Hjemløsestrategiens omfang

Transkript

1 Vedrørende: Notat med svar på spørgsmål vedrørende hjemløse i Randers Sagsnavn: Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende hjemløse i Randers (Møde 30. september 2013) Sagsnummer: G Skrevet af: Torben Rugholm/Ulla P. Gamtofte Ulla.P.Gamtofte@randers.dk Forvaltning: Social og Arbejdsmarkedssekretariatet Dato: Sendes til: Ulla Marcus Byrådsmedlem Lone Donbæk Jensen har stillet spørgsmål vedrørende Hjemløsestrategien i Randers særligt vedrørende de unge hjemløse. Dette notat besvarer de stillede spørgsmål efter en indledende orientering om status for hjemløseplanen i Randers Kommune og på landsplan. Hjemløsestrategiens omfang Indledningsvis kan det oplyses, at der i perioden 2009 til 2013 blev afsat 500 mio. kr. af satspuljen til et program, der skulle arbejde mod at reducere hjemløsheden i Danmark. Hjemløsestrategien sluttede således d. 1. september kommuner blev valgt ud til at afprøve forskellige metoder i arbejdet med hjemløse. Heraf blev der indgået særlige aftaler med de 8 aftalekommuner: Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje-Tåstrup, København, Odense, Randers og Århus. De 8 aftalekommuner opstillede konkrete mål for indsatser, der knyttede an til Hjemløsestrategiens overordnede målsætninger. Målene skulle nås dels ved at opføre boliger og dels ved at styrke metodearbejdet med hjemløse borgere gennem afprøvning af konkrete bostøtte metoder. Randers Kommune har over perioden fået i alt 15 mio. kr. til arbejdet med Hjemløsestrategien, og der har været en medfinansiering på i alt 11,4 mio. kr. Generelle problemstillinger vedrørende hjemløsestrategien For det første er hjemløsestrategien med dens forlængelsesmuligheder først afsluttet for knap en måned siden og de sidste tal for perioden er endnu ikke fremsendt fra ministeriet. Det har betydet, at hjemløsestrategien finansielt er afsluttet med udgangen af 2012, mens talmateriale og vurderinger endnu ikke er tilendebragt. Da der er tale om den første hjemløsestrategi i Danmark er vi i en situation, hvor vi stopper med indsatserne, før vi har fået et fuldstændigt billede

2 af, hvad der virker for gruppen af hjemløse borgere. I Norge har man til sammenligning haft 3 hjemløsestrategi perioder og derfor væsentlig længere tid til at samle erfaringer og afprøve metoder. For at undgå, at arbejdet ikke har været spildt, har Socialudvalget, som beskrevet i notat af 2. oktober 2012, sørget for at alle vores projekter i Randers Kommune kan kører videre i en overgangsfase, indtil vi har de endelige dataopsamlinger og resultaterne på tværs af kommunerne. For det andet er der en lang række statistiske problemstillinger på området, som direkte har været hæmmende for viden om hvilke indsatser der virker. Eksempelvis har de kommuner, der har afprøvet tiltag, hvor man har samlet de unge, der ellers ville søge ind på forsorgshjem, oplevet, at både de unge i de alternative tilbud og på de deciderede forsorgshjem er blevet medtaget i statistikken som forsorgshjemsbrugere. Dette har betydet, at jo mere kommunen har sat i gang for gruppen af unge hjemløse, jo større vækst har det givet på tallet af unge på forsorgshjem, selvom de unge reelt slet ikke har været der. En anden problemstilling af statistisk karakter er at det først igennem arbejdet med strategien er blevet åbenbart, at man ikke har kunnet skelne mellem hjemløse og så borgere, der er boligløse i en kortere periode. Begge dele er af stor betydning for indsatsernes indhold og vurderingen af deres effekt, og skal derfor efterprøves. Derfor har Randers Kommune måttet tage alle i ungegruppen og nærmere undersøge hvor de kom fra, hvad der karakteriserede dem osv. ud fra journallæsning af hver enkelt sag. Den sidste periodes unge er således endnu ikke undersøgt nærmere på denne vis. For det tredje er de første landstal blevet offentliggjort om indsatsen. Men selvom det på landsplan generelt har vist sig, at hjemløsestrategien har virket overfor dem der er blevet hjemløse, siger det intet om hvilke af de mange forskellige indsatser, der så er de bedste. Eksempelvis har to kommuner, herunder Randers Kommune, prøvet at løse problemstillingen om, at unge ikke bør komme på forsorgshjem, ved at give et samlet andet tilbud. Det har givet gode resultater, idet der har været under 1 borger under 25 år i gennemsnit på Hjørnestenen i projektperioden. Dette siger imidlertid intet om at alternativet er bedre. Derfor skal det selvfølgelig undersøges om såkaldte kategoriboliger er en god løsning eller om en spredning af tilbuddene er bedre. Det kan kun ske ved en sammenligning mellem kommunerne. For det fjerde har hjemløsestrategien næsten udelukkende fokuseret på dem der var hjemløse, hvorimod forebyggelse af hjemløshed har vist sig at være et mørkeområde. Det er derfor interessant, at få mere af det landsdækkende statistiske materiale at vurdere på, før vi i Randers Kommune beslutter, hvilke indsatser vi fremover vil satse på til nedbringelse af hjemløsheden. Det må derfor på baggrund af ovenstående pointeres, at der ikke på nuværende tidspunkt kan svares fuldt og helt på de stillede spørgsmål, idet de sidste tal endnu ikke foreligger, da strategien netop er afsluttet. Svarene på de stillede spørgsmål ligger desuden ikke kun i Randers Kommune, idet projektkommunerne har afprøvet forskellige tiltag og de skal nu skal sammenlignes og det vil tage noget tid.

3 Vi har i Randers Kommune arbejdet efter en model med en firetrins model, for at løse ovenstående problemstilling. Det første trin var at sikre, at alle vores projekter kunne kører videre i en overgangsfase, indtil vi også havde resultater på tværs. Det er dette første trin, der er beskrevet i notatet af 2. oktober Andet trin var at give en foreløbig status på strategiperioden. Dette blev fremlagt for socialudvalget på deres møde 4. september 2013 i punktet med titlen Orientering om Hjemløsestrategien afsluttende rapport. Det tredje trin vil handle om, at der ses mere specifikt på ungegruppen og etablering af de sidste skæve boliger/udslusningsboliger. Når planen herfor er faldet på plads, vil der komme særskilte sager herom på et kommende socialudvalgsmøde. Endelig skal erfaringer fra hjemløseområdet på landsplan samles i en rapport for Randers Kommune. I rapporten samles al den viden, der er kommet frem i løbet af strategiperioden både fra centralt hold, fra Randers Kommune og fra de andre aftalekommune. Dette skal danne rammen for langsigtede indsatser på området og de fremadrettede prioriteringer i Randers Kommune. Herunder besvares beboerlistens spørgsmål om hjemløseplanen: Spørgsmål nr. 1 Hvad var antallet af deltagere i hver af de 10 projekter udspecificeret på hvert projekt? Projekt 1 Overgang ung voksen Projekt Stop Struggling Along er et tilbud til unge årige med alvorlige sociale problemer, der bringer dem i risiko for at blive hjemløse. I projekt Stop Struggling Along har der i den første del af projektperioden (primo 2009 til juli 2012) været ca. 80 unge og i anden del af projektperioden (august 2012 ultimo 2012) ca. 40 unge igennem projektet. Der har været 3 muligheder for ophold i projektet, nemlig på Hjørnestenen, i Ungeprojektet i Søren Møllersgade 10 eller i egen bolig. Projektpladserne i Søren Møllersgade består af 12 lejemål. Der er desuden tilknyttet et værested til projektpladserne. Af de 80 unge i første projektperiode viser gennemgangen af sagerne, at 50 % aldrig har været hjemløse, men har fået bostøtte i eget hjem udført af Kirkens Korshær efter anmodning fra Randers Kommune. 30 % af de 80 unge kom fra andre kommuner. De har fået hjælp fra Kirkens Korshær, men har således ikke som sådan noget med Randers Kommune at gøre. Reelt er det således 28 unge Randersborgere, der har fået støtte efter projektideen i første periode. I anden projektperiode har der været 12 borgere tilknyttet projektpladserne i Søren Møllersgade pr. år og 4-5 unge har fået bostøtte i egen lejlighed pr. år i. Fordelingen på kommuner er ikke ændret, dvs. der også i denne periode har været en del unge fra andre kommuner i tilbuddet. Projektet fortsætter indtil der er lavet aftale om et nyt projekt for de unge. Dette er under udarbejdelse. Det er desuden aftalt, at der skal være et tættere samarbejde mellem Kirkens Korshær og kommunens myndighedsområde.

4 Projekt 2 Unge sindslidende Projekt Unge Sindslidende er et tilbud til unge årige med sindslidelser, som er funktionelt hjemløse eller er i risiko for at miste egen bolig pga. sindslidelsen. Projektet har haft/har i alt ca. 30 unge i projektperioden og har haft stor succes med anvendelse af Housing First princippet, der har medvirket til, at de 30 unge i over 90 % af sagerne har kunnet fastholde deres egen bolig. Desuden har der i projektet været arbejdet med metoden Udredning og Plan i alt ca. 55 sager. Projekt 3 Udvikling af Arbejdsmarkedsområdet Projektet har haft til formål, at klæde Jobcentret og Anden aktør på således, at de spotter hjemløse borgere (primært unge årige) evt. også med andre sociale problemer, der passer deres aktivering, men som ikke har nogen bolig. Det har desuden været en del af formålet, at Jobcentret og Anden aktør skal vide, hvem de kan kontakte med den viden de har fået om en hjemløs borger, således at der bliver taget hånd om den pågældendes hjemløshed og evt. andre sociale problemer. Kontakten foregår til Socialafdelingen, som også har ansvaret for undervisning af jobcenteret. Der vil forsat blive afholdt opfølgende informationsmøder 1 gang årligt på Jobcentret og hos Anden aktør med henblik på, at målgruppen fortsat er i personalets bevidsthed. I dette projekt kan man ikke opgøre antallet af deltagere. Projekt 4 Udredningsteam Projektet er for hjemløse og hjemløsetruede med adfærd/symptomer, der giver mistanke om ikke diagnosticerede psykiatriske lidelser. Fra starten var projektet begrænset til unge, men da der kun var få forløb blev målgruppen udvidet, så flere kunne udredes. Der er i perioden blevet udredt ca. 20 personer i projektet. Den væsentligste barriere for udredningen har været manglende ledig psykiatrisk ekspertise på området. Projekt 5 Forebyggelse af at borgere mister deres bolig Projektet har arbejdet med at udbygge og forankre samarbejde mellem boligforeningerne og kommunen (De Matrikelløse og Social og Arbejdsmarkedssekretariatet), med henblik på, at man søger at undgå flest mulige udsættelser af ofte unge i aldersgruppen år, der ellers er i umiddelbar fare for at blive hjemløse pga. manglende huslejebetalinger, konflikter, uro mm. Arbejdet har lidt under den uro, der har været om den almennyttige boligsektor i Randers Kommune, hvilket har betydet en del udskiftninger i samarbejdspartnere. Der pågår et arbejde med at genetablere samarbejdsstrukturerne på feltet. Der er endvidere lavet aftaler om, at Socialafdelingen i praksis udfører administration af disse borgeres økonomi for at støtte op om de nævnte borgeres huslejebetaling. Der føres ikke særskilt statistik for udsættelser på hjemløseplan-området, hvorfor der ikke kan angives et antal borgere, der har været tilknyttet projektet.

5 Projekt 6 Institutionslignende boliger ved Hjørnestenen Projektet har til formål at etablere 11 udslusningsboliger til beboere på Hjørnestenen. Det er ofte borgere, der trods økonomiske muligheder er svære at motivere til at flytte ud i egen bolig eller er så fysisk eller psykisk dårlige, at de har behov for et institutionslignende tilbud uden dog at være i målgruppen for et servicelovens 108 tilbud (Boformer egnet til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne). I strategiperioden er der udsluset 37 personer fra Hjørnestenen til egen bolig med bostøtte. Der har i perioden været en diskussion om udslusningsboligernes rette fysiske placering og om udslusning til enkelt lejligheder ville være en mere hensigtsmæssig strategi end kategoriboliger (se også indledningen). Som det fremgår af indledningen vil der fremkomme en særskilt sag om den endelige etablering af boligerne til socialudvalget. Finansieringen fra Hjemløseplanen står fortsat ved magt. Dette projekt har ikke haft et antal deltagere, da det har handlet om etablering af boliger. Projekt 7 Ladegården Skæve boliger Projektets formål var at opføre 6 permanente botilbud skæve boliger plus et fælleshus, der kunne rumme en gruppe af borgere, der er stimuli følsomme, og derfor let provokeres til en udadreagerende og voldsom adfærd. Målgruppen har derfor svært ved at bo i nærheden af andre mennesker og indordne sig under de regler, der findes i almindelige boliger. Målgruppen er også præget af kraftigt misbrug, dårlig sundhedstilstand og evt. psykiatriske problemstillinger. Der bor 6 borgere i de skæve boliger, der blev opført ved Ladegården i Alle får bostøtte tilpasset den enkelte efter Case Management modellen. Projekt 8 Blommevej Projektets formål var at etablere 10 permanente, skæve boliger og 1 fælleshus til en gruppe borgere med dobbeltdiagnoser (behandlingskrævende sindslidelser og behandlingskrævende misbrug) som har vanskeligt ved at opretholde bolig og kontakt til og samvær med andre, evt. er kriminelle eller massive brugere af psykiatrisk hospital. Boligerne blev etableret i Der bor 10 borgere i boligerne. Flere er blevet stabiliseret så meget, at de på sigt vil have et reduceret støttebehov. Projekt 9 Den gode løsladelse Projektets formål er at skabe en sammenhængende indsats, når en borger løslades, således at ingen borgere løslades til hjemløshed. Fra projektets start blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Kriminalforsorgen. Aftalen revideres løbende og vil også blive det fremadrettet. Det er relativt få randersborgere, der løslades og samarbejdet vanskeliggøres ofte af, at de indsatte flyttes en del rundt mellem forskellige fængsler under deres afsoning. Af den grund er det vigtigt, at sagsbehandleren i kommunen også holder øje med, hvornår en randersborger løslades, om han/hun flyttes til et andet fængsel og hvornår. Det har vist sig meget gavnligt at kommunen og Kriminalforsorgen snakker mere sammen om hvornår de indsatte kommer ud, da det giver det bedste samarbejde og resultater. Der har været ca. 20 personer igennem projektet.

6 Projekt 10 Den gode udskrivning Projektets formål har været at skabe en sammenhængende indsats, når borgere uden en boligløsning udskrives fra behandlingsinstitution og/eller regionshospitalet. Randers Kommune vil fortsætte med løbende møder på relevante hospitalsafdelinger for at informere om målgruppen, som personalet skal være opmærksomme på. Der har været meget få personer igennem projektet, dvs. maksimalt 10 personer. Spørgsmål nr. 2 Hvordan er det gået med at fremskaffe de stærkt efterspurgte billige boliger til hjemløseprojektet i Randers? I Randers, som i de øvrige aftalekommuner, er det igennem strategiperioden blevet stadigt vanskeligere at skaffe billige boliger til brug i hjemløseprojekterne. Dette skyldes bl.a. at der er renoveret en del bygninger med deraf følgende huslejestigninger. Lavere kontanthjælpssatser har også gjort det endnu mere vanskeligt at finde en bolig borgeren kan betale. Hertil kommer, at hjemløshed er et komplekst fænomen, der opstår i samspil mellem en række individuelle og strukturelle forhold. I forhold til de strukturelle faktorer kan det fremhæves, at den samfundsøkonomiske situation har ændret sig væsentligt i strategi perioden. Ledigheden er steget og der er nu samlet set et højere antal kontanthjælpsmodtagere end ved strategiens start. Presset på billige boliger er derfor steget generelt i samfundet. Der henvises i øvrigt til etableringen af nye boliger i projekt 6, 7 og 8. Spørgsmål nr. 3 Hvilke initiativer er der i Randers for at forebygge hjemløshed hos især unge? Som det fremgår af indledningen, mangler der stadig en gennemgang af sidste periodes unge både på landsplan og i Randers Kommune, før end en langsigtet strategi kan besluttes. Indtil da fortsætter den hidtidige indsats. Der kan dog allerede ses en række udviklingstiltag: Det er vigtigt at få udskilt, hvem der reelt er hjemløse og har store sociale problemer, og hvem der reelt er i en flyttefase fra tidlige beboelse hos forældre eller lignende. Indsatsen skal bruges overfor de personer der har de største problemstillinger. En reel indsats i dette er også, at støtte unge boligløse med at de selv finder bolig, således de ikke bevæger sig over i kategorien af unge hjemløse. Psykiatriplanens implementering med megen fokus på unge sindslidende er også et væsentligt element. Støtte- kontaktpersonsordningerne som er opsøgende er også i væsentligt element i opsporingen. En række ikke kommunale indsatser kan virke i samme retning, eksempelvis er Tradium gået ind og fremlejet en del kollegieværelser, for at kunne understøtte elever, der er blevet boligløse. Spørgsmål nr. 4 Har der været en vurdering af risiko for stigende antal hjemløse pga skift fra 110 tilbud til 85 tilbud?

7 Der har ikke i hjemløseplanen været et skifte fra 110 til 85 bostøtte. Generelt er loven udformet således, at hvis der skal etableres vedvarende/langvarig bostøtte, så skal det på et tidspunkt overgå til 85 støtte. I princippet er borgeren hjemløs, så længe der ydes 110 støtte. En væsentlig indsats i hjemløsestrategien var, at nedsætte tidsperioden hvor borgeren var på forsorgshjem ( 110). Den viden man har fået fra strategien er også, at dette giver de bedste resultater. Forvaltningen og hjemløsestrategien, ser det derfor ikke som en risikofaktor, tværtimod. Spørgsmål nr. 5 Er der nogle af de 10 projekter, der videreføres og i så fald hvilke? Der henvises til indledningen.