10. januar Sundhed på tværs. Baggrundsmateriale til ny sundhedspolitik fra 2012

Transkript

1 10. januar 2012 Sundhed på tværs Baggrundsmateriale til ny sundhedspolitik fra

2 Indhold Introduktion generation sundhedspolitik...3 Procesplan...4 Lovgrundlag...5 Forarbejdet til den nye sundhedspolitik...7 Samarbejde på tværs...7 Finansiering af nye initiativer...9 Hvad kan en ny sundhedspolitik indeholde? Grundlag...10 Indhold...11 Kommunernes opgaver på sundhedsområdet...15 Temaer i den nye sundhedspolitik...16 Input fra forvaltningerne...18 Kilder...23

3 Sundhedspolitik 2012 Introduktion Hvilken vej skal kommunen gå? Det er overskriften på programmet for byrådets temamøde den 23. januar Temamødet skal føre frem til en ny sundhedspolitik for Sønderborg Kommune fra 2012 til og med Som forberedelse til temamødet beskrives her processen samt lovgrundlaget for sundhedsfremme og forebyggelse samt processen som besluttet af Social- og Sundhedsudvalget. Derudover berøres tendenser for det, man kan kalde 2. generation af sundhedspolitikken, herunder grundlaget for en ny sundhedspolitik og muligt indhold. 2. generation sundhedspolitik Sønderborg Kommune kan se frem til en ny sundhedspolitik i Der er lagt op til et tværfagligt samarbejde i hele kommunen: Sundhed på tværs til gavn for borgerne. Den nye sundhedspolitik skal fastlægge rammerne for dette samarbejde. De politiske visioner udstikker retningerne og fastlægge rammerne for den ledelsesmæssige forankring, implementering, opfølgning og fordeling af ressourcer. Vi kan alle se frem til en bred, sammenhængende sundhedspolitik med klare gennemarbejdede mål og strategier baseret på et stærkt fagligt grundlag. Borgere kan se frem til: En sundhedspolitik, der bakker op om borgernes egen indsats for at leve et godt liv, uddanne sig, arbejde, indgå i det sociale liv og tage aktivt del i samfundet. Borgerne kan se frem til sundhedsfremmende indsatser og tilbud, der er udviklet ud fra den nyeste viden på området - samtidig med, at der sker en ekstra indsats for borgere i sårbare situationer. Den indsats skal være med til at mindske en voksende ulighed i sundhed. Det er en sundhedspolitik, der gennemstrømmer alle forvaltninger og hænger sammen med de øvrige opgaver, kommunen har. Det giver synergi i indsatser, der retter sig til den enkelte borger og grupper af borgere, samt indsatser, der fokuserer på at udvikle de rammer og det miljø, vi lever i. Borgerne kan se frem til en sundhedspolitik, der bygger på samme værdier som kommunens øvrige opgaveløsning, det vil sige en anerkendende og respektfuld tilgang med udgangspunkt i styrker og ressourcer. Borgerne kan få indflydelse på udmøntningen af Sundhedspolitikken og bidrage med ideer til de konkrete handleplaner. 3

4 Forvaltningerne kan se frem til: Sammenhæng og synergi mellem forvaltningens kerneopgaver og den nye sundhedspolitik. Samklang mellem nye indsatser og forvaltningens øvrige planlægning, herunder opfølgning på indsatser og mål. Ejerskab og aktiv deltagelse i udvikling af handleplaner og implementering af sundhedspolitikken både fra ledelse og medarbejdere. Medarbejderne i Sønderborg Kommune kan se frem til: En arbejdsplads, hvor hverdagens opgaver og sundhed går hånd i hånd. Medarbejderne kan se frem til klare mål, sammenhæng og synergi mellem opgaveløsningen og hverdagen på arbejdspladsen, samt ledelsesmæssig opbakning. Procesplan Fase 1 Møde med chefgruppen i hver forvaltning December 2011 og januar 2012 Byrådstema om Sundhedspolitik 23. januar 2012 Sundhedsudvalget formulerer overordnede mål Derfor vil vi Fase 2 2. runde møder med chefgruppen i hver forvaltning Medio marts 2012 Sundhedsudvalget på runde til øvrige fagudvalg: Formulering af Sådan vil vi gøre April 2012 Udarbejdelse af udkast til sundhedspolitik 2012 Fase 3 3. runde møder med hver forvaltning: Afstemning, tidsplan og mål Maj 2012 Direktionen og sundhedsudvalget drøfter udkast til sundhedspolitikken og tidsplan for sundhedsplanerne Juni 2012 Øvrige fagudvalg drøfter udkast til sundhedspolitik og tidsplan for sundhedsplanerne Juni 2012 Fase 4 Sundhedspolitikken til høring Sundhedsudvalget drøfter høringssvar August 2012 Byrådet godkender sundhedspolitikken August 2012 Fase 5 Udarbejdelse af sundhedsplaner Herunder: Aftaler om finansiering, opfølgning og evaluering September 2012 Involvering af samarbejdsparter og borgere Sundhedsplanerne godkendes 4

5 Lovgrundlag Sundhedsloven er den lovgivningsmæssige ramme for kommunens opgaver på sundhedsområdet, herunder sundhedfremme og forebyggelse. I loven defineres defineres sundhedsfremme og forebyggelsesopgaver i henhold til 119 på følgende måde: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Sundhedsloven deler forebyggelse op i to områder: Borgerrettet forebyggelse: Til raske borgere. Borgerrettet forebyggelse skal medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår. Ansvaret ligger i kommunen. Patientrettet forebyggelse: Skal modvirke, at sygdomme forværres hos grupper af borgere, der har kronisk sygdom. Kommunen har ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, som ikke finder sted, når borgeren er i behandling på sygehus eller hos praktiserende læge. Fordelingen aftales mellem kommune og region i Sundhedsaftalerne. Ud over Sundhedslovens 119 er der på sundhedsområdet følgende opgaver: Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge ( ) Kommunal tandpleje ( ) Hjemmesygepleje ( 138 og 139) Genoptræning ( 84 og 140) Behandling for stof- og alkoholmisbrug ( 141 og 142) Kommunalbestyrelsen har endvidere følgende forpligtelser i henhold til Sundhedsloven: Befordring ( ) Kvalitetsudvikling og forskning ( 193 og 194) Samarbejde: Sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftaler mv. ( ) Sundhedsberedskab ( 210 og 211) Overenskomster ( 227) Andre forvaltningsområders lovgivning giver også gode muligheder for strukturel forebyggelse og oplagte samarbejdspotentialer i. Planlov Folkeoplysningslov Folkeskoleloven Dagtilbudsloven Naturbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Serviceloven i forhold til voksne (udsatte og handicappede) Serviceloven i forhold til ældre Sygedagpengeloven 5

6 Planloven kan være med til at skabe sundhed for borgerne via fysiske omgivelser og rammebetingelser, der fremmer sund levevis. Folkeoplysningsloven rummer mulighed for at prioritere indsatser for borgere i udsatte situationer. Folkeskoleloven og dagtilbudsloven danner rammerne for de miljøer, børn færdes i en stor del af deres hverdag. Deri ligger mulighed for forebyggelse og tidlig opsporing. Det kan være med til at mindske social ulighed i sundhed. Skolen og dagtilbuddene er arenaer, hvor man både når de mange og specifikke målgrupper; det kan være børn og unge fra familier, der er i en udsat situation. Naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven bestemmer indsatsen for at bekæmpe forurening af vores omgivende miljø, herunder mulighed for friluftsliv og fremme af godt vandmiljø. Serviceloven i forhold til voksne (udsatte og handicappede) og Serviceloven i forhold til ældre rummer mulighed for at samtænke pleje og træning med sundhedsfremme og forebyggelse af eksempelvis social isolation. Sygedagpengeloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed for at gøre en indsats for borgere, hvor helbredet hindrer borgeren i at arbejde og/eller hindrer hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 6

7 Forarbejdet til den nye sundhedspolitik Proces Som noget nyt i forbindelse med den nye sundhedspolitik har Social- og sundheds - ud valget besluttet (Punkt: Ny sundhedspolitik Procesplan 8. juni 2011) at lave en sundhedspolitik, der gennemarbejdes i alle fagudvalg i alle forvaltninger. Samt at hver forvaltning udarbejder sundhedsplaner for de dele af den nye sundhedspolitik, der ligger inden for deres respektive områder. Et element i den proces er møderne med forvaltningernes chefgrupper. På baggrund af de møder dannes grundlaget for det tværgående samarbejde. Det er et led i den systematiske vurdering 1, ii af, hvor der er behov for samarbejde hen over tværsektorielle grænser, herunder ønsker til processen: Form, styring, ressourcer, evaluering med videre. Viden Den måde at gribe det an på fordrer et solidt fælles grundlag. Grundlaget skal bestå af viden om udfordringerne, vilkår for arbejdet og det hidtidige arbejde. Dele af grundlaget belyses i nærværende baggrundsmateriale. Baggrundsmaterialerne skal på forskellig måde anvendes i forarbejdet til den nye sundhedspolitik. Dokumenterne findes i flere versioner, fordi ny viden, ønsker og behov fra samarbejdsparter og forvaltninger løbende er indarbejdet i dokumenterne. Dokumenterne bliver tilgængelige med direkte links på kommunens hjemmeside og i et projektrum på intranettet Insite. Baggrundsmaterialet skal medvirke til at give alle, der kommer til at arbejde med Sundhedspolitik 2012 et fælles sprog og udgangspunkt for dialog og samarbejde. Samarbejde på tværs En stor del af rammerne for borgernes sundhed er kommunens fælles ansvar. Borgernes sundhed har stor betydning for efterspørgsel efter kommunale ydelser som eksempelvis pleje, sygedagpenge, behandling og genoptræning (se baggrundsmaterialet: Tal for sundhed, sygdom og økonomiske konsekvenser). Derfor er det nødvendigt med samarbejde på tværs. Erfaringerne fra sundhedspolitik 2009 viser, at indsatser på tværs med en formel form og ledelsesmæssig forankring, der sikrede løbende opfølgning og opbakning, har haft stor succes. Sundhed og trivsel i folkeskolen Indsatsen er højt prioriteret af det politiske niveau og indgik i sundhedspolitikken fra Det blev fulgt op af de to daværende fagcenterchefer (for Sundhed samt Børn og Uddannelse), der var en del af styregruppen. Der har endvidere været et fast samarbejde mellem medarbejdere fra Sundhed, Børn og Uddannelse samt repræsentanter fra skole- og SFO-ledelse. Indsatsen har hele vejen fået stor opmærksomhed fra alle deltagende parter. Sideeffekt: Sundhed og trivsel i folkeskolens indsats for skolebørns sundhed, har samtidig sat lærernes sundhed på dagsordenen. En mulig afledt konsekvens af projektet er nemlig, at mange medarbejdere fra skolerne er uddannet som sundhedsambassadører. 1 Som anbefalet i Rambøll rapporten: Rambøll. Gør det sunde valg let

8 Stort potentiale og stor nødvendighed Mange forvaltninger er blevet mere opmærksomme på kerneopgavernes betydning for sundhed samt sundheds betydning for kerneopgaverne. En af de vigtigste erfaringer fra 1. generation sundhedspolitik er altså enigheden om det store potentiale, der er i samarbejdet på tværs samt nødvendigheden heraf 2. En undersøgelse iii af ni casekommuners arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme viser, at indsatser opstår lidt tilfældigt. En af forudsætningerne for et frugtbart samarbejde på tværs er altså en systematisk vurdering af, hvor der er behov for samarbejde hen over tværsektorielle grænser. Behovet for en systematisk vurdering er indtænkt i processen med en ny sundhedspolitik fra 2012 i Sønderborg Kommune. Styringsmæssige udfordringer Det er en særskilt udfordring for forebyggelse, herunder eksplicit for det tværgående samarbejde, at blive koblet ind i det kommunale styringshierarki iv, skriver Rambøll om sundhedspolitiske målsætninger. Der skal være en styring eller fælles sigtelinie fra de politiske beslutninger til den konkrete indsats. Arbejdet sker på tre niveauer (der er gensidigt overlappende): Det strategiske niveau (politikformulering), det taktiske niveau (planlægning og prioritering) og det operationelle niveau (udførelse). Her forbindes politik og ildsjæle Ildsjæle og politikker I det tværsektorielle arbejde skal ildsjæle og politik mødes og forbindes i tværgående handleplaner. Mange medarbejdere tænker sundhed ind i deres arbejde og hverdag. Sønderborg Kommunes politikere er enige om, at sundhed er en kerneopgave. Når presset både kommer nedefra og oppefra, kan sundhed blive en naturlig del af hverdagen. Med ledelsens opbakning bliver sundhed en integreret del af kommunens opgaveløsning. Det skaber synergi med dertil hørende sidegevinster. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhed og sundhedsfremme medtænkes i planlægning, gennemførelse, evaluering og målsætning i de enkelte forvaltninger på lige fod med drift, sikkerhed og økonomi. Resultaterne skal være synlige. 2 Som anbefalet i Rambølls afsluttende rapport (Rambøll, Gør det sunde valg let muligheder for strukturelle indsatser i kommunerne). I rapporten kortlægges og analyseres ni casekommuners (heriblandt Sønderborgs) arbejde med strukturel forebyggelse, og den ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefalinger for samarbejde om sundhed på tværs i kommunerne. 8

9 Sammenhængen i de kommunale opgaver, som har relation til borgernes sundhed, herunder sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, kan vises i denne figur: Kommunens samlede indsats er med til at gøre bakkens stigning mindre, så det er nemmere for borgerne at bevare et godt helbred. Der er en række forudsætninger, der skal være til stede for et succesfuldt samarbejde på tværs. En forudsætning er en fælles forståelse af grundbegreberne. En anden er en oplevelse af potentiale for samarbejde. Derudover skal organisationen være klar til sam arbejde på tværs. Det indebærer en oplevelse af nødvendighed, mulighed, kapacitet samt relationer, planlagt aktiviteter og enighed om evaluering og fortsat engagement. Det giver samtidig et værktøj til at imødekomme de almindelige udfordringer for samarbejde på tværs. I forbindelse med sundhed på tværs er der yderligere nogle udfordringer i at holde liv i en tværgående politik. Der er kulturelle, organisatoriske og styringsmæssige udfordringer. Det er blandt andet afgørende at koble ildsjæle og politik sammen. Det er derfor vigtigt at drøfte, hvordan der skabes en hensigtsmæssig styring af fremdriften i sundhedspolitikken. Finansiering af nye initiativer Der er afsat specifikke ressourcer særligt på GPS 13 til sundhedsfremmende og forebyggende initiativer på tværs og i de enkelte forvaltninger. For 2012 er der i alt 9,2 mio kr., hvoraf 8 mio kr. er disponeret til flerårige igangværende indsatser i For 2013 er der ligeledes disponeret 8 mio kr. Fra 2014 slutter et antal større projekter hvorfor det disponible beløb øges til 2, 7 mio kr. Målet med den økonomiske ramme er at anvende den til at igangsætte og udvikle initiativer. Når projektperioden udløber skal pengene retur til rammen med henblik på udvikling af nye initiativer. Erfaringen er, at hvis ikke der sker en vis samfinansiering bliver det sværere at sikre forankringen og den fremtidige finansiering af de nyttige resultater. Som en del af den nye sundhedspolitik skal der derfor aftales en finansieringsmodel for nye initiativer, feks. en 50/50 model samt fokuseres på omlægning af drift med henblik på tilvejebringelse af ressourcer. De nye initiativer der vælges i forhold til den kommunale andel i det borgernære sundhedsvæsen vil skulle identificeres i de eksisterende budgetter eller ved omlægning af ressourcer. 9

10 Hvad kan en ny sundhedspolitik indeholde? Sundhedspolitik 2009 tog afsæt i sundhedsprofiler og det brede positive sundheds begreb. Der var fokus på evaluering, dokumentation, faglig udvikling, sundhedsfremme, samt strukturel forebyggelse. Der var også fokus på patientrettet forebyggelse og udvikling af tilbud til borgerne. De nye tendenser peger på flere temaer og områder til den nye sundhedspolitik eksempelvis det borgernære sundhedsvæsen, rehabilitering, ny teknologi og ulighed i sundhed. Grundlag Det brede, positive sundhedsbegreb 3 Der er flere gode grunde til fortsat at arbejde ud fra et bredt positivt sundhedsbegreb. Verdenssundhedsorganisationen WHO og Sundhedsstyrelsen har lagt den linje. Samtidig fremmer det samarbejde på tværs og involvering af forskellige målgrupper. I samarbejdet på tværs er overlappet i opgaverne nemmere at få øje på med et bredt sundhedsbegreb. Det gør det oplagt for forvaltningerne at indtænke sundhed i deres kerneopgaver, og resultatet er, at vi trækker på samme hammel. På samme måde kan sundhedsprofessionelle rumme borgernes sundhedsbegreb, og dermed kan indsatser tage et udgangspunkt, som professionelle og borgere er enige om. Sundhedsprofiler og data Danske kommuner er ikke så forskellige fra hinanden. Alligevel giver det god mening at få et faktuelt billede af borgernes sundhed og sygdom i kommunen. Hvilke udfordringer har vi, og hvordan udvikler udfordringerne sig over tid? Hvor er borgernes motivation, og hvad tænker borgerne om eget helbred? Mange sundhedsprofiler indeholder også faglig viden ud over datamateriale omkring borgernes helbred. Et udpluk af alt tilgængeligt datamateriale findes i baggrundsmaterialet: Tal for sundhed, sygdom og økonomiske konsekvenser. En ny sundhedspolitik skal bygge på den viden. Den viden, der findes, er dog ikke fyldestgørende, hverken for den enkelte forvaltning eller for den tværgående indsats. Det er nødvendigt at udvikle økonomistyringen i et bredt perspektiv med henblik på at skabe indsigt i omkostninger, resultater og gevinster, således at disse fordeles på en retfærdig måde mellem forvaltningerne. Denne indsigt skal danne basis for indsatser og prioriteringer. Effekt og indikatorer Det er nødvendigt med fokus på effekt og indikatorer, der sikrer, at arbejdet bevæger sig i den rigtige retning, samt at ressourcerne anvendes optimalt. Formålet er at belyse indsatsernes betydning for borgere, afklare om der sker den ønskede udvikling i organisationen, og om der er overensstemmelse mellem opgaver, kompetencer og anvendelse af ressourcer samt sammenhæng i indsatsen. Til opfølgning af målene findes forskellige modeller, afhængig af hvad man ønsker belyst. 3 Læs om sundhedsbegreber; det brede positive sundhedsbegreb her: VidenOgUndersoegelser/Sundhedsprofiler/DetBredePositiveSundhedsbegreb.aspx 10

11 Faglig udvikling Det er nødvendigt med en fortsat faglig udvikling i forhold til kommunens sundhedsopgaver. Det er alment kendt, at der er begrænset viden indenfor en række områder. Det skal dog ikke handlingslamme kommunerne inden for områderne sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Derfor arbejdes der på baggrund i best practice og andre typer af viden, der ikke kvalificerer sig som evidensbaseret. Den faglige udvikling sker på alle niveauer. Der forskes i strategisk sundhedsfremme altså: hvilke samfundsmæssige strukturer virker sundhedsfremmende? Et eksempel er lovgivning; rygeloven. Der indsamles viden om det strategiske niveau og hvordan, det sundhedsfremmende arbejde er organiseret i forskellige kommuner. Også det operationelle niveau er genstand for forskning, eksempelvis sundhedspædagogik på patientuddannelsen. Anerkendende og respektfuld tilgang Værdigrundlaget i Sønderborg Kommune bygger på en anerkendende og respektfuld tilgang til borgerne og kollegerne. Arbejdet med sundhedsfremme er på linje med den anerkendende og respektfulde tilgang. Flere stemmer i den offentlige debat tager hul på lignende emner i forbindelse med en ny velfærdsmodel. Eksempelvis tænketanken Mandag Morgen, der har sat fokus på udviklingen af en bæredygtig velfærdsmodel: Den nye bæredygtige velfærdsmodel må sætte forebyggelsen i højsædet og grundlægges på et nyt værdisæt, hvor man investerer mere i udvikling af de menneskelige ressourcer i stedet for at lade dem gå til spilde på permanente overførselsordninger. Hovedudfordringerne bliver at skabe nye og tidssvarende serviceoplevelser, styrke innovationen og gøre modellen så fleksibel, at også private aktører og pensionsfonde kan være med til at drive og finansiere velfærdsinstitutionerne. v Tænkningen inden for sundhedsfremme er netop at møde borgerne og medarbejderne, hvor de er, og tage udgangspunkt i ressourcerne. Indhold Sundhed som middel En væsentlig faktor er også de kerneopgaver med relation til sundhed, som de enkelte forvaltninger peger på. Når vi arbejder med sundhedsfremme i kommunens forvaltninger, ses sundhedsfremme som et middel. Eftersom der er en sammenhæng mellem befolkningens sundhedstilstand og efterspørgslen efter en række af kommunens ydelser (og da borgernes sundhedstilstand skabes af de eksisterende rammer), har sundhedsområdet og kommunens øvrige forvaltningsområder fælles interesser, fordi sundhed kan være et middel til at løse forvaltningsområdernes egne kerneopgaver. Runden til forvaltningerne i forbindelse med den nye sundhedspolitik, er samtidig en systematisk vurdering af, hvor der er behov for samarbejde hen over tværsektorielle grænser. I den kortlægning tegner der sig nogle temaer, som forvaltningerne alene og/eller i samarbejde med andre ser et potentiale i at samarbejde om. Uddrag af undersøgelsen kan læses i afsnittet Input fra forvaltningerne. 11

12 Strukturel og langsigtet forebyggelse er det samme som at Vi ændrer omgivelserne for at gøre det sunde valg nemt og fordelagtigt. Det er en både bred og klar definition af strukturel forebyggelse. Omgivelserne ændres via strukturel forebyggelse for at begrænse risikofaktorerne og f. eks. mindske alkohol eller usund mads tilgængelighed og fremme cykelstier eller grøntsagers tilgængelighed. Den kommunale udmøntning kan ske i form af rammer, regulering og styring, der berører alle (eller mange) borgere. Rammer Eksempler: Etablering af fysisk rammer som eksempelvis cykelstier, vandreruter, naturlegepladser, træningspavilloner i det offentlige rum. Ændring af tilgængelighed: Sund mad bliver tilgængeligt via en skolemadsordning, solarier fjernes fra kommunale bygninger, kantineforpagtere opfordres til at sælge sundere mad. Regulering Eksempler: Beslutning om ekstra idrætstimer i alle klassetrin, sundhedskonsekvensvurdering, krav om kostpolitik. Styring Eksempler: Lokale sundhedspolitikker, krav til virksomhedsplaner, krav om sund mad i hallerne i forbindelse med nye kontrakter og styring gennem sundhedsledelse. Den strukturelle forebyggelse, der handler om at gøre det sunde valg nemt og fordelagtigt, skal styrkes. Målet er, at selv om sundhedsudfordringerne øges, så bliver den strukturelle påvirkning mere og mere effektiv. Det vil kunne opveje en del af den kraftige stigning i sundhedsudfordringerne. Den langsigtede forebyggelse skal iværksættes tidligt blandt børn og unge i dagsinstitutioner og på skoler, blandt voksne på arbejdspladser mv. Se også afsnittet om ulighed i sundhed. Indsatser i de miljøer hvor borgerne færdes Når det sundhedsfremmende arbejde sker i bestemte miljøer, for eksempel folkeskolen, ungdomsuddannelserne og arbejdspladserne, hvor hverdagslivet leves, er det muligt at inddrage både det fysiske og psykiske miljø, organisationen, retningslinjer og kultur. Det er væsentligt for, at indsatsen lykkes og for, at ansvaret for helbredet ikke isoleret placeres hos den enkelte. Tilbud De sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tilbud til borgerne skal fortsat udvikles og kvalificeres. Der bliver et voksende krav om samarbejde på tværs af sektorer både internt i kommunen og i forhold til eksterne samarbejdsparter på sundhedsområdet. Se også afsnittet om det borgernære sundhedsvæsen. 12

13 Bred sundhedspolitik Af flere grunde har mange kommuner tænkt bredt i deres 2. generation af sundhedspolitikker. En af grundene er, at der er et stort potentiale i at indarbejde sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i hele kommunens opgaveløsning. En anden væsentlig faktor er de store og voksende udgifter inden for området. Herunder medfinansiering til det regionale sygehus og ikke mindst andre udgifter, der er en konsekvens af, at en borger bliver alvorligt syg. Derudover er der en tendens til, at kommunerne tiltænkes en større rolle på sundhedsområdet. Det giver flere udgifter, men også mulighed for at samtænke og effektivisere kommunens samlede indsatser. Helhed og sammenhæng Hvorfor er det så vigtigt, at sundhedsfremme tænkes ind i hele organisationen? Der er risiko for, at medarbejderne i det daglige arbejde tænker og arbejder ud fra et smalt sundhedsbegreb. Sundhed og sygdom handler om skader/fejl/sygdom, der skal repareres og helbredes. Det afspejles også i hospitalsverdenen, hvor det er individer, der er i behandling. Vilkårene for kommunens opgaver på sundhedsområdet er et helt andet. Kommunens målgruppe er individet såvel som grupper af borgere og samfundet som helhed. For kommunen handler sundhedsarbejdet ikke blot om, at en skade/fejl bliver repareret. Det handler også om konsekvenserne. En af konsekvenserne er det, vi fagligt kalder borgerens funktionsevne. Begrebet funktionsevne er et fælles begreb for borgeres evne til at fungere i de sammenhænge, de lever i og er en del af. At arbejde med borgerens funktionsevne kan gøres gennem målrettede og tidsbestemte rehabiliteringsforløb. Hospitalets indsats er kun en del af den samlede indsats, når en borger får et alvorligt helbredsproblem. Kommunen er hovedaktør på rehabiliteringsområdet, idet ansvaret for ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte hovedsageligt er forankret i kommunen. Fælles for tildelingen af ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte på sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet er, at indsatsen direkte eller indirekte baseres på en vurdering af borgerens funktionsevne. Afhængig af hvor indgribende helbredsproblemet er, skal der måske ydes hjælp af forskellig art. Det kan være nødvendigt med genoptræning eller patient uddannelse. Kan borgeren komme tilbage til sit tidligere job, eventuelt på nedsat tid? Hvis ikke, hvilke tiltag skal så iværksættes? Omskoling? Arbejdsprøvning? Alt dette skal hænge sammen for borgeren og forhåbentlig være en god vej tilbage til en hverdag, der fungerer uden hjælp udefra. I sådanne eksempler kan der indgå mange forskellige typer af indsatser: Sygedagpenge, pleje, rehabilitering, genoptræning, aktiveringsindsats, nedsat tid. Kommunen kan ikke se smalt på udfordringen. Den skal anlægge et bredt perspektiv, ellers er der risiko for, at problemer skubbes imellem forvaltninger og sektorer. 13

14 Ulighed i sundhed Det kaldes social ulighed i sundhed, at risikofaktorer og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Vi bliver ikke nødvendigvis syge af f.eks. at have en kort uddannelse eller en lav indkomst. Alligevel har borgere, der socialt set er dårligt stillede, statistisk set en højere sygelighed og dødelighed samt en lavere livskvalitet. Ulighed i sundhed er en stor udfordring for fremtidig sundhedsfremme og forebyggelse. Det er nødvendigt med en ekstra indsat for borgere i sårbare situationer. Ikke kun af etiske grunde. Der er også økonomiske incitamenter til at tage fat på den udfordring, der også er voksende. Der er et stort potentiale i at arbejde for at mindske ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen fremhæver tre determinanter, der har stor indflydelse på den enkeltes forudsætninger for et liv med et godt helbred og god social position: 1. Børns tidlige udvikling kognitivt, emotionelt og social 2. Skolegang uafsluttet skolegang 3. Ghettoisering og socialt nærmiljø I forlængelse af punkt 1 konkluderer Forebyggelseskommissionen, at sundhedsvaner, der grundlægges i barndommen, har tendens til at blive fastholdt i voksenlivet vi. Det er derfor vigtigt, at børn udvikler sunde vaner, og at risikoadfærd, der senere i livet kan resultere i kronisk sygdom, opspores så tidligt som muligt. 14

15 Kommunernes opgaver på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse sker i hele den store cirkel. Den forenklede model ovenfor viser de primære målgrupper for indsatsen. I det lys henvender borgerrettet forebyggelse sig primært til sunde/raske borgere, mens den patientrettede forebyggelse primært henvender sig til borgere med særlig risikoadfærd, behov for sygepleje, rehabilitering og genoptræning samt kronisk syge. Sundhedsopgaverne den del der beskrives i Sundhedsaftalerne - Det borgernære sundhedsvæsen Opgaver på sundhedsområdet, der ligger ud over hospitalernes opgaver, kaldes det borgernære sundhedsvæsen. Herunder ligger et samarbejde med de praktiserende læger. Inden for det borgernære sundhedsvæsen er det kommunens opgave at medvirke til at sikre: At borgere i særlig risiko/med særlig risikoadfærd forbliver raske og velfungerende blandt andet gennem rehabilitering At forværringer i en borgers tilstand opdages i tide At der følges op efter udskrivelse fra hospital Samarbejdet mellem hospital, almen praksis og kommunen forandrer sig løbende og justeres i sundhedsaftalerne. Hospitalernes specialisering og mere effektive opgaveløsning (kortere indlæggelsestid, accelererede patientforløb mm.) fører til andre trænings-, rehabiliterings- og sygeplejefaglige opgaver for kommunerne. Samtidig er kerneopgaven i det borgernære sundhedsvæsen også forebyggelse og tidlig opsporing. 15

16 Videndeling Inden for det borgernære sundhedsvæsen skal der ske en struktureret videndeling på tværs af sektorer. Borgerne skal have adgang til tilbud af høj kvalitet. Det kan sikres gennem et tæt samarbejde med hospitalerne om en løbende udvikling af tilbuddene, så det foregår på baggrund af den nyeste viden. Viden skal spredes til relevante kolleger og samarbejdsparter gennem kompetenceudvikling og sparring. Samarbejde mellem sygehus, kommune og praktiserende læger: Sønderborg Kommune deltager i otte arbejdsgrupper under lokalt samordningsforum Sygehus Sønderjylland (SOF i Syd). Arbejdsgrupperne er en del af implementeringen af sundhedsaftalerne. Teknologi Udover samtænkningen med det borgernære sundhedsvæsen kan ny teknologi inddrages i det strategiske arbejde. Der findes ny teknologi, der understøtter borgere med kronisk sygdom og ældre, både i samarbejdet med professionelle og borgerens egenomsorg. Et andet eksempel er Region Syddannmark, der er førende inden for telemedicinsk behandling af sår. Det sikrer behandling med høj faglig standard og effektivitet ude hos borgeren. Der er mange muligheder på det digitale område eksempler er fælles digitalt data- og monitoreringsværktøj og elektronisk korrespondance mellem sektorerne. Temaer i den nye sundhedspolitik På baggrund af datamaterialet og de hidtidige erfaringer kan der fagligt peges på en række temaer, som er vigtige at overveje i forbindelse med den nye sundhedspolitik. Samtidig har møderækken i forvaltningernes chefgrupper, som tidligere nævnt, affødt en række punkter af interesse. Disse fremgår ikke af nedenstående emner, men er fremlagt i afsnittet: Input fra forvaltningerne. KRAM faktorerne (kost, alkohol, rygning og motion) KRAM faktorerne har betydelig indflydelse på sundheden, og der er kendte og effektive forebyggelsesmetoder både på den korte og lange bane. Kost, rygning, alkohol og motion bør tillægges stor vægt. Indsatsen skal ske i det miljø, hvor borgerne færdes Der er sikker viden om, at sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal implementeres dér, hvor borgerne færdes i dagligdagen. Indsatsen skal integreres i rammerne, kulturen og i dagligdagen sådan som det eksempelvis sker i den nuværende indsats i Sundhed og trivsel i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. En anden effektiv ramme for indsatser er arbejdspladser, hvorfor det anbefales at fokusere på dem med henblik på at nå særlige målgrupper, f.eks. lavt uddannede, mænd m.v. 16

17 Mental sundhed Både antallet af sygemeldinger, dårlig trivsel, førtidspensioner, misbrug, den selvrapporterede mentale sundhed m.v. peger på, at der ligger et betragteligt forebyggelsespotentiale ved at sætte ind for at skabe et bedre mentalt helbred. Heri indgår også det frivillige arbejde og understøttelsen af sociale netværk. Tidlig indsats i udsatte grupper Den tidlige indsats er både den bedste for borgerne og den billigste på den lange bane. Der bør fokuseres særligt på børn, unge og familier i sårbare situationer. Rehabilitering Den demografiske udvikling, udviklingen i andelen af borgere med kroniske sygdomme og de afledte økonomiske konsekvenser heraf stiller krav om nytænkning og ændret håndtering af opgaven. Det borgernære sundhedsvæsen Kommunens nye og stadigt voksende antal opgaver som en del af det borgernære sundhedsvæsen bør tillægges stor opmærksomhed, både på grund af det naturlige krav om høj kvalitet i indsatsen, men også på grund af de økonomiske udfordringer, det afføder. Synergi mellem øvrige politikker og planer og sundhedspolitikken Den fremadrettede proces skal sikre sammenhæng og synergi mellem de allerede vedtagne politikker og handleplaner i kommunens forvaltningsområder. Data og indikatorer Data for sundhed og sygdom, forbrug af ydelser og økonomistyring på tværs af sektorer og forvaltninger skal udvikles for at fremme incitamentet til en tværgående sammenhængende indsats. Der skal udarbejdes indikatorer for effekten af sundhedspolitikken og sundhedsplanens indsatser. Social ulighed i sundhed Der skal arbejdes målrettet med at indrette de kommende og nuværende indsatser, så socialt udsatte og sårbare grupper også profiterer af dem. Det er kendt, at mange nuværende indsatser kun i ringe grad når de udsatte grupper. Det gælder f.eks. borgere med kort eller ingen uddannelse, borgere uden for arbejdsmarkedet, borgere i socialpsykiatrien m.v. 17

18 Input fra forvaltningerne Herunder ses de temaer, forvaltningerne ser potentiale i: Lighed i sundhed (indsats for borgere i udsatte situationer) Borger, Job, Kultur og Fritid Både i forhold til ældre, borgere med handicap og borgere med psykiatriske lidelser tænkes pleje, sundhedsfremme, træning og rehabilitering sammen Unge mødre og prævention Forældreforløb omkring børn og teenagebørn Tidlig indsats Børn og Uddannelse Pleje, sundhedsfremme, træning og rehabilitering tænkes sammen, både i forhold til ældre, borgere med handicap og borgere med psykiatriske lidelser Social og Sundhed Gøre det sunde valg let og fordelagtigt KRAMS Borger, Job, Kultur og Fritid Overvægt Børn og Uddannelse KRAMS Intern stab 18

19 Mental sundhed Mental sundhed for medarbejdere Borger, Job, Kultur og Fritid Mental sundhed for børn Ensomhed Børn og Uddannelse Tilbud til borgere med psykiatriske lidelser hvor kost og motion integreres i hverdag og/eller i forløb. Samt samarbejde med idrætsforeninger om at understøtte borgernes deltagelse i foreningslivet Social og Sundhed Byens rum skal fremme sunde valg Teknik og Miljø Skygge for solen på legepladser mm. Flydende svømmehal Sundere mad på pølsevognspladserne Legepladser på plejehjems udenomsareal Rulleskøjtestier Flere frugttræer Grønne områder omkring plejecentre kan bruges til legepladser og lignende, der fremmer fysisk aktivitet og liv. Social og Sundhed 19

20 Sundhedsfremme i arenaer Borger, Job, Kultur og Fritid Sygefravær. Både i den kommunale og den private sektor Sønderborg Kommunes medarbejdere Mental sundhed Trivsel Folkeskolen: Sundhed og trivsel i folkeskolen Børn og Uddannelse Teknik og Miljø Skolebørn lærer om planter kobles evt. med undervisning i fra jord til bord Kommunens medarbejdere: Mere aktivitet for de med stillesiddende arbejde Kommunens medarbejdere: Målrettede indsatser til specifikke arbejdspladser/grupper af medarbejdere i forhold til kost og fysisk aktivitet Social og Sundhed Intern stab Kommunens medarbejdere: Sundhedsordninger for ansatte palette af muligheder Kommunens medarbejdere: Indsats omkring sygefravær 20

21 Fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere Børn og Uddannelse Mødeledelse Optimal udnyttelse af ressourcerne Teknik og Miljø Synergi mellem opgaver samt indtænkning af ny viden i Teknik og Miljøs generelle indsats Kompetenceudvikling af medarbejdere Social og Sundhed Intern stab SKV højere kvalitet ifm. sundhedskonsekvensvurderinger af politiske sager Kompetenceudvikling af ansatte ift. sundhedsfremme Faglig udvikling Evidensbaserede indsatser Borger, Job, Kultur og Fritid Kvalificering og effektmåling i forhold til en eksisterende indsats Social og Sundhed 21

22 Systematisk dokumentation, effekt og evaluering mv. Borger, Job, Kultur og Fritid Baseline Dokumentation Fokus på dokumentation, evaluering og effekt Social og Sundhed Intern stab Effekt Cost-benefit 22

23 Kilder i Agenda. Sundhed på tværs. Medfølgende faktaark ii iii Rambøll Gør det sunde valg let iv Rambøll Gør det sunde valg let side 64. v vi Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed - side SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedSundhedAarsagerIndsatser.pdf 23

24 Sønderborg Kommune Social og Sundhed Rådhustorvet Sønderborg Tlf