Møde i Skole- og Uddannelsesudvalget. fredag den 10. oktober 2003, Kl i udvalgsværelse 1 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE

Transkript

1 Møde i Skole- og Uddannelsesudvalget fredag den 10. oktober 2003, Kl i udvalgsværelse 1 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Elev- og klassetal pr. 5. september 2003 * 2. IT-stregien og det videre forløb * 3. Principper om Ungdommens uddannelsescenter * 4. Synsundersøgelse af udviklingshæmmede børn * 5. Modersmålsundervisning * 6. Udkast til budgetforslag 2004 samt mål- og rammebeskrivelser * 7. Sager til behandling på lukket møde (punkt 7)* 1. Elev- og klassetal pr. 5. september Resumé

2 Skolernes faktiske elev- og klassetal er opgjort pr. 5. september Redegørelse Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 10. klassetrin er på elever fordelt på 256 klasser. Den gennemsnitlige klassekvotient er på 20,1. Herudover er der 230 elever på i alt 34 specialklasser. Herudover går 457 elever på privskoler og 120 elever går på efterskoler i indeværende år. Bilag Elev- og klassetal pr. 5. september 2003 (udsendes) Opgørelse over privskoleelever samt efterskoleelever pr. 5. september 2003 (udsendes) Sagen afgøres af Skole- og Uddannelsesudvalget Beslutningsoplæg Skole- og Socialforvaltningen foreslår, orienteringen tages til efterretning.

3 Skole- og Uddannelsesudvalgets møde 10. oktober 2003 Punkt 1: Godkendt. 2. IT-stregien og det videre forløb Skole- og Uddannelsesudvalgets møde 10. oktober 2003 Punkt 2: Skole- og Uddannelsesudvalget, den 13. maj 2003, punkt nr. 7 Resumé Forslag til ny IT-stregi har været til høring fra før sommerferien til den 15. september. Der er indkommet i alt 14 høringssvar. Redegørelse Høringssvarene viser IT-Stregien er grundig, anvendelig og rummer mange væsentlige aspekter for det fremtidige arbejde med IT i folkeskolen. Af overordnede bemærkninger i høringssvarene er der fokus på den politiske prioritering og på behovet for konkrete handleplaner. Samtidig er der indkommet flere konkrete forslag til ændringer - forslag der også peger i retning af, stregien på nogle områder er for deltaljeret. Endelig er der ønsker om en længere deb- og høringsperiode. For imødekomme bemærkningerne i høringssvarene foreslås vedtagelse af ITstregien udskydes. I stedet igangsættes en proces med henblik på større inddragelse og udarbejdelse af et nyt IT-udspil. Det nye udspil bør indeholde følgende elementer: - IT-politik med fokus på de politiske mål og elementer - Kommunal IT-handleplan med fokus på konkrete løsninger, modeller og aftaler - Skolernes IT-handleplaner

4 Til støtte udarbejdelse af det nye udspil, foreslås der neds et fagligt dialogforum. Bilag Kopi af høringssvarene (ligger i sagen) Sagen afgøres af Skole- og Uddannelsesudvalget Beslutningsoplæg Skole- og Socialforvaltningen foreslår, vedtagelse af IT-stregien udskydes, og der udarbejdes et nyt IT-udspil til senere vedtagelse. Godkendt. 3. Principper om Ungdommens uddannelsescenter Skole- og Uddannelsesudvalgets møde 10. oktober 2003 Punkt 3: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. oktober 2003, punkt 7 Resumé Folketinget har besluttet, fra 1. august 2004 ændres regelgrundlaget for uddannelsesog erhvervsvejledning for børn og unge. Ifølge loven er kommunens forpligtigelse tilbyde vejledning til elever i klasse, samt vejledning til andre unge under 19 år med

5 bopæl i kommunen, når de ikke er i en tilfredsstillende, vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situion. Unge i alderen 19 år til 25 år har krav på vejledning hvis de henvender sig til kommunen. Elever i privskoler, efterskoler m.fl. skal have mulighed for få vejledning samme sted.. Loven dækker derved både vejledningen i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, samt overgangen mellem disse og overgangen til videregående uddannelse og erhverv. Redegørelse Der er fem grundlæggende principper bag Ungdommens Uddannelsesvejledning: Skabe et geografisk bæredygtigt grundlag Vejledningen skal gives på et kvalitetsmæssigt grundlag, der forudsætter et kommunesamarbejde. På landsplan forventes ca. 50 centre dvs. et kommunesamarbejde med ca indbyggere i gennemsnit. Kommunerne i Amtet har lavet fire kommunefællesskaber der hver skal lave et center. Ballerup Kommune er i et interessefællesskab med kommunerne Ledøje-Smørum og Værløse. De tre kommuner har tilsammen ca indbyggere, samt 18 folkeskoler. I gennemsnit er antallet af privskoleelever ca. 8,6 pr. 100 elever i de tre kommuner. Udvikle et større fagligt netværk baseret på professionalisme Lovgivningen lægger vægt på, vejledning er en hovedbeskæftigelse med det formål styrke den faglige identitet og kompetence. Dette har også været et ønske fra de to aftalekommuner. Ønsket er dog ikke skabe et center der arbejder uafhængigt af skolerne. Vejlederne skal forts forankres på de enkelte skoler, men ikke nødvendigvis med samme kombinionsbeskæftigelse som tilfældet er i dag. Specielt de to aftalekommuner har peget på, vejledere ikke tager del i den skemalagte undervisning, men får en uafhængighed i forhold skolens almindelig undervisning. Udvide mulighederne for en bredere specialisering uafhængig af sektorinteresser Vejledningen skal være sammenhængende med undervisningsforløbet for den enkelte elev. Samtidig skal den sikre en behovsbestemt vejledning, hvorved de få der i dag ikke får tilstrækkelig vejledning, skal have mere. Det er således af vital betydning, unge får nem og hurtig adgang til rådgivning og vejledning ikke blot i folkeskolen, i den nuværende Ungdomsvejledning i den almindelige åbningstid, men også i de ungdomsmiljøer, hvor de unge befinder sig, fx ungdomsklubber, Ungdomsskolen m.fl. Kommunefælleskabet kan sikre, de effektiviserings- og specialiseringsmuligheder der ligger i et bredt samarbejde kan udnyttes optimalt. I princippet flyttes de nuværende ressourcer fra vejledningsopgaverne i folkeskolerne, ungdomsvejledninger, ungdomsuddannelser m.v. til centeret. Samtidig skal trækkes en streg mellem basisydelser og tilkøbsydelser jf. senere. Organisering

6 De tre kommuner drøfter p.t. hvilken organisionsform, der er mest hensigtsmæssig. I denne proces arbejdes der på tydeliggøre de kommunale ønsker og forventninger, samt hvor mange ressourcer der ønskes anvendt. Loven lægger op til, kommunalbestyrelsen træffer beslutning om på hvilken måde det kommunale fællesskab skal organiseres, fx som et 60-fælleskab i lighed med sktefællesskabet. Forvaltningen har dog vurderet, en mulighed som selvejende institution i lighed med Ballerup Sprogcenter er mere nærliggende. Fordi en selskabskonstruktion kan medføre en indskrænkning af de deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser og kompetence i forhold til vejledningsindssen. En selvejende institution vil også skabe uafhængighed i forhold til den kommunale forvaltning og skolerne. Men driftsformen vil bedre kunne tilpasses de forventninger, der skal stilles til centeret i form et aftalesæt, hvor Ballerup Kommune sikrer koordinionen. Dels ved en kommuneaftale mellem Ballerup og de to aftalekommuner Værløse og Ledøje-Smørum, dels mellem Ballerup Kommune (bestiller) og den selvejende institution (udfører). Kravspecifikion til et center for Ungdommens Uddannelsesvejledning I aftalegrundlaget kan indgå en kravspecifikion, hvor kerneydelsen er følgende: de vejledende samtaler samme timetal i hver kommune undervisning i uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering elevdeltagelse i praktikudsendelse i 8-10 klasse, herunder andre former for praktik (politi- militær- og sygeplejepraktik) klasse eller gruppebesøg i form af studiebesøg ell. lig, fx vedr. arbejdsmiljø præsention af ungdomsuddannelser klassers deltagelse i organisionstilbud, fx DI m.fl. gæstelærerbesøg i klassen kurorsindss i forhold til arbejdsbeskrivelser brobygningsforløb fx i forhold til ungdomsuddannelser deltagelse i "den obligoriske opgave" i 10. klasse Endvidere kan samarbejdet også vedrøre privskoler indtil 2007, hvor opgaven bliver en pligt. Derudover bør centeret tilbyde obligoriske tilkøbsydelser: forløb for kombinerede praktikformer gymnasial præsentionskursus og brobygningsforløb adoptionsordninger iværksætterprojekter first lego League produktionsspil for en klasse samarbejdsformer med landbruget Som konkrete uddannelsesforanstaltninger kan obligoriske tilkøbsydelser være EGU PGU

7 Produktionsskole Efterskole Ungdomshøjskole Højskole Korte kurser, fx IT og kørekort Mentorordning Bestyrelse for centeret Som kvalitetsvogter for den selvejende institution kan nedsættes en bestyrelse bestående af repræsentanter fra uddannelsesområdet i lokalområdet, kommunalbestyrelse, skolebestyrelser samt forvaltningsdirektører fra de tre kommuner m.fl. Bestyrelsen bliver i princippet et rådgivende organ i forhold til ledelsen på centeret og skal overvåge om intentionerne i aftalegrundlaget efterleves og overholdes samt disponere ressourceanvendelsen i forhold til kravspecifikionen. Finansieringsmæssigt vil der være basisydelser, der finansieres forholdsmæssigt efter kommunernes størrelse. Tilkøbsydelser dvs. både obligoriske serviceydelser og individuelle ydelser som kommunerne ønsker udført af centeret finansieres af kommunerne efter konkrete aftaler Det politiske ansvar Opgaven er i dag delt mellem to fagudvalg. Skole- og Uddannelsesudvalget har ansvaret for vejledningsopgaven på folkeskolerne, mens Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for kommunens Ungdomsvejledning, samt en række af de uddannelsesforanstaltninger der fremover vil være obligoriske tilkøbsydelser. Det videre arbejde Forvaltningen vil efter den politiske drøftelse, og efter en principdrøftelse med de to aftalekommunerne forelægge et forslag til organisering af et center for Ungdommens Uddannelsesvejledning på udvalgets decembermøde. Sagen afgøres af Skole- og Uddannelsesudvalget Beslutningsoplæg Skole- og Socialforvaltningen foreslår, principper for organisering af et UU-center drøftes i såvel Skole- og Uddannelsesudvalget som i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, og

8 forvaltningen på udvalgenes december møde fremlægger et konkret forslag til en fremtidig organisering af et center for Ungdommens Uddannelsescenter. Godkendt. 4. Synsundersøgelse af udviklingshæmmede børn Skole- og Uddannelsesudvalgets møde 10. oktober 2003 Punkt 4: Resumé Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har modtaget en henvendelse fra Amtssygehuset i Herlev om deltagelse i et projekt vedr. "Synsfunktion og øjensygdomme blandt udviklingshæmmede børn". Redegørelse Formålet med projektet er undersøge hvor godt eller dårligt udviklingshæmmede børn i Københavns Amt mellem 4 og 15 år ser. Hypotesen er 30-40% af de udviklingshæmmede børn har en ikke afdækket - øjenlidelse, og man ved gøre noget ved øjenlidelsen, kan forbedre barnet hverdag og mulighed for indlæring. Erfaringen fra et pilotprojekt i Glostrup har vist, der kan være en sammenhæng mellem behovet for specialpædagogisk bistand og synsproblemer, og en del af implicerede børn viste sig have uafdækket synsvanskeligheder. Deltagelse i projektet betyder konkret, PPR skriver til forældrene med henblik på accept til øjenafdelingen i Herlev kan gennemføre undersøgelsen. Undersøgelsen består af 3 dele, dels undersøges hvorvidt barnet har fået foretaget en øjenundersøgelse og hvad denne viste, dels tilbydes en øjenundersøgelse, og dels er der behov for få oplysninger fra den skolepsykologiske undersøgelse af barnet.

9 Eftersom projektet i Glostrup har vist, en del udviklingshæmmede børn, via denne undersøgelse, vil kunne få mulighed for en bedre hverdag, anbefaler PPR, Ballerup Kommune deltager i projektet. Bilag Henvendelse fra øjenafdelingen ved Herlev Sygehus (udsendes) Sagen afgøres af Skole- og Uddannelsesudvalget Beslutningsoplæg Skole- og Socialforvaltningen foreslår, Ballerup Kommune deltager i projektet. Beslutning Godkendt. 5. Modersmålsundervisning Skole- og Uddannelsesudvalgets møde 10. oktober 2003 Punkt 5: Skole- og Uddannelsesudvalget, 12. august, punkt nr. 3 Skole- og Uddannelsesudvalget, 14. juni, punkt nr. 6

10 Resumé I juni besluttede udvalget modersmålsundervisningsudvalgets forslag til videreførsel af modersmålsundervisningen skulle indgå i budgetdrøftelserne og den brugerfinansierede ordning skulle fortsætte. I august kunne det dog konsteres, der stort set ikke var tilmeldninger til den brugerfinansierede ordning. Redegørelse Modersmålsundervisningsudvalget har udarbejdet et forslag til videreførelse af modersmålsundervisningen bestående af to elementer: 1) modersmålsundervisning og 2) kombinionsundervisning hvor modersmålsundervisningen kombineres med tosprogsundervisningen i folkeskolen. Det første element rummer modersmålsundervisning i de første 4 årgange i hovedsprogene tyrkisk, arabisk og serbisk. Behovet i de efterfølgende skoleår og andre sprog er mindre, og her foreslås brugerfinansiering ved behov. Udgiften er en lærerstilling, svarende til ca kr. som foreslås finansieret inden for den samlede udmelding og integrionsrammen. Det andet element medvirker til et fagligt kvalitetsløft i form af bedre undervisere på grund af fuldtidsstillinger og sammenhæng med den øvrige folkeskole. Som en sidegevinst tager modellen højde for et behov for kunne støtte svagt fungerende elever tosprogligt. Det andet element i forslaget medfører behov for yderligere 2 stillinger, således der i alt er 3 kombinionsstillinger på hovedsprogene tyrkisk, arabisk og serbisk. Dette element kan gennemføres ved en omprioritering af den nuværende indss for tosprogede elever, herunder over puljen "dansk som andetsprog". Bilag Modersmålsudvalgets not om videreførelse af modersmålsundervisning (tidligere udsendt) Sagen afgøres af Skole- og Uddannelsesudvalget Beslutningsoplæg Skole- og Socialforvaltningen foreslår, der etableres modersmålsundervisning i tyrkisk, arabisk og serbisk på 4 klassetrin, første element igangsættes 1. februar 2004,

11 det andet element igangsættes senest i august 2004, og øvrig modersmålsundervisning oprettes ved behov og mod brugerfinansiering. Godkendt. Ordningen evalueres i Stig Møller Nielsen kunne ikke medvirke i beslutningen. 6. Udkast til budgetforslag 2004 samt mål- og rammebeskrivelser Skole- og Uddannelsesudvalgets møde 10. oktober 2003 Punkt 6: Resumé Budgetforslag for 2004 fremlægges med tilhørende mål- og rammebeskrivelser. Redegørelse Det samlede budgetforslag for 2004 er: Ramme 3.30 Folkeskolen Ramme 3.32 Øvrig folkeskole Ramme årige Ramme 3.34 Fritidshjem/-ordninger Samlet budgetforslag 297,9 mio. kr. 61,0 mio. kr. 3,6 mio. kr. 51,4 mio. kr. 413,9 mio. kr. Budgetforslaget indeholder besparelser på 1,5 mio. kr.

12 I forhold til indssområder og handlinger for det kommende budgetår, videreføres "Sammenhæng i børns liv" og "Leg, motion og idræt på udeområderne". Herudover skal der i 2004 arbejdes med konkretisere og planlægge implementering af de nye skolepolitiske mål. Bilag Mål- og rammebeskrivelser (ligger i sagen) Stikord omftende "indsser og handleplaner på udvalgets område" (udsendes) Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen Beslutningsoplæg Skole- og Socialforvaltningen foreslår, mål- og rammebeskrivelserne indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse, og budgetforslaget fremsendes til Økonomiudvalget. Beslutning Godkendt. 7. Det fremtidige PPR og besættelse af lederstilling.

13 Beslutning Beslutning Beslutning Beslutning