Frilu(sliv som pædagogisk metode

Transkript

1 Frilu(sliv som pædagogisk metode

2 Frilu(sliv som pædagogisk metode Et studie af frilu-sliv anvendt i det pædagogiske arbejde med socialt udsa9e unge fra år. Samarbejde mellem Aalborg universitet, Frilu-srådet, og DSI Hedehuset. DSI Hedehuset DSI Hedehuset

3 Søren Ninn Rasmussen. Projektleder af Frilu-sliv som pædagogisk metode Pædagog Tidligere leder af NaturfriKdshjem 25 års erfaring med udsa9e unge og frilu-sliv. Coach Supervisor af pædagogisk personale. Medejer af TeamPlatz outdoor teamcoaching. Dyrker: Klatring, sejlads, surf, dykning, vandring, MTB, ski, kano og kajak Rejse erfaring fra 40 lande med MC, sejlbåd, bil, børn, og rygsæk

4 Baggrund for projektet. Vi har på Hedehuset arbejdet med frilu-liv og unge i 30 år Udgangspunktet var vores egen lyst Kl at komme ud. Fra det socialpædagogiske kollekkv Kl en socialøkonomisk virksomhed. Vi ønskede mere teoreksk viden og dokumentakon af effekt. Da vi ikke kunne finde den, må9e vi jo selv skabe den. J

5

6 Teser/erfaringer. Frilu-slivet og naturen som ramme. Fravær af indput Samvær om fælles tredje. Godt liv med få midler. Udfordringer af fysisk karakter. Men vi klarer dem. Mulighed for at lære prakkske enkle færdigheder. Andre muligheder for at erhverve viden end den boglige. Fysisk akkvitet og leg uden at blive målt som vindere og tabere. Styrkelse af selvkllid gennem grænseudvidende akkviteter.

7 Fokuspunkter: 1. Udvikling af selvtillid gennem friluftsaktiviteter 2. Friluftsliv som ramme for relationsdannelse 3. Udeliv som sænkende for unges stressniveau. Hvorfor disse?

8 Hvad fulgte projektet. Ugentlige frilu-sakkviteter i specialskole og 10.klassecenter. Frilu-s overnatningsturer for bosted, produkkonsskole, specialklasse og opholdssted. ProdukKonsskole med daglige ^ord og sejlads relaterede akkviteter. Skiturer med opholdssted. Endags klatre og rappelle akkviteter. Ø 70 interview af unge. (KvalitaKve) Ø 120 spørgeskemaer. (KvanKtaKve) Ø 19 interview af fagfolk. (psykologer, pædagoger, naturvejleder, m.m.)

9 Hvad var det så de fortalte i interviewene.

10 SelvEllid!

11 RelaEon!

12 Stress RedukEon!

13 Forløb: Ak4v onsdag Randers Produk4ons Skole 1. Spørgsmål Besvaret på skala fra 1 4l 5 Randers Produk4ons Skole 2. Bosted Fuglsang 10. klasses center. Skive Produk4ons skole - Sejlads. Før E-er Før E-er Før E-er Før E-er Før e-er Før e-er 1. Hvor god er du 4l at løse prak4ske opgaver? 2. Hvor god er du 4l at blive ved, hvis noget ikke lykkedes første gang? 3. Hvor god er du 4l at tage dig sammen 4l at få ordnet prak4ske 4ng? 4. Hvor god er du 4l at løse nye, ukendte opgaver? 5. Hvor godt kan du lide nye udfordringer? 2,5 3,3 3,1 3,4 2,2 3,6 2,6 3,6 3,7 3,8 3,4 3,7 2,3 2,5 3,2 3,7 3 3,6 3,3 3,3 3,8 3,8 3 3,4 2,5 2,9 3,1 3,2 3,2 3,4 2,3 3,3 3,3 3,2 3,5 3,2 2,4 2,4 3,2 3,2 2,6 3, ,6 3,7 3,4 3,3 2,4 3,0 3,6 3,8 3, ,3 3,8 3,4 3,7 3,8

14 Ak4vitet Klatring på klatrevæg Rappelling Spørgsmål besvaret på skala fra 1 4l 5 Hvor 5 er bedst. 1. Jeg tror min evne 4l at klare forskellige fysiske udfordringer er Før E-er Før E-er 3,5 4,2 4 4,3 2. Min fysiske styrke og formåen er 3,1 3,8 3,8 4,2 3. Mit mod 4l at prøve nye udfordringer er 4,2 4,6 4,5 4,7

15 Overnatningsturer Ak4vitet Pædagogiske overvejelser. Muligheder Udfordringer Sikkerhed Vandring i DK Vandre ture med overnatning i shelter eller på de frie teltpladser. Vandring giver vejlederen en fantasksk mulighed for at komme tæt på den enkelte unge. Mens man går, opstår Kt gode muligheder for at få talt sammen. At der er god Kd, gør at emner kan tages op af flere omgange, hvis e-ertænksomheden giver nye vinkler. At man går ved siden af hinanden, betyder at den unge kan være tæt på uden nødvendigvis at have øjenkontakt. Mange unge kan som udgangspunkt være svære at mokvere Kl at gå langt. De oplever dog typisk en sejr og er stolte når de ser Klbage på deres indsats. Vandring kan give en ro og oplevelse af FLOW. De9e giver adgang Kl nye sider hos den unge. Et unikt rum for relakonsdannelse og en nær samtale. Kræver meget få resurser. Vandreruter findes i lokalområdet alle steder i Danmark. Har man først fået de unge med, er der næsten alkd garank for en succesoplevelse. At gå langt er Kl Kder svært at mokvere de unge Kl. Kræver en rimelig fysik hos deltagerne. Skal man gå langt med tung rygsæk vil træning før turen kunne forebygge overbelastningsskader. Vandring i Norge eller Sverige Vandreturer med overnatning i turisjorenings hy9er eller i telt på ^eldet. Vandring i Norge eller Sverige er en fantasksk mulighed for at få nogle unikke naturoplevelser sammen med de unge. Det kan være en ide at medbringe interview skemaer Kl den unge så man husker at komme omkring nogle af de unges vigkge udviklingspunkter. Husk også at notere de observakoner, der er af de unge under turen. O-e glemmes vigkge observakoner, når vejlederen er Klbage i hverdagen. Man bør være opmærksom på, at der kan være et dilemma mellem, det særlige i at den unge og vejlederen er på tur sammen. Er sammen om en oplevelse de begge ser posikvt på. Og det at vejlederen har en pædagogisk dagsorden. Mange unge kan mokveres af at vi skal på eventyr sammen. At få oplevelser sammen der er så særlige, at de også huskes i fremkden giver os en fælles historie. Kræver en periode på min. 5 dage. Kræver en rimelig fysik hos deltagerne. Vejlederen bør kende Kl forholdene i ^eldet. f.eks. de 10 ^eldregler Se evt. E bog Frilu-srake9en. h9ps://da- dk.facebook.com/ Frilu-srake9en Havkajaktur Længere overnatningstur hvor transporten foregår i havkajak. Havkajakken byder på en mulighed for at være på tur med unge for hvem f.eks. kano er for socialt tæt. Er man flere afsted kan de unge frit ski-e mellem hvem de sejler ved siden af, så grupperingerne ski-er. Som ved andre turer, er der mulighed for at tage emner op. Give Kd Kl e-ertanke og så tage dem op igen. Havkajakturer er god træning i at tage ansvar og egne beslutninger. Den unge sidder alene og har ansvaret for kajakken og sit personlige grej i kajakken. Havkajaktur Kltaler unge der har brug for at sejle selv og syntes kanoen er for kedelig at sejle. Havkajakker kan lejes i flere grejbanker. Havkajakken gør det muligt at medbringe lidt mere bagage end ved f.eks. vandring. Egner sig ikke for overvægkge unge, og unge med meget dårlig balanse. Havkajakken har ikke så meget bagageplads som kanoen. Vejlederen bør være erfaren kajakroer. Det er vigkgt at have øvet redninger og holde sig Kl besky9et farvand. Vær opmærksom på muligheden for hypotermi, og faren ved kra-ig fralandsvind.

16 Konklusion En unik ramme for relationsdannelse. Et rum som er stresssænkende og giver psykisk velvære. Mulighed for unikke oplevelser sammen. Fysisk aktivitet uden konkurrence, vindere og tabere. Mulighed for at lære enkle færdigheder, der fører til oplevelsen af mestring. Mulighed for at ændre den unges selvopfattelse vha. grænseudvidende aktiviteter. Boost af selvtillid. Mulighed for at observere den unge i en anden kontekst. Samvær uden udefrakommende forstyrrende afbrydelser. TID! Naturen ligestiller unge og vejledere. Ø Vi inviterer ind i den verden som vi selv syntes er fascinerende.

17 Ø Download rapport om Frilu-sliv som pædagogisk metode. KURS NU Center for kompetenceudvikling og resultatdokumenta4on i socialt arbejde nu.dk Søren Ninn Rasmussen tlf