Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet

2 Indholdsfortegnelse Resume 2 Opgave 4 Forudsætninger og kendsgerninger 4 Forudsætninger 4 Kendsgerninger 4 Afgrænsninger 5 Analyse 5 Uddannelser for mellemledergruppen 5 Eksisterende samarbejde 5 Hæren 5 Søværnet 6 Flyvevåbnet 7 Aktuelle muligheder for styrket samarbejde 7 Potentielle muligheder for styrket samarbejde 8 Uddannelser for ledergruppen. 8 Eksisterende samarbejde 8 Samarbejdsrelationer/koordination inden for lederuddannelserne 8 Fælles uddannelser 9 Hæren 10 Søværnet 10 Flyvevåbnet 11 Stabskursus 11 Aktuelle muligheder for styrket samarbejde 11 Potentielle muligheder for styrket samarbejde 12 Vurdering 13 Sammenhæng og progression i uddannelsen 13 Uddannelsesnetværk 14 Kompetencecentre 14 Muligheder for samtænkning 15 Anbefaling 16 1

3 Resume Den af Underarbejdsgruppe Uddannelse (UAG UDD) nedsatte Temagruppe Samarbejde har behandlet det aktuelle samarbejde, der finder sted i forbindelse med strukturbestemte leder- og mellemlederuddannelser inden for og på tværs af forsvaret såvel som relaterede samarbejder med deltagelse af eksterne samarbejdspartnere. Behandlingen danner grundlag for en foreløbig vurdering af det fremtidige potentielle samarbejde på området. Temagruppen har konstateret, at der eksisterer et ret omfattende samarbejde om især gennemførelse af uddannelser og i mindre grad også om udvikling af disse. En betydelig del af samarbejdet er baseret på decentrale initiativer. Der er typisk tale om en lavere grad af formalisering af samarbejdet. Der er ligeledes konstateret en meget varierende og i visse tilfælde ikke-eksisterende - identificering og inddragelse af eksisterende kompetencecentre i forsvaret i forbindelse med udvikling af uddannelser på respektive områder. Der er endvidere konstateret en vis grad af netværksdannelse som ramme omkring videndeling og gensidig støtte i forbindelse med gennemførelse og i visse tilfælde tillige om udvikling af uddannelse. Der ses på det foreliggende grundlag at eksistere uudnyttede muligheder for samtænkning af gennemførelse af dele af uddannelserne for mellemlederog ledergruppen. Begrundet i behovet for sikker udvikling af værnsidentitet anbefales en delvis samtænkning af officersuddannelserne først gennemført fra VUT-I. Værnbestemte forskelligheder i kompetencebehov og uddannelsesopbygning på niveauet sætter visse grænser for mulig samtænkning. For mellemlederuddannelserne vurderes en samtænkning m.h.t. gennemførelse af uddannelse først hensigtsmæssig på VUT-II. Inden for et bredt spekter af uddannelsesområder med tyngde inden for de generelle kompetencer anbefales en etablering af et formaliseret uddannelsesnetværk omfattende uddannelsesinstitutionerne, de operative kommandoer og Forsvarets Personeltjeneste. Underliggende fagvise koordinationsgrupper, opkoblet på lokaliserede kompetencecentre, ses at ville kunne styrke samarbejdet om uddannelsesudvikling - og på egnede områder tillige gennemførelse af kompetenceudvikling. En umiddelbar iværksættelse, der vil kunne støtte Arbejdsgruppearbejdet, anbefales. Med henblik på at sikre udvikling af den størst mulige grad af kvalitative, målrettede og opdaterede uddannelser bør der iværksættes en systematisk opkobling af uddannelses- og især uddannelsesudviklingsvirksomheden på kompetencecentre. Disse vil f.s.v.a. forsvarets kernekompetencer være at finde i forsvaret. På øvrige områder vil der skulle ske en opkobling på relevante eksterne civile eller udenlandske militære kompetencecentre. Kompetencecentrenes involvering i bl.a. fastlæggelse af fagmål ses som helt centralt for udvikling af en hensigtsmæssig progression i det samlede uddannelsesforløb. Relevansen af samarbejde på uddannelsesområder især m.h.t. værnsfælles samtænkning af gennemførelse af uddannelseselementer afhænger af de fremtidige uddannelseselementers formål og form. En konkret afklaring af omfanget og karakteren af samarbejde vedrørende udvikling og gennemførelse af uddannelse på de forskellige uddannelsesområder og -niveauer må derfor afvente en konkretisering af egentlige modeller for personel- og uddannelsesstruktur. Beslutning herom bør baseres på egentlige analyser af de konkrete fremtidige muligheder. Analyserne bør tage 2

4 udgangspunkt i resultatet af den forestående opgavebaserede fastlæggelse af kompetenceprofiler for de typiske hovedfunktioner for personel i mellemleder- og ledergruppen i værnene. Det er afgørende, at omfanget og formen af samarbejde på uddannelsesområdet - og herunder eventuelle omlægninger af uddannelser - ikke sker på bekostning af muligheden for at udvikle de for en kvalitativ (operativ) opgaveløsning helt centrale specifikke (værnsorienterede) kompetencer. 3

5 Opgave Den af Underarbejdsgruppe Uddannelse (UAG UDD) nedsatte Temagruppe Samarbejde har arbejdet på baggrund af følgende opgaveformulering: Redegør for det aktuelle samarbejde, der finder sted i forbindelse med strukturbestemte uddannelser - både inden for (på tværs af) forsvaret såvel som relaterede samarbejder med deltagelse af civile eller udenlandske militære udbydere eller aftagere af uddannelsesvirksomhed eller tilhørende udviklingsvirksomhed. Anvis områder, hvor der - på baggrund af denne første og mere overordnede behandling - ses grundlag for at indlede eller udvide et samarbejde. Forudsætninger og kendsgerninger Forudsætninger Der er i arbejdet taget udgangspunkt i den, i medfør af seneste forsvarsforlig, besluttede operative struktur - herunder den tilstræbte fordeling mellem stabsstøtte- og den operative struktur. Der er i arbejdet ikke taget højde for eventuelle ændringer i uddannelsen i medfør af den forestående opgavebaserede fastlæggelse af kompetenceprofiler for leder- og mellemledergruppen. Kendsgerninger Temagruppen har identificeret følgende kendsgerninger, der ses at præge de fremadrettede vilkår for forsvarets uddannelsesvirksomhed: De strukturbestemte uddannelser skal understøtte forsvarets direkte evne til styrkeindsættelse og den forudsætningsskabende evne til at facilitere styrkeopstilling og -indsættelse samt den mere grundlæggende drift i bredere forstand. Uddannelsesopgaven er således mangefacetteret og en enkel prioritering derfor vanskelig. Tiltagende og potentielt særdeles krævende operative indsættelser stiller øgede krav til den uddannelsesmæssige forberedelse af ikke mindst fører- og lederpersonellet. Tilsvarende kan det forventes, at politiske og samfundsmæssige krav til ressourceudnyttelse i bred forstand vil medføre betydelige og muligvis skærpede krav til kompetenceudviklingen på forsvarets strukturbestemte uddannelser. Fastholdelse og udvikling af forsvarets evne til kvalitativ rekruttering af medarbejdere på et tiltagende konkurrencepræget arbejdsmarked vil stille øgede krav til indholdet og kvaliteten af forsvarets uddannelser herunder mulighed for akkreditering. Den parallelle udvikling på det civile uddannelsesområde ses at medføre tiltagende krav m.h.t. udvikling af mere fleksible uddannelser, der kan gennemføres på tidssvarende og motiverende måder. Civilt erhvervede kompetencer bør gennem meritering udnyttes i den udstrækning, der er behov herfor og i det omfang de civilt erhvervede kompetencer i øvrigt understøtter den militære metier. En øget anvendelse af civile uddannelsestilbud og kursusudbydere bør finde sted i det omfang, at det kan ske i overensstemmelse med forsvarets behov for så vidt angår indhold, kvalitet og fleksibilitet i relation til kombinering med øvrige uddannelseskomponenter samt i det omfang, at en sådan anvendelse kan bidrage til ressourcefrigørelse til brug for den øvrige virksomhed. 4

6 Den tiltagende anvendelse af danske styrkebidrag i indsættelser, der medfører et samspil mellem komponenter fra flere værn i egentlig styrkeindsættelse og anden opgaveløsning samt under den øvrige virksomhed betyder, at værnsfælles uddannelser på leder- og mellemlederområdet bør tilstræbes, i det omfang formålene med uddannelserne kan opnås ved en værnsfælles tilgang. Afgrænsninger Behandlingen af samarbejdet på uddannelsesområdet omfatter alene forsvarets strukturbestemte leder- og mellemlederuddannelser. Aktuelle og fremtidige ressourcemæssige forhold behandles ikke. Der er således ikke sket en iagttagelse af forhold som normering, etablissementsmæssig kapacitet eller tilsvarende ved relevante uddannelsesinstitutioner m.v., ligesom økonomiske rationaler eller forøgede udgifter i f.m. fremsatte forslag henset til de p.t. uafklarede forhold f.s.v.a. personelstruktur og det fremtidige uddannelsesindhold bevidst ikke er forsøgt klarlagt i forbindelse med denne behandling. Analyse Analysen omfatter aktuelt og potentielt samarbejde på uddannelses- og uddannelsesudviklingsområdet Uddannelser for mellemledergruppen Eksisterende samarbejde Hæren Grundlæggende sergentuddannelse (GSU) GSU i hæren sker generelt i to moduler. Indledningsvis gennemføres for størstedelen af sergenteleverne en fælles grundlæggende uddannelse ved Hærens Sergentskole (HSGS) af en varighed af 4½ måned. Herefter tilgår eleverne de respektive tjenestegrensskoler for gennemførelse af en tjenestegrensspecifik uddannelse af 3½ måneds varighed, hvorefter udnævnelse finder sted. For sergentelever til militærpolitiet og til den tekniske linie gennemføres uddannelsen dog samlet ved Hærens Logistikskole (HLS). På HSGS gennemføres alle lektioner af egne lærer, idet der samarbejdes med FAUK, der støtter med lærer i faget retslære i den fælles del af GSU samt med tjenestegrensskolerne, der støtter med censorer til faget ledelse og uddannelse. GSU, logistik HLS støttes af HSGS, hvad angår censorvirke over for elever, der efterfølgende skal tilgå HLS. Trænregiment (TRR) og Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) bidrager i forbindelse med besøgsvirksomhed, inspektionsvirksomhed og ligeledes censorvirksomhed. GSU, militærpoliti (MP) HLS samarbejder med civilt politi, med henblik på gennemførelse af modul "Færdselslære" under faget "Politi- og efterforskningslære". Øvrige tjenestegrensskoler I forlængelse af GSU ved HSGS gennemføres resterende uddannelse på tjenestegrensskolerne. Disse skoler har grundlæggende et tilsvarende samarbejde. 5

7 Videreuddannelsestrin I for mellemledere (VUT-I/ML) HSGS samarbejder med Center for Forvaltning (CFF) i f.m. uddannelse i DeMap og DeMars. Der gives, hvor det er muligt, en fælles orientering sammen med VUT-II/ML. Endvidere samarbejdes med Haderslev, Fredericia og Varde Garnisoner i faget uddannelseslære, hvor eleverne i to døgn gennemføre faglærervirke/lektioner med eksisterende Hærens Basis Uddannelse (HBU)/Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU)-enheder. Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT-II/ML) Grundmodulet HSGS samarbejder med et civilt sproginstitut om gennemførelse af en uges intensiv undervisning i militært engelsk for elever med færdigheder på et ikke-tilstrækkeligt niveau. I faget økonomi- og ressourcestyring samarbejdes med CFF vedrørende uddannelse i det overordnede økonomisystem i forsvaret og med Danske Division i relation til den praktiske udførelse. I organisationsteori, forvaltning, materiel og teknik samarbejdes med gæstelærere fra Hærens Operative Kommando (HOK), Hærens Materiel Kommando (HMAK) og HLS samt en civil jurist. Tjenesteområdemodulerne I modul Uddannelse samarbejdes med Center for Fjernundervisning ved Forsvarsakademiet (CFU/FAK) om Læreruddannelsen. Uddannelseslære gennemføres som fjernundervisning og har karakter af projekt/hovedopgave i udarbejdelse af undervisningsforløb/uddannelse. Her samarbejdes med Hærens Officersskole (HO), der også stiller censorer i faget. I modul Teknik gennemføres uddannelsen ved HLS i snævert samarbejde med HOK og HMAK. Uddannelsen i Økonomi- og ressourcestyring er fastsat til at skulle gennemføres ved CFF, men er aldrig blevet oprettet. Behovet for uddannelse af økonomimedarbejdere på mellemlederniveau er tilsyneladende ikke til stede i umiddelbar forlængelse af VUT-II/ML grundmodul. Søværnet GSU Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole (SRS) samarbejder på den grundlæggende uddannelse med: HLS om et firetimers modul i emnet kamppsykologi, Søværnets Havarikursus hvor uddannelse i havaritjeneste gennemføres, Søværnets Grundskole hvor søredningsuddannelse gennemføres og med CFF om forsyningstjeneste og slutbrugeruddannelse i myndighedsbeholdning (FORMAT) samt med FAUK om strafferet. VUT-I/ML SRS samarbejder på VUT-I/ML med: Frederikshavns Handelsskole om emnet organisation, som er et civil kompetencegivende akademimerkonom-fag på 60 timer 1 samt med en psykolog fra lokalområdet, som underviser i psykologi i fagområde Ledelse og stabstjeneste. I faget Krigens folkeret gennemføres undervisningen med juridisk støtte fra Søværnets Operative Kommando (SOK). 1 Efter gennemgang af faget kan eleverne indstille sig til eksamen som privatister. 6

8 VUT-II/ML SRS samarbejder på VUT-II/ML med: Frederikshavn Gymnasium om statskundskab, Forsvarsakademiet hvor FMLP 032 gennemføres som en værnsfælles uddannelse, Institut for Militærpsykologi i det omfang instituttet kan afse lærerkræfter til emnet forebyggelse af stresspåvirkninger, Frederikshavns Handelsskole om Ledelse i praksis, som er et civil kompetencegivende akademimerkonom-fag samt med CFF om uddannelse i ressourcestyring i forsvaret og miljøledelse. I faget Krigens Love og Humanitær Folkeret gennemføres undervisningen med juridisk støtte fra SOK. Den forberedende uddannelse til VUT-I/ML og VUT-II/ML for personel uden gymnasial baggrund finder sted ved Frederikshavn Handelsskole. Flyvevåbnet GSU Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) samarbejder med CFI (uformelt) omkring skolens fysiske uddannelse og træning af elever, hvor centret bidrager med overordnet rådgivning og uddannelse af skolens instruktører samt med FAK vedrørende FMLP 15. VUT-I/ML FFOS samarbejder med: FAUK om emnet Strafferet og Militær Straffelov, FAK vedrørende FMLP 21, CFF (uformelt) om at stille lærerkræfter rådighed for FORPUBS-uddannelsen og skriftlig kommunikation, et antal enkeltmandsfirmaer (formelt), om undervisning på kontraktbasis samt om virksomhedsbesøg i en produktionsvirksomhed. VUT-II/ML FFOS samarbejder med: FAUK om emnet Strafferet og Militær Straffelov, FLV øvrige enheder om undervisere og censorer samt med et antal enkeltmandsfirmaer om undervisning på kontraktbasis. Aktuelle muligheder for styrket samarbejde Nedenstående beskriver områder med aktuelle muligheder for et styrket samarbejde i forhold til den aktuelle struktur/organisation. Fælles områder på GSU FMLP 15 ses umiddelbart at kunne gennemføres i et værnsfælles regi. Fagene Kamppsykologi, Etik og Moral er områder, som kunne overvejes gennemført i et værnsfælles miljø. Opmærksomheden skal her henledes på, at hele grunduddannelsen også har til formål, at holdningspræge den enkelte elev på en sådan måde, at eleven niveauløftes jf. Personelordningen af 1983 (P83-strukturen) fra det at være ledet til at lede. Den værnsvise karakter på dette område findes helt essentiel. Om end der ses et større antal fag, hvor fagplaner bør være afstemt på tværs af værnene, bør GSU alene gennemføres værnsvist. Fælles områder på VUT-I/ML Fagene ledelse og uddannelse, undervisning i praksis, Humanitær Folkeret/Krigens Love, psykologi/forebyggelse af stresspåvirkning, ledelse og stabstjeneste (indeholder bl.a. FMLP 21), undervisning i organisation, sagsbehandling og kvalitetssikring ses potentielt at kunne gennemføres i værnsfælles regi eventuelt i form af fælles moduler. Det overvejes 7

9 p.t., hvorvidt der for hæren er grundlag for et samarbejde med civile uddannelsesinstitutioner på områder som organisations- og ledelsesteori. Fælles områder på VUT-II/ML Uddannelsen har som helhed til formål at give et niveauløft fra M221- til M231-niveau. Med de ensartede emneområder, som uddannelsen indeholder, ses en potentiel mulighed for at gennemføre dele af eller hele uddannelsen i et værnsfælles regi med en generel opdeling i temaundervisning eller specialer, idet hærens føringsuddannelse i givet fald bør gennemføres som et værnsspecifikt modul. Potentielle muligheder for styrket samarbejde Nedenstående beskriver områder, hvor et styrket samarbejde kan være muligt i forbindelse med udvikling af personel- og uddannelsesstrukturen. MP-uddannelse 2 Der har tidligere været gennemført overvejelser og peget på mulighederne for at gennemføre en værnsfælles militærpolitiuddannelse. Det bør på den baggrund overvejes om udnyttelsen af MP-kapaciteten kan optimeres. En endelig stillingtagen på området vurderes at skulle afvente den igangværende afklaring af opgavebestemte roller og den tilhørende beslutning om, hvorvidt uddannelsen skal ses som en grund- eller efteruddannelse. Afhængig af dette arbejde ses potentielle muligheder - med udgangspunkt i de internationale opgaver herunder personbeskytterrollen - for at gennemføre hele eller dele af uddannelsen værnsfælles. Andre uddannelser med værnsfælles relation. Det er vurderingen, at der fremadrettet er behov for en formel videreuddannelse til CSGniveau. Med de eksisterende funktionsområder, vil en sådan uddannelse med fordel kunne gennemføres værnsfælles. Uddannelser for ledergruppen. Eksisterende samarbejde Samarbejdsrelationer/koordination inden for lederuddannelserne FAK, HO, SOS og Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) har i en længere årrække afholdt kvartårlige chefmøder med deltagelse af skolecheferne, hvor emner af policymæssig art drøftes. De tre officersskoler indførte endvidere primo 2004 kvartalsvise uddannelsesmøder med deltagelse af chefen for uddannelsessektionen eller tilsvarende. På disse møder bliver der orienteret og drøftet uddannelsesmæssige forhold af fælles interesse for officersskolerne, ligesom der identificeres konkrete områder, hvor der med fordel kan samarbejdes og deles viden. På baggrund af EVA-rapportens anbefalinger har de tre officersskoler set på muligheden for af at opbygge et fælles censorkorps. Relevante fag er: Statskundskab, management, ledelse, uddannelseslære/pædagogik, hovedopgave og engelsk. Der gennemføres et 2 MP-uddannelsen er medtaget, idet uddannelsen i et værn (hæren) har karakter af en strukturbestemt uddannelse. 8

10 pilotprojekt med fælles censorer i fagene ledelse og engelsk omfattende eksaminer på officersgrunduddannelsen (OGU) og Videreuddannelsestrin I for ledere (VUT-I/L) i perioden foråret foråret Fælles censorkorps planlægges anvendt til eksaminer på såvel OGU som VUT-I/L i alle ovennævnte fag fra og med skoleåret Stabskursus har i regi af et skolechefsmøde den 1/ taget initiativ til at nedsætte et uddannelsesnetværk med formålet at øge uddannelsessamarbejdet institutionerne imellem for at opnå en større vidensdeling og derigennem inden for relevante fælles interesseområder skabe grundlag for en bedre uddannelsesmæssig sammenhæng inden for linjeofficersuddannelserne. Indledningsvis er første møde afholdt med Forsvarsakademiet (FAK) som tovholder mellem chefen for Stabskursus, officersskolernes uddannelseschefer og Forsvarets Personeltjeneste (FPT) mhp. at identificere fælles interesseområder for videreudbygning af uddannelsesnetværket. Der gennemføres i rammen af NATO Training Group en udveksling af erfaringer og udviklingsperspektiver på uddannelsesområdet generelt. Forskellige NATO uddannelsesinstitutioner herunder NATO Defence College - er rammen om Alliancens gennemførelse af fælles lederuddannelse. FAK Institut for Sprog (ISP) sprogsektion koordinerer andre militære skolers deltagelse i internationale relevante fora (BILC 3 ). ISP samarbejder inden for NATO-sprogtestarbejdet, hvor ISP anvender de øvrige skolers lærerkapaciteter i testarbejdet. Sproglaboratoriekapaciteten styres af ISP. FAK Institut for Pædagogik (IFP) gennemfører fra og med 2. halvår 2005 et lærerkursus for lærere, faggruppeledere m.fl. ved FAK og de tre officersskoler. En gang årligt afholdes et idrætsstævne af en dags varighed med deltagelse af kadetter (KT) fra de tre danske officersskoler (DAKA). FAK står i spidsen for en række netværk relateret til ledelse, uddannelse og pædagogik. Fælles for disse netværk er informationsudveksling, koordinering og gensidig inspiration. Fælles uddannelser På OGU gennemfører KT FMLP15: Forudsætninger for ledelse og FMLP 21: Ledelse i praksis, begge af 4 dages varighed. Kurserne gennemføres værnsvist. Fra 2005/2006 gennemføres faget retslære på alle tre OGU uddannelser af FPT/Forsvarets Auditørkorps (FAUK). Der gennemføres med de tre officersskolers VUT-I/L-hold med start i juli/august 2005 et nyt udvidet værnsfælles modul under gensidig støtte de 3 officersskoler imellem. Det værnsfælles modul gennemføres i to delmoduler: 1. Delmodul ca. 3 måneder henne i uddannelsen med formål at orientere bredt om forsvaret samt de 3 værns særlige vilkår. Varigheden er 1 uge. 2. Delmodul i slutningen af uddannelsen med formål at gennemføre en opgave inden for værnsfælles operationer støttet af skolernes faggrupper. Varigheden er 3 uger. 3 BILC: Bureau of International Language Corporation. (NATO gruppe). 9

11 FAK gennemfører uddannelse på officersgrunduddannelsen i faget psykologi og forestår den teoretiske uddannelse forud for øvelse CACEX og gennemfører endvidere selve gidseldelen af denne. Fra 2006 gennemfører HOK CACEX for de tre officersskoler. Den forudgående værnsspecifikke del af øvelsen gennemføres af hhv. Jægerkorpset (JGK), Frømandskorpset og Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS). Formålet med de tre officersskolers officersgrunduddannelse er for nuværende foruden at opbygge grundlaget for videreudvikling af generelle kompetencer i forbindelse med efterfølgende videreuddannelser - primært at tilgodese et mere værnsorienteret uddannelsesbehov. Hæren I løbet af OGU gennemfører KT kurser af 2-5 dages varighed ved Hærens Artilleriskole (HAS), HLS og Hærens Føringsstøtteskole (HFS) for at få et indblik i disse våbenarter. Endvidere gennemfører KT: Ved Hærens Kampskole (HKS): Et skydelederkursus og et våbenmodul (begge af én uges varighed) samt et panserinfanterigruppeførerkursus af to ugers varighed, Ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole (HIAS): Et ingeniørkursus af 2 ugers varighed og et ABC-kursus af 1 uges varighed Ved Jægerkorpset: Et faldskærmskursus af 2 ugers varighed og et patruljekursus af 3 ugers varighed. 7 uger i praktikanttjeneste, primært ved enheder i stående styrke. Her får KT mulighed for at beskæftige sig med instruktørvirke, føring af en deling samt uddannelsesplanlægning. Efter gennemgang af OGU gennemgår de nyudnævnte PL Våbenkursus I ved respektive tjenestegrensskoler af 3-4 måneders varighed. Tilsvarende gennemgår de nyudnævnte KN efter gennemgang af VUT-I/L Våbenkursus II af 5-7 ugers varighed. På HO samarbejder de enkelte faggrupper på såvel OGU som på VUT-I/L, idet uddannelsen på begge niveauer i stigende grad er integreret. Uddannelsen gennemføres for langt hovedpartens vedkommende under anvendelse af fastansatte lærere. Søværnet Under gennemgang af aspirantuddannelsen og OGU ved SOS gennemfører kadetterne uddannelser og kurser ved: Søværnets Grundskole (SGS), Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole (SRS) og Søværnets Specialskole (SPS) med underlagte kurser: Taktikkursus (TAK), Våbenkursus (VBK), Undervandsvåben- Fjernkendings- og Signalskole (UFS), Teknikkursus (TEK) og Havarikursus (SHK). Hertil kommer maritime militære praktiske uddannelser som gives om bord i søværnets sejlende enheder. I forbindelse med de civilt kompetencegivende uddannelser til hhv. marineingeniør og skibsfører har SOS et nært samarbejde med Søfartsstyrelsen, ligesom der erfaringsudveksles med Københavns Maskinmesterskole. Endelig gennemføres en del af den praktiske kadetaspirantuddannelse om bord i sejlskibet Georg Stage. På VUT-I/L-uddannelsen gennemføres Maritimt Doktrinmodul i samarbejde med SPS-TAK. 10

12 I undervisningen på SOS (OGU og VUT-I/L) anvendes primært timelærere fra forsvaret samt civile uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Flyvevåbnet FLOS samarbejder med Flyvevåbnets øvrige skole- og operative struktur i forbindelse med officersgrunduddannelsens fase II og IV som vedrører funktionsuddannelsen af kadetterne. FLOS er ansvarlig for de personelrelaterede omkostninger mens skolerne/myndighederne er ansvarlige for det faglige indhold. Inden for den enkelte tjenesteretnings funktionsuddannelse er der en række eksterne samarbejdsrelationer, hvoraf følgende bør fremhæves: Piloter: Funktionsuddannelsen foregår i et samarbejde med andre NATO-lande i bl.a. rammerne af ENJJPT 4 og NFTC 5. Teknik: Der samarbejdes formelt med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, der forestår gennemførelsen af funktionsuddannelsen fase IV for kadetter af teknisk linie (diplomingeniør). Combat Support: Uddannelsen er under udvikling. Det forventes, at uddannelsen vil komme til at foregå i et samarbejde med bl.a. JGK, HIAS, Center for Idræt (CFI), og HLS, idet myndighederne gennemfører dele af kurserne. I undervisningen på FLOS (OGU og VUT-I/L) anvendes primært timelærere fra forsvaret samt civile uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Stabskursus Forsvaret udveksler, med forskellige allierede lande, elever til VUT-II/L. Der sker i begrænset omfang en efterfølgende anvendelse af disse som lærere ved det uddannende akademi. Stabskursus anvender en lang række foredragsholdere fra forsvaret, centraladministrationen og civile uddannelses- og forskningsinstitutioner, herunder København Universitet, DIIS og Handelshøjskolen i København. Stabskursus har p.t. ikke etableret et formelt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, men det er hensigten, at der fremover skal fokuseres mere på dette område. P.t. samarbejder Institut for Strategi med Københavns Universitet om visse forskningsprojekter. Stabskursus samarbejder tilsvarende med Århus Universitet om uddannelse inden for metodeområdet. Det er generelt hensigten at øge fokus på skabelsen af egentlige strategiske alliancer med eksterne uddannelsesinstitutioner. En formel fastlæggelse heraf må dog nødvendigvis afvente resultatet med arbejdet med nye uddannelsesstrukturer i forsvaret. Aktuelle muligheder for styrket samarbejde Nedenstående beskriver områder med aktuelle muligheder for et styrket samarbejde i forhold til den aktuelle struktur/organisation. Der ses umiddelbart en lang række fælles interesseområder, hvor en større koordination og vidensdeling med fordel kan finde sted. Udover indsatsen med at skabe en bedre sammenhæng inden for fælles faglige interesseområder i de forskellige uddannelsesforløb ses også muligheden for en bedre udnyttelse af hinandens viden, ressourcer og allerede etablerede netværk inden for de faglige kompetenceområder til fordel for 4 Euro-NATO Joint Pilot Training 5 NATO Flying Training in Canada 11

13 uddannelsesindhold i f.t. eleverne ligesom for de enkelte stabsofficerers og læreres kompetenceudvikling. Mhp. at skabe en bedre sammenhæng i uddannelsesindholdet inden for uddannelserne OGU, VUT-I/L og Videreuddannelsestrin II for ledere (VUT-II/L) på tværs af værnene er der som nævnt ovenfor igangsat en møderække med officersskolerne bl.a. mhp. at identificere fælles interesseområder. Umiddelbart ses der i varierende omfang mulighed for et øget samarbejde inden for følgende fagområder: Uddannelseskoordinering, pædagogik og undervisningsmetoder Videreudviklingen af officersuddannelserne på baggrund af EVA-rapportens anbefalinger. Statskundskab Krigshistorie Krigens Folkeret Etik, moral og kulturforståelse Militær teknologi og simulation Militære operationer, herunder værnsforståelse Ledelse, organisation og styring Økonomi Metodelære, hovedopgave Personalejura og forvaltningsret Engelsk Idræt Ovennævnte ses muligt i den nuværende struktur, såfremt der etableres formaliserede netværk, med udpeget tovholder inden for hvert område. SOS og FLOS gennemfører forkursus til VUT-II/L. Forud for VUT-II/L gennemgår en del af eleverne fra Hæren OFU. Øvrige elever fra Hæren gennemgår derimod som de eneste ikke et kursus forud for VUT-II/L. Det bør overvejes at tage brugen af forkurser og en eventuel samtænkning af disse op til overvejelse. Udover samarbejdet mhp. at forbedre sammenhængen i uddannelserne er det vurderingen, at det også vil være hensigtsmæssigt i større omfang at tilbyde uddannelsesinstitutionerne gensidig mulighed for deltagelse i foredrag, kompetenceudviklingsprojekter mv. I forlængelse af EVA-rapportens konklusioner ses ligeledes muligheden for at etablere strategiske uddannelsesalliancer med civile universiteter. Potentielle muligheder for styrket samarbejde Nedenstående beskriver områder, hvor et styrket samarbejde kan være muligt i forbindelse med udvikling af personel- og uddannelsesstrukturen. Det er vurderingen, at et muligt fremtidigt styrket samarbejde skal tage udgangspunkt i generelle uddannelses- og personalepolitiske betragtninger omkring Bologna deklarationen (bachelor og master) og meritering/akkreditering (EVA-rapportens konklusioner). 12

14 Hertil kommer en række tiltag, som forsvaret med fordel bør overveje. Eksempelvis delvis værnsfælles VUT-I/L, etablering af faglige videnscentre samt etablering af et overordnet koordinerende udviklingsråd for uddannelse. Det er vurderingen, at der vil være mulighed for en koordination af og et samarbejde omkring uddannelserne og kompetenceopbygningen inden for de ovenfor nævnte områder, jf. punktet vedr. områder med aktuelle muligheder for et styrket samarbejde i forhold til aktuel struktur/organisation. Denne koordination kunne adressere krav, vilkår og kriterier i henhold til Pædagogiske principper for forsvaret. Dog bør værnenes behov for lokale initiativer fortsat tilgodeses. En operationalisering af ovennævnte kunne være formering af det førnævnte udviklingsråd for uddannelse koordineret af FPT, som mindst en gang om året drøfter uddannelsernes/fagenes indhold, udvikling af den generelle del af uddannelserne/fagene og udveksling af erfaringer med udvikling af den værnsspecifikke del af uddannelserne/fagene. Etablering af videnscentre i rammen af udviklingsrådet kunne styrke muligheden for øget faglig koordinering og styrkelse af faglige kompetencer, eksempelvis inden for ledelse, statskundskab, sprog, idræt, militærteori og -historie samt militære operationer. Vurdering I forbindelse med klarlæggelsen af det eksisterende samarbejde med og mellem interne og eksterne uddannelsesinstitutioner og myndigheder er der konstateret at eksistere et ret omfattende samarbejde om især gennemførelse af uddannelser og i mindre grad også om udvikling af disse. En betydelig del af samarbejdet er baseret på decentrale initiativer, ligesom der typisk er tale om en lavere grad af formalisering af samarbejdet. Der er ligeledes konstateret en meget varierende og i visse tilfælde ikke-eksisterende - identificering af og inddragelse af eksisterende kompetencecentre i forsvaret i forbindelse med udvikling af uddannelser på respektive områder. I nogen tilfælde er årsagen muligvis, at kompetencecenteret ikke har ressourcer til at fungere som koordinator eller blot virke som sparringspartner på området. Der er konstateret en vis grad af netværksdannelse som ramme omkring vidensdeling og gensidig støtte i forbindelse med gennemførelse af uddannelse - og i visse tilfælde tillige om udvikling af uddannelse. Eksisterende netværk findes primært på fagområdet ledelse og uddannelse. Sammenhæng og progression i uddannelsen Den i mange tilfælde ret udprægede decentrale tilgang betyder, at uddannelsesvirksomheden er hægtet op på anvendelse af pågældende kompetence(r) i et perspektiv, der fokuserer meget på den mere umiddelbare opgaveløsning. Anskuet i et mere isoleret og tidsmæssigt kortere perspektiv er det ofte en styrke. Imidlertid kan en manglende opkobling på eller som minimum orientering af eksisterende kompetencecentre i forsvaret betyde, at uddannelsesmål - om end aktiviteterne gennemføres systematisk - ikke tillige forfølges med en strategisk tilgang for øje, ligesom mulighederne for en både rationel og kvalitativ gennemførelse og udvikling af uddannelsesvirksomhed i nogen grad ikke udnyttes i muligt omfang. Mest tydeligt kommer den manglende strategiske tilgang til udtryk, når elever fra de fire værn indtræder på eksempelvis stabskursus med ret forskellige forudsætninger for gennemførelse af fag relateret til udvikling af generelle kompetencer. Det ses væsentligt at sikre, at der på officers- men også på 13

15 mellemlederuddannelserne skabes og vedligeholdes en velovervejet progression i kompetenceudviklingen, således at det opnås, at personer med forskellig uddannelsesbaggrund kan indtræde på fælles uddannelser med grundlæggende ens forudsætninger herfor. Uddannelsesnetværk Det findes hensigtsmæssigt, at der sker en etablering af et formelt uddannelsesnetværk med henblik på at sikre, at der udvikles den mest hensigtsmæssige sammenhæng mellem forsvarets strukturbestemte uddannelser. Netværket bør danne ramme om en differentieret grad af samarbejde om gennemførelse og udvikling af uddannelser. Således ses samarbejdet afhængigt af fagområde og niveau - at skulle strække sig fra eksempelvis en (uforpligtende) rutinemæssig udveksling af uddannelsesmæssige erfaringer og udviklingsplaner til en ultimativ egentlig styring i form af en ensrettet planlægning og gennemførelse af et uddannelsesområde. Graden af samarbejde på områderne vil til enhver tid skulle fastlægges ved en samlet afvejning af fordele og ulemper og herunder en klar iagttagelse af muligheden for udvikling af kvalitative nødvendige værnsvise (specifikke) kompetencer. Netværksdannelsen skal tilsikre en sammenhæng fra grunduddannelsen til højeste videreuddannelsestrin og mellem værns- og specialers uddannelser på tilsvarende niveauer såvel som udvikling af en hensigtsmæssig progression i de samlede uddannelsesforløb. Netværkets udformning skal tilgodese, at der, i forbindelse med behandlingen af uddannelsesspørgsmål, sikres en nødvendig repræsentation fra pågældende fagområde(r), uddannelsesinstitutioner, personeluddannelsessektioner ved hhv. de operative kommandoer og strategisk niveau (Forsvarets Personeltjeneste). Målsætningen om både at kunne fokusere på og udvikle kvaliteten af og samarbejdet om det enkelte fag(område) såvel som tilsikre fagets indpasning i det samlede uddannelseskompleks peger på, at netværket etableres med forskellige lag. På det foreliggende grundlag ses det hensigtsmæssigt, at der etableres en fagkoordinationsgruppe for hvert af de identificerede relevante fag relateret til udvikling af generelle kompetencer. En opdeling af en sådan gruppe i en leder- hhv. mellemledergruppe findes hensigtsmæssig, idet en vis grad af vidensdeling og samarbejde mellem tilsvarende grupper på hhv. leder- og mellemlederuddannelser skal muliggøres. Netværksdannelserne ses som udgangspunkt altovervejende at kunne baseres på eksisterende lærer- og sagsbehandlerkapaciteter. For at sikre en nødvendig effektiv og varig formalisering af uddannelsesnetværkene bør virksomheden i disse netværk beskrives ved kommissorier, der vil virke forpligtende i forhold til faktisk gennemførelse af den besluttede grad af samarbejde på et givent område. Kompetencecentre Det ses på et antal områder væsentligt at foretage opkobling af forsvarets uddannelsessystem på eksterne kompetencecentre med henblik på at sikre en effektiv indhentning af faglig ekspertise og udviklingstendenser fra det omgivende samfund. En anden væsentlig målsætning er en forskningsbasering, der - for kompetenceområder uden for de fastlagte militære kernekompetenceområder kun ses mulighed for at opnå ved etablering af (strategiske) uddannelsessamarbejder med civile eller udenlandske militære uddannelsesinstitutioner, således at forsvaret på et antal områder bliver i stand til at honorere kravene om en forskningsbasering af lederuddannelserne jf. EVArapportens anbefalinger. 14

16 Muligheder for samtænkning På det foreliggende grundlag er der identificeret følgende områder, hvor et øget samarbejde eller endog en egentlig samtænkning af dele af eller hele af de strukturbestemte uddannelser er mulig: På mellemlederområdet ses der principielt allerede fra grundlæggende sergentuddannelse mulighed for at gennemføre en del af undervisningen i værnsfælles ramme. På trods heraf findes målsætningen om at sikre en kvalitativ og sikker udvikling af unge befalingsmænd med en klar værnsidentitet at veje tungere, hvorfor værnsfælles gennemgang af uddannelseskomponenter på dette niveau som udgangspunkt ikke findes hensigtsmæssig. På VUT-I/ML ses der potentielt nogle og på VUT-II/ML ses der udbredte muligheder for en værnsfælles gennemførelse af uddannelsen. En sådan samtænkning bør undersøges nærmere. De principielt samme muligheder og begrænsninger gør sig gældende for uddannelserne for ledergruppen. Muligheden for at udvikle et ens uddannelsesindhold f.s.v.a. de generelle kompetenceområder og eventuelt en værnsfælles gennemførelse af disse dele af OGU - vil være betinget af en grundlæggende omstrukturering af den eksisterende uddannelse. I givet fald vil der skulle ske en opdeling af uddannelsen i en værnsspecifik del rettet mod primært operativ anvendelse - og en efterfølgende generel del, der vil have som formål at udvikle kompetencer, som officerer fra alle værn vil skulle være i besiddelse af m.h.p. en mere længerevarende og mere bred anvendelse. I forbindelse med eventuel overvejelse af en sådan omstrukturering bør det ubetinget iagttages, at en sådan model skal honorere det helt centrale krav om muligheden for sikker udvikling af en tilstrækkelig grad af kvalitet og værnsidentitet i den unge officer. På VUT-I/L ses et potentielt delvist fælles indhold - f.s.v.a. de generelle kompetenceområder principielt at give grundlag for at overveje en del af uddannelsen gennemført værnsfælles. En central faktor for mulig delvis værnsfælles gennemførelse af uddannelserne er kravene til placering og integrering af uddannelseskomponenter, der skal udvikle generelle kompetencer i forhold til komponenter rettet mod udvikling af kompetencer som fører og stabsofficer. Aktuelt er de tre værns VUT-I/L sammensat og opbyget væsentligt forskelligt. Søværnets og flyvevåbnets VUT-I/L er primært rettet mod udvikling af generelle kompetencer. Hærens VUT-I har imidlertid grundet en samtidig gennemførelse af en central forudsætningsgivende fører- og stabsofficersuddannelse en forholdsvis højere prioritering af udvikling af værnspecifikke kompetencer på dette uddannelsesniveau. Hærens VUT-I/L er derfor kendetegnet ved en forholdsvis stor grad af integration af uddannelsen på de generelle kompetenceområder i de forskellige taktiske moduler. En afklaring af muligheden for at udvikle en kvalitativ og rationel delvis værnsfælles VUT- I/L forudsætter en grundig analyse. Et ubetinget krav vil være, at uddannelsesmålene på både de specifikke og de generelle kompetenceområder kan opnås tilfredsstillende og som minimum i den grad det sker i dag samt at der kan videreføres og om muligt skabes yderligere synergi på baggrund af uddannelseskomponenternes samspil. 15

17 Anbefaling Nærværende klarlæggelse er sket med udgangspunkt i den aktuelt kendte personel- og uddannelsesstruktur. Under nødvendig iagttagelse af den p.t. udestående fastlæggelse af modeller for fremtidige struktur på disse områder anbefales det, at: Det afdækkede eksisterende samarbejde og de konstaterede potentielle samarbejdsmuligheder søges nyttiggjort og udviklet i forbindelse med udarbejdelse af personel- og især uddannelsesstrukturen. Det bør iagttages, at omfanget og formen af samarbejde på uddannelsesområdet - og herunder eventuelle omlægninger af uddannelser - ikke sker på bekostning af muligheden for at udvikle de for kvalitativ (operativ) opgaveløsning helt centrale (værnsorienterede) specifikke kompetencer. Relevansen af samarbejde på uddannelsesområder og især en hel eller delvis samtænkning af gennemførelse af uddannelseselementer afhænger af de fremtidige uddannelseselementers formål og form. En konkret afklaring af omfanget og karakteren af samarbejde vedrørende udvikling og gennemførelse af uddannelse på de forskellige uddannelsesområder og -niveauer må derfor afvente en konkretisering af egentlige modeller for personel- og uddannelsesstruktur. Beslutning om konkret samarbejde og samtænkning bør baseres på egentlige analyser af de konkrete fremtidige muligheder. Dette arbejde ses hensigtsmæssigt at kunne tage udgangspunkt i resultatet af den forestående opgavebestemte fastlæggelse af kompetenceprofiler for de typiske hovedfunktioner for personel i mellemleder- og ledergruppen i de forskellige værn. Temagruppen vil på dette tidspunkt med fordel kunne geninddrages m.h.p. en konkret og grundig vurdering af samarbejdsmulighederne i forhold til det konstaterede kompetencebehov og overvejede eller besluttede modeller for personel- og uddannelsesstruktur. Med henblik på at sikre udvikling af den størst mulige grad af kvalitative, målrettede og opdaterede uddannelser bør der iværksættes en systematisk opkobling af uddannelsesog især uddannelsesudviklingsvirksomheden på kompetencecentre. Disse vil for forsvarets kernekompetencer være at finde i forsvaret. På områder, hvor der ikke aktuelt eller fremtidigt er basis for at forsvaret rationelt kan råde over et sådant, vil der skulle ske en opkobling på relevante eksterne civile eller udenlandske militære kompetencecentre. Kompetencecentrenes involvering i bl.a. fastlæggelse af fagmål ses som helt centralt for udvikling af en hensigtsmæssig progression i det samlede uddannelsesforløb. Der bør etableres et formaliseret uddannelseskoordinationsnetværk. Netværket opdeles i to lag. Et faglag vil omfatte de fagkoordinationsgrupper, der repræsenterer forskellige uddannelsesområder relateret til udvikling af de generelle kompetencer. I det overordnede styringslag ses såvel uddannende myndigheder, de operative kommandoer og FPT repræsenteret i en uddannelsesstyringsgruppe, der bør være rammen om en samlet prioritering og overordnet facilitering og udvikling af samarbejdet på områder, hvor der er basis for et samlet set rationelt og kvalitativ samarbejde. Virksomheden i uddannelsesnetværket bør formaliseres ved formulering af egentlige kommissorier, der forpligtende beskriver de forskellige koordinations- og samarbejdsforas opgaver og kompetence. Uddannelsesnetværket foreslås etableret umiddelbart, idet netværket bl.a. gennem rådgivning ses at kunne understøtte de senere faser af arbejdsgruppens arbejde. 16