en proces... et projekt... en model til at styrke trivslen i almene boligområder bygget på samarbejde på tværs i lokalmiljøet
|
|
- Knud Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 en proces... et projekt... en model til at styrke trivslen i almene boligområder bygget på samarbejde på tværs i lokalmiljøet
2 Social ansvarlighed en naturlig del af BRFkredit 3 Fælles kræfter 4 Roskilde PÅ TVÆRS 6 Nykøbing F. PÅ TVÆRS 10 Erfaringer gør os hele tiden klogere 12 Et PÅ TVÆRS projekt bliver til 14 Samarbejde på tværs er selve kernen i PÅ TVÆRS 16 Aktive beboere 18 Organisering af PÅ TVÆRS 22 Utraditionel finansiering 24 PÅ TVÆRS i stadig udvikling 27 Pjecen er skrevet af: Projektleder i BRFkredit»På Tværs«, kommunikationsrådgiver Jette Friis O Bróin, Redaktionsgruppe: Vicedirektør Inge-Marie Gotil og markedskoordinator Lotte Duus-Jensen, BRFkredit Layout: BRFkredit DeskTopService Tryk: KLS Digital 1. oplag
3 Social ansvarlighed en naturlig del af virksomheden BRFkredit BRFkredit har altid været kendt som en virksomhed, der tager sig godt af sine medarbejdere. Gennem mange år har virksomhedens ansatte haft gode ordninger inden for blandt andet pension, orlov til pasning af syge og døende, omsorgsdage og ikke mindst har BRFkredit ydet støtte til medarbejdere med alvorlige fysiske og psykiske problemer. BRFkredit deltager også i et netværk af virksomheder, der som en del af deres virksomhedsstrategi påtager sig et socialt medansvar ved at skabe bedst mulige vilkår for mennesker, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet på almindelige betingelser. Det var derfor naturligt for BRFkredit i 1998 at tænke på også at påtage sig et socialt medansvar i en lidt større sammenhæng for mennesker uden for virksomheden. Og med det som udgangspunkt blev de første PÅ TVÆRS tanker født i begyndelsen af Det er forretningsområdet for Støttet Byggeri, der er drivkraften i PÅ TVÆRS-projektet, som tager sit udspring i større almene boligområder. Projektet bakkes tillige op af hele BRFkredit fra bestyrelsen til den enkelte medarbejder. Som enzymet i vaskepulveret, der er med til at sætte en positiv proces i gang, ønsker BRFkredit med PÅ TVÆRS at engagere sig i relevante samfundsopgaver i udvalgte almene boligområder i et samarbejde med lokalområdets offentlige myndigheder, det private erhvervsliv og frivillige kræfter i håbet om at medvirke til at skabe den bedst mulige trivsel for beboerne. 3
4 Fælles kræfter PÅ TVÆRS kræver fælles fodslag i lokalområdet Det er et eller flere større almene boligområder med sociale udfordringer i et lokalsamfund, der er omdrejningspunkt for PÅ TVÆRS initiativet. Det er nødvendigt med opbakning fra kommunen, boligselskabet, beboerne, frivillige kræfter og det lokale erhvervsliv for at sætte processen i gang. En proces, der kan udvikle sig til et spændende PÅ TVÆRS-projekt med involvering og samarbejde på tværs af hele byen. Med et sådant forpligtende samarbejde er det vores erfaring, at det er muligt at skabe en følelse af fælles ansvar for hele byens trivsel også for de boligområder, hvor der muligvis er begyndende problemer med unge, der keder sig, og ulmende kriminalitet under overfladen. Sådanne tendenser kan som bekendt medføre, at et boligområde får et dårligt image i lokalbefolkningen og dermed er en selvforstærkende og trist spiral sat i svingninger til skade for hele byen, beboerne, erhvervslivet og ofte med store udgifter til følge. Vi ved alle, at det gælder om i fællesskab hurtigt og effektivt at påvirke spiralen i en positiv retning og det er netop PÅ TVÆRS ambitionen. Det er ønsket at inddrage flest mulige i PÅ TVÆRSprojekterne også gerne ressourcer uden for boligområdet mennesker, foreninger og andre, der har overskud til at bidrage med tid, ideer og kræfter. Ofte kan utraditionelle samarbejdsrelationer og utraditionelle metoder medvirke til at sætte gang i en positiv proces i det lokale boligområde. 4
5 Det er imidlertid afgørende for PÅ TVÆRS-projektets succes, at der via boligselskabet eller kommunen er tilknyttet mindst én ressourceperson i boligområdet eksempelvis en beboerrådgiver der har til opgave at videreføre arbejdet og støtte de initiativer, der undervejs i processen dukker op. Det er ønsket, at det, som sættes i gang i PÅ TVÆRSregi, kan leve videre også når PÅ TVÆRS rejser mod nye udfordringer andre steder. De, som deltager i PÅ TVÆRS, har gjort det, fordi de ønsker at påtage sig et medansvar for trivslen i lokalområdet. Fællesskabet og følelsen af at kunne gøre en forskel har været drivkraften i udviklingen og gennemførelsen af PÅ TVÆRS projekterne for alle involverede... De mange virksomheder, der allerede på nuværende tidspunkt har været involveret i PÅ TVÆRSprojekter har oplevet et lokalt givende samarbejde med andre virksomheder på nye vilkår end der ellers har været tradition for i det lokale erhvervsliv. 5
6 Roskilde PÅ TVÆRS Pilot-projekt i Roskilde viste vejen Roskilde blev valgt som pilot-projekt, fordi kommunen straks var interesseret i samarbejde, de lokale boligselskaber havde lyst til at prøve kræfter med ideen, og to gode beboerrådgivere kom meget hurtig til at brænde for tankerne bag PÅ TVÆRS. Med hjælp fra beboerrådgiverne virkede det også hurtigt som om, det var muligt at forankre projektet i det lokale erhvervsliv og ikke mindst blandt beboerne og institutionerne i nærmiljøet. Det naturlige udgangspunkt for Roskilde PÅ TVÆRS var et stort boligområde Æblehaven/Rønnebærparken lige uden for Roskilde centrum. Området var begyndt at få et halvdårligt image i byen. Med PÅ TVÆRS var det ønsket at skabe sammenhold i boligområdet og vise resten af Roskilde, at Æblehaven/ Rønnebærparken er et godt sted at bo og opholde sig. For at opnå dette var det også ønsket at få ressourcestærke kræfter fra hele Roskilde til at bidrage med arbejdet i boligområdet. Roskilde PÅ TVÆRS blev for alvor igangsat i begyndelsen af 1999 og udfordringer var der mange af. 6
7 Mange møder blev holdt med beboere, foreninger, erhvervsfolk, kommunalt ansatte, institutioner og politi i nærmiljøet for at finde ud af, hvad der skulle til for at styrke trivslen og gøre Rønnebærparken/ Æblehaven til et bedre sted at bo. Efter ca. et halvt års diskussioner på kryds og tværs i byen blev det klart, at Roskilde PÅ TVÆRS skulle rumme to projekter: en»søndags CafeSibirien«- omdannelse af en græsmark i boligområdet til skaterbane, legeplads, fodboldbane og rekreative områder. Det lykkedes at få en gruppe frivillige ældre kvinder fra Roskilde til at være med til at arrangere»søndags Caféen«, som i øvrigt støttes af lokale bagere og et supermarked. En lokal skaterklub fra en anden del af Roskilde hjælper med at vedligeholde og udbygge skaterbanen og hjælper i øvrigt også de mindre børn i boligområdet med at skate. Senere i forløbet kom også et tredje projekt til»nye Muligheder«, som primært henvender sig til unge, der har svært ved at holde fast i et skole- og uddannelsesforløb, og som siden kan få svært ved at tilpasse sig erhvervslivets krav og forventninger. Til projektet blev koblet lokale erhvervsfolk som de unges mentorer/vejledere unge primært med anden etnisk baggrund end dansk var involveret i projekt»nye Muligheder«. Ca lokale virksomheder, foreninger, projekter, institutioner og arbejdsgrupper var involveret i Roskilde PÅ TVÆRS som fra start til slut havde en projektperiode på over to år. Ud over støtte og bidrag fra lokale kræfter og BRFkredit gav By- og Boligministeriet 1 mill. kr. til Roskilde PÅ TVÆRS. Projekterne i Roskilde PÅ TVÆRS lever videre i boligområdet. Dog er projekt»nye Muligheder«sat i bero. 7
8
9
10 Nykøbing F. PÅ TVÆRS Et projekt om omvendt integration Næste projekt blev Nykøbing F. PÅ TVÆRS med udgangspunkt i et stort område med almene boliger og et par tusinde mennesker i Lindholmkvarteret uden for byens centrum. Som i Roskilde er der tale om gode boliger i et pænt og velholdt område uden synlige problemer med hærværk m.m. Beboersammensætningen er præget af forholdsvis store grupper somaliere, bosniere og palæstinensere, og hertil kommer mange beboere på pension og overførselsindkomster. Et meget velfungerende aktivitetshus i triste og nedslidte fysiske rammer har gennem flere år samlet især beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Et team af to meget aktive og engagerede beboerrådgivere har mange gange forsøgt at tiltrække danske beboere til fælles aktiviteter desværre uden den store succes. I Lindholmkvarteret var det tydeligt, at det var svært at få danskerne ud af lejlighederne og lære de øvrige beboere at kende et nødvendigt udgangspunkt for at skabe bedre trivsel i boligområdet. Da vi i år 2000 drøftede behov, muligheder og ressourcer i lokalområdet, blev det hurtigt klart, at der var et stort ønske om at få nogle gode lokaler til at samle beboerne på kryds og tværs af etnisk baggrund, alder og vilkår i øvrigt. Sammen med lokale virksomheder, Industri- og Håndværkskolen samt frivillige tilknyttet Aktivitetshuset gik vi i gang med et større arbejde med at om- 10
11 danne den nedslidte kælder til et flot og funktionelt aktivitetshus, der kunne boble af aktiviteter og derved tiltrække mange af områdets beboere på tværs af etnisk baggrund. De lokale virksomheder har i den grad støttet og hjulpet med at istandsætte Aktivitetshuset uden at tjene penge på projektet. Ligeledes har kommunen og Nykøbing F. Boligselskab været engagerede og dynamiske samarbejdspartnere. Mellem 40 og 50 lokale virksomheder, foreninger og projekter har sammen med brugere af huset og afdelingsbestyrelser været involveret i arbejdet med at skabe et spændende aktivitetshus med lys, luft og masser af nye aktiviteter. Hjælpen til at skabe et velfungerende hus med plads til alle er kommet ad mange kanaler. Blandt andet har ansatte i BRFkredit gennem nogle måneder indsamlet legetøj fra gemmer på loftet og dermed skabt et veludstyret og spændende legerum for børn i Aktivitetshuset. Det nye aktivitetshus åbnede i begyndelsen af 2002, og der er efterfølgende igangsat mange spændende aktiviteter med både danskere og nydanskere som deltagere. Beboerrådgiverne arbejder ihærdigt på løbende at udvikle spændende aktiviteter og beskrive dem i flotte materialer, som uddeles i alle husstande i Lindholmkvarteret. 11
12 Erfaringer gør os hele tiden klogere Flest mulige erfaringer opsamles til glæde for kommende PÅ TVÆRS-projekter Det skorter ikke på gode og lærerige erfaringer fra de hidtidige PÅ TVÆRS-projekter erfaringer som kan være til gavn og glæde for kommende projekter rundt omkring i landet. I BRFkredits interne PÅ TVÆRS-arbejdsgruppe har vi blandt andet måtte erkende, at det kræver tålmodighed, og det tager længere tid, end man umiddelbart regner med før et lokalt projekt er defineret og kan sættes på skinner sammen med relevante lokale samarbejdspartnere. Noget af det sværeste ved PÅ TVÆRS er at se projektet som en proces, hvor det tager lang tid at finde frem til de rigtige samarbejdspartnere, få etableret kontakt til beboerne og finde ud af de lokale behov, ressourcer og ønsker til PÅ TVÆRS-projektet. Det kræver også tid og tålmodighed at skaffe de nødvendige penge og få skabt en god kontakt mellem erhvervslivet og beboerne. En kontakt, som beboerne kan få glæde af i mange år fremover. Ligeledes har vi erfaret, at det er afgørende for projektet, at der er ansat en lokal beboerrådgiver eller en tilsvarende person til at samle og støtte beboerne og være med til at omsætte ideerne til praksis. Hvis ikke den lokale forankring er til stede, vil mange gode erfaringer gå tabt, og det vil være ærgerligt. En stor del af den tidlige planlægning er således den lokale forankrings muligheder og betingelser. Gennem de PÅ TVÆRS-projekter, som vi allerede har gennemført, kan vi se nødvendigheden af, at de involverede kommuner er meget engageret i PÅ TVÆRSprojektet både hvad angår menneskelige ressourcer og økonomiske bidrag samt politisk forståelse og velvilje. Det er vigtigt, at medarbejderne ikke opfatter PÅ TVÆRS som en slags konkurrent til eksisterende socialt opsøgende projekter tværtimod. Målet for PÅ TVÆRS er at supplere de mange gode tiltag, som i forvejen findes. 12
13 Vi har også oplevet, at PÅ TVÆRS projekterne kræver meget af de involverede boligselskaber igen handler det om positiv indstilling, menneskelige ressourcer og økonomiske bidrag. Vi har erfaret, at processen bliver bedre, når det er det lokale boligselskab, der er ansvarlig for økonomien og står for projektets koordination og samarbejde med virksomhederne. Vores erfaringer har også vist os, hvor svært det er at opnå kontakt til og involvering af beboerne i det boligsociale arbejde og det er især på denne front, at vi må arbejde med nye ideer for at blive bedre til at komme så tæt som muligt på flest mulige beboere i lokalområdet. Blandt de gode erfaringer er etablering af samarbejde med eksisterende grupper og foreninger i og uden for lokalområdet samt et tæt samarbejde med lokale klubber og institutioner. Her findes stor viden og naturlig kontakt til mange beboere. Undervejs har vi også fået en række nye ideer til at opnå kontakt til beboere ideer som skal afprøves i kommende projekter. Det er blevet tiltagende svært at skaffe finansiering fra statslige puljer så det er vigtigt at tænke utraditionelt inden for lokal medfinansiering. Vi har i PÅ TVÆRS-projekterne haft stor glæde af løbende at indsamle materiale og erfaringer fra projekterne og ved projekternes slutning at udarbejde en mindre rapport til gavn og glæde for de lokale samarbejdspartnere. Ligeledes har vi fotograferet og optaget video undervejs i processen. Det er sjovt og brugbart materiale at have til kommende projekter. 13
14 Et PÅ TVÆRS-projekt bliver til PÅ TVÆRS projekter ligner ikke hinanden men principperne er de samme Et PÅ TVÆRS projekt indledes med at kontakte det lokale boligselskab, medlemmer af relevante afdelingsbestyrelser og borgmesteren i den udvalgte by. Hvis de første kontakter falder heldigt ud, er næste skridt at bruge megen tid på at studere det udvalgte boligområde og tale med flest mulige i lokalområdet finde ud af, hvad det er, som beboerne har brug for, lyst til og med hvilket engagement og ressourcer de selv har mulighed for at bidrage. Det er herefter nødvendigt at organisere en lille PÅ TVÆRS-gruppe med repræsentanter fra BRFkredit, boligselskabet/beboerrådgiver, beboerrepræsentant og evt. kommunen. Herefter skal en større arbejdsgruppe dannes undervejs som projektet skrider frem. Udfordringen bliver nu at finde ud af, hvad det lige præcis er muligt at igangsætte/etablere for at styrke trivslen i området og ikke mindst, hvad det vil kræve af menneskelige og økonomiske ressourcer i lokalområdet. En større proces med at samle beboerne på tværs for at udrede ønsker, behov og ressourcer sættes herefter i gang. Det kan godt tage lang tid men det er en nødvendig tidsmæssig investering, der kræver tålmodighed. Når det endelige projekt/projekter tager form, må der udforskes i samarbejdsrelationer for at vurdere økonomien. Hvor meget kan skaffes gratis, billigt og hvilke alternative muligheder findes? 14
15 Relevante lokale virksomheder inddrages for at sikre den nødvendige forankring og tilknytning til projektet erfaringer viser i øvrigt også, at virksomhederne ofte har gode ideer til projektet. Herefter handler det om at udarbejde et skitse-budget og overveje finansiering via virksomheder, fonde, puljer, kommunale kasser og hvor-som-helst. Når finansiering i hovedtræk er på plads, skal der iværksættes større informationsprojekter for at sikre den størst mulige beboerinvolvering. Det er altid en vanskelig balancegang at involvere mange mennesker uden at kunne garantere projektets endelige form og indhold på grund af den økonomiske usikkerhed. Det er derfor vigtigt at spille med meget åbne kort både over for beboere, virksomheder og alle samarbejdspartnere i øvrigt. Når finansiering er på plads, går projektet ind i sin»produktionsfase«og en endelig arbejdsplan fastlægges. Færdiggørelse af projektet fejres på behørig vis og den lokale forankring planlægges og sikres. BRFkredit trækker sig langsomt ud af det lokale PÅ TVÆRS projekt, når en forankring er sikret, og projekter og samarbejdsrelationer lever videre. 15
16 Samarbejde på tværs er selve kernen Samarbejde på tværs af offentlige myndigheder, det private erhvervsliv og frivillige kræfter i og uden for boligområdet er selve kernen i PÅ TVÆRS-projekterne 16
17 Når kommunen har givet det nødvendige tilsagn om involvering i PÅ TVÆRS projektet, er det vigtigt at finde ud af, hvilke institutioner og projekter/aktiviteter, som findes i umiddelbar nærhed af PÅ TVÆRS. Formålet er naturligvis at sikre en koordinering af aktiviteterne og den bedst mulige udnyttelse af alle ressourcer. Ved at etablere samarbejde med ungdomsklubber, skoler, ældrecentre, børneinstitutioner, sportsforeninger, uddannelsesinstitutioner, grundejer- og lejerforeninger er der en chance for at få kortlagt eksisterende aktiviteter og diskuteret ønsker, behov og ressourcer i lokalområdet. Dernæst er det ønskeligt at kigge på det private foreningsliv og på de lokale selvbestaltede gruppedannelser blandt beboerne. Målet er at inddrage flest mulige i planlægningen og siden i gennemførelsen af PÅ TVÆRS-aktiviteterne. Involvering af beboerdemokratiet i form af lokale afdelingsbestyrelser er en forudsætning for igangsættelse af PÅ TVÆRS. Inddragelse af de øvrige beboere er imidlertid ofte den vanskeligste del af arbejdet med at etablere et omfattende og repræsentativt kontaktnet i PÅ TVÆRS-projekterne... Kontaktnettet rummer naturligvis også erhvervslivet. Her drejer det sig om Handelsstandsforeninger/ Cityforeninger eller andre sammenslutninger i det lokale erhvervsliv også større virksomheder i lokalområdet er interessante som samarbejdspartnere. Det er endvidere meget vigtigt at tage kontakt til Erhvervsskoler og Tekniske skoler i området for at opnå kontakt mellem unge og erhvervsfolk i lokalmiljøet. Områdets kulturinstitutioner skal også researches og inddrages i videst muligt omfang, som en del af det naturlige netværk. Og så er der hele den frivillige del af lokalområdet, som skal findes og inddrages. I mange frivillige sammenhænge findes ofte aktive mennesker, som er vant til at engagere sig i børnenes skole og fritidsaktiviteter, beboerforeninger m.m. Disse mennesker bliver meget hurtigt en vigtig del af PÅ TVÆRS-kontaktnettet. 17
18 Aktive beboere En af de største udfordringer i PÅ TVÆRS er at involvere beboerne At inddrage beboere er ikke nemt men det er heller ikke umuligt. Gennem efterhånden mange års arbejde med PÅ TVÆRS og flere gennemførte projekter har en omfattende involvering af beboere altid været den største udfordring. Det kan ikke nytte at ærgre sig over den manglende beboer-opbakning i det boligområde, hvor man gerne vil gøre en indsats. Når det lige netop her er relevant at gøre en tværfaglig indsats, er det ofte fordi beboerne ikke på egen hånd har erfaring i at igangsætte fælles projekter. PÅ TVÆRS er et projekt men i høj grad også en proces, der skal medvirke til at skabe fællesskab på kryds og tværs i større almene boligområder. Ved fælles aktiviteter er det målet at skabe større kendskab til og forståelse for hinanden på tværs af alder, etnisk baggrund og vilkår i øvrigt. Vi har i PÅ TVÆRS-arbejdet lært at finde beboerne på næsten alle andre måder end ved at indkalde til store møder i boligkvarteret. Det er nemlig meget vanskeligt at få beboerne til at komme til sådanne møder. Stormøder virker godt for institutioner og virksomheder i området men sjældent når det drejer sig om beboerne. 18
19 Tomme eller halvtomme lokaler er ofte resultatet af indkaldte»beboermøder«og stor er skuffelsen og frustrationen fra arrangørerne, når næsten ingen dukker op. I stedet har vi satset på at finde beboerne i naturlige sammenhænge i lokalområdet og her forsøge at informere og involvere beboerne. Med naturlige sammenhænge forstås møder, der allerede er planlagt, og som normalt tiltrækker beboerne. Det kan være møder i afdelingsbestyrelsen, møde på skoler og i institutioner eller i sportsklubber. Det kan også være møder i områdets øvrige foreningsliv. Det er også ofte faldet heldigt ud at arrangere møder med et underholdende indhold og lidt spiseligt og så her informere om et relevant projekt og søge at involvere deltagerne. Underholdning og forfriskninger virker tiltrækkende på de fleste mennesker og kan derfor være et udmærket supplement til de såkaldte naturlige sammenhænge, hvor mennesker mødes, og hvor det er muligt at komme i snak. De lokale foreninger har ofte mange erfaringer med at hverve aktive og kan derfor være gode at lytte til, når det gælder om at finde beboerne og søge at involvere dem. Hvis det er muligt, er det også en god ide at få adgang til foreningsmøder og medlemsblade. Informationsopslag og små overskuelige pjecer/sedler, hvor projektet beskrives, og hvor det fremgår tydeligt, hvor flere informationer kan fås, virker også nogle gange... Disse informationer kan placeres i et samarbejde med forretningerne i lokalområdet hvor beboerne naturligt handler. På samme måde kan informationsskrivelserne placeres i sportscentre, hos læger, tandlæger og andre steder, hvor beboerne kommer til hverdag. Kommunalt ansatte med mange kontakter i lokalområdet har ofte gode erfaringer, som er vigtige, når det gælder om at inddrage flest mulige beboere i PÅ TVÆRS. 19
20
21
22 Organisering af PÅ TVÆRS Målet er at involvere flest mulige og det kan være en udfordring at organisere Samarbejde på tværs i lokalområdet med involvering af det offentlige, det private erhvervsliv og frivillige kræfter betyder, at mange mennesker naturligt bliver en del af PÅ TVÆRS. I PÅ TVÆRS er det uhyre vigtigt, at alle involverede får lejlighed til at præge processen og projektet. For at bevare engagementet er det nødvendigt at sikre et højt informationsniveau og skabe grundlag for reelle fælles beslutningsprocesser. BRFkredit har erfaringer, ideer og ressourcer med under armen, når et projekt igangsættes men selve indholdet i projektet udvikles i et tæt samarbejde med lokale kræfter, som rent faktisk kender lokalområdet og de udfordringer, som findes i miljøet. De gennemførte PÅ TVÆRS-projekter har været organiseret omkring en lille PÅ TVÆRS-gruppe bestående af boligorganisation, beboerrådgivere og projektleder/projektmedarbejder fra BRFkredit. Den lille gruppe har planlagt og organiseret møder/kontakt til beboere, institutioner, kommune, erhvervsliv og andre relevante samarbejdspartnere i lokalmiljøet. Det er også denne lille gruppe, der har sikret informationsmaterialer til de øvrige involverede. I den tidlige fase af PÅ TVÆRS informeres om projektet på kryds og tværs i lokalmiljøet. Det tilstræbes at PÅ TVÆRS-gruppen kan deltage i mange sammenhænge, hvor folk naturligt mødes og er motiveret til at lytte og diskutere det lokale boligmiljø. Indledningsvis er målet at få talt med flest mulige, som forholder sig til lokalområdet, og som har lyst til at involvere sig. I takt med projektets udvikling dannes naturlige arbejdsgrupper, som undervejs i udviklingsfasen mødes indtil PÅ TVÆRS-projektet finder sin endelige form og sit indhold. I både de store og små arbejdsgrupper arbejdes med at realisere flest muligt af de mange drømme, som er kommet frem undervejs i PÅ TVÆRS-processen. En proces, der måske har taget det meste af et års tid og har involveret op til flere hundrede mennesker. 22
23 Det er i et tæt samarbejde med de lokale, erfarne erhvervsfolk ideerne skal stå sin prøve med de benhårde økonomiske realiteter. De involverede har et stort ansvar for at bruge egne kontakter, erfaringer og viden til at tænke i alternative løsninger hvis det er nødvendigt. Og det viser sig ofte at være tilfældet. Erfaringerne fra de gennemførte PÅ TVÆRS-projekter viser, at der naturligt dannes en stor arbejdsgruppe med mennesker fra lokalmiljøet, som mødes ca. en gang om måneden for at planlægge og gennemføre selve projektet. Den lille PÅ TVÆRS-gruppe mødes mellem en og to gange om ugen for at holde fast i projektet. I de gennemførte projekter har det involverede boligselskab fungeret som praktisk koordinator/bygherre og økonomisk ansvarlig. 23
24 Utraditionel finansiering Lokale virksomheders medfinansiering af projekterne er en del af hele tankesættet bag PÅ TVÆRS. Involvering koster men det betaler sig... Finansiering af PÅ TVÆRS-projekterne sker ikke på traditionel vis, hvor man udvikler en ønskeseddel, udarbejder et budget og herefter skriver lange ansøgninger til fonde, virksomheder og puljer. PÅ TVÆRS-projekter udvikles i et tæt samarbejde med hele lokalområdet med en naturlig skelen til økonomien undervejs og til, hvordan de involverede hver især kan bidrage. Udgangspunktet er nemlig, at involvering i PÅ TVÆRS koster. Kommunen må bidrage med penge og med medarbejdertimer, virksomhederne kan få udgifter dækket, men der er ikke overskud at hente, og de frivillige må bruge mange arbejdstimer og medvirke til at finde den nødvendige eksterne finansiering. Boligselskabet må også bidrage med økonomi og med medarbejdertimer. Allerede ved projektets start gøres det klart, at involvering i PÅ TVÆRS koster, og må betragtes som en håndsrækning til en styrket trivsel i et større alment byggeri i lokalområdet. Alt skal gøres på den absolut mest økonomiske måde, og det er derfor en stor fordel at hele håndværker-teamet er med i processen og kan hjælpe med at finde billige og reelle materialer samt i samarbejdets gode ånd medvirke til at undgå fordyrende spildtid. De involverede håndværkere er med til at bestemme, hvordan projektet kommer til at se ud, og hvordan arbejdsprocessen kommer til at foregå. Derved føler de involverede virksomheder også et større ansvar og ejerskab for det endelige projekt. Dette engagement skaber et større kendskab til beboerne og til de unge i området måske kan det virke befordrende, når de unge i området skal have praktik- eller lærepladser. Det er i hvert fald vores erfaring fra de gennemførte PÅ TVÆRS-projekter. Kendskab til hinanden er med til at nedbryde fordomme. 24
25 Der er selvfølgelig udgifter, som ikke kan finansieres via støtte og hjælp fra de involverede. Derfor er der naturligvis også behov for ekstra finansiering. BRFkredit, kommunen og boligselskabet må derfor fra starten være indstillet på at give økonomiske bidrag efter aftale. Konkurrencen for at skaffe medfinansiering via offentlige puljer er imidlertid stor i dagens Danmark der er simpelthen mange om buddet. Det vil derfor ikke være nemt at skaffe penge via den metode, men det er ofte nødvendigt at prøve alligevel. Udover de traditionelle ansøgninger arbejder vi meget konkret med at søge virksomheder om produkter/materialer/ydelser, som de selv producerer. Det gælder også virksomheder, der ikke deltager i udviklingen og gennemførelsen af projektet. Og vi har gode erfaringer med disse henvendelser. Eksempelvis fik vi i et PÅ TVÆRS-projekt møde- og kontormøbler fra et lokalt kontormøbelfirma, BRFkredits medarbejdere udstyrede et helt børnelokale med legetøj fra de private gemmer på loftet, et gulvfirma lagde gennem et halvt år rester til side og kunne derfor lægge et næsten gratis gulv med et flot mønster og sådan kan vi blive ved. Der er mange eksempler på tilsvarende støtte til PÅ TVÆRS. Det, som i virkeligheden sætter den positive spiral i gang, er, at mennesker og virksomheder gerne vil bidrage med det, som de kan i stedet for at tage penge op af lommen fra et måske svingende overskud. Drivkraften i PÅ TVÆRS er engagementet og fællesskabet blandt de involverede. Det er jo dejligt at være sammen i lokalområdet om en opgave, der glæder mange mennesker. Så enkel er PÅ TVÆRS-filosofien... 25
26 26
27 PÅ TVÆRS i stadig udvikling Nye projekter i nye byer skaber nye muligheder BRFkredit oplever mange positive tilkendegivelser i forbindelse med PÅ TVÆRS-aktiviteterne. Alle involverede - boligselskaber, virksomheder, organisationer, foreninger og kommuner glæder sig over, at PÅ TVÆRS har bidraget til at skabe nye spændende samarbejdsrelationer i lokalmiljøet. Også medarbejdere i BRFkredit er glade for at være en del af PÅ TVÆRS. I lyset af succesen er flere byer på vej til at blive nye PÅ TVÆRS-projekter og med nye mennesker, nye ideer, nye ressourcer skabes nye muligheder for helt anderledes PÅ TVÆRS-projekter end hidtil gennemført. Blandt de nye tiltag er Haslev PÅ TVÆRS, hvor vi vil forsøge at bruge viden og erfaringer fra PÅ TVÆRSprojekterne til at udvikle reel beboerindflydelse i en større byggesag i»frøgården«et større boligom- råde med ca. 500 boliger i Haslev. Det er meningen, at beboerne aktivt skal medvirke i planlægningen og præge udformningen af en større renovering i boligområdet. Også andre tiltag er undervejs i større områder med almene boliger hvor der er tendens til begyndende kriminalitet, hærværk m.m. BRFkredit har også taget initiativ til at samle de involverede i de forskellige PÅ TVÆRS-projekter for at udveksle erfaringer og udvikle nye ideer. I dette forum vil der også blive lejlighed til at opleve foredrag og seminarer med henblik på at igangsætte aktiviteter, der skaber fællesskab og øget trivsel i større almene boligområder helt i PÅ TVÆRS-ånden. 27
28 /02 BRFkredit DeskTopService Vil du vide mere... Flere oplysninger om PÅ TVÆRS kan fås ved henvendelse til BRFkredit, afdelingen for Støttet Byggeri på telefon , Det er også muligt at følge med i PÅ TVÆRS projekterne på BRFkredit Klampenborgvej 205, 2800 Kgs. Lyngby. Telefon Telefax , brfkredit@brf.dk
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereSamarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Læs mereAnsøgning om puljemidler
Ansøgning om puljemidler TJEKLISTE Udfyldt budgetskema i den skabelon som er til slut i dette dokument. Vedlagt kopi af ansøgning om støtte fra anden side, samt evt. svar. GENERELLE OPLYSNINGER Projektets
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereBORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI
BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner
Læs mereOrganisering og samspil med helhedsplan
Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København
Læs mereBO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER
BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER 1 BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST tager samfundsansvar BO-VEST arbejder aktivt på at skabe flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereInformationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012
Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereUDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER
UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereAktiv i boligområdet
Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereOKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen
OKF Sikker By Brønshøj-Husum Lokaludvalg Kobbelvænget 65 2700 Brønshøj Telefon 3881 1049 Direkte telefon 26771049 E-mail kch@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800176 Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereEr der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med?
Nævn 3 anledninger i løbet af skoleåret, hvor eleverne kan være medansvarlige og tage ejerskab. Hvad ville det kræve af lærerne på skolen? Hvad ville være anderledes end i dag? Er der virksomheder i skolens
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereHej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereBilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan
Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Egeparken. Bjerringbro Andelsboligforening. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Ansøgning til Landsbyggefonden
Ansøgning om prækvalifikation Egeparken Bjerringbro Andelsboligforening Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Ansøgning til Landsbyggefonden August 2011 Udarbejdet af Boligkontoret Danmark 1 Helhedsorienteret
Læs mereMænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse
Mænds Mødesteder i naturen Projektbeskrivelse Forum for Mænds Sundhed, September 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 4 NATUROPLEVELSESPAKKERNE... 4 PROJEKTETS MÅL... 5 FORMIDLING
Læs mereRevidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik
Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereCorporate Social Responsibility
t at printe enligt) CSR Slide Print side Corporate Social Responsibility Hvorfor satser BRFkredit på at være frontløber i CSR sammenhænge? v/lene Hjorth, Projektchef CSR 23. Februar 2010 Markedsdriver
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs merePrækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.
2011 Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan. [Skriv forfatterens navn] Indledning Den boligsociale helhedsplan i Lejerbos afdelinger 203 (Danmarksgården), 252 (Finsens-Wilkensvej) og 237 (Howitzvej)
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereForankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?
Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe
Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereKORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST
KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST Indledning BO-VEST lægger stor vægt på, at beboerne kan deltage aktivt i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingerne og dermed få mulighed
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs merePROJEKTEJER: PROJEKTGRUPPEN: KONTAKTPERSON: Projekt Liv i Viuf. Viuf Medborgerforening Storgaden Viuf
PROJEKTEJER: Viuf Medborgerforening Storgaden 81 6052 Viuf PROJEKTGRUPPEN: Henrik Lindholm Susanne Hamer Tanja Dokkedahl Anja Dau Jacobsen Ole Hansen Jens Lassen Ralph Barfoed Jette Klint Erik Arvesen
Læs mereDet er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed
Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereUng, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.
Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,
Læs mereFrivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereHvordan kan du være med?
Tak for jeres engagement de første fire år i Fælles fremtid på tværs. En ny helhedsplan for perioden 2019-2022 er nu ved at tage form og vi glæder os til fire nye og spændende år sammen med jer. I denne
Læs mereNotat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen
Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 33 63 10 11 @kab bolig.dk KAB s trivselsstrategi 2015 2018 Baggrund I KAB s målsætningsprogram
Læs mereBeboerprojektet Hedegaven, Hede- og Magleparken 23, 2750 Ballerup sammen med BAB afd. Grantoften, Afdelingskontoret, Baltorpvej 221, 2750 Ballerup
Ballerup Kommune jobcenter@balk.dk Ansøgning til integrationsfremmende initiativer 1. Ansøgeren: Beboerprojektet Hedegaven, Hede- og Magleparken 23, 2750 Ballerup sammen med BAB afd. Grantoften, Afdelingskontoret,
Læs mereDet er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed
Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer
Læs mereFrivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
Læs mereVision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris
Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com
Læs mereDu har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau
Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereSubmission #50 Roskilde Kommune
Side 1 af 5 OPLYSNINGER OM ANSØGER Navn på ansøger Lisa Mailand / Frivilligcenter Roskilde Ansøgers adresse Jernbanegade 21A Vejnavn og nr. Postnummer og by 4000 Roskilde Telefonnummer 21169026 Mail frivilligcenter@roskilde.dk
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereFrivillighedscirklen
Frivillighedscirklen Få flere aktive med i arbejdet i afdelingen En smart organisering af opgaverne i din afdeling Organisering handler altså om at udforme forskellige opgaver, så der er mulighed for,
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereLandsbyklynger Lokaludvikling
Landsbyklynger Lokaludvikling Søren Møller Indhold Hvorfor interesserer DGI sig for lokaludvikling. Hvad er en Landsbyklynge. Resultater fra Landsbyklyngeprojektet. Den kommende kampagne og samarbejdet
Læs mereAarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling
Mødereferat Den 15. oktober 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Styringsdialogmøde i Trigeparken Mødedato: 28. september 2012 Mødetid: 9:30-12:00 Mødested: Oasen, Trige Centervej 26A, 8380 Trige
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereStatens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder
Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereIshøjs medborgerpolitik
Ishøjs medborgerpolitik Kom med, borger Bland dig i byen Ishøj Kommune Kom med, borger I Ishøj er mangfoldighed en styrke. Derfor går Ishøj Kommune nye veje ved at indføre en medborgerpolitik, der er for
Læs mereKUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS
KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS GENBRUGSKUNDEN I CENTRUM I Røde Kors tjener vi mange penge på at sælge genbrug. Penge som vi bruger på at hjælpe både i Danmark og ude i verden. Og behovet for Røde Kors indsats
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereAnsøgningsskema til Haderslev i Bevægelse
Nedenstående ansøgningsskema kan udfyldes i samarbejde med projektleder fra Sundhedsservice. Alle felter behøver ikke udfyldes, men des bedre projektet beskrives, des lettere er sagsbehandlingen. Ansøgningen
Læs mereBoligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder
Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen
Læs mereTAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,
Læs mereProjekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune
Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3
Læs mereJob og personprofil for relationsmedarbejder Dato
Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift
Læs mereHovedstadens almennyttige Boligselskab II GULLANDSGÅRDEN
Hovedstadens almennyttige Boligselskab II GULLANDSGÅRDEN Københavns Kommune DAB mrk. 1810.12 Center for Bydesign LFJ/mr Njalsgade 13 Direkte tlf. 77 32 02 59 1505 København V. Dato 5. oktober 2007 Projektansøgning
Læs mereDer er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/
Ikast-Brande Kommune Att.: Lone Jager Neldeberg Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Brande, den 17/10-2018 Ansøgning om tilskud til Brande City for 2018, 2019 og 2020 Brande Handelsstandsforening samt Brande Borgerforening
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret
Læs mere