Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Transkript

1 Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Regionshospitalet Silkeborg Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. Medicinsk afdeling Silkeborg almen praksis 2. Ortopædkirurgisk afdeling medicinsk afdeling Dato: Underskrift: Rep. for Hospitalsledelsen/Sygehusledelsen

2 Overordnet ramme for det kliniske basisforløb 1: (udfyldes særskilt for hvert klinisk basisforløb for det enkelte hospital/sygehus) Klinisk basisforløb: 1. Medicinsk afdeling almen praksis Foreligger uddannelsesprogram, som dokumenterer, at alle målbeskrivelsens kompetencer kan opfyldes: Ja _x Nej Beskrivelse af introduktion for begge delansættelser: Specifik basislægeintroduktion i medicinsk afdeling: Før tiltrædelsen modtager nyansatte læger sammen med et velkomstbrev, hvor bl.a. navn på evt. klinisk vejleder anføres. Ved tiltrædelsen almen introduktion til sygehus og afdeling inkluderende orientering om afdelingsopbygning og funktioner samt rundvisning og hilse på nøglepersoner. Basislægen er frikøbt den første uge til egentlig introduktion til afdelingen samt til det nye speciale. Der er afsat 5 arbejdsdage til introduktion, som vil være programmeret og systematisk med speciel fokus på akut medicin. Basislægen skal være følgevagt i én dagvagt og i én aftenvagt; søger at følge en ældre kollega på stuegang og i ambulatoriet. Der vil være planlagt programmeret småholdsundervisning ved overlæge med vagt/ 1.reservelæge,- det vil sige speciallæger med aktuel erfaring i akut medicin. Der planlægges at være 3-5 undervisningsblokke á 1½ x 3-5 timer. Målet er at nå igennem: 1. Akut kardiologi ( hjertestop, defibrillering af maligne arytmier) 2. AMI -patienten, hjertesvigt, hjertearytmier ) 3. Akut respiratorisk insufficiens ( KOL, astma, pneumonia + luftvejsinfektioner ). 4. Akut endokrinologi, 5. Akut neurologi, den febrile pt. incl. sepsis. I perioder kan det dog være svært at nå det i praksis i løbet af den 1. uge, men vil da blive tilbudt i løbet af de første uger i afdelingen. Basislægeintroduktion til almen praksis: I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil vi i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger du møder op med, og hvad praksis kan tilbyde dig. Vi vil ved denne samtale kigge på uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som danner basis for dit ophold i praksis. Der udarbejdes en individuel, realistisk uddannelsesplan, som beskriver hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og tidspunkt og rammer for de efterfølgende samtaler mellem praksisreservelægen og tutorlægen. Den første måned i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer. Du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende, og sætte dig ind i klinikkens EDB system. Hver dag får du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau.

3 Med tiden kommer du til at arbejde mere selvstændigt, og du skulle helst nå flere patienter efterhånden. I introduktionsperioden vil tutorlægen gennemgå dine patienter med dig. De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet tutorlægen som regel arbejder i konsultationslokalet ved siden af. Du er naturligvis velkommen til at kontakte tutorlægen(eller en anden ledig læge i klinikken ), hvis du er i tvivl om noget - eller spørge til vore behandlingsprincipper Beskrivelse af arbejdstilrettelæggelse/vagtfunktion herunder mulighed for supervision for begge delansættelser: Organisation af arbejdet for basislægen ( dagsplan ) Basislægen er de første 6 mdr. ansat på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg, med funktion på akutte modtageafsnit samt ortopædkirurgiske og medicinske skadestue. Funktionen vil primært være knyttet til det akutte modtageafsnit. Her modtages størsteparten af de akutte patienter døgnet rundt, af et team af speciallæger og yngre læger med forskellig ancinitet i samarbejde med de akutmodtagende fra plejegruppen og afsnittets øvrige ansatte. Der arbejdes på at modtagelse af akutte kirurgiske patienter sker i tilknytning hertil. Funktionen i skadestuen vil primært omfatte ortopædkirurgiske skadepatienter, og vil omfatte modtagelse og primær behandling, evt. indlæggelse af patienter med akut tilskadekomst af varierende grad. Dette arbejde foregår i samarbejde med plejegruppen og under supervision og vejledning af ortopædkirurgisk mellem- og bagvagt, samt ved medicinske skader medicinsk mellem- og bagvagt. Med fokus på de akutte forløb følger deltagelse i vagtfunktion, med supervision fra tilstedeværende mellemvagt og bagvagter i tilstedeværelse og tilkaldevagt samt ældre yngre læger og speciallæger i dagtjeneste. Første måned starter lægen med tjeneste ved medicinsk modtageafsnit. Tjenesten vil dels være dagtjeneste på hverdage, lør- og søndage efter arbejdsplan, hvor der følges op på akut indlagte patienter, revideres på behandlingsplaner og tages stilling til videre forløb (afslutning, overflytning til sengeafsnit eller udskrivelse til ambulatorium eller opfølgning i almen praksis.) Dette vil foregå i team af basislæger, ældre yngre læger og speciallæger. Tjenesten vil også være som medicinsk forvagt i to-delt tjeneste og , vagthyppighed ca. 9 skiftet vagt. Funktionen på medicinsk akutmodtagelse fortsætter som grundlag for den samlede ansættelse. Efter de første 4 uger kommer lægen på introduktionsuge i ortopædkirurgisk skadestue. Herefter vil det resterende forløb udover tjeneste ved medicinske modtagefunktion også vil indeholde vagttjeneste i ortopædkirurgisk skadestue ca. 1 gang ugentligt enten dagtjeneste kl eller aftenvagt kl Lægen vil her arbejde sammen med, og blive superviseret af den tilstedeværende ortopædkirurgiske mellemvagt, med supervision af ortopædkirurgisk bagvagt. I disse skadetjenester indgår desuden tilkald til medicinske skadestuepatienter, der dog primært varetages af medicinsk mellemvagt. Dagen efter tjeneste i skadestue er der feedback konference for basislægen sammen med radiolog og ortopædkirurgisk læge, hvor vagtens røntgen billeder og skadekort gennemgås (se konferencer). Herved vil lægen opnå kompetence i forhold til modtagelse, diagnostik og opstart på behandling samt opfølgning af behandling i forhold til medicinske og ortopædkirurgiske patienter, samt i varetagelse af akutte medicinske og ortopædkirurgiske skader. Det tilstræbes at basislægen følges med samme mellemvagt (eller få) i ortopædkirurgisk skadestue, så denne som klinisk vejleder kan deltage i uddannelsesvejledningen sammen med hovedvejleder, se bilag 1.

4 For at få billede af langtidsopfølgning på behandlingen af de ortopædkirurgiske skader vil basislægen i mindre omfang have funktion i skadeamb. for basislæger, hvor der ses patienter der kommer til opfølgning på skadebehandlingen. Beskrivelse af uddannelsesmiljø herunder vejlederfunktion for begge delansættelser: Beskrivelse af tilrettelæggelse af supervision og vejledning Medicinsk afdeling: Læger uden Tilladelse til selvstændigt virke kræver særlig supervision. Ændringen af basisuddannelsen betyder, at lægen nu har kortere tid til at opnå akutmedicinske kompetencer og den samme grad af sikkerhed i evnen til at skelne mellem den akut syge og mindre syge patient og kunne iværksætte hurtig behandling, hvor dette er påkrævet. Derfor skærper det kortere forløb kravene til specielt det akutte patientflow og til supervision i forhold til vagtopgaven. Basislægen vil i medicinsk afdeling ikke på noget tidspunkt blive sat til at udføre arbejde, som denne ikke magter. Der vil altid være en aldre og mere erfaren kollega til stede til velledning og støtte ligesom der er mulighed for egentlig supervision løbende i vagten. Vagttjeneste er et krav i det første halve års ansættelse, hvor fokus er på den akutte patient. Uddannelsessamtaler Alle uddannelsessøgende læger får ved tiltrædelse i ansættelsen tildelt en (hoved)-vejleder, der forestår de formelle uddannelsessamtaler; de aftaler sammen snarest efter tiltrædelsen tidspunkter for de formelle samtaler ( introduktions-, midtvejs- og slutevalueringssamtaler). Samtalerne tager udgangspunkt i de samtaleblade ( Introduktionssamtale, Evalueringssamtale samt Slutsamtale ), der findes på medicinsk afdelings side på intranettet ( i mappen: Ma_laeger). Ud fra en gennemgang af den uddannelsessøgendes aktuelle status i kompetenceudviklingen og med stadig reference til uddannelsesprogrammet planlægges et individuelt tilrettelagt uddannelsesprogram, der tager hensyn til alle 7 lægeroller. Det er således helt nødvendigt at begge parter, - både den uddannelsessøgende og vejleder, - begge forud for samtalen har sat sig grundigt ind i uddannelsesmål og det generelle uddannelsesprogram. Vejledere har gennemgået vejlederkursus ( eller bør gennemgå dette snarest). Det er hovedvejlederens opgave at sikre, at der finder både summativ ( har lægen opnået uddannelsesmålene? ) og formativ ( feedback om stærke/svage sider med henblik på at styrke/fokusere læring) evaluerings sted. Herudover skal man sikre, at den uddannelsessøgende reelt opnår uddannelsesmålene /kompetencer og løbende får udfyldt dokumentation for erhvervede kompetencer i sin portefølje. Hovedvejlederen sikrer endvidere at de bløde kompetencer er erhvervet. Alle læger, der selv er fundet kompetente indenfor et læringsområde kan efterfølgende evaluere det pågældende kompetenceområde og signere for erhvervet kompetence i den yngre kollegas portefølje.

5 Vejlederne har regelmæssige møder, dvs. et forum ( typisk 1x/måned) med den uddannelsesansvarlige overlæge og den uddannelseskoordinerende yngre læge, med henblik på at man løbende kan samstemme og justere således, at der altid vil være høj grad af konsensus i afdelingen med hensyn til niveau og mål og i uddannelses- og evalueringsmetoder. Uddannelsesansvarlig overlæge indkalder hertil. Der planlægges for 2 typer vejledermøder: en vejledergruppe for turnus, introduktion og AP-læger og en gruppe for hoveduddannelsernes vejledere. Almen praksis: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Det er den primære læringsmetode at basislægen lærer mens lægen arbejder, gennem vejledning og supervision i den kliniske funktion. Denne vejledning og supervision sker i samarbejde, hvor det tilstræbes at basislægen selv er opsøgende og de kliniske vejledere gode til løbende at give feedback i situationen. Selvstudium Det vil løbende være nødvendigt dels at være inde i arbejdsstedets vejledninger og instrukser, dels at tilegne sig supplerende baggrundsviden. Dette påhviler enhver læge og dette skal basislægen indarbejde som en god arbejdsrutine, med vejledning og hjælp fra hovedvejleder og kliniske vejledere. Derfor er viden om adgang til tidsskrifter, bibliotek mm er del af introduktionen, så basislægen har de nødvendige redskaber. Undervisning Det er en stor del af lægers kompetence at kunne formidle et budskab. Dette er derfor en kompetence, der skal fokuseres på fra start. Det er vigtigt at basislægen ofte træner fremlæggelse i større eller mindre fora, med vejledning og feedback. Der er rig lejlighed til dette både i de kliniske hospitalsafdelinger og i praksissammenhæng. Det er en kompetence der vil kunne nås til et basisniveau, men løbende skal trænes. Det er vigtigt at vejleder hjælper inden fremlæggelse med feedback på basislægens planlagte oplæg (mål, form, indhold, mm) og at der hver gang gives umiddelbar feedback efterflg. Hertil kan anvendes samme skema som anvendes til den endelige godkendelse Beskrivelse af patientindtag og effektiv arbejdstid i vagten med speciel fokus på 1. delansættelse: Medicinsk afdeling har 104 senge fordelt på 4 sengeafsnit, samt et akut medicinsk modtageafsnit ( AMA). Til varetagelse af afdelingens ambulante funktion haves et medicinsk dagafsnit. Årligt har afdelingen mere end 7000 indlæggelser fordelt på alle 9 medicinske specialer. De ambulante aktiviteter på medicinsk dagafsnit overstiger kontakter årligt. Regionshospitalet Silkeborg betjener uselekterede medicinske patienter fra et optageområde på ca ( ). Betjeningen sker på alle niveauer op til lands-landsdelsniveau, på hvilket der refereres til Århus Universitetshospital. På visse områder (ortopædi og reumatologi) er optageområdet op til I vagttiden vil basislægen være optaget med patientrelateret klinisk arbejde i mere end 90% af arbejdstiden. Beskrivelse af organisationen omkring opnåelse af såvel intern medicinske som kirurgiske/ortopædkirurgiske kompetencer: Se tidligere beskrivelse af dagsplan.

6 Overordnet ramme for det kliniske basisforløb 2: Klinisk basisforløb: 2. Ortopæd kirurgisk afdeling - Medicinsk afdeling Foreligger uddannelsesprogram, som dokumenterer, at alle målbeskrivelsens kompetencer kan opfyldes: Ja _x Nej Beskrivelse af introduktion for begge delansættelser: Basislægeintroduktion til ortopædkirurgisk afdeling: Der er et 2-ugers introduktionsprogram hvoraf de første tre dage er fælles for alle afdelinger. Derefter bliver man introduceret til afdelingen og bliver præsenteret for de enkelte arbejdsområder. Efter to uger kan man under supervision begynde at foretage procedurer mere elle mindre selvstændigt. Graden af selvstændighed øges gradvist i nært samarbejde med mere seniore læger, hvoraf hovedvejlederen har det overordnede ansvar og står også for afholdelse af Intro- justeringsog evaluerings-samtalen. Specifik basislægeintroduktion i medicinsk afdeling: Før tiltrædelsen modtager nyansatte læger sammen med et velkomstbrev, hvor bl.a. navn på evt. klinisk vejleder anføres, denne vejledning fra klinikken og uddannelsesprogram for klassificerede stillinger. Ved tiltrædelsen almen introduktion til sygehus og afdeling inkluderende orientering om afdelingsopbygning og funktioner samt rundvisning og hilse på nøglepersoner. Basislægen er frikøbt den første uge til egentlig introduktion til afdelingen samt til det nye speciale. Der er afsat 5 arbejdsdage til introduktion, som vil være programmeret og systematisk med speciel fokus på akut medicin. Basislægen skal være følgevagt i én dagvagt og i én aftenvagt; søger at følge en ældre kollega på stuegang og i ambulatoriet. Der vil være planlagt programmeret småholdsundervisning ved overlæge med vagt/ 1.reservelæge,- det vil sige speciallæger med aktuel erfaring i akut medicin. Der planlægges at være 3-5 undervisningsblokke á 1½ x 3-5 timer. Målet er at nå igennem: 1. Akut kardiologi ( hjertestop, defibrillering af maligne arytmier) 2. AMI -patienten, hjertesvigt, hjertearytmier ) 3. Akut respiratorisk insufficiens ( KOL, astma, pneumonia + luftvejsinfektioner ). 4. Akut endokrinologi, 5. Akut neurologi, den febrile pt. incl. sepsis. I perioder kan det dog være svært at nå det i praksis i løbet af den 1. uge, men vil da blive tilbudt i løbet af de første uger i afdelingen. Beskrivelse af arbejdstilrettelæggelse/vagtfunktion herunder mulighed for supervision for begge delansættelser: Organisation af arbejdet for basislægen ( dagsplan )

7 Basislægen er de første 6 mdr. ansat på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg, med funktion på akutte modtageafsnit samt ortopædkirurgiske og medicinske skadestue. Funktionen vil primært være knyttet til det akutte modtageafsnit. Her modtages størsteparten af de akutte patienter døgnet rundt, af et team af speciallæger og yngre læger med forskellig ancinitet i samarbejde med de akutmodtagende fra plejegruppen og afsnittets øvrige ansatte. Der arbejdes på at modtagelse af akutte kirurgiske patienter sker i tilknytning hertil. Funktionen i skadestuen vil primært omfatte ortopædkirurgiske skadepatienter, og vil omfatte modtagelse og primær behandling, evt. indlæggelse af patienter med akut tilskadekomst af varierende grad. Dette arbejde foregår i samarbejde med plejegruppen og under supervision og vejledning af ortopædkirurgisk mellem- og bagvagt, samt ved medicinske skader medicinsk mellem- og bagvagt. Med fokus på de akutte forløb følger deltagelse i vagtfunktion, med supervision fra tilstedeværende mellemvagt og bagvagter i tilstedeværelse og tilkaldevagt samt ældre yngre læger og speciallæger i dagtjeneste. Første måned starter lægen med tjeneste ved medicinsk modtageafsnit. Tjenesten vil dels være dagtjeneste på hverdage, lør- og søndage efter arbejdsplan, hvor der følges op på akut indlagte patienter, revideres på behandlingsplaner og tages stilling til videre forløb (afslutning, overflytning til sengeafsnit eller udskrivelse til ambulatorium eller opfølgning i almen praksis.) Dette vil foregå i team af basislæger, ældre yngre læger og speciallæger. Tjenesten vil også være som medicinsk forvagt i to-delt tjeneste og , vagthyppighed ca. 9 skiftet vagt. Funktionen på medicinsk akutmodtagelse fortsætter som grundlag for den samlede ansættelse. Efter de første 4 uger kommer lægen på introduktionsuge i ortopædkirurgisk skadestue. Herefter vil det resterende forløb udover tjeneste ved medicinske modtagefunktion også vil indeholde vagttjeneste i ortopædkirurgisk skadestue ca. 1 gang ugentligt enten dagtjeneste kl eller aftenvagt kl Lægen vil her arbejde sammen med, og blive superviseret af den tilstedeværende ortopædkirurgiske mellemvagt, med supervision af ortopædkirurgisk bagvagt. I disse skadetjenester indgår desuden tilkald til medicinske skadestuepatienter, der dog primært varetages af medicinsk mellemvagt. Dagen efter tjeneste i skadestue er der feedback konference for basislægen sammen med radiolog og ortopædkirurgisk læge, hvor vagtens røntgen billeder og skadekort gennemgås (se konferencer). Herved vil lægen opnå kompetence i forhold til modtagelse, diagnostik og opstart på behandling samt opfølgning af behandling i forhold til medicinske og ortopædkirurgiske patienter, samt i varetagelse af akutte medicinske og ortopædkirurgiske skader. Det tilstræbes at basislægen følges med samme mellemvagt (eller få) i ortopædkirurgisk skadestue, så denne som klinisk vejleder kan deltage i uddannelsesvejledningen sammen med hovedvejleder, se bilag 1. For at få billede af langtidsopfølgning på behandlingen af de ortopædkirurgiske skader vil basislægen i mindre omfang have funktion i skadeamb. for basislæger, hvor der ses patienter der kommer til opfølgning på skadebehandlingen. Beskrivelse af uddannelsesmiljø herunder vejlederfunktion for begge delansættelser: Beskrivelse af tilrettelæggelse af supervision og vejledning Ortopædkirurgisk afdeling: Ansættelsen i KB Stilling på Regionshospitalet Silkeborg har en varighed på 6 måneder. Den uddannelsessøgende går i forvagt og har jobfunktioner i skadestuen, ambulatorium, på sengeafdelingerne og på operationsgangen. Den uddannelsessøgende indgår i et arbejdsskema med fokus på opnåelse af kompetencer

8 i traumatologi, herunder varetage skadestuebehandling.. Du vil endvidere efter skema gøre tjeneste på operationsgangen, i ambulatoriet og i dagkirurgien, for herigennem at blive præsenteret for et bredere udvalg af patienter. En del af den faglige uddannelse af yngre læger finder sted med deltagelse i kliniske konferencer. Det er dels morgenkonferencen, dels en tværfaglig konference hver torsdag og et månedligt fagligt møde fra kl til kl , hvor der samtidig er mulighed for socialt samvær. Det månedlige lægemøde henvender sig primært til læger under ortopædkirurgisk uddannelse. Emnerne er enkeltstående, undertiden projektorienteret eller orienteret mod fremtidige fremlæggelser af et givet emne, men det tilstræbes også, at møderne har en karakter af formaliseret undervisning. Endvidere finder der en formaliseret undervisning sted af forvagter hver torsdag mellem kl og kl hvor forskellige problemer i forbindelse med skadestuebehandlingen bliver gennemgået. Medicinsk afdeling: Læger uden Tilladelse til selvstændigt virke kræver særlig supervision. Ændringen af basisuddannelsen betyder, at lægen nu har kortere tid til at opnå akutmedicinske kompetencer og den samme grad af sikkerhed i evnen til at skelne mellem den akut syge og mindre syge patient og kunne iværksætte hurtig behandling, hvor dette er påkrævet. Derfor skærper det kortere forløb kravene til specielt det akutte patientflow og til supervision i forhold til vagtopgaven. Basislægen vil i medicinsk afdeling ikke på noget tidspunkt blive sat til at udføre arbejde, som denne ikke magter. Der vil altid være en aldre og mere erfaren kollega til stede til velledning og støtte ligesom der er mulighed for egentlig supervision løbende i vagten. Vagttjeneste er et krav i det første halve års ansættelse, hvor fokus er på den akutte patient. Uddannelsessamtaler Alle uddannelsessøgende læger får ved tiltrædelse i ansættelsen tildelt en (hoved)-vejleder, der forestår de formelle uddannelsessamtaler; de aftaler sammen snarest efter tiltrædelsen tidspunkter for de formelle samtaler ( introduktions-, midtvejs- og slutevalueringssamtaler). Det er således helt nødvendigt at begge parter, - både den uddannelsessøgende og vejleder, - begge forud for samtalen har sat sig grundigt ind i uddannelsesmål og det generelle uddannelsesprogram. Læger i ældre charge end basislægen kan være i princippet være vejleder. Vejledere bør have gennemgået vejlederkursus ( eller bør gennemgå dette snarest). Det er hovedvejlederens opgave at sikre, at der finder både summativ ( har lægen opnået uddannelsesmålene? ) og formativ ( feedback om stærke/svage sider med henblik på at styrke/fokusere læring) evaluerings sted. Herudover skal man sikre, at den uddannelsessøgende reelt opnår uddannelsesmålene /kompetencer og løbende får udfyldt dokumentation for erhvervede kompetencer i sin portefølje. Hovedvejlederen sikrer endvidere at de bløde kompetencer er erhvervet. Vejlederne har regelmæssige møder, dvs. et forum ( typisk 1x/måned) med den uddannelsesansvarlige overlæge og den uddannelseskoordinerende yngre læge, med henblik på at man løbende kan samstemme og justere således, at der altid vil være høj grad af konsensus i afdelingen med hensyn til niveau og mål og i uddannelses- og evalueringsmetoder. Uddannelsesansvarlig overlæge indkalder hertil. Der planlægges for 2 typer vejledermøder: en vejledergruppe for turnus, introduktion og AP-læger og en gruppe for hoveduddannelsernes vejledere.

9 Beskrivelse af patientindtag og effektiv arbejdstid i vagten med speciel fokus på 1. delansættelse: Ortopædkirurgisk afdeling: I vagttiden vil basislægen være optaget med patientrelateret klinisk arbejde i mere end 90% af arbejdstiden. Afdelingen har et godt uddannelses miljø, hvor der er meget fokus på YL s uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse. Der er et trygt miljø, hvor de ældre kolleger viser omsorg og interesse for YL s læring. Afdelingen har et godtog velstruktureret undervisningstilbud til YL. Den samlede elektive operative virksomhed på ortopædkirurgisk afdeling regionshospitalet Silkeborg er henholdsvis 1500 operationer på stationær OP og ca.2500 operationer som dagkirurgiske indgreb pr. år. På Regionshospitalet Silkeborg opereres ca 250 patienter akut pr. år. Desuden er der en åben Skadestue, som modtager 50 skader i døgnet. Medicinsk afdeling: Medicinsk afdeling har 104 senge fordelt på 4 sengeafsnit, samt et akut medicinsk modtageafsnit ( AMA). Til varetagelse af afdelingens ambulante funktion haves et medicinsk dagafsnit. Årligt har afdelingen mere end 7000 indlæggelser fordelt på alle 9 medicinske specialer. De ambulante aktiviteter på medicinsk dagafsnit overstiger kontakter årligt. Regionshospitalet Silkeborg betjener uselekterede medicinske patienter fra et optageområde på ca ( ). Betjeningen sker på alle niveauer op til lands-landsdelsniveau, på hvilket der refereres til Århus Universitetshospital. På visse områder (ortopædi og reumatologi) er optageområdet op til Beskrivelse af organisationen omkring opnåelse af såvel intern medicinske som kirurgiske/ortopædkirurgiske kompetencer: Se tidligere beskrivelse af dagsplan.