i lyntempo sig i lyntempo Danskere elsker at låne dyrt Kraftig stigning i dyre lån Vi gældsætter os Danskerne gældsætter Lån til Forbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i lyntempo sig i lyntempo Danskere elsker at låne dyrt Kraftig stigning i dyre lån Vi gældsætter os Danskerne gældsætter Lån til Forbrug"

Transkript

1 Kraftig stigning i dyre lån 6. november - JP, Berlingske Tidende, Urban, 24 Timer, Nyhedsavisen, Børsen Vi gældsætter os i lyntempo Danskerne gældsætter sig i lyntempo Danskere elsker at låne dyrt Danskerne vælter sig i dyre blankolån Lån til Forbrug en undersøgelse af markedet for lån til forbrug

2 Indhold Hvordan låner danskerne til forbrug? 2 1. Lån til forbrug mere end forbrugslån 4 Hvad er lån til forbrug? En beskrivelse af delmarkeder 4 Den samlede låntagning til forbrug i Faktorer af betydning for udviklingen i danskernes låntagning 9 Danskernes holdninger til lån til forbrug 9 2. Skøn på lån til forbrug i julen En prissammenligning af lån til forbrug 17 Valg af låneform 17 ÅOP som sammenligningsgrundlag 17 En prissammenligning 19

3 Hvordan låner danskerne til forbrug? I julen 2006 viste opgørelser, at omfanget af danskernes lån til forbrug var rekordhøjt. Dette sammenholdt med aktuelle historier om, at danskerne tager dyre smålån i banken, har fået Finansrådet til at analysere, hvordan markedet for lån til forbrug faktisk ser ud. I denne rapport ser Finansrådet nærmere på, hvor meget og hvordan danskerne optager lån. Samtidigt ses der på, hvor det er billigst at låne penge til forbrug. Rapporten bygger på en række officielle statistikker samt en undersøgelse af befolkningens lån til forbrug, som Finansrådet har fået gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Zapera. Lån til forbrug i julen 2007 Danskernes lån til forbrug stiger kraftigt, når julen nærmer sig. Sidste år skønnede Finansrådet, at danskerne ville låne 4,3 mia. kr. ekstra i banken pga. julen. I år skønnes det, at danskerne vil låne 5,0 mia. kr. ekstra i banken pga. julen. Danskernes lån til forbrug i banken i julen 2007 ventes dermed at nå helt op på 143 mia. kr. ved udgangen af Hertil kommer danskernes lån gennem finansieringsselskaber. På baggrund af kvartalstal, skønner Finansrådet, at udlånet vil være vokset fra 19,9 mia. kr. i 3. kvartal til 20,7 mia. kr., når året slutter. Det ser altså endnu engang ud til, at danskernes lån til forbrug bliver rekordstort denne jul. Det har derfor aldrig været vigtigere for danskerne at være bevidste om, hvor og hvordan der lånes. De unge opfører sig fornuftigt Undersøgelsen viser, at unge og lavtlønnede i vid udstrækning opfører sig fornuftigt, når de låner. Specielt de unge i alderen trækker på deres kassekredit i banken, når de skal bruge penge til forbrug i stedet for at anvende dyre løsninger fra finansieringsselskaber. Hele 49 pct. af de lavtlønnede (under kr. årligt) har også trukket på deres kassekredit i banken til forbrug, hvorimod det kun gælder pct. af de øvrige indkomstgrupper. Undersøgelsen peger dermed på, at man ikke nødvendigvis låner gennem et finansieringsselskab, når man er ung eller har en lavere indkomst snarere tværtimod, er der rigtig mange med en lavere indkomst, der låner i banken. Hvor er det så billigst at låne? Beregninger på typiske priser i banker og finansieringsselskaber viser, at for beløb under kr. kan det i nogle tilfælde svare sig at låne gennem et finansieringsselskab. Dette er imidlertid kun tilfældet, når finansieringsselskabet ikke har stiftelsesomkostninger og banken samtidigt tager et beløb i oprettelse. Reelt vil det for mange bankkunder være muligt at få oprettet eller udvidet en eksisterende kassekredit uden beregning, hvorved lån gennem finansieringsselskab ikke er hensigtsmæssigt. Udgangspunktet bør derfor altid være banken. Dette understøttes ad forbrugerundersøgelsen, der viser at danskere, der låner under kr. til forbrug finansieringsselskaber, i gennemsnit låner kr. til forbrug altså langt over de kr. Enkelte undersøgelser har vist, at det for små lån oftest er fordelagtigt at låne gennem finansieringsselskaber. Disse undersøgelser bygger dog ofte på forkerte antagelser samt tvivlsomme sammenligninger. 2

4 Kendskabet til ÅOP For at kunne overskue hvor det er billigst at låne penge, bør låntagere altid se nærmere på ÅOP årlige omkostninger i procent inden de optager lån. Det er den eneste rigtige måde at sammenligne prisen på lån. Forbrugerundersøgelsen viser, at det er over halvdelen af danskerne, som kender begrebet ÅOP. Og blandt danskere, der har optaget forbrugslån inden for de seneste to år, er kendskabet til ÅOP højere. 3

5 1. Lån til forbrug mere end forbrugslån Hvad er lån til forbrug? En beskrivelse af delmarkeder Ved udgangen af 2006 skyldte hver dansker knap kr. på lån til forbrug i banker og finansieringsselskaber efter et år, hvor gælden var vokset med kr. I 2007 ventes tilvæksten at blive kr. pr. dansker, så vi i gennemsnit skylder kr. ved udgangen af Hver dansker har dermed skønsmæssigt lånt dobbelt så meget til forbrug i 2007 som i Dermed er danske forbrugeres lån til forbrug vokset med ca kr. i forhold til for to år siden. Det betyder også, at danskerne aldrig før har haft lånt så meget til forbrug. Danskerne låner til forbrug af alt fra biler, rejser, møbler og hårde hvidevarer til almindeligt dagligdagsforbrug af fx tøj og fødevarer. Lån til forbrug omfatter med andre ord alle typer lån og kreditter, som forbrugerne optager med henblik på umiddelbart forbrug. Lån til forbrug kan således adskilles fra lån, der optages med henblik på fx køb eller istandsættelse af bolig, pensionsopsparing eller investeringer af forskellige slags. Lån og kreditter til forbrug tilvejebringes altovervejende gennem tre kanaler: I denne rapport fokuseres på mindre lån til forbrug under kr. hvorfor lån til forbrug gennem realkreditinstitutter kun beskrives kort. Finansieringsselskaber mv. En lang række selskaber uden for bank- og realkreditsektoren tilbyder forbrugerne forbrugslån eller forbrugskreditter, hvilket omfatter fx kontokort og kreditkort samt kontantlån på nettet se herunder. Samlet udgjorde lån fra finansieringsselskaber 19,9 mia. kr. ved udgangen af september Supermarkedskæder, butikscentre og benzinselskaber yder ofte kredit til forbrugere dog ofte i samarbejde med et finansieringsselskab. Under ét benævnes denne gruppe finansieringsselskaber. Denne gruppe omfatter med andre ord de selskaber, som yder lån til forbrug og som ikke kan klassificeres som bank, sparekasse eller realkredit. På grund af det udbredte samarbejde mellem finansieringsselskaber og detailhandel er det vanskeligt at opgøre det nøjagtige antal finansieringsselskaber i Danmark. Det samme finansieringsselskab kan fx stå bag to forskellige detailforretningers finansieringstilbud, mens en tredje detailforretning kan have etableret sit eget selvstændige finansieringstilbud. Samtidigt findes der en række kreditgivere, der tilbyder lån uden tilknytning til en bestemt vare. Samlet er der tale om et meget komplekst marked, som er svært at overskue. DMA Research har i en undersøgelse foretaget for Forbrugerstyrelsen skønnet, at der i starten af 2006 var minimum 130 forskellige udbydere/brands, der dog var knyttet til de samme 14 finansieringsselskaber 1. Overordnet kan udlånet fra finansieringsselskaber opdeles på tre kategorier: 1) Købe- og kontokort 2) Blankolån og 3) Lån med sikkerhedsstillelse. 1 For en kortlægning af danske finansieringsselskaber henvises til "Undersøgelse af finansieringsselskaber", DMA Research 2006 for Forbrugerstyrelsen. 4

6 1. Købe- og kontokort Kategorien dækker over alle former for udlån, hvor der er tilknyttet et kort til brug ved køb eller udlån med en tilhørende konto. Det kan være kort med eller uden sikkerhedsstillelse. Ses der bort fra mange benzinselskaber, så står der finansieringsselskaber bag de fleste kunde- og kontokort. 2 Fx Magasinkort eller Acceptcard osv. Markedet for købe- og kontokort er vokset jævnt over de seneste fem år fra knap 6 mia. kr. ved udgangen af 2002 til ca. 7,5 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal Det svarer til, at hver forbruger i gennemsnit har lånt ca kr. på købe- og kontokort. 2. Blankolån Blankolån er kontantlån uden sikkerhedsstillelse, og som ikke er tilknyttet et købe- eller kontokort. Det kan fx være GEmoneybank, Citibank, green credit, Minilån og mange andre. Her låner forbrugerne pengene på deres glatte ansigt. Denne type lån har oplevet den største vækst siden 2002 med en gns. årlig vækst på 14,2 pct. Samtidigt har væksten været tiltagende kulminerende med en år-til-år vækst på over 25 pct. i 3. kvartal Det svarer til, at hver voksen dansker har øget sin låntagning af blankolån med i alt 340 kr. de første tre kvartaler i Lån med sikkerhedsstillelse Kategorien omfatter udlån med pant eller sikkerhed i underliggende varekøb, kaution mv., som ikke er finansiel leasing. Disse lån udgør kun knap 14 pct. af det samlede udlån fra finansieringsselskaberne og andelen har været jævnt faldende siden En stor del af lånene må formodes at være givet med sikkerhed i fast ejendom. Tabel 1: Udlån fra Finansieringsselskaber mv. Kredittype Samlet udlån 3. kvartal 2007 Mio. kr. Gns. årlig vækst siden 3. kvartal Pct. Købe- og kontokort ,5 Blankolån ,2 Kredit mod sikkerhed ,5 I alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Alene i 2006 voksede udlånet fra finansieringsselskaberne med mio. kr. svarende til 396 kr. pr. voksne dansker. Et beløb der i 2007 ved udgangen af 3. kvartal var vokset med yderligere 409 kr. svarende til et samlet udlån på kr. pr. voksen dansker. 2 Blandt de største er Handelsfinans, der er finansieringsselskabet bag fx Bilka, Føtex, Ekspreslån, Elgiganten, IDEMøbler, Minilån, KvikLån mv. Også IKANO Finans bør nævnes som væsentlig aktør med finansiering bag Bauhus, Electronic World, IKEA, H&M, en række storcentre mv. GE Money Bank, der både opererer som bank og finansieringselskab står bag AcceptCard, Expert, ILVA mv. Endelig er SparBank Vest Direkte, et selskab under Sparbank Vest, finansieringskilde i en række butikker og centre. Til slut kan SEBkort nævnes, som udsteder Mastercard, Diners mfl. 5

7 Banker og sparekasser Danske banker og sparekasser låner i væsentligt omfang ud til forbrug. Tidligere var lån til forbrug inklusiv kassekreditter faktisk bankernes største udlånspost til danske husholdninger. Boliglån har imidlertid overhalet forbrugslån som husholdningernes største lånetype de seneste par år. Det skyldes ikke mindst de stigende boligpriser i perioden, samt fremkomsten af nye boliglånstyper som fx prioritetslån og andelsboliglån. Det er dog ganske givet, at en del af låntagers provenu fra disse lån også anvendes til forbrug. Der findes dog ingen opgørelse af omfanget heraf, men det må formodes at være mindst på niveau med forbrugsandelen af realkreditbelåningen. Figur 1: Fordeling af udlån fra banker, oktober 2007 Andre formål 32% 25% Boligformål Forbrugerkredit 43% Kilde: Nationalbanken samt egne beregninger. Forbrugerkredit: Lån ydet til privatpersoner til køb af varer og/eller tjenesteydelser (alm. anfordringskonti i debet, billån, bådlån, private kassekreditter til forbrug mv. Denne kategori omfatter således både lån og kreditter jf. Boksen herom.). Andet udlån: Udlån der ikke falder ind under de øvrige to kategorier (udlån til erhvervsformål, personalelån, studielån, kassekreditter til andre formål mv.) Udlån til boligkøb: Lån til boligformål såsom køb eller forbedringer af fast ejendom, uafhængigt af hvad en eventuel sikkerhed består i (boliglån, prioritetslån, friværdikonto, nedsparingslån, andelsboliglån,) Ved udgangen af oktober 2007 bestod 25 pct. af de danske husholdningers lån i bankerne af forbrugerkreditter. Dermed havde danskerne lånt 132,6 mia. kr. i forbrugerkreditter, hvilket svarer til ca kr. pr. voksne dansker. Forbrugerkreditterne i bankerne voksede med 14 mia. kr. i 2006 svarende til ca. 14 pct. eller kr. pr. dansker. I 2007 ventes dette beløb at vokse med yderligere 27 mia. kr. eller knap 24 pct., hvilket svarer til kr. pr. voksne dansker. Det er den største vækst i forbrugerkreditter i den periode, hvor statistikken er tilgængelig. Udviklingen siden 2001 er illustreret i figur 2: 6

8 Figur 2: Årlig vækst i bankernes forbrugerkreditter siden Skøn for Estimat Kilde: Nationalbanken, MFI-statistikken og egne beregninger. Lån Når man optager et lån, låner man et fast beløb, som udbetales på en gang. Løbetiden på lånet er fastsat ved aftalens indgåelse, dvs. at låntager ved, hvornår lånet er tilbagebetalt. Det betyder også, at det er aftalt, hvor mange ydelser (afdrag og renter), der betales på lånet, og hvornår disse forfalder. Ydelser betales oftest månedligt, kvartalsvis eller årligt. Kredit Når man får en kredit, giver banken låntager mulighed for at låne penge op til et fastsat kreditmaksimum, fx kr. Det er derved op til låntageren selv at bestemme, hvor stort et beløb, der trækkes på kreditkontoen, så længe det fastsatte maksimum ikke overskrides. Der betales renter af det beløb, der til en hver tid er trukket på kreditkontoen. Renter trækkes oftest månedligt eller kvartalsvis på kontoen. Man bestemmer selv, hvornår man betaler af på kreditten. Der er normalt ikke fastsat en fast løbetid på kreditten. Det bliver dog ofte aftalt, i hvert fald for kreditter i banker, at kreditten genforhandles inden for en vis periode, fx et eller fem år. Realkreditinstitutter Danske realkreditinstitutter yder kun lån mod pant i fast ejendom. Dette lånemarked er imidlertid det suverænt største marked for privat låntagning. Undersøgelser viser, at en væsentlig del af realkreditlånene anvendes til andre formål end investering i boliger. Realkreditrådet kortlægger i en undersøgelse, hvordan konverteringsgevinster og tillægsbelåninger anvendes. Af de 10 pct. af boligejerne, der i 2006 valgte at optage et tillægslån uden omlægning eller at omlægge 7

9 og i den forbindelse få et provenu, gik 20 pct. af provenuet til forbrug svarende til ca. 10 mia. kr. Andre undersøgelser viser et lignende billede. Eksempelvis viste en undersøgelse fra 2005, at hele 36 pct. af alle omlagte realkreditlån i 2004 havde til formål at øge det private forbrug. 3 Finansrådet har i denne analyse valgt at fokusere på markedet for mindre lån til forbrug med fokus på udlån fra banker og finansieringsselskaber. Lån til forbrug gennem realkreditten vil derfor ikke blive behandlet yderligere. Typisk vil et realkreditlån først være fordelagtigt ved lånebeløb over kr. afhængigt af antagelser. Den samlede låntagning til forbrug i 2007 Finansrådet har beregnet et estimat på det samlede omfang af merudlån til forbrug i 2007 for såvel finansieringsselskaber og banker, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Merlån(netto) optaget til forbrug pr. voksne dansker (flow) Kroner pr. dansker Finansieringsselskaber Banker - forbrugerkredit skøn Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Realkreditrådet og egne beregninger Alle beregninger bygger på lineære fremskrivninger, der tager højde for trend og sæson i lånudvikling. Det fremgår, at der har været en bemærkelsesværdig vækst på finansieringsselskabernes merudlån. Væksten er på over 50 pct. i 2007, hvilket dog skal ses i lyset af det relativt lave udgangspunkt. Hver dansker skønnes således ved udgangen af 2007 at have lånt yderligere ca. 600 kr. af et finansieringsselskab. Dermed skønnes danskernes samlede gæld til finansieringsselskaberne at udgøre ca kr. pr. dansker ved udgangen af Tilsvarende fremgår det, at bankerne også har oplevet en markant vækst i 2007 på deres udlån af forbrugerkreditter. Det samlede merudlån kan skønnes til kr. pr. dansker, således at danskernes gæld vurderes at lande på knap kr. ved udgangen af året, jf. tabel 3. Tabel 3: Samlet lån optaget pr. voksne dansker (stock) Kroner pr. dansker Finansieringsselskaber Banker - forbrugerkredit skøn Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger. 3 Hvor går lånerne hen? Lennart Lynge Andersen og Henrik Juul, Center for kreditret og kapitalmarkedsret, CBS

10 Faktorer af betydning for udviklingen i danskernes låntagning Når danskerne i de seneste år har lånt rekord mange penge til forbrug, skyldes det en lang række faktorer. I modsætning til hvad man måske skulle tro, så øges lånelysten hos danskerne, når det går godt for dem og dansk økonomi. Det skyldes bl.a.: Den danske økonomi befinder sig i disse år i en særdeles fordelagtig situation. Ledigheden befinder sig på et historisk lavt niveau, der er overskud på såvel betalingsbalance som offentlige finanser. Hertil kommer, at inflationen holder sig på et lavt niveau. Det betyder samlet set, at danskerne ser lyst på fremtiden og egen økonomi. Dette giver sig fx udslag i en forbrugertillid, der ligger på et højt niveau. Og har man tillid til fremtiden, tør man også investere og forbruge. Har man forventninger om kommende indkomstfremgang, vil man som forbruger allerede i dag omsætte det til et højere privatforbrug. Det optimistiske syn på den privatøkonomiske udvikling understøttes for boligejernes vedkommende af den kraftige vækst, vi har set i boligpriserne de sidste ti år. Siden 1995 er prisen på enfamilieshuse i gennemsnit vokset med knap 10 pct. om året. Samlet er boligformuen vokset markant siden boligmarkedet vendte i 1993, sådan at boligejerne ifølge en opgørelse fra Nationalbanken i 2006 havde en boligformue på mia. kr., hvoraf de mia. kr. var i enfamilieshuse. Der er heller ingen tvivl om, at nye låneformer med mulighed for fx afdragsfrihed har bidraget til øget låntagning med henblik på at øge det private forbrug. Slutteligt kan en gradvis holdningsændring til lån have fundet sted. Mens ældre generationer tidligere måske har haft en modvilje omkring det at stifte gæld, så kan nyere og mere velhavende generationer i højere grad have valgt at benytte sig af de lånemuligheder, der findes. Danskernes holdninger til lån til forbrug Finansrådets spørgeundersøgelse om lån til forbrug viser, at rigtig mange danskere på den ene eller den anden måde låner for at få råd til forbrug. Hele 40 pct. af de adspurgte i undersøgelsen har optaget lån til forbrug inden for de seneste to år. Forskellen mellem kønnene og aldersgrupperne adskiller sig ikke væsentligt, men undersøgelsen indikerer tydeligt, at det især er familier med hjemmeboende børn, der har behov for at låne ekstra. I aldersgruppen år har 29 pct. optaget lån til forbrug inden for de sidste to år, mens aldersgruppen år er repræsenteret med 44 pct. Det er derfor ikke overraskende, at en større procentdel af respondenter med hjemmeboende børn har svaret, at de indenfor de seneste to år har optaget lån til forbrug. Danskerne låner gerne penge i banken Af alle låntagerne har 34 pct. trukket på deres kassekredit i banken, og 21 pct. har oprettet forbrugslån i banken. 20 pct. har optaget et realkreditlån, og de resterende 11 pct. har lånt direkte gennem et finansieringsselskab fx Citibank, Green Credit, Minilån osv. 8 pct. har lånt til forbrug ved brug af et købe/kreditkort, jf. figur 3: 9

11 Figur 3: Hvor blev der sidst lånt penge til forbrug? Andet / ved ikke Øvrige lån i finansieringsselskab Købe/Butikskort Realkreditlån Bank som forbrugslån Bank som kassekredit Kilde: Finansrådets forbrugerundersøgelse Specielt de unge i alderen trækker på deres kassekredit i banken, når de skal bruge penge til forbrug (49 pct.), mens 24 pct. af den samme gruppe har optaget forbrugslån i banken. Kun 6 pct. af de unge har ikke overraskende lånt gennem deres realkreditinstitut. Den resterende fjerdedel har optaget deres lån gennem finansieringsselskaber. De adspurgte i alderen år, som ikke låner gennem realkredit, låner i højere grad deres penge udenfor banken (ca. 29 pct.), mens aldersgruppen først og fremmest låner gennem realkredit. Det hænger sandsynligvis sammen med de høje friværdier. 49 pct. af låntagerne med en husstandsindkomst på under kr. har trukket på deres kassekredit i banken, og 18 pct. har optaget lån i banken til forbrug. Denne gruppe kan i høj grad tænkes at være sammenfaldende med gruppen af unge, og modsat hvad man måske kunne forvente, optager en stor andel af både de lavtlønnede og de unge deres forbrugslån gennem banken. Den gruppe som i største omfang (45 pct.) låner deres penge gennem finansieringsselskaber, er singler med hjemmeboende børn. Undersøgelsen peger altså på, at man ikke nødvendigvis låner gennem finansieringsselskab, når man har en lavere indkomst snarere tværtimod, er der rigtig mange med en lavere indkomst, der låner i banken. Jo ældre man er, jo højere indkomst eller jo flere børn jo højere beløb låner man Størrelsen på det optagede lån afhænger typisk af de adspurgtes alder, boligforhold og indkomst. Aldersgruppen år låner de højeste beløb, og heraf topper de årige, da 51 pct. af dem har optaget store lån. Derudover er det låntagere med tre børn eller mere i husstanden, og dem som bor i ejerbolig, som låner de højeste beløb til forbrug. Husstandsindkomsten har ikke så stor betydning for, hvorvidt danskerne optager forbrugslån, dog har kun 35 pct. med en husstandsindkomst over kr. optaget lån. Til gengæld låner dem med en højere husstandsindkomst større beløb end dem med en lavere. Af de 35 pct. af 1 0

12 låntagere med en husstandsindkomst på over kr. har 67 pct. lånt beløb på kr. eller derover. Ser man på dem, der har lånt til forbrug i bank, sparekasse eller finansieringsselskab, dvs. fraregnet realkredit, så er det kun 9 pct., der har lånt kr. eller derunder. Det er typisk de unge i alderen år, der låner lave beløb, og de som bor til leje. Når man taler lån til forbrug er det med andre ord relevant at se på større beløb, jf. figur 4. Figur 4: Hvor mange penge blev lånt ved seneste lån til forbrug? Husker ikke eller mere Mindre end Kilde: Finansrådets forbrugerundersøgelse. Anm: Lån til forbrug gennem realkredit er udeladt. Kigger man på lån til forbrug eksklusiv realkreditlån, så optog danskerne i gennemsnit ca kr. i lån sidste gang, der blev lånt til forbrug, når man fraregner lån over kr. Ser man alene på udlånet fra finansieringsselskaberne inklusiv købe- og kreditkort, så er lånebeløbene også forholdsmæssig høje, jf. tabel 4: 1 1

13 Tabel 4: Hvor meget lånes der i Finansieringsselskaber og via. Købekort og kreditkort? Kredittype I alt Købekort/Butikskort Finansieringsselskab Mindre end % 12% 3% % 11% 8% % 12% 17% % 8% 17% eller mere 12% 0% 12% I alt 100% 43% 57% Kilde: Finansrådets forbrugerundersøgelse Det er under 1/6 af lånene, der ligger under kr. Således har 73 pct. af låntagerne sidste gang de lånte i et finansieringsselskab lånt mellem kr. og kr. Ser man på alle lån under , har der i gennemsnit været lånt lidt over kr. Banken er billigst og lettest ifølge låntagerne De låntagere, der har optaget lån gennem finansieringsselskaber angiver forskellige årsager til, hvorfor de ikke har henvendt sig i en bank eller i et realkreditinstitut. Der er 19 pct., som uden nærmere begrundelse blot ikke ønsker at optage lån i banken. Det er hovedsagligt de unge i alderen år (24 pct.) og de ældre i alderen år (31 pct.), som ikke ønsker at låne i banken. 17 pct. af gruppen finder at det er for besværligt at låne penge i banken. Her er det aldersgruppen på år, som er de mest kritiske. Der er 14 pct., som ikke troede, de kunne få et lån i banken, mens andre 13 pct. reelt ikke kunne få et lån, da de henvendte sig til deres bank. Andre 12 pct. mener, at det er for dyrt at låne til forbrug i banken - her er det igen de unge, som ligger højst. Endelig er der 24 pct. som havde en anden grund, mens 8 pct. ikke vidste hvorfor, de ikke tog lånet i en bank eller et realkreditinstitut. 4 Ser man på hvor låntagerne mener, at det er lettest at låne, så finder 51 pct. af låntagerne, at det er lettest at låne i banken. Her er det de unge i alderen år som topper, da 61 pct. af dem synes, at det er lettest at optage lån i banken, mens kun 45 pct. i aldersgruppen år er enige i dette. Der er 15 pct., af alle låntagerne, som synes, det er lettest at oprette et købekort/ butikskort, mens der er 14 pct., der finder det lettest at oprette lån gennem et finansieringsselskab. Det er hovedsagligt danskere i alderen år (20 pct.), som synes det er lettest at oprette lån gennem et finansieringsselskab. 4 Svarprocenterne summer ikke til 100, da man havde mulighed for at give mere end ét svar. 1 2

14 Der er 62 pct. låntagere, der tror, det er billigst at låne pengene i banken, mens 24 pct. peger på et realkreditinstitut. Det er hovedsagelig de unge i alderen år og år, med henholdsvis 67 pct. og 71 pct. som tror banken er billigst, mens kun 50 pct. i aldersgruppen år tror, det er billigst, idet hele 35 pct. peger på et realkreditinstitut. Generelt har både yngre og ældre danskere tiltro til, at banken har de letteste og billigste lån. 1 3

15 2. Skøn på lån til forbrug i julen 2007 Danskernes forbrug stiger kraftigt, når julen nærmer sig. Det har været skønnet, at danskerne alene køber julegaver for ca. 10 mia. kr. i Men der skal ikke kun købes gaver, der skal også festes både i familien og blandt venner og kolleger. Det betyder også ekstra udgifter til tøj, mad osv. Samtidigt er der nogle, der når at handle på udsalg inden decembers udgang. Det betyder, at danskernes lån til forbrug får et markant løft i december. Men hvor meget låner danskerne til forbrug i julen? I dette afsnit vil vi skønne over danskernes lån i banker og sparekasser samt finansieringsselskaber med henblik på ekstraforbrug i julen. Lån til juleforbrug i bankerne Ser man på udviklingen i bankernes udlån til danske husholdninger, er det oplagt at fokusere på udviklingen i forbrugerkreditterne, der indeholder bl.a. almindelige forbrugslån samt kassekreditter. Det er disse kreditter, danskerne i altovervejende omfang trækker på, når de låner til forbrug. Ser man på, hvordan forbrugerkreditterne udvikler sig over året, tegner der sig et tydeligt mønster, hvor trækket på kassekreditterne i forbindelse med boligterminerne hvert kvartal træder tydeligt frem, jf. figur 5. Figur 5: Forbrugerkreditter nettonyudlån i mia. kr Skøn for november og december er markedet med rød M M M M M M M M M Kilde: Nationalbanken, Balance- og Strømstatistik, Husholdninger, forbrugerkredit og egne beregninger. Det ses også af figuren, at der i december måned (M12) er et særligt stort træk. Med udgangspunkt i det lånemønster, som er illustreret i figur x kan der beregnes et skøn på merlån til forbrug i julen Dvs. forskellen mellem det almindelige træk i en terminsmåned og så det træk, der sker i december måned. Sidste år skønnede Finansrådet, at danskerne ville låne 4,3 mia. kr. ekstra i banken pga. jul, og det faktiske tal blev 4.1 mia. kr. 1 4

16 Tilsvarende kan der beregnes et skøn på lån til forbrug i julen Her skønnes det, at der vil blive lånt 11,1 mia. kr. ekstra i 4. kvartal jf. figur x, heraf kan de 6,1 mia. kr. tilskrives den tilbagevendende top ved hvert kvartals afslutning, mens de 5,0 mia. kr. kan tilskrives julen. Den samlede udvikling i danskernes forbrugerkreditter i bankerne er inkl. fremskrivning - vist i figur 6: Figur 6: Udvikling i forbrugerkreditter i danske banker Skøn for november-december 2007 er markeret med rød. Mio. kr Kilde: Nationalbanken, Balance- og Strømstatistik, Husholdninger, forbrugerkredit og egne beregninger. Med forventningen om et rekordstort lån i julen 2007, ventes danskernes lån til forbrug i banken at nå rekordhøje 143 mia. kr. ved udgangen af Lån til forbrug i Finansieringsselskaber mv. Der findes ikke opgørelser over låneudviklingen i finansieringsselskaberne for december, men på baggrund af kvartalstal, kan der beregnes skøn på merlånet i 4. kvartal. Ved 3. kvartal 2007 var der lånt 19,9 mia. kr. i Finansieringsselskaberne, og dette tal skønnes til at være vokset til 20,7 mia. kr. når året slutter, jf. figur 7 nedenfor. 1 5

17 Figur 7: Vækst i udlån fra finansieringsselskaber Skøn markeret med rød. 2003K2 2003K4 2004K2 2004K4 2005K2 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 0,04 0,02-0,00-0,02-0,04 Kilde: Statistikbanken, Danmark Statistik og egne beregninger. Lån til forbrug andre steder Som beskrevet kan danskerne også låne til forbrug i realkreditinstitutter, ligesom de har mulighed for at trække på fx prioritetslån mv. i bankerne. Hertil kommer, at danskerne i et uvist omfang trækker på forskellige former for opsparing i julen. Der er derfor ikke foretaget et samlet skøn over forbrug i julen fra disse kilder, da estimaterne er for usikre. 1 6

18 3. En prissammenligning af lån til forbrug Valg af låneform I forbindelse med optagelse af lån til forbrug er der en række forhold, der kan gøre sig gældende i valget af, hvor lånet skal optages: Samtidigt kan der være andre forhold, der spiller ind. Fx er det ikke altid muligt at få et lån af den ønskede størrelse hos den ønskede lånegiver fx hvis ens privatøkonomi er anstrengt, eller man måske tidligere ikke har været i stand til at betale lån tilbage. I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse svarede 27 pct. af dem, der havde optaget lån til forbrug hos et finansieringsselskab, at de enten ikke kunne få lån i banken (13 pct.) eller troede, at de ikke kunne få lån i banken (14 pct.) For de resterende tre ud af fire låntagere hos finansieringsselskaberne er det altså andre forhold end manglende mulighed for at låne i banken, der spiller ind. Eksempelvis svarede 17 pct. at det var for besværligt. Bag dette svar ligger formentlig en antagelse om, at et lån i banken kræver et besøg i filialen en hverdag inden kl. 16. Dette er imidlertid en udbredt fejlopfattelse, da det store flertal af danskere vil kunne få bevilget et lån af deres bank 24 timer i døgnet alle ugens dage. Lån i finansieringsselskaberne kan også skyldes, at man måske ikke ønsker at spørge sin bankrådgiver om, hvorvidt et givet lån kan bevilges. Dette er måske en del af forklaringen bag, at 19 pct. af principielle årsager ikke ønsker at låne i banken. For 32 pct. af låntagerne gælder imidlertid, at de enten havde en anden grund (24 pct.) eller også ikke vidste (8 pct.), hvorfor de tog lånet i et finansieringsselskab. Det ville dog være mest økonomisk rationelt, hvis det var prisen på lånet ÅOP der var udgangspunktet for, hvor der blev lånt. Det var imidlertid ikke tilfældet for 3 ud af 4 låntagere. ÅOP som sammenligningsgrundlag ÅOP står for de Årlige Omkostninger i Procent, og er den samlede pris for et lån eller en kredit udtrykt i procent per år. ÅOP kaldes ofte kiloprisen på lån og kan beregnes på alle lån og kreditter. Ved beregningen af ÅOP medtages alle omkostninger, som låntager skal betale for lånet eller kreditten. Det vil sige stiftelsesomkostninger, renter og andre engangsomkostninger. Med ÅOP lægges engangsomkostninger oven i renten og fordeles ud på hele lånets løbetid. Derfor vil ÅOP typisk være højere end lånets nominelle rente. Omkostninger, som ikke er direkte tilknyttet til lånet, eller omkostninger som efterfølgende pålægges låntager, medregnes derimod ikke ved beregningen af ÅOP, fx misligholdelsesomkostninger, omkostninger ved overførsel af penge til lånet, omkostninger ved at have en konto som bruges til betaling af ydelserne på kreditten, medlemsbidrag ved optagelse i en forening eller sammenslutninger i henhold til en anden aftale end kreditaftalen ÅOP kan oplyses før og efter skat. I oplysningen om ÅOP efter skat er indregnet de skattefradrag som opnås for renteudgifter, der er tilknyttet lånet. Den skattesats, der anvendes, er en gennemsnitssats, som beregnes ud fra personer, der forudsættes at have en negativ kapitalindkomst, og som bor i en kommune med en gennemsnitlig skattesats. 1 7

19 ÅOP giver et billede af, hvor meget låntager reelt kommer til at betale for et lån eller en kredit, og kan derved give en indikation af, om et lån eller en kredit er billig eller dyr. Da der i ÅOP medregnes alle omkostninger, er tallet det bedste værktøj til at sammenligne prisen på lån eller kreditter. Udgangspunktet er, at jo lavere ÅOP, jo billigere lån, men et lån med lang løbetid vil have en lavere ÅOP, end et tilsvarende lån med en kort løbetid. Det skyldes, at engangsomkostningerne ved det lange lån fordeles over en længere periode. Derfor opnås den absolut bedste sammenligning med ÅOP, i de tilfælde hvor hovedstolen og løbetiden er den samme på de lån eller kreditter, som skal sammenlignes. Ifølge prisoplysningsbekendtgørelsen skal alle banker og finansieringsselskaber oplyse om ÅOP på de mest almindelige forbrugslån og kreditter både i forretningslokalet og på selskabets hjemmeside. Udbyder en bank eller et finansieringsselskab forbrugslån, skal standardforudsætningerne i skemaet nedenfor fremgå for de enkelte lån. Det betyder, at forbrugeren altid kan sammenligne ÅOP både før og efter skat på denne type lån. Tilsvarende gælder der standardforudsætninger for billån, boliglån og kassekreditter (fremgår ikke) Lånetype Hovedstol i kr. Løbetid i år Afdragsform ÅOP før skat ÅOP efter skat* Forbrugslån Annuitetslån ÅOP før skat ÅOP efter skat Ifølge kreditaftaleloven skal kreditgiveren oplyse forbrugeren om ÅOP, når forbrugeren indgår en aftale om et lån eller en kredit. Danskernes kendskab til ÅOP Blandt samtlige adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen(2540) er der 53 pct., der kender begrebet ÅOP. Ser man på de adspurgtes alder, er der er ikke markant variation i forhold til kendskabet dog er kendskabet i gruppen af årige på ca. 60 pct. og dermed højere end blandt de unge (18-29 år), hvor kendskabet ligger på 50 pct. Blandt låntagerne er kendskabet til ÅOP højere, da 62 pct. kender begrebet. Igen er kendskabet blandt de unge lidt lavere end gennemsnittet (55 pct.), og de årige har det højeste kendskab til ÅOP (67 pct.). Det er låntagere med en lav husstandsindkomst, der har det laveste kendskab til begrebet (46 pct.) Omvendt har låntagere med en højere indkomst det højeste kendskab (71 pct.). Dem der kender ÅOP, anvender, når de låner Ud af de 62 pct. af låntagerne, der kender begrebet, var 86 pct. opmærksom på ÅOP ved optagning af deres seneste lån. Det betyder, at de fleste af dem, der kender begrebet, også anvender det som redskab ved låneoptagelse. Undersøgelsen viser, at der blandt låntagerne er 28 pct., der altid undersøger forskellige lånemuligheder, inden de optager lån, mens 14 pct. ofte og 18 pct. nogle gange undersøger de forskellige lånemuligheder. Der er ikke de store udsving i hverken aldersgrupper eller køn, dog kan det konstateres, at der er flere unge og låntagere med en lavere indkomst, der aldrig eller sjældent undersøger lånemarkedet. 1 8

20 Undersøgelsen viser også, at de, der kender ÅOP, i højere grad finder det nemt at sammenligne priser på lån. I gruppen af låntagere, der er meget enige i, at det er nemt at sammenligne prisen på lån, kender næsten 80 pct. til ÅOP. Omvendt gælder det, at kun 31 pct. af dem, der svarer ved ikke til, hvorvidt man finder det nemt at sammenligne prisen på lån, kender ÅOP. Figur 8: Kendskab til ÅOP fordelt på i hvilket omfang man synes det er nemt at sammenligne prisen på lån. ved ikke meget uenig uenig hverken enig eller uenig enig meget enig 100% 75% 50% 25% 0% Nej Ja Kilde: Finansrådets forbrugerundersøgelse De uerfarne låntagere har endnu brug for hjælp Det er hovedsagligt de årige, som er enige i, at det er nemt at undersøge prisen på forskellige lånemuligheder, mens det er dem i aldersgruppen år, som er uenige. Det er altså ofte de ældre og mere erfarne låntagere, der finder det nemt at navigere inden for de forskellige lånemuligheder. Ofte er det også de unge, og dem med en husstandsindkomst på under kr., der ikke undersøger forskellige lånemuligheder, og som har det laveste kendskab til ÅOP de uerfarne har dermed størst risiko for at komme til at betale for meget for deres lån. Den aldersgruppe som har det største kendskab til ÅOP (de årige), mener ikke at det er nemt at undersøge prisen på flere lånemuligheder, hvilket fx kan betyde, at gruppen ikke anvender ÅOP til at sammenligne priserne på lån på markedet, eller gruppen ikke mener at have adgang til oplysningerne om ÅOP. Låntagerne på år, som også har et stort kendskab til ÅOP, mener modsat, at det er nemt at undersøge markedet. Undersøgelsen viser dermed, at der stadig er et behov for, at danskerne lærer begrebet ÅOP at kende og lærer at anvende det korrekt. En prissammenligning Når hver voksne dansker ved udgangen af 2007 skønnes at have lånt knap kr. til forbrug i banker og finansieringsselskaber, så er det ikke uvæsentligt for den enkelte, til hvilken pris lånet er optaget hvor høj er ÅOP? 1 9

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Produkt Pålydende rente i pct. Debitorrente i pct. Årlige omk. i pct. før skat Bankens kreditomkostninger Offentlige omkostninger til sikkerhed KREDITTER (1) Kunder

Læs mere

Stiftelsesomkostninger. Årlige omkostninger i (%) - Før skat

Stiftelsesomkostninger. Årlige omkostninger i (%) - Før skat Udlån, Privatkunder: Satser pr. 3.7.214 "Swedbank tilbyder kun lån med variabel rente" Standard lånetyper Pålydende Rente i (%) Nominel årlig rente (effektiv) i (%) Stiftelsesomkostninger Årlige omkostninger

Læs mere

Variabel Kvartårligt (bagud)

Variabel Kvartårligt (bagud) Rentesatser udlån Gældende fra den 1. juli 2015. Generelt Rente (hvis ikke andet angivet) Rentetilskrivning (hvis ikke andet nævnt) Variabel Kvartårligt (bagud) Kontoform/produktnavn a1 Kassekredit 12,75

Læs mere

Rentesatser udlån Side 2.1

Rentesatser udlån Side 2.1 Rentesatser udlån Side 2.1 Rentesatsen fastsættes ud fra en individuel vurdering af kundeforholdet. Herunder tages hensyn til forretningsomfanget med banken, engagementsstørrelse, sikkerhedsstillelse og

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

19. november 2014 RENTESATSER

19. november 2014 RENTESATSER 19. november 2014 RENTESATSER Indlånssatser 19. november 2014 Produkter Pålydende rente Nominel årlig rente Bemærkninger Standardkonto 0,125 % 0,125 % Kvartårlig rentetilskrivning Budgetkonto 0,125 % 0,125

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse for Færøerne om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter BEK nr 990 af 03/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1068-0007 Senere ændringer

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån I det følgende kan du læse om, hvordan og under hvilke forudsætninger de prisoplysninger, der fremgår af Tjek Boliglån, er indsamlet og beregnet, samt hvad prisoplysningerne

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 2 Hovedkonklusioner 239.000 låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing,

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

2. februar 2015 RENTESATSER

2. februar 2015 RENTESATSER 2. februar 2015 RENTESATSER Indlånssatser 2. februar 2015 Produkter Pålydende rente Nominel årlig rente Bemærkninger Standardkonto 0,125 % 0,125 % Kvartårlig rentetilskrivning Budgetkonto 0,125 % 0,125

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug.

Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. 2010 Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. Analyse af boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Vejleder. Aarhus Universitet. Forfatter. Per Harder. Forbrugerkredit. fokus på ÅOP og forbrugerbeskyttelsen ved prisoplysning

Vejleder. Aarhus Universitet. Forfatter. Per Harder. Forbrugerkredit. fokus på ÅOP og forbrugerbeskyttelsen ved prisoplysning Aarhus Universitet Kandidatafhandling Cand.merc.(jur.) Vejleder Hans Henrik Edlund Juridisk institut Forfatter Per Harder Forbrugerkredit fokus på ÅOP og forbrugerbeskyttelsen ved prisoplysning Handelshøjskolen

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Analyse af markedet for forbrugslån i Danmark

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Analyse af markedet for forbrugslån i Danmark Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 299 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Analyse af markedet for forbrugslån i Danmark august 2010 Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Noget om lån. Lisbeth Lund-Hansen 2010. www.citykirken.dk

Noget om lån. Lisbeth Lund-Hansen 2010. www.citykirken.dk Noget om lån Der er mange forskellige priser på lån alt efter hvem du er, hvor meget du ejer, hvad pengene skal bruges til og hvem du låner af. Helt generelt afhænger prisen på et lån ofte af, hvor stor

Læs mere

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter I medfør af 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 28. JUNI 2010 Præsentation af undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 Hovedkonklusioner 190.000 låntagere omlagde og/eller

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån PublikationSynovate boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i foretaget af Synovate Analyseinstituttet Synovate har på vegne

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse er: 19. april 2017. Lave belåninger og høj grad af afdragsbetaling kendetegner andelsboligforeninger bedst Der har på de senere år været skrevet en del i medierne om gældstyngede andelsboligforeninger, hvilket

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Danskere, der inden for de seneste 12 måneder mindst én gang har oplevet, at de har haft problemer med at få deres sædvanlige indtægt til at dække deres faste udgifter og forbrug

Læs mere

Rente, lån og opsparing

Rente, lån og opsparing Rente, lån og opsparing Simpel rente og sammensat rente... 107 Nogle vigtige begreber omkring lån og opsparing... 109 Serielån... 110 Annuitetslån... 111 Opsparing... 115 Rente, lån og opsparing Side 106

Læs mere

Travlhed venter ejendomsmæglerne

Travlhed venter ejendomsmæglerne NR. 2 APRIL 2016 Travlhed venter ejendomsmæglerne Flere danskere end længe er klar til at købe hus. De næste seks måneder tegner dermed til at blive en travl periode for ejendomsmæglere, flyttefolk og

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013 Penge- og Pensionspanelet Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013 Sp. Hvor meget sparer du op hver måned? Base (n=808) 10 9 8 7 6 5 4 4 3 2 14% 11% 3% 0 kr. 1-500

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.

Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr. 137 15. Finansiering Opgave 15.1. Lån til traktor En landmand låner penge i banken til køb af en ny traktor. Lånebetingelserne: Lånebeløb 480.000 Løbetid 5 år 4 terminer pr. år. Nominel rente 8 % p.a.

Læs mere

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag LÅN 1q Begreber i forbindelse med lån En stor del af forbruget i det danske samfund finansieres ved hjælp af lån. Mange af os låner penge når vi skal købe større forbrugsgoder, såsom biler. Lån er imidlertid

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Rentetavle Grønland Gældende fra 15. december 2016

Rentetavle Grønland Gældende fra 15. december 2016 Rentetavle Grønland Gældende fra 15. december 2016 BankNordik P/F Qullilerfik 2 - Postboks 569 3900 Nuuk Danmark CVR.nr. 32 04 96 64 / GER.nr. 32 46 16 62 Indledning Om tavlen Rentetavlen indeholder BankNordiks

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i baseret på en interviewundersøgelse

Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i baseret på en interviewundersøgelse Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i 2009 - baseret på en interviewundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Synovate på vegne af Realkreditrådet 2009 Boligejerne

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet. Avedøre B/S, afd. Store Hus Vester Voldgade 17 1552 København V Dato 31. maj 2013 Vores ref. Jess Bering Hansen Ejendomsnr. 0393644 16 Beliggenhed Sadelmagerporten 2-4 m.fl. 2650 Hvidovre Standardiseret

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

DANSKERNES FORVENTNINGER

DANSKERNES FORVENTNINGER DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...

Læs mere