Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade
|
|
- Gustav Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye indsatser ny viden Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade
2 2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 At inddrage forældrene og netværket side 4 At træne, organisere og udvikle kompetencer side 6 At dele viden og give den nødvendige information side 8 Den røde tråd at samarbejde på tværs af fag og struktur side 10 Hæftet er udgivet i 2007 som en mini-introduktion, en faglig pixi, til temahæftet Nye indsatser ny viden. Ansvarshavende: MarselisborgCentret v. projektleder Karen Wessel Fyhn, 2007 Tekst: Inger Anneberg, og Karen Wessel Fyhn Illustrationer: Ditte Hornbech Nielsen og Ida Wessel Fyhn Layout og tryk: Huset Venture, Stavtrupvej 34, 8260 Viby J, tlf Oplag: 2000 Læs det samlede temahæfte Nye indsatser ny viden og læs mere om de 16 projekter på For yderligere information om det samlede udviklingsprojekt til intensivering af optræningsindsatsen for børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade, jævnfør Ny Indsigt ny indsats samt Hjemmetræning af børn med hjerneskade. Begge rapporter kan downloades på MarselisborgCentrets hjemmeside
3 3 Forord Denne faglige pixi er tænkt som en selvstændig appetitvækker til temahæftet Nye indsatser ny viden, et temahæfte, der samler viden op fra det flerårige udviklingsprojekt til intensivering af optræningsindsatsen for børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade Projektet blev sat i gang med SATS-puljeforliget i Det skulle medvirke til at forbedre forholdene for børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade og deres forældre. Baggrunden for at iværksætte udviklingsprojekterne var et øget fokus på området, ikke mindst på grund af nye krav fra børnene og deres forældre: aktive forældre, der vil have indflydelse og medbestemmelse. Styrelsen for Social Service bad MarselisborgCentret om at stå for forskellige tværgående opgaver i forhold til det samlede projekt. En del af denne disse opgaver handler om formidling af de former for viden, der er opstået på tværs af det meget forskellige udviklingsarbejde, der er blevet udført i projekterne. Derfor er det håbet, at en kort introduktion til de resultater, der er opnået i projekterne, kan være en inspiration for blandt andet fagfolk, administratorer i det politiske system og forældre, som ønsker at vide mere om projekternes erfaringer og resultater til gavn for deres egen hverdag. På den måde kommer denne viden langt flere til gavn udover de 16 projekter, der har deltaget i det samlede udviklingsprojekt. En generel erfaring fra projekterne er, at det til en vis grad er nødvendigt at individualisere indsatsen. Det synes således nødvendigt at hvert tiltag justeres efter blandt andet barnets behov, forældrenes ressourcer, samt institutionsmæssige og generelle lokale forhold. Læs det samlede temahæfte på børneprojektets hjemmeside, hvor du også kan læse mere om de enkelte projekter, herunder projekternes statusrapporter samt artikler om projekterne. Karen Wessel Fyhn, projektleder, MarselisborgCentret, marts 2007
4 4 At inddrage forældrene og netværket De vil ikke stå passive på sidelinjen, forældrene de vil tværtimod gerne inddrages aktivt i, hvordan indsatsen for deres barn bliver tilrettelagt. De vil være med i træningen, være med i formuleringen af målene og de vil først og fremmest have mere viden. Det blev slået fast allerede i den første rapport Ny indsigt ny indsats, og de udviklingsprojekter, der nu har været sat i gang, bekræfter det til fulde og viser, at forældre og fagpersoner kan indgå i væsentlige og givende former for samarbejde. De metoder eller målsætningsværktøjer udviklingsprojekterne anvender i forbindelse med forældreinddragelse er meget varierede, men erfaringerne fra projekterne viser, at der både direkte og indirekte er adskillige muligheder for og måder til at få familiernes ressourcer langt bedre på banen og skabe et samarbejde, hvor fagfolk og forældre bliver samarbejdspartnere. Et af de centrale aspekter er ejerskab. Erfaringerne fra projekterne viser tydeligt, at forældrene med fordel kan få ejerskab til fx konkrete metoder, som barnet bliver trænet efter samt til de værktøjer, som fagpersonalet bruger, når det drejer sig om at lægge handleplaner og opsætte mål for barnets udvikling. En afgørende erfaring er, at forældrene som målgruppe skal behandles individuelt og fleksibelt, og der skal tages hensyn til familiens ressourcer. Det viser sig også at være af stor betydning at uddanne forældrene og tilføre dem ny viden. Konkret og tydelig information er en efterspurgt vare fra forældrenes side og forældrekurser eller forældreuddannelser kan være bud på en form for inddragelse, som kan fremme samarbejdet. Anbefalingerne, som er uddybet i rapporten Nye indsatser ny viden ser i overskrifter således ud: Det kan anbefales at tænke målsætningsværktøjer ind i forældreinddragelsen Det kan anbefales at tænke konkrete metoder ind i forældreinddragelsen Der skal udvises fleksibilitet og individuelle hensyn i forhold til målgruppen (forældrene) Der bør være øget fokus på konkretisering, tydeliggørelse og systematisk information i forbindelse med forældreinddragelse
5 5 At bruge netværket som en ressource Erfaringer fra udviklingsprojekterne viser, at netværket omkring familierne kan have stor betydning og med fordel kan inddrages, når det gælder træning med barnet og støtte til familien. Med netværk menes her ikke kun den nærmeste familie men også venner, naboer og vigtige personer i barnets øvrige miljø (fx personalet i børnehave, skole mv.). Det har vist sig at være af stor betydning, at netværket får professionel støtte hele vejen igennem at indsatsen fx bliver støttet i form af konkrete handleplaner, som er udviklet af fagpersoner. Netværket skal have mål at gå efter i samarbejde med fagpersonerne. En anden erfaring er, at det specielt i begyndelsen er vigtigt, at initiativerne kommer fra det professionelle netværk. Det er ofte nødvendigt med tilførelse af ressourcer udefra, så en krise ikke opstår, eller for at afhjælpe en familie i krise, der ikke kan tage intiativer til nye tiltag. Når netværket fungerer, kan familie og venner til gengæld kommer til at betyde en helt afgørende og vigtig forskel i barnets hverdag. De kan være med til skabe en særlig intensiv genoptræning af barnet, og de kan give støtte til hele familien, hvilket kan have stor betydning for fx søskende, men også for forældrenes livskvalitet. Endelig er det en vigtig læring, at ideer der kommer fra netværket selv, har størst muligheder for succes. De voksne i netværket brænder selvsagt for de ideer, de selv har fostret. Det helt afgørende er at holde dialogen i gang, så alle i netværket føler sig inddraget som ansvarlige, brugbare og nyttige personer. Anbefalingerne fra Nye indsatser ny viden ser i overskrifter således ud: Det kan være en fordel at udnytte det store potentiale, som netværket er for mange familier Netværkets arbejde og indsats kan med fordel støttes af konkrete handleplaner Det har i projekterne vist sig at være en fordel, at fagpersoner er tovholdere i netværksetableringen
6 6 At træne, organisere og udvikle kompetencer Bliver børnene trænet på den mest hensigtsmæssige måde, eller kan det organiseres anderledes? Kan de metoder, fagpersonerne træner efter, udvides til også at omfatte hjemmet og en indsats fra forældrenes side? Blandt andet disse spørgsmål gøres til genstand for nærmere undersøgelser i nogle af de 16 udviklingsprojekter. Efterspørgslen af blandt andet en mere intensiv/anderledes organiseret træningsindsats er steget markant i de senere år, både fra forældres og fagpersoners side. Forældrene efterspørger fx større intensitet i og en anden organisering af træningen, som de gerne vil have integreret i barnets hverdag, og de efterlyser større integration af de forskellige tilbud. Kritikken har fx lydt, at den kontinuerlige fysioterapi, som år efter år foregår 1-2 gange om ugen, til en vis grad er ensidig og trættende. Derudover foregår træningen ofte et andet sted, og i den forbindelse er der peget på, at jo større adskillelse der er mellem barnets hverdag i institutionen og træningen, jo sværere er det at skabe sammenhæng i hverdagen. Derfor lyder ønsket fra forældrene ofte på større fleksibilitet og tilbud, som passer til barnets individuelle behov og familiens muligheder. En ændring af træningen kan også være ensbetydende med at inddrage forældrene i arbejdet med målsætning, både i hjemmet og daginstitutionerne. Erfaringerne fra projekterne viser, at et tæt samarbejde med familien opleves som særdeles tilfredsstillende og meningsfyldt for både familier og fagpersonale. Det samlede niveau for indsatsen bliver ganske enkelt højere. Tværfagligt samarbejde betragtes som en forudsætning for at sikre den rette træning af barnet, og i flere af projekterne betoner fagpersonalet, at det er nødvendigt at lægge tværfagligheden ind i strukturerede eller metodemæssige rammer som fx GAS, ICF, COPM, PETÖ eller lignende. Anbefalingerne fra Nye indsatser ny viden vedrørende træning ser i overskrifter således ud: Tværfagligt teamsamarbejde er en fordel Det er vigtigt at have fokus på, hvordan indsatsen bliver organiseret
7 7 At bruge målsætningsværktøjer kan være en fordel, når træningen tilrettelægges Besøg i barnets hjem med anvisning af træningsmuligheder på familiens hjemmebane kan anbefales i visse tilfælde Det kan være gavnligt at fokusere på barnets lokale miljø, når træningen tilrettelægges Fagpersoner har brug for at udvikle sig Fagpersoner, uanset om man er fastansat eller vikar, har brug for udvikling og for at blive opkvalificerede i deres arbejde. Erfaring fra et af projekterne viser, at det er en fordel at tænke i en samlet opkvalificering for alle i institutionen, så fagpersonalet bliver betragtet som ligeværdige samarbejdspartnere, uanset ansættelsesforhold. I projekterne har det vist sig af stor betydning at lade opkvalificeringen foregå på tværs af faglige skel. Når fx pædagoger, lærere og terapeuter får kendskab til hinandens metoder og arbejdsformer, opstår der en særlig form for fælles udvikling. Personalet får fælles referencer og fælles sprog. Og det øger værdien for forældre og deres børn i form af større sammenhæng i hverdagen, fordi forældre og fagfolk nu kan gennemføre træningen på flere forskellige niveauer og i forskellige sammenhænge: i hjemmet, i skolen/institutionen, mens børnene bliver undervist, mens de spiser eller leger. En samlet opkvalificering for eksempel ved hjælp af én bestemt metode og/eller et målsætningsværktøj har vist sig at kunne forene det faglige personale på tværs af en institution. Flere af udviklingsprojekterne har arbejdet på at give det faglige personale en fælles ballast og opkvalificering gennem uddannelse i bestemte målsætningsværktøjer eller metoder; enten kendte metoder, der har været afprøvet tidligere eller gennem nyudviklede metoder og modeller. Resultatet af fælles efteruddannelse har ofte været, at personalet fagligt har opnået samme niveau, og det har medvirket til en større fælles tværfaglige forståelse af, hvad der skal gøres. Anbefalingerne fra Nye indsatser ny viden vedrørende kompetenceudvikling af fagpersonalet ser i overskrifter således ud: Det skal overvejes at opkvalificere alle ansatte samlet Det er nødvendigt at afsætte de fornødne ressourcer til at opkvalificere fagpersonerne
8 8 At dele viden og give den nødvendige information videre Systematisk information til forældrene er helt afgørende, hvis de skal inddrages aktivt i forhold til deres barns situation. Projekterne resultater viser generelt et stort behov for vidensdeling og udveksling af information. Information sikrer forankring, giver overblik, sikrer ejerskab og giver bedre grundlag for at træffe beslutninger både hos forældre og fagpersonale. Et af de områder, hvor forældrene ofte føler sig kørt ud på et sidespor er i overgangsfaserne i barnets liv, fx overgangen fra specialbørnehave til skole. En læring fra projekterne er, at det er nødvendigt at beskrive god praksis i forbindelse med overgange og gøre sig overvejelser om, hvornår i forløbet forældrene skal have informationerne. Derudover er det vigtigt at sikre sig forventningsafstemning mellem forældre og fagfolk, idet det ofte viser sig, at den viden, fagfolk mener, er bedst at videregive til fx forældrene, ikke nødvendigvis er den form for viden, forældrene efterlyser. Projekterfaringer viser også, at det er nyttigt at skrive de forskellige faser ned, fx at få den samlede proces i forbindelse med overgange skriftliggjort. Det hjælper både forældre og fagpersonale. I den forbindelse er dialog med forældrene afgørende. Forældrene skal vide og mærke, at de bliver hørt og at deres viden bliver brugt. Således konkluderes det i et projekt, at hvis forældrene ikke får ejerskab, sker der ingen forandringer i hjemmet. Formidling af forældrenes egen viden til fagpersonalet kan medvirke til, at forældrene opnår større tryghed, fordi de har haft mulighed for at fortælle, hvad de synes er vigtigt. Det gælder også ved fx formulering af handleplaner, hvor forældrenes bidrag kan sidestilles med fagpersonalets. Samtidig pointeres det fra nogle af projekterne, at der er stor variationsbredde blandt forældrene mht. at kunne formidle behov og gøre rettigheder gældende. Derfor skal forskelligheden i forældregruppen tages med ind i overvejelserne, når man arbejder med forældresamarbejde. Andre måder at formidle viden på er gennem kurser og egentlig forældreuddannelse, som også er afprøvet i nogle projekter. Et kursus kan fx give forældrene et overblik over, hvilke muligheder der findes for at hjælpe
9 9 barnet, ligesom forældrene kan få et praktisk indblik i metoderne ved selv at få lov at afprøve dem. I projekterne har undervisning været afprøvet både i familiernes egne hjem og som intensive ekseternatkurser. At udarbejde skriftlige kontrakter mellem familierne og fagpersonerne, nedskrive faserne i overgangsordninger eller udvikle en barnets bog, som familien kan bruge fortløbende, er andre former for formidling af viden. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at formidling af viden ikke nødvendigvis altid skal foregå i form af nedskrevne ord. Informationerne skal målrettes de enkelte forældre. Flere projekter har gjort sig positive erfaringer med brug af visuelle virkemidler, fx video. Der er også gjort brug af fotografier, blandt andet når forældrene selv har skullet formidle viden til personalet om, hvordan deres barn udvikler sig i hjemmet. Anbefalingerne fra Nye indsatser ny viden vedrørende information og viden ser i overskrifter således ud: Der skal fortsat være fokus på vidensdeling og udveksling af information Vidensdeling og udveksling af information kan med fordel gå begge veje Det kan anbefales fortsat at tænke skriftlighed ind i vidensformidling. Information, der involverer forældrene, fx handleplaner, kontrakter, målsætninger for barnets aktiviteter, mv, kan med fordel gives på skrift, fordi skriftligheden øger ansvarligheden fra både forældrenes og fagpersonalets side. Informationen skal målrettes til de enkelte forældre
10 10 Den røde tråd at skabe samarbejde på tværs af fag og struktur I tidligere undersøgelser har forældre fremhævet, at de oplever det som et stort fremskridt, hvis den røde tråd fremgår klart af barnets forløb. Mange familier oplever, at den røde tråd mangler, og de oplever, at personalet i de involverede instanser eller sektorer arbejder efter hver sin plan. På den måde virker indsatsen ikke sammenhængende, og den udgør ikke en helhed. Samtidig kendetegner det netop livet for familierne, at der ofte både er offentlige og private instanser involveret, og at indsatsen ofte er ukoordineret og præget af manglende samarbejde. Erfaringen fra de 16 projekter viser, at samarbejde på tværs af forskellige sektorer er en særlig udfordring, blandt andet fordi lovgivningen kan være forskellig, afhængig af om man arbejder i sundheds- eller socialsektoren. En udfordring, der også er blevet tydeliggjort i løbet af projektperioden er, at samarbejde og koordinering mellem fx private og offentlige institutioner samt forældre er hæmmet af, at fx privatpraktiserende terapeuter ikke får honorar for at deltage i koordineringsmøder mellem forældre og fagpersonale i offentlige institutioner. At få skabt et solidt netværk mellem fx børnehaves personale, forældre og fagpersoner fra privat regi kan være vanskeligt, hvis ikke alle fagpersoner honoreres for deres indsats, og det er et problem for både børn og forældre, hvis manglende midler til erfaringsudveksling mellem privat og offentlig behandlerpraksis betyder, at der ikke sker den nødvendige overføring af viden. Det vil fjerne barrierer og gøre koordineringen mellem fx private og offentlige institutioner og forældre lettere, hvis overenskomsten sikrer det nødvendige honorar til terapeuter, så de fx kan deltage i koordineringsmøder. Projekterfaringen viser ligeledes, at der er basis for mere kvalitet i samarbejdet og for større udvikling, hvis de privatpraktiserende terapeuter kommer fast i institutionen, frem for at børnene kommer ud til dem. Terapeuternes praksis kan overføres til institutionens øvrige personale, hvorved alle uanset faglig baggrund sikres et fagligt løft. Samarbejdet mellem forskellige instanser, fx mellem amt (region) og kommune, er et særligt aktuelt tema i
11 11 disse år, hvor kommunalreformen har skabt en ny struktur i Danmark og har sat øget fokus på samarbejdsformer i de nye storkommuner og med regionerne som en ny partner. Erfaring fra projekterne viser, at der med fordel kan tænkes i at udarbejde en samarbejdsmodel mellem instanser, der har hver sine opgaver. Det kan afstemme forventningerne indbyrdes og tydeliggøre, hvem der spiller hvilken rolle i forhold til barnet. I projekterne er det blevet tydeliggjort, at en tovholder, samt for eksempel etablering af et visitationsteam på tværs af sektor og faggrænser, kan være med til at fremme koordineringen af de forskellige fagpersoners tiltag. Det kan også sikre information mellem tilbuddene og gøre sagsgangen mere smidig for forældrene. En tovholder, som forældrene altid kan henvende sig til med spørgsmål til den samlede indsats for barnet er en løsning, som både forældre og fagpersoner har udtrykt tilfredshed med. Anbefalingerne fra Nye indsatser ny viden vedrørende samarbejde og koordinering ser i overskrifter således ud: Der skal fokus på tværsektorielt samarbejde - med udgangspunkt i familiernes/barnets behov frem for de forskellige sektorer Fokus på privat-offentlige samarbejde er vigtigt ligeledes med udgangspunkt i familiernes/barnets behov frem for de forskellige sektorer Fokus på overgange er vigtigt, idet de spiller en særlig rolle og giver særlige udfordringer Det kan anbefales at overveje en koordinerende tovholder. For forældrene er det afgørende, at de kan mærke, at fagpersoner samler trådene omkring barnet. Det kan anbefales at overveje en sagsbehandler som tovholder, fordi bistand og samarbejde med fx socialrådgivere kan være en væsentlig forudsætning for, at en proces kan komme videre.
12 MarselisborgCentret P. P. Ørums Gade Århus C Tel.: Fax: Web:
Nye indsatser Ny viden
Temahæfte: Nye indsatser Ny viden Udviklingsprojekt til intensivering af optræningsindsatsen for børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade Indholdsfortegnelse Forord... 3 Om projektet... 4 Baggrund...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKrøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:
SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag
Læs mereKVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.
KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereInformationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen
Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereKlinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi
CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereTværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereStrategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1
Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand
Læs mereVærdig hverdag. Værdighedshedspolitik
Værdig hverdag Værdighedshedspolitik 2018-2021 8 Kolofon Horsens Kommunes: "Værdig hverdag. Værdighedspolitik 2018-2021" Vedtaget af: Horsens Kommune 2018 Værdighedspolitikken kan læses på: www.horsens.dk
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6
Læs mereStrategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-137094 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereHolstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik
Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereProjektaftale. Klar til start forældrerådgivning
Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereAktørerne i projektet vurderer, at udviklingsprocessen overordnet er forløbet godt, og at der er kommet gode produkter ud af udviklingsfasen.
26. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet Performance Management Vi gør en forskel i Roskilde Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Formålet
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mere