 Tabel 3: gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institution Skive handelsskole Opgørelsesperiode (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) Indikatorer 2013 / 2014 ( Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. Rest / kombinations aftale 1. Deleaftale / korte aftale 2014 / 2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. Rest / kombinations aftale 1. Deleaftale / korte aftale 2015 / 2016 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden elenen opnår 1. Rest / kombinations aftale Uddannelser institution institution institution institution Resultatmål Alle uddannelser Uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport Dele aftale / korte aftale

23 Tabel 4: Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik institution Opgørelsesperiode 2013 / 2014 ( ) 2014 / 2015 ( ) Skive handelsskole uddannelser Antal uden aftale Andel uden aftale Andel, Antal uden aftale Andel uden aftale Andel, Alle uddannelser 39,00 12,00 Uddannelser inden 3,85 3,53 for omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden 39,00 23,78 12,00 25,94 60 for kontor, handel og forretnings service Uddannelser inden 13,57 13,95 for fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport 58,80 56, / 2016 ( ) Resultatmål, andel Note: Tabellen viser andelen af elever, der ikke indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed i de første 12 måneder i skolepraktik. Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale kan have gennemført et eller flere VFU-forløb som en del af skolepraktikken i den periode, hvor de ikke har haft aftale. Vurdering af udviklingen i resultater

24 Tabel 2 og 3: Forholdet i udviklingen af tallene i tabel 2 har været manglende kvoter til at optage elever på uddannelsen. Kontor m/specialet administration. Hvis man sammenligner tallene fra 2014/15 med tallene fra 15/16 ses en positiv udvikling i tallene i tabel 2 på 64 mindre dage i SKP og i tabel 3 på 125 mindre dage i SKP. Dette skyldes ikke, at vi har fået flere elever ud i ordinære- resteller delaftaler, det skyldes i stedet for, at vi har et slip i optag af elever på uddannelsen: Kontor m/specialet administration i grundet manglende kvoter. Vi optager den første elev på uddannelsen igen pr. 30. november Måletiden for antal dage i SKP er således relativ lav set i forhold til tidligere års målinger. Udfordringerne har for perioden været, at vi, som de første optog HGS elever. Mange af eleverne har været voksenelever, der har haft et ønske om at tage en ny uddannelsen måske på grund af dårligt helbred. Eleverne har efterfølgende fundet ud af, at helbredet fortsat var en hindring eller også har de haft svært ved at få skolepraktikydelse til at slå til i en allerede etableret familie. Tabel 4: Forholdet i udviklingen af tallene i tabel 4 giver god mening i forhold til sammenligning med tallene i tabel 2 og 3 da vi kun har haft en enkelt elev inden for perioden der har været ansat i uddannelsen: Kontor m/specialet administration. Udfordringen har fortsat været, at vi ikke har haft kvoter til at optage elever på uddannelsen og eleven har som tidligere nævnt, haft dårligt helbred. Fastsættelse af resultatmål Resultatmål for 2017 i forhold til den gennemsnitlige tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU forventer vi at være uændret i forhold til Nogle indikationer fortæller os, at vi med modtagelse af de nye EUX elever for uddannelsen; Kontor m/specialet administration vil se nogle elever der fagligt og personligt er stærkere end hidtil. Samtidig, så modtager vi detailelever, der har bestået GF2, hvor disse for første gang vil indgå i statistikken pr. august Vi modtager også detailelever der har bestået GF2 februar/17. De elever vi pt har stiftet bekendtskab med, vurderer vi til at være fagligt svagere især på det personlige plan, end hidtil. Med ovenstående faktorer in mente, tages der således også ved resultatmålene for den gennemsnitlige tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale og resultatmålene for skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik, udgangspunkt i tallene for Når vi når til januar/18 har vi for første gang et overblik over, hvilken rolle ovenstående indikatorer har og måltallene for 2018 vil således være sammenlignelige med måltallene for 2017.

25 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde I og med, at vi, fra august/17er blevet hovedforløbsskole for uddannelsen: Kontor m/specialet Administration og som noget nyt; Salgsassistent u/profil, giver det os helt nye muligheder. Det helt store fokus i 2017 vil være at informere virksomhederne, især kontorvirksomhederne om den nye EUX uddannelse, - fordelene ved de nye typer elever frem for HG eleverne. Samtidig vil vi have fokus på at informere, især detail virksomhederne om vores nye satsning på E-handel, hvor vi tager noget af E- handelspensum med i grundforløbet og tilbyder et talentspor, hvor eleverne tilbydes 4 ugers valgfri skoleforløb med fokus på E-handel. Dette som en mulighed for at kvalitetssikre elevernes uddannelse i forhold til fremtidens købsvaner. Vi forventer, at vi ved at informere de små og mellemstore virksomheder om, hvad vi kan tilbyde, især med fokus på E-handel og, at vi kan tilbyde skoleophold i Skive, vil gøre det mere attraktivt for virksomhederne at ansætte elever. 1. januar 2017 har vi samlet jobbet/ansvaret for det praktikpladsopsøgende arbejde både for EUX/EUD og Praktikcenter delen i én og samme person. Dette ser vi som en klar forstærkning, da praktikkonsulenten nu har mulighed for at sælge elevpladser, korte-, del- og restaftaler i samme virksomhedsbesøg. Passer det ene tilbud ikke ind hos virksomheden, vil der nu være fokus på at kunne tilbyde hele paletten på én gang. Nuværende AUB-projekt AUB-projektet, Brug af netværk, skole, virksomheder og elever imellem er godt i gang. Vi samarbejder med Silkeborg og Aarhus, hvor vi for nyligt har fået mulighed for at invitere eleverne på Skive Handelsskole til Speed dating i Aarhus. Fremtidige AUB-projekter For at styrke og sætte ekstra fokus på det praktikpladssøgende arbejde gør vi os tanker om at søsætte følgende nye tiltag: Etablere og strukturere endnu mere jobsøgning for elever med eventuelt oprettelse af job-cafe hver anden onsdag. Information om, hvad arbejdsgiver vægter højst (inspirationsdage med besøg fra erhvervslivet, øve jobsamtalen og feedback) Vurdering af praktiksteder Opfølgning på virksomheders muligheder for at tage elever Mere information til mindre virksomheder om den forskellige vifte af tilbud, der er for at ansætte elever Fokus på, hvordan det kan være, at flere elever, der får en elevplads, mister den igen I samarbejde med andre aktører, forsøge at styrke mobiliteten hos eleverne, så de bliver parate til at søge job uden for lokalområdet

26 Udfordringer: Vi har en stor opgave i det kommende år, med at fortælle virksomhederne om vores nye tiltag, omkring de 2 valgfrie skoleophold/talentspor med fokus på E-handel. Vi fornemmer, at jobbene er derude. Fokus vil derfor også være, at informere virksomhederne om den forskellige vifte af muligheder der er for at skrue et forløb med en elev sammen, så den passer netop til virksomheden. Vi fornemmer også, at de unge mennesker ikke altid er parate og ind imellem føler sig utrygge ved, at skulle ud og møde verden og erhvervslivet. Vi vil derfor bruge tid på at opbygge, arbejde og synliggøre over for eleverne, hvad der skal til for at få jobbene og gøre eleverne bevidste om, at de godt kan og er værdifulde for arbejdsmarkedet. Målgruppen: Målgruppen for det praktikpladsopsøgende arbejde er elever og virksomheder inden for de merkantile uddannelse: Kontoruddannelsen med specialer og detailhandelsuddannelsen med specialer i et geografisk dækkende område fra Skive over Struer, Lemvig, Thisted, Nykøbing Mors til dele af Viborg og Holstebro kommuner. Tilrettelæggelse: Det praktikpladsopsøgende arbejde, i det beskrevne geografisk dækkende områdelokalområde, foretages af Skive Handelsskoles praktikkonsulent, der både varetager Skive Handelsskole og Praktikcentrets elever. Det helt store omdrejningspunkt, vurderer vi fortsat, er den personlige kontakt. Vi ser det er kontakten og relationen mellem mennesker, der virker. Ved at gøre brug af det gode og gennemarbejdet materiale til brug for arbejdsgiverne, med relevant og præcis information om de forskellige tilbud om uddannelser, varighed og økonomi, sammen med dialogen og relationen tror vi på, at vi opnår succes. Koordinering: Som ny praktikkonsulent kan det være svært allerede nu at overskue, hvordan det praktikpladsopsøgende arbejde skal koordineres. I første omgang vil kommunikation, kontakt og relation mellem kolleger og elever have den helt store fokus. Praktikkonsulenten har arbejdsplads i EUX/EUD-afdelingen. Dette med fokus på, at få information om, hvilke elever der er praktikpladssøgende, så det rigtige match kan findes mellem elev og virksomhed. Praktikkonsulenten vil fortsat arbejde tæt sammen med personalet i Praktikcentret omkring eleverne dér. Informationen vil tilgå i dagligdagen ved den personlige kontakt mellem ansatte og elever.

27 Samtidig er praktikkonsulenten i kontakt med praktikkonsulenter i det geografisk dækkende område, både telefonisk og via mails. Forankring: I 2016 havde vi et mål om at bruge Praktik+ som platform til koordinering og forankring. Da det ikke er muligt at komme på kursus i Praktik+ har dette arbejdsredskab ikke været tilgængeligt. Med en ny praktikkonsulent ansat på Skive Handelsskole, vil, som før nævnt, en del af året skulle bruges på at opnå rutiner med arbejdsgangen i jobbet. Vi forventer, at hen over efteråret, at konsulenten har dannet sig et overblik over jobfunktionen, så der inden årets udgang er ligger en handlingsplan for koordinering og tilrettelæggelse af hvilke værktøjer der virker i det praktikpladsopsøgende arbejde. Forventede resultater: I Tabel 1 under punkt 6 har Skive Handelsskole beskrevet målet for indgåelse af uddannelsesaftaler i det kommende år. Med de før nævnte usikre indikatorer, forventer vi et uændret resultat. Samtidig så har Praktikcentret i januar måned 2017 oplevet, at 6 elever har opnået restlære. Vi er således optimistiske samtidig med, at vi er bevidste om, at ting tager tid. Derudover er vi meget spændte på, når det første EUX hold dimitterer til juni, hvor mange der reelt ønsker en praktikplads og hvor mange der ønsker at læse videre. Evaluering og opfølgning: Ved at udarbejde handlingsplan for koordinering og tilrettelæggelse af det praktikpladsopsøgende arbejde ultimo 2017 vil der foregå evaluering og opfølgning af første halvår i afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang ii afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang iii ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2

28 iv afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang v afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang vi ikke i gang med hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af GF2