Partnerskaber på tværs. Inspiration til at arbejde med partnerskaber og skabe merværdi hele vejen rundt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerskaber på tværs. Inspiration til at arbejde med partnerskaber og skabe merværdi hele vejen rundt"

Transkript

1 Partnerskaber på tværs Inspiration til at arbejde med partnerskaber og skabe merværdi hele vejen rundt December 2014

2 2 // Partnerskaber på tværs Indhold Forord Indledning Partnerskaber giver gevinster Kom godt i gang med partnerskabet en procesguide på tre trin I. Fase Forberedelse II. Fase Etablering III. Fase Produktion og levering Fælles indsats for bedre miljø Styrket videnskredsløb skal sikre kvaliteten i sociale indsatser Partnerskab sætter fuldkorn på menuen Patienter skal i sikre hænder Henvisninger til mere information om partnerskaber Djøf og Økonomi- og Indenrigsministeriet December 2014 Layout: Susanne Hansen, Djøf Oplag: 400 Publikationen er udgivet som en del af et samarbejde mellem Djøf og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det faglige indhold i publikationen er udarbejdet i fællesskab med relevante embedsfolk i centraladministrationen af Økonomi- og Indenrigsministeriet, som er ansvarlig for indholdet.

3 Partnerskaber på tværs // 3 Forord Vi skal samarbejde på tværs af offentlige, private og frivillige organisationer, når vi skal håndtere de udfordringer, det danske samfund står overfor. Borgere og virksomheder efterspørger i stigende grad bedre, mere effektiv og smidig service. Samfundsmæssige problemer vokser i kompleksitet og kræver løsninger på tværs af sektorer. Samtidig bliver vi flere ældre og færre unge. Det lægger pres på vores penge til offentlig velfærd. Partnerskaber er et af redskaberne til at samarbejde på tværs og løse udfordringerne. Vi har i Danmark opnået global førerposition inden for fx miljø- og klimaområdet og inden for velfærdsteknologi. Det er ikke mindst, fordi vi har formået at forene styrkerne i at have en offentlig sektor, der kan fungere som motor og laboratorium, og et innovativt erhvervsliv, der ser et potentiale i at finde løsninger på samfundsudfordringerne. Dette gode samarbejde skaber vækst og beskæftigelse. Vi skal fortsætte denne udvikling og have høje ambitioner. Vi skal blive endnu bedre til at dele viden, ressourcer og kompetencer på tværs i form af partnerskaber. Det skaber merværdi for alle parter, og det skaber resultater for borgerne. Samtidig danner det grundlag for, at medarbejdere i stigende grad veksler mellem job i den offentlige og private sektor. Det er godt for mobiliteten i samfundet. Der er allerede mange gode eksempler på vellykkede partnerskaber på tværs af kommunale, regionale, private og frivillige organisationer. Men der er ikke nok eksempler og slet ikke nok i staten. Vi håber, at nærværende publikation vil inspirere særligt embedsfolk i centraladministrationen til at tænke i nye baner og til at tænke partnerskaber i stedet for de traditionelle styringsredskaber. For selvom et partnerskab kan opfattes som et blødere styringsredskab, kan det sagtens være forpligtende og effektivt. Det vil de udvalgte cases i publikationen også vise. God læse- og arbejdslyst. Morten Østergaard Økonomi- og indenrigsminister Lars Qvistgaard Formand for Overenskomstforeningen i Djøf

4 4 // Partnerskaber på tværs Indledning Nærværende publikation henvender sig særligt til embedsfolk og organisationer, som ønsker at lade sig inspirere og rådgive i arbejdet med partnerskaber. I publikationen belyses partnerskaber fra tre vinkler. > For det første tegnes der et kort overblik over de gevinster, som man kan høste ved at indgå et partnerskab. > For det andet gives der gode råd til de institutioner og embedsfolk, der helt konkret ønsker at gå i gang med en partnerskabsaftale. Forpligtende partnerskaber er et alternativt styringsredskab, som måske kan forekomme svært og uhåndgribeligt at anvende i praksis. Her kan de tre faser i procesguiden være en hjælp. > Til slut gennemgås til inspiration fire udvalgte cases på vellykkede partnerskaber, der har skabt gevinster. Fælles for de fire cases er, at en statslig myndighed har opnået resultater gennem et forpligtende partnerskabssamarbejde eller vil bruge partnerskaber som strategi for at styrke en indsats på et bestemt område. Målet med publikationen er at inspirere embedsmænd i centraladministrationen til at anvende forpligtende partnerskaber for at fremme innovation, forbedre udnyttelsen af ressourcer og skabe vækst og resultater for både borgere og virksomheder.

5 Partnerskaber på tværs // 5 Partnerskaber giver gevinster Læser man på tværs af de enkelte casebeskrivelser, ses fire centrale gevinster, der enkeltvis eller tilsammen kan skabes gennem et forpligtende partnerskab. > Nye ressourcer > Øget ejerskab > Ny ramme til nye løsninger > Bedre regulering og implementering Nye ressourcer Partnerskaber på tværs af sektorer giver adgang til nye kompetencer, viden, innovation og muligheder. Stat, regioner, kommuner, private virksomheder, forskningsinstitutioner og frivillige organisationer har hver deres særlige ressourcer, som de øvrige partnere kan få øget adgang til gennem et forpligtende samarbejde. Ressourcerne kan have mange forskellige former. Det kan være ekspertviden, man ikke selv har, adgangen til en særlig målgruppe, ekstra mandskabstimer eller noget fjerde. Casen om et styrket videnskredsløb på socialområdet (side 12) er et godt eksempel. For det første får SFI bedre mulighed for at få indblik i problemstillinger, der udfordrer praktikere. For det andet får professionshøjskolerne bedre adgang til ny forskning på det sociale område, hvilket kan være med til at løfte uddannelserne. Og for det tredje kan Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold med partnerskabet være med til at sikre større sammenhæng mellem politiske mål og den ønskede virkning hos borgerne. Øget ejerskab Partnere, der frivilligt forpligter sig på et fælles mål, har større ejerskab til målet og tager større ansvar for indfrielsen. Ejerskab kan have forskellige former og udstrækning. I Fuldkornspartnerskabet (side 14) har man i fællesskab fx udviklet fem klare mål i sin strategiplan for Alle parter har et ansvar for og en interesse i at opfylde målene. Ny ramme til nye løsninger Partnerskaber kan på forskellige måder være med til at skabe udvikling. Partnerskaber kan eksempelvis anvendes, når der ikke er en oplagt løsning på en problemstilling. Eller de kan anvendes, når nye metoder og nye veje skal udvikles og afprøves. I partnerskabet om Patientsikker kommune (side 16) forsøger man sig eksempelvis med nye tiltag og arbejdsgange for at reducere utilsigtede hændelser i den kommunale sundhedssektor. Partnerskaber kan også sætte fokus på en fælles sag, som partnerne ønsker fremmet. Et partnerskab har typisk bedre mulighed for at profilere en sag både internt og i medierne. Det er fuldkornslogoet, der er skabt af Fuldkornspartnerskabet, et godt eksempel på. Bedre regulering og implementering Partnerskaber kan anvendes til opfyldelsen af politiske mål. Det er hermed et redskab, der kan anvendes som alternativ eller supplement til regulering, når regulering ikke er tilstrækkelig, eller når regulering som lovgivning, forbud, kontrol, sanktionering og lignende ikke ønskes eller har vist sig at have ringe effekt i den konkrete problemstilling. Brugen af partnerskaber kan således også begrænse uhensigtsmæssig regulering og de administrative og økonomiske omkostninger herved. I Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (side 10) opnås fx en påvirkning af markedet i en miljørigtig retning uden brug af regulering af kommuner eller virksomheder og med få offentlige ressourcer.

6 6 // Partnerskaber på tværs En procesguide på tre trin Kom godt i gang med partnerskabet Et godt partnerskab er et klart partnerskab. Der skal opstilles konkrete mål og udarbejdes strategier og handlingsplaner til at sikre målopfyldelsen. Endelig skal der følges op på målene og dokumenteres effekter. Til udformningen af det gode og klare partnerskab kan følgende tre faser være en hjælp. I. Fase Forberedelse Overordnede overvejelser om mål og middel I forberedelsen af etableringen af et partnerskab kan der med fordel gøres nogle helt overordnede overvejelser om det mål, der søges nået, og hvordan et partnerskab forventes at kunne bidrage hertil. Det er samtidig vigtigt ikke at gå for langt på egen hånd i de indledende forberedelser. At tingene gøres i fællesskab er et af de karakteristika, der adskiller partnerskabet fra regulering. En helt afgørende proces i etableringen af partnerskabet er identifikationen af fælles interesser og formuleringen af fælles mål. Det kan ikke forberedes af en enkelt partner, men skal ske i fællesskab for at sikre de enkelte partneres ejerskab til målet og de enkelte partneres mulighed for at sikre politisk og organisatorisk forankring af målet i egne organisationer. Valg af partnere Nogle partnere er givet på forhånd, fx fordi de besidder helt afgørende ressourcer, ansvar eller kompetencer. Andre partnere kan vælges til. Hovedreglen bør være, at enhver partner tilfører partnerskabet værdi. Det er relevant at besvare spørgsmålet: Hvilke ressourcer og kompetencer kan en partner bidrage med, og hvordan skaber det værdi i partnerskabet? I valg af potentielle partnere søges efter synergi og gensidige fordele, der kan fremme partnerskabets og hver enkelt partners strategiske mål. En tilgang til at finde relevante partnere kan være uformelle en-til-en møder med potentielle partnere for at undersøge og gøde jorden for et muligt samarbejde. Det er vigtigt at have en åben og dialogorienteret tilgang for der er mange måder at indrette samarbejdet på, og møderne kan bidrage til kvalificering af problemstillingen, mulige løsningstilgange og andre relevante partnere. Et partnerskab forpligter og koster tid og ressourcer. Hver enkelt partner skal derfor have en klar motivation for at deltage. Vær opmærksom på, at partnerskabet imødekommer den motivation, der fx kan ligge i: > Den værdi, de rettigheder, interesser, kompetencer, muligheder eller andre gevinster, partnerne kan opnå gennem deltagelse i partnerskabet. De enkelte partneres engagement og forpligtelse kan desuden understøttes af krav til deltagelse som eksempelvis: > Konkret investering i form af betaling for deltagelse eller lign. > Dokumentation af resultater, der harmonerer med partnerskabets mål Samarbejde med partnere uden for den normale kreds af samarbejdspartnere giver nye muligheder, men kan også være forbundet med udfordringer og risici. Udfordringer og risici kan fx være: > Etiske og politiske skader på omdømmet > Forankring af partnerskabets betydning i egen organisation > Tab af uafhængighed eller kontrol > Fælles ansvar > Modsatrettede interesser og svære kompromisser > Økonomiske er investeringen større end afkastet? > Effektivitet og tempo i beslutninger og opgaveløsning > Håndtering af myndighedsrolle, regler om udbud mv. Afdæk eventuelle risici samt holdninger hertil og risikovillighed i egen organisation. Hav klare begrundelser for de valg, der træffes, og lav en plan for håndtering af risici og udfordringer.

7 Partnerskaber på tværs // 7 II. Fase Etablering Partnerne definerer partnerskabet ved at formulere fælles mål, organisation, aktiviteter og aftaler. Det er de elementer, der gør partnerskabet forpligtende i modsætning til et uformelt netværk, og det er afgørende, at der er god tid til drøftelser og diskussioner i partnerskabets opstartsfase for at få etableret et solidt fundament for det fremtidige samarbejde. Mål, strategi og handlingsplan Partnerne formulerer fælles mål, som alle partnere forpligter sig på. Målformuleringen kan rumme aftaler om: > Konkrete succeskriterier > Partnerskabets levetid og hvad partnerne er bundet af efter partnerskabets ophør. > Opfølgning på mål hvorvidt de ønskede effekter af partnerskabet opnås. > Evaluering af mål hvorvidt målet skal fortsættes, justeres eller der skal opstilles et helt nyt. Foruden de overordnede mål kan det være en fordel at identificere nogle mere kortsigtede mål og resultater, der kan dokumenteres undervejs. Succeser på den korte bane kan styrke partnernes motivation for at stræbe efter de mere langsigtede mål. Partnerskabets mål knyttes op på en overordnet strategi og en konkret handlingsplan eller projektbeskrivelse. Her er det igen afgørende, at alle partnere er enige, tager medejerskab og medansvar samt forpligter sig på den overordnede strategi og ramme for de enkelte aktiviteter, der skal udføres i partnerskabet. Enkelte aktiviteter kan uddelegeres til enkelte partnere, men det er vigtigt at have for øje, at partnerskaber har sin styrke i og adskiller sig fra andre samarbejdsformer ved, at opgaver løses i fællesskab. Kunsten er netop at gøre tingene sammen. Ressourcer og finansiering Partnerne identificerer i fællesskab partnerskabets ressourcebehov for at nå de aftalte mål. Det afdækkes ligeledes, hvilke ressourcer de enkelte partnere kan bidrage med. Ressourcer kan fx være: > Ansvar og beslutningskompetence > Faglige kompetencer, viden og forskningsressourcer > Økonomiske ressourcer > Legitimitet og troværdighed > Adgang til målgruppen, markedet, produkter og produktudvikling > Adgang til politiske beslutningstagere og meningsdannere > Spredning og rækkevidde > Arbejdskraft og faciliteter Partnerne afklarer ligeledes partnerskabets finansieringsbehov og udarbejder et budget og en finansieringsplan. I den forbindelse kan følgende overvejes: > Hvad kræver finansiering? > Hvilke finansieringsmuligheder kan anvendes? Bevilling, kontingent, fonde, puljer, medfinansiering fra partnere (evt. som arbejdstid). > Vær opmærksom på regler for bevillingsanvendelse, særlige forhold ved uddeling af tilskud eller puljemidler ift. om midlerne kan anvendes på den måde, som de tiltænkes, samt evt. krav om kriterier og dokumentation. > Skal der findes forskellig finansiering til henholdsvis opstart og drift? > Er det fordelagtigt at anvende en trappemodel, hvor partnerskabets finansiering gradvist udfases og fx kommunal (eller anden målgruppes) medfinansiering tilsvarende øges? > Hvem administrerer partnerskabets midler og hvordan? Fx i et sekretariat?

8 8 // Partnerskaber på tværs > Kan det styrke partnerskabet, at der udarbejdes en business case, der opgør forventet gevinst ved partnerskabet og potentielle omkostninger ved status quo og hermed den totaløkonomiske gevinst? Aftale Partnerne formulerer i fællesskab en aftale for samarbejdet. Aftalen beskriver de enkelte partneres ansvar, forpligtelser og rettigheder samt det fælles mål. Aftalen kan være mere eller mindre formel og vil ofte være karakteriseret af følgende: > Ikke juridisk bindende og inden for rammerne af gældende regler og lovgivning > Baseret på enighed og frivillighed ikke forhandling > Indgået af partnere, der vil tage medansvar for partnerskabets mål. > Indgået af partnere, der har en erkendelse af, at partnerskabssamarbejdet giver hver enkelt partner merværdi og en større samlet gevinst, end hver enkelt partner kunne opnå alene. Afgørende for en god etableringsproces og et godt samarbejde efter aftaleindgåelse er, at alle partnere har adgang til information om aktiviteter og beslutninger i partnerskabet. En åben og gennemsigtig proces om formuleringen af partnerskabsaftalen er også vigtig for den mere uformelle dialog i partnerskabet. Partnerne aftaler ligeledes grænserne for partnerskabet, konsekvenser ved misligholdelse af aftalen, og hvordan og hvornår partnerskabet kan opsiges. Det er afgørende at være åben om uenigheder og modsatrettede interesser, samt om disse kan rummes i partnerskabet eller ej. Det er essentielt, at partnerskabet er et ligeværdigt samarbejde med lige forpligtelser. Organisation og ledelse Sideløbende med målformulering, ressourcekortlægning og aftaleindgåelse, skal der tages stilling til partnerskabets formelle organisering og ledelse. Partnerskabet kan involvere mange aktører med forskellige roller, opgaver og ansvar. Aktører, roller og behov kan ligeledes skifte over tid. Det er afgørende at afklare, hvilke aktører og roller partnerskabet har behov for på hvilke tidspunkter. Det er ligeledes afgørende, at der altid er klarhed om de enkelte partneres konkrete ansvar og forpligtelser. Roller kan varetages af en eller flere aktører i eller uden for partnerskabet. De kan skifte mellem forskellige aktører. Roller kan fx være: > Leder/formand, der leder partnerskabet, når det er etableret, og overordnet skal sikre implementering af partnerskabets mål. > Bestyrelse, styregruppe eller lignende, der repræsenterer den brede partnerkreds og træffer de overordnede beslutninger. > Sekretariat, der udfører og koordinerer arbejdsopgaver. > Ambassadør/fortaler, der kommunikerer og advokerer for partnerskabet udadtil. > Repræsentant, der agerer på partnerskabets vegne. > Donor, der donerer finansielle eller ikke-finansielle ressourcer til partnerskabet. Ledelse af et partnerskab kan være et vanskeligt forhold at afklare. Det skyldes, at partnerskaber netop bygger på samarbejde mellem partnere, der er ligeværdige i samarbejdet, og hvor ansvaret for partnerskabet og dets mål er delt. Ligeledes rummer partnerskaber ofte aktører fra meget forskellige organisationer og sektorer med forskellige kulturer, ledelsestraditioner og -kompetencer. En styrke ved partnerskaber vil

9 Partnerskaber på tværs // 9 samtidig ofte være, at mangfoldigheden af ledelseskompetencer kan anvendes og bringes i spil i forskellige situationer. Der skal tages stilling til, hvilke aktører der tager hvilke roller på hvilke tidspunkter. For både den daglige beslutningstagning og den langsigtede fremdrift i partnerskabet er det vigtigt, at partnerskabets ledelse er klar. Konkrete forhold, der skal afklares i partnerskabets organisering: > Formalitetsgrad partnerskabet bør have en grad af formalitet, men også sætte rammerne for hyppig, uformel dialog. > Organisering projektorganisation, fond, forening > Beslutningsproces afstemninger, flertal, vetoret for enkelte partnere på enkelte punkter > Forankring politisk, administrativt, niveau i organisation Partnerskabet kan med fordel etablere et sekretariat, som udfører vigtige opgaver for partnerskabet, følger op på ledelsens og arbejdsgruppernes beslutninger samt er koordinator, facilitator og mødeleder. Sekretariatet kan ligeledes sikre det løbende overblik og opfølgning på partnerskabets leverancer og give faglig og processuel bistand til udvikling af nye mål og aktiviteter. Sekretariatet kan varetages af en af partnerne eller af en ekstern aktør, som partnerskabet vælger at indgå aftale med. III. Fase Produktion og levering Når partnerskabet har gennemgået forberedelses- og etableringsfasen og har indgået en fælles aftale, starter bestræbelserne på opfyldelsen af det fælles mål. Partnerskabet overgår til at producere, levere og implementere i overensstemmelse med strategi og handlingsplan. Faseskiftet fra projekt til implementering betyder, at aktører, roller og behov kan skifte. Hovedprioriteten er nu at holde fælles fokus på målet. Fokus på målet ligger i de daglige aktiviteter. Det kan understøttes dels af løbende opfølgning på resultater og målopfyldelse, dels af synlighed og formidling af partnerskabets løbende resultater og succeser internt i partnerskabet og eksternt som pressehistorier. Rapportering og evaluering Fra at handle om målformulering og organisering vil partnerskabsmøderne nu primært handle om status og fremdrift på aftalte aktiviteter, udvikling af nye aktiviteter, der understøtter målet, samt dokumentation af resultater og vurdering af målopfyldelse. Endelig skal partnerskabet følge den aftalte proces for opfølgning og evaluering af partnerskabet og dets indsatsers resultater og effekt. De centrale spørgsmål er: > Er partnerskabet effektivt? > Opfylder partnerskabet målet? > Er de aftalte mål fortsat relevante? > Er partnerne stadig de rigtige? Skal der nye til? > Vil partnerskabet fortsætte og sætte nye mål? Når partnerskabet er begyndt at levere resultater, kan de gode erfaringer og resultater offentliggøres og udbredes. Det vil ofte være af interesse for en eller flere af partnerne og for partnerskabet samlet set både med henblik på profilering og vidensdeling til andre organisationer.

10 10 // Partnerskaber på tværs Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Fælles indsats for bedre miljø Med en samlet indkøbsvolumen på over 33 mia. kr. og over 30 pct. af de kommunale indkøb er Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb med til at skubbe markedet i en grøn retning vel at mærke uden brug af regulering. Kommunerne i partnerskabet opnår branding, erfaringsudveksling og besparelser på grønne indkøb. Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er et samarbejde på tværs af offentlige myndigheder, der ønsker at gøre en indsats for miljøet ved at stille krav gennem indkøb. Partnerskabet blev oprettet i 2006 af København, Århus, Odense og Miljøministeriet. Det består i dag af ni kommuner, Region Midtjylland og Syddanmark, Miljøministeriet og Vandcenter Syd. Partnerskabsaftalen underskrives af den øverste politiske ledelse Partnerskabet er bundet sammen af fælles forpligtende grønne indkøbsmål, som løbende udvikles af arbejdsgrupper under partnerskabet. Der stræbes mod at forny gamle mål og formulere nye indkøbsmål årligt. Hvert partnerskabsmedlem underskriver en partnerskabsaftale, hvor man bl.a. forpligter sig til at overholde målene Eksempler på grønne indkøbsmål > I perioden 2012 til 2016 skal mindst 25 pct. af nybyggeri (arealmæssigt) opført i perioden som minimum være mindst en lavenergiklasse bedre end det til en hver tid gældende bygningsreglements standardkrav. > Minimum 60 pct. Fair Trade og/eller økologisk kaffe, te og sukker på rådhuset/centralinstitutionen, og minimum 10 pct. i hele organisationen. > Alt indkøbt papir til print og kopiering er 100 pct. genbrugspapir og/eller opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten til papirprodukter. Desuden skal hvert partnerskabsmedlem opstille specifikke krav og anbefalinger til nybyggeri og renovering senest i 2012, bl.a. vedrørende energi, vand, materialer, affald, indeklima og sundhed. i partnerskabet. Partnerskabsaftalen underskrives af den øverste politiske ledelse i organisationen borgmester, regionsrådsformand eller minister. Offentlige Grønne Indkøb er organiseret med en styregruppe, hvor indkøbs- og evt. miljøchefer fra de deltagende myndigheder er repræsenteret. Derudover er der en række arbejdsgrupper, som er fora for erfaringsudveksling og udvikling af mål. Endelig formes partnerskabet af et ambassadørniveau med den politiske ledelse miljøministeren og borgmestre, som bl.a. har til ansvar at lancere nye mål. Partnerskabet har et eksternt sekretariat, der sammen med Miljøstyrelsen fungerer som tovholder for arbejdet og giver faglig bistand til udvikling af nye mål. Der arbejdes løbende på at få flere medlemmer i partnerskabet, da det vil generere en større samlet indkøbsvolumen og derfor potentielt en større indflydelse på leverandørerne og producenterne. Partnerskabets grønne indkøbsmål medvirker til at reducere energiforbruget i offentlige institutioner og undgå bestemte uønskede kemikalier i alt fra legetøj, rengøring og kontorudstyr m.m. Skubber markedet i en grøn retning Partnerskabet bidrager til at indfri såvel Miljøstyrelsens som de kommunale og regionale partneres mål på miljøområdet. Der opnås en påvirkning af markedet i en miljørigtig retning uden brug af regulering af kommuner eller virksomheder og med få offentlige ressourcer. Kommunerne i partnerskabet opnår branding, erfaringsudveksling og konkrete mål, som fokuserer deres indsats der,

11 Partnerskaber på tværs // 11 I Gladsaxe er vi vant til at gå foran på miljøområdet, så det er helt naturligt og rigtigt, at vi nu også bliver del af et indkøbspartnerskab, der kan være med til at sikre en grøn omstilling i hele landet. Karin Søjberg Holst (A), borgmester i Gladsaxe hvor indsatsen har størst effekt. Ligeledes kan der opnås besparelser på grønne indkøb, som på nogle af produktområderne synliggøres gennem analyser af totalomkostninger ved et indkøb. Totalomkostninger er en synliggørelse af, at fx energieffektive eller vandbesparende produkter måske nok kan være dyrere i indkøb, men billigere på sigt, hvis driftsomkostningerne også medregnes. Ligeledes er der etableret en samarbejdsaftale med Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som betyder, at partnerne har mulighed for at leve op til de grønne mål ved at købe ind gennem SKI s rammeaftaler. Fokus på politisk og operationel forankring Et afgørende succeskriterium har været, at partnerskabet er forankret i medlemsorganisationerne både på operationelt niveau altså hos udbudskonsulenter og indkøbschefer og på politisk niveau, hvor borgmestrene har ambassadørstatus og skal underskrive partnerskabsaftalen. Det er et stort incitament for udbudskonsulenterne, at der er politisk opbakning til at stille grønne krav i udbud. Det gælder især på de områder, hvor kravene i indkøbssituationen kan fordyre indkøbet, men over brugsperioden reducerer de totaløkonomiske omkostninger ved produktet eller servicen. Mere om partnerskabet Søren Svenningsen, kontorchef i Miljøstyrelsen, tel.: , sobsv@mst.dk Iben Kinch Sohn, fuldmægtig i Miljøstyrelsen, tel.: , ibnls@mst.dk Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs hjemmeside: Effekter I dag indkøber partnerskabet for 33 mia. kr., hvilket er en anseelig del af de godt 200 mia. kr., som den offentlige sektor indkøber for årligt. Der arbejdes på at forbedre målopfølgningen i partnerskabet. Målet er på sigt at kunne estimere miljøeffekten af de miljøkrav, der sættes i partnerskabsmedlemmernes udbud. Effekten af miljømålene kan indtil videre ikke estimeres samlet set, men der er mange konkrete cases, som viser effekten af miljøkravene i forskellige udbud på forskellige produktområder.

12 12 // Partnerskaber på tværs Partnerskab mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og uddannelsesverdenen Styrket videnskredsløb skal sikre kvaliteten i sociale indsatser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, SFI og Professionshøjskolerne har fra januar 2014 indgået et nyt partnerskab. Partnerskabet sætter rammer for et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem partnerne omkring udviklingen af de socialfaglige uddannelser og pædagoguddannelsen. Det styrker den sociale indsats og sikrer sammenhæng mellem politiske mål og ønskede virkninger hos borgerne. Professionshøjskolernes Rektorkollegium, SFI og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er enige om, at der er behov for at understøtte arbejdet med at udvikle sociale indsatser, som virker efter hensigten, skaber progression for borgeren og er ressourcemæssigt robuste. Der er også behov for at fremme innovation og tværprofessionalisme i det sociale arbejde. Grunduddannelser og efter-/videreuddannelser inden for de relevante professionsuddannelser er et af de helt afgørende indsatsområder i forhold til at udvikle den sociale indsats. Inden indgåelsen af partnerskabet samarbejdede partnerne om flere initiativer, fx diplomuddannelse om æresrelaterede konflikter, arbejdsgruppe om systematik på socialrådgiveruddannelsen, dimittendprofil for socialrådgiveruddannelsen samt forskningsreviews af pensumlister. Partnerskabet skal være med til at skabe overblik og sammenhæng mellem allerede eksisterende initiativer. Derudover kan partnerne udvikle nye initiativer i regi af partnerskabet. Partnerskabet skaber en tættere forbindelse mellem en politik, der er funderet på forskning, viden og metoder om, hvad der virker, og indholdet af professionsuddannelserne. Samarbejdet skal være med til at skabe højere kvalitet i indsatserne, så der skabes reelle forandringer og forbedringer for borgerne. En partnerskabsaftale med tre spor Etableringen af partnerskabet har været et led i ministeriets koncernstrategi vedrørende alliancedannelser. I ministeriet har departementet været ansvarlig for styregruppen for etablering af partnerskabet. Efter indgåelsen af aftalen er ansvaret for implementering overgået til Socialstyrelsen, som også har deltaget i etableringsfasen. Der er etableret en styregruppe for implementering med deltagelse af alle partnere. Departement, styrelse og SFI deltager på direktørniveau, professionshøjskolerne på rektorniveau. Styregruppen mødes årligt. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe på chefniveau, som mødes kvartalsvis. I udgangspunktet vil partnerskabsaftalen løbe i tre spor, der gensidigt kvalificerer hinanden: 1. Grunduddannelsen til socialrådgiver og pædagog 2. Efter- og videreuddannelse på det sociale og pædagogiske område 3. Vidensudvikling inden for det sociale og pædagogiske område Videnskredsløbet giver gevinster hele vejen rundt Partnerskabet skaber en tættere forbindelse mellem en politik, der er funderet på forskning, viden og metoder om, hvad der virker, og indholdet af professionsuddannelserne. Samspillet har et stort potentiale for alle partnere: SFI får gennem partnerskabet bedre mulighed for at få indblik i problemstillinger, der udfordrer praktikere. Den viden, som SFI producerer, kommer mere direkte i spil i relevante uddannelsesforløb hos professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne får bedre adgang til ny forskning på det sociale område, hvilket kan være med til at løfte uddannelserne.

13 Partnerskaber på tværs // 13 Partnerskabet giver os nogle nye og gode rammer for at bidrage med det, vi hver især er bedst til, så borgerne får høj kvalitet i tilbud og indsatser. Nina Eg Hansen, direktør, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Partnerskabet styrker videnskredsløbet mellem de socialfaglige uddannelser, socialforskningen og socialpolitikken og skal på den måde sikre, at der udvikles og tilbydes indsatser, som bedst muligt hjælper de børn, unge og voksne, som har behov for støtte i kortere eller længere perioder af deres liv. Erik Knudsen, fhv. Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium og rektor for UC Lillebælt For Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er partnerskabet med til at sikre større sammenhæng mellem politiske mål og den ønskede virkning hos borgerne. Partnerskabet er et godt supplement til andre styringsredskaber som fx regulering, der kan være både omkostningsfuldt og ikke altid tilstrækkeligt. Samarbejdet har allerede skabt større tillid mellem partnerne, hvilket bl.a. har resulteret i, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Socialstyrelsen bliver direkte involveret i arbejdet med udformningen af nye studieordninger på pædagoguddannelsen. Mere om partnerskabet Mie Henriette Eriksen, souschef i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, tlf.: , mie@sm.dk

14 14 // Partnerskaber på tværs Fuldkornspartnerskabet Partnerskab sætter fuldkorn på menuen Både Fødevarestyrelsen, sundhedsorganisationer og erhvervsorganisationer har en interesse i at øge forbruget af fuldkorn. Det er godt for både folkesundheden og for brødproducenternes bundlinje. Med Fuldkornspartnerskabet har alle partnere opnået gevinster og danskernes indtag af fuldkorn er blevet mere end firedoblet. Fødevarestyrelsen har i samarbejde med en NGO og en erhvervsorganisation haft til opgave at finde en række partnere, der delte interessen i sundhedsfremme med fuldkorn og besad nogle relevante ressourcer. Herefter var opgaven at facilitere organisering, dialog- og beslutningsstruktur, så partnerne kunne nå til enighed om en forpligtende partnerskabsaftale med klare fælles mål og retningslinjer for samarbejdet. Etablering af en formel organisation Partnerne valgte at etablere en forholdsvis formel organisation, der består af: > Bestyrelsen med fem repræsentanter fra erhverv, en repræsentant fra sundhedsorganisationer og en myndighedsrepræsentant. Bestyrelsen nedsættes for en treårig periode. Sundhedsorganisationernes post roterer dog hvert år. > Partnerskabsgruppen med beslutningstagere fra alle partnerne, der mødes tre-fire gange om året. Gruppen udvikler partnerskabets aktiviteter. > Arbejdsgrupper, der nedsættes adhoc afhængig af indsatser i forhold til strategierne. Arbejdsgrupperne består af repræsentanter fra partnerskabsgruppen eller andre medarbejdere fra partnernes egne organisationer. > Sekretariatet, der bemandes af en kampagneleder og -medarbejder og servicerer alle de organisatoriske enheder. Partnerskabet er styret af: > en klar samarbejdsaftale, der beskriver formål, økonomi, ansvar, forpligtelser, rettigheder, herunder adgang til branding, logo, viden, arbejdsgruppedeltagelse og sekretariatsbistand. > en partnerskabsaftale med hver enkelt partner, der beskriver ansvar og forpligtelser, deltagerbidrag mv. I samarbejdsaftalen forpligter partnerne sig på ét fælles mål: at fremme folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Derudover arbejder partnerne for en fælles strategi, hvor de fire overskrifter er: 1) tilgængelighed, 2) produktudvikling 3) logo og kommunikation, 4) event og nye normer. Samlede ressourcer gav resultater for folkesundheden og for erhvervsvirksomhederne Samarbejdet mellem partnere fra forskellige sektorer har givet Fødevarestyrelsen adgang til ressourcer og kompetencer, som styrelsen ikke selv var i besiddelse af. Erhvervsvirksomheder har fx givet adgang til fødevareproduktion og udvikling samt øget rækkeviden af partnerskabets initiativer. Samarbejdet med sundheds- og forskningsinstitutioner har udvidet adgangen til viden og kampagnekræfter. Økonomi Alle partnere i Fuldkornspartnerskabet betaler et årligt deltagerbidrag. Partnernes deltagerbidrag bruges til konkrete aktiviteter, der er med til at skabe nye normer og markeder, så befolkningen motiveres til at spise mere fuldkorn. Effekter Andelen af danskere, der får den anbefalede mængde fuldkorn, er øget fra 6 pct. før partnerskabet startede til 30 pct. i , og der findes nu 660 produkter med fuldkornslogo på markedet (nov. 2014).

15 Partnerskaber på tværs // 15 Resultaterne har stor betydning for folkesundheden, og hverken myndig - heder eller virksomheder kunne have opnået resultaterne alene. Bente Stærk, næstformand for partnerskabet, souschef i Fødevarestyrelsen På den anden side har partnerne fået adgang til anvendelsen af fuldkornslogoet på produkter, der lever op til de ernæringsmæssige krav til logoet, deltagelse i netværket af centrale aktører på den sundhedspolitiske agenda samt indflydelse på partnerskabets strategi og handlingsplan. Partnerskabet har opnået flotte resultater. Den danske befolkning spiser nu væsentligt mere fuldkorn (det gennemsnitlige indtag er øget med 75 pct.), og samlet er salget af fuldkornslogomærkede produkter i dagligvarehandlen gået 40 pct. frem fra 2009 til Dokumentation af resultater er et vigtigt element i partnerskabet. Mere om partnerskabet Bente Stærk, næstformand for partnerskabet, souschef i Fødevarestyrelsen, tlf.: , best@fvst.dk Fuldkornspartnerskabets hjemmeside: Fuldkornspartnerskabets klare mål 1. Danskerne spiser mere fuldkorn. Halvdelen af danskerne får mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Den fjerdedel af danskerne, der spiser mindst fuldkorn, får mindst 32 gram fuldkorn om dagen, svarende til 50 pct. af, hvad befolkningen får i gennemsnit. 2. Kendskabsgrad til logoet på mindst 60 pct. med udgangen af marts 2017 (hjulpet kendskab, den brede befolkning). 3. Mindst 750 produkter bærer fuldkornslogoet med udgangen af marts Vækst i de fuldkornslogomærkede produkter på mindst 5 pct. om året i vol. kg. i perioden. 5. Mindst 12 nye partnere i Fuldkornspartnerskabet inden udgangen af marts Der fokuseres på at få partnere med, som repræsenterer interesser, der ikke allerede er dækket af partnerskabet.

16 16 // Partnerskaber på tværs Partnerskab om Patientsikker Kommune Patienter skal i sikre hænder I 2012 blev der rapporteret over utilsigtede hændelser i den kommunale sundhedssektor primært inden for medicinhåndtering, fald og tryksår. Derfor har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgået et samarbejde med KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed om at øge patientsikkerheden i kommunerne. Fem kommuner deltager i projektet og skal gå forrest og sprede deres erfaringer fra projektet. I sikre hænder (Patientsikker Kommune) er et demonstrationsprojekt, der skal vise, at det er muligt at opnå markante kvalitetsforbedringer i den kommunale sundhedssektor. Målet er at reducere antallet af skader ved at sikre, at borgerne får den rette hjælp, pleje og/eller behandling hver gang og ikke oplever tryksår, medicineringsfejl, fald og infektioner uanset om borgerne bor i eget hjem, på plejecentre eller i lignende boformer. Målet skal nås ved at ændre og systematisere sundhedspersonalets arbejdsgange og rutiner. Baggrunden for initiativet er, at ældre udgør en stadig stigende del af befolkningen, og at antallet af kronisk syge borgere vokser. Det betyder, at kommunerne skal løse stadig flere sundhedsopgaver. Projektet vil tilføre kommunerne viden og kompetencer, som gør dem i stand til omsætte opnåede erfaringer fra hverdagen og igangsætte forbedringsinitiativer på andre fokusområder. I projektet indgår også et initiativ om at uddanne personale på botilbud i medicin og medicinhåndtering. Projektet varetages af Pharmakon, men implementeringen af ændrede arbejdsgange løses i et samarbejde mellem Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Initiativer rettet mod botilbud er finansieret som led i Bruttoavanceaftalen for mellem Danmarks Apotekerforening og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bruttoavanceaftalen for er forlænget med et år, hvorfor det er besluttet at videreføre denne del af projektet indtil udgangen af Det udarbejdede undervisningsmateriale, som bl.a. også består af videosekvenser, kan anvendes ikke bare på botilbud, men også i andre institutioner, som forestår medicinhåndtering. Styregruppen sikrer justering undervejs I sikre hænder ledes af en styregruppe, der er sammensat af repræsentanter fra KL (som er formand), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danmarks Apotekerforening og Pharmakon. Der er endvidere nedsat en projektgruppe, der har til opgave at koordinere partnerskabets aktiviteter. Projektgruppen består af repræsentanter fra de organisationer, som også er repræsenteret i styregruppen. Endelig er der i projektet etableret et eksternt fakultet. Fakultetet inddrages i varierende omfang i udformning af det faglige indhold og i undervisning af det kommunale personale. Finansiering Projektet er finansieret dels ved en opstartsbevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2013 på 3 mio. kr., dels ved en efterfølgende bevilling på finansloven for 2014, hvorved der afsættes 7,7 mio. kr. årligt i 2014 og 2015, 7,6 mio. kr. i 2016 samt 5 mio. kr. i Af de samlede midler er der overført i alt 8 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud på grundlag af Aftale om kommunernes økonomi for De kom med en god idé Patientsikker Kommune/ I sikre hænder er ikke et partnerskab, der udspringer af en statslig myndigheds ønske om at løse en konkret problemstilling. I stedet tog Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse imod en opfordring fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og KL om at deltage i et samarbejde for at forbedre patientsikkerheden i den kommunale sundhedssektor inspireret af erfaringerne fra Patientsikkert Sygehus.

17 Partnerskaber på tværs // 17 Fem udvalgte kommuner viser vejen Med udgangspunkt i en række ansøgninger om at deltage i projektet og ud fra et ønske om geografisk og størrelsesmæssig spredning og variation blandt deltagerkommunerne, blev projektet startet op i fem kommuner: Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg kommuner. Hver kommune har valgt fem enheder i form af hjemmesygeplejeenheder, plejecentre, rehabiliteringscentre og botilbud, der indgår i projektet. I projektet arbejder teams i deltagerkommunerne med at ændre og systematisere personalets arbejdsgange for at reducere tryksår, medicinfejl, infektioner og fald. Det sker ved hjælp af såkaldte patientsikkerhedspakker, fx en tryksårspakke (Stop tryksår) og en medicinpakken (Stop medicinfejl). Den lokale ledelse forpligter sig som en del af projektet til at sætte patientsikkerhed på dagsordenen i kommunen og til at holde tæt kontakt med de teams, der deltager i projektet. Desuden arbejder ledelsen på at eliminere eventuelle strukturelle forhindringer for forbedringerne. Det er også ledelsens ansvar at følge op på, om forbedringsarbejdet skrider planmæssigt frem, og om de fastsatte mål for de enkelte pakker er nået. Projektet er startet op i de fem kommuner i august 2013 og løber indtil udgangen af er afsat til opfølgning og udbredelse af indhøstede erfaringer. Mere om partnerskabet Louise Filt, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, tlf.: , lfi@sum.dk Yderligere oplysninger om projektet findes på

18 18 // Partnerskaber på tværs Henvisninger Mere information om partnerskaber Flere eksempler på partnerskaber > Partnerskab mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og KL på socialområdet. Partnerskabet understøtter en tæt og tillidsfuld dialog mellem parterne om udviklingen på det sociale område og sætter fokus på resultater og effekter frem for på processer. Samtidig skaber partnerskabet en ramme for samarbejde om fælles løsninger på en række vigtige udfordringer, eksempelvis i forbindelse med implementering af større initiativer og reformer. For yderligere oplysninger kontakt: Lene Brøcker, specialkonsulent i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, tlf.: , lbr@sm.dk & Tina Wahl, kontorchef i KL, tlf.: , twa@kl.dk > Partnerskab om hjemløsestrategien. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold indgik i forbindelse med udmøntningen af den nationale Hjemløsestrategi et partnerskab med de otte kommuner med de største udfordringer med hjemløshed. De otte kommuner har alle indgået i arbejdet med at udvikle og afprøve nye metoder til at støtte hjemløse i at komme ud af hjemløshed. Erfaringerne herfra er netop nu ved at blive forankret og udbredt til yderligere kommuner. For yderligere oplysninger kontakt: Mie Carstensen, specialkonsulent i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, tlf.: , moc@sm.dk & Jakob Tjalve, faglig leder i Socialstyrelsen, tlf.: , jt@socialstyrelsen.dk > Partnerskab for Grøn Skibsfart. I kølvandet på en række skærpede krav fra FN s søfartsorganisation har Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening indgået et partnerskab for at forbedre forhandling og implementering af international lovgivning, fremme miljøvenlig teknologi og dele specialistviden. For yderligere oplysninger kontakt: Dorte Kubel, specialkonsulent i Miljøstyrelsen, tlf.: , dk@mst.dk > Partnerskab om Nøglehullet på spisesteder. Fødevarestyrelsen er med Nøglehulsmærket gået sammen med bl.a. Horesta, 3F, Hotel- og restaurantskolen, DI og Fødevareinstituttet under DTU om at vise forbrugerne vej til sundere måltider, når de spiser ude fx i kantinen, på farten eller på café/restaurant. Samtidig skaber nøglehulscertifikatet øget incitament for et spisested til at øge sit udbud af sunde retter. For yderligere oplysninger kontakt: Morten Carlmann Andersen, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen, tlf.: , mca@fvst.dk > Partnerskabsstrategi for sundere liv for alle. Regeringen har afsat i alt 120 mio. kr. over fire år til at understøtte etableringen af partnerskaber, som kan forfølge regeringens syv mål for forbedret folkesundhed. Civilsamfundet og den private sektor opfordres til at løfte i fællesskab og medvirke til, at danskerne opnår flere gode leveår. For yderligere oplysninger kontakt: Kåre Geil, chefkonsulent i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, tlf.: , kge@sum.dk Partnerskabsambassadører > Søren Bukh Svenningsen, kontorchef i Miljøstyrelsen. Erfaring fra en række partnerskaber om innovation af nye grønne løsninger. Tlf.: , sobsv@mst.dk > Bente Stærk, souschef for Ernæring, Fødevarestyrelsen. Næstformand i Fuldkornspartnerskabet og formand for Måltidspartnerskabet samt erfaring fra andre brede samarbejder. Tlf.: , best@fvst.dk > Kåre Geil, chefkonsulent i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Center for Primær Sundhed og Forebyggelse, som er ansvarlig for udmøntningen af de nationale mål for danskernes sundhed og den dertil knyttede partnerskabsstrategi. Tlf.: , kge@sum.dk > Nina Eg Hansen, direktør, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Erfaring fra en række partnerskaber på socialområdet. Tlf.: , neh@sm.dk > Ebbe Elhauge Kristensen og Rasmus Hagedorn-Olsen, fuldmægtige i Økonomi- og Indenrigsministeriet, Afdeling for Offentlig Fornyelse og Velfærdspolitik. Projektledere på publikationen. Henholdsvis tlf.: , eek@oim.dk og tlf.: , rho@oim.dk > Jens Qvesel, forvaltningspolitisk chef i Djøf. Samarbejdspartner på publikationen. Tlf.: , jqv@djoef.dk Nina Skårup Barfod, udviklingskonsulent i Djøf. Samarbejdspartner på publikationen. Tlf , nsb@djoef.dk

19 Partnerskaber på tværs // 19

20 Djøf Gothersgade København K Telefon: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon:

Inspiration til partnerskaber: Procesguide

Inspiration til partnerskaber: Procesguide Inspiration til partnerskaber: Procesguide I. Fase Forberedelse Overordnede overvejelser om mål og middel I forberedelsen af etableringen af et partnerskab kan der med fordel gøres nogle helt overordnede

Læs mere

Inspiration til partnerskaber: Case-samling

Inspiration til partnerskaber: Case-samling Inspiration til partnerskaber: Case-samling Økonomi- og Indenrigsministeriet Maj 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Partnerskaber udspringer af behov... 5 Forudsætninger for succes... 7 Fælles indsats

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

HÅNDBOG OM PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB

HÅNDBOG OM PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB HÅNDBOG OM PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB Indhold s. 3 - Indledning s. 4 - Hvad er Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb? s. 6 - Partnerskabets medlemmer s. 8 - Fordele ved at blive med medlem

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

NOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd

NOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd NOTAT Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd Den 13. december 2007 Jnr 09.06.00 A09 Sagsid 000185087 Indledning Der stilles i dag i stigende krav til,

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728

Læs mere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet

Læs mere

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb 20. september 2012 Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Præsentation Hvorfor et offentlig grønt netværk? Hvad er partnerskabet? Hvad er fordele ved partnerskabet

Læs mere

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber 2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Bedre brug af danske sundhedsdata er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Håndbog om Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb

Håndbog om Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Håndbog om Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Indhold S3 - Indledning S4 - Hvad er Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb S6 - Partnerskabets medlemmer S8 - Fordele ved at blive medlem S10 - Pligter

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Ansøgningsfrist: Onsdag den 28. november 2018 på mailadresse Indsatsteam@socialstyrelsen.dk Hvem kan ansøge? 1. Botilbud (

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

2017 STRATEGISK RAMME

2017 STRATEGISK RAMME 2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Indhold 3 Formål 5 Ansvarsfordeling og samarbejdsflader 6 Interessenter 8 Mål for kommunikationen 10 Kanaler 11 Handlingsplan og evaluering Kommunikationsstrategi

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Følgegruppen for uddannelse og arbejde Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet MPS PROJEKT GUIDE Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet BAGGRUND I Måltidspartnerskabet samarbejder vi om at udvikle og gennemføre projekter, der gør det nemmere og giver flere

Læs mere

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet

Læs mere

Naturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi

Naturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi Naturpark Lillebælt fra 2018 Organisering, ressourcer og økonomi Fra 2018 går Naturpark Lillebælt fra pilotpark til naturpark. Notatet beskriver den fremtidige politiske og administrative organisering,

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Aftale om boligpartnerskab

Aftale om boligpartnerskab Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,

Læs mere

Strategisk Indkøb i ledelsesperspektiv

Strategisk Indkøb i ledelsesperspektiv 4. Marts 2014 Den effektive indkøbsorganisation Strategisk Indkøb i ledelsesperspektiv v/ Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 2 Fakta om Region Syddanmark Offentligt indkøb : 290 mia. kr. Regionernes samlede

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere