Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Transkript

1 De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere, aktivister og pragmatikere. De fleste mennesker har en foretrukken læringsstil og målet er, at man skal arbejde med de læringsstile, man ikke mestrer så godt. Enhver læringssituation bør give mulighed for at tilgå det udfra de forskellige læringsstile. Ved at give de lærende mulighed for at vælge den indgang til nyt stof, som passer bedst med deres læringsstil, vil man kunne skærpe deres interesse for stoffet og give de lærende mulighed for succesoplevelser. Ved at have materiale og forløb der understøtter alle fire læringsstile, vil man kunne sikre, at de lærende kommer helt rundt i læringscirklen og dermed opnår helhedslæring. Reflektoren Motto: "Se problemstillingen fra flere vinkler" Foretrukne spørgsmål: "Måske kan det gøres på flere måder?" Spørgsmål som udtrykker behov fra en reflektor: Får jeg tid nok til at overveje mit svar? Hvornår har vi mulighed for at øve? Vil der være mulighed for at se eller høre andres synspunkter? Vil der være flere forskellige aktiviteter? Får vi tid nok til processen, så vi ikke sjusker eller improviserer? Reflektoren er kendetegnet ved "at overveje". Han lærer ved at observere. Reflektoren er procesorienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse. Reflektoren er mest optaget af mennesker og processer og arbejder derfor gerne sammen med andre. Produktorientering eller at arbejde hen imod et bestemt resultat er derimod ikke reflektorens stærke side. Hvorfor? I en given undervisningssituation vil en reflektor typisk stille spørgsmålet "hvorfor" og derefter give sig til at gruble over svaret. Den rolle man har, som underviser eller formidler til en reflektor, er motivator og vidne. I tilrettelæggelsen af materiale og undervisning bør underviseren/formidleren være opmærksom på følgende: Reflektoren lærer bedst hvor: Han kan iagttage, sammenligne, tænke og reflektere over handlinger eller observationer. Han kan tænke, før han handler eller kommenterer. Han kan træne det lærte og gennemgå og repetere hvad der er sket. Han ikke har en deadline. Han har mulighed for selv at søge supplerende viden Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 1

2 Teoretikeren Motto: "Tilpas praksis efter den bedste teori" Foretrukne spørgsmål: "Hvordan forholder det sig til?" Spørgsmål der udtrykker behov fra teoretikere: Vil der være mulighed for at stille spørgsmål? Er der klare mål og formål med til arbejdet? Hvad er pensum? Kan jeg støde på komplekse idéer og koncepter (der kan udvide min horisont )? Er metoderne og konceptet der bruges anerkendt, gennemtænkt og velbegrundet? Har jeg mulighed for at være sammen med folk af samme kaliber som mig selv? Teoretikeren er kendetegnet ved "at konkludere". Han lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. Derfor har teoretikeren det bedst med at først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller. For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren skemaer og strukturer og han arbejder gerne alene. Hvad? I en given undervisningssituation vil en teoretiker typisk stille spørgsmålet "hvad" og forsøge at forstå og ræsonnere sig frem til et logisk svar eller struktur. Den rolle man har, som underviser eller formidler til en teoretiker, er den typiske lærerrolle, hvor man deler ud af sin viden og materialer, stiller opgaver og giver svar på spørgsmål. Man bør i tilrettelæggelsen af materiale og undervisning være opmærksom på følgende: Teoretikeren lærer bedst hvor: Han har mulighed for metodisk at udforske associationer og indbyrdes forhold mellem ideer, begivenheder og situationer. Opgaverne er strukturerede med klare mål. Han får mulighed for at stille spørgsmål til metode, antagelser og logikken bag noget. Han bliver intellektuel styrket. Han har lærebøger og en prioriteret litteraturliste. Pragmatikeren Motto: "Teorien skal virke i praksis ellers opfinder vi en ny teori " Foretrukne spørgsmål: "Hvornår skal det omsættes til praksis?" Spørgsmål der udtrykker behov fra en pragmatiker: Kan jeg arbejde med en problemstilling fra mit job? Vil jeg få praktiske tips? Lærer jeg nye teknikker? Er forretningsgangen beskrevet? Er dette et reelt problem? Hvordan realiseres problemet? Er der styr på planlægningen? Hvad ville en ekspert der til dagligt arbejder med problemstillingen gøre? Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 2

3 Pragmatikeren er kendetegnet ved "at planlægge". Han lærer ved at opsøge nye teorier, eksperimentere med teorierne og afprøve dem i praksis. Han vil meget gerne have fingrene i noget konkret, ved f.eks. at kunne skille ting ad, for derved at se, hvorledes det fungerer. Han har ikke tålmodighed til at deltage i åbne diskussioner, som ikke følger en dagsorden. Pragmatikeren ser helst ikke at en arbejdsproces bliver for lang, såfremt den ikke er klart gennemskuelig. Hvordan? I en given undervisningssituation vil en pragmatiker typisk stille spørgsmålet "hvordan" og derefter forsøge at omsætte teorien til praksis ved at afprøve det lærte. Den rolle man har som underviser eller formidler til en pragmatiker, er som en coach, hvor man opmuntrer den lærende til selv at prøve tingene af og se om det virker. Man bør i tilrettelæggelsen af materiale og undervisning være opmærksom på følgende: Pragmatikeren lærer bedst hvor: Han kan se en tydelig sammenhæng mellem det, der skal læres og et reelt problem. Han har mulighed for bruge det lærte i praksis herefter. Han får vist teknikker, han kan bruge i sin egen praksishverdag. Han har mulighed for at afprøve og teste teknikkerne. Han har mulighed for coaching fra en ekspert. Han kan koncentrere sig om de praktiske problemfelter. Aktivisten Motto: "Der må handles afprøv det!" Foretrukne spørgsmål: "Hvad er nyt skal vi ikke bare prøve det?" Spørgsmål som udtrykker behov fra aktivisten: Kan vi lære noget nyt, som vi ikke vidste før og som ikke er afprøvet før? Vil der være mange forskellige aktiviteter? Hvor lang tid tager det? Kan vi tale sammen undervejs og er det ok at lave fejl? Får jeg udfordringer der passer til mig? Vil der være andre ligesindede jeg kan blande mig med? Aktivisten er kendetegnet ved "at gøre og handle". Han lærer gennem intuitive eller konkrete erfaringer og oplevelser. Aktivisten involverer sig lynhurtigt og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver. Aktivisten vil gerne være brændepunkt og er god til at håndtere flere bolde i luften på en gang. Han er god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Aktivisten vil gerne arbejde med nye problemstillinger og keder sig hurtigt når noget bliver rutine Hvad hvis? I en given undervisningssituation vil en aktivist typisk stille spørgsmålet "hvad nu hvis.." og derefter gå direkte til en opgave eller en aktivitet uden videre forklaring. Han vil opleve, hvad der sker, når han prøver noget nyt og spændende. Den rolle man har, som underviser eller formidler til en aktivist, er som en hjælper og igangsætter, hvor man opmuntrer den lærende til selv at prøve tingene af og finde løsninger. Man bør i tilrettelæggelsen af materiale og undervisning være opmærksom på følgende: Aktivisten lærer bedst hvor: Han lærer nye erfaringer og ser nye muligheder. Han kan fordybe sig i korte "her og nu" aktiviteter, som f.eks. spil eller konkurrencer. Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 3

4 Han har mulighed for at stå frem for andre. Han bliver kastet ud i den dybe ende med opgaver han finder udfordrende. Han arbejder under tidspres og med en deadline. Han gør noget nyt og anderledes. Læringsform Et menneskes læringsstil er ikke en fast størrelse, men en stil som udvikler sig hele tiden afhængig af arbejdsopgaver. Er man som lærende opmærksom på sin foretrukne læringsstil, kan man forøge sin forståelse for, hvor man kan have problemer i sin læreproces, og arbejde med sine svage læringsstile. Selvom en lærende primært har en aktivistisk læringsstil, er det vigtigt, at han bliver presset til også at opøve de andre tilgange til stoffet. Dette kan eksempelvis gøres ved at få ham til at reflektere over stoffet og ræsonnere sig frem til en given løsningsmulighed, frem for at han altid straks kaster sig ud i opgaverne. Det gælder for enhver form for læring, at den lærende skal stimuleres til at benytte sider af sig selv, han ikke nødvendigvis selv ville have brugt. Den optimale læring forekommer der, hvor alle de fire læringsstile bliver benyttet, idet den lærende således kommer hele vejen rundt om stoffet. Som formidler og underviser er det også vigtigt, at man er opmærksom på sin foretrukne læringsstil, da man ofte har tendens til at formidle via denne stil og en lærende der har en anden læringsstil, vil deraf have sværere ved at forstå formidlingen. Ofte kan det være en stor hjælp at lade de lærende afdække deres egen læringsstil, så de bliver opmærksomme på, hvordan de lærer bedst. At benytte en læringsform der tager udgangspunkt i de forskellige læringsstile, vil også forudsætte, at man som underviser har materialer, som giver den lærende mulighed for flere forskellige tilgange til stoffet. De syv intelligenser Howard Gardner har udviklet en teori, der tager udgangspunkt i, at mennesket ikke kun har én intelligens, men mange. Gardner mener, at man hidtil kun har målt den sproglige og den logisk/matematiske del af intelligensen. Idet Gardner kontinuerligt udvider intelligensområderne, vil der i dette materiale blive fokuseret på de 7 basale intelligenser. Intelligenserne er: sproglig, logisk/matematisk, musikalsk, rummelig, kropslig, social og personlig. Da vore intelligenser og kompetencer er forskellige, bør undervisningen og pædagogikken tage højde herfor. De lærende når længst i en læringsproces ved at lære på en måde, der matcher vore intelligenser bedst. Langt de fleste mennesker har flere intelligenser og kompetencer, som de kan arbejde med hele livet igennem. Sproglig intelligens Besidder man sproglig intelligens, er man god til at behandle tegn og begreber. Man er god til at forstå betydningen af ord og tænker måske i handlingsforløb. Man er god til at undervise, diskutere, forklare og lære. Man husker fx nemt fortællinger og jonglerer måske i fremstillingen heraf nuanceret med sproget. Mener du, at du har deltagere, der passer på det skitserede, har du sandsynligvis ikke haft store problemer med disse i uddannelsessammenhænge. Disse deltagere vil let kunne udtrykke sig skriftligt eller mundtligt. Disse deltagere passer sædvanligvis godt ind i et traditionelt uddannelsessystem. Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 4

5 sprog, læse, skrive, fortælle, forklare, undervise, diskutere bøger, bånd, logbøger, diskussioner, samtale og oplevelser med sproget. gennem diskussioner, interviews, fremlæggelser og skriftlige produkter. Arbejder gerne i virtuelle konferencer med mulighed for skriftlige udtryksformer. Videoforedrag, virtuelle læringsaktiviteter, hvor der skal laves oplæg, tests med sproglige udfordringer, portefolie eller logbogs udfyldelse. Logisk matematisk intelligens Besidder man logisk/matematisk intelligens, er man god til at behandle tal og kombinationer, udfører uhindret komplekse udregninger og genkender nemt abstrakte mønstre. Man er god til videnskabelig ræsonnement og skelner mellem relationer og sammenhænge. Kan du genkende nogle af disse karakteristika ved dine deltagere, så har de sandsynligvis ikke haft store problemer med dem i uddannelsessammenhænge. Det traditionelle uddannelsessystem understøtter denne intelligens. regne, beregne, behandle tal og kombinationer, eksperimentere, lave hovedbrud, genkende mønstre og systemer, kategorisere, finde sammenhænge, forudsige og se forskel i sammenhænge, løse opgaver, videnskabeligt arbejde. at arbejde systematisk frem mod et mål gennem logisk ræsonnementer, tal, abstrakte mønstre og ved at gøre ting i rækkefølge. Spil og opgaver, som kræver logisk ræsonnement og som lægger op til skulle sammenholde forskellige faktorer for at nå frem til løsningen. Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 5

6 Musisk intelligens Besidder man musisk intelligens, er man god til at kende toner og mønstre i sammensatte melodier. Man forbinder måske følelser eller oplevelser med lyde, og fornemmer stærkt kvaliteterne i en tone eller en harmoni. Kan du nikke genkendende til det skitserede i forhold til nogle af dine deltagere, så har du muligvis oplevet, at de er ret kritiske overfor traditionel undervisning. Derfor bør du vælge at lave forløb, hvor de har mulighed for at bruge flere af deres sanser, enten ved aktivt at kunne bruge de musiske kompetencer eller ved at lade dem arbejde bevist med at formidle gemmen lyd kombineret med andre medier. Kig evt. efter multimediebaseret undervisningsmateriale som understøtter dit fag. opfatte lyde, spille og lytte til musik, huske melodier, lægge mærke til rytmer og høre for det indre øre, genkende toner, forbinder ofte følelser og oplevelser med lyd og fornemmer stærkt kvaliteterne i en tone eller en harmoni. baggrundsmusik, lydkulisser, koncerter, fælles og individuel musikudfoldelse, adgang til musikinstrumenter og fællessang. i toner og rytmer og med lyd. Materiale med mulighed for at vælge speak, baggrundslyde og underlægningsmusik. Materiale der med jingler fortæller noget om, hvad der skal ske. Rumlig intelligens Den rumlige intelligens kaldes også den visuelle intelligens. Besidder man visuel intelligens, har man en god forståelse af flader, afstande og rummelighed. Dvs. at man hurtigt kan genkende relationer mellem objekter og er god til at finde vej og genkende billeder. Man er god til grafiske præsentationer eller aktive forestillinger. Når man tænker, danner man mentale billeder. Mener du, at du kan genkende deltagere svarende til det skitserede, har du muligvis oplevet, at de er ret kritiske overfor traditionel undervisning. Derfor bør du tilbyde forløb, hvor de har mulighed for at bruge flere af deres sanser enten ved aktivt at kunne bruge rumlige kompetencer eller ved at følge forløb, hvor man arbejder bevidst med at formidle multimediebaseret materiale i et virtuelt rum. Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 6

7 arbejde i og med rummet, navigere i rummet, genkende sammenhænge mellem objekter, finde vej, visualisere, udforme ting, forestille sig ting. farver, tegnematerialer, rummelige byggematerialer,, film, besøg på kunstudstillinger, museer og teatre. gennem former og farver. Visualiserede tilgange til det teoretiske stof, fx animationer og spil. Opgaver der giver mulighed for at arbejde med fx objekter i 3d. Kropslig intelligens Den kropslige intelligens er også kaldt den motoriske eller den kinæstetisk intelligens. Har man en god kropslig intelligens, så har man en god forståelse af krop og bevægelse. Her beherskes viljestyrke over bevægelser og en bevist kontrol af kroppens funktioner. Man arbejder bevidst med at udvikle en sund sjæl i et sundt legeme, og mener at mennesket ikke udvikles af tanker alene med også af at være fysisk aktiv. Har du deltagere, der passer til det skitserede, så vil du muligvis opleve, at de er ret kritiske overfor traditionel undervisning. Derfor bør du tilbyde forløb, hvor de har mulighed for at bruge flere af deres sanser, enten ved aktivt at kunne bruge de kropslige kompetencer, og det vil sige fysisk aktivitet eller ved at lave forløb, hvor man arbejder bevidst med at formidle via kroppen. Denne intelligens er meget svær at indpasse i et e-læringsmateriale. kontrollere kroppens bevægelser og funktioner, gestikulere, bruge fagter og kropssprog, arbejde håndværksmæssigt, dyrke sport, bruge kroppen til at udvikle sig selv og til at huske med, spille teater. bevægelse, sportsaktiviteter, praktisk indlæring, drama, at få lov til at røre ved tingene. Gennem bevægelse, sportsaktiviteter, praktisk indlæring, drama, at få lov til at røre ved tingene. Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 7

8 Opgaver og forsøg, som kan printes ud og som derved kræver fysisk aktivitet og afprøvning og eksperimenter med teorien. Social intelligens Den sociale intelligens kaldes også den interpersonelle intelligens. En person, som er overvejende præget af denne intelligens, kan ikke lade være med instinktivt at tænke i helheder. Man er derfor også god til at forstå andres perspektiv. Derudover er man et meget kommunikerende menneske, enten hvad angår det talte eller det skrevne ord. Mener du, at du har deltagere svarende til det skitserede, vil du muligvis opleve, at de er ret kritiske overfor at skulle arbejde alene eller overfor traditionel katederundervisning. De bryder sig ikke om selvstudie. Derfor bør du tilbyde forløb, hvor de har mulighed for at arbejde casebaseret eller problembaseret i et læringsmiljø, hvor der kan kommunikeres og læres i samarbejde med andre. lede, mægle, samarbejde, kommunikere, forstå andres perspektiver, afprøve sig selv og sine ideer i forhold til andre, indgå i et fællesskab. samarbejde, samtale, dele deres erfaringer med andre og samvær i en gruppe eller i et fællesskab. Virtuelle læringsaktiviteter og virtuelt gruppearbejde i konferencesystemer. Chatfunktion i konferencer. Personlig intelligens Den personlige intelligens kaldes også den intrapersonelle intelligens. En person, som er overvejende præget af denne intelligens, arbejder koncentreret og opmærksomt. Personen har en god fornemmelse af sig selv og tænker bedst, når han ikke bliver forstyrret af andre. Derfor er det en person som har det fint med at arbejde alene. Derudover omhandler intelligensen også, om personen har fornemmelse af sig selv og hvilke personlige egenskaber, han har. Mener du, at du har en deltager med disse kendetegn, er vedkommende muligvis ret kritisk overfor at skulle arbejde i grupper, eller at skulle være afhængig af andre, når der skal læres. Derfor bør du anvise muligheder, hvor der er mulighed for at arbejde selvstændigt med eget projekt eller fokusere på specifikke interesser. Måske vil vedkommende også kunne drage nytte af at vælge et læringsmiljø, hvor uforpligtende erfaringsudveksling med andre, der arbejder med samme interesse, er mulig. Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 8

9 arbejde alene, koncentreret, opmærksomt og i eget tempo, sætte sig mål, planlægge og fordybe sig, være vedholdende og trofast overfor sine mål, følge sin intuition og har en god fornemmelse af sig selv og sine personlige egenskaber. individuelle opgaver, tid til sig selv, fordybelse, refleksionsperioder. unikt og originalt. Individuelle opgaver, mulighed for tid og fordybelse i fx et konferencesystem, gerne med vejledning af en underviser. David Kolb og læringscirklen ill. 1 Kolbs læringscirkel Kolb, David A. Experiential learning, 1984, Experience as the source of learing and devolopment Konkrete oplevelser og indtryk bearbejdes ved, at den lærende er reflekterende. Når man reflekterer, undrer man sig over det, man erfarer, læser eller hører. Man undersøger sammenhænge mellem det, man erfarer, og det man ved i forvejen. Refleksioner er altså mere end blot løsrevne tanker. Den lærende forholder sig dernæst til teorien eller abstrakte modeller og undersøger sammenhænge mellem den eksisterende viden og nyerhvervede erfaringer. Man prøver at tilpasse den nye viden konkret såvel som abstrakt til den gamle. I nogen tilfælde vil det betyde, at man hermed må revidere sin opfattelse af den viden, man allerede har. Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 9

10 Herefter efterprøves aktivt den nytilegnede viden. Det vil sige, man træner sig i det lærte. Når dette er øvet tilstrækkeligt, og det er blevet til en del af en selv, er man parat til at gøre sig nye erfaringer - og lære nyt igen og igen. Tilgange til læring Fornemmende og følende mennesker: Forbinder erfaring med mening Opfatter gennem deres sanser Fordyber sig i den aktuelle virkelighed Er intuitive Tænkende mennesker: Adskiller sig selv fra erfaringen Træder et skridt tilbage og analyserer det skete Resonerer over erfaringer Disse to gange to hovedtilgange svarer til de to halvdele i Kolbs læringscirkel. ill. 2 - Kolbs læringscirkel vist med tænkende og følende tilgang Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 10

11 Læringscirklen i e-læring: ill. 3 Læringsstile og læringstilgange i e-læringen med udgangspunkt i samarbejde. E-læring og materialer Gennem brug af e- og forløb kan man støtte sine elever i differentierede forløb, hvor der tages hensyn til den faglighed, de møder med, deres læringsstile og deres intelligenser. Som opsummering ses nedenfor en oversigt over, hvad et e-læringsmateriale kan indeholde af tilgange, og hvad den enkelte tilgang kan bestå af. Denne oversigt kan sammenholdes med oversigterne under de enkelte læringsstile og intelligenser, så man kan danne sig et samlet billede over hvilke e-, det er optimalt at satse på overfor en given målgruppe. Oversigten kan evt. bruges når man som underviser skal vælge, hvad man vil udvikle til sit e-læringsforløb, idet man bl.a. kan tage hensyn til de materialer, som støtter flere deltagere på én gang. Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 11

12 Indholdet kan med kildeangivelse frit benyttes 12