Landbrugets Sikkerhedspris 2001

Transkript

1 Landbrugets Sikkerhedspris 2001

2 Landbrugets Sikkerhedspris 2001 Idé og formål Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Bygninger og Maskiner har taget initiativ til uddeling af en pris til landmænd, der gør en særlig indsats for arbejdsmiljø og sikkerhed på bedriften. V i har det sidste år registreret en nedgang i antallet af dødsulykker i forhold til 1999, som til gengæld var året med de fleste dødsulykker i landbruget i de sidste ti år. Ulykker skyldes ofte en letsindig omgang med tingene fremfor fejl ved udstyret. V i har i år lagt særlig vægt på den indsats, der gøres for at forbedre arbejdsmiljøet ved at skabe et godt arbejdsklima for medarbejderne. Arbejdsklimaet kan forbedres ved at satse på velordnede forhold og ideelle arbejdsbetingelser for de ansatte. Sikkerhedsprisen skal være med til at vække interesse for, og opmuntre til en mere sikker adfærd i dagligdagen. Prisen, der uddeles på Agromek, består af et diplom og et pengebeløb. Bedømmelseskomite Kandidater til sikkerhedsprisen bliver bedømt af en komite bestående af følgende: Tilsynsførende Jørgen I. Andersen,Arbejdstilsynet, Fyns Amt Overlæge Ole Carstensen,Arbejdsmedicinsk Klinik, Centralsygehuset i Herning Gårdejer Jørgen Elkjær Knudsen, formand for Landsudvalget for Bygninger og Maskiner Sekretærer Berit Lander Kolind og arbejdsmiljøkonsulent Morten Svane, Landskontoret for Bygninger og Maskiner. Fotograf: Martin Tørsleff Sponsorer Landbrugets Sikkerhedspris uddeles med økonomisk støtte fra: Gerni Maskinhandler Indkøbsringen A.M.B.A. Alm. Brand Codan Forsikring A/S Hatting KS Topdanmark Forsikring A/S Tryg-Baltica Procurator Safeman A/S Kruuse A / S Landsbladet Landbrugsmagasinet

3 Bedømmelsen Når komiteen foretager de endelige vurderinger, ser den først og fremmest på, om de lovmæssige forhold er i orden. Bygningernes alder og bedriftens produktion betyder mindre, men er der gjort særlige tiltag for at bedre arbejdsmiljøet, har dette vejet tungt i bedømmelsen. K omitteen havde 10 ansøgninger til vurdering. Det tilsendte materiale blev suppleret med en sikkerhedsgennemgang. Ved den endelige bedømmelse har komiteen især lagt vægt på bedriftsledernes særlige indstilling til og forhold omkring medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed. Der er lagt vægt på, at de psykiske arbejdsforhold er gode og på medarbejdernes deltagelse i det daglige sikkerhedsarbejde. Udvælgelsen Landbrugets Sikkerhedspris er tænkt som en opmuntring til de landbrugere som gør noget særligt for at fremme sikkerheden på bedriften. De indkomne forslag er fremkommet dels ved egne ansøgninger dels indstillinger fra landmandens medarbejdere, kolleger og konsulenter. Det indkomne materiale har væretaf meget varierende karakter og spændt fra beskrivelse af sikring af enkelte elementer på Bente og Laust Bendix Jensen samt Nete (elev) og Christina maskiner til omfattende sikkerhedsvurdering af hele bedriften. Finalisterne Det var små forskelle, der skilte de 10 bedrifter, da alle bedrifterne lå på et højt niveau. Komiteen har udpeget 2 bedrifter til prisen. Den ene er en malkekvægsbesætning, hvor malkning, fodring og andet staldarbejde bliver udført af et par unge piger samt lidt hjælp af en skoleelev. Der er lagt vægt på, at de 2 piger trives med arbejdet. Man har taget initiativ til udarbejdelse og anvendelse af en personalehåndbog, hvor arbejdsforhold, ferie, brug af værnemidler mv. er beskrevet. Den anden, er en avlsbesætning for svin. Her er taget et stort hensyn til, at medarbejderne har ideelle arbejdsforhold, og at arbejdet er tilrettelagt med henblik på at de sikkerhedsmæssige forhold er i orden. Herunder at tunge løft, indretning osv. er konstrueret,så risikoforholdene bliver minimeret. På begge ejendomme forefindes en ArbejdsPladsVurdering. Dorit og Jørgen S. Rask foran avlsbygningerne på Kauergaard.

4 Gårdejer Bente og Laust Bendix Jensen, Højlund ved Esbjerg Laust Bendix Jensen er tildelt prisen for initiativet til at skabe et godt arbejdsmiljø med en personalehåndbog som vejledning for medarbejderne (på forsiden ses Christina og Nete ved køkkenbordet, hvor de diskuterer indholdet i personalebogen med Laust). Laust har i mange år ansat piger til arbejdet med malkekvægbesætningen, for som han siger: "Pigerne er bedre til at omgås dyrene, og de er mere opmærksomme på de små forskelle ved køer og kalve og tager vare på disse inden det udvikler sig". Ved besøget konstaterede komiteen, at de 2 piger stortrives. Men som Christina og Nete påpeger, er det vigtigt at de kommer godt ud af det med hinanden, både på arbejdet og i fritiden. Som de siger: "Vi bor jo begge på gården, under familiære forhold". A rbejdet med de store dyr er farligt, og det er vigtigt ikke at komme til skade. Derfor er det et must at begge anvender f.eks. sikkerhedsstøvler. Malkerens afstand til koens yver skal være mindst mulig, det belaster armene mindre. Her er vist en lille, men vigtig detalje der leder køerne over imod malkeren. Når alle køer er på plads, presser en trykluftstyret bøjle forsigtigt køerne tilbage mod malkegraven og dermed hen imod malkeren. Christina instruerer Nete med arbejdet i malkestalden. Bemærk, der er højdejusterbart gulv,rene klude samt trappe med gelænder og skridsikre trin. Der er god plads, så malkerenlettere kan komme til koens yver.

5 Der er på mange arbejdsområder gennemført arbejdslettende foranstaltninger og rutiner, der sikrer en god arbejdsgang. Hele atmosfæren på gården er præget af et godt psykisk arbejdsmiljø. På bedriften drives 145 ha. Der er 130 stk. malkekvæg samt en gårdbutik, hvor der hovedsageligt sælges kødvarer. Der skal være tid til en kæletur med kattekillingerne. Det er én af de små dagligdags hændelser,der gør arbejdet på landet til noget særligt. Det er vigtigt, at der er plads til omsorg for alle på bedriften. Det er også grundlaget for et godt arbejdsmiljø. En lys og rar løsdriftstald med isoleret tagkonstruktion, der giver et godt og lunt arbejdsklima. Håndværktøjet er rengjort og hængt op så der er orden og system i tingene. Det er med til at fremme den daglige sikkerhed. De store rundballer flyttes med en frontlæsser og ballespyd med forhøjet rammekonstruktion, således at den øverste balle ikke kan vælte bagover. Bemærk i øvrigt, at ballerne er sat op forskudt bagud således at de har hældning bort fra den der læsser. Den gamle dybfryser bruges til opbevaring af farlige og giftige stoffer og materialer. Bemærk, fryseren er forsynet med varmelegeme. Der er en termostat, der tænder, når temperaturen bliver for lav.

6 Gårdejer Dorit og Jørgen S. Rask, Kauergaard, Thorning, Kjellerup. En arbejdsplads hvor bygninger, vejanlæg, silo og gylletank er i harmoni med de grønne områder. Det er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Det at se ud på herlighederne hver dag fremmer arbejdsglæden. Kauergaard er et avlscenter med 200 søer. Ejendommen drives med 100 ha, og der er fælles maskinpark med en broder. Der er 3 heltidsansatte og en skoledreng. I indstillingen stod: Ikke et strå vender forkert på denne bedrift, og det kan dommerkomiteen bekræfte. Man har igennem de sidste 10 år renoveret og opbygget ejendommen med hensyntagen til, at det skal være en god og funktionel arbejdsplads. Der er taget et stort hensyn til, at medarbejderne har ideelle arbejdsforhold. Arbejdet er tilrettelagt med henblik på, at de sikkerhedsmæssige forhold er i orden og at tunge løft kan undgås. Indretning mv. er konstrueret, så risikoforholdene bliver minimeret. Diane kastrerer grise. Rigtig arbejdshøjde og en bænk, der sikrer, at grisen er fæstnet, mindsker risikoen for uheld. Bemærk brugen af høreværn. Foderrum hvor mineraler og tilskudsfoder håndteres i storsække mindsker byrderne. Her fylder Tanya fiskemel i påslaget.

7 Pumpebrønd og gyllegasser er risikoområder,hvor man skal være særlig opmærksom. Her viser Jørgen, at der udover en hængslet overdækning yderligereersikret med en rist, hvis uheldet er ude. Trådnetskabet til farlige stoffer og materia-ler er låst og påhæftet advarselsskilt. Desuden forefindes diverse dunke til olie og spildolie i kemikalierummet. Bemærk den specielle tragt som samler spildolie. Oliefiltre kan lægges i tragten så olien kan løbe fra. Maskinhuset har 4 porte så al færdsel foregår ved gennemkørsel. Bemærk det store lysindfald i rummet og halmballernes placering. Alt sammen er med til at bedresikkerheden i rummet. Når man med frontlæsser skal have materialer op på loftet, kan rækværket fjernes, og det er let at komme til. Opgangen fra værksted til loft er sikret med rækværk. Bemærk, at lemmen er forsynet med en gascylinder. Gassylinderen ses over Jørgens hoved. Den dæmper lemmens fald, når den lukkes.

8 Tak til vores sponsorer Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret et for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby Århus N. Tlf