Årsberetning Avl og Opformering. Dato: Marts Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Transkript

1 Årsberetning 2002 Avl og Opformering Dato: Marts 2003 Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

2 Forord Landsudvalget for Svin Avlsarbejdet styres af svineproducenterne. I DanAvl sker denne styring gennem Landsudvalget for Svin. Landsudvalget for Svin finansierer det tekniske avlsarbejde og styrer, gennem aftaler med avlerne og udarbejdede regelsæt, avlsarbejdet. Derudover udstikker Landsudvalget for Svin retningen for avlsarbejdet gennem de avlsmål, som vedtages. Det påstås, at beslutningsprocessen i forbindelse med nye avlsmål er for langsommelig. Der skal handles hurtigt, når 1

3 Forord der er adgang til nye avlsmål eller gener. Efter mit skøn er hastighed ikke så vigtigt i et avlsarbejde, som ofte vil strække sig over 3 år eller mere. Det vigtige i et effektivt avlsarbejde er, at der træffes velovervejede beslutninger, som har rod i producentens hverdag og forbrugernes kvalitetskrav. Samtidig er det vigtigt, at have midlerne til at gennemføre dem. Det findes i DanAvlsystemet, idet: Der er et stort antal renracede søer i alle racerne, som samlet kan forfølge avlsmålene Der er mange dygtige avlere, som befinder sig i en intensiv konkurrence med hinanden Der er penge til at undersøge nye avlsmål Der udføres verdens største bioteknologiske indsats for at finde gener med stor effekt Avlerne - en stabil/ustabil gruppe Avlerne i DanAvl alle 43 er ikke kolleger, men benhårde konkurrenter. Den avler som har de højeste indeks på sine dyr leverer flest orner til KS-stationerne og tjener dermed flest penge. Modsat kan der forekomme avlere, som kun har få eller ingen orner på KS-station. Disse avlere er under løbende overvågning og kan risikere at få sin avlsaftale sagt op. Imidlertid betyder den hårde konkurrence, at dette meget sjældent er tilfældet. I alle racerne er der kun en marginal forskel på den bedste og den dårligste avler. Det betyder dog ikke, at der ingen udskiftning er blandt avlerne. I de seneste 5 år har der været en udskiftning på 25 % i avlergruppen. Der er forskellige årsager til, at en avler stopper. Den mest naturlige er alder, men også besætningens sundhedsstatus kan være medvirkende til ophør. Imidlertid er strukturudvikling blandt avlerne også en vigtig faktor for en god indtjening. Avlsbesætninger med Landrace eller Yorkshire bør kombinere deres besætning med en opformeringsdel. Sker det ikke, vil der være et stort spild af unge søer, som udskiftes i avlsdelen og gode polte, som ikke kan sælges fra hjemmeafprøvningen. Besætninger, som ikke er med i en sådan udvikling, vil ofte ophøre med avl og gå over til opformering. Færre opformeringsbesætninger Antallet af opformeringsbesætninger er faldet over de seneste år. Besætningerne er først og fremmest ophørt, fordi størrelse og sundhedsniveau ikke længere passer til markedets krav. Imidlertid har antallet af opformeringssøer over de seneste 6 7 år været stort set uændret, da soantallet er øget i de øvrige besætninger. Der er ingen tvivl om, at det er en god forretning at være opformeringsbesætning, hvis et acceptabelt sundhedsniveau kan opretholdes. Sygdomme og sundhed I årets løb er PRRS i udstrakt grad blevet accepteret som en produktionssygdom af danske svineproducenter. Det betyder, at avlere, opformering og KS-stationer kan arbejde med PRRS-positive besætninger. Det er en stor fordel, og der kan spares mange penge på nytteløse saneringer. 2

4 Forord Imidlertid begynder et nyt problem at vise sig. Det er nødvendigt at holde sin besætning permanent PRRS-positiv. Det er et problem for en række besætningsejere i både avls- og produktionsleddet. Der ses tilbagefald med mange døde smågrise, når en besætning delvis renser sig og reinficeres med PRRS. I avl og opformering kæmper ejerne af PRRSpositive besætninger for at holde deres besætninger immuniserede, så de kan levere vaccinerede orner og polte til deres kunder. KS-stationer med PRRS-positive orner er en lettelse for avlerne. Men det har også medført, at PRRS-frie besætninger må anvende sæd fra de PRRS-positive KSorner. Det har imidlertid vist sig, at det kan gøres med meget lille risiko. Der er endnu ikke sket en eneste PRRSinfektion, som kan tilskrives anvendelse af sæd fra KS-stationer med PRRSpositive orner. Resultaterne Resultaterne af avlsarbejdet er igen i år acceptable. Hele grundstenen i avlsarbejdet er avlsfremgangen. Kan avlsfremgangen ikke dokumenteres, har avlsarbejde ingen mening. Fremgangen i Dan- Avl skabes gennem en intensiv konkurrence avlerne imellem. Konkurrencen udmønter sig i en årlig udskiftning af soholdet på 130 %, anvendelse af nye unge KS-orner i de første uger af deres funktionstid og afprøvning af ca ungdyr om året. Den avler, der afprøver flest grise, anvender de bedste orner og foretager en optimal udskiftning i soholdet er vinderen. Indeksavlen er fortsat altafgørende for, at dyr fra Dan- Avl er blandt de bedste i verden, men nye metoder inden for bioteknologien banker på. Bioteknologi i avlsarbejdet Indtil nu er bioteknologien kun i et par tilfælde anvendt i avlsarbejdet. Det var først eliminering af den uheldige variant af halothangenet, som fandt sted i første halvdel af 90 erne og var tilendebragt omkring Inden for de seneste 3 år er den uheldige variant af RN-genet blevet fjernet fra Hampshire. Disse to gener, der begge var dominante, havde en uheldig indvirkning på kødkvaliteten. De seneste indikationer tyder endda på, at hvis grisene er fri for begge de uheldige varianter af de to gener, så betyder kødets ph-niveau ikke så meget. Nu overvejes det, hvilke andre enkeltgener der skal/kan inddrages i avlsarbejdet. Det er vigtigt at huske, at en ændring af genfrekvensen for et enkelt gen ikke er gratis. I Hampshire betød arbejdet med RN-genet, at indeksfremgangen blev nulstillet i 3 år. Der er sammenhæng mellem en større ændring af genfrekvensen for et enkelt gen og tabet i andre indeksegenskaber. Hvis den ønskede variant af genet har en lav frekvens, er omkostningerne større for indeksegenskaberne. Svine Genom Projektet Første fase af det bioteknologiske samarbejdsprojekt mellem Kina og Danmark er ved at være færdigt. To opgaver er løst. Den første er kendskab til over 90 % af svinets gener, hvor den vigtigste del er lokalisering 3

5 Forord af op mod mutationer i generne. Det andet er en omfattende sekvensering af hele genomet, dog ikke i en sådan grad, at svinets genom er færdigsekvenseret. Det skal ske i en eventuel fase 2 af projektet. Arbejdet, lige nu, er at få et overblik over mutationerne og få dem klassificeret, således at de bedste kan tilbageholdes fra den aftalte publicering. Avl for sundhed Fase 1 den forsøgsmæssige del af projektet er nu gjort op. Der er mange spændende resultater heri, og klare indikationer på, at analysearbejdet i en fase 2 skal iværksættes. Den indeholder et fuldt genomscan af alle dyr i forsøget mere end individer. Det vil give klarhed over, hvilke enkeltgener der med fordel kan inddrages i avlsarbejdet. Det er muligt, at der i løbet af forholdsvis kort tid vil være kendskab til så mange gener, at det ikke er muligt at indpasse alle i avlsarbejdet. Superso Succesen med avl for øget kuldstørrelse er uomtvistelig. Kuldstørrelser på levende fødte grise pr. kuld er i dag mere reglen end undtagelsen. Imidlertid betyder flere fødte grise også mindre grise og flere dødfødte grise. Selv om der nu kan produceres grise pr. årsso uden problemer, har mange producenter svært ved at acceptere en forøgelse af antal dødfødte grise. Derfor er analyserne af de næste frugtbarhedsavlsmål, som kan inddrages i avlsmålet, i gang. Det forventes faktisk, at avlsmålene kan ændres inden udgangen af 2003, så produktionssoen kan blive endnu bedre ja, til en superso! Styrke/holdbarhed God holdbarhed hos produktionssøerne er både af produktionsmæssig og etisk hensyn afgørende for en god økonomi og tilfredshed med det daglige staldarbejde. Der anvendes en pæn del af avlsmålet på forbedring af grisenes styrkemål ved ca. 100 kg. Hypotesen er, at der er en fornuftig sammenhæng mellem de renracede ungdyrs styrke og styrken hos produktionsdyrene i slagtesvinestaldene. Imidlertidig er viden omkring styrke hos ungdyr og søernes senere holdbarhed begrænset. Det er ved at blive afklaret i et stort forsøg, hvor der vil indgå op mod krydsningssøer i en række produktionsbesætninger. Vi venter med spænding på resultaterne. Steen Petersen 4

6 Indhold Overskrifter...Nærmere oplysninger hos...side Besætninger og søer...anders Vernersen... 7 Resultater af avlsarbejdet... 9 Avlsfremgang...Anders Vernersen... 9 Produktionsniveau...Anders Vernersen...10 Kuldstørrelse...Anders Vernersen...11 Udvikling i LY/YL-kuldindeks...Anders Vernersen...11 Driften af avlssystemet...13 Individafprøvning...Anders Vernersen...13 Avlsdyrsalg...Torben Vendelbo...13 KS-stationerne...Hans Ulrik Jensen...14 KS-anvendelsen...Hans Ulrik Jensen...14 Forældretest...Anders Vernersen...15 Avlsrapport...Heine Kristensen...15 Avlshitliste...Heine Kristensen...18 Opformeringsrapport...Heine Kristensen...18 Opformeringshitliste...Heine Kristensen

7 Indhold KerneStyring... Thomas Henriksen...21 Forskning og udvikling...27 Avl for holdbarhed... Heine Kristensen...27 Superso... Anders Vernersen...28 Avl for sundhed... Bjarne Nielsen...30 Genomscan... Thomas Henriksen...32 Svine Genom Projektet... Steen Petersen...34 Eliminering af RN - -allelen... Heine Kristensen...36 Brok-projektet... Heine Kristensen...37 Soforsøg på Grønhøj... Hans Ulrik Jensen...38 Osteochondrose... Hans Ulrik Jensen...38 Sammenhæng mellem fødelsvægt og tilvækst... Jesper Kring/Bjarne Nielsen...39 Durocsøer... Jesper Kring/Anders Vernersen...40 IT-strategi... Kim Find Andersen

8 Besætninger og søer Landsudvalget for Svin har kontrakt med 77 avlsbesætninger fordelt på 43 avlere. Strukturen meget lig den i Strukturen for avls- og opformeringsbesætninger ses henholdsvis i tabel 1 og 2. Tabel 3 er en oversigt over antallet af søer og besætninger i kernestyringsprogrammet. Tabel 3. Antal søer i kernestyringsprogrammet, februar 2003 Number of sows in commercial nucleus herds, February 2003 Tabel 1. Besætningsstruktur i avlssystemet, februar 2003 Herd structure in the breeding programme, Race Antal søer Antal besætninger February 2003 Duroc Race Antal Antal Antal Hampshire 83 søer Besætningsenheder ejere Landrace Yorkshire Zigzag Duroc Hampshire Landrace Yorkshire I alt Tabel 2. Antal opformeringssøer, februar 2003 Number of multiplier sows, February 2003 Race Antal søer Antal besætninger Duroc 200 Hampshire 1 Landrace Yorkshire YD/DY 223 I alt Udover søerne medtaget i tabel 2 anvendes der Landrace- og Yorkshiresøer, samt Duroc- og Hampshiresøer til produktion af krydsningskuld i avlsbesætningerne. (inkl. LY/YL) I alt Kuldantallet for Landrace og Yorkshire i tabel 4 omfatter udover kuld fra avls- og opformeringsbesætninger også kuld fra produktionsbesætninger med renracet kernebesætning. Tabel 4. Antal kuld produceret i avls-, opformerings- og kernestyringsbesætninger i 2002 Number of litters produced in the nucleus, multiplier and commercial nucleus herds in 2002 Morrace Antal kuld Heraf renracede kuld i avl Duroc 7.300* Hampshire Landrace * Yorkshire * YD/DY 526** * Kuld der indgår ved beregning af FGK-tal for avlsdyr i racen. ** YD/DY-søers kuld i opformering (produktion af L(DY)/L(YD)-sopolte). 7

9 Resultater af avlsarbejdet Tabel 5. Avlsfremgangen i de seneste 4 år, angivet pr. race og år, og i gennemsnit pr. race pr. år Genetic improvement over the last four years, stated by year and breed. The average improvement per year is presented for each breed and as an average of all four breeds Race År Tilvækst FE, 1, g/dag * FEs /kg tilvækst ** Duroc Kød, % FGK, stk. Styrke, point Tilvækst 2, g/dag ph, enhed Slagtesvind, kg Avlsfremgang i kr. pr. år 98/99 15,8-0,03 0,26-0,08 0,02 2,4 0,012 0,01 7,84 99/00 18,9-0,03 0,09 0,04 0,05 3,1 0,008-0,06 7,31 00/01 19,9-0,04 0,09 0,01 0,03 2,4 0,007-0,16 8,37 01/02 19,5-0,04 0,12 0,18 0,03 3,0 0,010-0,09 8,49 Gns./ år 18,5-0,04 0,14 0,04 0,03 2,7 0,009-0,08 8,00 98/99 19,3-0,03 0,09-0,03 2,7-0,001-0,06 6,48 99/00 12,1-0,03 0, ,01 2,3 0,002-0,16 5,68 00/01 3,1 0,01 0, ,02 0,7 0,001-0,09-0,12 01/02 11,3-0,02 0,06-0,01 0,2-0,002-0,01 3,59 Gns./ år 11,5-0,02 0,06-0,00 1,5 0,000-0,08 3,91 98/99 12,7-0,04 0,07 0,44 0,09-2,7 0,001-0,04 16,35 99/00 10,9-0,03 0,04 0,29 0,09-0,6 0,001-0,05 12,36 00/01 11,6-0,03 0,05 0,41 0,06-0,5-0,002-0,02 13,82 Hampshire Landrace Yorkshire 01/02 12,8-0,02 0,06 0,40 0,04 0,5-0,004 0,03 12,25 Gns./ år 12,0-0,03 0,06 0,39 0,07-0,8-0,001-0,02 13,70 98/99 8,1-0,02 0,01 0,32 0,08 1,1-0,002-0,01 11,08 99/00 10,3-0,02 0,10 0,33 0,08-0,4 0,000 0,00 12,22 00/01 15,4-0,03 0,07 0,27 0,10 1,9 0,002 0,13 12,45 01/02 7,4-0,02 0,02 0,13 0,07 2,1 0,006 0,08 7,26 Gns./ år Alle Gns./ racer år 13,1-0,03 0,08 0,33 * Tilvækst fra kg ** Foderudnyttelse Fødte grise pr. kuld Tilvækst fra fødsel til 30 kg. 10,3-0,02 0,05 0,26 0,08 1,2 0,002 0,05 10,75 0,02/ 0,08 1,2 0,003 0,03 9,09 8

10 Resultater af avlsarbejdet Avlsfremgang Tabel 5 viser avlsfremgangen for de enkelte racer de seneste 4 år. Avlsfremgangen for 2002 er af samme størrelse som de foregående år. Der er dog en variation racerne i mellem på de forskellige egenskaber. Det skyldes primært de forskellige avlsmål hos so- og orneracerne. Det bemærkes, at Hampshire har en avlsfremgang på 3,59 kr. på indeksegenskaberne mod en tilbagegang på 0,12 kr. forrige år. Hvis det antages at Hampshirefremgangen udgør 83 % af fremgangen i Duroc, kan tabet som følge af RN-strategien foreløbig opgøres til 10,88 kr. i Hampshire. Det svarer til 1,09 kr. som gennemsnit af samtlige slagtesvin, da Hampshire udgør ca. 10 % af slagtesvinegenerne. Effekten af RN-strategien med en effekt på ph på 0,2 enheder og en økonomisk værdi på 65 kr. pr. ph-enhed udgør med samme Hampshireandel 2,21 kr. pr. slagtesvin. Tabel 6 viser den økonomiske betydning af avlsfremgangen. Denne beregnes udfra de økonomiske værdier som anvendes i indeksberegning samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. I forhold til 2001 er den økonomiske værdi af fremgangen steget med 15 øre fra 9,16 kr. til 9,31 kr. Heraf forventes 8,28 kr. at kunne overføres til produktionen. Den stigende avlsfremgang skyldes overvejende en øget fremgang i kuldstørrelse og tilvækst fra 0-30 kg hos Yorkshire. Tabel 6. Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget Influence of genetic improvement on gross margin Egenskab Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. Værdi af avlsfremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktion Forbedring af DB i produktion, kr./slagtesvin Tilvækst (30-10 kg) 13,1 g/dag 0,12 1,57 80 % 1,26 Foderudnyttelse -0,03 FEs/kg -83 2,49 80 % 1,99 Kødprocent 0,08 % 8,50 0, % 1,02 Fødte grise pr. kuld 0,33 gris 9,88 3,26 85 % 2,77 Styrke 0,02/0,08 points 12,50/25 1, % 1,13 Tilvækst (0-30 kg) 1,2 g/dag 0,11 0, % 0,13 Slagtesvind 0,03 kg/gris -5-0, % -0,15 ph 0,003 enhed 65 0,20 67 % 0,13 Gns. af de sidste 4 år og alle racer (uden rn + -værdi) 9,31 8,28 Gns. af de sidste 4 år og alle racer (med rn + -værdi) 11,52 10,49 9

11 Resultater af avlsarbejdet Produktionsniveau Der præsteres stadig flotte produktionsresultater i avlsarbejdet i forhold til produktionsbesætningerne. Dette omfatter både dyr afprøvet på Bøgildgård og i avlsbesætningerne. Antallet af dyr afprøvet på Bøgildgård er steget med ca. 200 i forhold til Der er afprøvet 150 flere Hampshireorner i forhold til 2001, hvilket er sket på bekostning af Duroc. I tabel 7 ses afprøvningsresultater fra Bøgildgård. I tabel 8 og 9 ses individafprøvningsresultater for henholdsvis orner og sogrise. Individafprøvningen er ca. samme niveau som forrige år. Antallet af orner afprøvet i besætningerne er steget med ca stk. Der er afprøvet flere orner i alle racer, men 3/4 af fremgangen er sket inden for de farvede racer. Der er afprøvet færre sogrise end i Hos Duroc er der afprøvet ca flere sogrise, mens Landrace har haft en tilbagegang på afprøvede dyr. Tabel 7. Gennemsnitsresultater fra individprøvestationen Bøgildgård i 2002 Average performance for boars tested at Bøgildgård test station in 2002 Race Antal Tilvækst ( kg), g/dag Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst Kød, % ph (skinke), enhed Slagtesvind, kg Duroc ,28 59,7 5,62 25,9 Hampshire ,38 62,2 5,53 24,2 Landrace ,37 60,9 5,53 25,8 Yorkshire ,31 61,7 5,50 25,4 I alt Tabel 8. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af orner i avlsbesætningerne i 2002 Average performance for boars tested in nucleus herds in 2002 Race Antal Daglig tilvækst, g Kød, % Styrke, points 0-30 kg kg Duroc ,6 2,92 Hampshire ,9 2,92 Landrace ,0 2,94 Yorkshire ,4 3,04 I alt Tabel 9. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af sogrise i avlsbesætningerne i 2002 Average performance for females tested in nucleus herds in 2002 Race Antal Daglig tilvækst, g Kød, % Styrke, points 0-30 kg kg Duroc ,6 3,05 Hampshire ,9 3,04 Landrace ,0 3,11 Yorkshire ,2 3,17 I alt

12 Resultater af avlsarbejdet Foderoptagelsen hos ornerne på Bøgildgård måles i elektroniske foderstationer Kuldstørrelse I tabel 10 er kuldstørrelserne opgjort for renracede kuld født i avlsbesætningerne i Alle racer har oplevet en fremgang i kuldstørrelse undtagen Hampshire som er gået 0,1 gris pr. kuld tilbage i forhold til Yorkshireracen havde den største fremgang med 0,8 gris ekstra pr. kuld. Tabel 10. Kuldstørrelse for renracede kuld produceret i 2002 Average litter size for purebred litters produced in the nucleus herds in 2002 Morrace Kuldstørrelse, antal grise pr. kuld Gylteprocent Duroc 10,2 73,7 Hampshire 8,1 65,5 Landrace 14,0 63,9 Yorkshire 13,0 68,5 Udvikling i LY/YL-kuldindeks For første gang siden beregning og offentliggørelse af indeks for kuld i opformering begyndte er niveauet faldet. Udviklingen har hidtil været præget af to forhold, dels at opformeringsbesætningerne er blevet stadig bedre til at udnytte de avlsmæssige redskaber (udnyttelse af KS, produktion af polte, udskiftning i soholdet), og dels at Landrace i en årrække har haft en meget stor avlsfremgang. Det sidste har for opformering betydet, at der har været adgang til brug af mange unge orner med høje indeks, der har vist sig stabile over tid. Forklaringen er ikke, at opformeringsbesætningerne er holdt op med at fokusere 11

13 Resultater af avlsarbejdet på avlsniveauet, idet der er en uændret og meget flot KS-anvendelse samt god rekruttering af somateriale sammenlignet med sidste år. Derimod har der i det seneste års tid ikke som tidligere været mange unge Landraceorner med meget høje indeks. Det generelle indeksniveau for disse unge toporner er faldet med 5-10 indekspoint på brugstidspunktet. Et tegn på, at racen i hvert fald i en periode ikke forventes at ville opnå de meget store fremgange i specielt kuldstørrelse, som der er set indtil nu. Udviklingen i opformeringsbesætningernes LY/YL-kuldindeks ses i figur 1. Indeksudviklingen i LY/YL-kuldindeks Gennemsnitlig indeks ,7 101,7 102,1 101,1 98,7 96, Figur 1. Udviklingen i LY/YL-kuldindeks for salgspolte fra opformeringsbesætninger de seneste 6 år Trend in index of gilts from multiplier herds during the last 6 years 12

14 Driften af avlssystemet Individafprøvning I 2002 blev der afprøvet orner og sogrise i avlssystemet, hvilket er en stigning i forhold til I tabel 11 ses fordelingen af afprøvede dyr på racer og afprøvningsform. Tabel 11. Individafprøvningens omfang i avlssystemet i 2002 Number of performance tested pigs in the breeding program in 2002 Race Orner afprøvet på station Orner afprøvet i besætning Sogrise afprøvet i besætning Duroc Hampshire Landrace Yorkshire I alt Der scannes årligt ca dyr i avlsbesætningerne Salget af avlsdyr er steget igen Avlsdyrsalg Salget fra avls- og opformeringsbesætningerne har vist en pæn fremgang i det forløbne år. Den største fremgang er sket i salget af krydsningssopolte. Her viser tallene en fremgang på ca. 15 %. Der har også været en fremgang i salget af krydsningsorner. De nævnte fremgange er et udtryk for øget salg i Danmark såvel som til eksport. De positive tendenser fra sidste år med hensyn til salget af renracede Landracesopolte er fortsat, og har vist en stadig stigning. Salget af Yorkshiresopolte har derimod vist en faldende tendens. Ornesalget er stabilt når der ses på salget af renracede- og krydsningsorner under et. Det renracede salg falder lidt og salget af krydsningsorner stiger. I tabel 12 ses en opgørelse over salg af avlsdyr fra DanAvl-systemet 13

15 Driften af avlssystemet Tabel 12. Salg af dyr fra avls- og opformeringsbesætninger Breeding stock sold from nucleus and multiplier herds Hundyr Orner DK Eksport DK Eksport DK Eksport DK Eksport Duroc SPF mv Konventionel Hampshire SPF mv Konventionel Landrace SPF mv Konventionel Yorkshire SPF mv Konventionel Alle racer i SPF mv alt Konventionel Renracede total Krydsning SPF mv Konventionel Krydsninger total KS-stationerne Det totale antal aktive orner på KSstationerne i 2002 er markant øget sammenlignet med Det skyldes primært, at Hatting-KS har opført en ny KS-station med plads til 300 orner. Desuden har Ornestation Mors ligeledes udvidet deres staldkapacitetet. Begge udvidelser er bygget til opstaldning af PRRSpositive orner. Brugstiden for alle kategorier af orner er for 2002 status quo sammenlignet med 2001, og som det fremgår af tabel 14 sker der en hurtig udskiftning af ornerne på de enkelte stationer. Hastigheden i udskiftningen er betinget af avlsfremgangen og er samtidig en betingelse for, at avls- og opformeringsbesætningerne samt producenterne til stadighed har landets bedste orner til rådighed. Antal stipladser i KS-systemet til PRRSvaccinerede orner er støt stigende og i øjeblikket står der i alt ca. 600 PRRSvaccinerede orner på KS-stationerne rundt om i landet. KS-anvendelsen Anvendelsen af KS i avlsbesætningerne er for Landraces og Hampshires vedkommende faldet svagt, hvorimod den for Duroc og Yorkshire er steget. For opformeringsbesætningernes vedkommende er anvendelsen af KS til produktion af krydsningspolte ligeledes steget dog ikke med så kraftig en stigning som de tidligere år. Anvendelsen af KS i avls- og opformeringsbesætninger ses i tabel 13. Tabel 13. KS-anvendelsen i avls- og opformeringsbesætninger i 2002 Use of AI in nucleus and multiplier herds in 2002 KS-procent for renracede kuld Landrace Yorkshire Duroc Hampshire Avl 93,9 96,2 96,6 92,6 Opf. 97,3 14

16 Driften af avlssystemet Tabel 14. Nøgletal for DanAvl KS-stationer i 2002 Key figures from the Danbred AI-stations in 2002 Race Antal indsatte orner i 2002 Antal aktive orner i pr. 1. Indeksniveauet for aktive orner pr. 1. Antal aktive orner totalt i 2002 Brugstid for orner afgået i 2002, i måneder februar 2002 februar 2002 Duroc , ,2 Hampshire , ,5 Landrace , ,4 Yorkshire , ,6 DH , ,0 HD , ,5 DY , ,3 YD LY , ,4 YL , ,5 I alt Forældretest Efter en indkøringsperiode med opsamling af blodprøver blev systemet til rutinemæssig forældretest af avlskernen sat i værk i september 2000 og har således nu kørt i godt 2 år. Der er hidtil testet ca dyr og fundet 211 dyr med forældrefejl, altså ca. 1,1 % af de testede prøver. Det siger sig selv, at avlssystemet er afhængigt af, at de slægtskabsoplysninger, der anvendes i indeksberegningerne er korrekte, men også produktionsbesætningerne, særlig smågriseproduktionen har stor interesse i, at avlskernerne af især Landrace og Yorkshire kontrolleres for korrekt forældreskab. Ca. 10 % af de fundne fejl vurderes at være racefejl, der uopdagede kunne føre til et tab i krydsningsfrodighed. Fejlfrekvensen ligger på det forventede niveau. Der er testet ca dyr siden forældrekontrol blev indført Avlsrapport Avlsrapporten, som frit kan hentes på DanAvls hjemmeside, er et vigtigt redskab i forbindelse med styring og rådgivning i besætningerne. Avlsrapporten beregner indeks på en række avlsmæssige nøgletal for den enkelte avlsbesætning. Som sammenligningsgrundlag opgøres racens gennemsnit, og henholdsvis de tre højest og lavest rangerende besætninger i racen. Avlsrapporterne giver overblik over besætningens stærke og svage sider og dermed mulige indsatsområder til forbedringer. En avlsrapport er altid aktuel, da alle indsendte registre- 15

17 Driften af avlssystemet ringer medtages og genberegnes hver nat. I avlsrapporten ses udover indeks på aktuelle gylte, søer, orner og kuld også forskellige produktionsrelaterede nøgletal. Der findes en opgørelse over antallet af dyr, som har gennemgået hjemmeafprøvningen i de seneste tolv, seks og to måneder. Ydermere ses også besætningens gennemsnitlige daglige tilvækst for orne- og sogrise samt gennemsnitlig scanningsvægt og styrkevurdering. Disse tal er beregnet på baggrund af tal fra dyr afprøvet de seneste seks måneder. Som det fremgår af avlsrapporten, figur 2, er der en meget høj gylteprocent i avlsbesætningerne; i hver løberunde erstattes % af søerne af polte. Det betyder, at der er et stort overskud af gode første- og andenlægssøer i avlsbesætningerne. Det renracede hundyrsalg er faldet markant over de seneste år, så flere og flere avlere etablerer en opformeringsdel, hvor disse søer kan anvendes. Figur 2 viser en besætning, der har tilpasset sig med 133 søer i avl og 119 i opformering. På DanAvls hjemmeside er der flere værktøjer som er nyttige i avlsarbejdet 16

18 Driften af avlssystemet AVLSRAPPORT FOR EN YORKSHIREBESÆTNING 11-FEB-03! BES! RACEGNS! 3 TOP-BES! 3 BUND-BES =======================!============!============!============!============ Gylte antal og index! ! ! ! Soer antal og index! ! ! ! Total antal og index! ! ! ! Kuldindex! 119.7! 119.0! 122.0! Gylte idx v. renr. lobn! ! ! ! Soer idx v. renr. lobn! ! ! ! Antal hundyr m. X-lobn! ! ! ! Pct. gylte! 61.7! 68.5! 61.7! 69.5 Aarssoer og kuld/aarsso! ! ! ! =======================!============!============!============!============ Top25 soer index! 125.8! 122.9! 130.7! Kuldindex! 125.7! 124.3! 127.3! Eff. orner og faedre! ! ! ! ! ! ! ! Top25 kuld Soindex! 123.8! 121.3! 126.9! Kuldindex! 125.2! 124.6! 127.1! Eff. orner og faedre! ! ! ! ! ! ! ! Far KS index! 124.9! 125.0! 125.0! Far NB index! 123.2! 123.9! 125.9! Far Total index! 124.8! 124.9! 125.0! Pct. KS! 97.0! 96.4! 94.2! 99.2 Egne : fremmede gener! 14 : 86! 11 : 89! 24 : 76! 6 : 94 Eff. orner og faedre! ! ! ! =======================!============!============!============!============ Top-40 scan.polt 3 mdr! 122.9! 120.4! 124.6! Eff. faedre og MF! ! ! ! Top-15 kuld under afpr! 120.2! 118.5! 121.9! Eff. faedre og MF! ! ! ! =======================!============!============!============!============ Besaetnings-index! 124.1! 122.4! 126.7! Opstillings-index! 123.2! 121.8! 125.0! Placeringer! Bes-index: 7 af 21 Opstil-index 5 af 21 Gns siden Besidx! Gns. placering: 8.26 af 21 bes Opstilidx! Gns. placering: 7.32 af 21 bes =======================!============!============!============!============ YY-kuld 12 mdr (3 bes)! 237 (733)! 242! 283! 205 YY-kuld 1/4->nu (3 bes)! 202 (639)! 198! 248! 185 KONTRAKT (3 bes)! 154 (462)! 231! 300! ! ! ! ! Ant. soer lobet NOV-02! 27! 28! 33! 24 Ikke omlob efter 45 dg! 88.9%! 86.1%! 89.8%! 88.7% Indavlsgrad! 1.7%! 2.7%! 2.7%! 2.1% I forsog 12 mdr antal! 1088! 1396! 2043! 860 I fors. 6(2) mdr antal! 584 ( 218)! 681 ( 255)!1005 ( 321)! 436 ( 194) gns dgl orne - so! ! ! ! gns scanvgt - styrke! ! ! ! =======================!============!============!============!============ I forsog/kuld orner! 1.8 ( 5.6)! 3.0 ( 5.0)! 3.4 ( 5.1)! 2.3 ( 4.6) 6 mdr. station! 0.34! 0.29! 0.49! 0.05 sogrise! 3.4 ( 5.6)! 3.4 ( 4.9)! 3.9 ( 5.0)! 2.4 ( 4.5) Total! 5.6 (11.2)! 6.7 (10.0)! 7.8 (10.0)! 4.7 ( 9.1) Pct. gennemfoerte! 95.0%! 90.5%! 91.5%! 92.7% Antal fodte/kuld! 13.2! 13.0! 13.2! 12.3 =======================!============!============!============!============ KSorner i 4 kvartaler! ! ! ! heraf fra hjemmeafpr.! ! ! ! =========================================================================== Figur 2. Eksempel på avlsrapport for en besætning med Yorkshireavl Example of an breeding report from a Yorkshire nucleus herd 17

19 Driften af avlssystemet Avlshitliste Hvor avlsrapporten giver en grundig gennemgang af en enkelt besætning giver avlshitlisten overblik over de forskellige besætningers indbyrdes niveau. Avlshitlisten er baseret på et opstillingsindeks som beregnes udfra tre nøgletal fra avlsrapporten. Nøgletallene er 40 % bedste scannede polte, 15 % bedste kuld i hjemmeafprøvning og 25 % bedste kuld på vej. Nøgletallene vægtes sammen i nøgelstalindekset efter fordelingen 5:3:3. Opformeringsrapport Opformeringsrapporten er ligesom avlsrapporten et godt redskab i forbindelse med styring og rådgivning af en besætning. Opformeringsrapporten er opbygget på samme måde som avlsrapporten, således at sammenligninger med gennemsnits-, top- og bundbesætninger kan foretages. På kan man hente og læse en opformeringsrapport for hver af besætningerne. Opformeringsrapporten afsluttes med en status over indeks og antallet af krydsningspolte fra to mdr. før faring og frem til otte mdr. efter faring. Indeks og antal polte i ufødte kuld estimeres udfra racens gennemsnit. Indeksene kan sammenlignes med gennemsnitsindeks for alle polte i den givne aldersgruppe. I figur 4 kan det også aflæses, at der i DanAvl besætningerne hver måned produceres omkring sopolte. YY - BES. RANGERET EFTER OPSTILLINGS-INDEX (vægt=5) (vægt=3) (vægt=3) ANTAL OPSTIL. TOP-KULD TOP-POLTE TOP-IFORSØG ALLE YY- Bes- BES HUNDYR INDEX Antal index Antal index Antal index Kuldindex Index GNS Figur 3. På baggrund af tre nøgletal opstilles avlshitsen for hver race A ranking list for each breed is produced from three key figures 18

20 Driften af avlssystemet 06-FEB-03 OPFORMERINGSRAPPORT LY + YL-KULD fra 06-AUG FEB-03! BES! GENNEMSNIT! 20 TOP-BES! 20 BUND-BES =======================!============!============!============!============ Antal kuld og kuldindex! ! ! ! heraf ufodte kuld! ! ! ! Placering - kuldindex! 30 af 185!!! Kuld m. kuldindex>=95!!!! og soindex>=75 v. lobn.! 100.0%! 99.2%! 100.0%! 96.3% Pct. gylte-kuld! 43.1%! 32.5%! 42.3%! 25.0% Antal fodte pr. kuld!!!! Gylte kuld og gns fodte! ! ! ! Soer kuld og gns fodte! ! ! ! Total kuld og gns fodte! ! ! ! ! ! ! ! Orner antal og index! ! ! ! KS-orner antal og index! ! ! ! Besorner antal og index! 0 0.0! ! ! Pct. KS! 100.0! 97.9! 91.6! 99.7 Effektive orner! 71.0! 37.8! 22.8! 38.3 Effektive so-faedre! 0.0! 0.0! 0.0! 0.0 =======================!============!============!============!============ Rangering(polte 4-6 md)! 34 af 175!!! LY/YL polte 2-4 mdr.! ! ! ! LY/YL polte 4-6 mdr.! ! ! ! LY/YL polte 6-8 mdr.! ! ! ! LY/YL polte 2-8 mdr.! ! ! ! =======================!============!============!========================= POLTE-PROGNOSE!FODTE POLTE!UFODTE POLTE! POLTE IALT! ALLE BES. Alder! antal idx! antal idx! antal idx! antal idx ! ! ! ! mdr.! 0 0.0! ! ! mdr.! 0 0.0! ! ! mdr.! ! ! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! ! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! ==================================================================== Figur 4. Opformeringsrapportens oversigt over producerede krydsningspolte A multiplier report provides different data of the produced crossbred animals Opformeringshitliste Opformeringshitlisten rangerer besætningerne på baggrund af indeksniveauet for LY/YL-kuld i alderen nul til seks måneder. På listen ses om den pågældende opformeringsbesætninger også er en avlsbesætning. Opformeringshitlisten anvendes til enten at finde en ny leverandør af avlsdyr eller undersøge niveauet hos sin nuværende leverandør. Der foretages ugentlige opdateringer. Figur 5 viser et eksempel på opformeringshitlisten. En aktuel rangering kan ses på 19

21 Driften af avlssystemet 06-FEB-03 OPFORMERINGS-BES RANGERET EFTER LY/YL-KULDINDEX Side 1 LL-SØER YY-SØER LL-KULD YY-KULD LY/YL-KULD Place- Besnr. Ant Idx Ant Idx Ant Idx Ant Idx Ant Index ring A 125 VILHELMSHØJ A 641 MUNKBRO A 54 KOLLUND A 721 RØSHAUGE A 824 KAUERGAARD A 924 ESKEGÅRD A 522 BRANDMOSEGÅRD ANSLET A 138 LYKKENSGAARD II A 506 LYNDERUPGÅRD A 48 KOLLUND ØST A 608 VOLSGAARD II A 852 SALSBJERGGÅRD A 688 FOERSOM SØLVBAKKE II GYDENSG]RD A 846 BØGEHOLM BELTOFTGAARD A 830 SØLVBAKKEG]RD MØLLEVANG VOLSGAARD I A 536 MOSBJERGGÅRD STRANDVEJGÅRD A 553 ROSVANG HOVEDGÅ A 169 SMAKKERUP A 914 OKSENVAD II STORE SKRÆPPENB ANSGÅRD GABØL NØRREGÅRD RUGBALLEGAARD HEGNSGÅRD I/S TINGHØJ 2000 AP A 911 HVINDERUPLØKKE NØRREDAL Figur 5. Eksempel på opformeringshitliste. Besætningerne rangeres efter indeksniveauet på deres salgspolte. Der er i alt 185 besætninger på listen Example of a rankinglist for multiplier herds placed by index level 20

22 KerneStyring Status Ved udgangen af 2002 deltog der ca. 290 besætninger med et samlet soantal på omkring i kernestyringsprogrammet. Til trods for at antallet af nye kernestyringsbesætninger er steget med ca. 10 % fra 2001 til 2002 må udviklingen i antallet af nye besætninger betegnes som stagnerende. Imidlertid er antallet af besætninger med hjemmeavl, der kan drage fordel af avlsstyringsværktøjet, stadig stort, idet de nuværende deltagere udgør omkring 25 % af de potentielle brugere af redskabet. På den baggrund forventes det at en lempelse af kravene til deltagelse i KerneStyring, jf. nedenfor, vil skabe fornyet tilgang. Siden 1999 har knap 100 besætninger fravalgt kernestyringsprogrammet efter at have deltaget i en kortere eller længere periode. Årsagerne til fravalget er mangeartede, men er ofte begrundet i manglende tid, medarbejderskifte, besætningsudvidelser, ændring af staldsystem og andet der besværliggør hjemmeavl. Tabel 15 viser en statusoversigt for KerneStyring primo januar Heraf fremgår det, at de deltagende besætninger kan karakteriseres som store, idet den gennemsnitlige besætningsstørrelse er over landsgennemsnittet. Ligeledes fremgår det, at besætningerne primært benytter zigzag-strategi som intern rekrutteringsstrategi. Resultater Det gennemsnitlige indeksniveau i kernestyringsbesætningerne er vist i tabel 16, hvoraf det ses, at de bedste hjemmeavlere opnår gode resultater, idet de er i stand til at producere LY/YL- og zigzagkuld, der indeksmæssigt er på niveau med gennemsnittet af opformeringsbesætningerne. Disse resultater forudsætter bl.a., at der afsættes ressourcer til indkøb af Navnesæd. Generelt må kernestyringsbesætningerne dog påregne, at de hjemmeproducerede polte ligger omkring 10 indekspoint under det niveau, som kan indkøbes fra opformeringsbesætningerne. Tabel 15. Status for kernestyringsprogrammet, januar 2003 Overview of nucleus production herds, January 2003 Renracet kernebesætning Zigzag-besætning I alt Deltagende besætninger, stk Besætninger > 300 årssøer, stk Soantal i deltagerbesætningerne, stk Årssøer pr. besætning i gns., stk Mindste besætningsstørrelse, stk Største besætningsstørrelse, stk

23 KerneStyring Tabel 16. Gennemsnitligt indeksniveau i kernestyringsbesætningerne, januar 2003 Average indexlevel in nucleus production herds, January 2003 Renracet kernebesætning Zigzagbesætning Landrace Yorkshire Gennemsnitligt hundyrindeks Gennemsnitligt krydsningskuldindeks Top-20; krydsningskuldindeks Bund-20; krydsningskuldindeks KS sikrer nyt avlsmateriale til lukkede besætninger Det fremgår af tabel 17, at selektionseffekten er positiv i såvel kerne- som zigzag-besætningerne, hvilket betyder, at kernestyringsbesætninger generelt udnytter avlsstyringsredskabet. Selektionseffekten udtrykker den forskel, som skabes - inden for besætning - mellem indeksniveauet for søer, der benyttes til henholdsvis renracede og krydsningsløbninger eller til zigzag-løbninger og slagtesvinekuld. Hverken det gennemsnitlige indeksniveau eller den gennemsnitlige selektionseffekt har ændret sig markant fra 2001 til Tabel 17. Gennemsnitlig selektionseffekt for hundyr i kernestyringsbesætningerne, januar 2003 Average selection differential for sows in Nucleus production herds, January 2003 Renracet kernebesætning Landrace Yorkshire Zigzag-strategi Soindeks ved renracet løbning Soindeks ved krydsningsløbning Zigzag-soindeks ved avlsløbning Zigzag: Gennemsnitligt soindeks Selektionseffekt, indeks

24 KerneStyring Indberetning I lighed med andre edb-baserede redskaber er kernestyringsprogrammet ikke bedre end de data, der indberettes. Alene af den årsag er hyppig, regelmæssig og fejlfri indberetning at foretrække. Hyppig og regelmæssig indberetning medfører færre indberetningsfejl, et bedre overblik og dermed mindre risiko for uforholdsmæssig stor (eller lille) kernestørrelse, der afstedkommer en urentabel egenproduktion af polte. Indberetning af avlsdata fra kernestyringsbesætninger til Databank for Svineavl kan finde sted ved at indberette manuelt på papir (Batman) til produktionskontoret eller ved at benytte de edbprogrammer, der muliggør elektronisk indberetning af avlsdata; dvs. BEDRIFTS- LØSNING SVIN fra Landbrugets Rådgivningscenter og WinSvin fra Agro- Soft. Anvendelse af de sidstnævnte programmer bevirker, at tidsforbruget forbundet med deltagelse i KerneStyring kan reduceres markant, da data genbruges ud fra de informationer, som benyttes i produktionskontrollen (løbninger, faringer, afgange og tilgange af avlsdyr). Yderligere information om indberetningsformer fås ved henvendelse til de lokale konsulenter. Kommende ændringer I løbet af foråret 2003 ændres indeksberegningen for renracede dyr i kernestyringsbesætningerne, således at indekset fremover beregnes som et afstamningsindeks uden korrektion for kuldstørrelse; d.v.s. den samme fremgangsmåde som anvendes for zigzag-dyr. Ændringen åbner nye muligheder for en let og problemfri deltagelse i kernestyringsprogrammet. Specielt bliver det nemmere at starte med KerneStyring for nye besætninger, idet alle dyr med kendt race og alder kan tilmeldes, men også den løbende indberetning forenkles. Hensigten er dels at fremme udbredelsen af kernestyringsprogrammet, og dels at flytte fokus fra indberetning af avlsdata til konkret avlsrådgivning i de deltagende besætninger. Fokusområder Formålet med avlsstyringsværktøjet er i lige så høj grad at sikre en rentabel egenproduktion af polte ud fra en minimal kernestørrelse som at optimere det genetiske niveau hos de hjemmeproducerede polte. Opfyldelsen af disse formål sikres bedst ved regelmæssig indberetning og konsekvent brug af styringslisterne på Erfaringsmæssigt er der behov for rådgivning om følgende fokusområder. Valg af avlsstrategi Erfaringsmæssigt kan mange af de mindre besætninger, som driver hjemmeavl, med fordel skifte intern rekrutteringsstrategi fra kernebesætning til zigzag-avl. Som tommelfingerregel bør der være behov for omkring én renracet løbning i kernebesætningen pr. måned for at eget tillæg af polte ud fra en renracet kernebesætning er at foretrække frem for anvendelse af zigzag-strategi. Kun ved en besætningsstørrelse på årssøer 23

25 KerneStyring Anvendelse af Navnesæd til renracede løbninger øger indeksniveauet på de hjemmeproducerede polte foretages der tilstrækkeligt mange renracede løbninger i kernen til at kunne sprede sig på mange afstamninger og samtidig få poltetillægget spredt over året. Herved minimeres risikoen for indeksfald på ornesiden og der er hele tiden polte til rådighed! Kernestørrelse Erfaringerne med Landsudvalget for Svins KerneStyring viser, at der ofte er behov for at sætte fokus på kernebesætningens størrelse for at sikre en rentabel egenproduktion af avlsdyr. Ved kernestørrelse menes også omfanget af løbninger med Landrace- og Yorkshireorner i zigzag-besætninger. Teoretisk set kan kernestørrelsen presses ned til 6-7 % af besætningsstørrelsen. Dette kræver imidlertid, at der ikke foretages nogen nævneværdig sortering blandt de producerede polte, og at produktionen forløber optimalt. I praksis vil behovet derfor være højere, da der skal tages højde for diverse årsager til udsætning som f.eks. dårlig benstyrke og pattefejl blandt de producerede polte. På den baggrund vurderes det, at den optimale kernestørrelse er ca. 10 % af besætningsstørrelsen. Mange produktionsbesætninger har imidlertid kernebesætninger, der udgør 15 % eller mere af besætningsstørrelsen. 24

26 KerneStyring KS-strategi I besætninger med lukket drift er det udelukkende anvendelsen af KS, der resulterer i fornyelse af avlsmaterialet. Hertil kommer at ganske få renracede kuld danner grundlag for fornyelsen i kernebesætningen, og et uheldigt ornevalg kan derfor hurtigt resultere i at besætningen kommer på avlsmæssige afveje. På den baggrund anbefales det, at KSorner kun anvendes til et renracet kuld, hvilket kan sikres ved køb af Navnesæd. Tilsvarende bør der i videst muligt omfang bruges Specialsæd eller den billigste Navnesæd (indeks < 125) fra forskellige orner til produktion af LY/YL- og zigzag-kuld. Beregninger viser, at der er en værdiforøgelse på ca kr. pr. kuld ved at benytte Navnesæd frem for Specialsæd til renracede løbninger i kernebesætningen. Hjemmeside brugerhåndbog Internetadressen er kernestyringsprogrammets hjemmeside. Det er hensigten at hjemmesiden skal fungere som en informations- og brugerhåndbog, der giver såvel eksisterende som kommende brugere nem adgang til opdaterede oplysninger om kernestyringsprogrammet. Hjemmesiden er opbygget omkring en række undermenuer, der omhandler forskellige emner, jf. nedenfor: Generel information: Beskrivelse af baggrund, formål, målgruppe, udbytte m.v. Tilmelding og priser: Beskrivelse af tilmeldingsprocedure og pris for deltagelse. Aftale om KerneStyring : Nyeste version af den topartsaftale, der indgås mellem deltagende producenter og Landsudvalget for Svin. Regler for KerneStyring : Nyeste version af de regler der udstikker retningslinierne for deltagelse i kernestyringsprogrammet. Liste over lokale konsulenter: Oversigt over de konsulenter, der arbejder med kernestyringsprogrammet i de respektive landsdele. FAQ om KerneStyring : Ofte stillede spørgsmål og svar vedrørende kernestyringsprogrammet. Styringslister: Beskrivelse af de styringslister, som er tilgængelige på for brugerne af kernestyringsprogrammet. Avlsstrategier: Beskrivelse af de avlsstrategier, som kan anvendes inden for kernestyringsprogrammet. KS-anvendelse: Anbefalinger for KS-anvendelse i kernestyringsbesætninger. Artikler: Artikelbase med informationer om kernestyringsprogrammet, og andre avlsrelaterede emner. Indberetning/AMOS: Beskrivelse af mulighederne for indberetning af avlsdata, herunder brugen af AMOS/ BEDRIFTSLØSNING SVIN. 25

27 26

28 Forskning og udvikling Avl for holdbarhed For nogle år siden blev der i avlsbesætningerne gennemført en undersøgelse, hvor man foretog en eksteriørvurdering af søerne i farestalden efter første og anden faring. Bedømmelsen blev foretaget efter den samme skala, som benyttes ved individprøven. Søernes eksteriørvurdering blev sammenholdt med deres tidligere vurdering som polt. Der blev fundet en meget høj sammenhæng, hvorfor det er interessant at undersøge om styrkebedømmelsen som polt har sammenhæng til holdbarhed udover anden paritet. Imidlertid er det ikke i praksis muligt at registrere holdbarhed i avls- og opformeringsbesætninger udover andet kuld, da de fleste renracede søer vil være udsat på grund af lavt avlsindeks. Der mangler derfor viden om den genetiske variation for holdbarhed og om sammenhængen mellem holdbarhed og henholdsvis styrke og produktionsegenskaber. Derfor er et projekt indledt med henblik på at indsamle information, som kan besvare ovenstående spørgsmål. Der registreres afgangsårsager hos søerne i projekt Avl for holdbarhed 27

29 Forskning og udvikling Undersøgelsen foretages i produktionsbesætninger, der har hundyr med kendt afstamning. Det betyder, at besætningerne enten indkøber deres avlsdyr eller producerer dem selv ved hjælp af Kerne- Styring. En tekniker fra avlsafdelingen foretager en eksteriørvurdering af alle polte ved ca. 90 kg, og de enkelte besætninger indsender produktionsresultater og uddybende afgangsårsag på de bedømte dyr. Når der om to-tre år er indsamlet data fra ca søer, vil der blive beregnet arvelighed for holdbarhed og sammenhæng til produktionsegenskaber. Herefter kan værdien af den nuværende styrkevurdering i avlsbesætningerne sættes i relation til produktionssøernes holdbarhed. Det forventes, at projektet skaber grundlag for en vurdering af avlsmålet, og dermed sikre, at slagtesvin og søer ad åre ikke får velfærdsproblemer. Primo februar 2003 er der eksteriørvurderet polte, og der er registreret afgangsårsager på af disse. Tabellerne 18 og 19 viser en foreløbig opgørelse af udsætterårsager og baggrund. Når det endelige datamateriale er indsamlet, vil der blive foretaget en nærmere analyse af tallene, hvori søernes reproduktionsdata også vil blive inddraget. Tabel 18. Afgangsmåde for søer i Avl for holdbarhed The three main causes for replacement in the project Selection for longevity Måde Antal Procent Slagtet Selvdød Aflivet Tabel 19. Afgangsårsager for søerne som indgår i Avl for holdbarhed Reasons for culling sows from project Selection for longevity Baggrund Antal Procent Ikke drægtig For få levendefødte Mælkemangel Brunstmangel Brud / udskridning Klovlidelse Alder Abort Pattelidelse 92 2 Flåd efter løbning 80 2 For mange dødfødte 81 2 Tilskadekomst / slagsmål 85 2 Projektet gennemføres som et ph.d.- projekt i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Superso Avlsarbejdet har i det seneste tiår haft stor succes med forbedring af kuldstørrelsen hos Landrace og Yorkshire. Det er efterhånden blevet til en avlsmæssig fremgang på ca. 2,7 grise pr. kuld. Imidlertid medfører øget kuldstørrelse blandt andet en reduceret fødselsvægt - dermed forringede overlevelseschancer for pattegrisene samt et betydeligt merarbejde med kuldudjævning, ammesøer osv. Der er desuden påvist en ugunstig sammenhæng mellem pattegrisens fødselsvægt og dens senere tilvækst, specielt i perioden frem til 30 kg. Disse forhold er baggrunden for projekt Superso. Det skal give viden til at skabe et bredere avlsmål for frugtbarhed, der tager hånd om nogle af de negative effekter, som en kraftigt forøget kuldstørrelse kan/vil føre med sig. 28

30 Forskning og udvikling Data til afklaring af, hvilke egenskaber der er brugbare, opsamles over de kommende 2 3 år i avlsbesætningerne. Herefter forestår en analyse af datasættet med henblik på at bestemme de genetiske parametre, som er nødvendige for at afklare, om de målte egenskaber er arvelige og dermed giver grundlag for beregning af avlsværdital. Det er dog muligt, at der for enkelte egenskaber kan foretages analyser tidligere med henblik på offentliggørelse af nye avlsværdital (subindeks) og dermed en tilpasning af avlsindekset inden for en kortere tidshorisont. Projektet kræver en omfattende registrering i avlernes farestalde. Hver enkelt født gris skal følges fra fødsel, hvor den vejes, frem til 3 ugers alderen. Eventuelle dødfødte eller misdannede grise registreres, og levendefødte grise individmærkes. Kuldudjævning er pålagt begrænsning under projektet, og flytning af grise noteres med henblik på en sikker registrering af, om den enkelte gris er i live ved 3 ugers alderen, samt for at opnå bedst mulig registrering af kuldtilvækst (mål for mælkeydelse). Vurdering af søernes temperament samt af sygdomsforekomst hos so og/eller smågrise i farestalden (MMA, diarre, ledbetændelse m.m.) er også omfattet af projektet. Desuden opsamles nu som noget nyt også søernes fravænningstidspunkt. Formålet med opsamlingen af fravænningstidspunktet er at få analyseret, om antal tomdage kan påvirkes avlsmæssigt. Samlet set giver projektet således grundlag for en meget omfattende analyse af, om avlsarbejdet kan bidrage yderligere til søernes produktivitet i form af øget sygdomsresistens, bedre temperament, færre omløbninger, kortere tomperiode, mere levedygtige grise og forbedret mælkeydelse. I Supersoprojektet vejes grisene ved fødsel og igen ved 3 ugers alderen Dataopsamlingen skal på grund af egenskabernes forventede lave arvelighed omfatte ca kuld på såvel Landrace- som Yorkshiremoderdyr. Datamaterialet bliver derved ganske omfattende, idet flere egenskaber måles på enkeltdyrniveau. Dermed vil næsten pattegrise til sin tid danne grundlag for forsøgets endelige konklusioner. Til dato er der opsamlet registreringer fra ca kuld, så der er lang vej endnu. Til gengæld tyder det allerede på, at data indeholder interessante racemæssige forskelle både forventede og overraskende. Som forventet er kuldene større 29

31 Forskning og udvikling hos Landrace, mens dødeligheden frem til uge 3 er stort set ens i mellem racerne. Mens Landracesøerne tilsyneladende mister flere grise i form af dødfødte har Yorkshiresøernes pattegrise den højeste dødelighed frem til 3-ugers alderen. De foreløbige opgørelser viser også, at Landracesøerne passer flere grise pr. kuld, og at Landracesøernes grise vokser hurtigere frem til 21.-dagen. Tilsyneladende er der også raceforskelle i behandlingsfrekvensen for de sygdomsforhold, der registreres hos søer og smågrise. Tabel 20 viser de foreløbige registreringer i Supersoprojektet. Avl for sundhed Høj sundhed i besætningen er vigtigt for enhver svineproducent, derved opnås den bedste produktionsøkonomi. Omkostningerne ved dårlig sundhedsstatus omfatter øget dødelighed, dårlig ressourceudnyttelse, øgede udgifter til medicin og behandling, og sidst men ikke mindst en forringet dyrevelfærd. Traditionelt undgås sygdomsudbrud ved at skabe optimale miljømæssige betingelser for grisene gennem forbedrede staldforhold, hygiejne, vaccination og medicinering. I fremtiden vil det også blive muligt at købe avlsdyr med højere sygdomsresistens imod forskellige sygdomme. Selv om disse dyr forventes at have et reduceret potentiale på de traditionelle egenskaber som f.eks. tilvækst, kødprocent og foderforbrug vil de med fordel kunne anvendes i besætninger med specifikke sygdomsproblemer. Avl for højere sygdomsresistens har flere fordele: (i) Genetiske forbedringer akkumuleres over tid og er permanente forbedringer, (ii) det formindsker behovet for brug af vaccination og medicinering, (iii) det øger antallet af genetisk resi- Tabel 20. Gennemsnitlige produktionsresultater fra Supersoprojektet foreløbige tal Average production results from the Superso project preliminary figures Yorkshire Landrace Antal kuld med registreringer Antal fødte grise pr. kuld 13,8 15,0 Antal funktionsdygtige patter ved faring 14,2 14,4 Pct. søer, som har modtaget fødselshjælp Pct. søer, behandlet mod MMA sygdomme Pct. søer, hvis grise er behandlet mod diarré Pct. søer, hvis grise er behandlet mod ledbetændelse Gns. fødselsvægt 1,29 1,36 Gns. fødselsvægt for grise levende ved 3 uger 1,37 1,45 Gns. fødselsvægt for dødfødte grise 1,10 1,18 Gns. fødselsvægt for grise døde i diegivningsperioden 1,08 1,13 Pct. grise flyttet Antal grise passet 9,3 9,6 Gns. kuldvægt ved 3 uger 52,5 57,9 Gns. grisevægt ved 3 uger 5,7 6,1 Pct. dødfødte grise i kuldet 12,6 18,5 Pct. døde i diegivningsperioden 14,6 12,1 Pct. levende ved 3 uger 72,8 69,4 30

32 Forskning og udvikling stente dyr, hvilket til gengæld mindsker det generelle smittetryk i besætningen, (iv) det giver bedre dyrevelfærd. Projekt Avl for Sundhed startede tilbage i 1999 og omfatter to faser, hvoraf første fase blev afsluttet i første halvår af I første fase er der indsamlet data fra grise fordelt på kuld født i 3 produktionsbesætninger. Grisene var afkom efter 14 udvalgte KS-orner (Duroc) og LY/YL-søer. Desværre var der for få kuld fra to af ornerne så er der kun vist data fra 12 orner i tabel 21. For at opnå en rimelig andel af dyr med almindelig lungesyge blev de tre produktionsbesætninger udvalgt blandt besætninger, der havde problemer med lungesyge. det er planlagt at gennemføre et genomscan. Den væsentligste forudsætning for at iværksætte fase to var, at der fandtes betydelig forskel i sygdomsfrekvens samt produktionsegenskaber som tilvækst og kødkvalitet hos afkom efter de anvendte Durocorner. Dødelighed I fravænningsstalden blev det undersøgt, hvor mange grise efter de forskellige orner som gik videre til slagtesvinesektionen, efter de var indsat i fravænningsstalden. Dette er et udtryk for grisenes sygdomsresistens og overlevelsesevne idet grise, der ikke gik videre, enten var døde eller overført til sygestald. En enkelt orne, havde 90 % af afkommet, som blev overført fra fravænningsstalden til slagtesvinestalden. Imidlertidig havde to andre orner 97 % af afkommet overført til slagtesvinestalden (tabel 21). Sygdomsresistens og overlevelsesevne i perioden som slagtesvin blev undersøgt ved antal slagtede grise efter en given orne i forhold til antal grise, som blev sat ind ved ca. 30 kg (de resterende grise var enten døde eller overført til sygestald). Den ringeste orne fik slagtet 90 % af afkommet, mens den bedste orne fik slagtet 98 % af afkommet (tabel 21). Kødkvalitetsparametre blev bl.a. registret i Avl for sundhed Datamaterialet blev analyseret med henblik på at undersøge, hvorvidt det var velegnet til anvendelse i anden fase, hvor Sygdomsresistens Ved slagtning blev der foretaget en udvidet undersøgelse af lungerne, hvor en dyrlæge undersøgte alle lunger for sygdomme. Lungeundersøgelsen viste, at der var betydelig forskel i antal syge grise hos afkom efter de forskellige orner. 31

33 Forskning og udvikling Hyppigheden af almindelig lungesyge varierede fra 18 % til 59 % for afkom efter henholdsvis den ringeste og den bedste orne for denne egenskab. Det betyder, at afkom efter den dårligste orne har tre gange større risiko for at få almindelig lungesyge end afkom efter den bedste orne. Generelt er der i disse data en langt højere andel af grisene, som har haft almindelig lungesyge i forhold til, hvad der normalt ses på slagterierne. Det skyldes overvejende to forhold. For det første er forsøget gennemført i besætninger, som var valgt fordi de havde problemer med lungesyge. For det andet blev undersøgelsen på slagteriet gennemført som en udvidet undersøgelse af lungerne. Derved bliver der automatisk fundet flere grise med lungesyge end ved den rutinemæssige lungeundersøgelse. De generelle sygdomsbemærkninger på slagteriet varierede fra 32 % til 49 % afhængig af, hvilken orne der var far til grisene. Andre egenskaber Foreløbige analyser af datamaterialet viser ligeledes, at der er forskel i de traditionelle avlsegenskaber som daglig tilvækst og kødkvalitet hos afkom efter de 12 anvendte orner. Endvidere var der forskel på osteocondroseforekomsten hos ornernes afkom. Ud over de her nævnte forskelle i sygdomsfrekvens hos ornernes afkom, er der registreret en række andre egenskaber, der beskriver sygdomsforhold, medicinbehandling, produktionsegenskaber og slagteegenskaber for de enkelte dyr i projektet. Genomscan Udviklingen inden for bioteknologi har åbnet nye muligheder for at identificere gener med stor effekt på vigtige egenskaber i svineproduktionen. Således er det nu muligt at udføre et genomscan med henblik på at identificere kromosomområder, der indeholder gener, som Tabel 21. Gennemførelse i produktionsstalden og sygdomshyppighed ved slagtning i Avl for sundhed Survival rate in stables and disease frequency at slaughter Orne Overlevelse procent Procent dyr med sygdom ved slagtning Fravænningsstald Slagtesvinestald Bemærkninger på slagteri Almindelig lungesyge Brysthindear

34 Forskning og udvikling er årsag til fænotypiske forskelle i sygdomsresistens samt i kødkvalitets- og produktionsegenskaber. Teknikken omfatter brug af SNP-markører (Single Nucleotide Polymorphism mutation) til analyse af den genetiske variation. Når typningen er gennemført kræves endvidere omfattende og komplicerede biometriske analyser. På den baggrund påbegyndte Afd. for Avl og Opformering i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyravl og Genetik, i 1998 projektet Avl for Sundhed (se side 30), som havde til hensigt at skabe et grundlæggende materiale til beskrivelse af den genetiske variation i en række sygdoms-, produktions- og kødkvalitetsegenskaber i den aktuelle danske svinepopulation. Der skal foretages genomscan af dyrene fra Avl for sundhed Data fra projekt Avl for Sundhed søges nu udnyttet i projekt Genomscan med henblik på at lokalisere og udnytte gener og genkomplekser i svinets genom, der er årsag til fænotypiske forskelle i sygdomsresistens samt produktions- og kødkvalitetsegenskaber. Der er derfor igangsat et meget omkostningskrævende genomscan. Et sådant genomscan omfatter typning af alle grise for et stort antal genmarkører og derefter analysere nedarvningen af disse genmarkører. Efterfølgende skal de fænotypiske resultater fra Avl for Sundhed sammenholdes med genmarkørerne i en avanceret biometrisk analyse. I denne sammenhæng forventes det blandt andet at kunne drage nytte af informationerne fra Svine Genom Projektet, som er et dansk-kinesisk samarbejdsprojekt (se side 34). Arbejdet med projekt Genomscan er allerede godt i gang, og beregningen af det første SNP-baserede genetiske kort forventes afsluttet ultimo april Genomscan-projektet vil inkludere to forskellige typer genetiske markører; henholdsvis SNPere, der er associeret med gener, men ikke påvirker aminosyresammensætningen af det resulterende protein, samt csnpere, der ligger i den kodende del af generne og bevirker en ændring i de respektive proteiner. De to typer markører giver lidt forskellig information. De almindelige SNPere vil bidrage med information om, hvilke kromosomområder, der bidrager til den genetiske variation i de undersøgte egenskaber, mens csnpere derudover vil have mulighed for faktisk at være den effektgivende variation. Dette betyder, at csnp-markører med en signifikant association til ønskede egenskaber, potentielt vil kunne anvendes direkte i avlsarbejdet. 33